Søgeresultat

NYT: Lav vækst i dansk økonomi uden medicinalindustri

Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version

30. juni 2025, Væksten i dansk økonomi målt ved BNP var i 2024 3,5 pct., viser den nyeste beregning af nationalregnskabet. De opdaterede nationalregnskabstal for årene 2021 til 2024 viser fortsat, at dansk økonomi har været i fremgang, men at væksten er lavere end tidligere vurderet. Den samlede BNP-vækst for årene 2021-2024 er nu beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Især for årene 2022 og 2023 er væksten nedjusteret i forhold til den seneste offentliggørelse. Væksten for 2022 er nedjusteret fra 1,5 til 0,4 pct., og for 2023 er væksten nedjusteret fra 2,5 til 0,6 pct. Industrien - og især medicinalindustrien - har fortsat bidraget markant til væksten i dansk økonomi, ikke mindst i de seneste år. Uden medicinalindustriens bidrag ville væksten have været negativ i både 2022 og 2023 og mere end halveret i 2024. Læs mere om usikkerheder ved denne offentliggørelse i afsnittet særlige forhold ved denne offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, samt særberegning, Danmarks økonomiske vækst over EU's samlede vækst, Danmark har siden COVID-19 haft en stærk genopretning af økonomien sammenlignet med flere andre EU-lande. Efter en mere afdæmpet vækst i 2022 og 2023 på hhv. 0,4 pct. og 0,6 pct., oplevede Danmark en markant fremgang i 2024 med en realvækst på 3,5 pct. Det betyder, at Danmark placerer sig i den øvre ende af de sammenlignede lande og ligger over både Sverige, Nederlandene, Tyskland og EU-27 samlet. Mens Sverige og Nederlandene har haft en nogenlunde parallelt stigende udvikling med Danmark frem til 2022, flader væksten ud i disse lande i de efterfølgende år. Tyskland har i de seneste år stort set ikke haft nogen økonomisk vækst. EU-27 ligger samlet lavere end Danmark i hele perioden efter 2020, med en mere kraftig nedgang og en mere afdæmpet genopretning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 16. juni 2025., Efterspørgslen drevet af eksport, I perioden 2021-2024 har dansk økonomi samlet haft en stærk eksportvækst, drevet af bl.a. en høj efterspørgsel efter danske medicinalprodukter. Dette har bidraget til en positiv vækst, trods afdæmpet indenlandsk efterspørgsel. Investeringerne steg kraftigt i 2021 og er forblevet på det høje niveau efterfølgende, men med udsving mellem årerne. Privatforbruget voksede markant i 2021 med en stigning på 5,6 pct., men herefter vendte udviklingen, og privatforbruget faldt i både 2022 og 2023 med mere end 2 pct. årligt. I 2024 var der igen fremgang i forbruget, om end i mere begrænset omfang, med en vækst på 1,0 pct. Importvæksten var høj i 2021 og 2022. I 2023 og 2024 var væksten i importen mere moderat og lå på hhv. 2,5 og 4,1 pct., Forsyningsbalancen,  , 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Løbende priser, mia. kr., Realvækst, pct., Bruttonationalprodukt, BNP , 2, 553, 2, 831, 2, 788, 2, 927, 6,5, 0,4, 0,6, 3,5, Import af varer og tjenester, 1, 356, 1, 734, 1, 681, 1, 779, 9,6, 6,0, 2,5, 4,1, Forsyning i alt, 3, 909, 4, 565, 4, 469, 4, 705, 7,5, 2,4, 1,3, 3,7, Eksport af varer og tjenester, 1, 512, 2, 003, 1, 932, 2, 078, 7,7, 6,6, 7,8, 7,1, Privatforbrug, 1, 172, 1, 236, 1, 241, 1, 276, 5,6, -2,2, -2,5, 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 614, 625, 637, 672, 4,9, -2,4, 0,2, 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 593, 654, 656, 683, 12,8, 1,8, -3,8, 3,0, Lagerforøgelser mv., 1, 19, 48, 3, -4, 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 2, 398, 2, 562, 2, 537, 2, 627, 7,4, -0,3, -3,7, 1,2, *Foreløbige tal., 1, Realvækst i pct. for Lagerforøgelser angiver bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Revisioner i BNP-tal fastholder niveau, men nedjusterer vækstbilledet, For alle årene gælder det generelt, at BNP i løbende priser, og dermed niveauet for BNP, ikke er revideret markant. Det er realvæksten derimod og for årene 2021, 2022 og 2023 er revisionerne større end den normale usikkerhed tilsiger. En stor del af revisionerne skyldes ændringer i virksomhedernes køb af varer og tjenester til brug i produktionen - herunder sammensætningen af disse køb. Dette betyder, at vægtningen af prisudviklingen på de enkelte produkter har vist sig at være anderledes end tidligere antaget. Inflationschok og deraf følgende store og forskelligartede prisændringer på mange produkter, herunder energi, har ført til nedrevisioner af den økonomiske vækst. Disse effekter samt store strukturelle ændringer i økonomien, herunder erhvervsstrukturen både under og i årene efter COVID-19, har vanskeliggjort tidlige præcise nationalregnskabsberegninger. For året 2023 er produktionen i skibsfart fx revideret ned med 23,6 mia. kr. i løbende priser i forhold til den seneste offentliggørelse, samtidig med at prisfaldet for søtransport nu vurderes at være på 39,6 pct. mod tidligere 45,5 pct. Dette sænker isoleret set BNP-væksten med 1,7 procentpoint. På efterspørgselssiden er der generelt foretaget en større nedjustering af privatforbruget., De nye beregninger af nationalregnskabet for årene 2021-2024 har betydet nedjusteringer af vækstraterne for alle årene. Som det fremgår af anden tabel er BNP-vækstraterne revideret med -0,9 procentpoint i 2021, -1,1 procentpoint i 2022, -1,9 procentpoint i 2023 og -0,2 procentpoint i 2024. BNP-væksten for årene 2021-2024 er nu samlet set beregnet til 11,4 pct. mod tidligere 15,9 pct. Revisionerne er nærmere beskrevet i , Revisionsnotat for juni-version 2024, ., Bidrag til realvækst i BNP,  , Juni-version, Marts-version, Difference, Bidrag til realvækst i BNP, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2021*, 2022*, 2023*, 2024*, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , Procentpoint , Procentpoint , Procentpoint, Bruttonationalprodukt, BNP, 6,5 , 0,4 , 0,6 , 3,5 , 7,4 , 1,5 , 2,5 , 3,7 , -0,9, -1,1, -1,9, -0,2, Import af varer og tjenester, -4,7, -3,2, -1,5, -2,5, -4,7, -2,3, -2,3, -1,8, 0,0, -0,9, 0,8 , -0,7, Forsyning i alt , 11,2, 3,6, 2,1, 6,0, 12,1, 3,8, 4,8, 5,5, -0,9, -0,2, -2,7, 0,5, Eksport af varer og tjenester , 4,3, 3,9, 5,5, 4,9, 4,9, 4,2, 7,4, 5,1, -0,6, -0,3, -1,9, -0,2, Privatforbrug, 2,6, -1,0, -1,1, 0,4, 3,2, -1,0, 0,6, 0,4, -0,6, 0,0, -1,7, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 1,2, -0,6, 0,1, 0,2, 1,2, -0,6, 0,0, 0,3, 0,0, 0,0, 0,1, -0,1, Faste bruttoinvesteringer, 2,8, 0,4, -0,9, 0,7, 2,2, 0,6, -1,5, 0,6, 0,6, -0,2, 0,6, 0,1, Lagerforøgelser mv., 0,3, 0,9, -1,4, -0,3, 0,6, 0,6, -1,7, -1,0, -0,3, 0,3, 0,3, 0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 7,0, -0,3, -3,4, 1,0, 7,2, -0,4, -2,6, 0,3, -0,2, 0,1, -0,8, 0,7, Anm.: Vækstbidragene er ikke korrigeret for importindhold og kan ikke fortolkes som årsagssammenhænge eller effekter på BNP- væksten. *Foreløbige tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, Sammenlignelig produktivitetsvækst i Danmark og EU, I et internationalt perspektiv ligger væksten i arbejdsproduktiviteten for hele økonomien (vækst i BNP pr. præsteret time) i Danmark på et sammenligneligt niveau med EU. I Danmark er arbejdsproduktiviteten i hele økonomien i gennemsnit steget med lidt over 0,4 pct. årligt i perioden 2019-2024, mens den i EU er steget næsten det samme. Den positive udvikling i arbejdsproduktiviteten i Danmark skyldes i meget høj grad medicinalindustrien i sidste del af perioden.  Danmark ligger på niveau med Sverige, mens Tyskland og Nederlandene har haft lidt lavere produktivitetsvækst i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, og , Eurostat, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye beregninger af nationalregnskabet for 2021-2024, Med denne version af nationalregnskabet er tallene for 2021 og 2022 opgjort endeligt og på det mest detaljerede niveau ved brug af produktbalancer samt indarbejdelse af endeligt kildemateriale. Tallene for 2023 er foreløbigt beregnet med en mindre detaljeret produktbalancering og med anvendelse af flere foreløbige kilder. Det endelige nationalregnskab for 2023 offentliggørelses i juni 2026. Nationalregnskabet for 2024 er både beregnet på et mere overordnet niveau og med et mere begrænset og foreløbigt kildegrundlag. I statistikdokumentationen for nationalregnskab kan der findes en mere detaljeret kildeoversigt., Usikkerheder i beregning, Selv om den seneste opgørelse af 2023 er baseret på et mere fyldestgørende kildemateriale, bl.a. er regnskabsstatistik for private byerhverv indarbejdet, vurderes der stadig at være en større usikkerhed end normalt. Det kommer til udtryk ved at kilderne til tilgang og anvendelse viser ret forskellige udviklinger, hvilket har vanskeliggjort at sammenstille et robust helhedsbillede af økonomien. I afstemningen har det været nødvendigt at justere enkelte komponenter, herunder forbrug i produktionen og investeringer i forhold til det, den oprindelige kilde peger på. , Årsagen kan være, at kildegrundlaget stadig er ufuldstændigt og under løbende bearbejdning, ligesom de metoder der bruges, kan være mindre robuste i denne periode. Det sidste kan bl.a. skyldes de store stød økonomien har oplevet de senere år (COVID-19, inflationschok m.v.), ændringer i virksomhedernes ageren og enkelte store virksomheders ekstraordinære betydning for dansk økonomi. Endeligt kan overordnede strukturelle forhold relateret til globalisering, fx udflytning af fysisk produktion til tredjelande, betyde, at både indsamlede kildedata og de anvendte opgørelsesmetoder ikke fuldt ud afspejler den reelle udvikling. , Revisioner for året 2023 kan derfor forekomme ved offentliggørelsen af endelige tal i juni 2026, som følge af mere dækkende kildedata og en grundigere bearbejdning i nationalregnskabet., Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, 30. juni 2025 - Nr. 203, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab (år), Kontakt, Christina Just Brandstrup, , , tlf. 21 45 52 79, Mercedes Sophie Louise Bech, , , tlf. 51 53 61 56, Kilder og metode, Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48869

Nyt

NYT: BNP-vækst på 2,9 pct. i 2025

Nationalregnskab 4. kvt. 2025 og året 2025

BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, 20. februar 2026, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 2,9 pct. for året 2025. I fjerde kvartal voksede BNP med 0,2 pct., når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette viser den første beregning af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. Når der ses bort fra medicinalindustrien, har der derimod været en fremgang i dansk økonomi på 1,2 pct. i både tredje og fjerde kvartal målt ved bruttoværditilvækst (BVT). Det offentlige forbrug gik markant frem i fjerde kvartal med en vækst på 5,6 pct. Stigningen skyldes primært en kraftig vækst i det offentliges køb af varer og tjenesteydelser, især inden for forsvaret. Denne første og foreløbige opgørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 er behæftet med større usikkerhed end normalt, hvilket i høj grad skyldes, at den kraftige vækst i det offentlige forbrug er svær at balancere med data for den øvrige økonomi. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: Danmarks Statistik , (Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for økonomien, Medicinalindustrien har fortsat stor betydning for dansk økonomi, hvilket også ses i udviklingen i 2025. I 2025 voksede den samlede danske økonomi målt ved BVT med 3,2 pct. i forhold til året før. Uden medicinalindustriens bidrag ville BVT være steget med 1,7 pct., mens medicinalindustrien bidrog med 1,4 procentpoint til BVT-væksten., I de seneste kvartaler har udsving i medicinalindustrien samtidig haft stor betydning for udviklingen i den samlede vækst. I fjerde kvartal 2025 steg BVT i alt 0,1 pct., mens BVT ekskl. medicinalindustrien steg 1,2 pct. Medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten var således -1,1 procentpoint. Den øvrige industri var den største bidragsyder til den positive vækst ekskl. medicinalindustri, mens også flere andre brancher såsom forsyningsvirksomhed samt handel og transport mv. bidrog til fremgang. Når medicinalindustriens bidrag til BVT-væksten ekskluderes, tages der ikke højde for, at medicinalindustrien også skaber aktivitet i andre brancher., Fald i eksport og import i fjerde kvartal, Den samlede import af varer og tjenester faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal 2025 og 0,6 pct. for hele året. Faldet i fjerde kvartal var især drevet af importen af tjenester, som faldt 1,9 pct., mens importen af varer steg 0,8 pct. På den anden side af handelsbalancen faldt den samlede eksport 0,5 pct. i fjerde kvartal. Vareeksporten faldt 1,1 pct. mens eksporten af tjenester steg 0,5 pct. For hele året havde eksporten en fremgang på 3,2 pct., hvor eksport af varer steg 6,8 pct., mens eksport af tjenester faldt 1,6 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markant stigning i det offentlige forbrug i fjerde kvartal, Det offentlige forbrug steg 5,6 pct. i fjerde kvartal og 0,7 pct. for hele året. Den store stigning i fjerde kvartal kan primært tilskrives en kraftig stigning i det offentlige forbrug af varer og tjenesteydelser, særligt inden for forsvarsudgifter.  , Blandt de øvrige efterspørgselskomponenter steg husholdningernes forbrug i fjerde kvartal 2025 med 0,2 pct. En stigning i forbruget af elektricitet, fjernvarme og andet brændsel på 9,2 pct. trak op, mens et fald i køb af køretøjer samt i beklædning og fodtøj dæmpede fremgangen. For hele året havde husholdningernes forbrug en fremgang på 2,0 pct., hvilket primært var drevet af en stigning i køb af køretøjer på 18,3 pct., men også af fremgang inden for forbruget af information og kommunikation, samt beklædning og fodtøj, som steg med henholdsvis 7,6 og 7,9 pct. Omvendt trak tilbagegang i forbrug af fødevarer samt drikkevarer og tobak det samlede forbrug ned i 2025. , Investeringerne faldt 2,7 pct. i fjerde kvartal, hvilket især hænger sammen med et fald i investeringer i intellektuelle rettigheder på 11,4 pct. Udviklingen skal dog fortolkes med forsigtighed, da sæsonkorrektion i høj grad påvirkes af tidligere importerede og kapitaliserede patenter. For hele 2025 faldt investeringerne 3,7 pct., hvilket dog skal ses i lyset af betydelige køb af patenter og fly i 2024. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 808,6, 3,0, 2,9, 1,3, 2,3, 0,2, Import af varer og tjenester, 462,4, -4,0, -0,6, 2,7, -0,1, -0,4, Import af varer, 248,7, 2,4, 3,4, 2,7, -0,7, 0,8, Import af tjenester, 213,7, -10,9, -5,2, 2,6, 0,5, -1,9, Forsyning i alt, 1271, 0,3, 1,5, 1,8, 1,4, 0,0, Eksport af varer og tjenester, 557,3, 3,6, 3,2, 4,1, 3,6, -0,5, Eksport af varer, 330,2, 4,1, 6,8, 5,4, 4,0, -1,1, Eksport af tjenester, 227, 3,1, -1,6, 2,4, 3,1, 0,5, Privatforbrug, 353,3, 1,9, 2,0, 0,1, 0,6, 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 342, 1,9, 2,0, 0,1, 0,6, 0,2, Køb af køretøjer, 17,4, 9,5, 18,3, 10,1, 1,6, -4,6, Andre varer, 135,7, 1,8, 0,1, -0,9, 0,7, 1,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 188,9, 1,3, 2,1, 0,0, 0,4, 0,0, Tjenester i alt, 193,2, 1,6, 2,2, 0,7, 0,7, -0,1, Turistindtægter (-), -16,8, 2,5, 3,1, 9,1, 2,4, -2,3, Turistudgifter (+), 12,6, -0,1, 1,4, 2,5, 0,5, -1,6, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,3, 1,7, 0,4, 0,3, 0,0, Offentlige forbrugsudgifter, 193,3, 5,3, 0,7, 0,4, 1,2, 5,6, Faste bruttoinvesteringer, 180,8, -11,5, -3,7, -0,2, 1,2, -2,7, Boliger, 36,1, 1,8, 0,7, -1,5, 2,0, -3,1, Andet byggeri og anlæg, 50,4, 3,2, -0,1, 2,2, 1,8, 0,4, Maskiner, transportmidler mv., 42,5, -6,7, -3,9, 2,0, -3,1, 5,1, Intellektuelle rettigheder , 51,8, -31,9, -9,4, -3,1, 3,7, -11,4, Lagerforøgelser mv., 3, -13,6, -1,8, 0,0, -0,7, -1,1, -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 713,8, -1,9, 0,2, -0,7, -0,4, 0,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 1271, 0,5, 1,5, 1,4, 1,4, -0,2, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1138,4, 1,0, 1,0, 0,2, 0,3, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3277, 1,2, 1,2, 0,2, 0,3, 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser. , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten)., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i 2025. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,7, 1,1 og 0,7 procentpoint i hhv. anden, tredje og fjerde kvartal, og omvendt et positivt vækstbidrag på 1,7 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025. For første, andet og tredje kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. Dette har medført, at BNP-væksten er revideret op med hhv. 0,2, 0,0 og 0,1 procentpoint i første, andet og tredje kvartal. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. De nye tal for 2025 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, revideret, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Første opgørelse af nationalregnskabet for året 2025, Denne opgørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for hele året 2025. Den endelige opgørelse af 2025 vil foreligge i juni 2028, hvor det mest detaljerede kildegrundlag foreligger. Indtil da vil der systematisk blive indarbejdet opdaterede kilder i opgørelsen, når de bliver tilgængelige. F.eks. forefindes der først et robust datagrundlag for forbrug i produktion, investeringer samt lagerbevægelser, når Regnskabsstatistikken er tilgængelig. Regnskabsstatistikken opgøres kun for årstal og forefindes 1¼ år efter årets udgang og er indarbejdet i nationalregnskabet offentliggjort ultimo juni samme år, dvs. 1½ år efter årets udgang., I , statistikdokumentation for kvartalsvist Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for forsyningsbalancen, ., Usikkerhed i fjerde kvartal 2025, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2025 indgår et usædvanligt stort offentligt køb af varer og tjenester. Det har været vanskeligt at identificere tilstrækkelig forsyning til den markant højere efterspørgsel i samme kvartal, og der har derfor været behov for større balancering end normalt mellem tilgang og anvendelse i økonomien. Dette medfører således øget usikkerhed i den samlede opgørelse af nationalregnskabet og BNP for fjerde kvartal. Den øgede usikkerhed vedrører dog ikke selve væksten i det offentlige forbrug, som er baseret på foreløbige regnskabsoplysninger, men derimod fordelingen mellem de øvrige komponenter såsom investeringer, forbrug og især lagerbevægelser. , Større usikkerhed i opgørelsen af beskæftigelse mv., Denne første foreløbige opgørelse af beskæftigelse, præsterede timer og løn for fjerde kvartal er baseret på et datagrundlag, hvor kvartalets to første måneder er baseret på en foreløbig intern beregning af Arbejdstidsregnskabet, mens kvartalets sidste måned er en fremskrivning foretaget i forbindelse med sæsonkorrektionen (X13-ARIMA-SEATS). Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i Arbejdstidsregnskabet for de ikke-sæsonkorrigerede tal. , Ved den reviderede offentliggørelse af Nationalregnskabet den 31. marts 2026 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab., Usikkerhed i opgørelse af Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for fjerde kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , hvor der er relativt mange imputeringer for køb og salg. Dette skyldes, at der kun indberettes moms kvartalsvist eller halvårligt for en betydelig andel af virksomhederne. Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg december 2025, er af den grund behæftet med større usikkerhed på bl.a. serviceerhverv samt bygge og anlæg ved denne udgivelse. Ved udgivelsen af , Nationalregnskab 4. kvt. 2025 revideret, , der offentliggøres , 31. marts 2026, , vil der blive anvendt en version af , Firmaernes køb og salg, , hvor langt de fleste imputeringer for halvårs- og kvartalsindberetterne er erstattet af faktiske indberetninger., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,2 %, 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 3. kvt. 2025 - 4. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 4. kvt. 2025 og året 2025, 20. februar 2026 - Nr. 38, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Emma Gabriel, , , tlf. 21 19 39 76, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Kvartalsvist, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52201

Nyt

NYT: Familierne brugte19,7 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

4. marts 2025, Ændret 03. marts 2026 kl. 08:25, Der var desværre en fejl i beregningen af forbrugerprisen særligt på elbiler, som har medført, at tallene i denne NYT ikke var retvisende. Tallene er rettede og markeret med rød. Der henvises til , www.statiskstikbanken.dk/bil50, for opdaterede tal for hele perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Familierne i Allerød, Egedal, Solrød, , Rudersdal, og , Hørsholm, kommune brugte flest penge på anskaffelse af nye biler i 2024. Deres gennemsnitlige forbrug var lidt over , 10.000, kr. pr. familie. Landsgennemsnittet var , 6.200, kr. pr. familie. Det totale private forbrug på nye biler i 2024 var , 19,7, mia. kr. mod , 20,5, mia. kr. i 2023 svarende til et fald på , 4,0, pct. Udviklingen skyldes en kombination af færre biler - , 61.300, i 2024 mod , 64.800, i 2023 - men en højere gennemsnitspris - , 322.000, kr. i 2024 mod , 316.800, kr. i 2023. Antallet af elbilerne udgjorde , 69,0, pct. af familiernes nye biler i 2024 mod , 51,7 pct., i 2023, mens værdien udgjorde , 74,2, pct. mod , 55,8, pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version, ), Skævhed i familiernes forbrug kommunerne imellem, Bilforbruget i de , 21, kommuner med et gennemsnitligt forbrug over , 8.000, kr. pr. familie - røde og mørkeblå i figuren ovenfor - udgjorde , 19,5, pct. af familiernes totale forbrug, men det er kun , 13,5, pct. af familierne, der bor der. Bilforbruget i de , 14, kommuner med det laveste gennemsnitlige forbrug - lyseste blå ovenfor- udgjorde omvendt , 8,8, pct. af det totale forbrug, mens , 18,7, pct. af familierne bor der., Nye biler for , 57,2, mia. kr. i 2024, Familierne og erhvervene har i 2024 samlet købt nye personbiler for , 57,2, mia. kr. opgjort i løbende købspriser, inklusive moms og afgifter. Det er , 130, mio. kr. eller , 0,2, pct. lavere end i 2023. Beløbet i 2024 rakte til , 170.500, biler á , 335.900, kr. i gennemsnit. I 2023 blev der købt , 172.700, biler á , 332.500, kr., Familiernes billigste biler kører på benzin, I 2024 købte , 60.700, familier , 61.300, biler til en gennemsnitspris på , 322.000, kr. eller , 19,7, mia. kr. i alt. Gennemsnittet dækker over benzinbiler til 213.300 kr. og diesel- og elbiler samt plugin hybrider til hhv. , 461.900, kr., , 346.600, kr. og , 464.100, kr. i gennemsnit. Den gennemsnitlige udgift pr. familie på , 329.900, kr. er lidt højere, fordi nogle familier har købt flere nye biler. , Erhvervene købte , 109.300, biler for , 37,4, mia. kr. - i gennemsnit , 343.800, kr. pr. bil. Her dækker gennemsnittet benzinbiler til 281.400 kr. og diesel- og elbiler samt pluginhybrider til hhv. , 478.400, kr., , 364.800, kr. og , 519.200, kr., 64 pct. af familiernes bilforbrug gik til SUV'er i 2024, 64,2, pct. af de penge, familierne brugte på nye biler i 2024, gik til segmentet , SUV, (, se segmentoversigt, ), ,, mens , 24,4, pct. gik til segmenterne, small, medium, og , large, . Det er en betydelig fremgang siden 2018 for SUV'erne, der dengang udgjorde , 29,8, pct. af familiernes køb. Omvendt er de tre øvrige segmenter gået tilbage fra , 45,0, pct. i 2018. , De elektriske SUV'ers, andel af familiernes , samlede, forbrug på nye , biler, steg fra , 42,5, pct. i 2023 til , 53,3, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), SUV og large står for 2/3 af erhvervenes investeringer i 2024, Erhvervenes investeringer i 2024 rettede sig mod segmenterne , large, og , SUV, med , 70,5, pct. i alt og , small, og, medium, med , 16,6, pct. I 2018 udgjorde de samme segmenter hhv. 47,5 pct. og 25,4 pct. af investeringerne. Elbilernes andel af investeringerne steg fra , 26,2, pct. i 2023 til , 42,4, pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil50, (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Bilkøberne i Gentofte købte dyre biler - i , Albertslund, købte de billige, Familierne i Gentofte, der købte ny bil i 2024, brugte i gennemsnit , 418.900, kr., mens bilkøbende familierne i Albertslund i gennemsnit brugte , 296.000, kr. , Relativt flest familier i Allerød og færrest på Ærø købte ny bil, Andelen af familier, der har købt bil, er en tredje dimension i belysningen af familiernes bilkøb, og selv om der er nogle sammenfald med de kommuner, hvor forbruget er højest/lavest, er der også forskelle. I Allerød købte 3,4 pct. af kommunens familier nye biler i 2024. Det var herudover kun i Egedal, Skanderborg og Solrød, at flere end 3,0 pct. af familierne købte ny bil. Familierne på Frederiksberg, Samsø, Ærø og i København var omvendt de mindst købelystne, idet færre end 1 pct. af familierne købte ny bil i disse kommuner. I hele landet købte 1,9 pct. af familierne ny bil i 2024 mod 2,0 pct. i 2023., Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken. , (figuren er ændret i forhold til oprindelig version), Købsværdien af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene fordelt på segmenter,  , 2014, 2019, 2024,  , 2014, 2019, 2024,  , mio. kr.,  , pct., Husholdninger,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 16, 761, 22, 849, 19, 726,  , 100, 100, 100, Mini, 4.007, 1.789, 293,  , 23,9, 7,8, 1,5, Small, 4.152, 4.327, 1.234,  , 24,8, 18,9, 6,3, Medium, 3.669, 3.729, 1.386,  , 21,9, 16,3, 7,0, Large, 808, 2.253, 2.199,  , 4,8, 9,9, 11,2, SUV, 1.593, 7.540, 12.668,  , 9,5, 33,0, 64,2, MPV, 1.780, 2.106, 720,  , 10,6, 9,2, 3,7, Øvrige, 753, 1.105, 1.226,  , 4,5, 4,8, 7,2, Erhverv,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 19, 838, 33, 566, 37, 429,  , 100, 100, 100, Mini, 1.081, 763, 357,  , 5,4, 2,3, 1,0, Small, 2.251, 3.813, 2.775,  , 11,3, 11,4, 7,4, Medium, 4.887, 5.207, 3.449,  , 24,6, 15,5, 9,2, Large, 4.915, 6.845, 6.520,  , 24,8, 20,4, 17,4, SUV, 2.117, 10.190, 19.855,  , 10,7, 30,4, 53,0, MPV, 2.633, 2.698, 1.246,  , 13,3, 8,0, 3,3, Øvrige, 1.954, 4.049, 3.227,  , 9,9, 12,1, 8,6, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Gennemsnitspriser for nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2024,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , kr., I alt, 321, 950, 213, 340, 461, 910, 346, 573, 464, 137, 343, 788, 281, 384, 478, 404, 364, 755, 519, 174, Mini, 133, 614, 135, 439, 0, 95, 027, 0, 130, 623, 129, 892, 0, 174, 265, 0, Small, 177, 548, 176, 047, 0, 216, 847, 263, 707, 193, 336, 188, 928, 359, 599, 222, 475, 240, 363, Medium, 271, 430, 271, 012, 338, 516, 268, 589, 324, 313, 264, 152, 269, 681, 352, 392, 241, 176, 312, 950, Large, 341, 536, 405, 102, 538, 406, 338, 992, 404, 780, 470, 632, 552, 909, 466, 418, 414, 101, 432, 658, MPV, 329, 594, 280, 342, 436, 378, 341, 459, 354, 558, 315, 193, 271, 347, 515, 812, 349, 151, 230, 421, SUV, 350, 347, 273, 075, 534, 799, 355, 205, 435, 276, 354, 673, 292, 511, 483, 717, 372, 237, 493, 118, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nye personbiler efter ejer, drivmiddel og segment i 2023 og 2024. Fordeling af antal og værdi,  , Husholdninger,  , Erhverv,  , I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin, I alt, Benzin, Diesel, El, Plugin,  , antal, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 37,1, 3,1, 51,7, 8,1, 100,0, 50,6, 12,0, 26,3, 11,1, Mini, 5,8, 5,6, 0,0, 0,2, 0,0, 3,9, 3,7, 0,0, 0,2, 0,0, Small, 14,8, 14,3, 0,0, 0,5, 0,0, 17,2, 16,3, 0,3, 0,6, 0,0, Medium, 7,3, 2,8, 0,1, 3,7, 0,6, 11,8, 5,8, 1,4, 3,5, 1,1, Large, 8,1, 0,3, 0,1, 7,4, 0,3, 12,2, 3,7, 2,9, 4,6, 1,0, MPV, 2,7, 1,8, 0,2, 0,6, 0,1, 3,2, 1,4, 0,5, 1,2, 0,1, SUV, 57,6, 12,0, 0,4, 38,6, 6,6, 46,0, 19,2, 3,9, 14,9, 8,0, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 24,3, 2,4, 69,0, 4,3,  , 100,0, 46,0, 9,8, 40,2, 4,1, Mini, 3,6, 3,4, 0,0, 0,2, 0,0,  , 2,5, 2,5, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 11,3, 10,9, 0,0, 0,4, 0,0,  , 13,1, 12,5, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 8,3, 1,6, 0,1, 6,4, 0,2,  , 12,0, 3,9, 1,4, 6,5, 0,2, Large, 10,5, 0,2, 0,0, 10,1, 0,1,  , 12,7, 4,1, 2,7, 5,5, 0,4, MPV, 3,6, 1,0, 0,2, 2,4, 0,0,  , 3,6, 2,2, 0,3, 1,1, 0,0, SUV, 59,0, 7,1, 0,1, 48,3, 3,5,  , 51,5, 20,5, 3,4, 24,7, 3,0,  , værdi, pct., 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 28,2, 4,7, 55,8, 11,3, 100,0, 41,8, 18,3, 26,2, 13,7, Mini, 2,7, 2,7, 0,0, 0,1, 0,0, 1,6, 1,5, 0,0, 0,1, 0,0, Small, 9,2, 8,8, 0,0, 0,3, 0,0, 9,9, 9,2, 0,3, 0,3, 0,0, Medium, 6,4, 2,6, 0,1, 3,1, 0,6, 9,7, 4,9, 1,5, 2,4, 0,9, Large, 8,8, 0,5, 0,2, 7,6, 0,5, 15,4, 5,0, 4,2, 4,9, 1,3, MPV, 2,6, 1,6, 0,2, 0,7, 0,1, 3,2, 1,2, 0,7, 1,2, 0,1, SUV, 63,7, 11,6, 0,7, 42,5, 8,9, 48,9, 17,9, 6,2, 15,1, 9,7, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt, 100,0, 16,1, 3,5, 74,2, 6,2,  , 100,0, 37,8, 13,7, 42,4, 6,2, Mini, 1,5, 1,4, 0,0, 0,0, 0,0,  , 1,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, Small, 6,3, 6,0, 0,0, 0,3, 0,0,  , 7,4, 6,9, 0,3, 0,2, 0,0, Medium, 7,0, 1,3, 0,1, 5,4, 0,2,  , 9,2, 3,1, 1,4, 4,6, 0,2, Large, 11,2, 0,3, 0,0, 10,7, 0,2,  , 17,4, 6,6, 3,6, 6,6, 0,5, MPV, 3,7, 0,8, 0,2, 2,6, 0,0,  , 3,3, 1,8, 0,5, 1,1, 0,0, SUV, 64,2, 6,0, 0,2, 53,3, 4,7,  , 53,0, 17,5, 4,7, 26,5, 4,3, Kilde: Egne beregninger, der ikke er i Statistikbanken., Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler, 4. marts 2025 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg), Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Beløbene viser den samlede sum, som ejerne har betalt for deres nye biler inklusive moms og afgifter mv. Leasingbiler indgår ikke i opgørelsen, da leasingtagerens/brugerens udgift i princippet er en lejeudgift og ikke en investering., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

10. juli 2024, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for landbrug 2023, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for landbrug, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49307

Nyt

NACE_13

I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse,

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/nace-13

Beskæftigelsen stiger for indvandrere fra ikke-vestlige lande

Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Jørn Korsbø Petersen på telefon 20 11 68 64 eller

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-12-beskaeftigelsen-stiger-for-indvandrere

Pressemeddelelse

Flest unge har set hadtale på internettet

nye publikation om it-anvendelse i befolkningen

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-15-flest-unge-har-set-hadtale-paa-internettet

Pressemeddelelse

17 pct. flere anmeldte overtrædelser af straffeloven i 2022

ny publikation fra Danmarks Statistik om kriminalitet i Danmark

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-14-sytten-pct-flere-anmeldte-overtraedelser-af-straffeloven-i-2022

Pressemeddelelse

Danske virksomheder er især optagede af de grønne verdensmål

Med publikationen "Erhvervslivet og verdensmålene", belyser Danmarks Statistik udviklingen siden 2010 i de danske virksomheders bidrag til verdensmålene

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-10-08-danske-virksomheder-er-isaer-optagede

Pressemeddelelse

Flere mindreårige begår kriminalitet

Har du spørgsmål til publikation er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen på

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-08-flere-mindreaarige-begaar-kriminalitet

Pressemeddelelse