Søgeresultat

Analyser: Iværksætteri i Danmark

Foto: Colourbox, Iværksættervirksomhederne udgør en vigtig del af vækst- og innovationsgrundlaget for dansk erhvervsliv. Antallet af nye iværksættervirksomheder var jævnt stigende i årene 2010-2018, mens det var stabilt i den efterfølgende periode 2019-2021, hvorefter det faldt i 2022., Denne analyse undersøger iværksætteriet fordelt på brancher, og hvordan udviklingen var fra 2012 til 2022. Det undersøges også hvilke typer iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, og endeligt undersøges baggrundskarakteristika for iværksætterne.,  , Analysens hovedkonklusioner:, I 2022 var der 16.100 nye iværksættervirksomheder i Danmark, hvilket var 13 pct. lavere end niveauet i 2021, hvor der blev skabt 18.500 nye virksomheder. , Videnservice, var den største branchegruppe blandt iværksættervirksomhederne i 2022 med 2.600 virksomheder, svarende til 16 pct., Ud af de 8.400 iværksættervirksomheder, der overlevede fra 2017 til 2022, stod 650 virksomheder (7,8 pct. af samtlige overlevende iværksættervirksomheder) for den største del af jobtilvæksten med 10.900 (66,3 pct.) ud af 16.500 nye årsværk i iværksættervirksomhederne., Iværksættervirksomheder overlevede i højere grad fra 2017 til 2022, hvis iværksætteren havde været ansat i en anden virksomhed i samme branche, umiddelbart inden den nye virksomhed blev startet., Kvinder startede i 2022 typisk ny virksomhed inden for , videnservice, , , sundhed og socialvæsen, og , andre serviceydelser mv., , mens mænd oftest etablerede virksomhed inden for , bygge og anlæg, , , videnservice, og , ejendomshandel og udlejning, ., Hent som pdf, Iværksætteri i Danmark, Kolofon, Iværksætteri i Danmark, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 4. september 2024 kl. 08:00, Nr. 2024:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Asbjørn Hviid Mikkelsen, Telefon: 29 42 68 36 , Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/54577-ivaerksaetteri-i-danmark

Analyse

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv

Publikationen analyserer tre forskellige aspekter af globaliseringens påvirkning af dansk erhvervsliv., De tre områder er: , 1. Udenlandsk ejede firmaer i Danmark. , 2. Danske firmaers datterselskaber i udlandet. , 3. Danske firmaers outsourcing til lavtlønslande. , Analysen viser, at Danmark i vidt omfang deltager i den internationale arbejdsdeling: Udenlandske firmaer er i stigende omfang aktive i Danmark, mens danske firmaer på flere forskellige måder udnytter globaliseringens muligheder., Væsentlige pointer , Nogle af de vigtigste pointer fra analysen følger her i punktform: , Udenlandsk ejede virksomheder udgør én pct. af det samlede antal firmaer i den private sektor, men de har næsten 20 pct. af den samlede omsætning. , I Københavns Amt står udenlandsk ejede firmaer for mere end 30 pct. af omsætningen i den private sektor. , I løbet af de sidste tre år har hvert fjerde firma i industrien outsourcet en eller flere processer til lavtlønslande. , Outsourcende firmaer oplever et mindre fald i antallet af ansatte, stigende lønudgifter for de ansatte i Danmark og markant vækst i omsætningen i forhold til de virksomheder som ikke har outsourcet. , Hovedparten af de ansatte i de danske datterselskaber er ansat inden for servicesektoren. Alene branchen forretningsservice (bl.a. finansiering, it-service, konsulentvirksomhed, vagt og rengøring) beskæftiger 40 pct. af de ansatte i datterselskaberne., Hent som pdf, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Kolofon, Dansk erhvervsliv i internationalt perspektiv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1505-7, Udgivet: 27. januar 2006 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Charlotte Spliid Hansen, Telefon: 29 41 97 76

https://www.dst.dk/pubomtale/9872

Publikation

LONS20: Løn

arbejdsfunktion, sektor, aflønningsform, lønmodtagergruppe, lønkomponenter og køn
2013-2024 (Kr.)

https://www.statistikbanken.dk/LONS20

Statistikbanktabel

VEU20: Kursusdeltagelse ved voksen og efteruddannelse

uddannelsesområde, bopælsområde, alder, køn, tidsangivelse og enhed
2005-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/VEU20

Statistikbanktabel

BOG02: Udkomne bøger

emne, omfang, udgave og medie
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOG02

Statistikbanktabel

HFFSP

Statistik, bach.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hffsp

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

Øvrige notater

Nedenstående notater er behandlet internt i modelgruppen, men er ikke gennemgået på modelgruppemøderne. De skal derfor ikke ses som egentlige modelgruppepapirer og udtrykker udelukkende forfatterens/forfatternes egne holdninger. , Skattetryksberegninger med ADAMs databank, 05-07-2017 , I notatet ’Udviklingen i det høje danske skattetryk siden 1994’ ses der på udviklingen i danskernes skattetryk målt ved samlede skatter over BNI. Danskernes skattetryk er et bedre mål for skattetryk end samlede skatter over BNP. Notatet viser, at danskernes skattetryk har været faldende svarende til 3 procentpoint. Ses der udelukkende på den private sektor, har den haft stort set uændret skattetryk siden 1994. Forklaringen på dette er blandt andet, at den offentlige sektor i perioden har afviklet udlandsgælden og dermed sparet store renteudgifter. Derfor har den offentlige sektor en større indkomststigning end den private sektor. Beregningerne er lavet på ADAMs databank. , Læs mere i notatet om , udviklingen i det danske skattetryk siden 1994, ., National­regnskabet 2016, nedrevision af arbejdstimer giver forøget time­produktivitet, Antallet af præsterede timer er reduceret med nationalregnskabsrevisionen fra november 2016. Timeproduktiviteten er øget for den samlede økonomi og for både den private og den offentlige sektor. For den samlede økonomi bidrager forøgelsen i produktionen mest til den forøgede produktion, men timetalsrevisionen spiller også en væsentlig rolle., Det er dog forskelligt fra privat til offentlig sektor hvad der bidrager mest til oprevisionen i timeproduktiviteten. I den private sektor er bidraget ligeligt fordelt mellem opjusteringen af produktionen og nedrevisionen af timetallene. For den offentlige sektor er den forøgede produktivitet primært drevet af opjusteringen af produktionen. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, revision af timetal, ., National­regnskabet 2016, offentlig produktivitet, Med revisionen af nationalregnskabet offentliggjort november 2016, er produktiviteten i den offentlige sektor forøget. Det er dog ikke ligegyldigt hvordan man opgør produktiviteten, jf. nedenstående figur, som viser produktivitetsudviklingen opgjort på to forskellige måder., Den implicitte produktivitet er BVT opgjort med outputmetoden deflateret med BVT opgjort med inputmetoden. Dette mål for produktiviteten viser en stagnerende udvikling i perioden 2011-2015. Timeproduktiviteten udtrykker BVT i faste priser deflateret med det samlede antal timer, som de offentligt ansatte præsterer, og viser en stigende produktivitet. Læs mere i noten om , revision af nationalregnskabet 2016, offentlig produktivitet, ., Revision af national­regnskabet, november 2016, Samlet set har revisionen betydet, at eksporten er revideret op i forhold til det foregående nationalregnskab, jf. nedenstående figur., Eksporten er opjusteret med knap 60 mia. kr. i 2010-priser, kædede værdier. Nettoeksporten i det reviderede nationalregnskab udgør 7,5 pct. af BNP mod 6,5 pct. af BNP i det foregående nationalregnskab. Læs mere i papiret , Hovedrevision af nationalregnskabet 2016, betalingsbalancen,  (pdf).

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/oevrige-notater

Otte fakta om Danmark og Tyskland

Bruttonationalproduktet pr. indbygger er højere i Danmark, mens Tyskland har større drivhusgasudledning pr. person. Vi har samlet otte fakta om Danmark og Tyskland herunder. , 24. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at tallene for BNP pr. indbygger var købekraftskorrigerede. Det er ikke korrekt. Forklaringen til kilden er rettet med rødt herunder., Vi lever lidt længere i Danmark end i Tyskland. , Det er en af konklusionerne, når man sammenligner nøgletal mellem Danmark og Tyskland. , BNP pr. indbygger samt det offentlige forbrug i pct. af BNP er større i Danmark, mens der er lidt flere i beskæftigelse i Tyskland., Fertiliteten er højere i Danmark, mens indkomstuligheden er højere i Tyskland. Drivhusgasudledningen pr. person er lidt større i Tyskland – og så er stemmeprocenten lidt højere i Danmark. Find de otte fakta i tabellen herunder: , Forklaring på kilder, BNP pr. indbygger er landenes BNP divideret med antallet af indbyggere., Tallene anvendt i denne artikel er fra Eurostats portal med SDG-indikatorer og kan findes her, . Når data korrigeres for købekraft er forskellen på Danmark og Tysklands BNP pr. indbygger væsentligt mindre., Købekraftskorrigerede data kan findes i denne tabellen NAMA_10_PC her., Det offentlige forbrug består af udgifter til den service, som det offentlige stiller til rådighed for befolkningen. Tallene er fra Eurostat og UN Statistical Division via , Statistisk Tiårsoversigt s. 186, . , Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen mellem 15 og 64 år, som er i beskæftigelse. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, ., Gini-koefficienten er et mål for indkomstuligheden i et samfund. Den angivne Gini-koefficient er uligheden i den disponible indkomst. Gini-koefficienten er 0, hvis indkomstfordelingen er helt lige, og 100, hvis hele indkomsten i et land tilfalder et enkelt individ. Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Forventet levetid angiver, hvor gammel en nyfødt kan forvente at blive. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her, . , Samlet fertilitet pr. kvinde angiver det gennemsnitlige antal børn som en kvinde ville føde igennem hendes reproduktive alder, såfremt at hun i hver aldersklasse fødte netop så mange børn, som angivet ved årets fertilitetskvotienter. , Tallene er fra Eurostat og kan findes her., Drivhusgasudledning pr. person opgøres af Eurostat. , Stemmeprocenten angiver andelen af stemmeberettigede, som faktisk stemte. Stemmeprocenten for Danmark vedrører det seneste folketingsvalg i 2019, mens stemmeprocenten for Tyskland er fra parlamentsvalget i 2017. Tallene er baseret på , IDEA’s opgørelse, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-09-24-otte-fakta-om-dk-og-tyskland

Bag tallene