Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1931 - 1940 af 2375

De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

Bag tallene

Ældre holder ofte ferie i hjemlandet - og flyver mindre end gennemsnittet

Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere. , 22. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, Ældre på mindst 65 år holder oftere end andre deres ferie i hjemlandet. 49 pct. af de ældre danskeres lange ferierejser med mindst fire overnatninger blev i 2018 holdt inden for landets grænser. Det gjaldt for 42 pct. af alle danskeres lange ferierejser., ”Ser man isoleret på feriedestinationen, kan man sige at ældre mennesker mere klimavenlige rejsevaner end den gennemsnitlige dansker, da rejser i hjemlandet oftest kræver mindre transport end rejser til udlandet,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen. , Generelt rejser de midaldrende og unge oftere på ferie i udlandet end de ældre. Den gruppe, som sjældnest holder de lange ferier i Danmark, er unge mennesker mellem 15 og 24 år, som kun i 34 pct. af tilfældene valgte hjemlandet som feriedestination. , Aldersgruppers feriedestination, indland eller udland. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser , Ældre tager færrest fly-ture, Når de ældre rejser til udlandet på lange ferier, vælger de i mindre grad end gennemsnittet flyet som transportmiddel. 76 pct. af de ældres rejser til udlandet foretages med fly, mod et landsgennemsnit på 81 pct. , Flyet bliver for de ældre oftere end gennemsnittet erstattet af bussen, som er transportmidlet på udlandsrejsen i 6 pct. af de ældres rejser. Kun 2 pct. af alle danskernes lange ferierejser til udlandet foregik i bus. , Den gruppe, som oftest tager flyet til udlandet, er midaldrende danskere mellem 45 og 64 år. I denne gruppe er flyet transportmidlet til udlandsferien i 83 pct. af rejserne. , Alle aldersgrupperne tager bilen til udlandet i omkring 14-16 pct. af rejserne. , Transportmidler til feriedestinationen på lange ferierejser til udlandet. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Anm: Kategorien ”andet” dækker over skib, tog, bus og cykelrejser. , Danskere på ferierejse, I Danmark blev der i 2018 holdt 7,7 mio. lange ferierejser (på mindst fire dages varighed), hvoraf 42 pct. blev holdt i Danmark og 58 pct. i udlandet. , De helt unge 15-24 årige og de ældre over 65 år står for færrest af det samlede antal lange ferierejser med 17 pct. hver af alle rejser i 2018. 15-24 årige udgør omtrent 15 pct. af befolkningen, mens ældre over 65 år udgør omtrent 23 pct. , Den aldersgruppe, som stod for flest af de lange ferierejser, var de 45-65 årige med 35 pct. af alle lange ferierejser i 2018. Denne aldersgruppe udgør omtrent 32 pct. af befolkningen. , I midten ligger de 25-44 årige med 31 pct. af alle årets ferierejser. De 25-44 årige udgør omtrent 30 pct. af befolkningen., Når ferien går til udlandet, valgte danskerne flyet på 81 pct. af rejserne og bilen på 15 pct. af rejserne. De resterende 4 pct. udgøres af busser, tog og skibe. , Når ferien holdes i hjemlandet, valgte danskerne bilen på 71 pct. af rejserne og flyet på 16 pct. af rejserne. De resterende 13 pct. udgøres af busser, toge og skibe. , Kilde: Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser og , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, , Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. , Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år. Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Kilde: Danmarks Statistik , spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-22-Aeldre-holder-ofte-ferie-i-hjemlandet

Bag tallene

Flest børn bliver født onsdag

Knap 63.000 børn så for første gang dagens lys i 2009. Flest blev født om onsdagen, mens færrest børn kom til verden om søndagen. I Region Sjælland bliver flest dog født tirsdag, mens kvinderne i Midtjylland oftest fødte torsdag., 12. februar 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, For langt de fleste kvinder er det at blive mor noget af det største i livet. Men der er stor forskel på, hvornår det sker. Ikke bare hvornår i livet eller hvornår på året, men også hvornår i løbet af ugen., I 2009 så knap 63.000 børn dagens lys. Flest af disse blev født om onsdagen. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik., Fødslerne blev ellers delt nogenlunde jævnt ud på ugens fem første dage. Alligevel skiller onsdag sig altså ud. Her kom 15,5 pct. eller lidt over 9.700 af de knap 63.000 nyfødte børn i 2009 nemlig til verden. Men der er altså tæt løb i hverdagene., Således ligger torsdag lige efter med kun 80 færre fødsler, mens tirsdag som den tredjemest typiske dag at føde i 2009 havde 90 færre fødte., Færrest fødsler søndag, Færrest bliver født en af dagene i weekenden. Aktiviteten på fødegangene var i 2009 kun lidt livligere lørdag end søndag. Ugens sidste dag tegnede sig for under 12 pct. af ugens fødsler - svarende til omkring 2.300 fødsler færre end om onsdagen., - Vi har ikke så mange planlagte kejsersnit fredag, lørdag og søndag, ligesom vi normalt heller ikke sætter fødsler i gang de dage medmindre det er tvingende nødvendigt. Det er dyrere at kalde personale ind i weekenderne, siger afdelingsjordemor på Hvidovre Hospital Kit Hansen til netmagasinet Bag Tallene., Op imod hver tiende fødsel i Danmark sker på Hvidovre Hospital, og fødeafdelingen markerer sig derfor som landets største. Kit Hansen forklarer, at onsdag er fast dag til planlagte kejsersnit., - Det kan være medvirkende til, at flest børn bliver født onsdag, bemærker hun., Drenge bliver født torsdag, Børn er forskellige, og piger og drenge er ofte meget forskellige. Mere overraskende er det nok, at der også er forskel på, hvilken ugedag piger og drenge typisk bliver født., For mens flest piger blev født en onsdag i 2009, ventede drengene en dags tid mere med at blive født til torsdag., Ud af de omkring 30.500 fødte piger i årets løb blev 4.800 eller knap 16 pct. født onsdag. Tirsdag var den næstmest typiske dag at føde en pige. Der blev født lidt flere drenge end piger. Blandt de næsten 32.300 fødte drenge kom lidt over 5.000 - eller knap 16 pct. - til verden en torsdag. Onsdag var den næstmest typiske dag at føde en dreng., - En forklaring kan være, at drenge ofte er større end piger. Det tager som regel længere tid at føde, hvis barnet er stort. Mindre børn giver som regel også ofte mindre komplicerede fødsler, fortæller afdelingsjordemor Kit Hansen., Regionale fødselsforskelle, Der er ikke kun forskel på, hvornår piger og drenge bliver født. Der er også store regionale forskelle på, hvornår kvinder typisk føder., Om nyfødte børn og deres mødre generelt er lidt hurtigere i Region Syddanmark og Region Nordjylland skal være usagt. Alligevel gælder for begge regioner, at flest børn bliver født om mandagen., I Region Sjælland kommer markant flere børn til verden om tirsdagen end nogen anden dag i ugens løb. Der blev født flest om onsdagen i Region Hovedstaden i 2009, mens børnene i Region Midtjylland typisk lod vente på sig helt til torsdag., - Min bedste forklaring på de regionale forskelle er, at der er forskel på, hvilke ugedage fødeafdelingernes planlagte fødsler typisk ligger, siger Kit Hansen fra Hvidovre Hospital., Der blev født flest børn i juli i 2009, mens færrest fødsler lå i februar, der dog også var årets korteste måned. November tegnede sig med 163 fødte som den måned med gennemsnitligt færrest fødsler pr. dag. Juli toppede med gennemsnitligt 184 daglige fødsler. , Hvis du vil videre , Læs mere om fødsler i , Nyt fra Danmarks Statistik - , Befolkningens udvikling 4.kvt. 2009, . Du kan også selv gå på opdagelse i tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/bev3a, og , www.statistikbanken.dk/fodie, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 12. februar 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-02-12-Foedsler

Bag tallene

Vi køber flere sunde fødevarer

Danskernes forbrug af sunde fødevarer stiger, mens den usunde mad og drikke er på tilbagetog. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse. Samtidig lever vi længere. Alligevel dør flere og flere stadig af livsstilssygdomme., 21. april 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Kartofler, peberfrugter og bananer har erstattet chokolade, kager og slik. I hvert fald til en vis grad. De varer, vi smider i indkøbsvognen, bliver nemlig sundere og sundere, og forbruget af frugt og grøntsager ligger nu højere end forbruget af kager, slik og is. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse., Faktisk er forbruget af kager, slik og is faldet 18 pct. i perioden fra 1994 til 2006 målt i faste priser, mens forbruget af frugt og grøntsager samtidig steg 26 pct., - Det er meget glædeligt at se, at det går den rigtige vej. Der har de senere år været politisk bevågenhed omkring sukker og slik og frugt og grønt. Det ser ud til at have båret frugt så at sige, siger kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen fra Fødevareinstituttet., Forbrugsundersøgelsen viser, at en gennemsnitlig husstand i 1994 brugte næsten 5.500 kr. om året på kager, slik og is mod 4.300 kr. på frugt og grøntsager. I dag er der nærmest byttet rundt på forholdene, så en gennemsnitlig husstand nu bruger 4.500 kr. på usunde kager, slik og is målt i faste priser mod 5.500 kr. på sund frugt og grøntsager., Ifølge Anja Biltoft-Jensen køber vi sundere fødevarer som følge af mere oplysning gennem kampagner og tiltag, der har været for at ændre danskernes kostvaner., - Hvis den positive udvikling fortsætter, vil det på sigt få stor betydning for befolkningens sundhed. Men der er lang vej. Vi er slet ikke sunde nok endnu. Vi spiser stadig alt for usundt og motionerer for lidt. De overvægtige fylder også stadig mere i gadebilledet, påpeger Anja Biltoft-Jensen., Vi drikker mindre, Forbruget af alkohol er også nedadgående. Tal fra forbrugsundersøgelsen viser, at vi generelt drikker mindre alkohol. Ølsalget har længe været faldende, hvilket skinner igennem i danskernes samlede forbrug af de berusende våde varer. Forbruget af øl, vin og spiritus er ifølge forbrugsundersøgelsen således faldet 7 pct. siden 1994., Samtidig har flere kvittet tobakken. Forbruget af cigaretter, cigarer mv. er siden midten af 1990'erne ifølge forbrugsundersøgelsen dykket 23 pct. En gennemsnitlig husstand brugte i 1994 over 5.000 kr. om året på rygning, mens forbruget i dag ligger på knap 3.900 kr., , Danskernes sundere kostvaner kombineret med bedre behandlingsmetoder på landets sygehuse slår igennem, når vi ser på udviklingen i, hvor gamle vi bliver. Danskere lever nemlig længere i dag end nogen sinde før. Middellevetiden i Danmark er siden 1994 steget med tre år for kvinder og fire år for mænd. I dag lever kvinder omkring 81 år, mens middellevetiden for mænd ligger på lidt over 76 år., Flere dør af livsstilssygdomme, Godt nok er middellevetiden steget i Danmark siden 1994, men den er stadig ikke nær så høj som i landene omkring os, hvor kvinder i Sverige og Norge til sammenligning lever et par år længere, mens svenske mænd gennemsnitligt lever tre år længere og mænd i Norge to år længere end de danske., - Middellevetiden stiger. Men den stiger ikke nok. Vi halter stadig efter lande, som vi ellers ligner meget og normalt sammenligner os med, forklarer forskningsleder Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed., En forklaring kan være, at vi trods sundere levevis stadig lever for usundt. For selv om danskerne generelt lever længere, dør flere og flere af livsstilssygdomme. Ser man på udviklingen i dødsårsager, døde 56 pct. flere som følge af sukkersyge i 2006 end 12 år tidligere. Her skal der selvfølgelig tages et vist forbehold for en ændret sammensætning af befolkning, hvor der i samme periode blev 15 pct. flere personer over 50 år., Det rykker dog ikke ved den kedelige tendens, at også forholdsmæssigt flere dør af livsstilssygdomme. For højt blodtryk, der er et andet symptom på forkert livsstil, kostede 48 pct. flere døde i 2006 end i 1994, mens næsten 30 pct. flere kvinder døde af lungekræft., På vej i den rigtige retning, Det kan umiddelbart virke mystisk, at flere dør af livsstilssygdomme - også personer under 65 år - selv om vi tilsyneladende lever sundere og længere. Men det er der en god forklaring på, mener Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Han peger på, at bedre behandlingsmetoder på sygehusene også er med til, at vi lever længere. Og så har motion også stor betydning for vores sundhed., - Flere og flere har en inaktiv hverdag, og det medfører, at flere bliver overvægtige og får livsstilssygdomme. Mange år med usund levevis vil slå igennem langt ud i fremtiden. Men det er aldrig for sent at ændre sin livsstil til det sundere, bemærker han., Kostvaneforsker Anja Biltoft-Jensen er enig i, at danskerne stadig har lang vej til at kunne kalde sig et overvejende sundt folkefærd, når man ser på vores kostvaner., - Vi spiser stadig alt for meget sukker, mættet fedt og alkohol og for lidt frugt og grønt. Vi er selvfølgelig på vej i den rigtige retning, men jeg håber, at man fremover vil investere endnu flere penge og ressourcer i det forebyggende arbejde om sund kost. Undersøgelsen her tyder på, at det virker. Det vil være et godt skridt på vejen mod en sundere befolkning, mener hun., , Hvis du vil videre:, Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, ., Se de seneste tal fra forbrugsundersøgelsen i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/fu5, ., Kilder til klassificering af sunde og usunde fødevarer ud fra forbrugsundersøgelsens variabelliste:, Tina Beermann, ledende klinisk diætist ved Aalborg Sygehus, ernæringskonsulent Birgitte Hermansen og ernæringskonsulent Julie Brønholm, begge fra Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Ingram., Denne artikel er offentliggjort 21. april 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-04-21-Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

Bag tallene

Nordjyder er vildest med motorcykler

Antallet af motorcykler i Danmark er steget markant siden 2005. Hele 55 pct. flere motorcykler kører nu rundt på de danske veje. Det er i særlig grad nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj., 6. maj 2010 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Vind i kinderne og en snurrende motor mellem benene. Flere og flere danskere udlever drømmen og anskaffer sig en motorcykel. Faktisk er antallet af motorcykler i Danmark steget hele 55 pct. siden 2005., Det er især nordjyderne, der elsker det tohjulede køretøj. I den nordjyske region er der nemlig indregistreret 34 motorcykler pr. 1.000 personer. Det er næsten dobbelt så mange som i Region Hovedstaden med kun 18 motorcykler for hver 1.000 indbyggere., Region Midtjylland tegner sig for næstflest motorcykler i forhold til antallet af borgere. Her finder man 30 motorcykler pr. 1.000 personer. Det samme gør sig gældende i Region Syddanmark, mens der er 28 motorcykler for hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland., - Der er helt generelt en større lyst til frihed og fart i det vestlige Danmark. Det er motorcyklen et symbol på. Der er lidt flere, der ønsker at være i fuld kontrol over eget liv, og folk i Vestdanmark tolker motorcyklen som et skridt i denne retning, siger livsstilsekspert Niels Erik Folmann til Netmagasinet Bag Tallene. Han er bl.a. kendt fra tv-programmet Kender du typen på DR1 og administrerende direktør i reklamebureauet BBDO og følger således tidens trends tæt., Niels Erik Folmann peger på, at koncentrationen af motorcykler pr. person også hænger sammen med adgangen til offentlige transportmidler. En bedre adgang til offentlige transportmidler betyder generelt færre køretøjer pr. person - herunder også færre motorcykler, mener livsstilseksperten., Få motorcykel-ejere i storbyer, Ser man på storbykommunerne, hvor adgangen til offentlige transportmidler er bedst, markerer København sig med 14 motorcykler pr. 1.000 personer som den kommune, der har det fjerde laveste antal motorcykler i forholdet til antallet af borgere. Århus med 19 og Odense med 20 motorcykler for hver tusinde borgere hører også til i den nederste del af listen., Færrest motorcykler finder man i Ishøj syd for København. Her er kun indregistreret 12 motorcykler pr. 1.000 borgere. Frederiksberg i Region Hovedstaden har næstfærrest med 13 motorcykler pr. 1.000 borgere. Hele 19 ud af de 20 kommuner med færrest antal motorcykler pr. indbygger ligger øst for Storebælt., Kaster man derimod blikket vest for Storebælt, eksploderer motorcykeltrenden nærmest. Vildest med motorcykler er borgerne i Norddjurs Kommune i Region Midtjylland. Her er indregistreret 44 motorcykler pr. 1.000 personer. Det vil altså sige næsten fire gange så mange motorcykler som i Ishøj., Ønsker at leve drøm ud, Bente Hedegaard fra Auning i Norddjurs Kommune er en af flere motorcykelentusiaster i kommunen. Hun elsker at køre på sin røde BMW-motorcykel og nikker genkendende til trenden i kommunen., - Jeg kender mange med motorcykel bare her i byen. Typisk er det personer, der har nået en vis alder og tager motorcykelkørekort, fordi de har fået råd og tid til det og samtidig ønsker at leve en drøm ud, fortæller Bente Hedegaard, der selv fik sit bevis for fire år siden., Hun fremhæver følelsen af total frihed som den primære årsag til, at hun er blevet så bidt af at køre på motorcykel., - Det er fantastisk at opleve naturen suse forbi. Man er helt sig selv, når man får hjelmen på. Det giver en dejlig følelse og fornyet energi, forklarer Bente Hedegaard., De eneste kommuner i top-20, som ligger øst for Storebælt, er Bornholm og Gribskov i Nordsjælland. Ellers er listen præget af især nordjyske kommuner som fx Thisted, Frederikshavn og Mariagerfjord. Der er dog også blevet plads til fynske kommuner som Assens og Kerteminde., Flest mandlige motorcyklister, Det er overvejende mænd, som drøner rundt på de tohjulede maskiner. Ni ud af ti motorcykler ejes således af en mand. Læsø Kommune tegner sig for den største andel af mandlige motorcykel-ejere med hele 98 pct., Den største andel kvindelige motorcykel-ejere finder man i Norddjurs Kommune, som altså også er den kommune med flest motorcykler pr. person. Hver syvende motorcykel i kommunen ejes af en kvinde., Gennemsnitsalderen for en motorcykel-ejer er 48 år. Livsstilsekspert Niels Erik Folmann peger på to tendenser, der er med til at øge gennemsnitsalderen for motorcykel-ejere., - Når ungerne er store, vil vi leve drømmene ud igen, have luft under vingerne og føle suset. Det kan en motorcykel. Derudover er motorcykler blevet dyrere og koster rask væk mere end en lille bil. Så det kræver friværdi at betale den kontant, forklarer Niels Erik Folmann., Mænd er ældre end kvinder, Netop dét at leve drømmen ud er ifølge livsstilseksperten i særlig grad et mandligt fænomen. Motorcykel-mændene er da også generelt lidt ældre end kvinderne., Men i Hørsholm nord for København forholder det sig helt modsat. Her kører landets ældste kvindelige motorcykel-ejere rundt med en gennemsnitlig alder på 53 år mod mændenes 50 år. De yngste kvindelige motorcyklister finder man i København med en gennemsnitsalder på 40 år., De yngste mandlige motorcykel-ejere bor også i København og er i gennemsnit et par år ældre end kvinderne, mens landets absolut ældste mandlige motorcykel-ejere bor på Samsø. Her er gennemsnitsalderen 54 år., , Hvis du vil videre, Se tabel med antal motorcykler pr. 1.000 personer, , gennemsnitsalder for motorcykel-ejere samt andelen af mandlige og kvindelige motorcykel-ejere fordelt på kommuner., Læs mere om udviklingen for motorcykler og om motorparken i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Du kan også selv gå på opdagelse i tallene for bestanden af køretøjer i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/BIL707, ., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Hjalte Tin., Denne artikel er offentliggjort 6. maj 2010.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-05-06-Motorcykler

Bag tallene

Drukkenskab og skilsmisser for 100 år siden

Er verden gået af lave, når Statistisk Årbog 2002 viser, at stadig flere par bliver skilt? Ikke hvis man sammenligner med Statistisk Aarbog hundrede år forinden. Dengang steg skilsmisserne også, samtidig med at drukkenskab spredte sig og kønssygdomme dræbte flere danskere, end aids gør i dag., 12. december 2002 kl. 0:00 , , Hvis man hører til de mennesker, der romantiserer fortiden, så kan Statistisk Årbog 1902 få idyllen til at krakelere et par steder. For ligesom skilsmisserne er steget inden for de seneste fem år, så steg skilsmisserne ifølge Statistisk Aarbog 1902 med 19 pct. fra 1896 til 1901. Skilsmisser var dog fortsat mere sjældne i 1901 end i vor tid. , Alkoholen var populær dengang som nu. Men hvor alkoholforbruget har ligget næsten konstant i årevis i vores tid, så steg forbruget en del i årene op til 1901. Hver dansker drak i gennemsnit 15,3 Potter Brændevin og 102,1 Potter Øl i 1901, og det kunne også ses på sundheden: 146 mennesker døde af Brændevinssygdom i 1900, hvilket var en fordobling siden 1895. Drankergalskab steg også gennem 1890'erne og slog 55 mennesker ihjel i år 1900, ligesom 18 mennesker fik diagnosen Pludselig død af Drik., Trods stigningen for 100 år siden var forbruget af alkohol i 1901 dog ikke så højt som alkoholforbruget er pr. indbygger i dag, hvor vi drikker 9,4 liter ren alkohol pr. person i gennemsnit., Forbruget af de våde varer var en væsentlig indtægtskilde for staten i 1901. Hver tiende krone i statens indtægter kom dengang fra ølskat og brændevinsafgift. I dag er det mindre end een ud af hundrede kroner, som staten får i afgift fra vin, øl og spiritus., Kvinder oftest dømt for sædelighedsforbrydelse, Ifølge Statistisk Årbog 2002 er det næsten udelukkende mænd, der idømmes straf for sædelighedsforbrydelser, men for hundrede år siden var det modsat. I år 1900 blev 285 kvinder dømt skyldige i Andre Forbrydelser mod Sædeligheden, mens det kun gjaldt for 163 mænd. Det skyldes dog, at kategorien sædelighedsforbrydelser dengang dækkede over andre ting end i dag. Fx var det en forbrydelse mod sædeligheden at være prostitueret. Det var også kvinder, der dengang oftest blev dømt for Barnemord, Fosterfordrivelse, og 10 kvinder blev dømt for Barnefødsel i Dølgsmaal og lignende Forhold., 17.599 ægteskaber blev indgået i 1901. Det er kun halvt så mange som i 2001, men befolkningen var for hundrede år siden også under halvt så stor som i dag. Ønskerne om, hvornår brylluppet skal holdes, er skiftet. I dag er maj den mest populære måned for vielsen, men omkring år 1900 var november den hyppigst valgte., Syfilis kostede flere end aids gør i dag, Sygdomsbilledet har ændret sig. Dengang døde der flere danskere af syfilis, end aids koster af menneskeliv i Danmark i dag. Endnu farligere end syfilis var kolera, der var blandt de sygdomme, der kostede flest mennesker livet omkring år 1900, ligesom lungesvindsot, bronchitis og lungebetændelse hyppigt var nævnt som dødsårsag., Det gule sygesikringskort, som stort set alle danskere har i dag, fandtes selvfølgelig ikke for hundrede år siden. Man måtte nøjes med sygekasserne, og i 1901 var det kun hver syvende dansker, der var medlem af en sygekasse., Udvandringen til USA, Antallet af mennesker, der fik dansk indfødsret i år 1901, var beskedent med kun 268 personer. Til gengæld var der en væsentlig udvandring. I tabellen Indvandringen til Amerikas forenede Stater fremgår det at 3.655 danskere i 1900-01 drog til USA. Det var højere end udvandringen fra fx Holland, Belgien og Frankrig, men langt under udvandringen fra Italien, Norge og Sverige., Begge årbøger på nettet, Vi har lagt uddrag af Statistisk Aarbog 1902 på nettet, og læseren kan selv sammenligne med Statistisk Årbog 2002. For at sammenligne størrelse kan det nævnes, at en pot er 0,97 liter, en tønde øl er 131,4 liter, og et dansk pund er 500 gram., Statistisk Aarbog 1902 er i øvrigt tosproget med samtlige tekster på både dansk og fransk - en praksis, der blev videreført til 1952, hvor det franske sprog måtte vige for det engelske. For to år siden blev de tosprogede udgaver afløst en dansk og en engelsk udgave af årbogen., Statistisk Årbog 2002 kan købes for 290 kr. inkl. moms i Danmarks Statistiks e-boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Årbogen kan også læses på , www.dst.dk/aarbog, i dansk udgave eller på , www.dst.dk/yearbook, i engelsk udgave., Statistisk Aarbog 1902 er lagt i uddrag på , www.dst.dk/aarbog, . Tryk på forstørrelsesglasset i navigations-bjælken, hvis det er svært at læse de små bogstaver., Ønsker man at læse Statistisk Aarbog 1902 i bogform, kan den lånes gennem Danmarks Statistiks bibliotek på tlf. 3917 3030. Man bedes ringe i forvejen for at lånet kan gennemføres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-12-12-Drukkenskab

Bag tallene

Danskerne er glade for statistik

Hvis du er en af dem, der interesserer sig for, hvor meget priserne stiger, eller måske er mere interesseret i din nabos løn, så er du ikke alene. Faktisk synes de fleste danskere, at statistik er vigtig for dem selv og for samfundet, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik., 23. februar 2009 kl. 0:00 , Af , Stefan Jul Gunnersen, Hvad tjener din nabo? Hvordan går det med arbejdsløsheden, og hvad med priserne i supermarkedet? Dette og meget mere giver Danmarks Statistik svar på, og danskerne er vilde med det., Faktisk synes hele fire ud af fem danskere, at statistik om samfundet er vigtig som grundlag for politiske beslutninger, tilrettelægning af forskning og debat om samfundets udvikling. Lidt færre, to ud af tre, opfatter statistik som vigtigt for dem som privatperson for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig., Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der hvert andet år tager pulsen på danskernes interesse for statistik. Danskerne bliver i Borgerundersøgelsen også spurgt om deres vurdering af Danmarks Statistik og de tal, der til daglig udsendes i store mængder. Undersøgelsen indeholder en række svar, der belyser holdningen til statistik i Danmark, og danskernes generelle holdning er altså overvejende positiv., Sådan har den været i en del år, og i de senere år har der været en tendens til, at statistikken vægter højere end tidligere hos den enkelte dansker., Neutral og upolitisk statistik, Men det er ikke nok blot at producere tal om samfundet. Det er også vigtigt, at man kan stole på, at statistikken ikke er manipuleret eller under politisk indflydelse, mener Jan Plovsing, der er rigsstatistiker og øverste chef i Danmarks Statistik., - Det er helt afgørende for vores demokrati og for de samfundsøkonomiske beslutninger, at alle parter i samfundet har tillid til, at statistikken er upartisk og objektiv. Hvis der opstod mistanke om, at fx statistikkerne om arbejdsløshed eller om pris- og lønudviklingen var fordrejede, ville det skabe mistillid til vores demokratiske system samtidig med, at økonomiske beslutningstagere ville være på gyngende grund, siger Jan Plovsing., Høj tillid til tallene, Syv ud af ti danskere mener, at Danmarks Statistik arbejder objektivt og upolitisk. Der er dog samtidig 6 pct., der mener, at tallene fra Danmarks Statistik helt overvejende er underlagt politiske interesser., Det er ikke en selvfølge, at befolkningen i et land har tillid til statens udarbejdelse af statistik. De nordiske lande er kendetegnet ved et nogenlunde ens billede af borgernes syn på statistikken. Svenskerne er de mest kritiske i Norden, mens finnerne er en anelse mere positive end danskerne, når det kommer til, om man kan stole på statistikken. Norge udarbejder ikke en tilsvarende undersøgelse., Vender vi blikket mod den vestlige del af Nordsøen, er billedet et helt andet. Hele 57 pct. af briterne mener, at tallene fra deres statistikinstitution Office for National Statistics, der svarer til Danmarks Statistik, er produceret under politisk indflydelse. Margareta Bertilsson, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet, vurderer, at årsagen til forskellen mellem Storbritannien og Danmark skal findes i befolkningens størrelse og sammensætning., - I Storbritannien er befolkningen meget større og temmelig anderledes sammensat end i Danmark. Det er heller ikke så entydigt, hvem der producerer officiel statistik. Danmark er derimod et lille samfund, hvor Danmarks Statistik har en central rolle, fx ligesom Nationalbanken har, men bare som formidler af statistik. Mange ved også, at det er en embedsinstitution, som ikke rokkes af forskellige holdninger. Endelig har Danmarks Statistik ikke givet anledning til, at tallene er blevet mistænkeliggjort, og det er måske noget af det mest væsentlige, forklarer Margareta Bertilsson., Klare retningslinjer styrker troværdigheden, Selv om kun 6 pct. mener, at Danmarks Statistik er under politisk indflydelse, så mener rigsstatistiker Jan Plovsing ikke, at institutionen kan tillade sig at læne sig tilbage og tage den høje tillid for givet i fremtiden., - Tillid er ikke givet én gang for alle. Det er noget, man løbende gør sig fortjent til. Fx ved at sørge for at vores statistikker og kommentarerne til dem er objektive. Det er også vigtigt, at alle har mulighed for at se statistikkerne samtidig, når vi offentliggør nye tal præcis kl. 9.30. Hvis der konstateres fejl i offentliggjorte statistikker, gør vi opmærksom på det så hurtigt som muligt., Stigende tro på at statistik er vigtig, Er der noget, statistikken ikke kan, er det at spå om fremtiden. Men man kan dog se tendenser. Ifølge Borgerundersøgelsen tyder alt på, at danskerne fortsat i stigende grad vil mene, at statistikken er vigtig, ligesom de har gjort det de foregående otte år. Men den positive udvikling kommer ikke af sig selv, mener rigsstatistiker Jan Plovsing. Det er også vigtigt, at statistikken bliver så forståelig og tilgængelig som mulig., - Lange rækker af tal og meget præcise fagudtryk kan være svære at forstå for almindelige mennesker. Hvis borgerne ikke forstår tallene, så er det også svært at vide, hvad man skal bruge dem til - og om man kan stole på dem. Derfor går vi i Danmarks Statistik op i at skrive forståelige tekster om de mange tal og vise dem med figurer, der er lette at aflæse. Vi har også hæfter og spil, der er målrettet de yngre dele af befolkningen. Dette skal på sigt medvirke til, at endnu flere danskere vil opfatte statistikken som vigtig for dem selv og for samfundet, påpeger rigsstatistikeren., Så næste gang du ser tallene for ledige i Danmark eller for befolkningens indkomster, kan du ifølge hovedparten af danskerne trygt stole på dem., , Hvis du vil videre:, Du kan læse meget mere i , Borgerundersøgelsen, for 2008. Undersøgelsen er på 15 sider og kan hentes gratis på , www.dst.dk/Borgerundersoegelse, . Den næste undersøgelse bliver gennemført i slutningen af 2010., Tilmeld dig nyhedsbrev, Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 23. februar 2009.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2009/2009-02-23-Danskerne-er-glade-for-statistik

Bag tallene

Er danske elever dumme og dyre?

Danmark bruger flest penge på uddannelser målt i forhold til andre EU-lande. Alligevel halter danske elever fagligt bagud. Men i virkeligheden er det måske ikke så galt?, 7. oktober 2002 kl. 0:00 , , Ingen andre EU-lande bruger så stor en del af deres bruttonationalprodukt på uddannelse som Danmark. Alligevel halter de 15-årige elevers færdigheder bagud i forhold til de andre nordiske lande og øvrige lande, vi normalt sammenligner os med. , Oplysningerne om de dyre uddannelser kommer fra Eurostats årbog 2002, og stemplingen af elevernes manglende færdigheder kommer fra en stor OECD-undersøgelse. Eurostat viser, at Danmark ligger i top med uddannelsesomkostninger på over otte procent af bruttonationalproduktet, hvorimod EU-landene i gennemsnit kun bruger lidt over fem procent. , Eurostat viser også, at der er særlig mange lærere i de danske skoler. I Danmark, Norge og Italien er der nemlig kun 11 elever pr. lærer. Knap så godt er det i Storbritannien, Irland, Tyskland og Frankrig, hvor der er mindst 20 elever pr. lærer. Alligevel viser OECD's PISA-undersøgelse, at det kniber med både læsning, matematik og naturvidenskab blandt danske elever. (PISA står for "Programme for International Student Assessment"). , Kun en bid af virkeligheden, Men afdelingsdirektør i Socialforskningsinstituttet Hans Bay påpeger, at OECD-undersøgelsen af eleverne kun viser en lille bid af virkeligheden: "Der er nogle mulige årsager til, at danske elever får en dårligere score end elever i udlandet. Dels er danske elever ikke så vant til tester som eleverne i udlandet. Dels er vi ikke så skarpe og benhårde i undervisningsmetoden. Dels er lærersystemet anderledes i Danmark end i udlandet," siger han. , "I Danmark følger lærerne eleverne fra 1. til 10. klasse. I fx Finland er lærere mere specialiserede. De følger enten eleverne i de første år, eller i de sidste år. Det finske system gør undervisningen mere fokuseret og mere egnet til test, og det danske system gør undervisningen mere generel og mindre egnet til test," siger Hans Bay. , Bløde og hårde værdier, Imidlertid kunne danske elever sagtens få en højere score, hvis målingen blev gennemført med andre værdier. Det mener fuldmægtig Klaus Fribert Jacobsen, Danmarks Statistik: "I Eurostat og i OECD's normale målinger fokuserer man på hårde kvantitative værdier, som er til at sammenligne. Men brugte man bløde værdier, ja, så ville eleverne få en højere score," siger Klaus Fribert Jacobsen. , Af bløde værdier nævner Klaus Fribert Jacobsen fx, at eleverne er selvstændige, gode til at samarbejde, gode til at tilpasse sig, eller at de er tilfredse med deres uddannelse. , Selv om OECD's PISA-rapport kritiserer danske elevers faglige færdigheder, så ser Klaus Fribert Jacobsen alligevel positivt på rapporten: "Før var vi vant til, at OECD kun målte med hårde værdier. Men PISA-rapporten har taget hul på de mere bløde kvalitative værdier, som den danske folkeskole har tradition for at vægte højt, " siger Klaus Fribert Jacobsen.. , Haler ind som voksne, Hans Bay mener, at selv om danske elever har en lav faglig score, så betyder det ikke nødvendigvis, at de klarer sig skidt som voksne: "Vi gennemførte tidligere i samarbejde med AKF og Danmarks Lærerhøjskole , en undersøgelse om voksne menneskers færdigheder. Her lå Danmark og Sverige i top internationalt med hensyn til læsning og regning blandt voksne," siger han. , Ifølge Klaus Fribert Jacobsen er de bløde værdier i skolen gavnlige i voksenlivet: "Disse bløde værdier har betydning, når man senere skal på arbejdsmarkedet. Hvis man fx rejser i udlandet og hører, hvad folk siger om danskere, så er vi højt skattet for vores samarbejdsevner," siger Klaus Fribert Jacobsen. , "I disse år, hvor kravene på arbejdsmarkedet handler om at være god til de bløde værdier, og man ikke længere taler om kvalifikationer men kompetencer, kan man jo godt undre sig over, at de bløde værdier ikke er mere i centrum i OECD's og Eurostat's statistikker. Der er med PISA-rapporten taget hul på de bløde værdier, men kvalitet i uddannelse er dog stadig svær at sammenligne," tilføjer han. , Tallene i Eurostat-årbogen er fra 1998 og 1999. Det er de seneste år, man kan sammenligne EU-landenes uddannelsesudgifter. Eurostat får bl.a. oplysninger fra Danmarks Statistik, og årbogen på 456 sider kan købes i Danmarks Statistiks bibliotek for 357 kr. , OECD's PISA-projekt er offentliggjort i december 2001. Blandt deltagerne i PISA-projektet er Socialforskningsinstituttet, AKF og Danmarks Pædagogiske Universitet.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-10-07-Dumme-elever

Bag tallene

And vinder over flæskestegen på julebordet

De seneste ti år har anden og gåsen overtaget flæskestegens dominerende plads på julebordet. Også en tidligere juleklassiker som blodpølse er næsten forsvundet, mens te er blevet voldsomt populær i december., 30. november 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Juletræsfest, julefrokost og julemiddag. Julen er for mange lig med traditioner. Men hvis man ser nærmere på traditionerne, er der faktisk på bare ét årti sket en ændring i, hvad vi putter i indkøbskurvene, når juletraditionerne skal holdes i hævd., I forhold til for ti år siden befinder vi os i dag i en økonomisk krise, og en gennemsnitlig husstands juleforbrug af dagligvarer ligger da også 400 kr. lavere i dag end det gjorde dengang, når forbruget opgøres i faste priser – det vil sige, at der er renset for prisudvikling gennem årene. I 2000 brugte en gennemsnitlig husstand således 11.021 kr. på regnskabsvarer i december, mens det i den seneste forbrugsundersøgelse fra 2010 var faldet til 10.622 kr. , I den samme periode er forbruget i årets øvrige 11 måneder kun faldet med ca. 100 kr. i gennemsnit. Så det er altså særligt i julen, vi holder os tilbage med indkøbene i forhold til tidligere. , Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, som udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug i en gennemsnitlig husstand. Privatforbruget, der modsat regnskabsvarer også indbefatter husleje, energi, bilkøb, hvidevarer osv., er dog samlet set steget i perioden 2000 – 2010. , And og gås på fremmarch, Men forbruget er ikke bare lavere i julen, det har også ændret mønster. Fx flæskesteg, som de fleste nok forbinder med en klassiker på julebordet, har faktisk fået en mindre fremtrædende plads end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 30 kr. på flæskesteg, ribbensteg og deslige. I 2010 var forbruget i december steget til 37 kr., men trods det stigende forbrug er flæskestegen og dens kompagnoner blevet overhalet inden om. Fjerkræet har nemlig i den grad gjort sit indtog og fået en endnu mere dominerende plads på julebordet end tidligere. I 2000 brugte en husstand i gennemsnit 28 kr. på ænder og gæs i december måned. I 2010 var det steget til 56 kr. – altså en fordobling på ti år., Blodpølse er næsten fortid , Fakta: , Detailomsætningen i december 2011 var 6.757 mio. kr. højere end i en gennemsnitlig måned samme år. Det svarer til, at hver dansker over 18 år brugte ca. 1.540 kr. mere i detailhandlen i december end i årets øvrige måneder., Blodpølse, der – i hvert fald i nogle landsdele – tidligere har været en klassiker i julen, er i dag så godt som forsvundet. I 2010 var det gennemsnitlige forbrug for en husstand helt nede på 40 øre for blodpølse i julen, mens det ti år tidligere var på 2,40 kr. , Til gengæld er fiskefiletten blevet sværere at komme uden om, når julen skal fejres. Her er forbruget vokset fra 11 kr. i 2000 til 16 kr. i 2010. , Jul er traditionen tro også tid til småkager og især klejner, og det ser ud til, at det kun er til kogning af dejsløjferne, vi tager palmin ned fra hylden i supermarkedet – i hvert fald er forbruget på palmin nærmest ikke-eksisterende ud over i december. Også i december er forbruget i den helt lave ende og en anelse faldende over de seneste ti år. , Appelsiner daler i popularitet , I den sunde afdeling ligger appelsiner, mandariner og klementiner på førstepladsen over den type af frugt, som vi bruger flest penge på i december. Det gælder både i dag og for ti år siden. Men hvor forbruget på den type citrusfrugter i 2000 steg med 272 pct. fra en normal gennemsnitsmåned og til december, så steg det i 2010 kun med 171 pct., og forbruget er i perioden faldet fra 53 kr. til 38 kr. I stedet er forbruget på bananer og æbler steget fra 2000 til 2010, så vores valg af frugt i julen er blevet lidt mere varieret. , Te er hot i julen , Glögg hører stadig julen til – faktisk var forbruget på færdiglavet glögg lidt højere i 2010, end det var i 2000. Men hvis man for alvor vil være med på juletrenden, når det gælder de varme drikke, så skal man servere te – eller måske give det som julegave? I 2010 steg forbruget på te med 148 pct. i december i forhold til resten af året, så hver husstand i gennemsnit brugte 28 kr. på te. Tilbage i 2000 faldt forbruget på te med 9 pct. i julen, og forbruget for en husstand begrænsede sig til knap 9 kr. Kaffe er dog fortsat den varme drik, som vi bruger flest penge på i december. Men hvor en husstand i december 2000 købte kaffe for 51 kr., så var beløbet i 2010 faldet til 45 kr. , Et af de steder, hvor vi tilsyneladende også sparer lidt i dag i forhold til tidligere, er på juletræer og dekorationer. Det brugte en husstand i gennemsnit 59 kr. på i 2000, men kun 39 kr. i december 2010. Men hvad vi sparer på forgængelig pynt som juletræet, sætter vi til gengæld næsten til igen på den pynt, som skal hænge på grenene, idet forbruget på den mere varige jule- og nytårspynt er steget med ca. 18 kr. pr. husstand i december fra 2000 til 2010. , , Fakta, : , Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2010 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores , hjemmeside, findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-11-30-juleartikel

Bag tallene

Milepæle i ligestillingens historie

Kvinders ret til at råde over egen løn, stemmeret og daginstitutioner er bare nogle af de historiske milepælene på vejen mod ligestilling. , 5. marts 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, 1814:, Den første folkeskolelov vedtages. Den pålægger begge køn undervisningspligt. , 1857:, Ugifte kvinder bliver fuldmyndige, når de er fyldt 25 år. De får lige arveret med mænd og ret til næringsbrev. , Næringsloven vedtages. Det indebærer, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som mænd. , 1875:, Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet. , 1880:, Gifte kvinder får ret til at hæve og administrere deres egen løn. , 1882:, Første vuggestue åbnes i København. , 1899:, Gifte kvinder får samme myndighed som ugifte, og mandens rådighed over fælleseje indskrænkes ved lov. , 1901:, Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til fire ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte uden fattighjælps virkning, dvs. tab af valgret, pligt til tilbagebetaling m.m. , 1903:, Kvinder opnår stemmeret og bliver valgbare til menighedsrådene. , 1908:, Kvinderne opnår kommunal valgret og valgbarhed ligesom mænd. , Enker, fraskilte og nygifte får ret til forældremyndigheden over egne børn. , Kvinder får ret til at være vidner ved retshandlinger, og de kan fungere som forlovere. , 1915:, Kvinder får stemmeret og er valgbare til Rigsdagen på samme betingelser som mænd. , 1919:, Princippet om lige løn for samme arbejde for statsembedsmænd indføres. , 1921:, Lov om kvinders lige adgang til alle offentlige tjenestestillinger og erhverv, med undtagelse af gejstlige og militære poster. , 1922:, Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed over egne børn i ægteskabet, samt ret til at komme i betragtning som indehavere af forældremyndighed ved skilsmisse. , Enhver, der er fyldt 65 år, får ret til aldersrente. Beløbet er frem til 1947 lavere for enlige kvinder end for enlige mænd. , 1924:, Den første kvindelige minister udnævnes. , 1939:, Ret til barselshvile otte uger efter fødsel og pligt til fire ugers arbejdsophør med dagpenge efter fødsel. , 1947:, Det indføres ved lov at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension , 1952:, Gifte kvinder får ret, men ikke pligt, til at underskrive selvangivelsen. , Kvinder ligestilles med mænd med hensyn til ordener. , Læs også: Kvinder med børn arbejder mest, 1957:, Forældre ligestilles som værger for deres børn. , 1960:, Folketinget vedtager konventionen fra den Internationale Arbejderkonference (ILO) af 1951 vedrørende ligeløn for kvinder og mænd. , Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og to uger for selvstændigt erhvervsdrivende, der er dagpengeforsikrede. , 1964:, Funktionærloven sikrer ligeløn for handels- og kontorfunktionærer samt barselshvile i op til fem måneder, dog kun på halv løn. , 1966:, P-pillen frigives. , 1970:, Kildeskatteloven træder i kraft med bl.a. særlig skatteansættelse for gifte kvinders arbejdsindtægt. Formuleringer om ”familieoverhovedet” forsvinder. Dog fastholdes sambeskatningen som grundprincip. , 1973:, Retten til legal abort sikres ved lov. , Princip om ligeløn bliver indført i det faglige system ved overenskomstforhandlinger. , 1976:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd for arbejde af samme værdi vedtages. EF-direktiv om ligestilling vedtages. , 1978:, Lov om ligestilling af kvinder og mænd med hensyn til beskæftigelse vedtages. , Ligestillingsrådet lovfæstes. , 1979:, Det første af 32 kvindekrisecentre oprettes i Danmark. , 1980:, Graviditetsorlov på fire uger før fødslen og barselsorlov 14 uger efter fødslen. , 1981:, Der bliver ansat 14 ligestillingskonsulenter i AF-systemet. , Navneloven bliver kønsneutral. , Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn. , Efter kommunalvalget er der for første gang kvinder i alle kommunalbestyrelser. , 1982:, Skattelovgivning og navnelovgivning bliver kønsneutral. , 1983:, Barselsorlov forlænges fra 14 til 24 uger. Mænd får adgang til at holde fædreorlov i forbindelse med barsel, og der åbnes mulighed for delt forældreorlov. , 1984:, Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde to ugers fædreorlov umiddelbart efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til ti uger fra barnets 15.-24. uge i stedet for moderen. , 1985:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd ved udpegning af med-lemmer til offentlige udvalg, kommissioner o.l. vedtages. Folketinget vedtager, at regeringen skal udarbejde handlingsplan for ligestilling. , 1988:, Lov om ligestilling mellem kvinder og mænd pålægger offentlige myndigheder at fremme ligestillingen. , 1989:, Første kvindelige partileder. , 1990:, Bestyrelsesloven vedtages. , 1992:, Lov om forældreorlovsydelse vedtages. , Ligestillingslovgivningen giver Ligestillingsrådet udvidede beføjelser til at undersøge ligelønssager. , 1993: , Første kvindelige økonomiminister. , 1994:, Børnepasningsorlov indføres. , 1995:, Den første kvindelige politidirektør udnævnes. , Den første kvindelige direktør for Nationalbanken udnævnes. , Den første kvinde biskop udnævnes. , Den første kvindelige vismand indtræder i Det Økonomiske Råd. , 1997:, Fædre får ret til yderligere 14 dages orlov i 24. – 26. uge efter fødslen. , 1999:, Danmarks første ligestillingsminister bliver udpeget. , 2002:, Barselsorloven bliver forlænget til i alt 52 uger. Faderen har ret til 2 ugers fravær fra arbejdet indenfor de første 14 dage efter fødslen. Mo-deren har ret til fravær fra arbejdet fire uger før fødslen og 14 uger efter fødslen. De resterende 32 uger kan de dele efter eget valg. , 2011:, Danmark får sin første kvindelige statsminister. , Kilde: Kvinder & mænd 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-03-05-milepaele-kvinder

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation