Søgeresultat

Publikation: Regionale forskelle i dødeligheden

Indhold:, A. Tekst: , 1. Undersøgelsens formål og metode , 2. Undersøgelsens resultater,  , B. Tabeller: , Tabel 1. Oversigt over den benyttede dødsårsagsgruppering , Tabel 2. Antal døde i perioden 1959-62 , Tabel 3. Indeks vedrørende dødeligheden i perioden 1959-62,                 Fordeling efter køn, dødsårsag og hjemsted, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 23,  , Hent som pdf, Regionale forskelle i dødeligheden, Kolofon, Regionale forskelle i dødeligheden, Borgere, Udgivet: 31. december 1969 kl. 09:30, Antal sider: 23, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19924

Publikation

NYSTGR

Danmarks Statistik: Ja

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nystgr

NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016

18. marts 2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21504

Nyt

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020

26. marts 2025, Industrien producerede 53 mio. tons varer i 2020. Produktionen var baseret på et forbrug i industrien af 65 mio. tons materialer (produkter, affald og restprodukter). Forskellen mellem forbruget af materialer og den producerede mængde varer var således 12 mio. tons, som bestod af 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 3,5 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som luftemissioner samt 6,8 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde, : www.statistikbanken.dk/msr1t, og , www.statistikbanken.dk/msr1a, Byggevarer, foder og fødevarer udgør hovedparten af industriens produktion, Industrien producerede 19 mio. tons råstoffer, cement, beton, mursten, glas og andre produkter til brug i bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til mere end en tredjedel af industriens samlede vareproduktion. En anden tredjedel udgjorde produktionen af 18 mio. tons animalske og vegetabilske produkter, hvoraf op mod 7 mio. tons blev anvendt som dyrefoder., 7,5 mio. tons fossil energi, Produktionen af energivarer var 7,5 mio. tons, svarende til 14 procent af dansk industris samlede produktion. Der var tale om diesel, benzin og andre fossile energiprodukter fra olieraffinaderierne. Den øvrige danske industriproduktion bestod af 3 mio. tons metalprodukter, maskiner og udstyr, 2 mio. tons kemiske og farmaceutiske produkter og 4 mio. tons øvrige varer, herunder især trævarer, papir- og papvarer samt plast- og gummivarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, Mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot til genanvendelse, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot fra industrien, som i stort omfang blev sendt til genanvendelse i udlandet.   I opgørelsen af affald og restprodukter fra industrien er også medtaget 350.000 tons træaffald fra træ- og møbelindustri, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi., Industrien anvendte lidt mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter fra industrien kan sammenholdes med at industrien anvendte 2 mio. tons affald og restprodukter i 2020. Det anvendte affald stammede bl.a. fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder fx 660.000 tons brugt asfalt., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter, fx ved fremstilling af fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 6,8 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2020,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1 000 tons, Pct.,  , 1 000 tons, Pct., I alt, 65, 332, 100,  , 65, 332, 100, Produkter i alt, 53, 078, 81,  , 63, 379, 97, Råstoffer mv., 3, 748, 6,  , 18, 065, 28, Keramiske materialer, cement, glas mv., 15, 598, 24,  , 2, 287, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 17, 527, 27,  , 22, 986, 35, Tekstil og lædervarer, 149, 0,  , 83, 0, Træ og varer af træ mv. , 852, 1,  , 1, 658, 3, Papir- og papvarer, 775, 1,  , 1, 001, 2, Kemiske og farmaceutiske produkter, 1, 834, 3,  , 2, 839, 4, Plast- og gummiprodukter, 585, 1,  , 376, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 309, 5,  , 3, 587, 5, Energivarer, 7, 473, 11,  , 9, 282, 14, Andre varer, 667, 1,  , 1, 103, 2, Fyldt emballage, 560, 1,  , 111, 0, Residualer i alt, 12, 056, 19,  , 1, 954, 3, Affald og restprodukter, 1, 742, 3,  , 1, 954, 3, Emissioner til luft, 3, 523, 5,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 6, 791, 10,  , -, -, Ubestemt (balance), 198, 0,  , -, -, Anm. Emissioner til luft omfatter proces- og energirelaterede emissioner. De energirelaterede emissioner er opgjort ekskl. forbrændingsluft., Posten Ubestemt (balance) er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af usikkerhed og mangler forbundet med opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, og , www.statistikbanken.dk/msr3a, Detaljeret materialestrømsregnskab 2020, 26. marts 2025 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Detaljeret materialestrømsregnskab, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 30 89 28 39, Kilder og metode, Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restma­terialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og data­grundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggø­relse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48010

Nyt

NYT: Store forskelle i ledigheden - især i Storkøbenhavn

Arbejdsløsheden (år) 2014

19. juni 2015, For sjette år i træk har Allerød Kommune landets laveste ledighedsprocent, mens det i den anden ende af skalaen er femte år i træk, at Ishøj Kommune har landets højeste ledighedsprocent. I 2014 var bruttoledigheden højest i Ishøj (9,6 pct. af arbejdsstyrken), Lolland (7,2 pct.), Læsø (7,2 pct.), Albertslund (7,2 pct.) og Høje-Taastrup (6,9 pct.). Lavest var ledigheden i Allerød (2,4 pct.), Hørsholm (3,0 pct.), Skanderborg (3,0 pct.), Varde (3,1) og Rudersdal (3,1 pct.)., Den samlede ledighed er faldet til 5,0 pct., Som følge af krisen blev bruttoledigheden mere end fordoblet fra 2008 til 2010, herefter lå den stabilt omkring de 160.000, svarende til ca. 6,0 pct. af arbejdsstyrken, fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2013 faldt ledigheden med 8.200 til 153.100, mens den det seneste år fra 2013 til 2014 er faldet med yderligere 19.600 til et niveau på 133.500, svarende til 5,0 pct. , Den gennemsnitlige ledighedsvarighed er svagt faldende, Antallet af personer, som var berørt af ledighed, er faldet med 47.900 til 378.600 fra 2013 til 2014, svarende til et fald på 11,2 pct. Det føromtalte ledighedsfald på 19.600 (målt i fuldtidspersoner), ligeledes fra 2013 til 2014, svarer derimod til et fald på 12,8 pct. Denne forskel skyldes, at den gennemsnitlige varighed af personernes ledighed er faldet lidt fra 2013 til 2014., 11.500 færre nettoledige over det seneste år, Bruttoledigheden består af de nettoledige og de aktiverede, der er jobparate. Fra 2013 til 2014 er antallet af nettoledige dagpengeberettigede faldet med 9.600, tilsvarende er de nettoledige kontanthjælpsberettigede faldet med 1.900., 8.100 færre aktiverede der vurderes jobparate over det seneste år, Fra 2013 til 2014 er antallet af aktiverede dagpengeberettigede faldet med 4.400, tilsvarende er antallet af aktiverede kontanthjælpsberettigede, der samtidig vurderes at være jobparate, faldet med 3.700., Mændene har oplevet det største ledighedsfald fra 2013 til 2014, Kønsforskellen i ledighedsprocenten er øget en anelse fra 2013 til 2014. Mens ledigheden for mændene er faldet med 0,8 procentpoint til 4,9 pct., er den tilsvarende kun faldet med 0,6 procentpoint til 5,2 pct. for kvinderne., Fuldtidsledige, fordelt efter ledighedsgrad,  , Ledighedsgrad i årene, Fuldtids-ledige, Fuldtids-ledige, Gns., ledig-, Ledige, personer,  , 0,001, -0,200 , 0,201, -0,400, 0,401, -0,600, 0,601, -0,800, 0,801, -1,000, i alt,  , heds-, grad, i alt,  , antal, pct., grad, antal, 2008, 13, 267, 17, 805, 14, 867, 11, 294, 15, 924, 73, 157, 2,6, 0,259, 282, 204, 2009, 15, 649, 26, 496, 27, 785, 25, 262, 35, 066, 130, 259, 4,8, 0,331, 393, 496, 2010, 15, 063, 29, 132, 32, 090, 30, 001, 57, 200, 163, 487, 6,1, 0,381, 429, 482, 2011, 15, 405, 28, 562, 31, 717, 30, 262, 53, 320, 159, 265, 6,0, 0,376, 423, 791, 2012, 15, 126, 28, 704, 32, 615, 31, 164, 53, 667, 161, 277, 6,1, 0,376, 428, 399, 2013, 15, 646, 29, 528, 32, 234, 28, 742, 46, 961, 153, 110, 5,8, 0,359, 426, 479, 2014, 13, 888, 25, 752, 28, 269, 25, 826, 39, 807, 133, 542, 5,0, 0,353, 378, 599,  , pct.,  ,  ,  , 2008, 18,1, 24,3, 20,3, 15,4, 21,8, 100,0, •, •, •, 2009, 12,0, 20,3, 21,3, 19,4, 26,9, 100,0, •, •, •, 2010, 9,2, 17,8, 19,6, 18,4, 35,0, 100,0, •, •, •, 2011, 9,7, 17,9, 19,9, 19,0, 33,5, 100,0, •, •, •, 2012, 9,4, 17,8, 20,2, 19,3, 33,3, 100,0, •, •, •, 2013, 10,2, 19,3, 21,1, 18,8, 30,7, 100,0, •, •, •, 2014, 10,4, 19,3, 21,2, 19,3, 29,8, 100,0, •, •, •, Fuldtidsledige, fordelt efter ydelsestype, køn og alder.,  , Fuldtidsledige, Ledighedsprocenter,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014,  , antal, pct., Bruttoledige, 163, 487, 159, 265, 161, 277, 153, 110, 133, 542, 6,1, 6,0, 6,1, 5,8, 5,0, Nettoledige, 113, 908, 108, 332, 118, 806, 117, 419, 105, 926, 4,2, 4,1, 4,5, 4,4, 4,0, Dagpengemodtagere, 96, 427, 89, 497, 98, 169, 87, 301, 77, 746, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 17, 481, 18, 835, 20, 637, 30, 118, 28, 180, •, •, •, •, •, Aktiverede, 49, 579, 50, 933, 42, 471, 35, 691, 27, 616, •, •, •, •, •, Dagpengemodtagere, 34, 241, 38, 104, 30, 577, 20, 797, 16, 374, •, •, •, •, •, Kontanthjælpsmodtagere, 15, 338, 12, 829, 11, 894, 14, 894, 11, 242, •, •, •, •, •, Mænd, 96, 403, 85, 894, 83, 695, 78, 927, 66, 761, 6,9, 6,2, 6,1, 5,7, 4,9, Kvinder, 67, 084, 73, 370, 77, 582, 74, 183, 66, 781, 5,2, 5,7, 6,0, 5,8, 5,2, 16-24 år, 17, 498, 16, 548, 16, 589, 16, 202, 10, 732, 4,7, 4,5, 4,5, 4,4, 2,9, 25-29 år, 21, 314, 21, 144, 22, 113, 22, 897, 18, 969, 9,0, 8,9, 9,2, 9,3, 7,7, 30-34 år, 21, 819, 21, 201, 21, 407, 20, 259, 18, 646, 7,6, 7,6, 7,9, 7,7, 7,1, 35-39 år, 21, 344, 20, 495, 20, 102, 18, 847, 17, 016, 6,3, 6,2, 6,3, 6,0, 5,4, 40-44 år, 20, 520, 19, 059, 18, 768, 17, 788, 15, 756, 5,9, 5,6, 5,6, 5,3, 4,7, 45-49 år, 19, 432, 19, 410, 19, 559, 18, 388, 16, 101, 5,6, 5,4, 5,4, 5,1, 4,5, 50-54 år, 16, 779, 16, 302, 16, 563, 16, 072, 15, 041, 5,5, 5,3, 5,3, 5,1, 4,7, 55-59 år, 17, 379, 17, 502, 17, 858, 15, 051, 13, 604, 6,2, 6,2, 6,3, 5,3, 4,8, 60-64 år, 7, 402, 7, 603, 8, 317, 7, 605, 7, 676, 4,3, 4,5, 4,9, 4,4, 4,5, Arbejdsløsheden (år) 2014, 19. juni 2015 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsløsheden (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23361

