Søgeresultat

Nordens mødre bliver ældre og ældre

Nordiske kvinder vil have styr på både karrieren, boligen og drømmeprinsen, inden de føder børn. Halvdelen af børnene i Norden bliver nu født af kvinder, der er over 30 år. Alligevel har Norden rekord i frugtbarhed., 17. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Nordiske kvinder bliver ældre og ældre, før de begynder at tænke på babymos og bletilbud. Fra 1990 til 1999 er andelen af børn i Norden, der bliver født af mødre over 30 år, vokset fra 38 til over 50 pct. Det viser dette års udgave af Nordic Statistical Yearbook, der netop er udkommet. , I Danmark er andelen af børn født af mødre over 30 år steget fra 34 pct. i 1990 til 49 pct. i 2000. En nybagt mor i Danmark er nu gennemsnitligt 29,6 år, hvor hun i 1990 var 28,5 år. Tendensen i resten af Norden er, at kvinderne er i slutningen af 20'erne, før de får deres første barn. , "Nutidens kvinder stiller langt større krav til, at det hele skal være perfekt, før de får børn. At få børn er et positivt valg - og kvinder vil helst have fuldstændig styr på både boligen, arbejdet og partneren først," siger Lisbeth B. Knudsen, sociolog og forskningslektor på Demografisk Forskningscenter på Syddansk Universitet. , Derudover har kvinderne i Norden nu langt bedre mulighed for at kontrollere og styre, hvornår de vil have børn. Adgangen til prævention og muligheden for abort betyder, at risikoen for uplanlagte graviditeter er meget lille. , Længere ungdom, Samtidig er ungdomsperioden blevet langt længere end tidligere - og der går dermed længere tid, før vi etablerer os. Det skyldes dels, at kvinder i højere grad tager længere uddannelser, men også i høj grad den stærkere individualisering, som præger samfundet: Vi vil gerne selv nå nogle ting, inden vi får børn. Lisbeth B. Knudsen har fastslået, at det er kvinder med lange videregående uddannelser, der som regel venter med at blive mødre. Til gengæld tyder det på, at de får barn nummer to langt hurtigere end dem, der får børn i en ung alder. , "En anden faktor er, at uddannelsesforløbet er blevet langt mere presset end tidligere. Der er nogle tidsrammer, som skal overholdes, og det betyder, at der ikke på samme måde som før er plads til at få børn, mens man er under uddannelse," siger Lisbeth B. Knudsen. , Den nordiske frugtbarhed i top, Men selvom kvinderne i dag i stigende grad venter med at få børn, er det ikke ensbetydende med, at de vælger at få færre børn end hidtil. Faktisk føder kvinderne i Norden i gennemsnit flere børn end kvinderne i EU. Den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - ligger for alle lande i Norden over EU-gennemsnittet, som er på 1,53. Antallet af børn pr. kvinde mellem 15 og 49 år varierer dog meget. Færøerne topper med 2,58 børn pr. kvinde, og i Danmark ligger gennemsnittet på 1,77 (2000). , I EU er det blandt andet lande som Italien og Spanien, der har en meget lav fertilitet. Det skyldes ifølge Lisbeth B. Knudsen, at udviklingen med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er kommet senere i Sydeuropa. , "I Norden har vi opbygget nogle velfærdsmodeller, der hjælper til, så familien kan fungere, selvom kvinderne er på arbejdsmarkedet. I Sydeuropa er samfundet endnu ikke på samme måde gearet til, at kvinderne er på arbejdsmarkedet," siger Lisbeth B. Knudsen. , Kilde: , Nordic Statistical Yearbook 2001 -

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-17-Nordens-modre

Bag tallene

Kina ny stor handelspartner

Importen af kinesiske varer til Danmark er fordoblet på blot fem år, og siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. På eksportsiden ligger Kina nu lige efter Rusland som det vigtigste eksportmarked udover EU, Norge, USA og Japan., 20. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Der er tæt trafik på handelsruterne mellem Kina og Danmark. Samhandelen med Kina stiger kraftigt, og importen fra Kina er fordoblet i løbet af de sidste fem år. , De nyeste oplysninger om Danmarks udenrigshandel i 2004 belyser, hvordan Riget i Midten fortsætter med at kravle op ad listen over Danmarks vigtigste samhandelspartnere. Siden 1999 har Kina passeret USA, Belgien og Finland på listen over de lande, som Danmark importerer flest varer fra. ,   , I 2004 steg værdien af den danske import fra Kina med 18 pct. til 16,1 mia. , kr. -  i de seneste fem år er importen fra Kina i gennemsnit vokset med 14 pct. om året. Ingen andre af Danmarks betydningsfulde samhandelspartnere kan fremvise vækstrater, som kommer i nærheden af dette. Tyskland og Sverige har i de sidste fem år fremvist årlige vækstrater på henholdsvis syv og seks pct. i gennemsnit.  , Den suverænt største importvare fra Kina er beklædningsgenstande. Importen af beklædningsgenstande er steget 36 pct. siden 1999. Importen af beklædningsgenstande havde en værdi af fire mia. kr. i 2004. Kontormaskiner, databehandlingsudstyr og elektriske apparater ligger også helt i top over de mest importerede varer fra Kina.  , Danmarks samhandel med Kina fordelt på import og eksport. 1988-2004, Kina er ottende vigtigste importland , Importen fra Kina udgør nu for første gang mere end 4 pct. af den samlede danske import. For syv år siden var andelen nede på 2 pct. Kina indtager dermed 8. pladsen på listen over de vigtigste importlande, kun overgået af Italien, Norge, Frankrig, Storbritannien, Holland, Sverige og Tyskland. , Danmark importerede varer fra Tyskland til en værdi af 88,8 mia. kr. i 2004, hvilket betyder, at 22 pct. af al dansk import stammede fra nabolandet mod syd. Dermed er Tyskland fortsat Danmarks suverænt mest betydningsfulde handelspartner på importsiden. , Flere danske varer i Kina, Strømmen af varer mellem Danmark og Kina går dog begge veje. Også danske virksomheder sender i stigende omfang varer til Kina. Dog er strømmen af varer fra Danmark til Kina langt mindre voldsom end omvendt.  , Den danske eksport til Kina havde i 2004 en værdi på 5,8 mia. kr. Eksporten til Kina er i gennemsnit steget med 21 pct. om året i de seneste fem år, og eksporten til Kina vokser derfor i øjeblikket kraftigere end importen.  Dermed udgør eksporten til Kina 1,3 pct. af hele den danske eksport. , Ser man på de danske eksportmarkeder uden for EU og Norge, er der set fra danske virksomheders synsvinkel nu kun tre eksportmarkeder, der overgår det kinesiske, nemlig Rusland, Japan og USA. Værdien af eksporten til Rusland lå i 2004 imidlertid "kun" 150 mio. kr. over værdien af eksporten til Kina. , Den største eksportvare til Kina er varegruppen maskiner til industrien, som i 2004 havde en værdi på 1,5 mia. kr. Værdien af denne eksport er firedoblet siden 1999. Også på anden- og tredjepladsen over de mest eksporterede varer til Kina findes forskellige former for maskiner. På fjerdepladsen følger medicinske og pharmaceutiske produkter, mens fisk, krebs og bløddyr ligger på femtepladsen over de mest eksporterede varer til Kina.  , Stort handelsunderskud, På grund af den store import fra Kina til Danmark har Danmark et handelsunderskud i samhandelen med Kina på 10,3 mia. kr. - dette underskud har været stabilt i de seneste år, hvilket indikerer, at eksporten holder trit med importen. Til sammenligning havde Danmark et handelsoverskud på syv mia. kr. i samhandelen med Tyskland i 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-20-Samhandel-med-kina

Bag tallene

100 år med kvindekampdag: Mændene sidder stadig på den politiske magt

På trods af, at kvindernes internationale kampdag er blevet afholdt i mere end 100 år, er kvinderne stadig i undertal på den politiske scene., 7. marts 2017 kl. 13:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste kommunalvalg i 2013 var , mindre end 3 ud af 10 af de valgte byrådsmedlemmer kvinder, . I 2009 og 2005 var situationen stort set den samme., Mest mandsdomineret er byrådssalen i Brøndby, hvor kun to af de 19 rådsmedlemmer er kvinder. Men også i Sønderborg og Thisted er der langt mellem kvinderne. Kun fire ud af henholdsvis 31 og 27 er kvinder i de to jyske kommuner., I 13 af de 98 kommuner var under 20 pct. af de valgte byrådsmedlemmer kvinder i 2013. I 39 kommuner var mellem 20 og 30 pct. af de valgte kvinder. Kun i to kommuner var kvinderne i overtal efter valget i 2013. I Gentofte var 11 ud af 19 kvinder efter valget. I Hillerød er der 14 kvinder og 13 mænd., Selvom kvinderne er undertal er forskellen dog mindre end tidligere. Siden 1909 er andelen af kvinder steget fra under to pct. til omkring 30 pct. ved valgene i 2009 og 2013. Stigningen i kvinders andel af posterne i kommunalbestyrelserne tog fart i 1960’erne og fortsatte frem til valgte i 1989. I 90’erne stagnerede udviklingen omkring 27 pct., inden kvindernes andel i kommunalbestyrelserne igen voksede ved valget i 2009., Anm: Data for kommunalvalget i 1970 mangler., Flest mænd på valg, Blandt de opstillede kandidater er kvinderne også i undertal. Her er kønsfordelingen skævest i Vejen og Thisted, hvor 18 og 19 pct. af de opstillede kandidater var kvinder. På de følgende pladser på listen over kommuner med få kvindelige kandidater følger Vejle, Tønder og Mariagerfjord Kommuner. Og faktisk var ni ud af de ti kommuner med lavest andel kvinder blandt kandidaterne til kommunalvalget i 2013 jyske kommuner. Af de ti ligger kun Nordfyns Kommune ikke i Jylland. Her var 22,2 pct. af kandidaterne kvinder., Samlet for hele landet var 30 pct. af de opstillede kandidater kvinder, og ikke i en eneste kommune var der flere opstillede kvinder end mænd. Tættest på kom kvinderne i Lyndby-Taarbæk Kommune, hvor 44 pct. af de i alt 100 kandidater var kvinder., Christiansborg, Også i Folketinget og i regeringskontorerne er kvinderne underrepræsenteret. I , alle danske regeringer siden 1901 har der været flere mandlige- end kvindelige ministre, . Tættest på kønslighed kom Lars Løkke Rasmussens første regering fra 2009, hvor 42 pct. af ministrene var kvinder. Har var otte ministre kvinder og 11 var mænd. I den nuværende regering er 13 af de 22 ministre mænd, mens ni er kvinder, hvilket svarer til 37,5 pct., Blandt Folketingets medlemmer er kvinderne også i undertal. , Andelen af folketingsmedlemmer, der er kvinder, , er ellers steget stødt fra omkring 1960 til valget 1998. Siden da har kvindernes repræsentation i Folketinget stabilt under 40 pct. I 2011 var 38,9 pct. af de valgte kvinder. Ved , valget i 2015 faldt andelen til 37,1 pct, ., Blandt de opstillede kandidater er udviklingen med stadigt flere kvinder også gået i stå. Udviklingen stoppede ved valget i 1987 og har derefter ligget stabilt omkring 30 pct. Kvindernes andel af opstillede kandidater var størst i 2011, hvor 33,2 pct. af dem på valg var kvinder. I 2015 faldt andelen til 31,3 pct., Også i regionerne er kvinder underrepræsenteret. , 60,5 pct. af de valgte til regionsrådene i 2013 var mænd, . Skævest var fordelingen i Region Syddanmark, hvor 31 af 41 medlemmer var mænd. I Region Nordjylland var kvinderne derimod, som den eneste region i overtal. Her var 22 af de 41 medlemmer kvinder. Det svarer til 53,7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-07-100-aar-med-kvindekampdag

Bag tallene

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Herning, 2,3, 2,2, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Herning, 1.321,10, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Herning, Mænd, 45.369, 45.381, Kvinder, 44.636, 44.735, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Herning, Mænd, Levendefødte, 441, 436, Døde, 443, 442, Fødselsoverskud, -2, -6, Tilflyttede, 2.021, 1.941, Fraflyttede, 2.155, 2.060, Nettotilflyttede, -134, -119, Nettoindvandrede, 148, 196, Korrektioner, 1, -13, Befolkningstilvækst, 13, 58, Kvinder, Levendefødte, 425, 408, Døde, 434, 375, Fødselsoverskud, -9, 33, Tilflyttede, 1.777, 1.796, Fraflyttede, 2.022, 1.927, Nettotilflyttede, -245, -131, Nettoindvandrede, 145, 199, Korrektioner, -8, -1, Befolkningstilvækst, -117, 100, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Herning, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 33.935, 36.047, Vuggestue (0-2 år), 39.358, 42.372, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 23.496, 25.311, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), .., .., Fritidsklubber (10-13 år), .., .., Ungdomsklubber (14-18 år), .., .., Skolefritidsordninger (6-9 år), 20.449, 21.230, Skolefritidsordninger (10-13 år), 20.449, 21.230, Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Herning, Anmeldt, Straffelov i alt, 3.751, 3.108, Seksualforbrydelser i alt, 76, 61, Voldsforbrydelser i alt, 371, 403, Ejendomsforbrydelser i alt, 3.148, 2.497, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 156, 147, Særlove i alt, 1.904, 2.199, Særlovgivning i øvrigt, 1, 1, Sigtelser, Straffelov i alt, 1.313, 1.063, Seksualforbrydelser i alt, 53, 38, Voldsforbrydelser i alt, 294, 320, Ejendomsforbrydelser i alt, 839, 579, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 127, 126, Særlove i alt, 1.473, 1.646, Særlovgivning i øvrigt, 0, 1, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Herning, 2025, 25,40, 0,99, 9,90, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=657

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Ishøj, 4,9, 5,0, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Ishøj, 26,50, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Ishøj, Mænd, 11.954, 12.224, Kvinder, 11.837, 12.160, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Ishøj, Mænd, Levendefødte, 137, 144, Døde, 111, 77, Fødselsoverskud, 26, 67, Tilflyttede, 879, 993, Fraflyttede, 975, 1.017, Nettotilflyttede, -96, -24, Nettoindvandrede, 216, 274, Korrektioner, -24, 11, Befolkningstilvækst, 122, 328, Kvinder, Levendefødte, 118, 141, Døde, 94, 97, Fødselsoverskud, 24, 44, Tilflyttede, 749, 906, Fraflyttede, 841, 845, Nettotilflyttede, -92, 61, Nettoindvandrede, 169, 271, Korrektioner, -17, -2, Befolkningstilvækst, 84, 374, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Ishøj, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 41.340, 43.044, Vuggestue (0-2 år), 44.628, 47.376, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 26.316, 28.524, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), .., .., Fritidsklubber (10-13 år), .., .., Ungdomsklubber (14-18 år), .., .., Skolefritidsordninger (6-9 år), 20.031, 20.812, Skolefritidsordninger (10-13 år), 7.381, 7.667, Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Ishøj, Anmeldt, Straffelov i alt, 1.574, 1.334, Seksualforbrydelser i alt, 224, 41, Voldsforbrydelser i alt, 149, 137, Ejendomsforbrydelser i alt, 1.147, 1.093, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 54, 63, Særlove i alt, 623, 548, Særlovgivning i øvrigt, 14, 5, Sigtelser, Straffelov i alt, 715, 397, Seksualforbrydelser i alt, 206, 17, Voldsforbrydelser i alt, 84, 78, Ejendomsforbrydelser i alt, 400, 270, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 25, 32, Særlove i alt, 404, 303, Særlovgivning i øvrigt, 4, 2, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Ishøj, 2025, 25,00, 0,90, 6,50, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=183

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Frederiksberg, 3,3, 3,3, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Frederiksberg, 8,70, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Frederiksberg, Mænd, 49.874, 49.957, Kvinder, 55.322, 55.680, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Frederiksberg, Mænd, Levendefødte, 690, 736, Døde, 419, 355, Fødselsoverskud, 271, 381, Tilflyttede, 5.109, 4.990, Fraflyttede, 5.595, 5.402, Nettotilflyttede, -486, -412, Nettoindvandrede, 280, 390, Korrektioner, -6, -22, Befolkningstilvækst, 59, 337, Kvinder, Levendefødte, 657, 646, Døde, 486, 464, Fødselsoverskud, 171, 182, Tilflyttede, 5.644, 5.596, Fraflyttede, 6.051, 5.735, Nettotilflyttede, -407, -139, Nettoindvandrede, 414, 559, Korrektioner, -2, 2, Befolkningstilvækst, 176, 604, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Frederiksberg, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 42.036, 44.940, Vuggestue (0-2 år), 42.036, 44.940, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 22.812, 24.408, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), .., .., Fritidsklubber (10-13 år), .., .., Ungdomsklubber (14-18 år), .., .., Skolefritidsordninger (6-9 år), 25.464, 26.460, Skolefritidsordninger (10-13 år), 8.868, 9.216, Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Frederiksberg, Anmeldt, Straffelov i alt, 6.772, 7.423, Seksualforbrydelser i alt, 89, 142, Voldsforbrydelser i alt, 373, 317, Ejendomsforbrydelser i alt, 6.143, 6.757, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 167, 207, Særlove i alt, 1.319, 1.310, Særlovgivning i øvrigt, 31, 6, Sigtelser, Straffelov i alt, 1.083, 1.015, Seksualforbrydelser i alt, 50, 46, Voldsforbrydelser i alt, 217, 174, Ejendomsforbrydelser i alt, 725, 666, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 91, 129, Særlove i alt, 687, 878, Særlovgivning i øvrigt, 0, 0, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Frederiksberg, 2025, 24,57, 0,50, 3,10, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=147

Kommunedetaljer

Detaljerede nøgletal for landets kommuner findes på , De Kommunale Nøgletal, ., Kommune:, value='084'>Region Hovedstaden, København, Frederiksberg, Dragør, Tårnby, Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Vallensbæk, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Rudersdal, Bornholm, value='085'>Region Sjælland, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød, Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg, value='083'>Region Syddanmark, Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø, Billund, Esbjerg, Fanø, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Vejle, Aabenraa, value='082'>Region Midtjylland, Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs, Aarhus, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Lemvig, Ringkøbing-Skjern, Skive, Struer, Viborg, value='081'>Region Nordjylland, Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerlands, Aalborg,  ,  , Fuldtidsledige (sæsonkorrigeret) efter sæsonkorrigering og faktiske tal, område og tid, 2024M07, 2025M07, Sæsonkorrigeret i pct. af arbejdsstyrken, Høje-Taastrup, 3,6, 4,2, Find flere oplysninger om ledighed i Statistikbanken, Areal 1. januar efter område og tid, Enhed: , Km2, 2025, Høje-Taastrup, 78,20, Find flere oplysninger om Danmarks areal i Statistikbanken, Befolkningen den 1. i kvartalet efter område, køn og tid, Enhed: , Antal, 2024K3, 2025K3, Høje-Taastrup, Mænd, 29.707, 30.196, Kvinder, 28.758, 29.430, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Befolkningens udvikling efter område, køn, bevægelsesart og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Høje-Taastrup, Mænd, Levendefødte, 383, 369, Døde, 246, 207, Fødselsoverskud, 137, 162, Tilflyttede, 2.929, 2.770, Fraflyttede, 2.414, 2.492, Nettotilflyttede, 515, 278, Nettoindvandrede, 610, 304, Korrektioner, 11, -1, Befolkningstilvækst, 1.273, 743, Kvinder, Levendefødte, 325, 364, Døde, 212, 207, Fødselsoverskud, 113, 157, Tilflyttede, 2.484, 2.361, Fraflyttede, 2.111, 2.205, Nettotilflyttede, 373, 156, Nettoindvandrede, 515, 451, Korrektioner, 8, 12, Befolkningstilvækst, 1.009, 776, Find flere oplysninger om den danske befolkning i Statistikbanken, Årstakster i børnepasning efter område, foranstaltningsart og tid, Enhed: , Kr., 2024, 2025, Høje-Taastrup, Kommunal dagpleje (0-2 år) inklusiv frokost, 37.344, 38.244, Vuggestue (0-2 år), 44.556, 45.996, Kommunal dagpleje (3-5 år) inklusiv frokost, .., .., Børnehave (3-5 år), 25.068, 25.872, Aldersintegreret inst. (0-2 år), .., .., Aldersintegreret inst. (3-5 år), .., .., Aldersintegreret inst. (6-9 år), .., .., Fritidshjem (6-9 år), .., .., Fritidsklubber (10-13 år), 7.150, 7.480, Ungdomsklubber (14-18 år), 3.770, 3.940, Skolefritidsordninger (6-9 år), 19.734, 20.460, Skolefritidsordninger (10-13 år), .., .., Find flere oplysninger om daginstitutionstakster i Statistikbanken, Anmeldte forbrydelser og sigtelser efter område, anmeldte og sigtede, overtrædelsens art og tid, Enhed: , Antal, 2023, 2024, Høje-Taastrup, Anmeldt, Straffelov i alt, 2.856, 3.059, Seksualforbrydelser i alt, 54, 69, Voldsforbrydelser i alt, 315, 283, Ejendomsforbrydelser i alt, 2.347, 2.567, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 140, 140, Særlove i alt, 1.424, 1.054, Særlovgivning i øvrigt, 38, 4, Sigtelser, Straffelov i alt, 763, 913, Seksualforbrydelser i alt, 21, 25, Voldsforbrydelser i alt, 193, 154, Ejendomsforbrydelser i alt, 506, 690, Andre straffelovsforbrydelser i alt, 43, 44, Særlove i alt, 877, 528, Særlovgivning i øvrigt, 13, 1, Find flere oplysninger om kriminalitet i Statistikbanken, Personbeskatningen efter område, tid og beskatningsprocent, Kommunal udskrivningsprocent, Kirkeskatteprocent, Grundskyldspromille, Høje-Taastrup, 2025, 24,60, 0,80, 6,30, Find flere oplysninger om personbeskatning i Statistikbanken

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/kommunefakta/kommune?kom=169

Priserne stiger forskelligt i Euroland

Priserne stiger i vidt forskelligt tempo i de lande, som har euroen som fælles valuta. Det kan skade konkurrenceevnen i de eurolande med den højeste inflation., 6. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om borgerne i store dele af Europa betaler deres indkøb med den samme valuta, nemlig euroen, betyder det ikke, at priserne på varerne udvikler sig i det samme tempo. Der er gået seks år siden euroen blev indført som fælles valuta i 11 vesteuropæiske EU-lande (Grækenland kom til ét år senere som det 12 euroland). I disse seks år er priserne steget i vidt forskelligt tempo rundt omkring i euroland. I Danmark ville det svare til en situation, hvor priserne i en årrække steg kraftigt i Jylland, men kun svagt på Sjælland.  , Borgerne i eurolandet Irland oplever lige nu, at priserne på deres varer stiger væsentligt kraftigere end priserne i eurolandet Tyskland. Med prisstigninger på 26 pct. siden euroens indførsel i januar 1999 har Irland nemlig oplevet de kraftigste prisstigninger i euroland. De mindste prisstigninger har man oplevet i Tyskland, hvor priserne er steget ca. 10 pct. siden januar 1999. , Valutakursen ligger fast , Da Tyskland og Irland siden begyndelsen af 1999 har haft samme valuta, nemlig euroen, har den forskellige prisstigningstakt i de to lande ikke kunnet give sig udslag i en ændret valutakurs. Valutakursen mellem Irland og Tyskland har siden januar 1999 været lige så uforanderlig, som valutakursen mellem kroner på Sjælland og kroner på Fyn. Eller mellem dollars i Arizona og dollars i Californien. ,                                                                                             , Irland bliver mindre konkurrencedygtig, Eftersom Irland og Tyskland har fælles valuta betyder de store forskelle i inflationen, at Irland alt andet lige er blevet mindre konkurrencedygtig over for Tyskland i de seneste seks år. Det er dog vigtigt at bemærke, at dette som nævnt er under forudsætning af, at alt andet er lige. I realiteten er der naturligvis en lang række andre faktorer, som også har indflydelse på et lands konkurrenceevne. Såfremt Tyskland og Irland begge havde bevaret deres egen nationale valuta, og såfremt der på valutamarkedet havde været en fri prisdannelse (kursfastsættelse) som alene havde afspejlet den forskellige udvikling i priserne gennem de sidste seks år, ville den irske valuta gradvist være faldet i værdi i forhold til den tyske. Med egen valuta ville Irland altså kunne kompensere for den forringede konkurrenceevne ved at devaluere sin valuta. , Dårligere konkurrenceevne, Også lande som Grækenland (der indførte euroen i januar 2000), Luxembourg, Spanien, Portugal og Holland har haft relativt høje prisstigninger de seneste seks år, nemlig mellem 19 og 21 pct. - altså omkring det dobbelte af prisstigningerne i Tyskland. Også disse lande har altså alt andet lige en svækket konkurrenceevne i forhold til Tyskland. , Fortsætter priserne med at stige i så forskelligt tempo i euroland, sker der det, at virksomhederne i landene med de højeste prisstigninger oplever, at deres varer bliver dyrere og dermed sværere at sælge. Til gengæld vil virksomhederne i eurolandene med de laveste prisstigninger få en konkurrencefordel, fordi deres varer bliver billigere. Uden indgreb bliver resultatet af en sådan udvikling en lavere produktion i højinflationslandene, underskud på handelsbalancen og en stigende arbejdsløshed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-06-06-Inflation-i-eu-lande

Bag tallene

Pengenes halveringstider

Hvis priserne fortsætter med at stige i samme beskedne tempo som sidste år, vil der gå 70 år, før leveomkostningerne i Danmark er fordoblet og kronens købekraft dermed halveret. I Tyskland vil priserne med den nuværende tyske inflationstakt være fordoblet på under den halve tid., 20. april 2005 kl. 0:00 ,  , På samme måde som man i fysikkens verden opererer med "halveringstider" for radioaktive stoffer, kan man i økonomiens verden beregne halveringstider for pengenes købekraft. , Halveringstiden for et radioaktivt stof er den tid, det tager, før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof på grund af radioaktiviteten. Tilsvarende kan man definere en valutas halveringstid, som den tid, det tager, før pengenes købekraft er halveret som følge af stigende priser. , De halveringstider, som vil blive beskrevet i denne artikel, kan naturligvis ikke betragtes som en forudsigelse af, hvad der rent faktisk vil ske i fremtiden. Prisstigningstakten i et land er sjældent uforandret i længere tid. Halveringstiderne giver imidlertid en illustration af, hvad en aktuel prisstigningstakt vil betyde for pengenes købekraft, såfremt den fortsætter uændret med samme styrke år efter år. , Priser fordoblet om 70 år , Hvis man teoretisk forestiller sig, at de danske forbrugerpriser fremover stiger konstant og i samme beskedne tempo, som det seneste år (1,0 pct.), vil det tage 70 år, før leveomkostningerne er fordoblet og kronens købekraft dermed er halveret. Det er den længste "halveringstid" af pengenes købekraft, der er oplevet i Danmark de sidste 46 år. Vi skal helt tilbage til 1958, for at finde en årlig stigning i forbrugerpriserne, som er mindre end den nuværende. I 2004 var kronens købekraft halveret i forhold til 1982, dvs. på blot 22 år. , Letland har største prisstigninger , På tilsvarende måde kan stigningstakten i forbrugerpriserne gennem 2004 i de øvrige europæiske lande omregnes til "halveringstider". Resultatet er gengivet i tabellen nedenfor. Som det fremgår, vil en konstant årlig vækst i priserne på 2,2 pct. (som Tyskland har oplevet det seneste år) betyde, at de tyske priser er fordoblet og pengenes købekraft halveret efter 32 år. Med en inflationsprocent på 3,3 pct., som Spanien har oplevet i 2004, vil de spanske priser være fordoblet på kun 21 år. Og med prisstigninger på 7,4 pct. årligt (som Letland har oplevet i 2004) vil det lettiske prisniveau være fordoblet om kun 10 år. , De mest stabile forbrugerpriser gennem 2004 har Finland oplevet. Fra december 2003 til december 2004 steg forbrugerprisindekset i Finland således kun med en tiendedel procent: 0,1 pct. Hvis man forestiller sig en fortsættelse af denne beskedne stigning, vil der gå næsten 700 år, før de finske priser er fordoblet. , Laveste prisstigninger i Nordeuropa, Som man kan se i tabellen, har de fire største nordiske lande sammen med det øvrige Nordeuropa haft de laveste prisstigninger i 2004. Generelt oplever man i øjeblikket, at jo længere mod syd og øst i Europa, jo højere er prisstigningstakten. , Når priserne i forskellige lande stiger i forskelligt tempo, betyder det, at pengene mister købekraft i forskelligt tempo, som man kan se i forskellene i halveringstiderne. Længere tids forskel i inflationstakten mellem to lande vil derfor gøre det svært at fasteholde et uændret omvekslingsforhold (uændret valutakurs) mellem de to landes penge. For de 12 euro-lande, som med fælles valuta ikke længere har mulighed for at ændre på valutakursen, er det vigtigt at have en nogenlunde ensartet inflation. I modsat fald vil varer fra landene med den højeste inflation efterhånden ikke kunne sælges i konkurrence med varer fra lavinflations-landene. Resultatet vil alt andet lige blive en mindre produktion og en højere arbejdsløshed i højinflationslandene. , Anm.: Prisstigninger december 2003 til december 2004

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-20-Pengenes-halveringstider

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 ,  , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, .,  , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". ,  , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene