Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 1407

    NYT: Fald i byggeaktiviteten i fjerde kvartal

    Byggeaktivitet 4. kvt. 2025

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 12. februar 2026, Ændret 12. februar 2026 kl. 13:50, Der var desværre en mindre fejl i rækkefølgen af kvartaler i første tabel, som er blevet rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I sidste kvartal af 2025 blev der påbegyndt 1,64 mio. m, 2, byggeri. Det er et fald på 9 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,81 mio. m, 2, blev påbegyndt. Året 2025 sluttede også af med et fald i både tilladt og fuldført byggeri i sidste kvartal. Det tilladte byggeri faldt med 10 pct. til 1,52 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri faldt med 1 pct. og endte på 1,70 mio. m, 2, . Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Markant fald i antallet af boliger, Der blev fuldført byggeri af 6.653 boliger i fjerde kvartal 2025. Det er 12 pct. færre end de 7.557 boliger, der blev fuldført i kvartalet inden. I samme periode blev der tilladt byggeri af 5.185 boliger, hvilket er et fald på 18 pct. fra 6.353 boliger i tredje kvartal. Faldet var procentvist lige så stort for påbegyndt byggeri som for tilladt byggeri. Byggeriet af 5.450 boliger gik i gang i fjerde kvartal 2025, hvilket er 18 pct. lavere, end de 6.663 boliger der blev påbegyndt kvartalet inden. Der var en stigning i antallet af påbegyndte , enfamiliehuse, , der steg med 9 pct. til 2.727, men da antallet af boliger i , etagebyggeri, faldt med 42 pct., endte det med et samlet fald i antallet af påbegyndte boliger., Stigning i fuldført erhvervsbyggeri, Det gik i hver sin retning, når man sammenligner arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med , erhvervsbygninger, . I fjerde kvartal 2025 faldt arealet af fuldførte , beboelsesbygninger, med 9 pct. til 690.000 m, 2, , mens arealet af fuldførte , erhvervsbygninger, i samme periode steg med 9 pct. til 629.000 m, 2, . Der var også stor forskel i udviklingen i det samlede areal af tilladte , beboelsesbygninger, , som faldt med 19 pct., og arealet af tilladte , erhvervsbygninger, , som faldt med 2 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1502, 1501, 1583, 1690, 1522, -10, Beboelsesbygninger, 627, 640, 651, 686, 552, -19, Erhvervsbygninger, 1, 532, 508, 522, 636, 623, -2, Øvrige bygninger, 2, 344, 352, 409, 368, 346, -6, Påbegyndt, 1574, 1504, 1679, 1807, 1637, -9, Beboelsesbygninger, 656, 635, 732, 752, 695, -8, Erhvervsbygninger, 1, 570, 536, 576, 701, 596, -15, Øvrige bygninger, 2, 348, 333, 371, 354, 346, -2, Fuldført, 1768, 1881, 1896, 1719, 1704, -1, Beboelsesbygninger, 657, 718, 707, 761, 690, -9, Erhvervsbygninger, 1, 758, 768, 798, 578, 629, 9, Øvrige bygninger, 2, 353, 395, 391, 380, 385, 1, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 4. kvt. 2025, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5896, 5043, 6004, 6353, 5185, -18, Enfamiliehuse, 1, 2794, 2531, 2795, 2624, 2498, -5, Etagebyggeri, 2705, 1823, 2451, 2985, 2120, -29, Øvrige bygninger, 2, 397, 690, 758, 744, 567, -24, Påbegyndt, 5841, 5669, 6788, 6663, 5450, -18, Enfamiliehuse, 1, 2753, 2685, 3008, 2496, 2727, 9, Etagebyggeri, 2580, 2242, 3197, 3486, 2038, -42, Øvrige bygninger, 2, 509, 742, 582, 679, 685, 1, Fuldført , 6252, 6793, 5708, 7557, 6653, -12, Enfamiliehuse, 1, 2596, 2490, 2860, 2800, 2714, -3, Etagebyggeri, 3303, 3566, 2483, 4066, 3627, -11, Øvrige bygninger, 2, 352, 737, 366, 690, 311, -55, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -6, 1, 0,  , -1, -1, -2, -2, Antal boliger, 0, -3, 3, -1,  , -1, -2, -5, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2025, -9 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.450, 4. kvt. 2025, -18 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2025, 12. februar 2026 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51857

    Nyt

    NYT: Stigning i transportarbejdet afslutter 2025

    Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025

    Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, 19. marts 2026, Det samlede transportarbejde (gods gange distance) med danske lastbiler steg 3,6 pct. i fjerde kvartal 2025 sammenlignet med kvartalet før og endte på 4,2 mia. tonkm, når der korrigeres for sæsonudsving. Det nationale transportarbejde faldt dog med 1 pct., mens den internationale transport trak op med en stigning på 37,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Ingen vækst i transportarbejdet i 2025, De danske lastbilers samlede transportarbejde i 2025 blev 16,6 mia. tonkm, hvilket var et mindre fald på 0,3 pct. fra året før. Over de seneste 10 år har transportarbejdet bevæget sig fra 16 mia. tonkm i 2016 til et lavpunkt omkring 2020, hvor det samlede transportarbejde var 14,6 mia. tonkm. Efterfølgende har der været stigende aktivitet, og det samlede transportarbejde har de seneste tre år ligget omkring de 16,5 mia. tonkm., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg2, Danske lastbilers internationale ture er blevet længere, Over de seneste 10 år er de danske lastbilers internationale transportarbejde faldet 25 pct. fra 3 mia. tonkm til 2,3 mia. tonkm. På de 10 år er danske lastbilers transportarbejde på ture under 1.000 km faldet 53 pct. og gået fra en andel på 70 pct. af det internationale transportarbejde til 44 pct. Samtidig er transportarbejdet på de lange ture over 1.000 km steget 41 pct., Fra 2016 til 2019 faldt de danske lastbilers korte internationale ture under 1.000 km i et jævnt tempo, mens stigning i de lange internationale ture holdt det samlede transportarbejde oppe. Chokket i forbindelse med Covid-19 i 2020 slog primært igennem på de længste ture, mens de korte ture fortsatte den allerede igangværende nedtur., I årene efter 2020 frem til 2023 var faldet i de korte ture knap så hastigt som tidligere, mens de lange ture lagde sig på samme niveau som før pandemien, hvilket gav nogle år, hvor danske lastbilers internationale transportarbejde holdt niveauet. Efter 2023 har faldet i de korte ture atter taget fart, mens transportarbejdet på de lange ture atter stiger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg1, Kapacitetsudnyttelsen i international transport er højest på de lange ture, I 2025 var kapacitetsudnyttelsen for danske lastbiler i international transport 69 pct. for ture med læs og korrigeret for volumengods (gods med stor volumen og lav vægt, som fylder lastbilen op, før vægtgrænsen er nået). Der er en stor variation i kapacitetsudnyttelsen, idet den på turene under 250 km er 57 pct., mens de længste ture har en udnyttelse på 74 pct. I den nationale transport er kapacitetsudnyttelsen på 55 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ivg6, Godstransport med danske lastbiler, sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, Ændring,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 1. kvt.,  , 2. kvt.,  , 3. kvt.,  , 4. kvt.,  , 4. kvt. 2025 ift. 3. kvt. 2025,  , mio. tonkm, pct., Transportarbejde i alt, 4, 089, 4, 257, 4, 096, 4, 237, 4, 180, 4, 118, 4, 090, 4, 237, 146, 3,6, National kørsel, 3, 418, 3, 598, 3, 616, 3, 768, 3, 596, 3, 598, 3, 601, 3, 563, -38, -1,0, Vognmandskørsel, 2, 979, 3, 206, 3, 180, 3, 317, 3, 212, 3, 124, 3, 209, 3, 158, -52, -1,6, Firmakørsel, 439, 392, 436, 451, 384, 474, 391, 405, 14, 3,6, International kørsel, 670, 658, 480, 469, 583, 520, 490, 674, 184, 37,6, Fra Danmark til udlandet, 400, 433, 299, 259, 383, 346, 291, 447, 156, 53,8, Fra udlandet til Danmark, 204, 163, 116, 145, 109, 116, 128, 146, 19, 14,6, Øvrig kørsel, 1, 66, 62, 65, 66, 91, 59, 71, 81, 9, 13,0,  , mio. ton,  , Pålæsset godsmængde i alt, 43,2, 46,4, 42,8, 45,6, 44,1, 45,2, 43,3, 43,3, 0,0, 0,1, National kørsel, 42,2, 45,2, 42,0, 44,8, 43,3, 43,5, 42,5, 42,4, -0,1, -0,3, Vognmandskørsel, 34,3, 39,4, 36,2, 38,5, 37,9, 37,1, 36,9, 37,0, 0,2, 0,5, Firmakørsel, 7,9, 5,8, 5,8, 6,3, 5,4, 6,4, 5,7, 5,4, -0,3, -5,5, International kørsel, 1,0, 1,2, 0,8, 0,8, 0,8, 1,7, 0,7, 0,9, 0,2, 21,7, Fra Danmark til udlandet, 0,5, 0,7, 0,5, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,5, 0,1, 27,2, Fra udlandet til Danmark, 0,4, 0,3, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,0, 12,2, Øvrig kørsel, 1, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 0,2, 1,1, 0,1, 0,2, 0,0, 21,6,  , mio. km,  , Kørte km i alt, 360, 375, 362, 361, 363, 355, 352, 356, 3, 1,0, National kørsel, 317, 332, 327, 328, 322, 319, 318, 312, -6, -1,8, Vognmandskørsel, 260, 272, 271, 276, 269, 265, 263, 259, -4, -1,4, Firmakørsel, 57, 60, 56, 51, 52, 54, 56, 54, -2, -3,7, International kørsel, 43, 43, 35, 33, 42, 36, 34, 43, 9, 26,9, 1, Tredjelandskørsel (kørsel mellem to andre lande end Danmark) og cabotagekørsel (kørsel internt i et andet land end Danmark)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/vg3, Godstransport, Sæsonkorrigeret, 4,2 mia. tonkm , 4. kvt. 2025, 3,6 %, fra 3. kvt.2025 til 4. kvt. 2025, Se tabel, Godstransport med danske lastbiler 4. kvt. 2025, 19. marts 2026 - Nr. 62, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Godstransport med danske lastbiler, Kontakt, Henriette Erichsen, , , tlf. 29 77 56 38, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Transportarbejdet er opgjort i måleenheden tonkm, som udtrykker produktet af varepartiets vægt og den tilbagelagte afstand med lastbilen. En tonkm er således det arbejde, der foregår, når et ton flyttes en km. Usikkerheden på det samlede transportarbejde for et kvartal er ca. +/- 6 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Godstransport med lastbiler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52067

    Nyt

    NYT: Hver skattepligtig betalte 112.569 kr. i slutskat

    Indkomstskat for personer 2024

    13. november 2025, Den gennemsnitlige slutskat for skattepligtige personer udgjorde 112.569 kr. i 2024. Det er en stigning på 6,6 pct. i forhold til året før. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat. Fra og med 2024 indeholder slutskatten også grundskyld efter rabat. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm kommuner betalte mest i skat med en gennemsnitlig slutskat på over 210.000 kr. Vest for Storebælt var Vejen, Skanderborg og Silkeborg de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 115.000 kr. En skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig i landet i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2024 med 5,8 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,7 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. udviklingen i 2024 med stigende beskæftigelse og stigende indkomster, se , Stigning i realindkomsten før skat i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:269). , De skattepligtige indkomster var 1.504,4 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 543,0 mia. kr. i 2024., Ændringer i skattesatser, I 2024 blev bundskatten sænket fra 12,06 pct. til 12,01 pct. Endvidere blev dag-til-dag-rente for restskat og procenttillæg for restskat sænket fra hhv. 5,5 og 7,5 pct. i 2023 til hhv. 5,3 og 7,3 pct. i 2024. Endelig blev procentgodtgørelse af overskydende skat sænket fra 0,8 til 0,6 pct., Indkomster og fradrag,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 668,2, 1, 752,9, 5,1, 2. Kapitalindkomst, -44,1, -44,3, 0,5, 3. Ligningsmæssige fradrag, 200,7, 205,6, 2,4, 4. Overført underskud, 0,5 , 1,4 , 180,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 423,9, 1, 504,4, 5,7, 6. Aktieindkomst, 103,7, 108,0, 4,1, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, Beskatningen ved slutligningen,  , 2023*, 2024*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 598,0, 641,8, 7,3, A-skat, 510,2, 550,0, 7,8, B-skat, 24,8, 27,3, 10,1, Aktieskat, 22,8, 20,0, -12,3, Frivillige indbetalinger, 38,9, 42,9, 10,3, § 55 udbetalinger, -0,1, -0,1, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 1,5, 1,7, 13,3, 2. Overført restskat, 1, 3,3, 2,7, -18,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,5, 2,3, -8,0, 4. Slutskatter, 569,7, 614,0, 7,8, Indkomstskatter, 513,3, 543,0, 5,8, Bundskat, 172,2, 181,3, 5,3, Topskat, 23,2, 24,2, 4,3, Skat for begrænset skattepligt, 3,0, 3,3, 10,0, Kirkeskat, 7,6, 8,0, 5,3, Kommuneskat, 298,7, 317,1, 6,2, Virksomhedsskat, 5,1, 5,3, 3,9, Forskerskat, 3,3, 3,4, 3,0, Øvrige skatter, 0,2, 0,4, 100,0, Aktieindkomstskat, 41,8, 42,9, 2,6, Ejendomsværdiskat, 14,6, 14,3, -2,1, Grundskyld, 2, .., 13,8, .., 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 108,9, 114,4, 5,1, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 27,4, 27,4, 0,0,  , 1.000 personer, pct., Antal personer under ligning, 5, 447, 5, 496, 0,9, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 21.400 kr. i 2021 og under 21.700 kr. i 2022 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., 2, Siden 2024 er det staten (Skatteforvaltningen), som opkræver grundskyld på vegne af kommunerne jf. ejendomsskatteloven. Det betyder, at grundskylden skal betales via forskuds- og årsopgørelsen og derved indgår i beregningen af slutskatter. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, Indkomstskat for personer 2024, 13. november 2025 - Nr. 317, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. november 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52156

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

    Udenrigshandel med økologiske varer 2024

    5. december 2025, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Udenrigshandel med økologiske varer 2024, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udenrigshandel med økologiske varer, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52867

    Nyt

    NYT: Bolig fylder mest i danskernes husholdningsbudget

    Forbrugsundersøgelsen 2024

    26. februar 2026, Den største budgetpost i danskernes husholdningsbudget var i 2024 , boligbenyttelse mv., For hver 1.000 kr. en gennemsnitshusstand brugte, gik 371 kr. til denne post. Forbruget inden for , boligbenyttelse mv., blev især domineret af udgifter til husleje, fjernvarme og elektricitet. Den næststørste udgiftspost var , fritid, restauranter mv, . hvor, der blev anvendt 156 kr. Heraf gik 83 kr. til fritid, sport og kultur, særligt til tjenester i forbindelse med fritidsaktiviteter samt pakkerejser. De resterende 73 kr. blev primært brugt til restaurantbesøg og takeaway. Den tredjestørste udgiftspost var , transport,, hvor gennemsnitshusstanden brugte 142 kr., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Størst variation i udgiftsposten, , transport, Udgiftsposten , transport, havde den største variation. Enlige med børn brugte i gennemsnit mindst på , transport, . Ud af de 1.000 kr. gik 76 kr. til , transport, . Husstande med mindst tre voksne brugte mest, idet 191 kr. af de 1.000 kr. blev anvendt på , transport, . Enlige med børn brugte primært deres penge på køb af cykler, og brugte færre penge på nye biler, end de øvrige husstandstyper. Husstande med mindst tre voksne brugte flest penge på køb af nye og brugte biler samt benzin., Enlige med og uden børn brugte relativt flest penge på , boligbenyttelse mv., Husstande bestående af enlige på 60 år og derover uden børn brugte i gennemsnit 470 kr. på , boligbenyttelse mv., , hvilket var den højeste andel blandt alle husstandstyperne. Det ses at husstande bestående af enlige uanset alder, og om de havde børn, anvendte en større del af deres husholdningsbudget på , boligbenyttelse mv, . end både gennemsnitshusstanden og husstande med mindst tre voksne. Husstande med mindst tre voksne brugte 304 kr., altså 166 kr. mindre end husstande med enlige på 60 år og derover uden børn. Dette afspejler de økonomiske stordriftsfordele ved at bo flere sammen, da udgifterne deles mellem flere personer i stedet for at blive båret af én. Enlige uanset alder og om de har børn eller ej, samt husstandstypen, to voksne uden børn bor overvejende til leje, mens de øvrige husstandstyper i større grad bor i ejerbolig. , Husstande med mindst 2 voksne bruger relativt flest penge på fornøjelser, Husstande med to voksne med børn anvendte 169 kr. af de 1.000 kr. på , fritid, restauranter mv., , hvilket er 13 kr. mere end landsgennemsnittet. Udgifterne gik primært til restaurantbesøg efterfulgt af sports-, kultur- og fritidsaktiviteter samt til pakkerejser. Husstande med to voksne uden børn, hvor hovedpersonen var henholdsvis under og over 60 år, brugte henholdsvis 165 kr. og 163 kr. på , fritid, restauranter mv., hvor disse husstandstyper overvejende har anvendt pengene på restaurantbesøg, hotelophold og pakkerejser., Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2024,  , Enlige, under 60 år, uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år, og derover, uden børn, 2 voksne, med, børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, alkohol og tobak., 117, 122, 121, 129, 130, 134, 137, 129, Tøj og sko, 32, 23, 40, 35, 31, 36, 30, 32, Boligbenyttelse mv., 413, 470, 429, 359, 373, 325, 304, 371, Transport, 126, 99, 76, 160, 149, 138, 191, 142, Kommunikation, 45, 43, 74, 41, 36, 32, 37, 39, Fritid, restauranter mv., 141, 129, 124, 165, 163, 169, 166, 156, Personlig pleje ol., 38, 27, 45, 26, 23, 71, 27, 38, Andet, 89, 87, 91, 84, 96, 95, 109, 94, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/fu13, ., Forbrug efter husstandstyper. 2024,  , Enlige, under 60 år , uden børn,  , Enlig, 60 år og, derover , uden børn, Enlige , med, børn,  , 2 voksne, , hp under 60 år , uden børn,  , 2 voksne,, hp 60 år , og derover, uden børn, 2 voksne, med , børn,  , Husstande , med mindst, 3 voksne,  , Hele , landet,  ,  , kr. pr. husstand, Forbrug i alt, 220, 745, 241, 255, 349, 628, 386, 937, 489, 163, 544, 136, 585, 553, 377, 034, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 21, 736, 24, 848, 38, 564, 41, 730, 52, 888, 65, 775, 71, 437, 41, 851, Alkoholiske drikkevarer og tobak , 4, 018, 4, 551, 3, 837, 8, 351, 10, 941, 7, 106, 8, 730, 6, 686, Beklædning og fodtøj, 7, 076, 5, 617, 14, 061, 13, 355, 15, 177, 19, 820, 17, 647, 12, 066, Bolig, vand, elektricitet mv., 80, 462, 103, 281, 119, 406, 120, 520, 156, 411, 151, 080, 155, 440, 121, 629, Bolig-, og husholdningstjenester mv., 10, 749, 10, 162, 30, 435, 18, 458, 26, 182, 25, 632, 22, 302, 18, 222, Sundhed, 5, 561, 8, 367, 11, 371, 7, 663, 20, 601, 11, 425, 13, 340, 10, 666, Transport, 27, 737, 23, 856, 26, 705, 61, 911, 72, 683, 75, 006, 111, 735, 53, 360, Information og kommunikation, 9, 942, 10, 420, 25, 753, 15, 922, 17, 440, 17, 286, 21, 795, 14, 868, Fritid, sport og kultur, 15, 739, 18, 347, 21, 349, 28, 090, 44, 464, 47, 817, 55, 418, 31, 193, Undervisning, 1, 956, 151, 2, 452, 666, 145, 6, 948, 7, 259, 2, 393, Restauranter og hoteller, 15, 367, 12, 718, 21, 997, 35, 800, 35, 083, 44, 305, 41, 670, 27, 661, Forsikring og finansielle tjenesteydelser, 12, 044, 12, 520, 17, 946, 24, 321, 26, 028, 33, 422, 43, 025, 22, 281, Personlig pleje samt diverse varer og tjenester, 8, 359, 6, 415, 15, 753, 10, 149, 11, 119, 38, 514, 15, 754, 14, 159,  , antal, Antal personer i husstanden, 1,0, 1,0, 2,5, 2,0, 2,0, 3,8, 3,8, 2,0, Antal husstande i undersøgelsen, 617, 393, 129, 402, 510, 416, 184, 2, 651, Antal husstande i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 121,0, 369,7, 466,6, 436,0, 268,2, 2, 900,3, Antal personer i Danmark (1.000), 645,4, 593,4, 304,6, 739,4, 933,2, 1, 671,5, 1, 031,5, 5, 919,0, Anm.: HP = Hovedpersonen i husstanden, som er den person i husstanden, som tjener mest., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu13, og , fu11, Forbrugsundersøgelsen 2024, 26. februar 2026 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2026, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen, Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, For at lette fortolkningen er forbruget nedskaleret til 1.000 kr., hvilket gør det muligt tydeligere at sammenligne forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper. Forbrugsundersøgelsen 2024 er baseret på en stik¬prøve på 2.651 private husstande, og de indsamlede oplysninger er omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2024. Yderligere oplysninger om datakilder, metode og beregningsprincipper kan findes i , statistikdokumentationen om Forbrugsundersøgelsen, samt på , emnesiden Forbrugsundersøgelsen, . Her kan man også se usikkerhedsberegninger for undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52886

    Nyt

    NYT: Dansk forbrug lå over EU-gennemsnittet i 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024

    19. december 2025, Det faktiske individuelle forbrug pr. indbygger i Danmark lå i 2024 5 pct. over gennemsnittet for EU-27 landene. Danmark lå dog noget lavere end Belgien, Østrig, Tyskland og Nederlandene, som lå mellem 13 og 20 pct. over EU-gennemsnittet. Luxembourg lå helt i top med et forbrug, der var 46 pct. over EU-gennemsnittet. Tallene for det faktiske individuelle forbrug fremkommer ved at justere for prisniveauerne landene imellem for de varer og tjenester, som en husholdning forbruger. Det faktiske individuelle forbrug måler husholdningernes velfærd, hvad enten den er finansieret af husholdningen selv eller det offentlige. På den måde kan forbrug sammenlignes på tværs af lande uden at være påvirket af, hvem der i praksis foretager betalingen. I Danmark betaler det offentlige fx hovedparten af udgifterne til sundhed og uddannelse, mens dette ikke nødvendigvis er tilfældet i andre lande. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, De fleste lande lå under EU's gennemsnit, Danmark og otte andre lande havde et faktisk individuelt forbrug, der lå over EU-gennemsnittet. Irland lå lige på EU-gennemsnittet, hvorimod resten af EU-landene lå under EU-gennemsnittet. Lavest lå Letland, Ungarn, Bulgarien og Estland hvor , det faktiske individuelle forbrug, kun udgjorde mellem 72 og 74 pct. af EU-gennemsnittet., Dansk BNP pr. indbygger mellem de højeste i EU, Det danske prisniveaujusterede bruttonationalprodukt (BNP) pr. indbygger lå 27 pct. over EU-gennemsnittet. Bulgarien havde det laveste BNP pr. indbygger, der lå 34 pct. under EU gennemsnittet. Selvom der er en positiv sammenhæng mellem BNP pr. indbygger og det faktiske individuelle forbrug, er spredningen landene imellem i BNP mere udpræget end for det faktiske individuelle forbrug. For fx Frankrig, Finland, Sverige og Danmark befandt det faktiske individuelle forbrug sig inden for et interval fra 2 til 6 pct. over EU-gennemsnittet. Denne beskedne forskel på 4 procentpoint betyder, at landene reelt lå på samme niveau, mens spredningen mellem landenes BNP pr. indbygger var betydeligt større. Her lå Danmark fx 27 pct. over EU-gennemsnittet, mens Frankrig lå 2 pct. under EU-gennemsnittet., Sammenlignelige tal, Når nationalregnskabstal er prisniveaujusterede, vil det sige, at de er omregnet med , købekraftparitet, . Købekraftparitet udjævner forskelle i prisniveauet imellem forskellige lande. Den enhed, der regnes i, når der omregnes med købekraftpariteter, kaldes , købekraftstandard, . Standarden udligner forskelle imellem købekraften af forskellige nationale valutaer og muliggør derfor sammenligning af økonomierne på tværs af grænserne., Faktisk individuelt forbrug, privat forbrug og BNP pr. indbygger, prisniveaujusteret. 2024*,  , Pr. indbygger,  ,  , Pr. indbygger, Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , Land,  , Faktisk , individuelt , forbrug , Privat , forbrug ,  , BNP ,  ,  , EU 27, 1, = 100 ,  ,  , EU 27, 1, = 100 , EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Litauen, 88, 90, 87, Euroområdet, 104, 104, 104,  , Slovenien, 86, 88, 90,  ,  ,  ,  ,  , Portugal, 86, 90, 82,  ,  ,  ,  ,  , Rumænien, 86, 87, 77, Luxembourg, 146, 146, 245,  , Polen, 85, 86, 78, Nederlandene, 120, 113, 134,  , Tjekkiet, 82, 75, 91, Tyskland, 119, 119, 116,  , Grækenland, 79, 85, 69, Østrig, 114, 117, 119,  , Kroatien, 79, 79, 78, Belgien, 113, 112, 117,  , Slovakiet, 77, 80, 75, Frankrig, 106, 98, 98,  , Estland, 74, 73, 79, Danmark, 105, 96, 127,  , Bulgarien, 73, 75, 66, Sverige, 103, 97, 111,  , Ungarn, 73, 70, 76, Finland, 102, 97, 102,  , Letland, 72, 74, 68, Irland, 100, 100, 221,  ,  ,  ,  ,  , Cypern, 98, 107, 99,  , Norge, 121, 114, 160, Italien, 98, 106, 98,  , Schweiz, 116, 132, 151, Spanien, 91, 95, 91,  , Island, 116, 112, 131, Malta, 90, 95, 110,  ,  ,  ,  ,  , *Foreløbige tal., 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande. , Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 365, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - realøkonomiske sammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. For Danmarks vedkommende indsamler Danmarks Statistik priser for varer og tjenester fra udvalgte forretninger. Købekraftpariteter for offentligt forbrug i Danmark opgøres på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik. Tal for husleje fås fra huslejeundersøgelsen. Prisniveaujusterede økonomiske aggregater pr. indbygger har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af disse i et land i forhold til andre lande. De kan derimod ikke bruges til en rangorden, hvis forskelle landene imellem er mindre end 5 procentpoint, da der er en vis usikkerhed i tallene. BNP pr. indbygger omregnet med købekraftparitet anvendes til tildeling af midler fra EU¿s Strukturfonden. Lande, hvor BNP pr. indbygger er mindre end 75 pct. af EU-gennem-snittet (i perioden over 3 år) er berettiget til støtte fra Strukturfonden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52894

    Nyt

    NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

    Kunstnere i Danmark 2024

    8. december 2025, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Kunstnere i Danmark 2024, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kunstnere i Danmark, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52940

    Nyt

    NYT: 3.300 personer boede på krisecenter i 2024

    Krisecentre 2024

    3. juni 2025, 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2024. Dette er en stigning på ca. 10 pct. fra 2023 til 2024, hvor omkring 3.000 personer opholdt sig på et krisecenter. Udviklingen skal dog ses i lyset af, at målgruppen for krisecentre drevet efter § 109 i serviceloven er udvidet, da mænd fra den 1. juli 2024 har ret til ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. I 2024 var 3.106 af personerne kvinder, mens 129 var mænd; for de resterende 56 er kønnet ukendt. I 45 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2024. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af børnene opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 3 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 39 pct. af personerne og 42 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2024, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. De mindste andele omfattede personer på 50 år eller ældre og personer mellem 18 og 24 år, som hver udgjorde 12 pct. Herudover var 14 pct. mellem 25 og 29 år og endelig var 21 pct. mellem 40 og 49 år. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da de havde anonymt ophold. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2024 havde 54 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2023. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 5 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, For 96 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder, at flest havde bopæl i Region Hovedstaden eller Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2024 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionerne sig på et krisecenter. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 9 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2024. Da mænd kun indgår i tallene for anden halvdel af 2024, indgår de ikke i denne opgørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, og , folk1a, Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte., Fra den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. De kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Nogle tilbud i , Tilbudsportalen, har flere afdelinger, og i nogle tilfælde indberettes for flere afdelinger af samme indberetter, i andre tilfælde indberettes for hver enkelt afdeling. Det er derfor ikke muligt direkte at sammenligne antallet af kvindekrisecentre i registret med antallet i Tilbudsportalen. I 2024 har alle krisecentre dog indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på Tilbudsportalen fra 2024. I 2024 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register., Krisecentre 2024, 3. juni 2025 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2024 er 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskom¬mune, alder, køn og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. , Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2024 har 94 indberettere godkendt deres data. Tre har ikke godkendt deres data, da tilbuddene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53002

    Nyt

    NYT: Kommunerne forudser udgifter på 470 mia. i 2026

    Kommunale og regionale budgetter 2026

    19. januar 2026, Kommunerne budgetterer i 2026 med nettodriftsudgifter på 470 mia. kr. Det er en stigning på 18 mia. kr. eller 3,9 pct. i løbende priser sammenlignet med budgettet for 2025. I 2026 forventer kommunerne at bruge 127 mia. kr. til , Børn og unge,, svarende til 27 pct. af det samlede budget, heraf er den største post , Folkeskolen mv, . med 69 mia. kr. Der er budgetteret med 109 mia. kr. til , Ældre og voksne med særlige behov,, svarende til 23 pct. af de samlede nettodriftsudgifter, ., Statistikken er baseret på de første vedtagne budgetter for 2026. Budgetterne er vedtaget i oktober 2025, og de kan ikke direkte sammenlignes med regnskabstallene, da fx ændringer til budgettet, meropgaver mv. løbende kan forekomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Kommunernes budgetterede drifts- og anlægsudgifter stiger, De budgetterede nettodriftsudgifter til sociale opgaver og beskæftigelse udgør 59 pct. af det samlede nettodriftsbudget for 2026 og er steget med 12,2 mia. kr. i forhold til 2025, svarende til en stigning på 4,6 pct., De budgetterede nettoanlægsudgifter for kommunerne stiger med 1,9 mia. kr. i forhold til budget 2025 og udgør 21,5 mia. kr. i budget 2026. De fordeler sig med 5,1 mia. kr. til byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger, 4,8 mia. kr. til transport og infrastruktur, 4,7 mia. kr. til undervisning og kultur, 3,7 mia. kr. til sociale opgaver og beskæftigelse samt 3,2 mia. kr. til øvrige formål., Udvikling i Kommunernes budgetter for drift og anlæg,  , 2025, 2026, Ændring,  , mia. kr., pct., Bruttodriftsudgifter (1), 543,4, 564,4, 21,0, 3,9, Driftsindtægter i alt (2), 62,7, 64,7, 2,1, 3,3, Statsrefusion i alt (3), 28,6, 29,9, 1,4, 4,8, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 452,1, 469,7, 17,6, 3,9, Heraf sociale opgaver og beskæftigelse, 263,3, 275,4, 12,2, 4,6, Bruttoanlægsudgifter (5), 23,1, 25,0, 1,9, 8,2, Anlægsindtægter (6), 3,5, 3,5, -0,0, -1,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 19,6, 21,5, 1,9, 9,8, Anm.: Tallene er i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Regionernes budgetterede udgifter til psykiatri er stigende, De fem regioner har for 2026 budgetteret med nettodriftsudgifter for i alt 154 mia. kr. Udgifter til de somatiske sygehuse udgør den største post med 97 mia. kr., svarende til 63 pct. , Psykiatriske sygehuse og afdelinger udgør 13 mia. af de samlede nettodriftsudgifter. Siden 2019, hvor de psykiatriske sygehuse og somatiske sygehuse blev delt op, har de psykiatriske sygehuse i alle årene udgjort 8 pct. af de samlede nettodriftsudgifter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2026, 19. januar 2026 - Nr. 11, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. januar 2027, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53104

    Nyt

    NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

    9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53882

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation