Søgeresultat

2016

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016

2015

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015

Arkiv 2012

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012

542 herboende hepper på Peru i aften

Danmark møder Peru til VM i fodbold i Saransk, Rusland. Danmark og Peru har dog en relativ lille kontaktflade uden for fodboldbanen, og derfor vil der nok heller ikke være mange, der fra dansk jord hepper på det peruvianske landshold i aften. , 16. juni 2018 kl. 12:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Der bor blot 542 peruvianske statsborgere i Danmark. Størstedelen bor i København, derefter Odense, Gladsaxe, Rødovre og Albertslund. 22 peruvianske statsborgere udskiftede i 2017 deres pas med et rødbedefarvet, da de fik dansk statsborgerskab. Siden 2013 har i alt 79 peruvianere fået dansk statsborgerskab., Kilde: Danmarks Statistik: , statistikbanken.dk/DKSTAT,  , Peru sælger Danmark fiskeolie og farvestoffer , Danmark importerede i 2017 for 519 mio. kr. varer fra Peru, svarende til 0,1 pct. af den samlede danske vareimport på 608 mia. kr.  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/SITC2R4Y, og , statistikbanken.dk/SITC5R4Y, De mest populære importvarer fra Peru er olier og fedtstoffer fra fisk, som udgjorde omtrent halvdelen af den danske vareimport fra Peru. Vegetabilske og animalske farvestoffer er de næstmest importerede varer og udgør 25 pct. af den danske vareimport fra Peru. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-16-542-herboende-hepper-paa-peru-i-aften

Bag tallene

Tabeller i Statistikbanken: Energiforbrug

Energiforbrug, Tabel, ID, Updated, Industriens energiforbrug, branche (DB07) og enhed, | Enhed: , -, ENEBR, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, kommune, | Enhed: , 1.000 GJ (gigajoule), ENEGEO, 26-08-2025, Industriens energiforbrug, energitype og enhed, | Enhed: , -, ENETYPE, 26-08-2025, Varmepumper i råstofindvinding og industri, branche (DB07) og nøgletal, | Enhed: , -, ENEVP, 26-08-2025, Boliger med brænde- eller træpilleovn og forbrug af brænde eller træpiller, nøgletal, | Enhed: , -, BRANDE01, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, PILLE02, 21-02-2025, Boliger med træpilleovn og forbrug af træpiller, boligtype og enhed, | Enhed: , -, PILLE03, 21-02-2025, Naturgasforbrug ekskl. bionaturgas pr. uge (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASBRUG, 09-01-2025, Naturgaslagre (eksperimentel statistik), uge, | Enhed: , TJ (terajoule), GASLAGER, 09-01-2025, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, primær varmekilde og enhed, | Enhed: , -, BRANDE02, 30-08-2024, Boliger med brændeovn og forbrug af brænde, boligtype og enhed, | Enhed: , -, BRANDE03, 30-08-2024

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=937

Analyser: Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner

Mange industrikoncerner, som afholder hele eller dele af deres produktion i udlandet, kan betegnes som globaliserede. Det kan have betydning for medarbejdersammensætningen i koncernerne i Danmark. Denne analyse ser på medarbejdere i globaliserede industrikoncerner og sammenligner med industrikoncerner, der i mindre grad har produktion uden for Danmarks grænser. Analysen ser på arbejdsfunktioner og lønniveau i koncernerne., Analysens hovedkonklusioner:, Få industrikoncerner dominerer eksporten af varer og tjenester. Antallet af globaliserede industrikoncerner udgør 10 pct. af det samlede antal industrikoncerner, men stod for 74 pct. af alle industrikoncerners samlede eksport i 2022., Der er flere vidensarbejdere end produktionsarbejdere i globaliserede industrikoncerner. Hver femte er vidensarbejder i ikke-globaliserede industrikoncerner, mens 42 pct. er vidensarbejdere i de globaliserede industrikoncerner., Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner tjener mere end medarbejdere i ikke-globaliserede industrikoncerner. Det gælder især for ledere og vidensarbejdere. Lønnen for ledelsesarbejdere var 54 pct. højere i globaliserede industrikoncerner mens vidensarbejdere tjente 18 pct. mere. , Hent som pdf, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Kolofon, Medarbejdere i globaliserede industrikoncerner, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 19. december 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/52791-medarbejdere-i-globaliserede-industrikoncerner

Analyse

Analyser: Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de 27 EU-lande, der har den største befolkningsandel i landdistrikterne. Som en del af en række analyser fra Danmarks Statistik om den regionale udvikling i Danmark fokuserer denne analyse på tendenserne for den danske befolkningsudvikling og urbanisering, og sætter udviklingen i et historisk og europæisk perspektiv., Analysens hovedkonklusioner: , Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed., Andelen af befolkningen, som bor i landdistrikter, er faldet siden starten af 1900-tallet., Siden 2010 har markante forskelle i befolkningsvækst præget landsdelene, men forskellene er de seneste år blevet mindre., Fra 1970 og frem til 2000 var der højest vækst i befolkningen i mindre byer, mens væksten efter 2000 var højest i byer med over 10.000 indbyggere., Befolkningstilvæksten i København har siden 1990 været højere end landsgennemsnittet, og siden 2010 har væksten i Københavns omegn også ligget over landsgennemsnittet., Hent som pdf, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Kolofon, Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 11. august 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/27322-danmark-er-mindre-urbaniseret-end-eu-som-helhed

Analyse

Analyser: Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser

Da udviklingen på boligmarkedet har stor betydning for mange danskere og for den danske økonomi, er der ofte stor interesse for udviklingen i boligpriserne, som opgøres af Danmarks Statistik hvert kvartal. Ofte tillægges selv små ændringer stor betydning, selvom tallene er behæftet med usikkerhed. Denne analyse sætter tal på den statistiske usikkerhed for det officielle kvartalsvise prisindeks for enfamiliehuse og ejerlejligheder., Analysens hovedkonklusioner:,  , Usikkerheden for den kvartalsvise prisudvikling på landsplan er +/- 1,1 procentpoint for enfamiliehuse og +/- 1,7 procentpoint for ejerlejligheder. Usikkerheden skal ses i forhold til, at prisudviklingen typisk er lille fra et kvartal til det næste., Usikkerheden er større for ejerlejligheder end for enfamiliehuse, fordi der sælges færre ejerlejligheder. Usikkerheden er større på regionalt niveau end på landsplan, da handlerne er færre., Usikkerheden er vigtig at tage med i betragtning, særligt når ændringerne fra kvartal til kvar­tal vurderes. Udviklingen over længere tidsperioder er i mindre grad påvirket af statistisk usikkerhed., Hent som pdf, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Kolofon, Usikkerhed ved opgørelse af udviklingen i boligpriser, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 7. oktober 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56

https://www.dst.dk/analyser/27505-usikkerhed-ved-opgoerelse-af-udviklingen-i-boligpriser

Analyse

Analyser: Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter

Siden 1995 har der været syv skattereformer i Danmark. Det gennemgående tema i reformerne har været beskatningen af arbejdsindkomst. Men hvordan har provenuet fra indkomstskatterne ændret sig i perioden? Og er provenuet fra skatten på arbejde reduceret i denne periode?, Analysens hovedkonklusioner: , Skattetrykket for arbejds- og overførselsindkomster har de senere år ligget under niveauet i anden halvdel af 90’erne., Provenuet fra de kommunale indkomstskatter har siden 2010 udgjort ca. halvdelen af det samlede indkomstskatteprovenu., Provenuet fra topskatten var stigende fra 1995 til 2008, hvor provenuet, med et niveau på 1,3 pct. af husholdningernes bruttoindtægt, var højest. Siden toppen i 2008 og frem til 2014 er provenuet faldet, og udgør nu 0,9 pct. af husholdningernes bruttoindtægt., Analysen giver et samlet overblik over ændringer i skattesatser og beregningsgrundlag for arbejds- og overførselsindkomstskatterne siden 1995. Fx er antallet af topskattebetalere faldet fra 1 mio. i 2008 til en halv mio. i 2014., Hent som pdf, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Kolofon, Syv skattereformer siden 1995: Udviklingen i provenuet fra indkomstskatter, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 15. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:27, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Niels Madsen, Telefon: 21 26 77 29

https://www.dst.dk/analyser/28125-syv-skattereformer-siden-1995-udviklingen-i-provenuet-fra-indkomstskatter

Analyse

Analyser: Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden

Mens indkomstfordelingen blandt de danske husholdninger er en af de mest lige i OECD, så er fordelingen af husholdningernes formuer mere ulige., Formue i fast ejendom er den største komponent i husholdningernes formue, og boligejere har en samlet nettoformue, der er 8 gange større end boliglejernes. Samlet er boliger det aktiv i husholdningernes formue, som i 2014 betyder mest for uligheden i formuefordelingen., Analysens hovedkonklusioner: , Familier, der er boligejere, har i gennemsnit en nettoformue, der er 8 gange højere end lejerne, mens de i gennemsnit har en indkomst, der er dobbelt så stor som lejernes. , Forskelle i indkomst, alder, uddannelsesmæssig baggrund og ægteskabelig status mellem boligejere og lejere kan kun delvist forklare formuegabet. , Uligheden i nettoformue kan tilskrives omtrent lige store bidrag fra pensioner, andre finan-sielle aktiver og boligformue/gæld. , Hent som pdf, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Kolofon, Boligejerskab kan forklare en stor del af formueuligheden, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. december 2016 kl. 09:00, Nr. 2016:28, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Laust Hvas Mortensen, Telefon: 91 37 64 21 , Katja Møller Hjelvang, Telefon: 28 18 48 47

https://www.dst.dk/analyser/28126-boligejerskab-kan-forklare-en-stor-del-af-formueuligheden

Analyse