Nyt

NYT: A-indkomsten steg markant i 2024

Indkomststatistik (A-indkomst) 2024

2. maj 2025, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 349.100 kr. pr. person i 2024, hvilket er en stigning på 16.000 kr. eller 4,8 pct. i forhold til 2023. Målt over de seneste ti år er der tale om den største procentvise stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat på årsbasis. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst med 3,4 pct., idet der var en prisudvikling på 1,4 pct. fra 2023 til 2024. Stigningen i 2024 skal ses i lyset af, at A-indkomsten i faste priser i 2023 var uændret i forhold til 2022, og at der i 2022 var fald i realindkomsten på 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 4,7 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 249.000 kr. i 2023 til 260.800 kr. pr. person over 14 år med bopæl i Danmark ved årets udgang i 2024, svarende til 4,7 pct. Stigningen skal ud over en forholdsvis kraftig lønudvikling i 2024 ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang på 38.600 personer til i alt 3.305.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2024 havde lønindkomst. , Også stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2023 med 4,7 pct., nemlig fra i gennemsnit 57.900 kr. til 60.600 kr. pr. person i 2024. Blandt overførslerne var det, ligesom året før, indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, som med 10,3 pct steg relativt mest. Det kan bl.a. tilskrives, at 8.800 personer flere modtog dagpenge i 2024. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.400 kr. til i gennemsnit 42.800 kr. per person, svarende til en stigning på 6,0 pct. Det skyldes bl.a., at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 34.900 til 1.379.000 personer i alt, og at pensionssatserne i 2024 blev reguleret., Markant stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg markant fra 2023 til 2024 fra i gennemsnit 25.300 kr. til 26.700 kr., svarende til en stigning på 5,5 pct. i forhold til 2023. , Størst relativ indkomstfremgang i Kalundborg, lavest i Sønderborg, Ligesom i 2023 var Kalundborg den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2024. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 317.600 kr. til 338.300 kr., svarende til en stigning på 6,5 pct. i forhold til 2023. Herefter fulgte Vordingborg og Lolland kommuner, der havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på henholdsvis 5,8 og 5,6 pct. Sønderborg, Fanø og Lyngby-Taarbæk var de kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2024 med 3,8 pct., hvilket således var ca. 1 procentpoint lavere end landsgennemsnittet på 4,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 13.200 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 95.800 i 2023 til 109.000 i 2024, svarende til en stigning på ca. 14 pct., når der er taget højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2023 til 2024., Lønandel af samlet A-indkomst før skat er fordoblet for 67-årige siden 2013, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har siden 2013 udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningreglerne af lønindkomst i folkepensionen på det seneste er lempet noget. Betragtes personer i alderen 65-69 år, udgjorde lønindkomsten 23 pct. af den samlede A-indkomst i 2013, mens den i 2024 var vokset til 44 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige steg lønandelen fra 38 pct. til 64 pct. over 12-årsperioden, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 26 pct. i 2013 til 56 pct. i 2024. For de 67-årige er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 20 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2013, mens den er steget til 44 pct. i 2024. , Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Højere lønandel medvirker til højere stigning i A-indkomst, Den stigende lønandel i A-indkomsten for personer i alderen 65 år og derover har været medvirkende til, at denne aldersgruppe de senere år har haft en noget højere stigning i den samlede A-indkomst før skat end resten af befolkningen. Alene fra 2023 til 2024 steg den samlede A-indkomst før skat for personer i alderen 65-69 år fra i gennemsnit 310.000 kr. til 334.100 kr., svarende til en stigning på 7,8 pct. i forhold til 2023. Også de 70-74 årige havde en højere relativ fremgang på 6,0 pct. i 2024 end gennemsnittet på 4,8 pct. for alle personer i alderen 15 år og derover., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2024), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2024, 2. maj 2025 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51168

Nyt

NYT: Stadig færre personer er offentligt forsørgede

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023

18. december 2023, Fra andet til tredje kvartal faldt antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere med 4.000 til 752.800. Samtidig er antallet af SU-modtagere faldet med 100 til 287.000 i tredje kvartal. Som følge af COVID-19 steg antallet af offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere fra tredje kvartal 2019 til tredje kvartal 2020 med 63.900, svarende til en stigning på 9 pct. Siden 2020 har dette antal været støt faldende. Samtlige tal i denne NYT er omregnet til fuldtidsmodtagere og sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auk01, Højere niveau end før COVID-19, Det bemærkes, at de 752.800, offentligt forsørgede ekskl. SU-modtagere i tredje kvartal i år , fortsat er 41.300 flere end i tredje kvartal 2019, hvilket primært skyldes flere på førtidspension, seniorpension, tidlig pension og sygedagpenge. , Flere ledige, I tredje kvartal steg antallet af ledige ekskl. aktiverede, de såkaldt nettoledige, med 1.500 til 73.200. Stigningen fordeler sig på 1.900 flere dagpengemodtagere og 300 færre kontanthjælpsmodtagere., Færre i vejledning og opkvalificering, I tredje kvartal faldt antallet af personer i vejledning og opkvalificering med 1.000 til 16.000 i tredje kvartal., Flere på førtidspension, seniorpension og tidlig pension, I tredje kvartal steg antallet af personer på førtidspension med 1.500 til 234.500. Samtidig steg antallet af personer på seniorpension med 1.300 til 26.300, mens antallet af personer på tidlig pension (den såkaldte Arne-pension) steg med 500 til 11.800 i tredje kvartal., Færre på efterløn og sygedagpenge, I tredje kvartal faldt antallet af efterlønsmodtagere med 3.200 til 30.900. Samtidig faldt antallet af sygedagpengemodtagere mv. med 2.400 til 76.700 i tredje kvartal., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, sæsonkorrigeret,  , 2022, 2023,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 748, 401, 752, 658, 757, 709, 756, 769, 752, 797, Nettoledige i alt , 66, 056, 66, 907, 69, 611, 71, 698, 73, 224, Ledige dagpengemodtagere, 54, 423, 55, 725, 59, 251, 61, 993, 63, 852, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 11, 632, 11, 182, 10, 360, 9, 705, 9, 372, Feriedagpenge, 1, 914, 4, 812, 1, 911, 1, 572, 839, Vejledning og opkvalificering i alt, 18, 890, 18, 646, 18, 866, 17, 004, 16, 010, Vejledning og opkvalificering (d), 4, 014, 3, 811, 3, 868, 3, 240, 3, 290, Vejledning og opkvalificering (k), 14, 328, 14, 270, 14, 348, 13, 088, 12, 047, Jobrettet uddannelse (d) , 548, 566, 650, 676, 673, Støttet beskæftigelse i alt, 114, 858, 115, 362, 117, 284, 117, 816, 118, 196, Virksomhedspraktik(d), 1, 406, 1, 394, 1, 536, 1, 738, 1, 914, Virksomhedspraktik(k), 9, 102, 9, 038, 9, 187, 8, 892, 8, 973, Nytteindsats (k), 319, 425, 473, 479, 460, Ansættelse med løntilskud (d), 957, 783, 825, 884, 906, Ansættelse med løntilskud (k), 1, 219, 1, 183, 1, 326, 1, 468, 1, 358, Jobrotation (d), 122, 210, 229, 180, 74, Jobrotation (k), 34, 60, 64, 64, 27, Fleksjob, 2, 84, 579, 85, 328, 86, 386, 87, 094, 87, 612, Skånejob, 2, 4, 540, 4, 531, 4, 499, 4, 628, 4, 650, Voksenlærlinge, 12, 579, 12, 409, 12, 759, 12, 389, 12, 220, Barselsdagpenge, 3, i alt, 52, 888, 51, 891, 52, 622, 50, 861, 50, 827, Tidlig tilbagetrækning i alt, 304, 435, 305, 725, 308, 154, 305, 459, 305, 339, Førtidspension, 227, 205, 228, 339, 231, 202, 233, 017, 234, 496, Seniorpension, 20, 209, 21, 801, 23, 613, 24, 978, 26, 305, Tidlig pension, 8, 226, 9, 531, 10, 694, 11, 291, 11, 829, Efterløn, 45, 955, 43, 468, 40, 319, 34, 142, 30, 927, Fleksydelse, 2, 841, 2, 586, 2, 327, 2, 030, 1, 783, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 190, 361, 189, 314, 189, 262, 192, 359, 188, 363, Kontanthjælpsmodtagere, 4, 57, 742, 57, 103, 56, 096, 55, 284, 54, 752, Tilbud til udlændinge, 5, 7, 022, 6, 768, 6, 606, 6, 487, 6, 537, Revalideringsydelse, 289, 274, 262, 251, 247, Ledighedsydelse, 12, 391, 13, 014, 13, 524, 13, 679, 13, 659, Sygedagpenge mv., 6, 74, 559, 74, 008, 74, 838, 79, 090, 76, 723, Ressourceforløb, 18, 053, 17, 291, 16, 616, 15, 977, 15, 525, Jobafklaringsforløb, 20, 304, 20, 857, 21, 321, 21, 592, 20, 920, SU-modtagere, 296, 238, 291, 100, 288, 759, 287, 120, 286, 975, Anm.: Nogle af de ovenstående ordninger kan ikke sæsonkorrigeres selvstændigt, på grund af manglende sæson i serierne. Når dette er tilfældet, er det i stedet de faktiske/ikke-sæsonkorrigerede antal, der indgår i tabellen. Det gælder eksempelvis de relativt korte tidsserier for seniorpension og tidlig pension. Betegnelserne (d) og (k) dækker over hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede personer, der kan indgå i bruttoledigheden, hvis de skønnes jobparate. , 1, De store udsving i det sæsonkorrigerede antal af feriedagpengemodtagere skyldes det ændrede feriemønster, fra og med 2021, som følger af den ændrede ferielov. , 2, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage i kvartalet, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 3, For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede barselsdagpengemodtagere undervurderet med 5 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 5 pct. inden sæsonkorrektion. , 4, Kontanthjælpsmodtagere inkluderet her, er personer på kontanthjælp, der hverken er i aktivering eller ledige. , 5, Tilbud til udlændinge inkluderet her, er personer i selvforsørgelses-/hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, der hverken er i aktivering eller ledige. , 6, For at afbøde effekterne af COVID-19-krisen har man ad flere omgange lempet for adgangen til sygedagpenge, hvilket resulterede i rekordmange sygedagpengemodtagere i 1. kvt. 2022. Disse lovgivningsmæssige ændringer har medført større udsving i det sæsonkorrigerede antal af sygedagpengemodtagere. 'Mv.' står i denne sammenhæng for kortere sygdomsperioder, hvor man fortsat kan modtage almindelige dagpenge frem for sygedagpenge. For 3. kvt. 2023 vurderes det faktiske antal indberettede sygedagpengemodtagere undervurderet med 1 pct., hvorfor det faktiske antal er blevet opregnet med 1 pct. inden sæsonkorrektion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auks01, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.) 3. kvt. 2023, 18. december 2023 - Nr. 433, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46645

Nyt

NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

Fiskeriets struktur og landinger 2025

27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53901

Nyt

NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

Bestanden af landbrugsdyr 2024

10. februar 2025, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden,  , 2023, 2024, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af landbrugsdyr 2024, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Bestanden af landbrugsdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53927

Nyt