Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2031 - 2040 af 2368

      Indvandrere og efterkommere i flertal på 13 gymnasier

      Andelen af eleverne på gymnasierne, der er af anden oprindelse end dansk er steget fra 8,1 pct. 2006 til 11,3 pct. i 2016. På gymnasierne med størst andel af elever af anden oprindelse end dansk er andelen af disse elever steget mere end landsgennemsnittet i samme periode., 5. januar 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: , Danmarks Statistik, 11,3 procent af de i alt 150.000 elever på gymnasierne per 1. oktober 2016 var af anden oprindelse end dansk. Det er en stigning i forhold til samme tidspunkt i 2006, hvor 8,1 pct. var af anden oprindelse end dansk., Størstedelen af eleverne med anden oprindelse end dansk var i 2016 efterkommere af indvandrere. Således var 7,9 pct. af gymnasieeleverne efterkommere af indvandrere i 2016, mens 3,4 pct. var indvandrere. I 2006 var andelen af elever, som var efterkommere af indvandrere lavere (4,0 pct.), mens andelen, der var indvandrere, var lidt højere (4,2 pct.), Eleverne af anden oprindelse end dansk kan opdeles i vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. I 2016 var 9,7 pct. af eleverne i gymnasiet af ikke-vestlig oprindelse, mens 1,6 pct. var af vestlig oprindelse. I 2006 var 6,4 pct. af ikke-vestlig oprindelse, og 1,2 pct. var af vestlig oprindelse., Indvandrere og efterkommere ikke ligeligt fordelt, Eleverne af anden oprindelse end dansk fordeler sig ikke ligeligt mellem gymnasierne. På 13 af landets i alt 290 gymnasier var mere end halvdelen af eleverne af anden oprindelse end dansk i 2016., Størst andel elever af anden oprindelse end dansk var der på Høje Taastrup Private Gymnasium (94,4 pct.), Københavns Private Gymnasium (82,6 pct.) og Akademisk Studenterkursus (80,3 pct.). På disse tre skoler var langt størstedelen af eleverne af ikke-vestlig oprindelse., Det samme gælder for 13 andre skoler på top 20 over skoler med stor andel elever af anden oprindelse end dansk. Sankt Petri Skole, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Copenhagen International School havde derimod en stor overvægt af elever med vestlig oprindelse, mens Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague havde lige mange elever af anden oprindelse end dansk af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse., Elevsammensætning efter oprindelse. 2016, Gymnasium, Elever af, anden oprindelse end dansk, (pct. af alle elever), Elever af, ikke-vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Elever af, vestlig oprindelse , (pct. af alle elever), Høje Taastrup Private Gymnasium, 94,4, 93,5, 0,0, Københavns Private Gymnasium, 82,6, 81,0, 1,6, Akademisk Studenterkursus, 80,3, 77,6, 1,8, NEXT - Sydkysten gymnasium (stx), 77,7, 76,6, 1,1, Aarhus Private Gymnasium, 76,9, 76,9, 0,0, Sankt Petri skole - Gymnasium, 75,9, 6,9, 69,0, Langkaer Gymnasium , 65,1, 62,0, 3,0, Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig, 64,4, 1,7, 61,6, HF & VUC København Syd, Hvidovre, 60,3, 56,0, 3,3, Copenhagen International School, 53,2, 12,7, 38,0, NEXT - Sydkysten Gymnasium (hhx), 53,0, 50,9, 2,2, Københavns åbne Gymnasium, 50,6, 48,4, 2,2, TEC Frederiksberg, 50,4, 47,7, 2,7, Hvidovre Gymnasium & HF, 49,6, 46,7, 2,9, Høje-Taastrup Gymnasium, 45,4, 43,1, 2,2, NEXT - Albertslund Gymnasium , 42,5, 39,6, 3,0, Gentofte Studenterkursus, 39,6, 36,3, 3,3, Frederiksberg Gymnasium, 37,4, 34,2, 3,2, NEXT - Sydkysten Gymnasium (htx), 36,7, 29,9, 6,8, Herlev Gymnasium og HF, 34,7, 33,7, 1,0, Prins Henriks Skole, Lycee Francais De Copenhague, 34,4, 18,8, 15,6, Anm.: Vestlig- og ikke-vestlig oprindelse summer ikke til anden oprindelse end dansk, da nogle indvandrere og efterkommere har uoplyst oprindelse. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Udvikling på skoler med mange indvandrere og efterkommere, I 2006 havde kun tre gymnasier mere end 50 pct. elever af anden oprindelse end dansk blandt sine elever. Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig (56,7 pct.) havde flest elever af ikke-dansk oprindelse efterfulgt af Akademisk Studenterkursus (52,4 pct.) og NEXT – Baltorp Gymnasium (52,4 pct.)., Deutsches Gymnasium Für Nordschleswig og Akademisk Studenterkursus havde også en relativt høj andel af anden oprindelse end dansk blandt sine elever i 2016, mens elever af anden oprindelse end dansk udgjorde en væsentlig lavere del af elever i 2016 end i 2006 på NEXT – Baltorp Gymnasium., Blandt de 20 skoler med relativt flest elever af anden oprindelse end dansk i 2006 var andelen af eleverne, der var af anden oprindelse end dansk, større i 2016 på 10 skoler og mindre på seks skoler, mens tre skoler var lukket eller lagt sammen med andre., Anm.: På TietgenSkolen (KVU NON), NEXT Uddannelse København, Taastrup og Metropolitanskolen var andelen af elever af anden oprindelse end dansk mellem 25 og 30 pct. i 2006. Ingen af skolerne optræder i registeret for 2016., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , elevregisteret, ., Stigningen i andelen af elever med anden oprindelse end dansk var klart størst på Langkaer Gymnasium (35,3 procentpoint), NEXT - Sydkysten Gymnasium (stx) (34,3 procentpoint) og Akademisk Studenterkursus (27,8 procentpoint)., På International Business College og NEXT – Baltorp Gymnasium faldt andelen af anden oprindelse end dansk mest., Ser man i stedet på elevsammensætningen på de 20 skoler med flest af anden oprindelse end dansk blandt eleverne i henholdsvis 2006 og 2016, viser det sig, at andelen af elever af anden oprindelse end dansk er steget fra 33,0 pct. på de 20 skoler med flest elever af anden etnisk oprindelse end dansk i 2006 til 52,5 pct. på de 20 skoler, hvor andelen af elever af anden etnisk oprindelse end dansk var størst i 2016., Størst andel indvandrere og efterkommere på studenterkursus, Andelen af elever af anden oprindelse end dansk varierer også mellem typerne af gymnasiale uddannelser. Mens andelen på de tekniske gymnasier (htx) og det almene gymnasium (stx) stort set var det samme som gennemsnittet på alle gymnasierne på 11,3 pct. i 2016, var der relativt flere af anden oprindelse end dansk blandt eleverne på studenterkursus og internationale gymnasier, hvor næsten 40 pct. af eleverne var af anden oprindelse end dansk i 2016., På studenterkurserne var eleverne typisk af ikke-vestlig oprindelse, mens der på de internationale gymnasier var nogenlunde lige mange af vestlig- og ikke-vestlig oprindelse. , Kilde: , Danmarks Statistik, Kontakt om tallene: , Fuldmægtig, Lene Riberholdt, 39 17 31 85, , lri@dst.dk, Om tallene i denne artikel, Skolerne i denne artikel er på afdelinger af uddannelsesinstitutioner, da uddannelsesinstitutionerne ofte består af flere afdelinger på forskellige adresser - nogle gange i forskellige byer. Afdelingerne er derimod skoler på enkelte adresser. Afdelingerne bliver desuden i nogen grad flyttet rundt mellem uddannelsesinstitutionerne., I , statistikbanken tabeller for elevtal, er skolerne inddelt efter uddannelsesinstitutioner, hvorfor nogle af skolerne i denne artikel ikke kan genfindes i statistikbanken.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-05-indvandrere-og-efterkommere-i-flertal-paa-13-gymnasier

      Bag tallene

      Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

      Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

      Bag tallene

      Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

      Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010.  I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018,  , Import fra USA, Eksport til USA,  , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7,  , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2,  , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3,  , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0,  , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5,  , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1,  , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7,  , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6,  , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2,  , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0,  , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4,  , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., ..,  , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. ,  , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, ..,  , Merchanting, .., .., 8,3, ..,  ,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, ..,  ,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, ..,  ,  , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8,  , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4,  , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3,  ,  - Person, .., .., 0,0, 0,0,  ,  - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1,  ,  - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2,  , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5,  , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4,  , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2,  , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., ..,  , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2,  , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8,  , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4,  , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4,  , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., ..,  , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk,   ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

      Bag tallene

      Vareeksporten udgør næsten fire femtedele af den samlede eksport til Frankrig

      Mens vareeksporten udgjorde 64 pct. af den samlede danske eksport, udgjorde vareeksporten 79 pct. af eksporten til Frankrig., 20. april 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Danmarks eksport til Frankrig var i 2016 på 33,3 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 26,2 mia. kr. eller 79 pct. af den samlede eksport til Frankrig, mens eksporten af tjenester beløb sig til 7,1 mia. kr. eller 21 pct., viser tal fra , Danmarks Statistik, . , Til sammenligning udgjorde vareeksporten i 2016 kun 64 pct. af den , samlede danske eksport , på 1.098 mia. kr. Vareeksporten udgjorde 700 mia. kr., mens tjenesterne stod for 398 mia. kr. , Den største varegruppe i eksporten til Frankrig i 2016 var maskiner, undtaget transportmidler, som udgjorde 5,6 mia. kr. af eksporten. Færdigvarer og andre varer udgjorde 4,7 mia. kr. af eksporten og var dermed den næststørste varegruppe. (se tabel 1 sidst i artiklen), Blandt tjenesterne var søtransport den største gruppe i 2016 med 2,5 mia. kr. , Import, I forhold til eksporten fyldte tjenester mere i importen fra Frankrig i 2016. Den samlede import fra Frankrig var 29,3 mia. kr. i 2016. Vareimporten udgjorde 18,0 mia. kr. eller 62 pct., mens tjenesteimporten var 11,2 mia. kr. eller 38 pct., Denne fordeling ligner fordelingen i , den samlede import, , der i 2016 var 61 pct. vareimport og 39 pct. tjenesteimport., Ligesom med eksporten var den største varegruppe i importen maskiner, undtaget transportmidler, der beløb sig til 4,1 mia. kr., mens kemikalier og kemiske produkter med sine 3,7 mia. kr. var den næststørste varegruppe., Tjenester fra Frankrig udgjorde 11,2 mia. kr. i 2016. Den største tjenestegruppe var rejser, som dækker over danskeres forbrug under rejser i Frankrig. Denne tjenestegruppe udgjorde 2,8 mia. kr. i 2016., Stigende samhandel, Ser man på samhandlen med Frankrig de seneste ti år, faldt den lidt over 20 pct. fra 2008 til 2009 for derefter at stige fra 2009 til 2016. I løbende priser steg eksporten fra 29,0 mia. kr. i 2009 til 33,3 mia. kr. i 2016. I samme periode er importen steget fra 24,3 mia. kr. til 29,3 mia. kr. , Men selvom samhandlen med Frankrig er steget siden 2009, er andelen af den samlede import og eksport, der går til Frankrig, faldet fra 2009 til 2016. Eksporten til Frankrig er faldet fra 3,6 pct. til 3,0 pct. af den samlede danske eksport, mens importen er faldet fra 3,3 pct. til 3,1 pct. fra 2009 til 2016., Anm: Figuren er i løbende priser. Kilde: , Danmarks Statistik, . , Over 50.000 ansat i danske selskaber i Frankrig, I 2015 beskæftigede de 427 danskejede datterselskaber i Frankrig 54.400 medarbejdere. Det er 2.900 flere end året før, men 14 pct. færre end de 63.300, der arbejdede for danskejede datterselskaber i Frankrig i 2008, viser tal fra Danmarks Statistik., På de danskejede datterselskaber i Frankrig arbejdede 52 pct. indenfor erhvervsservice, 22 pct. var beskæftiget med industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, og 15 pct. var ansat i branchegruppen handel og transport, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., Næsten 200 franske firmaer i Danmark, Franskejede firmaer i Danmark havde med 12.100 ansatte i 2014 noget færre beskæftigede end danskejede datterselskaber i Frankrig. De 195 franskejede firmaer omsatte for 31,1 mia. kr. i 2014, hvor de nyeste tal er fra., Målt på ansatte var handel og transport mv. med 43 pct. af de ansatte den største branchegruppe for franskejede firmaer i Danmark i 2014. Derefter fulgte industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed med 28 pct. og erhvervsservice med 16 pct., viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. , Ligesom antallet af beskæftigede i danske datterselskaber i Frankrig er antallet af beskæftigede i franske firmaer i Danmark faldet. Fra 2008 til 2014 er antallet af ansatte i franskejede firmaer faldet med 24 pct. fra 15.000 til 12.100., For spørgsmål til tallene, Samhandel mellem Danmark og Frankrig:, Katja Overgaard, , kao@dst.dk, , 39 17 31 67, Danskejede datterselskaber i Frankrig:, Niels Jon Mortensen, , jmo@dst.dk, , 39 17 31 07, Franskejede firmaer i Danmark:, Charlotte Hansen, , chh@dst.dk, , 39 17 31 77, Tabel 1: Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og Frankrig i 2016,  , Import, Eksport, Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 29,3, 100,0, 33,3, 100,0, Varer i alt, 18,0, 61,6, 26,2, 78,7, Varer i alt som krydser grænsen, 18,2, 62,2, 21,5, 64,6, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 3,0, 10,4, 3,5, 10,6, Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 0,4, 1,3, 0,6, 1,8, Kemikalier og kemiske produkter, 3,7, 12,6, 4,2, 12,8, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,9, 6,4, 2,1, 6,4, Maskiner, undt. transportmidler, 4,1, 14,0, 5,6, 17,0, Transportmidler, 2,6, 8,7, 0,5, 1,6, Færdigvarer og andre varer, 2,2, 7,4, 4,7, 14,0, Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 0,1, 0,3, 0,1, 0,4, Skibe, fly mv., 0,3, 1,0, 0,0, 0,0, Aktiviteter i udlandet og korrektioner, 1, -0,2, -0,6, 4,8, 14,4, Bunkring og proviantering, 0,2, 0,6, .., .., Andre korrektioner, -0,3, -1,1, 0,3, 0,9, Merchanting, .., .., 4,5, 13,4,  - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -9,3, -27,9,  - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 13,7, 41,3,  ,  ,  ,  ,  , Tjenester i alt, 11,2, 38,4, 7,1, 21,3, Forarbejdningstjenester mv., 1,7, 6,0, 0,1, 0,3, Søtransport, 2,1, 7,2, 2,5, 7,4,  - Person, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0,  - Gods, 0,9, 2,9, 2,4, 7,1,  - Hjælpevirksomhed, 1,2, 4,3, 0,1, 0,3, Lufttransport, 0,6, 1,9, 0,2, 0,5, Øvrig transport, 0,8, 2,9, 0,8, 2,5, Rejser, 2,8, 9,6, 1,1, 3,3, Bygge- og anlægstjenester, 0,1, 0,4, 0,3, 0,8, Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,2, 0,8, 0,2, 0,5, Royalties og licenser, 0,2, 0,7, 0,5, 1,6, Telekom.- og computertjenester mv., 0,5, 1,7, 0,5, 1,6, Andre forretningstjenester, 1,9, 6,6, 0,9, 2,7, Øvrige tjenester, 0,2, 0,6, 0,1, 0,3, Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. Frankrig inkluderer Monaco og de franske oversøiske departementer., 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/BB2, og særkørsel.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-04-20-Vareeksporten-udgoer-naesten-fire-femtedele-af-den-samlede-eksport-til-Frankrig

      Bag tallene

      Hjemmearbejde er blevet almindeligt

      Det fleksible arbejde er blevet almindeligt for mange. 17 pct. af lønmodtagerne arbejder helt eller delvist hjemme fra privaten, og hver fjerde medarbejder styrer selv sin arbejdstid, viser tal fra Danmarks Statistik., 11. marts 2002 kl. 0:00 ,  , Danskernes liv har ændret karakter de senere år. Næsten alle forældre har et fuldtidsarbejde, og stort set alle børn bliver passet i institution. Hverdagen er blevet mere kompleks for de fleste, og bl.a. for at få arbejds- og privatliv til at hænge sammen, er det fleksible arbejde blevet almindeligt for mange. , For 17 pct. eller 417.000 af alle lønmodtagere foregår en del af deres arbejde eller alt deres arbejde hjemme i deres egen bolig. 2 pct. arbejder altid eller størstedelen af tiden hjemme, og 15 pct. arbejder af og til hjemme. Samtidig har 37 pct. af dem, der arbejder hjemme, en pc-hjemmearbejdsplads med opkobling til arbejdspladsens netværk. Det viser tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse. , "Tallene overstiger faktisk de forventninger, der har været til omfanget af hjemmearbejde. Samtidig viser tallene, at scenarierne om, at folk ville komme til at arbejde fuldtid derhjemme, ikke er blevet en realitet. Tallene er tværtimod udtryk for, at hjemmearbejde først og fremmest bliver brugt for at gøre livet lidt mere fleksibelt," siger Lars Qvortrup, professor ved Center for Interaktive Medier på Syddansk Universitet. , Den gode danske måde, Jeremy Millard, chefkonsulent ved Teknologisk Institut og ekspert i fleksible arbejdspladser og nye arbejds- og organisationsformer, mener også, at det fleksible arbejde nu er blevet almindeligt i Danmark - men på en meget dansk måde, når vi sammenligner os med andre europæiske lande: , "I Danmark har vi formået at kombinere fleksibilitet med en høj grad af socialt ansvar, så medarbejderne bliver mindre udsat for risici forbundet med et fleksibelt arbejdsmarked, og samtidig høster arbejdsgiverne også en gevinst." , Hvis aftalen om hjemmearbejde bygger på tillid, samarbejde og en høj grad af selvbestemmelse betyder det ofte, at medarbejdernes psykologiske og sociale samspil med andre bliver styrket. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte får mere tilfredse medarbejdere, produktiviteten stiger, og kvaliteten af det udførte arbejde bliver væsentligt forbedret. , Men hvis hjemmearbejdet bruges til at udnytte medarbejderne med strammere arbejdsvilkår, større kontrol og mindre selvbestemmelse, så bliver arbejdet anonymt og fjernstyret, medarbejderne bliver stressede og får mindre tid til familielivet. I sådanne tilfælde er gevinsten for arbejdsgiverne, at de ofte opnår, at medarbejderne arbejder næsten i døgndrift, bl.a. fordi hjemmearbejdet på pc-er, der er opkoblet til arbejdspladsen, giver arbejdsgiverne mulighed for hele tiden at kontrollere medarbejderne. Samtidig får arbejdsgiverne adgang til et langt større marked af medarbejdere, fordi hjemmearbejderne kan arbejde hvor som helst i verden. Arbejdsgiverne kan vælge kun at ansætte folk for korte perioder til enkelte projekter, og det bliver arbejdsgiverne, der suverænt bestemmer, hvordan arbejdet skal gennemføres. , "Jeg mener, at Danmark ligger tættest på den fornuftige fleksibilitet - og den er vi også nået længere med end andre lande, hvor fleksibiliteten stort set kun gavner arbejdsgiverne. Danmark er fx også et af de førende lande, hvad angår dækkende rammeaftaler om hjemmearbejde og fleksibelt arbejde generelt," siger Jeremy Millard. , Hver fjerde styrer selv sin arbejdstid, Samtidig med at hjemmearbejde bliver mere og mere almindeligt, er faste arbejdstider også på retur. Arbejdskraftundersøgelsen viser nemlig, at hver fjerde lønmodtager selv styrer sin arbejdstid, og altså ikke skal møde og gå på bestemte tider, men har flekstid. , Qvortrup mener, at den udvikling er udtryk for, at ledelsesformerne ændrer sig: , "Ledelse skal ikke længere være direktiv - altså ledelse, hvor chefen siger, hvad medarbejderen skal gøre fra kl. 8-9 og fra 9-11 osv. I dag skal ledelse være rammeledelse kombineret med, at vi leder os selv. Og det er igen et led i at være mere fleksibel, men det er også et led i, at virksomhederne skal være mere fleksible. Flekstiden handler dels om, at medarbejderne kan være fleksible over for deres egen hverdag, men også over for deres arbejdsopgaver, så man fx giver den et par timer ekstra én dag, og så arbejder mindre en anden dag." , Nye A og B hold, "Bagsiden ved det fleksible arbejdsliv er, at det bliver mere stressende. Faste arbejdstider giver mulighed for et forholdsvis enkelt liv med faste rammer, hvorimod det fleksible arbejdsliv læsser problemerne med den komplekse hverdag over på den enkelte, som skal administrere det dag for dag," siger professor Qvortrup og uddyber: , "Faren er, at hverdagen bliver en stor improvisation, fordi de stabile rammer bliver nedbrudt. Det betyder, at du fx efter endt arbejdsdag skal hjem og forhandle med din kone eller børnenes bedsteforældre om, hvem der gør hvad i morgen. Og det kan være meget belastende." , Kravet om og behovet for selvtilrettelæggelse er altså en stor fordel for dem, der har overskuddet til at styre det, men for dem, der ikke har overblik og overskud, er det en ekstra belastning. , "Hvis man i dag skal inddele befolkningen i A og B hold, så tæller det ikke, at man kan finde ud af at trykke på de rigtige knapper på en computer, men at man kan håndtere kompleksiteten," siger Lars Qvortrup og fortsætter: , "Vi ser altså helt nye A og B hold, hvor inddelingen ikke længere tager udspring i, hvem der er højt eller lavtuddannet, men hvem der bedst evner selvforvaltningen." , Jeremy Millard er inde på noget af det samme: , "Medarbejdere, der selv har kontrol og færdigheder til at tilrettelægge præcist, hvor arbejdet slutter, og hvor andre dele af deres liv begynder, kan drage store fordele af det fleksible arbejde. Men dem, der ikke har sådan en kontrol eller de nødvendige færdigheder, er klart dårligere stillet, og står måske svagere end de gjorde, inden fleksibiliteten og hjemmearbejdet kom på dagsordenen. , Jubilæer er yt, Arbejdskraftundersøgelsen viser desuden, at 5 pct. af lønmodtagerne har søgt nyt arbejde de seneste fire uger. For langt den største andel - 46 pct. - skyldes det et ønske om bedre arbejdsforhold - fx bedre løn, arbejdstider eller transport, og 24 pct. søger et andet arbejde, hvor jobindholdet bedre svarer til deres viden og kunnen. 14 pct. søgte nyt job, fordi deres nuværende arbejde var midlertidigt. , "Jeg synes, det er meget interessante tal, for det viser jo, at 70 pct. af dem, der søger nyt job, gør det ud fra deres ambitioner og egne behov. Det er et udtryk for, at vores forhold til karrieren har ændret karakter," siger Lars Qvortrup og uddyber: , "Tidligere, når man gik til jobsamtale, handlede det om, hvad man kunne gøre for arbejdspladsen. I dag er det groft sagt vendt om: Hvad kan arbejdspladsen gøre for mig og min personlige udvikling? Og det, tror jeg, er holdningen hos især yngre lønmodtagere - deres karriere er et led i deres selvudvikling, og når de føler, de gror fast og ikke bliver stimuleret nok, så kikker de sig om efter et nyt arbejde." , Samtidig mener Lars Qvortrup, at tallene er et udtryk for, at det ikke længere er et ideal at have en livslang karriere på samme arbejdsplads. Tidligere var det med stor personlig stolthed, at man modtog et fint guldur fra virksomheden til sit jubilæum - nu er det yt: , "Tidligere var 30-40 år på samme arbejdsplads et udtryk for stabilitet - i dag er det nærmest pinligt og et udtryk for manglende dynamik," anfører Qvortrup. , Hvert kvartal bliver der gennemført interview med 11.000 personer i alderen 15-66 år til Arbejdskraftundersøgelsen. Dermed bliver mere end 44.000 personer spurgt årligt. Tallene i denne artikel dækker hele perioden fra 4. kvartal 2000 til 3. kvartal 2001.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-03-11-Hjemmearbejde

      Bag tallene

      Uligheden mellem danskernes indkomster er vokset

      Danskernes indkomster er vokset støt siden 1994. Men de største indkomster er vokset dobbelt så meget som de mindste, og dermed er uligheden mellem danskernes indtægter øget. De højeste indkomster finder man hos familierne i Søllerød og Hørsholm, de laveste hos familierne på Langeland og i København., 31. august 2006 kl. 0:00 ,  , Mange fik mere, men de velhavende fik endnu mere. Sådan kan man sammenfatte udviklingen i danskernes indkomster i perioden 1994 til 2004, som den er beskrevet i bogen. Indkomster 2004 der netop er sendt på gaden af Danmarks Statistik., For at få det bedste billede af forskellene i velstand, har Danmarks Statistik brugt en regnemetode, hvor der tages højde for både prisudvikling og forskelle i familiemønstre. Udregnet på denne måde er danskernes gennemsnitlige indkomst steget med 22 pct. fra 1994-2004. Altså to pct. om året. , Stigningen er imidlertid ikke jævnt fordelt. Den rigeste tiendedel af befolkningen oplevede en stigning i deres indkomst på hele 31 pct. i perioden, mens en tredjedel af danskerne i den anden ende af indkomstskalaen måtte nøjes med stigninger på 15-18 pct. , Generelt gælder det, at jo mere, man tjener i forvejen, jo større er stigningen i ens indkomst også. , Ny metode giver bedre billede, Det er første gang, Danmarks Statistik har undersøgt velfærdsfordelingen over en tiårig periode og på én gang taget hensyn til prisudvikling, familieforhold og skat, sådan at alle årene bliver umiddelbart sammenlignelige. , - Den regnemetode, vi har brugt, giver et mere beskrivende billede af udviklingen i velstand end vi har kunnet vise tidligere, siger cand. polit. Birgitte Brøndum, som har stået for udarbejdelsen af bogen. , - Metoden tager fx højde for den omfordeling, der sker via skattesystemet, hvor dem, der tjener meget, også betaler mere i skat. Den tager også højde for, at en 17-årig, der bor hjemme hos velhavende forældre, har en højere velfærd end en 17-årig, der bor hos mindre velhavende forældre, selv om de to tjener det samme på deres fritidsjob, siger hun. , Flere tjener en million, Antallet af personer, der tjener mere end en million om året, er vokset. I 1994 var der 12.100 million-indkomster, i 2004 var tallet vokset til 31.800. I mellemtiden er priserne dog steget, og i 2004 skulle man have 1.239.000 kroner for at kunne købe det samme som man kunne med én million kroner i 1994. Så mange penge tjente 18.529 danskere i 2004. Målt på denne måde er der altså blevet en halv gang flere "million"-indkomster i løbet af de ti år. , I den allerøverste ende af skalaen var der 983 personer med en indkomst på 5 millioner eller mere. , Tager man de faggrupper, der omfatter mere end 1.000 personer, ligger bankbestyrerne i top med en gennemsnitlig årsindkomst på 1,5 mio. kr., efterfulgt af virksomhedsledere med i snit 980.000 kr. om året. Piloter og ejendomsmæglere har gennemsnitsindkomster på 757.000 kr. og 700.000 kr. om året. , I bunden af lønskalaen finder man fx 4.600 bude og dragere med 130.000 kr. om året og 11.000 kontoransatte, beskæftiget med kartoteksarbejde og lignende, med en indkomst op 149.000 kr. årligt. , De store grupper i den nedre ende udgøres af 43.000 transport- og lagerarbejdere med en årsindkomst på 170.000 kr., 99.000 butiksansatte med en årsløn på 183.000, samt 87.000 rengørings- og køkkenhjælpere med en gennemsnitlig årsløn på 187.000 kr. , Kvinderne henter kun langsomt ind på mændene, Kvinders realindkomst er steget mere end mændenes, men de tjener stadig mindst. I 1994 var kvinders indkomst på 70 pct. af mænds, i 2004 var den steget til 74 pct. Noget af lønforskellen kan dog forklares med, at kvinder oftere arbejder på nedsat tid, hvilket regnemetoderne ikke kan tage højde for. , Gennemsnitlig erhvervsindkomst, mænd og kvinder. 2004, Hvis man måler på alle faggrupper, hvor der er mindst 100 mænd og 100 kvinder repræsenteret, finder man kun ét område, hvor kvindernes gennemsnitlige indkomst ikke er lavere end mændenes, nemlig kordegne og missionærer. , Størst lønforskel kønnene imellem findes i vekselererfaget, hvor en mandlig vekselerer har 285.600 kr. mere i årsindkomst end en kvindelig. , Selv om kvindernes disponible indkomster er lavere end mændenes, har de ikke nødvendigvis lavere velfærd. Populært sagt gifter de sig til velfærd ved at have en partner, som typisk er lidt ældre og tjener lidt flere penge. Når man indregner familieforhold, har kvinder i alderen 35-54 år faktisk en lidt højere velfærd end jævnaldrende mænd. , Husejere fik mere end lejere, Danmarks Statistik har også regnet på, hvordan stigningerne i indkomst fordeler sig mellem folk, der bor i egen bolig og folk, der bor til leje. Her er det husejerne, der trækker det lange strå. Deres realindkomst steg næsten fire gange så meget som lejernes i perioden. Billedet er nogenlunde det samme både med og uden indregning af renteudgifter og lejeværdi af egen bolig. , Boligforholdene deler befolkningen i to næsten lige store grupper. 45 pct. af danskerne bor i egen bolig, mens 55 pct. bor til leje. , Gennemsnitlig disponibel indkomst i kommuner. 2004 ,  ,  , Kigger man på geografien, er det i velhaverkommunerne rundt om København, folk har flest penge at rutte med, når skatten er betalt. Familierne i Søllerød kommune topper med i gennemsnit 380.000 kr. til rådighed efter skat, efterfulgt af Hørsholm kommune, hvor en familie i snit havde 350.000 kr. I bund ligger Tranekær kommune på Langeland samt Københavns kommune med henholdsvis 184.000 kr. og 185.000 kr. til rådighed. , >Indvandrere i bund, Jo længere uddannelse, jo højere indkomst. Det er billedet for størstedelen af befolkningen, men for indvandrere ser det mere broget ud. Generelt tjener indvandrere mindre end personer af dansk oprindelse. Og jo højere uddannelse, indvandrerne har, jo større bliver deres efterslæb i indkomst i forhold til personer af dansk oprindelse med samme uddannelsesniveau. , Mænds årsindkomst og uddannelse. 2004, Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har en lang videregående uddannelse, har således en gennemsnitlig årsindkomst på 271.000 kr. Det er kun halvdelen af, hvad en person af dansk oprindelse med lang videregående uddannelse har. Det er også mindre end indkomsten for alle andre grupper af personer med dansk oprindelse, bortset fra dem, som kun har afsluttet grundskolen eller gymnasiet. , Nyt design til gammel bog, Indkomster 2004 er i år lavet en del om i forhold til tidligere år. Før bestod den mest af side efter side med lange kolonner af tal. I år er der luget godt ud i tallene. Til gengæld er der flere forklarende og tematiserende tekster, og der er især gjort mere ud af at belyse danskerne indkomster ud fra mange forskellige vinkler. Ikke blot alder og uddannelse, men også fx herkomst, køn, bil-ejerskab og boligforhold. , - Vi håber, at vi har fået gjort bogen mere bruger- og læservenlig, så den fx også kan bruges til undervisning, siger Birgitte Brøndum., Indkomster 2004 er på 130 sider. Den koster 183 kr. og kan købes hos , Danmarks Statistiks Internetboghandel., Foto: Søren Hytting., Denne artikel er offentliggjort 31. august 2006.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-31-Uligheden-mellem-indkomsterne-er-vokset

      Bag tallene

      En beretning om livet i Danmark set gennem tabellerne i Statistisk Årbog.

      Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., 1. juni 2005 kl. 0:00 ,  , Hvis du skulle have en bog som bordherre eller borddame, ville Statistisk Årbog nok ikke være dit første valg. Man ser det for sig, Statistisk Årbog sidder koksgrå i ansigtet. Når den taler, kommer der kun tal ud, efterfulgt af en lille støvsky. Og den byder dig ikke noget at drikke, for årbogen er sikkert afholdsmand. Når festen nærmer sit klimaks, retter den på de tunge hornbriller og vil hjem., Kan man lære at holde af noget så kedeligt? Det kan man faktisk godt, men først skal man lige rette lidt op på sin forestilling om Statistisk Årbog som en tørvetriller af den gamle skole. Hemmeligheden ligger i at lade være med at betragte Statistisk Årbog som en bog om tal, men som en bog om mennesker. De snorlige talkolonner har andet for øje end at friste matematiske hjerner til hovedregning. Statistisk Årbog beskæftiger sig med mennesker, de valg vi træffer, og de vilkår vi stiller hinanden. Derfor er den nye Statistiske Årbog ikke bare interessant, men også spændende læsning. Bag tallene myldrer historierne frem og fortæller om et samfund, som på en gang er forandret, men som samtidig ligner sig selv. Livet går nu engang med at spise, være sammen, arbejde, opleve og more sig, og det har ikke forandret sig synderligt, selv om næsten halvdelen af alle danske hjem nu har bredbåndsforbindelse til internettet. , Statistisk Årbog er et traditionsrigt værk, som er udkommet siden 1896. Den har klaret skærene gennem verdenskrige og grundlovsændringer, så der skal mere end almindelig tumult til at slå årbogen ud af kurs. Kontinuitet er en af bogens styrker, og det har muliggjort, at man trods datarevisioner og tabeludskiftninger kan sammenligne tallene med tidligere år. Tager vi den nye den nyeste 2005-udgave af Statistisk Årbog, er der interessante paralleller at drage i forhold til flere ældre årbøger. Lad os tage et par eksempler:, Nutidens danskere er sene startere, Et særligt kendetegn ved nutidens danskere er, at vi er blevet, hvad man kan kalde "sene startere". Vi får børn senere, gifter os senere og afslutter vores uddannelse senere end nogen sinde før. Siden 1970 er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder steget fra 23,7 til 28,7 år, altså med fem år. Ligeledes er gennemsnitsalderen ved første ægteskabsindgåelse steget med næsten otte år for både kvinder og mænd. Bruden i dag er 30,5 år og brudgommen 32,9 år, når de nærmer sig alteret. Endvidere er danske unge indehavere af den europæiske aldersrekord i at gennemføre lange videregående uddannelser. Det er nærliggende at forklare udviklingen med, at vi i et frisat og individualiseret samfund oplever et stort pres på individet for at træffe de rigtige valg, og at der heraf helt naturligt følger en længere periode med overvejelser, hvor de langtrækkende beslutninger modnes. En mere simpel og statistisk set mere velunderbygget - forklaring er, at de seneste 30-40 år har budt på stort set ubrudt fremgang i velstanden og dermed den enkeltes mulighed for at klare sig selv. Siden 1970 er det gennemsnitlige BNP per indbygger steget fra 157.000 til 251.000 kr. omregnet til nutidens priser, svarende til en fremgang på 60 pct. De sene danske startere har med andre ord råd til at vente og er ikke afhængig af en forsørger eller et afsluttet studium for at klare sig. , Vi kan også sammenligne tal endnu længere tilbage i historien til dengang, hvor kårene var trangere, samfundet strengere, og den enkeltes lod i langt højere grad afhang af den sociale opvækst. For eksempel har man fra årbogens begyndelse frem til i dag ført statistik over spædbarnsdødeligheden. I 1915  nøjedes man dog ikke blot med at registrere, hvor mange drenge- og pigebørn, der afgik ved døden. Man gjorde det også op på såkaldte ægtebørn og uægtebørn for at blotlægge den sociale ulighed, der lå i, at de uægtebørn havde en langt højere dødelighed end de ægte børn. I 1915 var det liv og død, om man blev født uden for ægteskab. Hele 16 pct. af de uægte børn døde i deres første leveår mod 8 pct. af de ægte. Det tal er heldigvis blevet nedbragt med tiden. I 2004 var det kun 0,4 pct. af spædbørnene (både de ægte og de uægte), som afgik ved døden inden deres ét års fødselsdag. , Pludselig død af drik , Kradse løjer er det også at læse om, hvordan folk på forskellige måder kom ulyksaligt af dage i starten af forrige århundrede. Med et sprogbrug, som overlader en hel del til fantasien, kan man i Statistisk Årbog fra 1907 læse om dødsfald ved ulyksalige hændelser, hvori indgår muligheder som kvæstelse i maskine og knusning og klemning. 131 blev det år kvæstet i maskine, heraf de 87 på fabrik, mens 27 kom galt af sted i landbrugsmaskiner. Også dødsårsager som brændevinssygdom, drankergalskab og pludselig død af drik bogføres med stor sans for detaljen. 146 omkom af brændevinssygdom, mens 18 døde ved pludselig død af drik. Ved selv samme læsning slår det én, hvor mange sygdomme, som vi i dag er foruden, men som dengang bragte folk i kritisk livsfare. Kolera, diarré og svindsot gjorde et solidt indhug i den voksne befolkning, lige som også syfilis og kighoste gjorde sit til at afkorte middellevetiden. I dag optræder disse sygdomme knapt i talkolonnerne, men nye er trådt til. I dag er den største trussel mod befolkningens helbred kræft og iskæmiske hjertesygdomme. Årbogens læsning er ikke for sarte sjæle. , Heldigvis er der også mere livsnære ting at begive sig af med. Tag nu et husholdningsregnskab for en gennemsnitlig arbejderfamilie med tre børn i 1922. Ud af et samlet årsforbrug på, hvad der i nutidens priser svarer til 110.000 kr., brugte familien 42.000 kr. på mad, svarende til 38 pct. af det samlede husholdningsregnskab. Fører vi eksemplet over på i dag, bruger en husstand med to voksne og børn 338.000 kr. på forbrug, heraf går de 43.000 til mad, svarende til en andel på 13 pct. Vi spiser altså for det samme, men har mange flere penge til forbrug og til at forsøde livet med underholdende indslag som eksempelvis rejser og teater. Mens arbejderfamilien fra 1922 årligt brugte 3 pct. af sit husholdningsregnskab på transport og rejser, bruger den almindelige lønmodtagerfamilie i dag 15 pct. Tilsvarende brugte arbejderfamilien, hvad der i nutidens priser svarer til 625 kr. på restaurantbesøg om året. I dag bruger en gennemsnitlig familie næsten 9.000 kr. om året på at spise ude. , Udviklingen til gunst for nutiden, Alt i alt er det svært at misunde generationerne før os, når man går tallene efter. Udviklingen har i høj grad været til gunst for nutiden. Ikke desto mindre er der også problemer, hvis man ridser lidt i tallene på vore dages samfund: Flere og flere jobs forsvinder i industrien, antallet af anmeldte voldsforbrydelser har aldrig været højere, og færre og færre unge ejer deres egen bolig. Der er også tal, der tyder på, at danskerne har lidt en form for velfærdsoverlast. Vi bruger flere penge end nogensinde på kiropraktorer, fysioterapeuter, medicin og lægebesøg, og alkoholforbruget er også stigende. Det er ikke altid nemt at være dansker, selvom vi er bedre stillet end nogen sinde.  , Historien om Statistisk Årbog er samtidig et eksempel på, hvordan historiens store hjul nogle gange fører samfundsudviklingen tilbage til udgangspunktet. Der er for eksempel slående ligheder mellem navnestatistikken i dag og for 100 år siden. Omkring år 1900 var det de korte pigenavne, der battede: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa og Stella. Det er det også i dag. Ifølge Statistisk Årbog 2005 er Emma nu igen det mest populære pigenavn og statistikken kan fortælle, at pigenavnene fra omkring år 1900 stormer op ad listen over de mest populære pigenavne. Hvis vi ikke vidste bedre, kunne man tro, at navnevalg var en såre stabil affære højt hævet over modens flygtige strømme. , Så fra sin position som anonym iagttager på bogreolen registrerer Statistisk Årbog fremskridt og tilbageskridt i danskernes levevilkår og livsvalg. Hvad enten det er gået op eller ned, har Statistisk Årbog blot taget til efterretning og aldrig taget stilling. Det er en del af årbogens charme og hemmelighed. Den lader til at vide mere om os, end den røber.   , Statistisk Årbog er lyslevende historieskrivning for alle, som interesserer sig for deres tid og omverden. Det kræver ikke nogen videregående matematisk uddannelse at gå til tallene. Du kan se årbogen gratis på nettet på , www.dst.dk/aarbog, .   ,  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-01-Aarbog2005

      Bag tallene

      Unge kvinder bliver i den offentlige sektor

      Dagens unge kvinder har længere uddannelser end før, men karrieren lægger de stadig helst inden for det offentlige., 8. maj 2007 kl. 0:00 ,  , og Marie Schultz,  , Selv om unge kvinder hæver deres uddannelsesniveau, vælger de fortsat at arbejde i den offentlige sektor. Det viser 2006-tal fra Danmarks Statistik. I dag har mere end hver tredje kvinde mellem 25-34 år en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse. I 1997 gjaldt det færre end hver fjerde. , Men valget af længere uddannelser har ikke fået flere unge kvinder over i den private sektor. Halvdelen af de unge kvinder arbejder i den offentlige sektor præcis som for ni år siden. Omvendt arbejder kun hver femte unge mand i den offentlige sektor, mens resten vælger den private.,  , Studievalget er afgørende, Men de unge kvinder vælger ikke den private sektor fra. De vælger snarere indirekte den offentlige sektor til, idet deres favoritstudier alle leder dem over i den offentlige sektor, viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik. Omkring hver femte 25-34-årige kvinde har gennemført en mellemlang videregående uddannelse, og her er top-tre-fagene pædagog, sygeplejerske og folkeskolelærer. Præcis som ni år tidligere. ,   - Det er irrationelt økonomisk set, at kvinder vælger uddannelser, der leder dem direkte over i den offentlige sektor. For de kommer til at tjene færre penge. Men vores undersøgelser viser, at en identifikationsdimension spiller ind i de unges uddannelsesvalg, siger professor i uddannelsesøkonomi Helena Skyt Nielsen fra Aarhus Universitet. Hun har forsket i uddannelses- og arbejdsmarkedsforhold.,  - Unge kan deles op i en mere socialt orienteret gruppe og en mere karriereorienteret gruppe. Begge grupper vælger en uddannelse, der passer til deres type, og hvor de trives med de andre og den filosofi, der præger uddannelsen. Mener man fx, at samfundet bør hjælpe folk, der er kommet i uføre, eller ønsker man, at der eksisterer et finmasket sikkerhedsnet, som mange kvinder mener, så er man den socialt orienterede type, og så vælger man oftere at blive sygeplejerske, pædagog eller lærer, siger Helena Skyt Nielsen.,  , Uddannelsesniveauet stiger for kvinder mellem 25 og 34 år,  , Også jurister vælger offentligt, Selv når unge kvinder vælger en mere karrierepræget uddannelse, der også retter sig mod det private arbejdsmarked, ender de ofte med at tage et arbejde i den offentlige sektor. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser således, at halvdelen af de unge kvindelige jurister arbejder i den offentlige sektor, mens det gælder færre end hver tredje af de unge mænd. , Tal fra Ingeniørforeningen i Danmark peger i samme retning: Blandt unge ingeniører vælger omkring hver femte kvinde at arbejde i den offentlige sektor, mens det kun gælder hver tiende unge mandlige ingeniør., Den klassiske fortælling er, at kvinderne vælger at arbejde i den offentlige sektor, fordi den er gennemreguleret med hensyn til barsel, børn og arbejdstid. Seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet tror dog, at billedet er mere grumset. Hun har lavet flere undersøgelser om arbejdsmarkedet., - Jeg har interviewet mange kvinder, og det ser ud som om, mange først vælger den offentlige sektor ud fra en familiemæssig betragtning og så senere oplever, at de ikke kan komme væk fra den igen. Det overrasker dem, hvor svært det er, siger seniorforskeren., Det skyldes blandt andet, at de første par job former én. De fungerer som en slags specialiseret efteruddannelse og giver folk en del af de kvalifikationer, der afgør, hvilke job, de får fremover. , - For juristen, der bliver sagsbehandler i den offentlige sektor, er det utrolig svært at skifte over og blive advokatfuldmægtig i den private sektor på et senere tidspunkt, siger Helle Holt.,  , Børn og hverdag, For de unge kvinder er de første år på arbejdsmarkedet også typisk en periode, hvor de får børn og tager barsel. Så det kan hurtigt blive en temmelig lang periode, hvor de bliver formet i de første job og ikke kommer videre. , Helle Holt nævner desuden, at job i den private sektor efterhånden ikke lokker alle kvinderne. , - Mange af kvinderne vænner sig til arbejdsvilkårene i den offentlige sektor og er glade for dem. De ser fordelene ved en mere forudsigelig hverdag, hvor de kan styre deres tid og efterspørger derfor ikke nødvendigvis et job i den private sektor, siger hun., Konsekvensen er, at to ud af tre ansatte i den offentlige sektor er kvinder. Omvendt er næsten to ud af tre ansatte i den private sektor mænd.,  , Her arbejder de unge kvinder:,  , Mekanikermænd og apotek-kvinder, I forhold til brancher er der også store forskelle imellem, hvor kønnene arbejder. Hvor kvinderne klart dominerer socialområdet, sundhed og uddannelse, arbejder mændene typisk inden for handel, hotel- og restaurationsvirksomhed og inden for industrien. Den udvikling ser ud til at fortsætte, da de unge mænd især uddanner sig inden for mandefag som detailhandel, bliver mekanikere eller smede. , Kigger man på handel, hotel- og restaurationsvirksomhed, er der næsten lige mange unge kvinder som mænd, der arbejder i supermarkeder og kolonial ¿ men det er stadig typisk de unge mænd, som sælger biler og byggematerialer, mens de unge kvinder arbejder på apoteket eller i en tøjforretning, viser tallene fra Danmarks Statistik.., - På samfundsplan er det et problem, at arbejdsmarkedet er så kønsopdelt, fordi mandefagene går glip af kvindernes ressourcer og kvindefagene går glip af mændenes ressourcer. Det gør arbejdsmarkedet ufleksibelt og usmidigt, siger seniorforsker Helle Holt fra Socialforskningsinstituttet.,  , På vej opad, På ét punkt er der dog sket en tydelig ændring på de ni år: Kvinderne er rykket op i hierarkierne - i den offentlige sektor, i hvert fald. Flere kvinder bliver afdelingssygeplejersker og institutionsledere, fortæller Helle Holt, og flere kvinder får arbejde på niveauet lige under toplederne. , Det gælder også de unge kvinder mellem 25 og 34 år, viser Danmarks Statistiks tal fra 2006. I 1997 befandt kun hver syvende unge kvinde sig i et arbejde på det høje niveau. Det gælder hver femte i dag. , Kvindelige topledere er der dog endnu meget få af. Om det ændrer sig, vil vise sig, når de unge veluddannede kvinder efter en årrække i deres højere stillinger er blevet potentielt ledermateriale.,  , Vil du vide mere:>, Se i Statistikbanken:, Befolkningens højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) efter område, herkomst, uddannelse, alder og køn., Lønmodtagere efter arbejdsstedsområde, sektor, arbejdstidens omfang, alder og køn., Læs rapporten   , Det kønsopdelte arbejdsmarked, af Helle Holt fra SFI. ,  ,  , Marie Schultz og Katja Stage er fuldmægtige i Danmarks Statistik., Foto: Camilla Stephan/Polfoto., Denne artikel er offentliggjort 9. maj 2007. , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2007/2007-05-09-Unge-kvinder-bliver-i-den-offentlige-sektor

      Bag tallene

      Fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland

      Denne artikel indeholder en række fakta om Danmarks økonomiske forhold til Rusland, hvilket blandt andet inkluderer samhandel, investeringer og datterselskaber i Rusland., 11. marts 2022 kl. 9:00 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Artiklen er opdateret med nye data for datterselskaber i Rusland (sidste afsnit)., Samhandel, I 2021 udgjorde Danmarks eksport af varer og tjenester til Rusland 15,1 mia. kr., mens importen løb op i 17,7 mia. kr. Det er henholdsvis 1,0 pct. og 1,3 pct. af den samlede danske eksport og import i 2021. De lande, vi handlede mest med, var Tyskland, USA og Sverige., Eksport og import af varer og tjenester med Rusland, løbende priser  , Anm.: Både varer, der krydser, og varer, der ikke krydser den danske grænse, er medregnet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BBQ, I 2020 eksporterede Danmark mere til Rusland, end vi importerede. Det billede var vendt om året efter i 2021. De seneste 10 år har både importen og eksporten generelt taget nogle store sving. Tilbage i 2014 faldt eksporten eksempelvis markant., "I 2014 indførte Rusland et importforbud, hvilket afspejles i det kraftige fald, der var i eksporten til Rusland det år. Siden da er eksporten til Rusland steget frem mod i dag, men ligger stadig under niveauet fra før sanktionerne," siger Stefan Anbro, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Af hele eksporten udgjorde varer 9,6 mia. kr., mens tjenester udgjorde 5,5 mia. kr. For importen fordelte det sig med 14,1 mia. kr. på varer og 3,6 mia. kr. på tjenester., Dykker man ned i tjenesterne, var det især , søtransport, , der fyldte i både eksporten og importen i 2021. Danske eksporttjenester med søstransport er eksempelvis, når et dansk firma hyres til at fragte en vare med et containerskib. Her eksporterede Danmark for 4,2 mia. kr. søtransporttjenester til Rusland, mens importen lå på 2,9 mia. kr. Det svarer til henholdsvis 1,3 og 1,5 pct. af den samlede danske eksport og import af søtransporttjenester. Blandt vores største samhandelspartnere, USA og Tyskland, er det særligt USA der fylder i handlen med søtransporttjenester., Eksport og import af søtransporttjenester med USA, Tyskland og Rusland, løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BB2, Vil man se på fordelingen af varerne på varegrupper, anvendes statistikken Udenrigshandel med varer. Denne statistik dækker imidlertid kun de varer, der krydser den danske grænse. Ovenstående tal omfatter også varer, der ikke krydser den danske grænse. Det drejer sig fx om varer, som er købt og solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet, avance fra salg af færdigvarer, der er købt og direkte videresolgt, samt køb af brændstof og andre varer til forbrug i forbindelse med transport i udlandet., Det var især mineralolier og produkter deraf samt jern og stål, der blev importeret fra Rusland i 2021. Importen fra Rusland udgjorde henholdsvis 15 pct. og 18 pct. af den samlede import af varegrupperne. Eksporten til Rusland bestod især af maskiner og maskintilbehør til industrien og udgjorde 3 pct. af den samlede eksport af varegruppen., Udenrigshandel med Rusland med top 3 varegrupper, løbende priser , Anm.: Opgjort efter SITC2-varegrupperingen efter FN’s Standard International Trade Classification (SITC), Kilde: , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, "Importen af rå mineralolier og produkter faldt en del fra 2019 til 2020, men steg så til mere end det dobbelte i 2021. De resterende varegrupper i toppen af både eksporten og importen har ligget nogenlunde stabilt," siger Stefan Anbro og tilføjer:, "Derudover importerer vi også en hel del gas fra Rusland, men da det transporteres gennem Tyskland, registreres det ikke som import fra Rusland.", Al naturgas i gasformig tilstand, som Danmark importerede i 2021, er registreret som import fra Tyskland og udgjorde 6,5 mia. kr., Eksportrelateret beskæftigelse, Den del af den danske beskæftigelse, der relaterede sig direkte og indirekte til eksporten til Rusland udgjorde i 2020 7.050 personer. Det tæller beskæftigede i hele værdikæden for de eksporterede produkter. Det vil sige, at det ikke alene er de ansatte i den eksporterende virksomhed, men også en del af de ansatte hos underleverandører til den eksporterende virksomhed og hos underleverandørernes underleverandører.  Således vil fx en del ansatte på en fabrik, som producerer foder til dansk landbrug, tælle med, fordi landbruget køber foderet og sælger dyr til slagtning på slagterier, hvorfra kødet eksporteres., Det var især inden for Industri og Handel, at eksporten til Rusland skabte arbejdspladser i Danmark., Beskæftigede relateret til eksport til Rusland, Kilde: Særkørsel på baggrund af Udenrigshandel med varer, Betalingsbalance, input-output tabeller, Eksporten på ca. 11 mia. kr. genererede en omsætning på 16 mia. kr., som resulterede i en værditilvækst på 6,4 mia. kr., Investeringer i Rusland, I 2021 havde vi i slutningen af 3. kvartal sammenlagt direkte finansielle aktiver for 27 mia. kr. over for Rusland. Aktiverne udgøres hovedsageligt af direkte investeringer og porteføljeinvesteringer. Til sammenligning var de samlede danske aktiver i udlandet næsten 9.000 mia. kr. henover samme periode. Rusland spiller altså ikke en særligt stor rolle i de direkte danske investeringer i udlandet. Rusland fylder til gengæld en del mere, når man medtager investeringer, der foretages gennem andre lande. Det kan eksempelvis være en dansk virksomhed, der investerer i et holdingselskab i Sverige, det første investeringsland, hvorfra der investeres i Rusland, det ultimative investeringsland. Her viser , en analyse fra 2019, , at de danske investeringer på denne måde løb op i over 70 mia. kr., I denne artikel ses der udelukkende på de direkte investeringer, som udgjorde 11,8 af de 27 mia. kr. i beholdningen af aktiver. Heraf var egenkapitalen på 8,1 mia. kr., Porteføljeinvesteringerne udgjorde 13 mia. kr., hvoraf obligationer var den største post med over halvdelen af aktiverne., Danske aktiver i Rusland opdelt i procent, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DNKAP, (Nationalbanken), Inden for landbrug er Rusland et populært mål for investeringer. I 2020 investerede 61 landmandsbedrifter i landbrug i Rusland. Det gjorde landet til det fjerde mest populære i forhold til danske landbrugsinvesteringer i udlandet det år. Tre fjerdedele af bedrifterne investerede under 4,9 mio. kr., Datterselskaber i Rusland, I 2020 havde danske virksomheder i alt 159 datterselskaber i Rusland med sammenlagt 21.671 ansatte. Overgået af lande som Tyskland og Indien lå Rusland på en 18. plads over lande med flest ansatte i danske datterselskaber i udlandet. I Tyskland og Indien var der mere end 90.000 ansatte i hvert land. Tallene er baseret på undersøgelsen , ”Danske datterselskaber i udlandet”,  og omfatter ikke primære erhverv, herunder landbrug., Med 13.091 arbejdspladser er det især inden for Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, de danske datterselskaber beskæftiger folk i Rusland., "Mere end 60 pct. af de ansatte i datterselskaberne i Rusland arbejder inden for industrien, og en stor del af dem er beskæftiget inden for fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustrien. Herudover beskæftiger grupperne Maskinindustri, Handel og Transport også en betydelig andel af de ansatte," siger Michael Elgaard Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Antallet af danske datterselskaber i Rusland og ansatte i dem har ligget forholdsvist stabilt i perioden fra finanskrisen og frem til 2020., Ansatte i danske datterselskaber i Rusland opdelt på top 5 samt øvrige brancher, Kilde: Særkørsel på baggrund af tabel , OFATS4, Ved spørgsmål angående udenrigshandel, er du velkommen til at kontakte: Kirstine Sewohl på , ksw@dst.dk, eller tlf. 3917 3543, Ved spørgsmål angående afledt beskæftigelse, er du velkommen til at kontakte:  Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller tlf. 3917 3862, Ved spørgsmål angående investeringer, er du velkommen til at kontakte: Mathias Semay Hovedskov på , msho@nationalbanken.dk, eller tlf. 3363 6644, Ved spørgsmål angående landbrugsinvesteringer, er du velkommen til at kontakte: Karsten Larsen på , kkl@dst.dk, eller tlf. 3917 3378, Ved spørgsmål angående datterselskaber, er du velkommen til at kontakte: Michael Elgaard Nielsen på , men@dst.dk, eller tlf. 3917 3143

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-11-oekonomiske-forhold-DK-Rusland

      Bag tallene

      Forskningsservice gennem et kvart århundrede

      1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation