Søgeresultat

Valutakoder (ISO 4217), v1:2014

Bemærk venligst, at der nu findes en nyere version af denne klassifikation. Se den aktuelt gældende version , her., Navn: , VALUTA_ISO_V1_2014 , Beskrivelse: , ISO 4217, er den internationale standard for valutakoder. Formålet med ISO 4217 er at definere internationalt anerkendte koder af bogstaver og/eller tal, som kan anvendes til repræsentation af valutaer, fx ved internationale overførsler eller veksling. Standarden er udgivet første gang i 1978, men mange valutakoder har været anvendt før det., De to første bogstaver i en valutakode er konsistent med landekoder, som følger ISO 3166. Det tredje bogstav svarer, hvor det er muligt, til forbogstavet for et lands eller områdes valuta. Fx er valutakoden for officiel valuta i Danmark angivet med ”DKK”, hvor ”DK” er Danmarks landekode i ISO 3166 og ”K” er første bogstav i ”Kroner”., Gyldig fra: , 1. januar 2014 , Gyldig til: , 31. december 2014 , Kontor: , Metode og Data Science , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, AED: UAE dirham, AFN: Afganske afghani, ALL: Albanske lek, AMD: Armenske dram, ANG: Nederlandske Antiller-gylden, AOA: Angolansk kwanza, ARS: Argentinske peso convertible, AWG: Arubanske florin, AUD: Australske dollar, AZN: Aserbajdsjanske manat, BAM: Bosnien-Hercegovina konvertible mark, BBD: Barbadisk dollar, BDT: Bangladeshiske taka, BGN: Bulgariske lev, BHD: Bahrainske dinarer, BIF: Burundiske francs, BMD: Bermudianske dollar, BND: Bruneiske dollar, BOB: Bolivianske boliviano, BRL: Brasilianske real, BSD: Bahamanske dollar, BTN: Bhutanesiske ngultrum, BWP: Botswanske pula, BYR: Hviderussiske rubler, BZD: Beliziske dollar, CAD: Canadiske dollar, CDF: Congolesiske francs, CHF: Schweizerfranc, CLP: Chilenske peso, CNY: Kinesiske yuan renminbi, COP: Colombiansk peso, CRC: Costaricanske colón, CUC: Cubanske konvertible peso, CUP: Cubanske peso national, CVE: Kapverdiske escudo, CZK: Tjekkiske koruna, DJF: Djiboutiske francs, DKK: Danske kroner, DOP: Dominikanske peso, DZD: Algeriske dinarer, EGP: Egyptiske pund, ERN: Eritreanske nakfa, ETB: Etiopiske birr, EUR: Euro, FJD: Fijianske dollar, FKP: Falklandsøerne-pund, GBP: Pund sterling, GEL: Georgianske lari, GHS: Ghanesisk cedi, GIP: Gibraltar-pund, GMD: Gambianske dalasi, GNF: Guineanske francs, GTQ: Guatemalanske quetzal, GYD: Guyanske dollar, HKD: Hong Kong-dollar, HNL: Hondurasiske lempira, HRK: Kroatiske kuna, HTG: Haitianske gourde, HUF: Ungarske forint, IDR: Indonesiske rupiah, ILS: Israelske ny shekel, INR: Indiske rupee, IQD: Irakiske dinarer, IRR: Iranske rial, ISK: Islandske krona, JMD: Jamaicanske dollar, JOD: Jordanske dinar, JPY: Japanske yen, KES: Kenyanske shilling, KGS: Kirgisiske som, KHR: Cambodianske riel, KMF: Comoriske francs, KPW: Nordkoreanske won, KRW: Sydkoreanske won, KWD: Kuwaitiske dinarer, KYD: Cayman-øerne-dollar, KZT: Kasakhstanske tenge, LAK: Lao kip, LBP: Libanesiske pund, LKR: Srilankanske rupee, LRD: Liberiansk dollar, LSL: Lesotho loti, LTL: Litauiske litas, LVL: Lettiske lats, LYD: Libyske dinarer, MAD: Marokkanske dirham, MDL: Moldoviske leu, MGA: Madagaskiske ariary, MKD: Makedonske denar, MMK: Myanmar kyat, MNT: Mongolske tugrik, MOP: Macau pataca, MRO: Mauretanske ouguiya, MUR: Mauritiske rupee, MVR: Maldiviske rufiya, MWK: Malawiske kwacha, MXN: Mexicanske peso, MYR: Malaysiske ringgit, MZN: Mozambisk metical, NAD: Namibiske dollar, NGN: Nigerianske naira, NIO: Nicaraguanske cordoba oro, NOK: Norske kroner, NPR: Nepalesiske rupee, NZD: New Zealand-dollar, OMR: Omanske rial, PAB: Panamanske balboa, PEN: Peruvianske nuevo sol, PGK: Papua New Guineanske kina, PHP: Filippinske peso, PKR: Pakistanske rupee, PLN: Polske zloty, PYG: Paraguayanske guarani, QAR: Qatar rial, RON: Rumænske leu, RSD: Serbiske dinarer, RUB: Russiske rubler, RWF: Rwandiske francs, SAR: Saudiarabiske riyal, SBD: Salomonøerne-dollar, SCR: Seychellisk rupee, SDG: Sudaniske pund, SEK: Svenske kronar, SGD: Singaporeanske dollar, SHP: Sankt Helena-pund, SLL: Sierraleonske leone, SOS: Somalisk shilling, SRD: Surinamesiske dollar, SSP: Sydsudanske pound, STD: Sao Tome og Principe dobra, SVC: Salvadoranske colon, SYP: Syriske pund, SZL: Swazi lilangeni, THB: Thailandske baht, TJS: Tadsjikistansk somoni, TMT: Turkmenistanske manat, TND: Tunesiske dinar, TOP: Tongansk pa'anga, TRY: Tyrkiske lira, TTD: Trinidad og Tobago-dollar, TWD: Nytaiwanske dollar, TZS: Tanzanisk shilling, UAH: Ukrainsk hryvnia, UGX: Ugandiske shilling, USD: Amerikanske dollar, UYU: Uruguayske peso, UZS: Usbekiske sum, VEF: Venezuelanske bolivar fuerte, VND: Vietnamesiske dong, VUV: Vanuatu vatu, WST: Samoanske tala, XAF: Centralafrikanske CFA franc BEAC, XAG: Sølv, XAU: Guld, XCD: Østcaribiske dollar, XOF: Vestafrikanske CFA franc BCEAO, XPD: Palladium, XPF: CFP franc, XPT: Platinum, XTS: Valukode til test, XXX: Ingen valutaenhed, YER: Yeminitiske rial, ZAR: Sydafrikanske rand, ZMW: Zambianske kwacha, ZWL: Zimbabwe dollar, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Valutakoder (ISO 4217), v1:2019, 1. januar 2019, Fortsat gyldig, Valutakoder (ISO 4217), v1:2018, 1. januar 2018, 31. december 2018, Valutakoder (ISO 4217), v1:2017, 1. januar 2017, 31. december 2017, Valutakoder (ISO 4217), v1:2016, 1. januar 2016, 31. december 2016, Valutakoder (ISO 4217), v1:2015, 1. januar 2015, 31. december 2015, Valutakoder (ISO 4217), v1:2014, 1. januar 2014, 31. december 2014

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/valuta-iso?id=b7a2a372-69de-4ab3-a41d-36de32f17563

Verdensmål Indikator: 8.10.1 - Banker og pengeautomater

Kommercielle bankfilialer og pengeautomater, Enhed: , Pr. 100.000 personer, Enhed: Pr. 100.000 personer, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Bankfilialer, 24,1, 20,8, 20,9, 20,0, 18,7, 17,5, 17,5, 17,0, 16,6, Pengeautomater, 49,8, 49,3, 46,9, 44,8, 42,6, 41,0, 39,1, 34,3, 33,8, Antallet af filialer af kommercielle banker og pengeautomater (ATMer) pr. 100.000 voksne indsamles af IMF (AFS-undersøgelsen). Den voksne befolkning omfatter personer på 15 år og derover., Download data, Forklaring, Digitalisering og effektivisering af banksektoren i Danmark har betydet, at antallet af bankfilialer pr. 100.000 indbyggere er faldet fra 50 i 2004 til 17 i 2023 ifølge tal fra IMF på FN’s hjemmeside om , verdensmålsdata, . I samme periode er antallet af pengeautomater blevet halveret fra 67 til 34 pengeautomater pr. 100.000 indbyggere., Antallet af hæveautomater (ATM'er) refererer til antallet af hæveautomater I Danmark for alle typer finansielle institutioner. Tallene rapporteres årligt til IMF's Financial Access Survey (FAS). For at gøre indikatoren meningsfuld til sammenligning på tværs af lande er tallene skaleret pr. 100.000 voksne (15+ år). Tallene kan findes på FN's globale dataside for bæredygtige udviklingsmål , her, ., Senest opdateret:, 10-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/08-anstaendige-jobs-og-oekonomisk-vaekst/delmaal-10/indikator-1

Verdensmål Indikator: 2.5.2 - Lokale racer - udryddelse

Andel af lokale racer, klassificeret som værende i fare for udryddelse, Område: , Hele landet,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, Hele landet, 95,0, 85,0, 98,0, 91,0, 91,0, 93,0, 96,0, 98,0, 96,0, 96,0, Download data, Forklaring, Denne indikator viser andelen lokale racer, der er klassificeret som værende i fare for udryddelse. , Lokale racer er husdyrracer (f.eks. kvæg, heste, får, geder, svin, fugle m.m.), som er karakteristiske for én enkelt nation og findes kun der. Det vil sige, at racen , ikke naturligt forekommer i flere lande, eller som del af en transboundary (grænseoverskridende) race. Kilde Ministeriet for Fødevarer Landbrug og Fiskeri.,  , If. , FN’s definition, bør indikatoren også vise data om grænseoverskridende racer, dette er midlertidigt ikke muligt., Senest opdateret:, 15-04-2026

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/02-stop-sult/delmaal-05/indikator-2

Publikation: Udenlandske firmaer i Danmark

Publikationen dokumenterer en af effekterne af globaliseringen: De udenlandske firmaer har stigende betydning for dansk økonomi., Analysen baserer sig på et helt nyt datagrundlag med udgangspunkt i tal for erhvervslivet 2006., Hver femte arbejder i udenlandsk firma, Publikationen viser, at flere og flere arbejder i et udenlandsk ejet firma. Selvom de udenlandsk ejede firmaer blot udgør 1 pct. af de private firmaer, er næsten hver femte af alle privat ansatte beskæftiget i et udenlandsk firma. På fire år, fra 2002 til 2006, er andelen steget fra 16 til 18 pct., Samtidig er udenlandske firmaers andel af omsætningen i det private øget fra 20 til 22 pct. Andelen af eksporten er vokset fra 24 til 27 pct., Flest svenske virksomheder, Publikationen kommer bl.a. ind på, hvor de udenlandske firmaer kommer fra. 30 pct. af de ansatte i udenlandske firmaer arbejder for et svensk firma. Efter Sverige kommer Storbritannien med 15 pct. og USA med 13 pct., Et par andre interessante konklusioner fra , Udenlandske firmaer i Danmark, om globaliseringens betydning er disse:, 47 pct. af de ansatte på udenlandske arbejdssteder var beskæftiget i Region Hovedstaden. Det tilsvarende tal for Region Nordjylland var 7 pct., Der er flere højtuddannede i de udenlandske firmaer. 9 pct. har en bachelor eller en lang videregående uddannelse. Det samme gør sig gældende for 7 pct. i danskejede firmaer., Værditilvæksten pr. ansat i de udenlandske firmaer er højere end i de danske firmaer - uanset størrelse., Læs mere om globalisering på , www.dst.dk/globalisering, ., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Udenlandske firmaer i Danmark, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-1763-6, Udgivet: 22. juni 2009 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/14484

Publikation

Publikation: Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb

Temapublikationen går bag om de månedlige ledighedstal ved at introducere to helt nye begreber i form af ledighedsrisiko og den forventede varighed af ledighedsforløbene, der i publikationen beregnes for dagpengeberettigede. Det sker ved brug af en ny forløbsdatabase., Publikationen viser, at personer uden uddannelse efter folkeskolen har i dag 2,5 gange større risiko for at blive ledige end personer med en videregående uddannelse - og denne forskel er blevet større de seneste par år., Tre andre interessante konklusioner i , Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, er disse: , Mænds risiko for at blive ledig er 70 pct. større end kvinders. Den er nu på det højeste niveau siden juni 2000., Risikoen for at blive ledig er mere end tredoblet blandt beskæftigede i industrien og bygge- og anlægssektoren siden sommeren 2008. Det er ligeledes ledige fra netop de brancher, der har oplevet de største stigninger i den forventede varighed af ledighedsperioderne., Unge mellem 16 og 24 år har nu tre gange så høj risiko for at blive ledige som de 40-49-årige. Derimod er den forventede varighed af ledighedsforløbene typisk kortere for unge end for ældre. , I , Netmagasinet Bag Tallene, kan du læse, hvor i landet der er størst og mindst risiko for at blive arbejdsløs. , Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Arbejdsløshed - ny analyse af ledighedsforløb, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-1795-7, Udgivet: 18. november 2009 kl. 09:30, Antal sider: 58, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/14738

Publikation

Publikation: Danske virksomheders brug af it 2011

Publikationen analyserer virksomhedernes it-anvendelse i bred forstand: it-systemer, netværk, bredbånd, elektronisk handel, e-læring og meget andet., Danske virksomheders brug af it 2011, er baseret på svarene fra omkring 4.000 virksomheder med mindst ti ansatte., Flere virksomheder bruger videomøder, En af de mange interessante konklusioner i publikationen er, at stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder., I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for branchen information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære., Hver anden virksomhed har it-sikkerhedspolitik, Her følger en række andre spændende konklusioner fra publikationen:, 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik, som gennemgås regelmæssigt - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct. , Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, som har indført nyt it-udstyr de seneste to år, fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse., Fra og med 2012 er publikationen udkommet som , It-anvendelse i virksomheder, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Danske virksomheders brug af it 2011, Kolofon, Danske virksomheders brug af it, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-1954-8, Udgivet: 30. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 39, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/15242

Publikation

Publikation: Offentligt forsørgede - 16-64 årige

Temapublikationen sætter fokus på personer i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige., Den største ordning er førtidspension. Andre typer offentlig forsørgelse er bl.a. efterløn, fleksjob, kontanthjælp og barselsdagpenge., Unge på førtidspension pga. psykiske lidelser, En af publikationens konklusioner er, at når unge under 30 år går på førtidspension, skyldes det i fire ud af fem tilfælde psykiske lidelser. Det samme gælder kun hver fjerde nye førtidspensionist i alderen 60-64 år., Samtidig er andelen af unge på førtidspension steget de seneste fire år., Halvdelen af de i alt 18.000 nye førtidspensionister i 2010 fik førtidspension pga. diagnosen psykisk lidelse eller adfærdsmæssig forstyrrelse., Blandt de psykiske lidelser er posttraumatisk belastningsreaktion den hyppigste årsag til, at der bliver tilkendt førtidspension., 857.000 på offentlig forsørgelse, Blandt de øvrige interessante konklusioner i publikationen er disse:, Antallet af offentligt forsørgede på 16-64 år er steget fra 769.600 personer i 2008 til 857.200 i 2010. Tallet er omregnet til fuld tid., De 857.200 fuldtidspersoner svarer til 24 pct. af alle 16-64-årige., 59 pct. af de 60-64-årige var offentligt forsørgede i 2010., I 2010 havde Gentofte Kommune den laveste andel offentligt forsørgede 16-64-årige, nemlig 13 pct. Den højeste andel fandtes i Lolland Kommune, 36 pct., Hent som pdf, Offentligt forsørgede, Kolofon, Offentligt forsørgede - 16-64 årige, Sociale forhold, ISBN: 978-87-501-1952-4, Udgivet: 29. november 2011 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Carsten Bo Nielsen, Telefon: 23 74 60 17

https://www.dst.dk/pubomtale/16672

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning

Indhold:, Indledende bemærkninger, Indkomstbegrebet, Husstandsindkomsten:, Tabel 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse       enkelte grupper, Tabel 2. Sammenligning mellem midttallet i typeintervallet og den gennemsnitlige indkomst, Tabel 3. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for samtlige socialgrupper, Tabel 4. Samtlige socialgrupper fordelt på fire hovedgrupper af husstandstyper, Tabel 5. Samtlige socialgrupper fordelt efter forskellige husstandstyper, Tabel 6. Sammenligning mellem de faktiske indkomstfordelinger og de indkomstfordelinger, der fremkommer, når sammensætningen efter husstandstype svarer til den, der gælder for samtlige socialgrupper under eet , Tabel 7. Beregning af husstandsindkomsten efter art for de enkelte socialgrupper, Tabel 8. Fordelingen af husstandsindkomsten efter art på indkomstgrupper. Hovedpersonens indkomst, Tabel 9. Husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgruppe, Tabel 10. Den gennemsnitlige indkomst efter alder og socialgrupper,  , Tabel I. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsindkomst og husstandstype, hele landet, Tabel II. Antal husstande (promille) fordelt efter husstandsoverhovedets indkomst, køn og alder. , Diagram 1. Antal husstande fordelt efter husstandsindkomstens størrelse for enkelte socialgrupper, Diagram 2. Antal husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupper, Diagram 3. Fraktildiagram for husstandsoverhoveder fordelt efter indkomst og socialgrupperDiagram 4. Sammenligning mellem hovedpersonens gennemsnitlige indkomst og alder, Udgivet i serien Statistiske undersøgelser / Nr. 6,  , Hent som pdf, Lønmodtagerindkomster , Kolofon, Lønmodtagerindkomster - Fordeling og sammensætning, Arbejde og indkomst, Udgivet: 31. december 1962 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19563

Publikation

Publikation: Industriens udvikling 2000-2012

Publikationen giver en statistisk beskrivelse af industriens udvikling i Danmark fra 2000 til 2012., Formålet med publikationen er at beskrive såvel udviklingen for industrien samlet set som at belyse forskelle mellem industriens brancher., Udviklingen i industrien sammenholdes med udviklingen i andre brancher og internationalt. De enkelte branchegrupper i industrien beskrives, og for udvalgte branchegrupper opgøres udviklingen i produktsammensætning, eksportmarkeder, uddannelse, forskning, innovation og udvikling., Stigning i industriproduktionen - fald i beskæftigelsen, Publikationen viser, at da finanskrisen satte ind i slutningen af 2008, faldt produktionen i industrien inden for et år med 20 pct. Samtidig faldt beskæftigelsen i industrien med 15 pct., Siden da har produktionen været opadgående og er således steget med 14 pct. siden andet halvår 2009. Beskæftigelsen er dog i samme periode faldet med 8 pct., Eksporten overgår nu niveauet før krisen, Blandt mange interessante konklusioner fremgår det, at:, industriens eksport i 2013 er over niveauet før finanskrisen. , elektronikbranchens bedste sælgende produkt i 2000 var mobiltelefoner. 12 år senere er mobiltelefoner nr. 76, mens høreapparater er nummer et. , alle industriens branchegrupper på nær medicinalindustrien har haft et fald i beskæftigelsen fra 2000 til 2012.,  , Hent som pdf, Industriens udvikling 2000-2012, Kolofon, Industriens udvikling , Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2087-2, Udgivet: 31. oktober 2013 kl. 09:00, Antal sider: 73, Kontaktinfo:, Peter Bøegh, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19571

Publikation