Søgeresultat

NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

Bestanden af husdyr 2025

11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden,  , 2024, 2025, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53928

Nyt

NEETMED: Køb af receptpligtig medicin i befolkningen (16-24 år) (eksperimentel statistik)

NEET-status, nøgletal, medicintype, bopæl og køn
2019-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/NEETMED

Statistikbanktabel

Publikation: Spædbørnsdødeligheden i Danmark 1931-60

Indhold:, A. Almindelig redegørelse: , 1. Indledning, 2. Definitionsproblemer, 3. Den summariske spædbørnsdødelighed, 4. Dødsårsagerne, 5. Dødsfaldenes fordeling efter dødstidspunkt, B. Komparative analyser: , 1. Den anvendte statistiske model, 2. Forholdet mellem dødeligheden for levendefødte drenge og piger, 3. Forholdet mellem dødeligheden for levendefødte i og udenfor ægteskab, C. Sammendrag, D. Figurer, E. Tabeller. , Findes også i engelsk udgave:, Infant Mortality in Denmark 1931-1960 , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 11,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Hent som pdf, Spædbørnsdødeligheden i DK 1931-60, Kolofon, Spædbørnsdødeligheden i Danmark, Borgere, Udgivet: 31. december 1964 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19293

Publikation

Publikation: Nyere tendenser i dødeligheden

Indhold: , A. Tekst:,  , I. Indledning.,  , II. Ændringer i dødeligheden fra 1951-55 til 1961-62: , 1. Den summariske dødelighed i de forskellige aldersklasser; , 2. Dødsårsagsstrukturen i de forskellige aldersklasser; , 3. De enkelte dødsårsagers betydning for forskydningerne i den summariske dødelighed i de forskellige aldersklasser. , III. Forholdet mellem mænds og kvinders dødelighed. , IV. Sammendrag., B. Tabeller. , C. Figurer , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 15,  , Hent som pdf, Nyere tendenser i dødeligheden, Kolofon, Nyere tendenser i dødeligheden, Borgere, Udgivet: 30. juni 1965 kl. 09:30, Antal sider: 79, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19359

Publikation

Publikation: Landbrugsstatistik 1998

Serien indeholder tekst og tabeller, der redegør for landbruget i de pågældende år., I løbet af de første ca. 10 årgange udvides emneområderne gradvist til bl.a. at omfatte landbrugsarealets størrelse og anvendelse, høstudbytte fordelt på afgrøder, husdyrbestand (kvæg, svin, heste, får, høns), gødningsforbrug, animalske og vegetabilske landbrugsprodukter, landbrugets arbejdskraft (mængde og art af ansatte), lønforhold, maskiner og anlæg, salg af landbrugsejendomme (1939-1962), investeringer og andre økonomiske forhold., Fra og med 1999 er publikationen udkommet med titlen , Landbrug,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, Hent som pdf, Landbrugsstatistik 1998, Kolofon, Landbrugsstatistik, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1072-1, Udgivet: 31. august 1999 kl. 09:30, Antal sider: 298, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19733

Publikation

Publikation: Fertilitetsforskelle i Danmark

Indhold, A. Indledning:, 1. Fertiliteten i et geografisk område , 2. Fertiliteten i en socioøkonomisk gruppe , 3. Undersøgelsens indhold.,  , B. Fertilitetsudviklingen i perioden 1880-1960: , 1. Forskelle mellem geografiske områder; , 2. Forskelle mellem socioøkonomiske grupper.,  , C. Fertiliteten i perioden 1959-61: , 1. Forskellen mellem geografiske områder; , 2. Forskelle mellem socioøkonomiske grupper.,  , D. Beregningsmetoderne for perioden 1959-61.,  , E. Sammendrag.,  , F. Summary.,  , G. Tabeller.,  , H. Figurer., Med engelsk resumé, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 18, Hent som pdf, Fertilitetsforskelle i Danmark, Kolofon, Fertilitetsforskelle i Danmark, Borgere, Udgivet: 31. december 1965 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19913

Publikation

COVID-19 gav juletyvene trange kår

I juledagene 2020 faldt antallet af anmeldte indbrud i beboelse kraftigt i forhold til tidligere år. Juledagene lå dog fortsat lidt over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Udviklingen fra 2019 til 2020 skyldes formentlig, at flere holdt jul og nytår hjemme på grund af COVID-19. , 14. december 2021 kl. 11:10 , Af , Presse, Traditionelt har juleaftensdag været den dag på året, hvor antallet af anmeldte indbrud toppede. Juleaften i 2020 blev der dog anmeldt mindre end halvt så mange indbrud i beboelse end juleaften i 2019, hvor der blev anmeldt 211 indbrud. I 2020 var der 102 anmeldelser om indbrud i beboelse den 24. december. Til sammenligning blev der anmeldt 149 indbrud den 7. februar (starten på vinterferien), hvilket er det højeste antal for en enkelt dag i 2020., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der fra 2019 til 2020 stor forskel på, hvor mange indbrud der blev anmeldt. Ser man bort fra juleaftensdag stod det værst til nytårsaftensdag, hvor der blev anmeldt 66 indbrud, og derefter fulgte lillejuleaften med 62 anmeldelser om indbrud., ”Det lave niveau for anmeldte indbrud henover juledagene kan sandsynligvis ses som et udtryk for, at flere holdte jul derhjemme hver for sig fremfor at samles flere ét sted som følge af forholdsreglerne i forbindelse med COVID-19-pandemien,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen og fortsætter:, ”Indbrudstyve har trangere kår, når folk er mere hjemme”.  , Anmeldte indbrud i beboelse i juledagene. 2019 og 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flere år med færre juleindbrud , Restriktioner og forholdsregler i forbindelse med COVID-19 medførte formentlig et fald i antallet af anmeldelser i juledagene i 2020. Men også forud for COVID-19-pandemien var antallet af indbrud i juledagene (23.-31. december) generelt faldende. I 2019 var antallet af indbrud i juledagene halveret i forhold til for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2011 var antallet 1.873., Ser man på de seneste fem år, så stikker 2018 ud som året med de fleste anmeldte indbrud i juledagene, men det kan have en teknisk forklaring., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Se mere i faktaboksen nedenfor., Anmeldte indbrud i beboelse i julen., *Anm: I 2018 blev en ny indbrudsparagraf indført, der i praksis betød, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrudsanmeldelser., Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Faktaboks: Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Fyn og Østjylland var hårdest ramt af juleindbrud, I 2020 var landsdelene Fyn og Østjylland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 1,2 indbrud pr. 10.000 indbygger i de to landsdele, mens det tilsvarende for hele landet var 0,8 indbrud. I 2019 var Nordsjælland relativt hårdest ramt af indbrud i julen. Ligesom sidste år var Bornholm den landsdel, der havde det laveste antal anmeldte indbrud per indbygger – dog dækker dette over, at der blot var ét anmeldt indbrud på Bornholm i juledagene 2020. , ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landsdele ligger højere end andre. Fx har både landsdelene Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens København By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger Isabell Bang Christensen. , Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, ,  , indbrud i beboelse i juledagene for 2018, og , indbrud i beboelse i juledagene for 2019, ., Anmeldte indbrud i beboelse fra 23. til 31. dec. 2020. Landsdele, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor næsten 3.500 af de i alt cirka 17.400 indbrud i 2020 fandt sted. Fredagene udgjorde desuden syv ud af de ti dage med flest indbrud i 2020. Juleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2020. Juleaften var en torsdag i 2020. De to resterende dage, der ikke var fredage, var den 30. januar (en torsdag) og den 8. februar (en lørdag)., ”Hver femte anmeldte indbrud i 2020 lå på en fredag, hvilket gør det til den ugedag i 2020 med flest anmeldte indbrud. Herefter fulgte torsdag og lørdag, men de lå begge et stykke under niveauet for fredage,” siger Isabell Bang Christensen., De ti dage med flest anmeldte indbrud i beboelse. 2020, Kilde: Særkørsel på kriminalitetsstatistikken, De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2021 viser, at der var et mindre fald fra 2. kvartal til 3. kvartal 2021. For mere information, læs: , Mindre fald i anmeldte indbrud, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med statistikansvarlig Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller , ibc@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-14-COVID19-gav-juletyvene-trange-kaar

Bag tallene

Næsten halvdelen af Danmarks kvægbestand kommer på græs en del af året

I 2020 var det 2 procent af kvæget i Danmark, der var ude hele året, mens 47 procent var ude en del af året. Malkekøer har generelt mindre adgang til udearealer end kvæg til avl og kødproduktion. Her er det primært dyr af kødkvægracerne og kvier (kommende malkekøer), som går ude., 20. juli 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, I 2020 var der lige under 1,5 millioner kvæg fordelt ud over næsten 13.000 bedrifter. Langt de fleste af det danske kvæg har plads i en stald, men selvom dyrene er i stald, har mange også adgang til udearealer en del af året. I 2020 var 47 procent af dyrene på græs i mindst en del af året., Af de 47 procent med adgang til udearealer med græs havde mere end halvdelen udeadgang 4-6 måneder om året, mens 6 procent havde adgang til udearealer med græs mere end 10 måneder om året. Endelig var 2 procent af dyrene ude hele året. , Landbrugstællingen 2020, Data i denne artikel kommer fra Landbrugstællingen 2020, hvor samtlige danske landbrug har deltaget. Landbrugstællingen foretages hvert tiende år som totaltælling i hele EU, og indeholder denne gang særlige spørgsmål om staldsystemer. Ud over kvægstalde er der også er indsamlet data om svine- og fjerkræ-stalde. I mellemliggende år gennemføres der i Danmark en stikprøvebaseret landbrugstælling. , ”I Danmark er det ikke ualmindeligt, at man ser kvæg på markerne, men overordnet set er der lidt flere kvæg, der ikke har adgang til udearealer, end der er kvæg, som har,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Økologiske kvægbedrifter er en væsentlig faktor for andelen af dansk kvæg, der har adgang til udearealer. For at blive certificeret som økologisk kvægbedrift, skal kvæget på græs om sommeren”., Malkekvæg har mindre adgang til udearealer, Selvom omtrent halvdelen af dansk kvæg overordnet set har adgang til udearealer, er der forskel på, hvor meget de forskellige typer kvæg har udeadgang. Malkekøer er den type kvæg, hvor andelen med adgang til udearealer er mindst. I 2020 havde lidt over 70 procent af malkekøer ikke udeadgang i løbet af året. , Ser man på kvæg til avl og kødproduktion var det samme tal lidt over 40 procent. Næsten 10 procent af kvæg til kødproduktion havde udeadgang hele året i 2020, mens det var tilfældet for 0,6 procent af malkekøer., ”Generelt kan vi se, at malkekøer har udeadgang i væsentlig mindre grad, end det gør sig gældende for kvæg til avl og kødproduktion. Forskellen kan skyldes, at malkningsprocessen gør det svært at have dem gående frit”, fortæller Henrik Bolding Pedersen., Økologisk kvæg har mere adgang til udearealer, For økologisk kvæg gælder det, at alle i 2020 havde adgang til udearealer i et vist omgang. Det gælder altså både for malkekøer og kvæg til kødproduktion. Samlet set havde lidt over halvdelen af det økologiske kvæg i Danmark adgang til udearealer med græs i mellem fire og seks måneder i 2020. , Ingen havde adgang til udearealer med græs i mindre en fire måneder., ”Mens over halvdelen af det konventionelle kvæg slet ikke har adgang til udearealer med græs, så har alt det økologiske kvæg adgang mindst fire måneder om året,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og tilføjer:, ”Forskellen skyldes hovedsageligt, at der er krav om adgang til udearealer for netop det økologiske kvæg”., Mest kvæg står i sengestald, Når en bedrift vælger at have kvæget på stald, er der forskellige måder, det kan gøres på., De fleste dyr, 61 procent, går i en eller anden form for sengestald. Med en sengestald har hvert dyr sin egen bås, hvor de står uden at være bundet. Via kanaler og afløb bliver urin og ekskrementer ledt til en gyllebeholder. Sengestalde er især udbredt hos bedrifter med malkekøer.  , En anden hyppigt anvendt type er stalde med dybstrøelse. Omtrent 32 procent af kvæget i Danmark går i dybstrøelsesstald. I disse stalde bliver der løbende tilført halm eller andet tørstof, som opsuger urin og vandspild. Med mellemrum, typisk 9-12 måneder, tømmes stalden for strøelse, hvilket bliver bragt ud på markerne som gødning. Dybstrøelse er hyppigst på bedrifter med ammekøer, kvier, kalve og tyre.  , ”Sammenlagt står 93 procent af kvæget i Danmark i sengestald eller i en stald med dybstrøelse. Omtrent 2 procent står ikke i stald og yderligere 2 procent står i andre staldtyper,” siger chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen og fortsætter:, ”Kun 3 procent af dyrene er i bindestald, hvor dyrene, som navnet antyder, er bundne. Det er en staldtype, som er under udfasning i Danmark. Økologiske kvægbrug skal helt stoppe med bindestald i 2024 og konventionelle brug i 2027 af hensyn til dyrevelfærden., Data til denne artikel er leveret af Karsten Larsen. Hvis du har spørgsmål til data i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte ham på kkl@dst.dk eller 39173378.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-20-Naesten-halvdelen-af-danmarks-kvaegbestand-kommer-paa-graes

Bag tallene

Fortsat flest indbrud juleaftensdag

Med 211 indbrud den 24. december var juleaften den dag i 2019 med flest indbrud, og dagene omkring jul lå et godt stykke over årsgennemsnittet for anmeldte indbrud. Generelt er 2019-niveauet for anmeldte indbrud i juledagene dog lavt sammenlignet med tidligere år., 9. december 2020 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Med 211 anmeldte indbrud i beboelse juleaftensdag i 2019 var den 24. december klart den dag med flest indbrud i året. Til sammenligning blev der anmeldt 147 indbrud den 9. februar, hvilket er det næsthøjeste antal., I dagene mellem lillejuleaften og nytår var der stor forskel på, hvor mange indbrud, der blev anmeldt. Værst stod det til den 23. december, hvor der blev anmeldt 136 indbrud, mens begge dage op til nytår lå et pænt stykke under årsgennemsnittet for anmeldte indbrud i beboelse., ”Mønsteret med rekordmange indbrud juleaften og relativt mange indbrud nytårsaften går igen i tidligere år,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Juleindbrud på lavt niveau, I forhold til tidligere var antallet at indbrud i juledagene (23.-31. december) relativt lavt i 2019, idet antallet af indbrud er nær en tredje af, hvad det var for ti år siden. I 2019 blev der anmeldt 922 indbrud i beboelse i juledagene. I 2009 var antallet 2.555., Både juleaften og i juledagene samlet var der flere indbrud i 2018 end i 2016 og 2017. Det kan skyldes indførelsen af den nye indbrudsparagraf fra 2019. Se faktaboks neden for., ”Generelt ser vi færre anmeldelser af indbrud. Stigningen fra 2017 til 2018 skyldes formentlig en ny indbrudsparagraf, som trådte i kraft i 2018, som betyder, at nogle anmeldelser, som før blev kategoriseret som tyveri, nu kategoriseres som indbrud,” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter: , ”Til trods for dette er antallet af anmeldte indbrud faldet igen i 2019, hvilket indikerer, at der reelt forekommer færre indbrud end tidligere”. , Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud, I 2019 var landsdel Nordsjælland hårdest ramt af juleindbrud i forhold til, hvor mange der bor i landsdelen. Således blev der anmeldt 2,3 indbrud pr. 10.000 indbygger i Nordsjælland, mens det tilsvarende for hele landet var 1,6 indbrud. I 2018 var landsdel Fyn relativt hårdest ramt af indbrud i julen. , De fire landsdele, som havde det laveste antal anmeldte indbrud i 2019, havde også det laveste antal i 2018 – Bornholm havde faktisk ikke nogle anmeldte indbrud i beboelse i hverken 2017 eller 2018., ”Selvom der år fra år sker ændringer i rækkefølgen, når man ser på, hvor mange indbrud der anmeldes pr. 10.000 indbyggere i juledagene, er der en tendens til, at nogle landdele ligger højere end andre”., ”Fx har både landsdel Nordsjælland og Fyn ligget et godt stykket over landsgennemsnittet de seneste tre år, mens Københavns By og Vestjylland har ligget pænt under,” siger statistikansvarlig Isabell Bang Christensen., Klik på de følgende links for at læse om opgørelsen over , indbrud i beboelse i juledagene for 2017, og  , indbrud i beboelse i juledagene 2018, . , Ændret afgrænsning af indbrud i 2018, Pr. 1. januar 2018 indførtes den særlige indbrudsparagraf 276a i Straffeloven. Den nye paragraf indebar, at fjernelse af ting fra et fremmed hus nu også blev betegnet som indbrud, blot tilstedeværelsen i huset havde været uberettiget. Det var således ikke længere en forudsætning, at tilstedeværelsen var tiltvunget, fx i form af opbrud af vinduer eller døre. Det betød i praksis, at en lang række anmeldelser, der tidligere var tyveri, nu blev kategoriseret som indbrud., Se mere i , statistikdokumentationen under ”Sammenlignelighed over tid”, ., Flest indbrud om fredagen, Fordelt på ugedage er antallet af anmeldte indbrud i beboelse størst om fredagen, hvor 5.004 af de i alt cirka 24.500 indbrud i 2019 fandt sted., Fredagene udgjorde desuden seks ud af de ti dage med flest indbrud i 2019. , Både juleaften og lillejuleaften er også med blandt de ti dage med flest anmeldte indbrud i 2019. Lillejuleaften var en mandag og juleaften var en tirsdag i 2019. De to resterende dage, der ikke var fredage - 9. februar (første dag i vinterferien 2019) og 16. november - var begge lørdage., ”Dermed ligner det, at det er om fredagen– hvis man ser bort fra julen – der er størst risiko for at få indbrud,” siger Isabell Bang Christensen., De nyeste tal for antallet af indbrud i beboelse i 2020 viser, at der er sket en stigning i 3. kvartal 2020. Faldet skal dog ses i lyset af, at der var et drastisk fald i 2. kvartal 2020. For mere læs: , Antallet af indbrud i beboelser stiger igen, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Isabell Bang Christensen, som kan kontaktes på 39 17 33 06 eller ibc@dst.dk. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-12-09-fortsat-flest-indbrud-juleaften

Bag tallene

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene