Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2081 - 2090 af 2376

      Brud i familien fordobler risiko for uuddannede børn

      Når et barns forældre flytter hver til sit, fordobles risikoen for, at barnet ikke får anden uddannelse end grundskolen., 30. juni 2014 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Blandt de 18-årige i dag er det knap 40 pct., hvis forældre ikke længere bor sammen. Det kommer næppe bag på nogen, at det kan være en voldsom oplevelse for et barn, når mor og far ikke længere kan finde ud af det og vælger at gå hver til sit. Men at det fordobler sandsynligheden for, at barnet kun får en grundskoleuddannelse og på den måde også påvirkes langt ind i voksenlivet, kommer som en overraskelse for både seniorforsker i Rockwool Fonden Jens Bonke og Bente Boserup fra Børns Vilkår. , ”Jeg var godt klar over, at skilsmissebørnene har det vanskeligt, men jeg synes, tallene er meget markante. Det peger i retning af, at der skal gøres noget, så de børn også kan gennemføre en uddannelse uden at skulle stå så meget på tå, at de knækker,” siger Bente Boserup. , Som chef for børnetelefonen er hun dagligt i kontakt med både børn og forældre, der har det svært i forbindelse med brud i familien. , Tallene, der er fra Danmarks Statistik, tager udgangspunkt i de ”børn”, der blev født i 1980 – og som i dag altså er voksne. Knap 12 pct. af dem, hvis forældre stadig boede sammen, da barnet blev 18 år, har grundskolen som den højeste afsluttede uddannelse. Men for dem, hvis forældre var flyttet fra hinanden, inden barnet blev 18 år, er det 23 pct., der har grundskolen som den højeste uddannelse. Altså næsten dobbelt så mange. , Fakta:, Statistikken er opgjort på baggrund af 52.366 børn, der blev født i 1980. For alle gælder det, at de stadig er i den danske befolkning, og at begge forældre er kendt. 70 pct. af børnenes forældre boede på samme adresse, da barnet fyldte 18 år – dvs. at 30 pct. af børnene havde forældre, der var gået fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år., Uddannelsesniveauet er opgjort på baggrund af den højeste afsluttede uddannelse. Den af forældrene med den højeste afsluttede uddannelse repræsenterer forældrenes uddannelsesniveau. På opgørelsestidspunktet var ”børnene” fyldt 32 år., Se alle data , her, Børnenes uddannelse stiger i takt med forældrenes , Det er imidlertid værd at bemærke, at tidligere undersøgelser har vist, at forældrenes uddannelsesniveau spiller ind på børnenes uddannelse. De konkrete tal viser, at der er flere skilsmisser blandt par med korte uddannelser end blandt par med lange uddannelser. , 37 pct. af de forældrepar, der højest havde en grundskoleuddannelse, gik fra hinanden, inden barnet fyldte 18 år, mens det samme kun gjaldt 28 pct. af de forældrepar, der havde en videregående uddannelse. Derfor kunne ovenstående også godt ende med at blive historien om, at forældrenes uddannelse smitter af på børnenes, og at det også er i gruppen af lavt uddannede, der er flest skilsmisser. , For at tage højde for det har Danmarks Statistik opdelt børnene fra 1980 i grupper efter forældrenes uddannelsesniveau. Og her er tendensen den samme. , Vi starter med at se på gruppen af børn, hvor den højeste uddannelse blandt forældrene er grundskolen. Her er det 24 pct. af de børn, hvis forældre stadig var sammen, da barnet fyldte 18 år, der også kun selv har grundskoleuddannelse. For dem, hvor forældrene ikke blev sammen, er det 40 pct. Igen næsten en fordobling. , For den næste gruppe, hvor en eller begge forældre har en erhvervsuddannelse som den højeste uddannelse, er de tilsvarende andele 12 pct. og 24 pct. Den sidste gruppe er børn, hvis forældre har gennemført en videregående uddannelse. Her er andelene 6 pct. og 13 pct. , Andelen af ”børn” med grundskole som højeste uddannelse fordelt på om forældrene bor sammen og forældrenes højeste uddannelse, ”På trods af niveauforskellene ser det ud til, at det er samme forhold, der gælder for alle grupper. Hvis forældrene bliver sammen halverer det risikoen for, at barnet ikke får en uddannelse,” siger Jens Bonke, og fortsætter: , ”Det er formentligt heller ikke ligegyldigt, hvornår i barndommen forældrene går fra hinanden, men så markante tal som disse, kan ikke bortforklares.” , Logistik og konflikter skygger for læring , Mai Heide Ottosen, seniorforsker og programleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), mener primært, tallene afspejler, at de enlige forældre har mindre tid til rådighed i forhold til at hjælpe barnet med skolearbejdet. , ”Jeg vil ikke udelukke, at der også er andre forklaringer, men den mest indlysende forklaring er, at det betyder noget, om der er to eller fire hænder i hjemmet til at hjælpe barnet,” siger hun. , Jens Bonke fra Rockwool Fonden peger på, at et brud mellem mor og far kan være en ret dramatisk hændelse, som betyder, at barnet kan have svært ved at koncentrere sig i skolen, hvorfor det får negativ indflydelse på læringen. , Når børn ringer til børnetelefonen og taler skilsmisse, er det begge problemer, Bente Boserup støder på. , ”For nogle børn er det det helt lavpraktiske, som ikke fungere. Det kan være, hvis forældrene ikke kan finde ud af at koordinere lektiehjælp, at få rigtige bøger med osv. Andre er så fyldt op og optaget af det derhjemme, at de ikke kan koncentrere sig, og derfor får de svært ved at følge med,” siger hun. , Bente Boserup understreger, at det er vigtigt at holde for øje, at problemerne ikke kun gælder de børn, hvis forældre står midt i en skilsmisse. Også de børn, hvor et brud ligger langt tilbage, er ofte påvirket, hvad enten det er i forhold til det lavpraktiske eller konflikter mellem forældrene. , Løsningen ligger ikke lige for , Men hvordan løser man så problemet, så forældrenes skilsmisse ikke spiller afgørende ind på barnets uddannelse? Mai Heide Ottosen har umiddelbart svært ved at se, at det helt lader sig gøre: , ”Det kyniske svar er, at det er en af omkostningerne med de meget liberale familiemønstre, vi har i Danmark. Det har konsekvenser for børnene,” siger hun. , Både Jens Bonke og Bente Boserup peger på, at en del af løsningen ligger på skolerne. , ”Jeg tror, at daginstitutioner og skoler er blevet mere opmærksomme på problemet. Noget relativt nyt er positiv omtale i forhold til andre familiemønstre, og det kan måske gøre det nemmere for barnet at håndtere,” siger Jens Bonke. , Men når det er sagt, tror han ikke på, at problemet helt kan fjernes. , ”At fjerne uligheden ville kræve, at alle eller ingen blev skilt,” siger han. , Bente Boserup kender også til flere skoler, der har tiltag særligt for skilsmissebørn – fx skilsmissegrupper uden for undervisningstiden. Men det er ikke tilstrækkeligt, for det er i klasseværelset, problemet skal håndteres bedre. Som det ser ud i dag indgår det ikke som en del af undervisningen på læreruddannelsen, hvordan man professionelt håndterer de problemer, mange skilsmissebørn har. Den viden skal lærerne selv opsøge. , ”Vi udklækker 25.000 til 30.000 skilsmissebørn årligt, så det er en viden, der er brug for, og de lærere, jeg møder, efterspørger den. Der er nogle andre familieformer i dag end for 50 år siden. Det burde også afspejles i uddannelsen,” siger hun. , Danmarks lærerforening kalder forslaget for sympatisk. Alligevel er specifikke forløb i håndtering af skilsmissebørn ikke på tegnebrættet, da man hellere vil have en bredere tilgang og se på hvilke fællesnævnere, der er for børn i krise. Hvor meget krisehåndteringen indgår i undervisningen af de kommende lærere varierer mellem uddannelsesstederne, da der ikke findes nogle overordnede krav.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-06-30-brudte-familier-og-uddannelse

      Bag tallene

      Mænd og kvinder har forskellige tilgange til investeringer i aktier

      Foruden pensionsopsparingerne er det lidt mere end hver femte person i Danmark, som ejede aktier i 2019. Generelt er andelen af mænd som har aktier lidt højere, end det er tilfældet for kvinder. Det er især personer over 40 år, der ejer aktier, og de store aktieformuer er koncentreret hos få personer., 18. marts 2021 kl. 7:30 , Af , Presse, Nogle mennesker sætter alle deres ekstra penge ind på en konto i banken, mens andre vælger at investere dem. Én af de måder, man kan investere sine penge på, er ved at købe aktier. Enten ved at købe aktier i enkelte virksomheder eller ved at købe ejerandele i investeringsforeninger. Danmarks Statistiks nyeste data om aktieejerskab stammer fra formuestatistikken, der senest er opgjort pr. 31. december 2019. En særkørsel af disse data viser, at da havde 21 procent af den danske befolkning aktier.  Andelen af mænd, der har aktier, er på 23 procent, og det er en smule mere, end det er tilfældet for kvinder, hvor andelen er 20 procent. Hvis man ser på, hvordan mænd og kvinder har deres aktier, gælder det, at lige under 10 procent af både mænd og kvinder har aktier igennem en investeringsforening. Når det kommer til ejerskab af individuelle aktier, er der en større forskel mellem kønnene. Lige under 18 procent af mændene har aktier på denne vis, mens det er tilfældet for 14 procent af kvinderne i 2019.,  , Faktaboks om opgørelsen af aktieejerskab, I denne opgørelse er der kun set på personernes private og direkte ejerskab af børsnoterede aktier i depot, enten som individuelle aktier i specifikke virksomheder eller igennem investeringsforeninger. Aktieejerskab igennem for eksempel pensionsopsparinger indgår således ikke. Danmarks Statistik har ikke data om, hvordan de enkelte pensionsformuer er investeret., De private pensionsformuer, hvoraf en del også er investeret i aktier, er mere end 10 gange større end aktieformuerne. Mænd har gennemsnitligt også større pensionsformuer end kvinder, om end , forskellene mellem kønnene her er lidt mindre, , end de er på aktieformuerne. , Herudover har mange selvstændige og ejere af familievirksomheder unoterede aktier. Disse handles ikke på børserne, så værdien af de enkelte aktiebesiddelser er således ukendt, og indgår derfor heller ikke i denne opgørelse., ”Generelt er der større risikospredning, når man har aktier igennem en investeringsforening. Da andelen af mænd, der har enkeltstående aktier i deres private aktieinvesteringer, er større end andelen af kvinder med enkeltstående aktier, antyder data, at mænd overordnet er lidt mere risikovillige i deres investeringer, end det er tilfældet for kvinder,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Opgørelsen viser dog også, at der ikke er stor forskel mellem kønnene, når man ser på andelene, der ejer enkeltstående aktier og/eller aktier igennem en investeringsforening. Mænd har dog generelt flere penge stående i aktier, end det er tilfældet for kvinder”., I , formuestatistikken, kan man se, at 24 pct. af mænds og 18 pct. af kvinders finansielle formue er investeret i individuelle aktier. Dette skyldes, at mænd også gennemsnitligt investerer større beløb i individuelle aktier end kvinder., Mænd har større aktieformuer, Selvom der kun er nogle få procentpoint til forskel på andelene af mænd og kvinder, der har private aktieinvesteringer, er der generelt væsentlige kønsforskelle på den gennemsnitlige aktieformue. Målt i kroner og ører stiger forskellen mellem mænd og kvinders gennemsnitlige aktieformuer med alderen. Det sker nogenlunde i takt med, at aktieformuerne bliver større. Ser man på fordelingen i procent, udgør kvindernes gennemsnitlige aktieformue i alle aldersgrupper over 30 år mellem 60 og 70 procent af mændenes. , Befolkningsdata, viser, at der er flere ældre kvinder end mænd i befolkningen, og denne forskel bliver kun større med alderen. Det er relevant, fordi det er de ældste aldersgrupper, som har de højeste aktieformuer. Den større andel af kvinder i disse aldersgrupper trækker kvinders generelle gennemsnitlige aktie formue op, således, at kvindernes aktieformue gennemsnitligt udgør 74 procent af mændenes, hvilket gør de samlede kønsforskelle mindre. , ”Det er vigtigt at have for øje, at der er tale om gennemsnit. Der er meget stor variation inden for grupperne. Overordnet set kan vi dog konstatere, at kvinderne har en markant mindre gennemsnitlig aktieformue, end det er tilfældet for mændene,” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter: , ”Ser man på totalen, ser forskellen ikke så stor ud, men det skyldes, at der er relativt mange kvinder i de ældre aldersgrupper, når man sammenligner med mændene. Deres formuer tilføjer meget til kvindernes total og er med til at udligne forskellen”.  , Få personer trækker den gennemsnitlige aktieformue op, Når man betragter den gennemsnitlige aktieformue i 2019 på tværs af kønnene, kan det give en fornemmelse af, at der er mange danskere med relativt store formuer i privatinvesterede aktier. Dette er ikke tilfældet og viser, at gennemsnit nogle gange skal tolkes med forsigtighed. Gennemsnitsbeløb kan nemlig afvige betydeligt fra det typiske beløb, når relativt få personer trækker et gennemsnit meget op eller ned. Dette kan illustreres ved at bruge den såkaldte median, som er den midterste værdi, når formuerne er sorteret fra mindst til størst. Eller med andre ord den værdi, hvor halvdelen af populationen har en formue, der er mindre og den anden halvdel har mere., Kigger man nærmere på de danske aktieformuer fordelt på aldersgrupper, viser det sig, at der er stor forskel på de gennemsnitlige aktieformuer og medianen, ”Når man har sådanne forskelle, skyldes det oftest, at der er meget store aktieformuer, der trækker voldsomt i gennemsnitsværdierne. Da man kan se, at de gennemsnitlige aktieformuer ligger meget højere end medianværdierne, vil det sige, at der er et færre antal personer med meget store aktieformuer, der trækker gennemsnittene op.” forklarer Jarl Quitzau og fortsætter:, ”Det er ikke sådan, at der er en masse personer mellem 70 og 74 år med aktieformuer på mere end 930.000 kr. som er gennemsnittet. Faktisk har halvdelen af alle aktieejere i gruppen en aktieformue på under 128.000 kr.”, Folk begynder først sent at lave private aktieinvesteringer  , Aktier er generelt en investering for de midaldrende og ældre danskere. Selvom der er børn og unge, der har private aktieinvesteringer, så er det først for alvor fra 40 år og frem, at der sker en stigning i andelen, der har private aktieinvesteringer – ud over de pensionsmidler, som er investeret i aktier. Andelen af personer, som ejer aktier, er 15 pct. for 35-39-årige og stiger jævnt til over 40 pct., når man betragter de 75-årige., ”Man må antage, at børn og helt unge med private aktieinvesteringer nok i vid udstrækning har dem, fordi deres familie har investeret i deres navn. En stor del af aktieinvesteringerne i disse grupper er altså ikke nødvendigvis bevidste for ejeren af aktierne.”, ”For grupperne mellem 15 og 40 år er andelene meget ens (henholdsvis 13 og 19 procent), hvilket indikerer, at få investerer i aktier i etableringsårene mellem 20 og 40 år. Dette hænger sandsynligvis sammen med, at ekstra penge i denne del af livet i stedet bliver investeret i andre goder fx hus og bil,” siger chefkonsulent Jarl Quitzau., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent Jarl Quitzau og praktikant Christian Schmidt Röttig, der også har leveret data til artiklen. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39 17 35 94.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-18-Maend-og-kvinder-har-forskellige-tilgange-til-investering-i-aktier

      Bag tallene

      BNP revisioner - hvad kan der gøres?

      Ingen, der er interesseret i dansk økonomi, kan have overset, at Danmarks Statistik for et par uger siden udsendte reviderede nationalregnskabstal for 2015, 2016 og 2017. Den efterfølgende diskussion har i høj grad gået på, om de foreløbige tal egentlig kan bruges til noget givet tendensen til efterfølgende revisioner. Det er derfor nok værd at give lidt perspektiv på diskussionen., 28. november 2018 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Et udgangspunkt er, at nationalregnskaberne repræsenterer det eneste rammeværk, vi har for at præsentere et holistisk og sammenhængende billede af dansk økonomi. Der er et hav af individuelle og partielle økonomiske indikatorer, som ganske ofte peger lidt i forskellige retninger. Nationalregnskabet tvinger de forskellige indikatorer ind i et fast rammeværk. Det betyder selvfølgelig, at der er usikkerhed på oplysningerne i Nationalregnskabet, specielt i de tidlige udgaver, hvor kun et begrænset antal indikatorer kendes og ofte kun på et summarisk niveau., Hurtige tal er nødvendige, men foreløbige, Skulle vi så ikke bare vente med at offentliggøre tallene, til vi har mere fast grund under fødderne? Bortset fra at internationale forpligtelser umuliggør dette, er det klart, at der faktisk er en efterspørgsel efter det sammenhængende billede, som nationalregnskabet giver - også på et tidligt stadie. Nationalregnskabet er nødvendigt som en referenceramme - også for en helt legitim diskussion om uenigheder vedrørende specifikke elementer i tallene. Havde vi ikke nationalregnskabet, ville vi formentlig hurtigt få en diskussion, som ikke respekterede de mest elementære aritmetiske begrænsninger, som for eksempel at det samlede udbud skal modsvare den samlede efterspørgsel., Danmarks Statistik er derfor henvist til at arbejde på at kommunikere den usikkerhed, der naturligt er omkring de foreløbige tal, samtidig med at vi må prøve at gøre de foreløbige tal så gode som muligt. Har vi været gode nok til at kommunikere usikkerheden? Vi har konsekvent skrevet om den, hver gang vi har offentliggjort tallene. Men vi må jo nok også konstatere, at budskabet ikke har været tilstrækkeligt klart, hvis tallene efterfølgende er blevet videreformidlet af andre eller brugt uden hensyn til de forbehold, usikkerheden kræver., Afdækning af systematiske mønstre i gang, Det er også klart, at det ville være godt, om de foreløbige tal lå tættere på de endelige tal. Specielt er det bekymrende, at de foreløbige tal for BNP-væksten de seneste år har ligget systematisk lavere end for de endelige tal eller senere revisioner af de foreløbige tal. Det er derfor vigtigt at forstå, hvorfor der er afvigelser, og hvorvidt der er noget systematisk mønster bag afvigelserne. Hvis vi kan finde en systematik, kan vi forhåbentlig også gøre noget ved det., Vi har derfor igangsat et analysearbejde for at afdække, om der er systematiske mønstre. Det er sværere end det lyder, fordi der er flere forskellige årsager til, at de foreløbige tal afviger fra de endelige. For eksempel er den ovennævnte tendens til skævhed i de foreløbige tal i de senere år i høj grad et resultat af engangseffekter, som desværre alle har peget i samme retning. En af dem er specielt frustrerende, fordi den handlede om, at vi måtte rette en tidligere fejl i offentligt ejede selskabers bygge- og anlægsinvesteringer. Den korrektion stod for en meget stor del af opjusteringen af væksten i 2015., Det var også en engangseffekt, da vi for to år siden indregnede nye og bedre tal for danske virksomheders aktiviteter i udlandet. Der var tale om en situation, hvor virkeligheden havde ændret sig med danske virksomheders globalisering, og hvor vores dataindsamling derfor var nødt til at blive ændret for at fange de nye mønstre., Og samtidig gennemførte vi en ret betydelig revision i realvæksten i det individuelle offentlige forbrug. Kravet om at opgøre denne vækst fra outputsiden kom ind med de seneste internationale standarder for nationalregnskaber og indebærer bl.a., at vi nu opgør sygehusenes produktion helt ned på enkelte diagnose kategorier, og det var metoden i denne opgørelse vi var nødt til at ændre på for at få mere retvisende tal. , Endelig har sjældne, men betydelige ændringer i tallene haft at gøre med ændringer i de internationale nationalregnskabsstandarder., Hvis vi vil identificere en systematik i revisionen af vores tal fra de foreløbige til de endelige udgaver, er vi nødt til at filtrere disse og andre engangsindflydelser ud af tallene. Om der så vil være et systematisk mønster i det, som bliver tilbage, vil vise sig., Ny tiltag skal reducere støj, Udover arbejdet med at finde en systematik gør vi også andre indsatser for at reducere “støjen” i de foreløbige tal i forhold til de endelige. Vi er for eksempel i gang med at ændre vores dataindsamling fra de store virksomheder, som afgiver oplysninger til mange statistikker. Lejlighedsvist er der betydelig modstrid mellem virksomhedernes opgivelser til de forskellige statistikker, der fungerer som input til nationalregnskabet. For at fange sådanne modstridende opgivelser er vi i gang med at omorganisere dataindhentningen, så vi på et tidligt tidspunkt konfronterer de forskellige opgørelser fra en enkelt virksomhed med hinanden for at kunne få tallene korrigeret tidligt i processen., Også for at reducere “støjen” i de foreløbige tal er vi i gang med at konstruere en indikator for offentligt ejede virksomheders investeringer, fx investeringer i energisektoren, baseret på offentligt tilgængeligt materiale. Disse investeringer består typisk af nogle meget store klumper, som kan skabe søgang i væksttallene., Vi prøver naturligvis også hele tiden at lære af de erfaringer, som vores internationale kolleger har gjort. En del lande oplever udfordringer, som minder om vores, og derfor er nationalregnskabet også i andre lande genstand for diskussion., Er det blevet sværere?, Dette giver anledning til en mere generel og konceptuel overvejelse. Nemlig om en kombination af ambitioner i den statistiske profession og store ændringer i vores omverden betyder, at vores tal, evner og rammeværk har svært ved at følge med. Tre eksempler:, Som nævnt ovenfor opgør vi nu en realvækst i output af individualiseret offentligt forbrug. Det sker for at kunne indregne produktivitetsvæksten i denne del af det offentlige forbrug i BNP. Men samtidig er beregningen ganske kompliceret, og det er kun på nogle områder, at vi kan indregne produktivitetsvæksten. Så om det egentlig har gjort tallene nemmere at fortolke, er noget uklart. Den tidligere simple regneregel gik ud på, at der ikke var nogen produktivitetsvækst i offentligt forbrug - det vidste alle var forkert, men det var nemt at forstå., Immaterielle aktiver spiller en langt større rolle i økonomierne end tidligere, hvilket i øvrigt også har medvirket til at de internationale nationalregnskabsstandarder nu behandler investeringerne i immaterielle aktiver på linje med investeringer i fysiske aktiver. Men immaterielle aktiver er nemme at handle, inklusive fra et land til et andet. Når det sker, flytter den produktion som svarer til aflønningen af det immaterielle aktiv med. Immaterielle aktiver kan også udnyttes på tværs af landegrænser, hvorved aflønningen indgår i ejerlandets eksport. Det var et fænomen af den sidste type, der skabte det mærkelige mønster i økonomisk vækst gennem første halvdel af 2017. Vi ved stadig ikke, hvordan den pågældende betaling for brug af et danskejet patent egentlig bør fordeles over tid, så det eneste, vi kan sige med sikkerhed, er, at vi på et tidspunkt kommer til at ændre på tallene. Så selv om tallene er rigtigt opgjort kan de nogen gange være svære at fortolke., Et yderligere eksempel vedrører den internationale samhandel, som aldrig krydser den danske grænse. Den betyder rigtig meget nu om dage i modsætning til tidligere, hvor det ikke betød så meget, at nationalregnskaberne er baseret på et ejerskabsprincip og ikke et territorialprincip. Men for ganske mange af nationalregnskabets brugere indebærer dette nok en fortolkningsmæssig udfordring, fordi de er vant til at tænke på BNP som noget, der er produceret indenfor landets grænser. , Vi kan ikke gøre så meget ved nogen af disse punkter, selv hvis vi ville, fordi vi er bundet af internationale konventioner og lever i den verden vi gør. Men de understreger kompleksiteten i nationalregnskabet og den kommunikationsudfordring, det er at skabe forståelse for, hvorfor tallene ser ud, som de gør. , Så kære bruger af tallene, I kan have tillid til, at vi gør vores yderste for at undgå fejl og arbejder for at opgøre de foreløbige tal på en måde, der fører til så få og små revisioner som muligt. Men i anvendelsen af tallene kan man ikke komme bort fra, at de er usikre. Derfor er det altid fornuftigt at se på en bred palet af indikatorer, hvis man vil danne sig et billede af, hvordan det går i dansk økonomi. Samtidig skal man have for øje, at tallene altid vil reflektere nogle konceptuelle valg, som ræsonable mennesker kan have forskellige synspunkter på. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2018/2018-11-28-bnp-revisioner-hvad-kan-der-goeres

      Rigsstatistikerens klumme

      Det er typisk dansk!

      Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

      Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillings­virksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

      Bag tallene

      18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

      Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 28. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger. , I 2019 flyttede knap 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 31 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år. , For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2019 til 31. oktober 2019., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.   , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 7.300 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 41 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.800 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.200 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne. , Afstande er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes. , Det betyder, at ved ca. 2.900 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til Aarhus, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2019, var Aarhus Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Københavns Kommune. , Således flyttede knap 4.100 studerende til Aarhus Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Københavns Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2019. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner. , Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2019 var Aalborg med rundt regnet 2.100 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne. , Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Flest tager til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i plus eller minus, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget. , Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.200 kommende studerende på videregående uddannelser i 2019, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne. , Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” , i Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2019. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra kommunerne end til kommunerne., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner. , Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. , Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor lidt over 2.800 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske provinskommuner, som mistede knap 2.200 studerende, efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af oplandskommunerne, hvor knap 2.100 studerende netto endte med at forlade kommunerne. , Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.600 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 59 pct. af alle flytningerne omkring studiestart. , ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen. , ”Fx har knap 7.300 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.”  , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Mikkel  Jonasson Pedersen på , MPS@dst.dk, tlf. 39173752., Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2019,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 5.869, 1.026, 572, 2.287, 8.202, Nettotilflytning, 1.865 , -2.812 , -2.070 , -2.155 , 5.172 ,  , Tabel: Hvor flytter de studerende fra og til fordelt på kommunetyper i pct. 2019,  ,  , Flytter til hovedstadskommuner, Flytter til landkommuner, Flytter til oplandskommuner, Flytter til provinsbykommuner, Flytter til storbykommuner, Flytter fra hovedstadskommuner, 50, 11, 10, 10, 8, Flytter fra landkommuner, 13, 54, 17, 18, 25, Flytter fra oplandskommuner, 13, 10, 47, 14, 15, Flytter fra provinsbykommuner, 16, 14, 16, 49, 26, Flytter fra storbykommuner, 8, 11, 10, 9, 27,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-28-18000-studerende-flytter-ved-deres-studiestart-paa-videregaaende-uddannelser

      Bag tallene

      Virksomhederne i store dele af Europa melder i stigende grad om mangel på arbejdskraft

      Herhjemme melder stadigt flere virksomheder om produktionsbegrænsninger på grund af mangel på arbejdskraft. Andre steder i Europa har virksomhederne endnu større problemer med at finde nye medarbejdere. , 14. juni 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ligesom i Danmark melder flere og flere virksomheder i store dele af Europa om mangel på arbejdskraft, viser tal fra , EU-kommissionen, ., Virksomhederne er i opgørelsen inddelt i tre branchegrupper, og inden for alle tre områder er andelen af virksomheder i EU, som har svært ved at rekruttere medarbejdere, steget i løbet af de seneste fem år., Inden for bygge- og anlæg er andelen, som mangler arbejdskraft, steget fra 4 pct. i april 2013 til 20 pct. i april i år. I industrien er andelen steget fra 6 pct. til 19 pct. på fem år, mens den inden for serviceerhvervene er steget fra 6 til 22 pct. i april 2018. , ”Hvis virksomhederne andre steder i EU ligesom de danske har problemer med at skaffe arbejdskraft, kan det alt andet lige også betyde at danske virksomheder får sværere ved at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande”, siger specialkonsulent fra Danmarks Statistik, Erik Slentø., I Danmark meldte 23 pct. af virksomhederne inden for bygge og anlæg, 15 pct. i serviceerhverv og 10 pct. inden for industrien om mangel på arbejdskraft i april 2018. Også her er , tallene inden for alle tre områder steget de seneste fem år, ., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren kan afvige lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, ., Mangel på arbejdskraft, Andelen af virksomhederne som oplever mangel på arbejdskraft undersøges i Danmarks Statistiks , konjunkturbarometre, . Barometrene bygger på kvalitative spørgeskemaundersøgelser af bl.a. virksomhedernes oplevelse af faktorer, der begrænser produktionen – én af dem er mangel på arbejdskraft. Årsagen til manglen på arbejdskraft er dog ikke nærmere specificeret i barometrene, hvorfor det med Danmarks Statistiks undersøgelse ikke kan afgøres, om virksomhederne mangler arbejdskraft generelt, eller om de kun har svært ved at finde kvalificeret arbejdskraft til mere specialiserede stillinger. Det kan heller ikke afgøres, hvilken betydning det har for virksomhedens drift., Polen, Sverige og Tyskland, Nogle steder i Europa har virksomhederne sværere ved at finde nye medarbejdere end i Danmark. I Polen svarede knap halvdelen af virksomhederne i april 2018 inden for både bygge og anlæg (45 pct.) og industri (46 pct.), at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhverv manglede 27 pct. arbejdskraft., I vores nabolande, Sverige og Tyskland, varierer situationen mellem de tre branchegrupper. I Sverige meddelte halvdelen (47 pct.) af virksomhederne i bygge og anlæg i april 2018, at de manglede arbejdskraft. Inden for serviceerhvervene havde 37 pct. af virksomhederne problemer med at rekruttere. I Tyskland er problemerne mindre end i Sverige, når det gælder bygge og anlæg. Til gengæld rapporterede henholdsvis 33 pct. og 27 pct. af virksomhederne inden for serviceerhverv og industrien i april 2018, at der manglede arbejdskraft., Anm.: Tallene er vægtet efter virksomhedernes størrelse og udglattet, hvorfor nogle datapunkter i figuren afviger lidt fra tallene i teksten. Kilde: , Danmarks Statistik, og , EU-kommissionen, , hvor der også kan findes tal for andre europæiske lande., Ledige hænder i Sydeuropa, I Spanien og Italien er manglen på arbejdskraft begrænset. I Spanien svarede under 10 pct. af virksomheder inden for hver af de tre branchegrupper i april 2018, at de har produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. I Italien er tallene for industri og bygge og anlæg under 2 pct. og under 5 pct. for serviceerhverv. Tallene for Spanien og Italien har ligget nogenlunde stabilt siden finanskrisen., Flest ledige stillinger i Tyskland – få i Polen, Mangel på arbejdskraft viser sig som flere ledige stillinger. Således er andelen af stillinger, som bliver slået op, relativt lille i Italien og Spanien, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne også er lav. Tilsvarende er andelen af ledige stillinger højere i Sverige og Tyskland, hvor manglen på arbejdskraft er større. Der er også en tendens til, at andelen af ledige stillinger er steget i løbet af 2017, hvor manglen på arbejdskraft er steget, viser tal fra , Eurostat, ., Der er dog forskelle på relationen mellem mangel på arbejdskraft og andelen af stillinger, som er slået op. I Polen, hvor manglen på arbejdskraft ifølge virksomhederne er relativt høj, er andelen af ledige stillinger på et relativt lavt niveau. Inden for industrien meddelte 47 pct. af virksomhederne, at de manglede arbejdskraft ved indgangen til 1. kvartal 2018, hvor antallet af ledige stillinger på det tidspunkt alene svarede til 1,1 pct. (4. kvartal 2017) af alle besatte og ledige stillinger. Andelen af ledige stillinger i Polen er dermed på niveau med Frankrig og Italien, der angiver en noget lavere mangel på arbejdskraft, med Italien helt nede på 1 pct. af virksomhederne. Billedet går igen inden for serviceerhverv, mens ledige stillinger inden for bygge og anlæg i Polen er højere og med sine 2,3 pct. omkring EU’s gennemsnit på 2,5 pct., Tyskland har den højeste andel af ledige stillinger blandt de udvalgte lande i alle tre brancher. Inden for bygge og anlæg svarede antallet af ledige stillinger til 4,1 pct. af alle stillinger i 4. kvartal 2017. Til sammenligning manglede 13 pct. af virksomhederne arbejdskraft på det tidspunkt., Andelen af ledige stillinger i de tre brancher i Danmark lå i 4. kvartal 2017 mellem 1,4 og 2,2 pct., hvilket placerer Danmark nogenlunde midt i feltet blandt de udvalgte lande. I Danmark er andelen af ledige stillinger steget de seneste år, samtidig med at arbejdsløsheden er faldet, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: , Eurostat, og , EU-Kommissionen, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Erik Slentø. Han kan kontaktes på 39 17 30 88 eller , esl@dst.dk, ., Har du spørgsmål vedrørende tal for ledige stillinger kan afdelingsleder, Henriette Sussi Rosenstrøm, kontaktes på 39 17 34 44 eller , hro@dst.dk, ., Om sammenligning af ledige stillinger og mangel på arbejdskraft, Hovedbranchegrupperne i konjunkturbarometrene og ledige stillinger er identiske for industri og for bygge og anlæg. For serviceerhverv er der forskel. For at kunne sammenligne her, er der ud fra brancherne i ledige stillinger sammensat en servicebranche, der svarer til konjunkturbarometerets serviceerhverv, hvilket omfatter branchekoderne H-S. Dog dækkes kun H-N for Danmarks vedkommende, som ikke har tal for det offentlige og kulturrelaterede servicebrancher (O-S). For alle tre hovedbrancher gælder det, at Frankrig kun opgør ledige stillinger for virksomheder med over 10 ansatte, mens øvrige landes tal dækker samtlige virksomheder. I begyndelsen af artiklen refereres der til data for arbejdskraftmangel pr. april 2018. Ved sammenligningen længere nede i artiklen er der valgt seneste tal for ledige stillinger pr. 4. kvartal 2017, som sættes over for tal for mangel på arbejdskraft pr. januar 2018 (1. kvartal 2018). Tallene er ikke sæsonkorrigerede, hvorfor tallene for bygge og anlæg ligger lavere på dette tidspunkt af året end i sommerhalvåret.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-13-virksomhederne-i-store-dele-af-europa-melder-i-stigende-grad-om-mangel-paa-arbejdskraft

      Bag tallene

      Hvor stramt er arbejdsmarkedet?

      Overordnet set har beskæftigelsen været stigende og ledigheden faldende siden 2013. Det har i stigende grad rejst spørgsmålet om, hvor stramt arbejdsmarkedet egentlig er, og om vi løber en risiko for, at inflationen stiger mere, end vi bryder os om. Svaret på det spørgsmål har betydning for, hvor stram finanspolitikken bør være og måske også for behovet for reformer, der kan øge arbejdsudbuddet., 20. april 2017 kl. 11:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Statistikkerne skal holdes op mod supplerende viden, Når man i den politiske debat fokuserer på arbejdsmarkedets stramhedsgrad, er det selvfølgelig ikke, fordi lav ledighed er noget dårligt. Men ledigheden kan blive så lav, at der kommer øget gang i inflationen og danske virksomheders konkurrenceevne dermed svækkes. Igen er det måske umiddelbart ikke nogen tragedie, når udgangspunktet er en god konjunktursituation og så stærk en konkurrenceposition som den danske - vi har enorme betalingsbalanceoverskud og nettoaktiverne på udlandet oversteg halvdelen af BNP ved udgangen af 2016 - men når sådan en proces først er i gang, kan den vise sig svær at standse igen., På den baggrund er det værd at kigge på ledighedsudviklingen målt ved Danmarks Statistiks forskellige indikatorer., To af indikatorerne - brutto- og nettoledigheden - er baseret på registeroplysninger om udbetaling af dagpenge og kontanthjælp.  De er i udgangspunktet mere statistikker over modtagelse af offentlige ydelser end statistikker over ledighed. Man kan sagtens være uden arbejde, søge arbejde, og være til rådighed for et job (den internationale definition på arbejdsløshed) uden at optræde i registerledigheden. Det gælder for eksempel mange studenter, som modtager SU og samtidig ønsker et deltidsjob ved siden af, eller andre jobsøgende der ikke har ret til dagpenge eller kontanthjælp. I tidligere tider var det nok heller ikke alle, der modtog dagpenge, der var lige meget til rådighed for et job - her er der dog over tid sket betydelige opstramninger., Når de to serier for registerledighed normalt får mest opmærksomhed skyldes det nok, at tallene typisk er ganske sikre. Hertil kommer, at de giver et mål for volumen af ledighed - i den forstand at de korrigerer for, om folk er fuldtids- eller deltidsledige. Arbejdsmarkedet er jo meget strammere, hvis alle de ledige ønsker deltidsbeskæftigelse, end hvis de ønsker fuldtidsbeskæftigelse - i den sidste situation er der mange flere timer at hente fra de ledige., Siden midten af 2016 er bruttoledigheden steget svagt, mens nettoledigheden nærmest har bevæget sig sidelæns (figur 1). Det kan virke overraskende i en periode med pæn vækst i BNP og beskæftigelse. Det skal nok heller ikke tolkes sådan, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Baggrunden for udviklingen i de to registerbaserede ledighedsindikatorer er bl.a., at kommunerne har ændret registreringspraksis for modtagere af integrationsydelse, så de nu i udgangspunktet registreres som jobparate. Det er formentligt et rimeligt gæt, at de personer, der på denne baggrund indregnes blandt de brutto- og nettoledige, ikke har den helt store indflydelse på løndannelsen. Så stigningen i bruttoledigheden siden midten af sidste år kan ikke umiddelbart tages som udtryk for, at arbejdsmarkedet er blevet mindre stramt. Og i stedet for at være konstant havde nettoledigheden formentlig været faldende, hvis der blev korrigeret for den ændrede registreringspraksis., Figur 1. Bruttoledigheden, nettoledigheden og AKU-ledigheden, sæsonkorrigeret, Den forskellige udvikling i brutto- og nettoledigheden afspejler et øget antal ledige i aktivering. Der har historisk været en lang debat blandt (ikke mindst svenske) økonomer om, hvorvidt aktivering af de ledige medførte øget lønpres, eller de aktiverede fortsat holdt lige så meget igen på lønningerne som de åbent ledige, der måles i nettoledigheden. Konklusionen svæver lidt, men argumentet rokker yderligere ved at bruge stigningen i bruttoledigheden som indikation for udviklingen i arbejdsmarkedets stramhedsgrad. , Men hvad så med den tredje indikator, AKU-ledigheden? Den er baseret på at spørge en stikprøve af folk, om de opfylder de internationale kriterier for ledighed, og er generelt mere ustabil. Ikke desto mindre er den også steget siden foråret 2016. Stigningen var koncentreret omkring 2. og 3. kvartal og berørte studenter og såkaldte ”øvrige ledige”. Ledigheden faldt derimod fortsat for modtagere af dagpenge og kontanthjælp. Det viser de detaljerede AKU-tal, som kun offentliggøres på kvartalsbasis på grund af den månedlige stikprøves begrænsede størrelse. Det var altså grupper, der ofte udbyder få timer og normalt ikke betragtes som arbejdsmarkedets kernetropper eller udslagsgivende for løndannelsen, der oplevede en ledighedsstigning. Alt i alt modsiger udviklingen i AKU-ledigheden altså ikke rigtig fornemmelsen af en fortsat tilstramning på arbejdsmarkedet. , Det er også en konklusion, som er i overensstemmelse med virksomhedernes udsagn omkring stigende mangel på arbejdskraft i Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, hvor andelen af virksomheder, der oplever arbejdskraftmangel som en begrænsning, er stigende i mange brancher (, se Bag Tallene, 1. marts 2017, ). Andelen af ledige stillinger i den private sektor er også steget de senere år - og specielt siden midten af 2015. , Hvad er det bedste mål for stramhed?, Diskussionen omkring ledighedstallenes udvikling over det seneste års tid rører ved et mere generelt spørgsmål om, hvilket ledighedsbegreb der på den lange bane giver det bedste billede af stramhedsgraden på det danske arbejdsmarked. Svaret på det spørgsmål lettes ikke af, at det ledighedsniveau, som er foreneligt med en stabil inflationsudvikling, må antages at have ændret sig med årene. Det er sket både som resultat af konjunkturtilbageslag, hvor en stigning i ledigheden gradvist har fået et mere strukturelt præg, fordi nogle af de ledige efterhånden er kommet meget langt fra arbejdsmarkedet, og som følge af forskellige arbejdsmarkedsreformer med det formål at reducere den strukturelle ledighed., Ser man på tallenes udvikling (figur 2), er det slående, at AKU-ledigheden og nettoledigheden udviser helt forskellige trends. Tilbage i midten af 1990'erne oversteg nettoledigheden AKU-ledigheden, mens der i de seneste år har været en massiv forskel den anden vej rundt. Set over perioden siden midt-1990erne som helhed har AKU-ledigheden ikke udvist nogen særlig trend. Den langsigtede udvikling i ledigheden er altså massivt forskellig, om man kigger på nettoledighed eller AKU-ledighed (bruttoledigheden har vi kun tal for siden 2007). De to ledighedsbegreber tegner dermed næppe samme historie for arbejdsmarkedets stramhedsgrad (det ville i hvert fald kræve en tilsvarende forskellig opfattelse af udviklingen i strukturel ledighed). , Figur 2. Ledighedsudviklingen 1996-2016, 16-64-årige,  , Ser man på definitionerne bag tallene, har AKU-tallene hele tiden været baseret på den internationale definition af ledighed, omend en ændret opregningsmetode har hævet niveauet noget fra 2007.  En konsistent definition er umiddelbart et plus i forhold til sammenligninger over tid, men gør ikke automatisk AKU-ledigheden til det foretrukne mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad. Hvis, for eksempel, ønskerne om deltids- eller fuldtidsarbejde blandt de ledige ændrer sig over tid, kan det give en skævhed i AKU-ledigheden som et mål for stramhedsgraden af arbejdsmarkedet, fordi AKU-ledigheden måles i personer og ikke fuldtids-personer., Definitionerne bag nettoledigheden har omvendt ændret sig markant over tid - tænk blot på udviklingen i den maksimale dagpengeperiode, som er blevet forkortet adskillige gange. Hver gang har det haft den effekt, at nogle ledige er faldet ud af dagpengesystemet, og hvis de ikke i stedet modtager kontanthjælpsydelser (og vurderes jobparate), viser de sig ikke i tallene. Hvis de ledige, som er faldet ud af statistikken, fortsat har en indflydelse på løndannelsen, så kan nettoledigheden give et mere og mere skævt indtryk af arbejdsmarkedets stramhedsgrad.  Den kortere dagpengeperiode og andre reformer kan samtidig have reduceret tendensen til lønpres generelt og dermed også sænket den strukturelle ledighed, hvilket kan forstærke skævheden i den trendmæssigt faldende nettoledighed som et mål for arbejdsmarkedets stramhedsgrad., Til syvende og sidst er det et empirisk spørgsmål, hvilket ledighedsbegreb der bedst fanger arbejdsmarkedets stramhedsgrad og dermed bedst forklarer lønudviklingen. Man kan måske undre sig over, at det spørgsmål ikke har været genstand for mere analyse, end tilfældet har været. I regi af arbejdet med ADAM-modellen har Danmarks Statistik foretaget nogle begrænsede forsøg på at undersøge spørgsmålet. De pegede mest i retning af AKU-ledigheden som det bedste mål for stramhedsgrad, men var helt klart for begrænsede til at drage stærke konklusioner. Så hermed en opfordring til det fagøkonomiske miljø om at se lidt nøjere på dette emne. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2017/2017-04-20-hvor-stramt-er-arbejdsmarkedet

      Rigsstatistikerens klumme

      Varer fra Kina strømmer over grænsen

      Når du finder en flot skjorte eller en fin kjole i butikken, er den med stor sandsynlighed blevet produceret i Kina. Kina spiller en stadig mere og mere betydningsfuld rolle for den danske udenrigshandel, selv om væksten efterhånden er aftagende., 10. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Made in China. Lavet i Kina., En lille sætning, der går igen på millioner af varer, som du kan købe i danske butikker. Faktisk har der aldrig før været så mange varer produceret i Kina i de danske butikker, som der er nu., Trehjulede cykler, dukker, farveblyanter, skjorter, jeans, møbler, gardiner, fladskærme, vandhaner, køkkenknive og meget, meget mere strømmer i et stigende omfang ind over den danske grænse fra Kina., De nyeste tal for udenrigshandlen, der blev offentliggjort 9. februar, og som er foreløbige, taler da også deres tydelige sprog. Siden 1990 er Danmarks import fra Kina steget hvert eneste år, og ser man på de seneste seks år viser tallene en tredobling af importen fra Riget i Midten. Kina er gået fra en 18. plads i 1990 til i dag at være Danmarks fjerdestørste importland med 32,8 mia. kr., - Kina er meget konkurrencedygtig og tilbyder nogle favorable priser. Arbejdslønnen er lav, valutakursen gunstig og infrastrukturen god. Det har betydet, at mange danske og udenlandske virksomheder har lagt produktionen i Kina, fortæller Jacob Warburg, cheføkonom i Danmarks Eksportråd., Beklædningsgenstande fylder godt, Danmark importerer en lang række forskellige varer fra verdens folkerigeste nation. Det er især varegruppen beklædningsgenstande i form af trøjer, bukser, shorts, jakker, t-shirts, skjorter og kjoler, som fylder godt op i statistikken for udenrigshandel. Faktisk importerede Danmark i 2008 for over 8 mia. kr. beklædningsgenstande fra Kina. Det er omkring en fjerdedel af den samlede import fra den asiatiske republik., - Danske tekstilvirksomheder begyndte allerede tilbage i 1970'erne at lægge industriproduktionen i udlandet. Man oprettede fabrikker i Portugal, senere i Østeuropa, og nu er Kina et af de billigste lande for produktionen. Derudover kræver det ikke de store kvalifikationer hos arbejdskraften at sy, og varerne er billige at transportere og har lang holdbarhed, hvilket jo er vigtigt, når man importerer så langt væk fra, siger Jacob Warburg., På top-10-listen over den mest populære beklædning fra Kina er sweatere og cardigans. Her importerede vi i 2008 for 1,4 mia. kr., hvilket næsten er en fordobling i forhold til året før. Bukser og shorts til kvinder følger lige efter som den næststørste importvare inden for varegruppen beklædningsgenstande med 831 mio. kr. svarende til en stigning på 14 pct. i forhold til 2007., Legetøj fra Kina, Diverse forarbejdede varer importerer vi også en hel del af fra Kina. Denne varegruppe består bl.a. af legetøj og ligger med en samlet import på 3,6 mia. kr. på andenpladsen efter beklædningsgenstande. Legetøj i form af fx dukker, biler, spil og trehjulede cykler udgør den største post i varegruppen diverse forarbejdede varer med 943 mio. kr. Men også ortopædiske artikler på andenpladsen og varer af plast på tredjepladsen vægter godt., Den største enkelte importvare fra Kina finder man i varegruppen Andre transportmidler. Her udgør tankskibe 95 pct. af varegruppens samlede import og ligger med sine knap 2 mia. kr. på en ubetinget førsteplads som førende importvare fra Kina., - Danmark er en af de største søfartsnationer, og Kina producerer rigtig mange skibe. De konkurrerer faktisk med Sydkorea om, hvem der er den største skibsproducent i verden, forklarer Jacob Warburg fra Danmarks Eksportråd., Kina er fjerdestørste importland, Importen fra Kina udgjorde 5,8 pct. af den samlede danske import i 2008. Med en placering som fjerdestørste importland markerer Kina sig da også foran traditionelt store handelspartnere som Norge, Storbritannien, Italien, Frankrig og USA. Kun de nærliggende lande Tyskland, Sverige og Holland overgår Kina med nabolandet mod syd som Danmarks ubetinget største handelspartner på importsiden., Mange varer i butikkerne i Danmark er altså lavet i Kina, men danske virksomheder sender faktisk også en hel del varer den anden vej. Eksporten følger således lige i hælene på den markante stigning i importen og er siden 2002 næsten tredoblet. Det asiatiske land ligger nu som det tredjestørste eksportland uden for EU med 11 mia. kr. kun overgået af Norge og USA., - Kina har haft særlig høj vækst de senere år. Så eksporten er også steget mere end normalt fra andre lande end Danmark, fortæller Jacob Warburg., Den største eksportvare til Kina er maskiner og tilbehør til industrien. Disse varer importerede Kina for 2,1 mia. kr. af i 2008. Kraftmaskiner og motorer indtager andenpladsen med 1,3 mia. kr., mens medicinske og pharmaceutiske produkter placerer sig som nummer tre med næsten 1,1 mia. kr., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark importerer fra Kina, ., Se top-5 over hvilke varer, , Danmark eksporterer til Kina, ., Ekspert i tvivl om fortsat vækst, Samhandlen med Kina har altså været i stærk vækst i flere år. Om denne vækst fortsætter, er Jacob Warburg tvivlende overfor. Han peger på, at Danmark er i recession, mens også Kina har oplevet en betydelig økonomisk afmatning i løbet af især sidste halvdel af 2008 med millioner af nye arbejdsløse til følge., I 2005 voksede vores samlede import fra Kina med 35 pct., året efter med 22 pct., mens væksten i importen fra Kina i 2007 var 13 pct. Ifølge de netop offentliggjorte udenrigshandelstal fra Danmarks Statistik blev væksten på importsiden i 2008 yderligere reduceret til 10 pct., Samme billede tegner sig på eksportsiden til Kina. Efter en vækst i 2007 på 40 pct. landede væksten i 2008 på 14 pct., og Jacob Warburg forudser, at vækstfaldet fortsætter i 2009., - Den danske eksport får det svært, hvis ikke Kina får sparket gang i økonomien igen. Vi vil nok heller ikke opleve samme voldsomme vækst i importen det kommende år. Måske falder importen endda. Men meget afhænger altså af den økonomiske udvikling i både Kina og Danmark, påpeger cheføkonomen., Hvis du vil videre:, Se også , Nyt fra Danmarks Statistik, om udenrigshandel på , www.dst.dk/nytudg/11756,  og , www.dst.dk/nytudg/12642, ., Tilmeld dig nyhedsservice, - Få tilsendt e-post, når der kommer en ny artikel i Netmagasinet Bag Tallene., Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 10. februar 2009.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-10-Varer-fra-Kina

      Bag tallene

      Københavnerne bruger flest penge

      Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation