Forside

Søgeresultat

Viser resultat 281 - 290 af 8360

Publikation: Offentlig produktion og produktivitet 2005-2012

Publikationen belyser den offentlige produktion og produktivitetsstigning ved hjælp af den såkaldte output-metode., Output-metoden viser, at den årlige vækst i den offentlige produktion i 2005-2012 var på 1,6 pct. Den metode, der bruges i nationalregnskabet (input-metoden), viser til sammenligning en gennemsnitlig årlig vækst på 0,8 pct., Den nye metode implementeres i nationalregnskabet fra september 2014., Output-metoden er baseret på indikatorer, Publikationen gennemgår den alternative metode, hvor man i stedet for at se på udgifterne måler mængden af offentlig produktion ved at udvælge indikatorer for antallet af offentlige ydelser., Indikatorerne kan fx være antal operationer på hospitalerne, antal elever i skolerne og antal ældre på plejehjem mv., Publikation er også udgivet på engelsk som , General Government Output and Productivity 2005-2012, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2008-2014, 2005-2012, 2003-2010, 2002-2009, 2001-2008, Hent som pdf, Offentlig Produktion og Produktivitet 2005-2012, Kolofon, Offentlig produktion og produktivitet, Økonomi, ISBN: 978-87-501-2093-3, Udgivet: 25. november 2013 kl. 09:00, Antal sider: 74, Kontaktinfo:, Lars Gustafsson, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=18681

NYT: Flest personer i 15 år fik nyt fornavn i 2021

19. januar 2022, I 2021 fik 6.281 personer et nyt fornavn. Det var det højeste antal siden navneloven blev lavet om i 2006, hvor 6.315 personer skiftede fornavn. To ud af tre, der fik et nyt fornavn i 2021, var kvinder. Gennem de seneste 20 år har dette været niveauet for fordelingen mellem mænd og kvinder i forhold til, hvem der har fået et nyt fornavn., Kilde: , www.dst.dk/navne, Forskellige typer af nye fornavne, Nogle typer af skift i fornavne var ændring af stavemåde i det fornavn, som personen allerede havde. Andre ændringer var, at en eller flere stavelser blev fjernet, og andre tog helt nye fornavne. I 2021 var den hyppigste ændring for kvinder fra Susanne til Sanne med 20, fra Cecilie til Cille med 11 og fra Charlotte til Lotte med 8. For mændene var der flest, der skiftede fra Rene til René, nemlig 18. Derefter kom skift fra Alex til Alexander og fra Fjordur til Fjord, begge med 4., Hver 11. person tog et fornavn, der ikke eksisterede i forvejen, Af de 6.281 personer, der i 2021 fik et nyt fornavn, skiftede 569 personer til et navn, der ikke fandtes som første fornavn blandt befolkningen i Danmark for et år siden., Tre ud af fire, der skiftede efternavn, var kvinder, Ser man bort fra 2006 og 2007, hvor den nuværende navnelov blev indført, så har antallet af skift i efternavne ligget meget stabilt på ca. 40.000 om året. Der er en klar overvægt af kvinder, der skifter efternavn. Tre ud af fire er kvinder, og det gælder for samtlige år i løbet af de seneste 20 år. At overvægten er kvinder skyldes formentlig, at det typisk er kvinden, der skifter efternavn i forbindelse med en vielse. Gennemsnitsalderen for kvinder, der i 2021 byttede ét efternavn ud med et andet var 35 år. For mændene var det 31 år., Kilde: , www.dst.dk/navne, De mest almindelige navne har 'sen'-efternavne, Ved indgangen til 2022 var Kirsten Jensen på førstepladsen som det mest almindelige fulde navn med 647 personer. På anden- og tredjepladsen kom Kirsten Nielsen og Henrik Nielsen, som hhv. 630 og 601 hed., Ser man kun på første fornavn og efternavn, dvs. at personer også kan have et eller flere mellemnavne, var de mest almindelige navnekombinationer Jens Jensen for mænd, som 2.999 hed, og Kirsten Jensen for kvinder, som 2.033 hed., De ti mest almindelige navnekombinationer. 1. januar 2022, Mænd, , Kvinder, Fulde navn, , Antal, , , Første fornavn , og efternavn, Antal, , , Fulde navn, , Antal, , , Første fornavn , og efternavn, Antal, , Henrik Nielsen, 601, , Jens Jensen, 2, 999, , Kirsten Jensen, 647, , Kirsten Jensen, 2, 033, Michael Jensen, 592, , Lars Jensen, 2, 454, , Kirsten Nielsen, 630, , Kirsten Nielsen, 1, 911, Michael Nielsen, 584, , Niels Nielsen, 2, 325, , Hanne Nielsen, 566, , Anne Jensen, 1, 879, Henrik Jensen, 531, , Lars Nielsen, 2, 322, , Susanne Nielsen, 517, , Anne Nielsen, 1, 864, Jan Nielsen, 530, , Michael Jensen, 2, 290, , Helle Nielsen, 513, , Hanne Nielsen, 1, 851, Michael Hansen, 524, , Jens Nielsen, 2, 285, , Lene Nielsen, 506, , Hanne Jensen, 1, 849, Jørgen Nielsen, 484, , Michael Nielsen, 2, 165, , Kirsten Hansen, 503, , Mette Nielsen, 1, 645, John Hansen, 480, , Henrik Jensen, 2, 149, , Susanne Jensen, 501, , Kirsten Hansen, 1, 636, Flemming Nielsen, 478, , Henrik Nielsen, 2, 135, , Hanne Jensen, 498, , Helle Nielsen, 1, 623, Henrik Hansen, 473, , Jan Nielsen, 2, 107, , Marianne Nielsen, 472, , Mette Jensen, 1, 623, Kilde: , www.dst.dk/navne, Navne - hele befolkningen 1. januar 2022, 19. januar 2022 - Nr. 16, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Navne - hele befolkningen, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Oplysningerne om navne bygger på et udtræk fra CPR. Navnestatistikken omfatter alle personer, der er bosat i Danmark 1. januar., I CPR-registeret kan man kun have ét efternavn. Resten af de navne, en person har, betragter vi som fornavne. Fornavne adskilt af et mellemrum betragtes som hvert sit selvstændige navn., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Navne, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36034

NYT: STEM-studerende næsten fordoblet på ti år

2. september 2019, Ændret 24. september 2020 kl. 17:00, Der var desværre udeladt studerende med lange videregående uddannelser i opgørelsen. Så stigningen var ikke på 6.982 personer, som først angivet men 9.406. Alle berørte tal er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Set over en tiårig periode fra 2008-2018 er der sket en markant vækst i antallet af studerende, der påbegynder en STEM-uddannelse. Siden 2008 er tilgangen på STEM-uddannelserne steget med , 9.404, personer, svarende til en stigning på 9, 1, pct. Samtidig er den samlede tilgang på videregående uddannelser steget med 5, 6, pct. Hermed er væksten i tilgang på STEM-uddannelser markant højere end væksten i den samlede tilgang på de videregående uddannelser., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Hvad står STEM for, Betegnelsen STEM-uddannelser er den engelske forkortelse for Science, Technology, Engineering og Mathematics. Betegnelsen overlapper, men er ikke identisk med de danske fagområder såsom naturvidenskab, teknisk videnskab, det it-faglige område m.m., En ud af to STEM-studerende har ikke en STEM-forælder, Ud af samtlige STEM-studerende i 2018 var der 52 pct., som ikke havde mindst en forælder med en højest fuldført STEM-uddannelse. Denne andel har ligget relativt stabil over de sidste ti år, hvor andelen i 2008 var på 5, 4, pct. , Til sammenligning var andelen af alle studerende som ikke havde mindst en STEM-forælder på 58 pct. i 2018 og 6, 2, pct. i 2008. , 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM forælder vælger STEM, 2, 8, pct. af alle studerende med mindst en STEM-forælder valgte i 2018 en STEM-uddannelse. Til sammenligning valgte 2, 4, pct. blandt alle studerende at påbegynde en STEM-uddannelse. , Flest mænd med en STEM-uddannelsesbaggrund, Mænd er generelt overrepræsenterede på STEM-uddannelser, og i 2018 var , 69, pct. af studerende, der påbegyndte en STEM-uddannelse, mænd. Kønsopdelingen på STEM-uddannelser er nærmest uændret set over en tiårig periode. Andelen af mænd på STEM-uddannelser i 2008 var ligesom i 2018 på , 69, pct. og i den mellemliggende periode har andelen været tæt på uændret., Dette kommer også til udtryk i kønsopdelingen for STEM-forældre. Når der ses nærmere på studerende, der kun har én STEM-forælder, fremgår det, at fædre har den langt største andel af STEM-uddannelsesbaggrund blandt forældrene. Samlet set var der , 8.210, STEM-studerende i 2018, der havde én STEM-forælder, hvoraf , 7.413, var fædre. Dette svarer til en andel på 90 pct. Kønsopdelingen for STEM-forældre er ligeledes næsten uændret, hvor fædres andel i 2008 var på 92 pct. og 90 pct. i 2018., Teknologiske fagområder er størst, I 2018 valgte 3, 2, pct. af de studerende, der tog STEM-uddannelser, fagområdet , teknik, teknologi og industriel produktion,, som bl.a. omfatter uddannelserne maskinmester, laborant og produktionsteknolog. , Fagområdet, informations- og kommunikationsteknologi (IKT), , som udgjorde 2, 4, pct. af STEM-uddannelserne i 2018, omfatter bl.a. uddannelserne datamatiker, datalogi og softwareteknologi. , Naturvidenskab, havde en andel på 2, 4, pct. af STEM-uddannelser i 2018, og omfatter bl.a. uddannelser som biologi, farmaci og matematik. , Bygge- og anlægsteknik, med en andel på 1, 5, pct. af STEM-uddannelser i 2018 omfatter bl.a. uddannelserne bygningskonstruktør og arkitekt. , Mekanik, jern og metal, var det mindste fagområde med en andel på , 4, pct., og består bl.a. af maskinteknik og produktion (produktionsteknik). , Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 2. september 2019 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33210

NYT: Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd

26. juni 2019, Når rejsen til udlandet i 2018 var i forbindelse med arbejde, var det i 71 pct. af tilfældene mænd i alderen 25-64 år, som foretog rejsen. Til sammenligning stod kvinder i samme aldersgruppe for 18 pct. af forretningsrejserne til udlandet., Kilde: Baseret på særudtræk., Langt de fleste af vores lange ferierejser til udlandet foregår i Europa, Europa var med 84 pct. af de lange ferierejser til udlandet vores klart mest foretrukne verdensdel at rejse til i 2018. Af de europæiske rejser gik mere end hver femte lange ferierejse til Spanien. Asien indtog andenpladsen med næsten 8 pct. af de lange ferierejser til udlandet. Nordamerika var også en populær verdensdel at tage til med 5 pct. af de lange ferierejser, mens Afrika var feriemålet på 2 pct. af rejserne. Oceanien og Sydamerika udgjorde tilsammen 1 pct. af de lange ferierejser til udlandet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff1, ., Hotel mest brugt på forretningsrejser og lange ferierejser til udlandet, Hotel blev brugt som den primære indkvarteringsform på 66 pct. af alle forretningsrejser i 2018. Også på lange ferierejser til udlandet var hotellet med 52 pct. den foretrukne overnatningsform. Til gengæld udgjorde hoteller den mindste andel, når ferierejsen varede mindst fire nætter og foregik i Danmark. Her udgjorde lejede og egne ferieboliger samt gratis indkvartering hos familie og venner tilsammen 63 pct. , Feriebudgettet markant større for udlandsrejser end rejser i Danmark, For ferierejser, der varede mindst fire nætter og gik til udlandet i 2018, var det gennemsnitlige feriebudget pr. person på 9.192 kr. Det er mere end dobbelt så meget som budgettet på 3.770 kr. til en ferie med mindst fire overnatninger i Danmark. På de korte ferierejser blev der i gennemsnit brugt 1.990 kr. pr. person, mens udgifterne til forretningsrejser lå på 5.609 kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Skemaændring giver databrud, Et nyt spørgeskema er taget i brug i 2017 og indfaset helt i 2018, hvorfor tal for 2018 ikke er sammenlignelige med tidligere år., Ferie- og forretningsrejser fordelt efter transportmiddel og indkvarteringsform. 2018, , Ferierejser, Forretningsrejser, , Mindst fire , overnatninger, En til tre , overnatninger, , , Danmark, Udland, Danmark og udland, Danmark og udland, Rejser i alt (antal i mio.), 3,2, 4,5, 7,6, 3,6, Overnatninger pr. rejse (antal), 7, 9, 2, 3, Udgift pr. person pr. rejse (kr.), 3, 770, 9, 192, 1, 990, 5, 609, , pct., Transportmiddel:, , , , , Fly, 16, 81, 6, 51, Skib, båd eller færge, 3, 1, 3, 1, Tog, 5, …, 9, 7, Bus eller rutebil, 3, 2, 5, 4, Lejet motorkøretøj, …, 1, 1, 1, Eget eller lånt motorkøretøj, 71, 14, 75, 30, Motorkøretøj via deletjeneste, …, …, …, …, Andet (fx cykel), 1, …, 1, 4, Indkvarteringsform:, , , , , Hotel o.l., 19, 52, 23, 66, Camping, 11, 4, 4, 1, Vandrerhjem, 2, 2, 2, 3, Lystbådehavn, 1, …, …, …, Lejet feriebolig, 17, 14, 8, 3, Egen feriebolig, 20, 6, 9, 1, Gratis indkvartering, 26, 15, 48, 9, Krydstogtsskib, 1, 1, …, …, Via Airbnb o.l., 2, 4, 2, 2, Andet/ved ikke, 2, 2, 2, 16, Anm.: 'Udgift pr. person pr. rejse' dækker over alle udgifter i forbindelse med rejsen. Forudbetalte flybilletter, hotelophold og pakkerejser indgår også., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ff3, og , www.statistikbanken.dk/ff4, ., Ferie- og forretningsrejser 2018, 26. juni 2019 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ferie- og forretningsrejser, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Kilder og metode, Tallene er baseret på en interviewundersøgelse, som er en del af en årlig EU-turismeundersøgelse, der har til formål at beskrive danskernes rejsemønster. Undersøgelsen er baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve med herboende danskere i alderen 15 år +., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Ferie- og forretningsrejser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29109

Publikation: Landbrugsstatistik Bind 2, 1900-1965

Bind 2: Husdyrhold og animalsk produktion samt foderforbrug, Indhold:, A. Husdyrhold og animalsk produktion:, , I. Samlet husdyrhold og samlet animalsk produktion , 1. Samlet husdyrhold , 2. Husdyrbestanden omregnet til storkreaturer , 3. Samlet animalsk produktion , II. Heste , 1. Hestebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af heste , 3. Hestekød , III. Hornkvæg , 1. Hornkvægbestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af hornkvæg , 3. Okse- og kalvekød , 4. Mælk og mejeriprodukter , IV. Svin , 1. Svinebestanden , 2. Eksport og import samt slagtninger af svin , 3. Svinekød og flæsk , 4. Svinefedt , V. Fjerkræ , 1. Fjerkræbestanden , 2. Fjerkrækød , 3. Æg , VI. Får og geder , 1. Fåre- og gedebestanden , 2. Fåre- og lammekød , VII. Eksport af konserves m.v. , 1. Mælkekonserves , 2. Kød- og flæskekonserves m.v. , 3. Eksport af forskellige andre animalske produkter , B. Foderforbrug:, , I. Samlet foderforbrug, , II. Kraftfoderforbruget , 1. Samlet kraftfoderforbrug , 2. Korn til foder , 3. Kornprodukter til foder , 4. Oliekager til foder , 5. Kødbenmel og fiskemel til foder , III. Grovfoderforbruget , 1. Samlet grovfoderforbrug , 2. Rodfrugter til foder , 3. Fabriksaffald o. lign. til foder , IV. Mælk og mælkeprodukter til foder , C. Tillæg. Produktion og anvendelse af animalske salgsprodukter i driftsårene 1949/50-1965/66:, , a. Mængdeindeks for produktionen af animalske salgsprodukter , b. Sødmælk , c. Skummet- og kærnemælk , d. Smør , e. Ost , f. Æg , g. Fjerkrækød , h. Okse- og kalvekød , i. Svinekød og flæsk , j. Hestekød , k. Fåre- og lammekød, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 25, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, Bind 2, 1900-1965, Bind 1, 1900-1965, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1900-1965 Bd. 2, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:00, Antal sider: 227, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19920

Publikation: Befolkningens udvikling 2016

Publikationen belyser alle demografiske forhold, som har betydning for udviklingen i befolkningen. Blandt andet fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, flytninger, vandringer og aborter., Publikationen viser også befolkningens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau, inkl. den del af befolkningen, der har udenlandsk oprindelse., Flere vælger at blive gift, I 2016 steg antallet af vielser for tredje år i træk. I alt valgte 30.767 par at blive viet, hvilket er 1.914 flere end året før. Hvert tredje par (34 pct.) blev viet i en kirke. I 1997 gjaldt det samme for lidt over halvdelen af parrene., Gennemsnitalderen er steget, De seneste 30 år er gennemsnitsalderen steget med 3,1 år, så befolkningen nu i gennemsnit er 41,3 år, mens den i 1987 var 38,2 år. Befolkningen er i øvrigt vokset med 12 pct. i samme periode., Derudover viser publikationen blandt andet, at:, 13 pct. af befolkningen flyttede i 2016. Unge i 20’erne flyttede mest efterfulgt af personer i 30’erne., Indvandringen i 2016 var 94.365 personer, og lå 16.482 højere i 2016 end gennemsnittet for de seneste ti år. De fleste indvandrede fra USA, Rumænien, Tyskland, Polen og Storbritannien., Antallet af husstande er vokset 20 pct. siden 1987 og altså mere end befolkningen. Husstandene er dermed blevet mindre, og består nu af 2,15 personer i gennemsnit mod 2,31 i 1987., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, Hent som pdf, Befolkningens udvikling 2016, Kolofon, Befolkningens udvikling, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2281-4, Udgivet: 23. oktober 2017 kl. 09:00, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20714

Publikation: Folketælling 1981

Med Folke- og boligtællingen 1981 publiceredes resultaterne for sidste gang i bogform. Nyere data kan findes i , Statistikbanken, Folke- og boligtællingen 1. januar 1981, Folke- og boligtællingen 1981 er udkommet i 18 bind og indeholder opgørelser over befolkningens størrelse, erhverv og boliger for hele amter og for de enkelte kommuner, sogne og byer, samt enkelte tabeller for hele landet. , Alder, køn, branche, socioøkonomisk gruppe, faggruppe, uddannelse, erhvervsfrekvens og ledighed er bl.a. belyst. Man kan også finde antallet af familier, familiens størrelse, antal børn, og beskæftigelse. Derudover er antallet af boliger efter boligens art, størrelse og udstyr opgjort, samt antal personer fordelt efter boligens art. , I bind L1 "Landstabelværk" redegøres der for folke- og boligtællingens opbygning og begrebsmæssige indhold og for begrænsninger med hensyn til sammenligneligheden i forhold til tidligere tællinger. Desuden en beskrivelse af tællingen i engelsk oversættelse., Tællingen omfatter ikke befolkningen i Grønland og på Færøerne., Folke- og boligtællingen 1981 er den anden registertælling, der er blevet foretaget i Danmark., Bind:, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Danmarks administrative inddeling , A1 - København, Frederiksberg, Hovedstadsregionen , A2 - Københavns amtskommune , A3 - Frederiksborg amtskommune , A4 - Roskilde amtskommune , A5 - Vestsjællands amtskommune , A6 - Storstrøms amtskommune , A7 - Bornholms amtskommune , A8 - Fyns amtskommune , A9 - Sønderjyllands amtskommune , A10 - Ribe amtskommune , A11 - Vejle amtskommune , A12 - Ringkøbing amtskommune , A13 - Århus amtskommune , A14 - Viborg amtskommune , A15 - Nordjyllands amtskommune , , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, L1 - Landstabelværk, L2 - Pendling, L3 - Administrative inddel., A1 - Kbh., Frederiksberg, A2 - Københavns amt, A3 - Frederiksborg, A4 - Roskilde, A5 - Vestsjælland, A6 - Storstrøm, A7 - Bornholm, A8 - Fyn, A9 - Sønderjylland, A10 - Ribe, A11 - Vejle, A12 - Ringkøbing , A13 - Århus, A14 - Viborg, A15 - Nordjylland, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1984 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19590

Publikation: Indvandrere i Danmark 2017

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandreres indkomster og kriminalitet kommer under lup , I årets version af publikationen Indvandrere i Danmark 2017 har man som noget nyt inkluderet et kapitel, der belyser indvandreres indkomster i forhold til blandt andet opholdsgrundlag og oprindelsesland. Kapitlet viser blandt andet, hvordan indkomstsammensætningen blandt indvandrere ser ud, når man opdeler på opholdsgrundlag og oprindelsesland. Desuden går publikationen tæt på kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, og ser blandt andet på udviklingen i ungdomskriminalitet., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, Ungdomskriminaliteten blandt personer af dansk oprindelse, ikke-vestlige efterkommere og ikke-vestlige indvandrere er faldet fra årgang 1987 til årgang 1997, For studerende indvandret fra EU/EØS lande såvel som fra resten af verden udgjorde erhvervsindkomsten hovedparten af den samlede indkomst før skat i 2016., Næsten halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere mellem 25-64 år befinder sig blandt de 20 pct. af befolkningen, der har den laveste disponible indkomst., , De 60-64-årige parfamilier med ikke-vestlig indvandrerbaggrund havde i 2015 en gennemsnitlig pensionsformue på 0,43 mio. kr. Det er kun 15 pct. af den gennemsnitlige pensionsformue blandt parfamilier med dansk oprindelse, der i 2015 havde en gennemsnitlig pensionsformue på 2,7 mio. kr., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2017, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2282-1, Udgivet: 27. november 2017 kl. 08:00, Antal sider: 130, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20705

Publikation: Jordbrugets prisforhold 2016

Jordbrugets prisforhold 2016 handler om det primære jordbrugs priser og udviklingen i priserne., Publikationen indeholder bl.a.:, Priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne., Bytteforhold i jordbruget, der beskriver forholdet mellem landbrugets indtægter og udgifter., Mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter., En sammenligning med udvalgte EU-lande., Jordbrugets prisforhold 2016 følger både priserne på de produkter, som landmændene og gartnerne sælger, og de produkter og tjenesteydelser, som de køber for at producere produkterne. Bogen beskriver også forholdet mellem disse priser - det såkaldte bytteforhold i jordbruget., I bogen beskriver desuden mængdeudviklingen for et udsnit af landbrugets produkter. Det giver et bredere grundlag for at indikere den aktuelle økonomiske udvikling i jordbruget., Endelig indeholder bogen en sammenligning med prisindeks for udvalgte EU-lande. , , Fortsat forringet bytteforhold, En af bogens konklusioner er, at bytteforholdet for dansk jordbrug har været faldende. I 2016 lå det på indeks 88,6 mod 91,8 i 2015 og 97,4 i 2014. Det betyder, at forholdene for producenterne blev dårligere i 2016, end de var i 2015 og særligt 2014., , Prisstigninger på gartneriprodukter, I publikationen kan man yderligere læse detaljeret om priserne på forskellige produkter. Læs fx om lavere priser på de fleste animalske produkter, lavere priser på vegetabilske landbrugsprodukter og overvejende prisstigninger på gartneriprodukter., , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, Hent som pdf, Jordbrugets prisforhold 2016, Kolofon, Jordbrugets prisforhold, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2253-1, Udgivet: 11. april 2017 kl. 09:00, Antal sider: 50, Kontaktinfo:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=20718

Publikation: It-anvendelse i befolkningen 2018

Publikationen beskriver it-anvendelse i befolkningen i bred forstand. Resultaterne af årets undersøgelse viser bl.a., at 88 pct. af befolkningen (16-89 år) enten har søgt information, hentet blanketter eller sendt oplysninger via offentlige myndigheders hjemmesider inden for det seneste år. Ni ud af ti svarer, at de primært er tilfredse med servicen. Det er desuden blevet lettere at komme i kontakt med offentlige myndigheder, mener 46 pct. af danskerne. Det er 11 pct. flere end i 2015., Velfærdsteknologi klinger godt for de fleste danskere, og 82 pct. svarer, at de enten i ”høj” eller ”nogen grad” ser den som en god mulighed i fremtiden. Dem, der allerede har stiftet bekendtskab med teknologien, ser i højere grad potentialet end dem, der ikke har erfaringer med den., Publikationen indeholder et temakapitel (kapitel 1), der handler om anvendelse af it på arbejdspladsen. Det gennemgår de ændringer, som de danskere, der er i beskæftigelse, har oplevet i arbejdsopgaver, -forhold og -tider som følge af den øgede digitalisering. Et stadig mere digitaliseret arbejdsliv stiller bl.a. krav til vores it-kompetencer. Det er 11 pct. af de danskere, der er i beskæftigelse, efter eget udsagn ikke klædt på til. Omvendt er der et uudnyttet potentiale blandt 23 pct., som mener, at de ville kunne klare mere krævende it-baserede opgaver på jobbet end dem, de løser i dag., I publikationen kan man desuden læse:, Internettet er blevet en fast del af danskernes daglige rutine, og 88 pct. svarer, at de er på nettet næsten hver dag eller hyppigere., Hver fjerde vurderer, at deres viden om cyber- og informationssikkerhed ”i mindre grad” er tilstrækkelig., 70 pct. af befolkningen mellem 16-89 år er på Facebook, og 35 pct. har Snapchat., I 2018 har 80 pct. af danskerne handlet online, hvilket er en stigning på 17 procentpoint sammenlignet med 2011., De tre mest udbredte aktiviteter på internettet er at sende og modtage e-mails (91 pct.), at bruge netbank (87 pct.) og at søge information om varer eller tjenester (84 pct.), , Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen , It-anvendelse i befolkningen 2018, , som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen 2018, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2312-5, Udgivet: 30. november 2018 kl. 08:00, Antal sider: 65, Kontaktinfo:, Anne Vibeke Jacobsen, Telefon: 20 14 84 28

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=29448

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation