Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4291 - 4300 af 5009

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige., Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen., Analysens hovedkonklusioner: , Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. , Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet. , Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld. , Hent som pdf, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Kolofon, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:28, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Katja Møller Hjelvang, Telefon: 28 18 48 47

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse

Analyser: Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

Boligskatterne på ejerboliger - grundskyld og ejendomsværdiskat - udgjorde i 2014 gennemsnitligt 9,9 promille af boligernes markedsværdi. Der er dog store forskelle på boligskattetrykket kommunerne imellem. Denne analyse ser på udviklingen i det samlede boligskattetryk fra 2004 til 2014 med særlig fokus på forskellene mellem kommunerne., Analysens hovedkonklusioner:, Boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat sat i forhold til boligernes markedsværdi, steg fra 2004 til 2014 fra 9,5 til 9,9 promille, men med store forskelle fra kommune til kommune., Boligskattetrykket er faldet mest i Frederiksberg (-2,07 promillepoint), København , (-1,63 promillepoint) og Gentofte (-1,37 promillepoint)., Boligskattetrykket er steget mest i Frederikssund (4,07 promillepoint) og Vordingborg , (3,12 promillepoint)., Forskellene i udviklingen mellem kommunerne skyldes bl.a. store forskelle i prisudviklingen samt ændringer i de kommunale grundskyldspromiller., Se analysens datagrundlaget , her, ., Hent som pdf, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Kolofon, Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 11. januar 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:1, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Bie, Telefon: 41 19 87 10

https://www.dst.dk/analyser/28145-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Analyse

Analyser: Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?

Forbrugerpriserne er højere i Grønland end i Danmark. Men hvor dyrt er det egentligt at leve i Grønland i forhold til Danmark? Og i forhold til resten af Norden? , Med udgangspunkt i undersøgelser af prisniveauerne foretaget i juli 2016 sammenlignes forbrugerprisniveauet i de to lande. Desuden ser denne analyse nærmere på forskelle i forbrugsmønstrene mellem de to landes indbyggere, som for nogle grupper af varer og tjenester er ret store., Analysens hovedkonklusioner:, Grønland har et forbrugerprisniveau, som er 6 pct. højere end Danmarks., Blandt EU og de nordiske lande er Grønland det dyreste land efterfulgt af Norge og Danmark. , Alkoholiske drikkevarer og tobak, er næsten dobbelt så dyre i Grønland som i Danmark, mens , Kommunikation, er 60 pct. dyrere., Bolig, vand, elektricitet, gas, mv., er ca. 12 pct. billigere i Grønland end i Danmark, mens , Diverse varer og tjenesteydelser, er ca. 21 pct. billigere., Køb af , Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, udgør 22 pct. af privatforbruget i Grønland – mod kun 12 pct. i Danmark. Til gengæld bruges en mindre andel af det private forbrug på bolig og trans-port i Grønland., Hent som pdf, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Kolofon, Hvor meget dyrere er det at leve i Grønland end i Danmark?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 1. marts 2017 kl. 09:00, Nr. 2017:4, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Zdravka Bosanac, Telefon: 61 15 16 74

https://www.dst.dk/analyser/28387-hvor-meget-dyrere-er-det-at-leve-i-groenland-end-i-danmark

Analyse

Publikation: Vandmiljøet

Udledningen af fosfor er faldet med næsten to tredjedele op gennem halvfemserne. Det skyldes især, at rensningsanlæggenes og industriens udledning af fosfor er reduceret markant på grund af en mere effektiv rensning af spildevandet. Det viser publikationen Vandmiljøet., Landbruget står tilbage som den mest væsentlige udleder af fosfor med 41 pct. af den samlede mængde, viser temapublikationen, Vandmiljøet, . Netop landbrugets udledning af fosfor er et tema i de politiske forhandlinger om Vandmiljøplan III. Konsekvenserne af for meget fosfor i vandmiljøet er de samme som for kvælstof, da begge stoffer fremmer væksten af alger. Industrien udleder 10 pct. af fosformængden, og husholdningerne og dambrugene står tilsammen for 27 pct. af mængden. , Vandmiljøet, giver et overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet. Desuden sammenlignes miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. De væsentligste temaer i debatten om vandmiljøet er påvirkningen fra kvælstof, fosfor, pesticider og vandforbruget. Disse temaer indgår derfor i publikationen, som også giver et resume over tilstanden i grundvand, hav, søer og vandløb., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Hent som pdf, Vandmiljøet, Kolofon, Vandmiljøet, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1373-9, Udgivet: 14. januar 2004 kl. 09:30, Antal sider: 42, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/7231

Publikation

Publikation: Befolkningens uddannelsesniveau

Har du behov for at analysere sammensætningen af den danske befolkning? Har du behov for at forstå de dynamikker, der præger uddannelsen herhjemme? Så er der mange gode svar at hente i Befolkningens uddannelsesniveau., Befolkningens uddannelsesniveau , beskriver i tal og tekst befolkningens uddannelse med udgangspunkt i opgørelsen over befolkningens højeste fuldførte uddannelse., Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene, og den er bygget klart og overskueligt op i fem kapitler:, 1. kapitel definerer termer brugt i dansk og international sammenhæng., 2. kapitel beskriver befolkningens uddannelsesniveau i 2003., 3. kapitel gennemgår udviklingen i uddannelsesniveauet fra 1983 til 2003., 4. kapitel viser tre forskellige målinger af uddannelsesniveauet, bl.a. for 25-34-årige., 5. kapitel ser på sammenhængen mellem uddannelsesniveau og fænomener som indkomst, indkomsterstattende ydelser og geografisk mobilitet., Uddannelse er et centralt tema i dansk og europæisk samfundsdebat. Uddannelse bliver ofte nævnt som Danmarks vigtigste råstof. , Befolkningens uddannelsesniveau , underbygger og dokumenterer både almindelige antagelser om uddannelsesniveauet i Danmark og påviser sammenhænge, der er ukendte for de fleste., Hent som pdf, Befolkningens uddannelsesniveau, Kolofon, Befolkningens uddannelsesniveau, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1416-6, Udgivet: 26. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 47, Kontaktinfo:, Susanne Mainz Sørensen, Telefon: 20 34 51 79

https://www.dst.dk/pubomtale/8310

Publikation

Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

Analyse

Publikation: DISCO-08 i lønstatistikken

DISCO-08-koden indgår sammen med de øvrige personoplysninger til lønstatistik i den indberetning, som virksomheden foretager til Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/pubomtale/19000

Publikation