Søgeresultat

Ældre dokumentation

Nedenfor findes diverse rapporter, modelgruppepapirer og working papers af ældre dato.,  , Modelgruppepapirer perioden 1970-1992, Anita Lindberg - AL, Anders Møller Christensen - AMC1, Anders Møller Christensen - AMC2, Anders Møller Christensen - AMC3, Anne-Kristine Høj - AKH, Birgitte Arenfeldt Mathiesen - BAM, Carsten Boldsen Hansen - CBH, Carsten Krabbe Nielsen - CKN, Ellen Andersen - EA, Erik Veedfald - EV, Eskil Heinesen - EH, Gitte Anker - GA, Hans Djurhuus - HD, Henning Jørgensen - HJ, Ingerlise Buch - IB, Jakob Hald - JH, Jens Møller Jensen - JMJ, Jes Asger Olsen - JAO, John Smidt - JSM, Karsten Stæhr - KS, Karsten Theil Hansen - KTH, Kristian Sparre Andersen - KSA, Kurt Engelhart - KE, Lars Andersen - LA, Lars Otto - LO, Minna Selene Andersen - MSA, Morten Binder - MB, Niels Fink - NF, Niels Lehde Pedersen - NLP, Per Kongshøj Madsen - PKM, Pernille Billmann - PB, Peter Trier - PT, Poul Uffe Dam - PUD, Thomas C. Jensen - TCJ, Torben Frank - TF, Torben Møger Petersen - TMP, Thomas Thomsen - TTH, PC delrapporter 1986, Vedr. FINDAN 1985, Diverse dokumentation, FINDAN - Finansiel sektor til ADAM, 1989, Privat forbrug og boliginvesteringer, 1988, ADAM - en oversigt, april 1986, Input-Ouput systemet i ADAM, 1985, Strukturel makroøkonomi - Netværksteori og input-output, 1985, ADAM - en oversigt, marts 1984, ADAM - En oversigt, december 1982 , Det fremtidige arbejde med ADAM, oktober 1982, ADAM - en oversigt, marts 1981, ADAM - en oversigt, september 1979, ADAM i 1977 og 1978, maj 1979, Rapport Nr 3 ADAM - Revideret version, september 1977, Simulationer over 1972, 1973 og 1974 med ADAM, april 1975, Arbejdsmarkedet i ADAM, juli 1974, Det makroøkonomiske prognosearbejde i Sverige og Norge, 1970, Diverse eksterne projekter, Rapport udarbejdet af ADAM vedrørende de økonomiske effekter på Danmark ved EU's udvidelse. December 2001 , Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Denmark, Rapport vedrørende de økonomiske effekter på Italien ved EU's udvidelse. December 2001, Eastern enlargement of the EU: Economic costs and benefits for the EU present member states? , The case of Italy, Report on the Economic costs and benefits for Italy of the Eastern enlargement of the EU. December 2001., Economic Working Papers, ADAM og DREAM har i samarbejde udgivet arbejdspapirer i serien "Economic Working Paper Series". Denne side giver dig adgang til elektroniske versioner af disse papirer. I reglen vil et resumé også være tilgængeligt. , DREAM flyttede i marts 2002 til Finansministeriet,  , 2001, 2001:6   [DREAM], The Optimal Level of Progressivity in the Labor Income Tax in a Model with Competitive Markets and Idiosyncratic Uncertainty, Toke Ward Petersen, September, 2001, 2001:5   [DREAM], Interest Rate Risk over the Life-Cycle: A General Equilibrium Approach, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:4   [DREAM], Indivisible Labor and the Welfare Effects of Labor Income Tax Reform, Toke Ward Petersen, September, 2001 , 2001:3   [DREAM], General Equilibrium Tax Policy with Hyperbolic Consumers, Toke Ward Petersen, July, 2001 , 2001:2   [ADAM], Modelling private consumption in ADAM, Henrik Hansen, N. Arne Dam og Henrik C. Olesen, August, 2001 , 2001:1   [DREAM], Fiscal Sustainability and Generational Burden Sharing in Denmark, Svend Erik Hougaard Jensen, Ulrik Nødgaard og Lars Haagen Pedersen, Maj, 2001 ,  , 2000, 2000:5  [DREAM], Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Anders Due Madsen, December, 2000 , 2000:4  [DREAM], Har vi råd til velfærdsstaten ?, Lars Haagen Pedersen og Peter Trier, December 2000, 2000:3  [ADAM], Current Price Identities in Macroeconomic Models, Asger Olsen and Peter Rørmose Jensen, August 2000 , 2000:2  [ADAM], General Perfect Aggregation of Industries in Input-Output Models, Asger Olsen, August 2000 , 2000:1  [ADAM-DREAM], Langsigtsmultiplikatorer i ADAM og DREAM - en sammenlignende analyse, Lars Haagen Pedersen og Martin Rasmussen, Maj 2000  ,  , 1999, 1999:4  [ADAM], Løn-pris spiraler og crowding out i makroøkonometriske modeller, Carl-Johan Dalgaard og Martin Rasmussen, December 1999 , 1999:3  [DREAM], Earned Income Tax Credit in a Disaggregated Labor Market with Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen & Peter Stephensen, November 1999, En kortere version af papiret er publiceret i Harrison, Hougaard Jensen, Pedersen & Rutherford (ed.): , Using Dynamic General Equilibrium Models for Policy Analysis, , North-Holland 2000, 1999:2 [ADAM] , Aggregation in Macroeconomic Models: An empirical Input-Output Approach, Asger Olsen, August 1999, Den endelige version er publiceret i , Economic Modelling, , 17:4 (2000) pp. 545-558 , 1999:1  [ADAM], Efterspørgslen efter produktionsfaktorer i Danmark, Thomas Thomsen, August 1999 ,  , 1998, 1998:6  [DREAM], A CGE Analysis of the Danish 1993 Tax Reform, Martin B. Knudsen, Lars Haagen Pedersen, Toke Ward Petersen, Peter Stephensen and Peter Trier, Oktober 1998, 1998:5  [DREAM], Wage Formation and Minimum Wage Contracts, Lars Haagen Pedersen, Nina Smith (CLS) and Peter Stephensen, April 1998 , 1998:4  [DREAM], An introduction to CGE-modelling and an illustrative application to Eastern European Integration with the EU, Toke Ward Petersen, September 1997 , 1998:3  [DREAM], Introduktion til CGE-modeller, Toke Ward Petersen, Oktober 1997, En kortere version er publiceret i Nationaløkonomisk Tidskrift 135 (1997) pp. 113-134, 1998:2  [ADAM] , Links between short- and long-run factor demand, Thomas Thomsen, December 1997, Den endelige version er publiceret i , Journal of Econometrics, , 97:1 (2000) pp. 1-23, 1998:1  [ADAM], Faktorblokkens udviklingshistorie, 1991-1995, Thomas Thomsen, December 1997 ,  , Miljøorienterede satellitmodeller til ADAM, Der er behov for fremskrivninger og analyser af miljøindikatorer til brug for den nationale miljøplanlægning. Disse analyser bør være i løbende overensstemmelse med aktuelle økonomiske fremskrivninger og analyser. Men miljøindikatorer påvirkes af forskellige fysiske aktiviteter, som ikke er direkte specificeret i økonomiske modeller. , Med et makro-økonomisk scenarie fra ADAM som udgangspunkt bestemmer satellit-modellerne udviklingen i fysiske aktiviteter med miljømæssig betydning inden for landbrug, håndtering af spildevand og affald samt lossepladser. Kombineret med ADAM og energi-modellen EMMA (Energi- og emissionsmodeller til ADAM) udgør satellit-modeller et samlet system, der ud fra den økonomiske aktivitet bestemmer udslippene af alle stoffer som har væsentlig betydning for miljøtemaerne klimaændringer, forsuring og næringsstofbelastning (eutrofiering). , Modellerne er udviklet som en del af forskningen i AMOR (Center for Analyser, Modeller Og Regnskaber) under Det Strategiske Miljøforsknings-program. De institutioner, som har været involveret i forskningen er Forskningscentret Risø, Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks Statistik. Der kan læses mere om energimodeller på , energistyrelsens hjemmeside, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/AndetDok

2018

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018

Fakta om uddannelser, studerende og dimittender

Danmarks Statistik har samlet en række tal om uddannelser og studerende i Danmark, der bl.a. viser, at vi bliver stadig højere uddannet, at forældrenes uddannelse er vigtig for, om deres børn får en uddannelse, og at uddannelse er afgørende for, om man er i arbejde senere i livet., 12. marts 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Danskernes uddannelsesniveau stiger, Uddannelsesniveauet blandt personer i den erhvervsaktive alder i Danmark er stigende, og stadigt flere har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Således var fx andelen med grundskolen som deres højeste uddannelse i de ældre aldersgrupper væsentligt højere end i de yngre aldersgrupper i 2018. Samtidig var andelen, der havde en lang videregående uddannelse, langt højere i de yngre aldersgrupper end i de ældre i 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik., Dertil kommer, at andelen med en lang videregående uddannelse var højere i alle aldersgrupper i 2018 end i 2006. , Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,  , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Færre med erhvervsuddannelser, Fra 2006 til 2018 faldt andelen af 25-69-årige med en erhvervsuddannelse som højest fuldførte uddannelse fra 38 til 35 pct. Faldet skyldes især et fald i de yngre aldersgrupper på 25-44 år, mens andelen blandt 45-64-årige var nogenlunde ens i de to år. Faldet var med 10 procentpoint størst blandt de 25-29-årige., Udviklingen med færre med en erhvervsuddannelse er sket samtidig med, at stadig flere tager en gymnasial uddannelse. Så samlet var andelen af 25-årige, der havde gennemført en ungdomsuddannelse på sit højeste i 2017, hvor 71 pct. af de 25-årige havde afsluttet en ungdomsuddannelse, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/hfudd10,   , Anm.: Befolkningens alder er opgjort 1. januar, mens højest fuldførte uddannelse er opgjort 1. oktober året før., Næsten 40 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne er faldet fra efter fem år, Frafaldet var fem år efter påbegyndt uddannelse størst på erhvervsuddannelserne, hvor 39 pct. af årgang 2012 var faldet fra i 2017. Derefter fulgte frafaldet på de korte videregående uddannelser med 31 pct. og på bacheloruddannelserne med 24 pct. Samlet var frafaldet fem år efter påbegyndt uddannelse på 24 pct. for alle studerende, der begyndte i 2012. , Fra årgang 2008 til årgang 2012 steg frafaldet på næsten alle uddannelser. På erhvervsuddannelserne steg frafaldet fra 32 pct. til 39 pct., viser tal fra Danmarks Statistik., Læs mere i , NYT fra Danmarks Statistik , eller i , statistikbanken, , hvor frafaldet også kan opgøres på indvandrere eller efterkommere., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har også tal for, hvor mange der , falder fra inden for det første studieår, . , Frafaldsstatistikken omfatter ikke personer, som aldrig møder op på uddannelsen. Danmarks Statistik har tidligere opgjort, at , 20 pct. af alle nye tilmeldte på erhvervsskolerne i perioden 2011-2016 aldrig mødte op, . , Udenlandske studerende, De fleste udenlandske studerende er fortsat i Danmark 21 måneder efter sidste eksamen, Af de i alt 62.200 personer, der fuldførte en videregående uddannelse i 2014, var 3.900 udenlandske studerende, idet de havde haft ”studie” som opholdsgrundlag i Danmark, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . , En del af disse udenlandske dimittender forlod Danmark relativt hurtigt. Efter tre måneder var 20 pct. ikke længere i befolkningen, og efter 21 måneder var andelen 31 pct., viser , NYT fra Danmarks Statistik, . , Andelen, der var rejst ud, var størst blandt studerende på lange videregående uddannelser, hvor 38 pct. havde forladt landet 21 måneder efter fuldført uddannelse. Blandt udlændinge på mellemlange videregående uddannelser var andelen 33 pct., mens 21 pct. af dem med en kort videregående uddannelse og 17 pct. med en bachelorgrad var rejst ud af landet 21 måneder efter de fuldførte deres uddannelse. Det viser ikke tidligere offentliggjorte beregninger på baggrund af denne , tabel i Statistikbanken, ., Flere ledige udlændinge, Blandt personer, der fortsat var i befolkningen 21 måneder efter endt videregående uddannelse, var 17 pct. af de udenlandske dimittender fra 2014 ledige, mens det gjaldt 5 pct. af andre dimittender. Omvendt var beskæftigelsesgraden for dimittender 21 måneder efter endt uddannelse 37 pct. for udenlandske dimittender og 54 pct. for andre dimittender. , Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Anm.: ”Øvrige studerende” er studerende med dansk statsborgerskab samt udenlandske studerende, der har haft et andet opholdsgrundlag end studie. Der kan være personer i kategorien ”Ikke i arbejdsstyrken”, som er udvandret, da Danmarks Statistik i nogle tilfælde først modtager oplysninger om udvandring flere år efter udvandringen., Næsten halvdelen af de kandidatstuderende læser på engelsk, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 var 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregik på engelsk. Dette svarer til 43 pct., skriver , NYT fra Danmarks Statistik, . På de korte videregående uddannelser læste 16 pct. af de studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, mens det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser var hhv. 8 og 7 pct. af de studerende. Særligt DTU og CBS havde en stor andel engelsksprogede uddannelser., Ulighed i uddannelse, Forældrenes uddannelse afgørende for om de unge gennemfører uddannelse , Mens vi som befolkning bliver stadig højere uddannet, og andelen, som får en uddannelse, bliver stadig større, har forældrenes uddannelse fortsat stor betydning for, om børnene får en uddannelse, viser disse tal fra Danmarks Statistik. I 2017 havde 57 pct. af de 25-årige med forældre uden anden uddannelse end grundskolen fuldført en ungdomsuddannelse. For børn af forældre med videregående uddannelser var andelen over 84 pct., For de 30-årige, der havde fuldført en videregående uddannelse var situationen den samme: Jo længere uddannelse forældrene havde, jo større andel havde fuldført en videregående uddannelse. 20 pct. af 30-årige med forældre med grundskole som højest fuldførte uddannelse havde selv en videregående uddannelse. For børn af forældre med en lang videregående uddannelse var andelen 78 pct., viser tal fra Danmarks Statistik. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/Status12,  og , www.statistikbanken.dk/Status42, Anm.: Gymnasiale uddannelser dækker her over både gymnasiale uddannelser og adgangsgivende uddannelsesforløb., Uddannelse afgørende for arbejde, 35-39-årige, som ikke har anden uddannelse end grundskole, er mindre i beskæftigelse end andre i samme aldersgruppe. 79 pct. af alle de 35-39-årige var i beskæftigelse i 2017, mens det blot gjaldt for 52 pct. af dem med grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Personer, som ikke havde anden uddannelse end grundskole, var i højere grad end hele aldersgruppen uden for arbejdsstyrken i 2017.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD15, Dimittender med korte videregående uddannelser er i mindre grad i beskæftigelse, Ser man på personer, der fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2014, som ikke var en bacheloruddannelse, var beskæftigelsesfrekvensen 21 måneder efter fuldført uddannelse lavest blandt personer, der fuldførte en kort videregående uddannelse (52 pct.), mens den var højest for ph.d.-uddannede (74 pct.). Det viser denne tabel fra Danmarks Statistik. Beskæftigelsesfrekvensen for de andre uddannelsesgrupper var mellem 70 og 73 pct., En del af den lave beskæftigelsesfrekvens blandt personer med korte videregående uddannelser hænger sammen med, at en større andel af dimittenderne i denne gruppe er under uddannelse 21 måneder efter endt uddannelse end i de andre uddannelsesgrupper. , Uddannelsesstøtte, 324.400 SU-modtagere får til sammen ca. 20 mia. kr. i støtte om året, Ca. 324.400 fuldtidspersoner modtog SU i 2017, hvilket er en stigning i forhold til de 203.400 fuldtidsmodtagere, der var i 2008, viser , tal fra Danmarks Statistik, . I alle årene siden 2008 har flere kvinder end mænd modtaget SU., Det offentlige udbetalte 20,6 mia. kr. i SU i 2017, viser , Danmarks Statistiks tal, . Det svarer til 14,6 pct. af de samlede offentlige udgifter til uddannelse. Både beløbet og andelen af udgifterne til uddannelse er højere nu end i 2008., Grundskolen, Flere vælger privatskole, Andelen af eleverne i grundskolen, der går på fri- eller privatskole, er steget hvert år siden 2007, hvor statistikken i sin nuværende form går tilbage til. Dengang var andelen 13 pct. – i 2018 var den steget til over 17 pct. Også andelen af elever i 0. klasse, der går på fri- og privatskoler er steget. Tallene dækker over store geografiske forskelle, som du kan læse mere om i denne , artikel fra Danmarks Statistik, ., Se grundskoleelever fordelt på skoletyper i denne , tabel i statistikbanken, ., Har du spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent, Susanne Mainz, 39 17 33 94, , sms@dst.dk, . Hvis det handler om SU-modtagere, kan du kontakte chefkonsulent, Mikkel Zimmermann, 39 17 30 43. , mzi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-11-fakta-om-uddannelser-studerende-og-dimittender

Bag tallene

Fakta om Danmarks økonomiske aktiviteter med udlandet

Her kan du få et overblik over blandt andet, hvordan det står til med importen og eksporten, den danske produktion uden for landets grænser og hvor meget den offentlige sektor betaler til udlandet, 13. februar 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Værdien af den danske eksport af varer og tjenester er steget med cirka 22 pct. fra 2008 til 2017. I 2008 lå eksporten på 976 mia. kr. I 2017 var den steget til 1.188 mia. kr. Stigningen i eksporten har været størst inden for handlen med varer, men handlen med tjenester følger tæt efter. , Importen af varer og tjenester steg fra 912 mia. kr. i 2008 til 1.033 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til en stigning på 13 pct. For importen var stigningen størst for tjenester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3,   , Stigningen i værdien af såvel importen som eksporten har i de seneste år nogenlunde svaret til stigningen i værdien af BNP, og deres andel af BNP har derfor været relativt konstant.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nah1, og , www.statistikbanken.dk/nahl2, Fem lande modtager næsten halvdelen af vores eksport , Når det drejer sig om eksport af varer og tjenester er Tyskland det land, vi eksporterer mest til. Vi eksporterer næstmest til USA, og så følger Sverige. Det er dog ganske lidt, som adskiller anden- og tredjepladsen. Storbritannien er den fjerdestørste aftager af danske varer og tjenester, og Norge kommer ind på femtepladsen. Eksporten af varer omfatter også de dansk ejede varer, der ikke krydser den danske grænse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Også når det drejer sig om import af varer og tjenester, er Tyskland det land, vi importerer mest fra. Vi importerer næstmest fra Sverige, og så følger Storbritannien, Nederlandene og USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Import og eksport skal ikke nødvendigvis ses uafhængigt af hinanden. Øget globalisering og større udbredelse af globale værdikæder betyder, at halvfabrikata i stigende grad handles mellem lande. Virksomheder specialiserer sig således i højere grad, fx i at producere en bestemt komponent i , en værdikæde, . For Danmark har udviklingen betydet, at , importindholdet i eksporten, i dag er omkring 50 pct., Eksport af dansk produktion skaber 750.000 jobs, Omkring en fjerdedel af den samlede danske beskæftigelse er knyttet til eksporten. I 2017 svarede det til ca. 750.000 jobs. Både personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, og personer, hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder, er talt med. , Med næsten 75 pct. af de ansatte, er Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Råstofindvinding de brancher med den højeste andel af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. For Landbrug, skovbrug og fiskeri gælder det, at under halvdelen heraf beskæftiger sig med branchens egen eksport mens flertallet beskæftiger sig med at lave produkter, som efter videre forarbejdning eksporteres fra virksomheder i fødevareindustrien. , Fremstillingsindustrien er den branche, hvor den højeste andel af de ansatte beskæftiger sig med branchen egen eksport. Således er mere end hver anden ansatte i industriens virksomheder beskæftiget med at fremstille produkter, som eksporteres direkte.  I branchen Erhvervsservice er næsten 40 pct. af beskæftigelsen knyttet til dansk eksport. Omkring to tredjedele heraf er service, som leveres til eksporterende danske virksomheder, og dermed bliver til indirekte eksportbeskæftigelse., Kilde: Særkørsel. Modelberegninger baseret på input-output tabeller. Læs evt. mere om input-output tabellerne , input-output tabellerne her, . Der er taget højde for effekter på beskæftigelsen som følge af produktion i udlandet og salg til turister. , Stor andel af dansk varehandel krydser ikke grænsen, Overskud fra handlen med varer og tjenester bidrager til Danmarks betalingsbalanceoverskud. For varehandlen bliver overskuddet i stigende grad skabt ved salg af varer, der ikke krydser den danske grænse. Dette hænger sammen med, at produktion og forarbejdning af danske produkter i stigende grad foregår uden for landets grænser. Nogle varer sendes fra Danmark til udlandet for at blive forarbejdet og andre varer produceres helt og holdent i udlandet. Denne type forretningsmodel ses selvfølgelig også hos udenlandske virksomheder. Det indebærer, at dele af produktion og salg i Danmark er dansk import fra udenlandske virksomheder i Danmark. Størrelsesmæssigt er der dog tale om en mindre del end det er tilfældet for eksporten. I 2017 udgjorde overskuddet fra handel med varer, der ikke krydsede den danske grænse, 41 procent af det samlede betalingsbalanceoverskud. Det svarer til 72 milliarder kroner. Læs mere om denne type , vareeksport, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbuhv, og , www.statistikbanken.dk/bb3, Store fremstillings­virksomheder organiserer sig globalt, Fremstillingsvirksomhedernes salg i udlandet af varer, der er forarbejdet i udlandet, er steget markant de seneste ti år. I perioden fra 2008 til 2017 er fremstillingsvirksomhedernes salg af varer forarbejdet i udlandet vokset fra 11 mia. kr. til over 61 mia. kr., mens salg af merchantingvarer (handelsvarer der købes og direkte videresælges i udlandet), er vokset fra 35 mia. kr. i 2008 til 69 mia. kr. i 2017. Læs mere om industrikoncernernes globale organisering, og den betydning valg af organisering har for , dansk produktion og indkomst, . , Kilde: , statistikbanken.dk\glob, Udflytning af arbejdspladser til udlandet falder, Danske virksomheders stigende internationale organisering angår både produktion, men også egne hjælpetjenester, såsom regnskab og support. Danske virksomheder outsourcede i perioden 2014-2016 8.500 jobs til udlandet. Den internationale outsourcing er dermed aftaget sammenlignet med den sidst undersøgte periode 2009-2011, hvor 16.900 jobs blev outsourcet. , Det faldende antal jobs, som virksomhederne flytter til udlandet, skyldes ikke nødvendigvis en mindre aktivitet i udlandet. Udviklingen kan for eksempel også skyldes, at mange virksomheder allerede har flyttet jobs, især jobs inden for industriproduktion, til udlandet. Derudover er det også muligt, at virksomhederne vælger at ekspandere ved at etablere nye jobs i udlandet, som ikke indebærer en udflytning af eksisterende arbejdspladser fra Danmark. Ser man på antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet, steg dette tal med mere end 85.000 personer i fra 2013 til 2016, og i 2016 beskæftigede danske datterselskaber i udlandet 1,4 mio. personer. , Læs mere om Udflytning af arbejdspladser:, Nyt: , Udflytning af job til udlandet falder, 2017, Nyt: , Dansk industri vokser både ude og hjemme, 2018, Analyse: , Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, 2018, Omfattende investeringer ind og ud af Danmark, Danskere har store investeringer i udlandet i form af udenlandske aktier, obligationer, ejerskab af udenlandske virksomheder mv. Udenlandske investorer har på tilsvarende vis investeringer i Danmark. De danske investeringer i udlandet er dog betydeligt større end udlandets investeringer i Danmark., Indkomster fra disse internationale investeringer i form af renter, udbytter og reinvesteret indtjening indgår i betalingsbalancens løbende poster som formueindkomst. Siden 2005 har indtægterne fra formueindkomsten været større end udgifterne. I 2017 var indtægterne samlet set 56,5 mia. kr. større end udgifterne., De store danske nettoindtægter fra internationale investeringer hænger især sammen med, at danskere har investeret betydeligt mere i udlandet end udlandet har investeret i Danmark og Danmark har således en betydelig nettoformue over for udlandet. Sammensætningen af de internationale investeringer spiller også en væsentlig rolle. Udlandet investerer ofte i sikre danske obligationer, mens danskere oftere investerer i mere risikable aktiver såsom noterede og unoterede aktier. Det betyder, at forrentningen af danske investeringer i udlandet i gennemsnit er højere end forrentningen af udenlandske investeringer i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb3, Store pengestrømme mellem Danmark og EU, Hvert år har Danmark en række udgifter til EU. Tallene for 2017 viser, at Danmarks udgifter til EU lå på næsten 18 mia. kr., hvoraf omkring 80 pct. af betalingerne gik til EU i form af BNI-afgift. Danmark har dog også indtægter fra EU. I hele perioden 2008 til 2017 er det danske landbrug, der har modtaget flest penge fra EU. I 2017 lå de samlede indtægter fra EU på næsten ti mia. kr., og ca. to tredjedele i disse indtægter modtog Danmark i form af subsidier til for eksempel landbrug. De indirekte effekter ved at være medlem af EU er ikke belyst af denne statistik. Nettobetalingen til EU udgjorde i 2017 0,4 pct. af BNP. , Bloktilskud, bistand til ulande og andre internationale betalinger, Danmarks offentlige betalinger til udlandet, som ikke er relateret til EU, kan bredt opdeles i bloktilskud, bistand til ulande og øvrige betalinger. Øvrige betalinger dækker ud over bidrag til internationale organisationer, såsom NATO og FN-organisationer, også ydelser til danskere i udlandet, fx dansk skolevæsen i Sydslesvig og freds-bevarende arbejde i udlandet. Bistand til ulande udgør den største post i oversigten. De foreløbige tal for 2017 viser, at den direkte bistand, som ikke går via danske nødhjælpsorganisationer, udgør halvdelen af de samlede betalinger. De danske bloktilskud til Færøerne og Grønland udgjorde ca. en fjerdedel af betalingerne. Ud over de betalinger til udlandet, der udføres af den danske stat, foretages der også overførsler i privat regi, fx når privatpersoner overfører penge til familie og venner i udlandet. Omfanget af denne aktivitet vurderes at have et begrænset omfang., For en opgørelse af Danmark officielle ulandsbistand henvises der til , OECDs opgørelser, ., Se evt. mere om den statistiske håndtering af , udbyttesagen, . , Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til ovenstående. Vedrørende:, Import og eksport: Agnes Nansen Urup, anu@dst.dk, 3917 3183, Beskæftigelse i forbindelse med eksporten: Peter Rørmose, prj@dst.dk, 3917 3862., Forarbejdning af varer i udlandet og merchanting: Caroline Bo, cbo@dst.dk, 3917 3214, Investeringer og indkomst: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Betalinger til udlandet: Søren Burman, sbu@dst.dk, 3917 3029, Udflytning af arbejdspladser til udlandet: Jelle van der Kamp, jlk@dst.dk, 3917 3118,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-13-fakta-om-DKs-oekonomiske-aktiviteter-med-udlandet

Bag tallene

Det er typisk dansk!

Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring

Bag tallene

18.000 studerende flytter ved deres studiestart på videregående uddannelser

Flest nye studerende flytter til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende, end de modtager., 28. august 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Når pladsen på et af Danmarks universiteter, erhvervsakademier eller professionsskoler er sikret, indleder tusindvis af danske studerende jagten på en egnet studiebolig i den by, hvor deres fremtidige studieplads ligger. , I 2019 flyttede knap 18.000 kommende studerende til ny bolig i månederne omkring studiestarten på en videregående uddannelse. Det svarer til 31 pct. af alle studerende, som startede på videregående uddannelser det år. , For at en flytning tælles med som en studieflytning i denne opgørelse, skal den flyttende person være startet på en videregående uddannelse og være flyttet i perioden fra 1. august 2019 til 31. oktober 2019., ”På den måde mener vi at kunne give et kvalificeret bud på, hvor mange der flytter i forbindelse med studiestart. Når det er sagt, kan vi jo ikke vide med sikkerhed, at de unge er flyttet på grund af optag på videregående uddannelse,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Mikkel Jonasson Pedersen.   , ”Det er blot sandsynligt, da vi også kan se, at langt de fleste af disse flytninger faktisk bringer de studerende tættere på deres kommende studie. Dog er der også 13 pct. af de flyttende, som øger afstanden til det kommende studie.”, Mange af nye studerende flytter mere end 50 kilometer, 7.300 af de studerende, som flyttede i forbindelse med studiestarten, flyttede mere end 50 kilometer tættere på studiet. Det svarer til 41 pct. af alle de flytninger, studerende foretog omkring studiestart., Den næststørste gruppe flyttede mellem 11-50 kilometer. Det gjorde rundt regnet 2.800 nye studerende, hvilket svarer til 15 pct. af alle flytningerne. Rundt regnet 2.200 af flytningerne bragte den studerende længere væk fra studiet, end før flytningen fandt sted, svarende til 13 pct. af flytningerne. , Afstande er beregnet på baggrund af Kraks kort. I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem disse kort og de registrerede adresser. Det kan både skyldes nybyggerier som ikke er med på kortene, men også at adressen fra sidste år ikke længere findes. , Det betyder, at ved ca. 2.900 af flytningerne i forbindelse med studiestart, er det ikke muligt at beregne forskelle i afstand. Tallene om flytteafstande er derfor behæftet med en vis usikkerhed., Antal flytninger og flytteafstand, nye studerende på videregående uddannelser. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Flest nye studerende flytter til Aarhus, Den kommune, som flest nye studerende på videregående uddannelser flyttede til i 2019, var Aarhus Kommune, dog meget tæt efterfulgt af Københavns Kommune. , Således flyttede knap 4.100 studerende til Aarhus Kommune, mens knap 4.000 flyttede til Københavns Kommune. Dette svarer hhv. til 23 og 22 pct. af alle studieflytningerne omkring studiestart på videregående uddannelser i 2019. Tallet inkluderer alle flytninger foretaget af nye studerende på videregående uddannelser, både flytninger inden for samme kommune og tilflytninger fra andre kommuner. , Kommunen med tredje flest studietilflytninger i 2019 var Aalborg med rundt regnet 2.100 flytninger svarende til 12 pct. af alle studieflytninger omkring studiestart. Herefter følger Odense Kommune med 2.000 studieflytninger svarende til 11 pct. af flytningerne. , Tilflyttende studerende til de største danske kommuner. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Anm: Figuren viser kun tilflytning til Danmarks fire største kommuner, Flest tager til hovedstad og storby, mens land og provins mister flere studerende end de modtager, Trækker man de fraflyttende studerende fra de tilflyttende studerende, får man den såkaldte nettotilflytning, altså om de forskelige kommuner går i plus eller minus, når alle de nye studerendes flytninger er foretaget. , Netto modtog danske storbykommuner (Odense, Aalborg og Aarhus) 5.200 kommende studerende på videregående uddannelser i 2019, hvilket var den største nettotilflytning blandt alle kommunetyperne. , Den næststørste tilflytning skete til kommunerne grupperet som ”hovedstadskommuner” , i Danmarks Statistiks klassificering af danske kommunetyper, , som dækker over København og en række omkringliggende kommuner. Hovedstadskommunerne endte med en nettotilflytning på knap 1.900., Alle andre kommunetyper i landet, herunder landkommuner, provinskommuner og oplandskommuner endte med at have negativ nettotilflytning i 2019. Der var altså flere kommende studerende, som flyttede fra kommunerne end til kommunerne., Fakta: Hvad menes der med land og provinskommuner?, Danmarks Statistik har grupperet Danmarks 98 kommuner i 5 overordnede kommunetyper, som hedder Hovedstadskommuner, Storbykommuner, Provinsbykommuner, Oplandskommuner og Landkommuner. , Denne opdeling er lavet med udgangspunkt i oplysninger om tilgængelighed til arbejdspladser og antallet af indbyggere i den største by i kommunen. , Opdelingen kan anvendes til analyser af geografiske forskelle i Danmark., Se oversigt over alle danske kommuner og deres klassificering , her, Den største nettofraflytning af studerende skete i landets landkommuner, hvor lidt over 2.800 forlod kommunegruppen til fordel for andre kommunegrupper., Dernæst følger de danske provinskommuner, som mistede knap 2.200 studerende, efter flytteregnestykket var gjort op. Disse følges af oplandskommunerne, hvor knap 2.100 studerende netto endte med at forlade kommunerne. , Se flere tal om til- og fraflytning i tabellerne i bunden af artiklen., Nettotilflytning, nye studerende på videregående uddannelser. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregisteret, Størstedelen af de flyttende studerende halverer deres afstand til studiet, Mange af de nye studerende fik markant kortere afstand til studiet, efter de var flyttet. Således mere end halverede rundt regnet 10.600 studerende deres afstand til deres kommende studie, hvilket svarer til 59 pct. af alle flytningerne omkring studiestart. , ”Kigger man udelukkende på gruppen, som halverer deres afstand til studiet, kan vi se, at ret mange af dem har gjort dette ved at flytte relativt langt,” forklarer Mikkel Jonasson Pedersen. , ”Fx har knap 7.300 studerende mere end halveret deres afstand ved at flytte over 50 kilometer tættere på studiet.”  , Studerende som efter flytning har halveret afstanden til studiet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af flytteregisteret og elevregister, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Mikkel  Jonasson Pedersen på , MPS@dst.dk, tlf. 39173752., Tabel: Brutto- og nettotilflytning fordelt på kommunetyper. 2019,  , Hovedstadskommuner, Landkommuner, Oplandskommuner, Provinsbykommuner, Storbykommuner, Bruttotilflytning, 5.869, 1.026, 572, 2.287, 8.202, Nettotilflytning, 1.865 , -2.812 , -2.070 , -2.155 , 5.172 ,  , Tabel: Hvor flytter de studerende fra og til fordelt på kommunetyper i pct. 2019,  ,  , Flytter til hovedstadskommuner, Flytter til landkommuner, Flytter til oplandskommuner, Flytter til provinsbykommuner, Flytter til storbykommuner, Flytter fra hovedstadskommuner, 50, 11, 10, 10, 8, Flytter fra landkommuner, 13, 54, 17, 18, 25, Flytter fra oplandskommuner, 13, 10, 47, 14, 15, Flytter fra provinsbykommuner, 16, 14, 16, 49, 26, Flytter fra storbykommuner, 8, 11, 10, 9, 27,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-08-28-18000-studerende-flytter-ved-deres-studiestart-paa-videregaaende-uddannelser

Bag tallene

Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

Bag tallene

Flere vælger privat hjemmehjælp

Antallet af ældre, der vælger et privat firma frem for kommunen til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 44 pct. på blot ét år. Privat hjemmehjælp er dog indtil videre langt mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland., 30. november 2005 kl. 0:00 ,  , Stadig flere ældre danskere vælger en privat hjemmehjælper til det praktiske arbejde i hjemmet. Men når det gælder hjælp til personlig pleje, peger seniorerne i langt de fleste kommuner fortsat næsten udelukkende på den kommunale hjemmehjælper.   , Antallet af ældre, der vælger et privat firma til at udføre praktisk hjemmehjælp, er steget med 7.500 personer på et enkelt år - en stigning på 44 pct. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik. , 24.600 personer havde i marts 2005 valgt et privat firma til at udføre praktisk hjælp, dvs. rengøring, indkøb og tøjvask. Året før lå tallet på 17.100.  De private leverandørers "markedsandel" i 2005 kan dermed anslås til 15,5 pct. for praktisk hjælp. Andelen var 10,5 pct. i 2004. I alt 160.500 personer er ifølge loven berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal og privat leverandør til praktisk hjemmehjælp. , PRAKTISK HJÆLP:,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp,  Omfattet af frit valg,  I alt      ,  24 631,  160 541,  Under 65 år ,  3 333,  22 180,  65-66 år    ,  491,  3.327,  67-79 år,  8 473,  50 482,  80+               ,                      12 334                      ,            84 552           , Størst udbredelse i 25 kommuner, Der er markante forskelle i udbredelsen af privat hjemmehjælp, hvis vi kigger ud over Danmarkskortet. Praktisk hjælp fra private leverandører er mere udbredt på Sjælland og Fyn end i Jylland. I alt ligger 21 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland. , Græsted-Gilleleje topper suverænt listen over de kommuner, hvor flest ældre borgere har en privat leverandør til at udføre praktisk hjemmehjælp. I Græsted-Gilleleje er alle ydelser inden for hjemmehjælp udliciteret til private virksomheder, hvorfor samtlige kommunens 721 borgere, som modtager hjælp til det praktiske, får arbejdet udført af en privat leverandør. Hørsholm ligger nr. to på listen - her har de private leverandører en markedsandel på 88 pct. I Søllerød - på tredjepladsen - har de private leverandører en markedsandel på 55 pct. , I de 25 kommuner, hvor praktisk hjælp fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør, 64 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 26 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp. Målgruppen er det antal personer, der er omfattet af reglerne om frit valg for ældre ifølge den sociale servicelov. , 2.800 har valgt privat leverandør til personlig pleje, 2.800 personer har valgt en privat leverandør af personlig pleje mod 1.900 året før. Det svarer til en stigning på 52 pct., men det er dog fortsat kun 3 pct. af modtagerne af hjemmehjælp til personlig pleje, som vælger en privat leverandør. De private leverandørers markedsandel er dermed steget fra 2 til 3 pct. i løbet af det seneste år. I alt er 99.100 personer ifølge lovgivningen berettiget til at kunne vælge mellem en kommunal eller privat leverandør af personlig pleje. , PERSONLIG PLEJE: ,  ,  Modtagere af privat hjemmehjælp, omfattet af frit valg , I alt        ,  2 805,  99 116,  Under 65 år ,  462,  12 882,  65-66 år    ,  56,  2.001, 67-79 år,  836,  27 868,  80+               ,                        1 451                       ,           56 365          , Personlig pleje fra private leverandører er mere jævnt fordelt hen over landet. I alt ligger 12 af de 25 kommuner, hvor der er størst udbredelse, på Sjælland, en på Fyn og 12 i Jylland. , Også på dette område ligger Græsted-Gilleleje i top - ligesom på området for praktisk hjælp har de private leverandører her en markedsandel på 100 pct. efterfulgt af Ringsted Kommune, hvor de private leverandører har en markedsandel på 24 pct. og Hørsholm, hvor de har en markedsandel på 17 pct. , I de 25 kommuner, hvor personlig pleje fra private leverandører er forholdsvis mest udbredt, udgør de modtagere, der har valgt en privat leverandør 67 pct. af det samlede antal modtagere i hele landet. Målgruppen for hjemmehjælp i disse kommuner udgør ellers kun 14 pct. af den samlede målgruppe for modtagere af privat hjemmehjælp., Yngre modtagere er mere tilbøjelige til at vælge privat hjemmehjælp, Den andel af hjemmehjælpsmodtagerne, der har valgt en privat leverandør af personlig pleje, er størst for personer under 65 år, nemlig 3,5 pct., mod 3 pct. og derunder for de øvrige aldersgrupper.  , Billedet er noget anderledes for den praktiske hjælp. Her er andelen, der vælger en privat leverandør, størst - nemlig 17 pct. - for personer i alderen 67-79 år, mens den er ca. 15 pct. for øvrige modtagere.  , 567 private leverandører, I løbet af det seneste år har 20 nye kommuner givet de ældre borgere mulighed for at modtage hjemmehjælp fra en privat leverandør. På landsplan var der i alt 567 private leverandører af hjemmehjælp i 196 kommuner i marts 2005. Året før var der 538 private leverandører i 176 kommuner. 75 kommuner havde i marts 2005 fortsat ingen godkendt privat leverandør som alternativ til den kommunale hjemmehjælp. , Flere oplysninger: , Tal for kommunerne kan ses i , www.statistikbanken.dk/05, - vælg Hjemmehjælp, VH3 og VH4, Har du uddybende spørgsmål? Kontakt Steffen Hougaard på 39 17 31 09 eller , sho@dst.dk, Oplysningerne indberettes af kommunerne til Danmarks Statistik i forbindelse med statistikken om hjemmehjælp. , Ved kommunernes indberetning til Danmarks Statistik angives modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje fra private leverandører hver for sig. Personer, der er omfattet af begge former for hjælp, er således talt med begge steder. Det er derfor ikke meningsfuldt at lægge tallene sammen., Hjemmehjælpsmodtagere har også mulighed for at vælge at ansætte en privat hjælper i stedet for at få hjemmehjælp fra kommunen eller en privat leverandør. I marts 2005 havde 1.100 personer valgt at ansætte en privat hjælper mod 1.000 i marts 2004. Også disse oplysninger indsamles på indberetningsskemaer fra kommunerne.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-11-30-Hjemmehjaelp-frit-valg

Bag tallene

Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Social­demokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristen­demokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

Bag tallene