Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5281 - 5290 af 5857

Analyser: Hvad driver den økonomiske vækst?

Gennem de seneste 50 år er importen steget markant mere end BNP, og importen fylder nu mere i dansk økonomi end tidligere. Den øgede import betyder blandt andet, at metodevalget bliver vigtigt, når man opgør, hvad der driver den økonomiske vækst., Den mest almindelige metode til beregning af vækstbidrag er nettoeksportmetoden. Her opgøres, hvor meget væksten fra forskellige efterspørgselskomponenter (husholdning-ernes forbrug, offentligt forbrug, investeringer mv.) har bidraget til BNP-væksten. Ved denne beregning tages der ikke hensyn til, at en del af væksten i komponenterne dækkes gennem import og dermed ikke bidrager til BNP-væksten. I stedet beregnes et samlet vækstbidrag fra nettoeksporten, hvor import og eksport samles til én komponent, således at bidragene fra alle efterspørgselskomponenterne summer op til væksten i BNP., Alternativt kan man beregne vækstbidrag ved hjælp af en input-output model, hvor efterspørgselskomponenterne hver især korrigeres for den mængde import, som de direkte eller indirekte har givet anledning til. Dermed får man blandt andet taget hensyn til, at nogle efterspørgselskomponenter har et højt importindhold, og dermed bidrager mindre til BNP-væksten end det umiddelbart kunne synes, mens andre har et lavt importindhold., I denne analyse sammenlignes vækstbidrag beregnet ved de to metoder., Analysens hovedkonklusioner:, Betydningen af den indenlandske efterspørgsel for væksten i BNP kan blive overvurderet, mens eksportens betydning kan undervurderes, når nettoeksportmetoden anvendes frem for input-output metoden., Ifølge input-output metoden har eksporten stået for mere end halvdelen af væksten i BNP efter finanskrisen., Forskellen mellem resultaterne fra de to metoder var større under højkonjunkturen fra 2004 til 2007 end i perioden fra 2010 til 2015, hvor der var en mere afdæmpet vækst., Hent som pdf, Hvad driver den økonomiske vækst?, Kolofon, Hvad driver den økonomiske vækst?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 17. januar 2017 kl. 09:00, Rettet: 27. januar 2017 kl. 12:01, Nr. 2017:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Rørmose Jensen, Telefon: 40 13 51 26

https://www.dst.dk/analyser/28154-hvad-driver-den-oekonomiske-vaekst

Analyse

Analyser: Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse

Siden foråret 2010 er antallet af offentligt ansatte faldet med 32.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes færre ansatte i kommunerne, mens antallet af ansatte i staten og regionerne har været uændret eller stigende. Faldet kommer i en periode, hvor størrelsen på den offentlige sektor og medarbejdersammensætningen har været diskuteret., Selvom beskæftigelsen i kommunerne, regionerne og staten har udviklet sig forskelligt, er der det fællestræk, at antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse er steget markant i alle tre sektorer. Denne analyse kigger nærmere på, hvilke lange videregående uddannelser beskæftigelsen særligt er steget for., Analysens hovedkonklusioner:, Omregnet til fuldtid er antallet af offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse steget med mere end 22.000 fra 2010 til 2016, mens antallet af erhvervsuddannede og ufaglærte i samme periode er faldet med 57.000., I kommunerne er der kommet 6.300 flere beskæftigede med en lang videregående uddannelse fra 2010 til 2016. Ca. 4.200 af disse har enten en pædagogisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse., I regionerne er beskæftigelsen blandt personer med en lang videregående uddannelse steget med 5.500 fra 2010 til 2016. Omkring halvdelen af disse er læger. Beskæftigelsen for personer med en samfundsvidenskabelig uddannelse er desuden steget med 1.200. I samme periode er antallet af fx sosu-assistenter og sygehjælpere faldet. , I staten er beskæftigelsen for personer med en lang videregående uddannelse steget med 10.400 fra 2010 til 2016. Langt hovedparten af stigningen skyldes, at flere arbejder med undervisning., Hent som pdf, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Kolofon, Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. februar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51

https://www.dst.dk/analyser/28330-markant-flere-offentligt-ansatte-med-en-lang-videregaaende-uddannelse

Analyse

Analyser: Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?

Det økologiske forbrug er steget markant gennem de seneste år, men stigningen har ikke været lige stor i alle befolkningsgrupper. Denne analyse ser nærmere på forskellene i udviklingen fra 2005 til 2015, og viser også hvorledes sammensætningen af det økologiske forbrug har ændret sig. Analysen undersøger endeligt, hvor stor vægt de forskellige befolkningsgrupper har i det samlede økologiske forbrug., Analysens hovedkonklusioner:, Det økologiske forbrug af føde- og drikkevarer er tredoblet fra 2005-2015., Husstande med højtuddannede, i Hovedstadsregionen og med børn bruger flere penge på økologi end resten af Danmark., Forskellen mellem befolkningsgruppernes økologiske forbrug er øget fra 2005 til 2015., Dyrere varegrupper fylder mere i den økologiske indkøbskurv., Husstande med mellemlang eller lang uddannelse udgør en mindre andel af befolkningen, men står for hovedparten af det økologiske forbrug., Trods markant stigning i de lavtuddannedes økologiske forbrug frem mod 2015, ligger de stadig lidt under de højt uddannedes andel ti år tidligere., Forbrugerne i Region Hovedstaden står for halvdelen af landets økologiske forbrug selvom de kun udgør knap en tredjedel af befolkningen., Hent som pdf, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Kolofon, Økologisk forbrug - hvor kom væksten fra?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 12. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:8, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Lundø, Telefon: 51 46 15 12 , A Solange Lohmann Rasmussen, Telefon: 61 15 17 93

https://www.dst.dk/analyser/28753-oekologisk-forbrug-hvor-kom-vaeksten-fra

Analyse

Analyser: Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde

I september 2015 blev den lavere integrationsydelse indført til udlændinge og danskere, der har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år. Og i 2016 trådte den såkaldte 225-timersregel og kontanthjælpsloftet i kraft, som også gælder for modtagere af integrationsydelse. Formålet med disse tiltag var primært at styrke de økonomiske incitamenter til at arbejde., Denne analyse undersøger, om flere kontanthjælpsmodtagere mv. har fundet lønmodtagerbeskæftigelse efter indførelsen af integrationsydelsen, kravet om 225 timers arbejde og kontanthjælpsloftet. Analysen fokuserer på ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som har haft ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år., Analysens hovedkonklusioner:, Fra 2015 til 2016 steg beskæftigelsen markant for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv., som har opholdt sig i Danmark i mindre end 7 ud af de sidste 8 år. I 2015 fandt under 1 pct. af gruppen hver måned et arbejde og denne andel var steget til mere end 2 pct. ved udgangen af 2016., Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet kan have bidraget til at øge overgangen til beskæftigelse, men også det øgede fokus på at få flygtninge i arbejde kan have medvirket. Det kan ikke bestemmes, hvor meget indflydelse ændringerne har haft hver især, da flere af ændringerne trådte i kraft samtidig. Endvidere kan også de generelt forbedrede konjunkturer have haft en virkning., De ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp mv. med ophold i Danmark i mindre end 7 ud af de seneste 8 år, som fandt beskæftigelse i 2016, arbejdede i gennemsnit 18 timer om ugen. Personerne har særligt fundet beskæftigelse inden for brancherne hoteller og restauranter samt rejsebureauer, rengøring og anden operationel service., Hent som pdf, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Kolofon, Markant flere ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp finder arbejde, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 22. juni 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/28917-markant-flere-ikke-vestlige-indvandrere-paa-kontanthjaelp-finder-arbejde

Analyse

Analyser: Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner

Der er stor forskel på de økonomiske vilkår i kommunerne på grund af forskelle i kommunernes udgiftsbehov og skattegrundlag. Med tilskuds- og udligningssystemet søges det at udjævne disse forskelle, så kommunerne har mulighed for at finansiere nogenlunde samme serviceniveau ved nogenlunde samme skatteprocent. Staten finansierer en væsentlig del af systemet., Der er ofte debat om udligningsordningerne, idet nogle kommuner mener, at der udlignes for meget, mens andre kommuner derimod mener, at der udlignes for lidt. Som noget nyt ses der i denne analyse nærmere på hvilke kommuner, som er særligt afhængige af udligning- og tilskudssystemet, og sammenholder dette med kommunernes skatte- og serviceniveauer. , Analysens hovedkonklusioner: , , Kommunerne fik i 2016 knap 85 mia. kr. fra staten gennem de forskellige tilskuds- og udligningsordninger, hvilket svarer til, at kommunerne i gennemsnit fik 14.800 kr. pr. indbygger., Nettoindtægterne fra tilskud og udligning udgør de højeste andele af kommunernes samlede indtægter i Lolland, Ishøj og Læsø kommuner, hvor udligning og tilskud udgør omkring 35 pct. af indtægterne., I 2016 var der syv kommuner (Rudersdal, Hørsholm, Allerød, Furesø, Lyngby-Tårbæk, Gentofte og Dragør), som var nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, mens de 91 øvrige kommuner var nettomodtagere., På trods af tilskuds- og udligningssystemet er der forskelle i kommunernes skat/service-forhold. Blandt andet er der flere af de kommuner, hvor tilskud og udligning udgør en forholdsvis stor andel af kommunernes indtægter, som har et relativt højt beskatningsniveau i forhold til serviceniveauet., De kommuner, som er nettobetalere til tilskuds- og udligningssystemet, har generelt et lavere skatteniveau, men tilbyder service på nogenlunde samme niveau som de øvrige kommuner., Hent som pdf, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Kolofon, Udligning og tilskud udgør mere end 30 pct. af indtægterne i flere kommuner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Helene Gjermansen, Telefon: 24 76 70 09 , Birthe Moltrup-Nielsen, Telefon: 22 16 94 83

https://www.dst.dk/analyser/29465-udligning-og-tilskud-udgoer-mere-end-30-pct-af-indtaegterne-i-flere-kommuner

Analyse

Analyser: Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark

Mange beskæftigede pendler ud af deres bopælskommune til en arbejdsplads i en anden kommune. Det betyder, at en stor del af den kommunale indkomstskat er optjent i andre kommuner end bopælskommunen. Denne analyse undersøger kommunale forskelle i, hvor mange skattekroner pendlerne tager med sig til deres bopælskommune., Analysens hovedkonklusioner:, Pendlingen flyttede i 2015 omkring 72 mia. kr. skatteprovenu over kommunegrænser. Det svarer til 50 pct. af den samlede kommunale indkomstskat, som er knyttet til erhvervsbeskæftigelse., Der er stor forskel på pendlernes betydning for det kommunale skatteprovenu. I 12 kommuner står pendlerne for mindre end 25 pct. af skatteprovenuet fra erhvervsbeskæftigelsen, mens de i 22 kommuner står for mere end 75 pct. Andelen er mindst på Bornholm (6,5 pct.) og størst i Vallensbæk (89,1 pct.)., Fra 2007 til 2015 steg pendlingens betydning fra det kommunale skatteprovenu i langt de fleste kommuner. Stigningen var mindst i yderkommuner, som det er svært at pendle fra, samt i kommuner omkring de store byer, hvor pendlingen allerede i 2007 havde stor betydning. Pendlingens betydning steg mest i kommuner som Kerteminde, Fredericia, Herning, Randers og Vejle, hvor mulighederne for pendling er gode., Personer med lange uddannelser, som ofte har høje indkomster, pendler typisk længere. Det betyder, at den kommunale indkomstskat knyttet til erhvervsbeskæftigelsen i langt de fleste kommuner er højere for beskæftigede, der krydser en kommunegrænse, end for beskæftigede, der bor og arbejder i samme kommune. I seks kommuner var forskellen i 2015 mere end 30.000 kr. pr. beskæftiget., , Se analysens datagrundlaget , her, Hent som pdf, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Kolofon, Pendling flytter skattekroner rundt i Danmark, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 15. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:16, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29493-pendling-flytter-skattekroner-rundt-i-danmark

Analyse

Analyser: Er den danske arbejdstid lav?

Den danske arbejdstid fremstilles ofte som lav i et europæisk perspektiv, og hvis danskernes gennemsnitlige præsterede arbejdstid for beskæftigede sammenlignes med andre EU-lande, ligger arbejdstiden også lavt., Men samtidig deltager mange mænd og kvinder på arbejdsmarkedet i Danmark, og tages der højde for dette, er danskernes arbejdstid så egentligt lav? Dette spørgsmål belyses i denne analyse, hvor danskernes ugentlige arbejdstid opgøres ved to forskellige metoder. I den forbindelse ses der også nærmere på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennemsnittet for andre europæiske lande., Analysens hovedkonklusioner:, Den danske beskæftigelsesfrekvens er relativt høj, og danske kvinder har den tredjehøjeste beskæftigelse i EU., Hvis arbejdstiden sættes i forhold til befolkningen, ligger danskernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. Den danske arbejdstid pr. person i befolkningen er dog lavere end i Sverige, Tyskland og Storbritannien., Den relativt lave danske arbejdstid pr. beskæftiget skyldes blandt andet, at mange studerende også arbejder. Ses der bort fra studerende, ligger den danske arbejdstid pr. beskæftiget tættere på, men fortsat ca. 1½ time under gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen., Arbejdstiden pr. beskæftiget mellem 60 og 74 år i Danmark ligger omkring gennemsnittet for de europæiske lande, der indgår i analysen, mens arbejdstiden pr. person i befolkningen i aldersgruppen ligger en del over gennemsnittet. Det skyldes, at beskæftigelsesfrekvensen blandt de 60-74-årige er relativt høj i Danmark., Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for de europæiske lande i analysen, uanset om det opgøres pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Arbejdstiden for lavt og mellemuddannede ligger en anelse over gennemsnittet, når den opgøres i forhold til antallet af lavt og mellemuddannede i befolkningen., Hent som pdf, Er den danske arbejdstid lav?, Kolofon, Er den danske arbejdstid lav?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. november 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29542-er-den-danske-arbejdstid-lav

Analyse

Analyser: Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?

Det påvirker vores liv, hvem vi bor tæt på, og det diskuteres ofte, om vores byer er for opdelte, så fx personer med høje indkomster bor samlet i nogle områder, mens personer med lave indkomster samler sig i andre områder. Denne analyse ser nærmere på, hvordan vi bor i de større danske byer med særlig fokus på personer med høj uddannelse og/eller høj indkomst., I analysen opdeles Danmark i 100 × 100 m celler. For hver celle beregnes andelen af personer med høj indkomst/lang uddannelse blandt de 400 personer, som bor tættest på cellen. Området kan have forskellig størrelse alt efter befolkningstætheden., Analysens hovedkonklusioner:, Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige har en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er der områder, hvor mere end 60 pct. af de 400 nærmeste i aldersgruppen har en lang videregående uddannelse, selvom gennemsnittet for hele landet er 12 pct., Der er områder i Danmark, hvor ingen blandt de 400 nærmeste 25-64-årige, som bor tættest på, har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan, mens der er andre områder, hvor over halvdelen af de nærmeste i aldersgruppen har en indkomst blandt de øverste 10 pct. på landsplan., Langt hen ad vejen er det de samme områder, hvor der er en høj andel af personer med høj indkomst blandt de nærmeste personer, som hvor der er en høj andel af højtuddannede blandt de nærmeste personer., Hent som pdf, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Kolofon, Samler de højtlønnede og højtuddannede sig få steder i byerne?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 23. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:03, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Michael Berg Rasmussen, Telefon: 51 46 23 15

https://www.dst.dk/analyser/35096-samler-de-hoejtloennede-og-hoejtuddannede-sig-faa-steder-i-byerne

Analyse

Analyser: Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre og mindre over årene i forhold til løn og ansættelsesvilkår, kan der endnu ikke tales om lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet. I 2018 tjente en 30-59-årig mandlig lønmodtager i gennemsnit 297 kr. i timen, hvilket er 45 kr. mere end det tilsvarende gennemsnit for kvinder., I denne analyse ses der nærmere på forskellen i timelønnen mellem mænd og kvinder samt hvilke karakteristika, som ligger bag denne forskel. Dette gøres ved en såkaldt Oaxaca-Blinder-dekomponering, der gør det muligt at sammenligne størrelserne på bidragene fra de enkelte karakteristika (fx uddannelse, arbejdsmarkedshistorik og arbejdsfunktion) til timelønforskellen., , Analysens hovedkonklusioner:, Mandlige lønmodtagere mellem 30 og 59 år tjente i gennemsnit 18 pct. mere end de kvindelige, men forskellen var væsentlig større blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger., 28 pct. af timelønsforskellen skyldes forskelle i en række målbare karakteristika blandt de mandlige og kvindelige lønmodtagere – fx hvilke brancher de er ansat i, og hvor meget erhvervserfaring de har. De resterende 72 skyldes forskellen i afkastet af de enkelte karakteristika. Afkastet skal forstås som, hvor meget det betyder for mænds og kvinders løn eksempelvis at have et års ekstra erhvervserfaring., Forskellen i hvordan mænd og kvinder fordeler sig på sektorer (fx offentlig versus privat) og brancher bidrager med 39 pct. til timelønsforskellen. Hvis kvinderne og mændene fordelte sig på samme måde, ville over en tredjedel af timelønsforskellen altså forsvinde. Blandt lønmodtagerne med de højeste timelønninger har dette endnu mere betydning., Mænd har i gennemsnit længere erhvervserfaring end kvinder, hvilket øger timelønsforskellen. Afkastet af et års ekstra erhvervserfaring er dog større for kvinder end for mænd, hvilket reducerer timelønsforskellen., Forskel i uddannelsesvalget mindsker timelønsforskellen, da kvinder i højere grad har taget uddannelse på et højere niveau. Mændene får dog mere ud af at uddanne sig, idet afkastet af uddannelse øger timelønsforskellen., Hent som pdf, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Kolofon, Lønforskellen mellem mænd og kvinder skabes blandt de højst lønnede, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 27. februar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20

https://www.dst.dk/analyser/36335-loenforskellen-mellem-maend-og-kvinder-skabes-blandt-de-hoejst-loennede

Analyse

Analyser: Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre

Selvom hovedparten af efterkommerne fortsat er under 30 år, træder flere og flere i disse år ind på arbejdsmarkedet. Det betyder, at det nu i højere grad end tidligere er muligt at analysere efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, I denne analyse undersøges det, hvordan efterkommerne klarer sig på arbejdsmarkedet i forhold til deres (indvandrer)forældre. Det sker ved at sammenligne beskæftigelsesfrekvensen for 30-39-årige efterkommere med det tilsvarende for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder. Kun efterkommere, hvor begge forældre har oprindelse i ikke-vestlige lande, betragtes i analysen., Analysens hovedkonklusioner:, 70 pct. af de 30-39-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande var i beskæftigelse i 2017, mens det gjaldt for 65 pct. af efterkommerkvinderne., Andelen af efterkommermænd i beskæftigelse er højere end hvad den var for deres forældre, da de havde nogenlunde samme alder i 1980’erne og 1990’erne. Beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerkvinder ligger på nogenlunde samme niveau som fædrenes, men højere end mødrenes., Med undtagelse af ufaglærte har efterkommermænd en højere beskæftigelsesfrekvens end fædrene. Den største forskel ses blandt mænd med en lang videregående uddannelse, hvor beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere var 89 pct. mod 59 pct. for deres fædre., Også efterkommerkvinder med en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse (kort, mellemlang eller lang) har en højere beskæftigelsesfrekvens end deres fædre. Kun ufaglærte efterkommerkvinder har en lavere beskæftigelse end deres fædre., Når der korrigeres for personernes baggrundskarakteristika, ligger efterkommeres sandsynlighed for at være i beskæftigelse på samme niveau som personer af dansk oprindelse, mens indvandrerfædrene havde en lavere beskæftigelsessandsynlighed end personer af dansk oprindelse. Hermed er forskellen i beskæftigelsen blandt indvandrere/efterkommere i forhold til personer af dansk oprindelse indsnævret fra 1. til 2. generation., Hent som pdf, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Kolofon, Efterkommere fra ikke-vestlige lande har en højere beskæftigelse end deres forældre, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 27. april 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:07, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/37188-efterkommere-fra-ikke-vestlige-lande-har-en-hoejere-beskaeftigelse-end-deres-foraeldre

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation