Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1981 - 1990 af 2368

      Økonomisk vækst uden stigning i luftemissioner og energiforbrug

      Før i tiden var det nærmest en selvfølge, at økonomisk fremgang førte til miljøbelastninger gennem bl.a. stigende udslip af CO2 og drivhusgasser. Sådan er det ikke længere, viser de nyeste tal i Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab., 14. marts 2017 kl. 15:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Økonomisk udvikling fører ofte til mere industri, der fører til øget forbrænding af energi, som sender skadelige stoffer ud i luften. Ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab er denne sammenhæng dog blevet mindsket.    , Fra 2013 til 2014 voksede det danske bruttonationalprodukt med 1,7 pct., og fra 2014 til 2015 voksede det med 1,6 pct. I samme periode faldt mængden af udslip til luft fra stort set samtlige af de områder, det grønne nationalregnskab måler på. (Se figur 2.3),  , Overordnet set viser tallene fra det grønne nationalregnskab, at udslip af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter faldt med 4,8 pct. fra 2014 til 2015. Fra 2013 til 2014 var faldet på 3,7 pct. I disse tal er de store udslip fra danske transportaktiviteter i udlandet medregnet. Ser man kun på udslippene fra det danske område, var faldet fra 2013 til 2014 på 7,3 pct., Stigningen i CO, 2 , fra forbrænding af biomasse fra 2014 til 2015 er på 0,9 pct. og hænger sammen med en stigning i produktionen og anvendelsen af vedvarende energi – dvs. afbrænding af f.eks. halm, biogas og brænde. Oftest regnes denne del af CO, 2, -udslippene dog for neutral i forhold til den globale opvarmning, fordi antagelsen er, at der bindes en tilsvarende mængde CO, 2, , når biomassen vokser op igen. , Udvikling af udslip af partikler og forsurende stoffer følger den generelle nedadgående udvikling, men tallene for udslip i 2015 er endnu ikke tilgængelige. , Figur 2.3 viser udviklingen i udslip til luft over de seneste år med tilgængelig data, men også, når man sætter emnet i et længere perspektiv, er der sket en tydelig afkobling., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv (ekskl. danske internationale transportaktiviteter i udlandet) havde fulgt stigningen i efterspørgslen efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Mere vedvarende energi, Dele af afkoblingen mellem udslippet til luft og den økonomiske udvikling kan føres tilbage til det faktum, at vi i Danmark bruger mere vedvarende energi end tidligere. Som vedvarende energi er her medregnet vindkraft, biomasse (halm, brænde mv.), biogas, bioolie, varmepumper, solenergi, og bionedbrydeligt affald mv. Som nævnt regnes biomassen som neutral i forhold til den globale opvarmning. , Den danske anvendelse af vedvarende energi steg i 2015 med 4,6 pct. ift. 2014. I 2014 var stigningen på 4,7 pct. ift. året før., Vores energiintensitet falder, Som det fremgår i figur 2.2, kan udviklingen af miljø og økonomisk udvikling også beskrives igennem energiintensitet – energiforbrug per krone BNP., På trods af at bruttonationalproduktet voksede i 2014, var der et fald i bruttoenergiforbruget - se figur 2.2. Det gælder også, når man medregner de store mængder energi, som danske transportvirksomheder køber i udlandet i forbindelse med de internationale transportaktiviteter. Disse transportaktiviteter medregnes i nationalregnskabet og bidrager dermed til nationalproduktet., Bruttoenergiforbruget inkl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet steg til gengæld med 1,7 pct. i 2015. Det var en vækst, der var på niveau med udviklingen i BNP. Stigningen var mindre (0,8 pct.), hvis de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet ikke medregnes., Resultatet af, at BNP og det samlede bruttoenergiforbrug inkl. bunkring (når skibe tager brændstof ombord) mv. i udlandet steg i takt fra 2014 til 2015, var, at energiintensiteten var den samme i 2014 og 2015. Ses der kun på den indenlandske del af energiforbruget, dvs. ekskl. de internationale transportaktiviteter mv. i udlandet, så faldt energiintensiteten med 0,8 pct. Faldende energiintensitet betyder, at også sammenhængen mellem energiforbrug og økonomisk vækst mindskes. , Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du fra 15. marts kl. 9 finde temapublikationen her:  , ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 – Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, ., Har du spørgsmål til artiklen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab, er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-14-oekonomisk-vaekst-uden-luftemissioner-og-energiforbrug

      Bag tallene

      Badekåber og barbermaskiner boomer i december

      Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

      Bag tallene

      Den nye skoleelev hedder Mikkel

      Over 60.000 forventningsfulde børn begynder i skole for første gang i august. Danmarks Statistik tegner her et portræt af den typiske nye skoleelev., 4. august 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Med skoletasken på ryggen, penalhuset pakket og madpakken smurt drager titusinder af børn her i august for første gang nogensinde af sted i skole. Glade og fulde af forventninger til de næste mange års skolegang. , Der er flere drenge end piger blandt de 65.825 børn, som blev født i 2002, og som forventes at have første skoledag i denne måned. Drengene udgør 51 pct. af årgangen, mens pigerne tegner sig for 49 pct. af de seksårige. , Mikkel er det mest populære navn blandt drengene fra 2002. Der er altså størst sandsynlighed for, at der går en Mikkel i klassen. I alt bærer 923 drenge i årgangen navnet. Mads følger lige efter med 918, mens Frederik, Mathias og Christian også ligger i toppen af navnelisten for seksårige. Blandt pigerne topper Sofie med 976 navngivne i 2002. ,  , Hver ottende starter i privat skole, Mikkel kan ligesom hovedparten af alle folkeskoleelever se frem til at begynde i en offentlig folkeskole. Hele 88 pct. af de nye skoleelever fik sidste år undervisning i en offentlig folkeskole, mens 12 pct. blev undervist på privat skole. , Målt på landets fem regioner bor de fleste seksårige i Region Hovedstaden. Her har 29 pct. af alle børn født i 2002 nemlig bopæl. Lige efter følger Region Midtjylland og Region Syddanmark med hhv. 24 pct. og 22 pct. af børnene født i 2002. , Mikkel bor i parcelhus. Det gør over halvdelen af hans klassekammerater også. Mens 58 pct. af de seksåriges senge altså står i et parcelhus, lever 11 pct. i række-, kæde- eller dobbelthus og 22 pct. i lejlighed. , Når Mikkel får fri fra skole, tager han i skolefritidsordning (SFO). De seneste tal viser, at 71 pct. af hans jævnaldrende kammerater gør det samme, mens 12 pct. slet ikke benytter sig af offentlige pasningstilbud. ,  , Tre ud af fire bor med begge forældre, Hjemme i parcelhuset venter både mor og far, når Mikkel kommer fra SFO'en - når de da ikke er på arbejde. Tre ud af fire på alder med Mikkel bor nemlig med begge deres forældre. Hver ottende bor udelukkende med sin mor og hendes eventuelle partner, mens det kun er en ud af 71, som deler adresse med sin enlige far og hans eventuelle partner. , En seksårigs forældre har typisk begge en erhvervsmæssig eller kortere videregående uddannelse og får hovedsageligt løn på grundniveau. Mens 11 pct. af fædrene ikke arbejder og derfor lever af overførselsindkomst, er tallet for mødrene hele 22 pct. Til gengæld forsørger knap 4 pct. af mødrene sig som selvstændige, mens tallet for fædrene er 9 pct. , Mikkel har som de fleste andre seksårige én bror eller søster. I hans tilfælde en søster, da en søskende oftest er af modsatte køn. Faktisk kan næsten halvdelen af de seksårige bryste sig med at have præcis én bror eller søster, hver tredje har to søskende, og en ud af ti glæder sig over tre søskende. En enkelt dreng på seks år tegner sig dog for den ubetinget største søskendeflok med sine i alt 18 søskende. I den modsatte ende af skalaen ligger 7 pct. af de seksårige, som er enebørn. ,  , Svømning er populært hos begge køn, De dage Mikkel ikke tager direkte hjem fra SFO, drager han som regel til fodbold og svømning. Begge sportsgrene er de mest populære blandt de yngste drenge, der deltog i den seneste undersøgelse om deres kulturvaner. Mikkels klassekammerat Sofie bruger også sin fritid på svømning, men gymnastik står næsthøjest på listen over de yngste pigers yndlingsaktiviteter. , Med sidste års 237.000 kontakter til lægen for seksårige, kan Mikkel i det nye skoleår regne med at skulle til lægen hver 15. uge svarende til over tre gange om året. Han kan dog håbe på, at han ligesom knap 9 pct. af de seksårige i fjor slet ikke har brug for at kontakte en læge. , Når Mikkel ligger i sin seng om aftenen, kan han tænke tilbage på en dag, der typisk begyndte med brød med pålægschokolade eller marmelade eller med morgenmadscerealier som fx cornflakes eller havregryn. De seksårige er ifølge Fødevareinstituttet nemlig nogle af de bedste i befolkningen til at spise morgenmad. Hele 91 pct. indtager regelmæssigt det, som ernæringseksperter ynder at kalde dagens vigtigste måltid. Det kunne de 19-24-årige godt lære noget af. Her spiser kun hver anden regelmæssigt morgenmad. ,  , Tre ud af fire spiser frokost hver dag, Madpakken i skolen består som regel af rugbrød med pålæg i form af leverpostej og spegepølse. Det er dog kun tre ud af fire blandt de seksårige, der i det hele taget spiser frokost hver eneste dag. Hver fjerde har grønt med til frokosten hver dag, mens lige så mange aldrig spiser grønt til madpakken. , Til gengæld er det kun 13 pct., der aldrig spiser grøntsager til aftensmaden. Her kaster Mikkel sig oftest over gryderetter. Men også kylling står i høj kurs for den seksårige fyr. , Efter sådan en dag burde Mikkel ifølge børnelæger ligge roligt i sin seng ved 20-tiden og sove senest en time senere. På den måde får han den optimale søvn på 10 timer for et skolebarn, så han er frisk og klar næste morgen til en ny dag i skolen. ,  , Hvis du vil vide mere, kan du selv gå på opdagelse i tallene fra, Kulturvaneundersøgelsen, (, www.statistikbanken.dk/KVUB1, ) , Befolkningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BEF1A07, ) , Navnestatistikken (, www.dst.dk/navne, ) , Boligstatistikken (, www.statistikbanken.dk/BOL66, ) , Pasningsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/PAS11, ) , Sygesikringsstatistikken (, www.statistikbanken.dk/SYGK, ) , DTU Fødevareinstituttets rapport over børn og unges måltidsvaner (, www.food.dtu.dk, ) , Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 4. august 2008.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-08-04-Skolestart

      Bag tallene

      Julen begynder i november

      I de mest juleafhængige brancher nærmer november-salget sig decembers. November og december byder også på et højere forbrug til fx legetøj og smykker samt flere ansatte – specielt studerende - i butikkerne., 8. december 2017 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, I , fem brancher inden for detailhandel, har julehandelen i december stået for mere end 16 pct. af årsomsætningen i branchen siden 2009. Decembers andel af hele årets omsætning i 2016 var størst i branchen detailhandel med spil og legetøj, hvor 22,6 pct. af omsætningen lå i december. Efter spil og legetøj fulgte detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (21,2 pct.), detailhandel med bøger (20,0 pct.), detailhandel med drikkevarer (18,5 pct.) og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer (18,5 pct.)., Læs mere i denne analyse om , julehandelens betydning for detailhandlen, . , Kilde: , Danmarks Statistik, , detailomsætningsindekset, Andelen af hele årets omsætning, som finder sted i december, er siden 2009 faldet i brancherne spil og legetøj samt køkkenudstyr, glas mv., men steget i bogbranchen og har ligget nogenlunde stabil i de brancher, der sælger ure, smykker, guld- og sølvvarer samt drikkevarer. , November haler ind på december, Hvis man i stedet ser på firmaernes salg, viser det sig, at salget i december i de fem brancher samlet er faldet siden 2009, men steget i november, hvorfor forskellen på november og december er blevet mindre. Andelen af hele årets salg, som bliver lagt i november, er ligesom salget steget siden 2009., Anm.: Figuren dækker brancherne detailhandel med spil og legetøj, detailhandel med køkkenudstyr, glas mv., detailhandel med bøger, detailhandel med drikkevarer og detailhandel med ure, smykker, guld- og sølvvarer. Kilde: , Danmarks Statistik, firmaers køb og salg, , særkørsel., Hvor firmaernes salg i de fem detailhandelsbrancher i december 2009 lå næsten 65 pct. over november samme år, var salget i december 2016 kun lidt over 25 pct. højere end i november samme år. , Opgørelsen over firmaernes salg siger ikke noget om, hvorfor firmaerne sælger mere i november og mindre i december. Det er således ikke til at vide, om årsagen alene er øget julehandel., Julepynt købes i november, Men ser man på forbrugsundersøgelsen, ligner det, at hustande i Danmark bruger flere penge på mulige gaveartikler som lego, playmobil, skateboard og løbehjul i november end resten af året, ligesom forbruget af smykker, parfume samt forklæder og grydelapper er højt i november. Disse varer er også kendetegnet ved et højt forbrug i december. , Forbrugsundersøgelsen viser således, at den gennemsnitlige hustand i december 2016 brugte fire gange så mange penge på samlesæt, lego, dublo, playmobil og byggelegetøj end i årets øvrige måneder. I forhold til november var det kun tre gange så meget. Forbruget inden for denne kategori var i december 2016 i gennemsnit ca. 70 kr. pr. hustand., På samme måde brugte den gennemsnitlige hustand tre gange så meget som gennemsnittet pr. måned på smykker og tilbehør til smykker i december 2016, men kun dobbelt så meget som i november. Forbruget af smykker og tilbehør lå i december 2016 på 120 kr. i gennemsnit., Forbruget af skjorter til mænd og babytøj var anderledes. Begge dele blev solgt i stor stil i december, men mindre end gennemsnittet pr. måned i november., Forbruget af juletræer, dekorationer og lignende var dobbelt så højt som årsgennemsnittet i november, men var størst i december. Til gengæld brugte den gennemsnitlige hustand 90 kr. på julepynt i november 2016, hvilket var mere end i december. Her lå forbruget i gennemsnit på ca. 50 kr., Sæsonarbejde i julen, Det øgede salg i butikkerne betyder også flere job. I hele detailbranchen steg antallet af job med 5.000 eller 2,1 pct. fra oktober til december i 2015. Men i de fem brancher med megen julehandel steg antallet af job samlet med 12,9 pct. Stigningen i antallet af job var størst inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. (17,8 pct.) og mindst inden for ure og smykker mv. (5,1 pct.)., Ligesom omsætningen og firmaernes salg allerede stiger fra oktober til november, stiger antallet af job også fra oktober til november. I de fem brancher var væksten i antallet af job fra oktober til november 6,2 pct. i 2015 eller knap halvdelen af væksten fra oktober til december. Inden for detailhandel med køkkenudstyr, glas mv. steg antallet af job med 11,3 pct. fra oktober til november mod 17,8 pct. fra oktober til december. Inden for detailhandel med bøger var stigningen i antal job derimod størst fra november til december, da stigningen fra oktober til november blot var 5,4 pct. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere skoleelever står i butik i julemåneden, Næsten halvdelen af de flere job i december bliver udført af enten grundskole- eller gymnasieelever. Fra oktober til december 2015 steg antallet af elever, som arbejdede i en af de fem brancher med 470 til 2.130. Også studerende på erhvervsfaglige - og mellemlange uddannelser samt bachelorstuderende blev der flere af bag kasserne i detailbutikkerne. Antallet af studerende på lange videregående uddannelser, der arbejdede i de fem brancher inden for detailhandel, steg derimod ikke. , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Kontakt, Detailhandel: Fuldmægtig, Lina Pedersen, 39 17 36 75, , lip@dst.dk, Firmaernes salg: Fuldmægtig, Pia Cordsen, 39 17 33 65, , pco@dst.dk, Forbrugsundersøgelsen: Fuldmægtig, Solange Lohmann Rasmussen, 39 17 31 56, , slr@dst.dk, Beskæftigelse i julen: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 16 34 04, , psd@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-08-julen-begynder-i-november

      Bag tallene

      Rekordlavt salg af tobak det seneste årti siden 1940'erne

      De seneste ti år er danskernes køb af tobak faldet til et niveau, der ikke er set lavere i over 70 år. Salget af cigaretter faldt også markant sidste år, hvor der blev indført nye afgiftsstigninger., 13. december 2021 kl. 9:02 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for salg af cigaretter i 2018 og 2020, hvilket har påvirket figur 2 og 3. Rettelser foretaget 1. august 2023., Det er mange år siden, der er forhandlet så lidt tobak i de danske forretninger som nu. Over de sidste ti år er salget faldet med , 25.816, mio. stk., svarende til , 27,5, pct., sammenlignet med årtiet 2001-2010. Salget er dermed nede på et niveau, der ikke har været lavere siden 1940’erne., Siden 1990, hvor kurven knækkede, er det samlede salg af tobaksprodukter faldet med , 45,7, pct. i 2020., Samlet salg af tobak på årtier (mio. stk.), Kilde: Beregninger på baggrund af tabel , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk., Faktaboks:, Det samlede salg af tobak dækker salg af cigaretter, røgtobak, cigarer og cigarillos. Statistikken er beregnet på data om SKAT’s indtægter på det afgiftsbelagte salg af tobak i Danmark., Det samlede salg af tobak er opgjort på baggrund af en konvertering af tons røgtobak til millioner stk. cigaretter. Det er opgjort baseret på tal fra Sundhed.dk, hvor den gennemsnitlige mængde tobak i en cigaret er 0,8 gram., Røgtobak er både omfattet af grovskåret tobak, som typisk bruges til piber, og finskåren tobak, som typisk bruges til hjemmerullede cigaretter., Oplysninger om procentdelen af rygere i Danmark kommer fra rapporterne Danskernes rygevaner Delrapport 1: Nikotinafhængighed fra 2019 og 2020 af Sundhedsstyrelsen. Rapporterne er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, på vegne af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen tager udgangspunkt i befolkningen mellem 15 og 79 år. Fra populationen tilsigtet i undersøgelsen er det beregnede antal af danskere, der ryger, henholdsvis 920.103 og 829.218 i 2019 og 2020., E-cigaretter, nikotinposer og andre nikotinholdige produkter er ikke medtaget i denne opgørelse., Fokuserer man udelukkende på salget af cigaretter sidste år, faldt det med , 4,4, pct., svarende til , 242, mio. stk., sammenlignet med 2019. Det betyder, at hver ryger i gennemsnit har reduceret sit køb af cigaretter med en cigaret om dagen fra 18 til 17, når man i beregningen af antallet af rygere tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsen rapport om danskernes rygevaner. Ifølge den røg henholdsvis 20 pct. og 18 pct. af danskerne i , 2019, og , 2020, ., ”Den 1. april 2020 steg afgiften på tobak, og så faldt salget af cigaretter. Ved årsskiftet kan rygerne igen se frem til højere afgifter. Hver gang, afgifterne er blevet sat op de seneste år, er salget af cigaretter altså faldet,” siger André Pedersen Ystehede, specialkonsulent i Danmarks Statistik og uddyber:, ”Her kan flere faktorer have spillet ind. For eksempel er cigaretter billigere i Tyskland og Sverige, så grænsehandel kan maskere de reelle tal. Men grænsehandlen faldt betydeligt sidste år, viser den skatteøkonomiske redegørelse for 2020, hovedsageligt pga. grænselukning og færre udenlandsrejser i forbindelse med COVID-19. Derudover er der en sandsynlighed for, at en hamstringseffekt har påvirket salget af cigaretter det efterfølgende år. Det vil sige, at folk har købt flere pakker, end de ellers ville, inden en afgiftsændring trådte i kraft.”, Med undtagelse af 2018 , og 2019, steg salget af cigaretter nemlig alle årene før og efter de omtalte afgiftsændringer trådte i kraft – altså i 2013, 2015, 2016 og 2017., ”I 2018 faldt salget også, hvilket kan skyldes, at nogle af de største dagligvarebutikker i Danmark valgte at tildække deres tobaksvarer,” forklarer André Pedersen Ystehede., Salg af cigaretter (mio. stk.) , Kilde: , ALK04, Ovenstående figur viser udviklingen af cigaretsalget siden 1970, hvor nedslagspunkterne markerer de markante fald i salget af cigaretter i 2014 og 2020, hvor afgifterne steg, samt i 2018 hvor tobaksprodukterne altså blev tildækket i nogle større dagligvarebutikker., Figuren viser også, at salget af cigaretter generelt er faldet bemærkelsesværdigt de seneste årtier, dog med et udsving i starten af 2000’erne. D. 1. oktober 2003 blev afgiften på tobak sænket., ”Vi så en stor stigning i salget af cigaretter i starten af 2000’erne, og det holdt sig herefter på et højt niveau frem til 2010’erne, hvor det begyndte at falde markant sammenlignet med tidligere år,” siger André Pedersen Ystehede., Stigning i salget af øvrige tobaksvarer, Mens antallet af solgte cigaretter er faldet, er der blevet langet flere cigarer, cigarillos og mere røgtobak over disken i 2020.Salget af røgtobak alene steg med 25,8 pct. i 2020 ift. 2019. Det var en stigning på 106 tons. Dette er den største procentvise stigning i salget af røgtobak siden 1974. Det skal dog ses i lyset af, at salget generelt ligger på et historisk lavt niveau., Salg af røgtobak (tons), Kilde: , ALK04, Også salget af cigarer og cigarillos er steget, men da denne type tobak udgør mindre end 1 pct. af det samlede tobakssalg, har øgningen på 3 mio. stk. i 2020 dermed haft en forholdsvis lille effekt i det store billede., I 2020 stod cigaretter for , 88,6, pct. af det totale tobakssalg, hvorfor der derfor samlet set er sket et stort fald i salget af tobaksprodukter. Trækker man stigningen i salget af øvrige tobaksvarer fra faldet i salget af cigaretter, er salget af tobaksvarer samlet set faldet , 1,7, pct. fra 2019 til 2020 på trods af stigningen i salget af røgtobak, cigarer og cigarillos., ”Cigaretter har domineret tobakssalget i mange år og har udgjort mindst halvdelen af den solgte tobak i Danmark siden 1957,” siger André Pedersen Ystehede., Fordelingen af tobaksprodukter i det totale tobakssalg , (opdateret diagram), Kilde: , ALK04, . Se faktaboksen for omregning af røgtobak til stk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-13-fald-i-salget-af-tobak

      Bag tallene

      Får vi som samfund nok ud af vores data?

      Danmarks Statistik har i 40 år stillet data til rådighed for samfundet på en sikker måde. Afkastet er stort og mangfoldigt, når data bruges til både forskning, analyse og som baggrundstæppe for vigtige beslutninger i samfundet. Men skal vi som samfund stille os tilfreds med de nuværende muligheder, når nytten kunne være endnu større? , 9. juni 2023 kl. 8:00 ,  , I dag bliver det registreret, når du går til læge og køber medicin på apoteket. Det bliver indberettet, når du får løn, hvem der udbetaler den, og hvilken bil du kører i. Du tæller med i statistikken, når du går i biografen, og når du går til badminton i din fritid. Og der indsamles data, når du lejer et sommerhus, når du handler online, og når du bruger el, vand og varme., Data spiller en stadig større rolle på alle områder, og der skabes og samles data på stadigt nye felter. Gennem-digitaliseringen af alverdens forhold skaber hver dag data om alle danskere - som borgere, som brugere (af den offentlige service), som virksomheder og som kunder. , Det store og vigtige spørgsmål i en datadrevet verden er så, hvad skal der ske med alle de data, der skabes? Hvem skal have adgang til dem, hvad må de bruges til, og hvordan skal der gives adgang til data nu og i fremtiden?, Et centralt element i demokratiet, Du er måske bekymret over, hvad de mange data kan bruges til. Det er forståeligt. Derfor er det vigtigt, at dine og samfundets data behandles med den nødvendige fortrolighed i et sikkert miljø, hvor den enkelte borger eller virksomhed ikke kan identificeres. At sikre det er en af vores kernekompetencer., Danmarks Statistik er et barn af demokratiet og blev etableret som uafhængigt statistikbureau i 1850 - året efter, at Danmark fik en demokratisk forfatning. Pålidelig officiel statistik er i dag - og har altid været - et centralt element i det demokratiske Danmark. Danmarks Statistik efterlever de fælles europæiske regler om bl.a. faglig uafhængighed, upartiskhed, fortrolighed, pålidelighed og tilgængelighed. Som borger kan du være forvisset om, at data om dig ikke havner i de forkerte hænder, når de ligger bag vores sikkerhedsmure., De seneste 40 år har vi stillet offentlige data til rådighed for det danske samfund – ikke mindst til forskning og analyse, så den kolossale viden, der ligger i data, kan komme samfundet til gavn. Vi har adgang til alle offentlige registre og sikrer dermed, at der gennem os er offentlig og demokratisk adgang til de oplysninger, som det offentlige samler ind som led i vores velfærdssamfund., Danmarks Datavindue, I Danmarks Statistik har vi et dobbelt ansvar, som vi tager meget alvorligt. På den ene side har vi pligt til at passe godt på data – på den anden side har vi pligt til at dele dem, så de kan skabe værdi. Det dilemma har vi fundet gode løsninger på., I 2022 tog vi første skridt til det, vi kalder Danmarks Datavindue. Det vil gøre det endnu nemmere for forskere og analytikere at bruge vores data, og fremover bliver det muligt at give adgang til flere data end dem, der i dag indgår i vores statistikproduktion. Naturligvis på en måde, hvor datafortroligheden opretholdes., Udbyttet for samfundet er mangfoldigt: Stærkere forskning, bedre politikudvikling, evidensbaseret praksis, større viden og bedre beslutningsgrundlag på alle niveauer i samfundet. Jo flere data vi inkluderer, desto større er den potentielle nytte for samfundet. , Flere data om samfundet bør komme fællesskabet til gavn, Der findes også – og i stigende grad – private data. Data, der skabes af private virksomheder som led i deres arbejde med at servicere og forstå deres brugere og kunder endnu bedre. Virksomhederne registrerer, når varerne bippes ind i supermarkedet, og bankerne ved, hvor og hvornår vi bruger vores betalingskort. Det registreres også, når vi bruger rejsekort eller kører gennem betalingsanlægget på Storebælts- eller Øresundsbroen. Og meget, meget mere. Alt sammen data, der, hvis de håndteres på sikker vis, også kan anvendes til statistik og analyse – til gavn for os alle, og ikke kun til gavn for de virksomheder og organisationer, der indsamler dem., Lige før pandemien fik Danmarks Statistik adgang til elmålerdata fra Energinet. Med adgang til de data kunne vi blandt andet konkludere, at der ikke var tegn på væsentlig aktivitetsnedgang i dansk industri på trods af pandemien. En vigtig og beroligende information, som vi ikke kunne være kommet med så hurtigt uden elmålerdata. Og et rigtigt godt eksempel på, hvordan Danmarks Statistiks adgang til private leverandørers data er til gavn for samfundet og vores fælles viden., Vi mener, at alle former for data, der skabes i det danske samfund, om det danske samfund og om borgere i det danske samfund også bør kunne komme samfundet til gavn – og vi stiller os gerne til rådighed i den sammenhæng., Fælles adgang, Lige nu taler man i internationale statistiske kredse om behovet for at etablere nationale ’data-stewards’. Der findes ingen god dansk oversættelse, men rollen er derimod rimeligt klar. Der er behov for at sikre fælles adgang til at bruge samfundets data – både offentlige og private – til det fælles bedste. Det er en rolle, som Danmarks Statistik har haft og udviklet gennem mange år, når det gælder data fra det offentlige. Lige nu er vi med Danmarks Datavindue ved at udvikle rollen yderligere., Der er dog et kæmpe potentiale for at skabe yderligere værdi til samfundet, som vil stige i takt med, at Datavinduet kommer til at omfatte flere data. Ikke kun data fra den offentlige sektor, men også de data, der skabes i den private sektor, og som trygt ville kunne stilles til rådighed for samfundet med afsæt i de dyder og pligter, der påhviler os som den officielle nationale statistikmyndighed., Kun fantasien sætter grænser for det potentielle afkast for samfundet.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2023/2023-06-09-faar-vi-som-samfund-nok-ud-af-vores-data

      Rigsstatistikerens klumme

      Kollektiv intelligens hitter på nettet

      Internetbrugernes eget leksikon Wikipedia fylder 10 år. Det kan i den anledning bryste sig af at være verdens største leksikon. Den voksende succes skyldes ikke alene, at flere gennem årene er gået online, men også at vi i højere grad søger ny viden på nettet - ikke mindst hinandens., 14. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Hvornår sluttede første verdenskrig? Hvor mange grundstoffer findes der, og hvor mange albums nåede Michael Jackson at udgive? Nettet bliver i stadig højere grad brugt som kilde til at lære nye ting. Således svarer hele 56 procent af alle danskere mellem 16 og 74 år i en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik, at de bruger nettet til at lære nyt. En af kilderne til ny viden er brugernes eget leksikon, Wikipedia, der i dag fylder ti år., "Når 56 procent siger, at de bruger nettet til at få ny viden, så er det faktisk en meget høj andel, for der findes jo også nogle, som slet ikke er interesseret i at opsøge ny viden. Nettet er blevet et af de vigtigste medier for læring. Der findes ikke noget andet sted, hvor man så let får adgang til så meget information," siger Jakob Linaa Jensen, lektor i informations- og medievidenskab på Aarhus Universitet., Viden om alt fra filosoffer til porcelænsmaling, Wikipedia - eller Wiki som det kaldes i folkemunde - blev født ud i cyberspace 15. januar 2001. Siden da har fødselsdagsbarnet i den grad haft vokseværk. I dag ligger der således mere end ti millioner artikler på 250 sprog - alt sammen skrevet af brugerne selv. Alene den danske del, som kom til i 2002, udgjorde 3. januar 2011 ifølge Wikipedia selv 140.687 artikler, og det tal er støt stigende., "Wikipedia er virkelig eksemplet på, at mange bække små giver en stor å. Der har været meget fokus på den kollektive intelligens, og det her er eksemplet på det, når det er bedst. Folk bidrager med viden om alt lige fra filosoffer til porcelænsmaling," siger Jakob Linaa Jensen., 76 procent af danskerne bruger nettet hver dag, I de ti år der er gået, siden Wikipedia kom til, er brugerne for alvor strømmet til tasterne. I 2001 var det 57 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, der havde adgang til nettet i deres hjem, men det var ifølge Danmarks Statistik kun 18 procent af dem, der brugte nettet dagligt, mens yderligere 24 procent i en rundspørge fra dengang svarede, at de benyttede nettet mindst en gang om ugen. Altså var det for ti år siden 42 procent af danskerne i den pågældende aldersgruppe, der dagligt eller ugentligt benyttede internettet derhjemme. , De tilsvarende tal for i dag ser noget andeles ud. I den nyeste undersøgelse svarede 89 procent af danskerne mellem 16 og 74 år, at de har adgang til internettet hjemme, og det er nu hele 76 procent, der svarer, at de benytter internettet dagligt, mens yderligere ti procent svarer, at de bruger det mindst en gang om ugen. Det vil altså sige, at det i dag er 86 procent, der bruger nettet hjemmefra dagligt eller mindst en gang om ugen., Stadig flere søger ny viden på nettet, Den store tilgang af brugere til nettet har naturligvis i sig selv skabt en solid grobund for, at brugertallene hos Wikipedia og mange andre internetsider har kunnet stige voldsomt gennem de seneste ti år. Men at flere benytter internettet er ikke i sig selv en garanti for, at flere også vil besøge et bestemt site. Så når Wikipedia er blevet så besøgt, som det er i dag, så er det også afgørende, hvad det er, vi bruger nettet til. , De seneste tre år er danskerne i en rundspørge blevet spurgt af Danmarks Statistik, hvad det er, de søger, når de sætter sig foran skærmen, og her er udviklingen, at stadig flere svarer, at de går på nettet med det formål at lære nyt - fx gennem Wikipedia. , I 2008 var det 47 procent af de 16 - 74-årige, der gav det svar, i 2009 var det 50 procent, og i 2010 var det altså 56 procent. , "Når mange danskere som det første søger viden på nettet, er det også fordi, der er sket et holdningsskred, som betyder, at vi stoler på de oplysninger, vi finder på nettet," forklarer Jakob Linaa Jensen., Vi har tillid til Wikipedia, Men der er også en anden grund til, at Wikipedia har fået så meget medvind i sejlene, mener han., "På et eller andet tidspunkt blev Wikipedia det brand, vi som kritisk masse valgte at stole på, og så rullede snebolden. I starten var der mange, der konkurrerede med Wikipedia om pladsen, men det blev Wikipedia, der vandt tilliden," siger Jakob Linaa Jensen., Han mener, at nogle af grundene til, at brugerne kastede sig over Wikipedia frem for konkurrenterne, kan være, at Wikipedia har været gode til at skride ind over for fejl og manipulation i forhold til for eksempel kontroversielle politiske emner, som i nogle tilfælde simpelthen er blevet fastlåst, så de ikke konstant kan ændres af folk med yderligtgående synspunkter. Det strømlinede design med fokus på indhold frem for blinkende lys og reklamer kan også være en del af forklaringen. Men mest af alt tror han på, at Wikipedia rammer lige ned i tidsånden., "Det kollektive produkt og den kollektive intelligens er for alvor ved at slå igennem, og det er Wikipedia et godt eksempel på," siger han.,  , Fakta:, Wikipedia gik på nettet 15. januar 2001. Året efter kom den danske udgave til. Den danske udgaves vækst har svinget over tid og har i nogle perioder været i kraftig vækst. , - 10.000 artikler i juli 2003, - 15.000 artikler i januar 2004, - 25.000 artikler i juni 2005, - 40.000 artikler i marts 2006, - 50.000 artikler i oktober 2006, - 60.000 artikler i april 2007, - 70.000 artikler i oktober 2007, - 80.000 artikler i februar 2008, - 90.000 artikler i juli 2008, - 100.000 artikler i december 2008, Per 3. januar 2011 består udgaven af 140.687 artikler. , Uddybende artikel: , Den danske Wikipedias historie, ., Kilde: Wikidepia.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-01-14-Wikipedia

      Bag tallene

      Flere kvinder over 40 år får børn

      Alderen for fødende kvinder fortsætter med at stige, det samme gør antallet af komplikationer i forbindelse med graviditet og fødsel, 1. februar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Eksamensbeviset skal være i hus, boligen skal have den rigtige størrelse, og karrieren skal helst være skudt i gang, inden tiden er inde til at sætte børn i verden., "Vi hører sågar folk sige, at hvis man skal have et barn, så er man også nødt til at have en stationcar," fortæller Charlotte Wilken-Jensen, der er ledende overlæge på gynækologisk afdeling på Roskilde Sygehus. , Resultatet af at skulle spænde det helt store sikkerhedsnet ud, inden man vælger at få børn, er, at de danske kvinder bliver ældre og ældre, når de føder., Tegner man således en kurve over alderen på fødende kvinder i Danmark, afslører den, at gruppen af kvinder fra 15 til 29 år får stadig færre børn, mens gruppen af kvinder fra 30 til 44 år får stadig flere. , I 2009, hvor de nyeste tal stammer fra, var det faktisk 58 procent af de fødende kvinder, der var over 30 år. I 2000 var det 49 procent. Tallene viser desuden, at for hver tusinde kvinder i alderen 40-44 år blev der i 2009 født 10 børn. I 2000 var det tilsvarende tal 6,7., Øget risiko for både mor og barn, Mødrenes stigende alder har en række konsekvenser både for de fødende og for deres børn., "Jo ældre kvinderne er, jo flere komplikationer ser vi. Det er for eksempel svangerskabssukkersyge og svangerskabsforgiftning, at barnet må tages med sugekop eller kejsersnit. Det er altså komplikationer, som kan have konsekvenser for både moren og barnet," siger Charlotte Wilken-Jensen., Derudover siger videnskaben også, at der er fire gange så stor en risiko for brystkræft hos kvinder, der får deres første barn, efter de er fyldt 30 år., De danske kvinder er i gennemsnit 29 år, når de får deres første barn. Det er fem år ældre end i 1970, hvor kvinderne var knap 24 år, når deres første barn kom til verden. , "Det er ikke sådan, at vi går ud og siger, at nu må det stoppe, og advarer mod at få børn, efter man er fyldt 30, men vi kan bare se, at flere gravide bliver syge, og det falder sammen med den stigende alder," siger overlægen. , Den reproduktive periode følger ikke med, Siden 70'erne, hvor mødrenes gennemsnitsalder altså er steget med fem år, er kvindernes gennemsnitslevealder steget tilsvarende, så en kvinde i dag kan forvente at blive 80,8 år, men det, mener Charlotte Wilken-Jensen ikke, har nogen betydning for det skred, der er sket., "Jeg tror ikke, det indgår i folks overvejelser, og den reproduktive periode er heller ikke fulgt med. Her er kun sket en lille udvikling. Hvor en gennemsnitlig kvinde tilbage i 40¿erne gik i overgangsalderen som 50-årig, så sker det i dag som 52-årig," forklarer hun og påpeger, at en anden problemstilling i forhold til den stigende alder derfor er, at flere også oplever problemer med at blive gravide. , Sidste år var det ifølge Sundhedsstyrelsen således knap ti procent af de børn, der kom til verden, der var blevet til ved kunstig befrugtning, og det var især de 30 til 40-årige, der fik hjælp. , "Kvinder aflæser i øjeblikket deres biologiske ur for sent. Hvis uret blev stillet nogle få år tilbage, ville flere blive gravide uden at behøve kunstig befrugtning," fastslår Peter Saugmann-Jensen, afdelingslæge i Sundhedsstyrelsen. , Han peger på arbejdsmarked, uddannelse, karriereforventninger og livsstil som de grundlæggende årsager til, at kvinder i dag venter længere med at få børn. , Også Charlotte Wilken-Jensen mener, at uddannelse og den måde uddannelsessystemet er indrettet har stor indflydelse på kvindernes valg. , "Det her samfund har valgt, at man hellere vil have folk hurtigt igennem en uddannelse end at gøre det fordelagtigt at få børn mens man er ung og under uddannelse," mener Charlotte Wilken-Jensen., "Kvinder over 40 er gode mødre", Charlotte Wilken-Jensen medgiver, at der også er positive ting at bemærke i forhold til de ældre mødre. Blandt andet at børnene som oftest bliver født ind i et hjem og en familie, som virkelig er klar til dem., "Og kvinderne omkring de 40 bliver virkelig gode forældre for deres børn. At de så ikke får mulighed for at være bedsteforældre for deres børnebørn særligt længe, er en anden side af sagen," siger hun., Hvis Charlotte Wilken-Jensen skal pege på en ideel alder i forhold til at få børn, så er det som 24-årig. Her mener hun, at kvinderne er modne nok, og der er få komplikationer., "Det største problem er faktisk børn, der er født for tidligt, og her viser vores tal, at der er en overhyppighed hos helt unge og ældre kvinder," siger hun.,  , Danmark i tal 2011, Oplysningerne om danske kvinders aldersbetingede fertilitet fremgår af hæftet Danmark i tal 2011. Derudover kan du også finde helt grundlæggende informationer om befolkningen - hvor mange vi er, hvor længe vi lever, hvordan det står til med landets finanser og meget mere., På 32 sider giver hæftet et sjældent set overblik over det danske samfund. Statistikkerne er udvalgt blandt de milliarder af tal, som Danmarks Statistik har på lager., Hæftet kan nemt bruges som undervisningsmateriale til elever i gymnasiet og i folkeskolens ældste klasser. Men Danmark i tal er også for helt almindelige mennesker, der bare gerne vil have lidt fakta om vores samfund., Danmark i tal er gratis. Hæftet kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Det kan også downloades på , www.dst.dk/dkital, . ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-01-fertilitet

      Bag tallene

      Flere vælgeres stemmer dømmes ugyldige: Her er de typiske fejl, folk begår i stemmeboksen

      Antallet af fejludfyldte stemmesedler er steget med 33 pct. over de seneste tre folketingsvalg, men udgør stadig kun 0,3 pct. af de afgivne stemmer. Tegninger på stemmesedlen er blandt de mest hyppige stemmefejl. , 4. juni 2019 kl. 15:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Navne på politikere som ikke eksisterer, kryds ved alt for mange partier eller tegninger og kruseduller på stemmesedlen. Der er mange måder at erklære en stemme ugyldig på, og ved sidste folketingsvalg skete det  11.200 gange. Dette er 2.800 flere end ved Folketingsvalget i 2007, svarende til en stigning på 33 pct.      , De fejludfyldte stemmer udgør dog stadig en meget lille andel af det samlede antal afgivne stemmer ved et Folketingsvalg. I 2007 udgjorde de fejlagtigt udfyldte stemmesedler 0,2 pct. af de i alt 3,48 mio. afgivne stemmer, en andel som i 2015 var vokset til 0,3 pct. af de 3,56 mio. afgivne stemmer., Blanke stemmer tæller også som ugyldige stemmer i statistikken. Disse er dog ikke medtaget i denne opgørelse, da her udelukkende fokuseres på stemmer, der er erklæret ugyldige på grund af fejl, som vælgerne laver i forbindelse med valghandlingen. Læs mere om blanke stemmer i artiklen , ”Flere danskere stemmer blankt.” , Af de i alt 11.200 ugyldige stemmer blev ca. 7.800 stemmer afgivet i stemmeboks på valgstederne, mens resten blev afgivet som brevstemmer. Fra valget i 2007 til valget i 2015 skete der er stigning på 20 pct. i antallet af stemmer afgivet i stemmeboks, der blev erklæret ugyldige., 10 mest hyppige stemmefejl ved stemmer afgivet på afstemningsstedet. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Den største enkeltstående årsag til ugyldige stemmer afgivet i stemmeboksen var i 2015 folk, som havde tegnet, skrevet eller påklæbet noget på deres stemmeseddel. Det gjorde lidt over 2.000 vælgere. , Den næsthyppigste årsag var at sætte kryds ved flere partier, hvilket knap 1.900 gjorde efterfulgt af personer, som satte et andet mærke end et kryds på stemmesedlen. Det gjorde lidt over 1.400 personer. , Brevstemmerne blandede parti og politikere sammen, Blandt brevstemmerne blev knap 3.400 stemmer erklæret ugyldige i 2015 på grund af fejl og mangler på stemmesedlen. Det er 78 pct. flere end ved valget i 2007. , Den hyppigste årsag var her, at der ikke var sammenhæng mellem partiets navn, partibogstav – og i tilfældet med personlige stemmer – ikke var overensstemmelse mellem en navngiven politiker og det afkrydsede partibogstav. Her gik knap 900 vælgere galt i byen. Blandt brevstemmerne indtog tegninger på stemmesedlen andenpladsen med knap 600 ugyldige stemmesedler. , 10 mest hyppige stemmefejl ved brevstemmer. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Flest ugyldige stemmer i Albertslund, Vallensbæk og Langeland, På landsplan blev der afgivet 3,1 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme ved Folketingsvalget 2015. Dette tal dækker dog over geografiske forskelle. Relativt flest ugyldige stemmer blev sendt afsted i Albertslund med 6,5 ugyldige stemmer pr. 1.000 afgivne stemme. Herefter kom Vallensbæk med 4,9 og Langeland med 4,7. , Der blev afgivet færrest ugyldige stemmer i Jammerbugt og Mariager, hvor kun 1,6 stemme pr. 1.000 afgivne stemme var ugyldig pga. fejl og mangler. Herefter fulgte Hvidovre med 1,7 ugyldige stemme pr. 1.000 afgivne stemme. Du kan finde din kommune på kortet eller tabel nedenfor. , Ugyldige stemmer pga. fejl og mangler pr. 1.000 afgivne stemme. Folketingsvalg 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder ved Danmarks Statistik Dorthe Larsen på tlf.: 3917 3307 eller , dla@dst.dk, Tabel: Ugyldige stemmer foranlediget af fejl og mangler på stemmesedlen pr. 1.000 afgivne stemme, Ugyldige stemmer pr. 1000 afgivne stemme, Kommune, 3,1, Hele landet, 6,5, Albertslund, 4,9, Vallensbæk, 4,7, Langeland, 4,6, Odense, 4,6, Ishøj, 4,3, Tønder, 4,0, Kalundborg, 4,0, Horsens, 4,0, Rødovre, 4,0, Brøndby, 4,0, Sønderborg, 4,0, Roskilde, 3,9, Ærø, 3,9, Lolland, 3,9, Faxe, 3,8, Nyborg, 3,8, Guldborgsund, 3,8, Halsnæs, 3,8, Frederikssund, 3,7, Aabenraa, 3,7, Køge, 3,7, Esbjerg, 3,6, Kolding, 3,5, København, 3,5, Haderslev, 3,5, Stevns, 3,4, Vejle, 3,4, Lemvig, 3,4, Varde, 3,4, Holbæk, 3,3, Solrød, 3,3, Viborg, 3,3, Assens, 3,3, Høje-Taastrup, 3,2, Tårnby, 3,2, Aalborg, 3,2, Vordingborg, 3,2, Helsingør, 3,2, Læsø, 3,2, Hedensted, 3,1, Lejre, 3,1, Bornholm, 3,1, Morsø, 3,1, Thisted, 3,1, Norddjurs, 3,0, Kerteminde, 2,9, Greve, 2,9, Aarhus, 2,9, Frederiksberg, 2,9, Glostrup, 2,9, Randers, 2,9, Dragør, 2,8, Ringsted, 2,8, Hjørring, 2,8, Rudersdal, 2,8, Frederikshavn, 2,8, Samsø, 2,8, Vejen, 2,8, Gribskov, 2,8, Egedal, 2,8, Hillerød, 2,8, Ikast-Brande, 2,8, Herning, 2,8, Silkeborg, 2,7, Ballerup, 2,7, Næstved, 2,7, Faaborg-Midtfyn, 2,6, Syddjurs, 2,6, Svendborg, 2,6, Furesø, 2,6, Holstebro, 2,6, Fredericia, 2,6, Favrskov, 2,6, Ringkøbing-Skjern, 2,5, Slagelse, 2,5, Odsherred, 2,5, Lyngby-Taarbæk, 2,5, Vesthimmerlands, 2,5, Allerød, 2,5, Gladsaxe, 2,4, Billund, 2,4, Gentofte, 2,4, Sorø, 2,2, Struer, 2,2, Herlev, 2,2, Rebild, 2,2, Nordfyns, 2,1, Skive, 2,1, Hørsholm, 2,0, Fredensborg, 2,0, Brønderslev, 1,9, Middelfart, 1,8, Skanderborg, 1,8, Fanø, 1,7, Odder, 1,7, Hvidovre, 1,6, Mariagerfjord, 1,6, Jammerbugt

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-04-flere-vaelgeres-stemmer-doemmes-ugyldige-her-er-de-typiske-fejl

      Bag tallene

      Flest solceller i Jylland

      Forekomsten af solceller som energikilde er størst i Jylland, hvor store anlæg trækker den samlede kapacitet op. På husholdningsniveau er det også i det jyske og på øerne, flest har solpaneler på taget., 27. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 28. marts 2023 kl. 15:48 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Der var desværre fejl i tallene for andele af små anlæg pr. bolig, hvilket også har påvirket figur 2. Rettelserne er markeret med rødt., Der er størst sandsynlighed for, at man ser solceller på tagene eller i terrænnet, hvis man er i Jylland. Det er nemlig her både flest husholdninger har små anlæg, og hvor der er de største industrielle anlæg, som omsætter solens stråler til strøm. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede produktion af elektricitet., Den største kapacitet til at omdanne sol til energi er i Aabenraa kommune, hvor store anlæg samlet har en maksimal kapacitet på ca. 300 MW elektricitet. Det vil sige, at disse anlæg kan generere op til 300 MW strøm i timen, når solen skinner. Til sammenligning bruges der ca. 5.000 MW i timen på en almindelig hverdag i Danmark. Også i hver af kommunerne Vejle, Holstebro, Faxe og Lolland er der store anlæg, der samlet kan generere en høj produktion af energi på over 100 MW i timen fra solceller. De fylder i landskabet, da et anlæg til 100 MW fylder ca. en kvadratkilometer., I alt er der 75 store anlæg i Danmark. Store anlæg er anlæg, der under optimale betingelser kan producere mere end 1 MW strøm i timen. , ”Mange husholdninger har haft mindre anlæg i mange år, men det er nyt, at vi er begyndt at se de meget store industrielle anlæg i Danmark. De kommer højst sandsynligt til at fylde mere og mere i fremtiden i takt med den grønne omstilling og regeringens planer om øget produktion af el fra solceller og vindmøller,” siger Ole Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Om tallene:, Solcelleanlæg opdeles i små, mellem og store anlæg. I denne artikel refereres til små og store anlæg. Små anlæg har en kapacitet på maksimalt 10 kW i timen. Store anlæg har en kapacitet på mindst 1.000 kW i timen, hvilket er det samme som 1 MW. De mellemstore anlæg har en kapacitet på mellem 10 kW og 1.000 kW i timen., Små anlæg står for ca. 20 pct. af kapaciteten i Danmark, de mellemstore for ca. 10 pct. og de store for ca. 70 pct., Kapaciteten er en betegnelse for, hvor meget strøm et anlæg maksimalt kan genere i timen., Tallene for solcelleanlæg i Danmark er opgjort for november 2022., Tallene i artiklen stammer fra Energistyrelsen og Plandata., Samlet kapacitet fra solceller, MW, november 2022 , Kilde: Energistyrelsen og Plandata, Også, flest boliger med solceller , i Jylland, Små anlæg er anlæg, der producerer op til 10 kW i timen. En kW er en tusindedel mindre end en MW. Det svarer til, hvad der vil kunne produceres i op til ca. 50 kvadratmeter med solceller og vil hovedsageligt være anlæg på private husholdningers tage. Der er registreret i alt ca. 113.000 små anlæg i Danmark, og de fleste befinder sig på tage i Jylland., Med 4.100 anlæg var der , antalsmæssigt, flest små anlæg i Aarhus Kommune. De 15 kommuner med flest små solcelleanlæg ligger alle i Jylland. Vi skal helt ned til den 16. kommune på listen, før vi forlader Jylland og skal til Næstved., Frederiksberg, Læsø og Fanø er de kommuner med færrest antal solcelleanlæg. Hernæst følger Københavns Vestegn., Ser man på , andelen, af solcelleanlæg pr. bolig er det stadig i Jylland, solcellerne er mest populære. Her topper Hedensted, Skive og Rebild med henholdsvis 9, 8 og 8 pct., Relativt færrest solceller er der i Frederiksberg kommune, hvor der kun er 0,06 pct. anlæg pr. bolig. Det skyldes formentligt, at her er mange etagebyggerier., Andel af små solcelleanlæg pr. bolig, november 2022,   , Anm.: Boligbestanden er opgjort i 2020 og indeholder også fritidshuse samt ubeboede boliger. Se, , andelen af boliger med små solcelleanlæg for alle kommuner her, ., Kilde: Energistyrelsen og , www.statistikbanken.dk/bol101,  , Mere strøm fra vindmøller end fra solceller, Trods stigningen i kapaciteten fra solceller, kommer der i Danmark generelt mere strøm fra vindenergi end fra solenergi. I 2022 leverede solcellerne 6 pct. af Danmarks samlede nettoproduktion af strøm. Til sammenligning leverede vindmøller 56 pct., Alligevel er der sket en stor stigning i produktionen af solenergi over de seneste år. I 2012 kom kun 0,4 pct. af vores strømproduktion fra solceller., Regnes der i samlet kapacitet, havde vindmøllerne i 2022 en kapacitet på ca. 7.000 MW, mens kapaciteten fra solceller var ca. 2.700 MW. Kapaciteten er udtryk for, hvor meget strøm der maksimalt kan produceres pr. time., ”I forhold til kapaciteten er der mulighed for højere produktion fra vindmøller end fra solceller, da vindmøller kan producere i flere af døgnets timer, end solceller kan. Solcellerne vil imidlertid ofte kunne levere strøm, når vindmøllerne ikke kan, og derfor kan vindmøller og solceller være en god kombination. Solcellerne er også interessante, da de producerer strøm i dagtimerne, hvor virksomhederne typisk har et stort forbrug,” siger Ole Olsen., Læs mere om , kapaciteten fra landvindmøller her, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-27-flest-solceller-i-jylland

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation