Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1891 - 1900 af 2368

Sylten flytter til Sjælland

Er smagen af sylte og duften af blodpølse lig med jul for dig? Så er der stor sandsynlighed for, du bor i Region Sjælland. Det traditionelle julelækkeri sylte falder i popularitet i Midtjylland og er rykket over både Lillebælt og Storebælt., 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Står der julesylte med god Dijonsennep på julefrokostbordet hjemme hos dig? Syltetraditionen er for mange danskere en vigtig del af julen. Sylteforbruget målt i kr. ligger i en gennemsnitlig sjællandsk husstand i december på 23 kr. Det er mere end ti gange så meget som sjællandske familier bruger på sylte resten af året. Sidste års forbrugsundersøgelse viste, at folk fra Midtjylland havde det højeste forbrug af sylte på ca. 17 kr. i december, men det er i år næsten halveret. I hele Danmark ligger forbruget på 9 kr. i december og det er næsten fem gange højere end i årets andre måneder., Sylteforbrug i Danmark, Gennemsnit pr. husstand*. 2015, December, Resten af året , Hele Danmark, 9 kr., 2 kr., Sjælland, 23 kr., 2 kr. , Hovedstaden, 4 kr., 1 kr., Midtjylland, 10 kr., 1 kr., Syddanmark, 7 kr., 1 kr., Nordjylland, 3 kr., 3 kr., *Resultaterne kan være forbundet med stor usikkerhed og skal tages med forbehold., , Køberisengrød er nationalspise i Nordjylland, En af julens store spændingsfaktorer er for mange jagten efter mandlen i risengrøden eller risalamanden. Grød hører til de flestes juleborde – og forbruget af købeudgaverne af risengrød og risalamande er næsten syv gange højere i december end i resten af året. I Nordjylland er købeudgaverne så populære, at forbruget er mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december. Omvendt bruger Nordjyderne i december kun 15 kr. på køberis i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 20 kr. I Hovedstaden er forbruget af køberis dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december, hvilket måske kan skyldes, at folk i Hovedstaden i højere grad selv laver risengrød., Blodpølsen julehitter på Sjælland, Blodpølsen er ligesom sylten et julehit i Region Sjælland, hvor familierne i gennemsnit bruger ni gange så meget på specialiteten i december i forhold til resten af året. Forbruget er desuden næsten fem gange højere end landsgennemsnittet i december. I Syddanmark bruger man lidt over landsgennemsnittet i december, mens familier i både Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland bruger lidt under i december., Alle køber and, flæskesteg og bøffer, Overordnet set er forbruget af de danske julemiddagstraditioner mere ligeligt fordelt på regionerne. Forbruget af både and, gås og flæskesteg stiger i hele landet i december. Forbruget af flæskesteg mere end fordobles i december i forhold til resten af årets måneder. Juleretten er mest populær i Hovedstaden, hvor man bruger næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet på steg og potentielt sprøde svær. Der bliver også hevet flere ænder og gæs ned fra hylderne i december. De ferske ænder hitter i hovedstadsområdet, mens de frosne ænder vælges i Nord- og Midtjylland. , Oksefileter og entrecote er som noget som noget nyt blevet en del af julebordet. Forbruget næsten fordobles i hele landet - men med det højeste forbrug i Region Sjælland på 49 kr. og det laveste forbrug i Region Syddanmark, som er otte en halv gange lavere end landsgennemsnittet i december., Slik og bayerske pølser ryger i kurven i Syddanmark, I Region Syddanmark bruger husstandene 53 kr. på bayerske, røgede, cocktail- og medisterpølser i december. Til sammenligning bruger de resten af året fra januar til november 40 kr. om måneden på pølserne. Landsgennemsnittet er 30 kr. i december, og samtlige af de andre regioner ligger herunder. Slikforbruget stiger generelt i julemåneden – men familierne i Region Syddanmark er de største slikmunde, og her fordobles slikforbruget i december. Til sammenligning stiger landsgennemsnittet med 34 pct. i december., Alle køber mere kaffe og mere alkohol, I samtlige regioner stiger forbruget af kaffe i december med 33 pct. Størst er stigningen i Nordjylland, hvor forbruget går fra 71 kr. resten af året til 141 kr. i december. I samtlige regioner er det også en del af juletraditionerne at øge alkoholforbruget. Snapseforbruget stiger i hele landet fra 12 kr. resten af året til 17. kr. i december. Også her tager region Sjælland dog prisen – med et snapseforbrug på 46 kr. i december måned., Fakta om Forbrugsundersøgelsen, Tallene i forbrugsundersøgelsen 2015 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den. 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,7 voksne og 0,4 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor. På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-sylten-flytter-til-sjaelland

Bag tallene

Færre og færre indbrud i julen

Juleaftensdag er stadig den dag med flest indbrud i beboelse, men antallet af indbrud både juleaftensdag og i juledagene var i 2017 det laveste i perioden fra 2007, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Antallet af indbrud i juledagene var 66 pct. lavere i 2017 end i 2009., 20. december 2017 kl. 7:30 - Opdateret 12. december 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2017., Sidste år blev der begået 872 indbrud i beboelse i dagene 23.-31. december. Det er det laveste antal siden 2007 og 66 pct. lavere end de 2.554 indbrud, der blev begået i juledagene i 2009, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der dækker de seneste ti år., Flest indbrud i beboelse blev alle årene begået juleaftensdag, men også den 23. december og nytårsaftensdag ligger højt i hele perioden. I 2017 blev 216 indbrud begået den 24. december. I 2009 var antallet af indbrud juleaftensdag med 785 mere end tre gange højere., På landsplan er antallet af indbrud i beboelse på årsbasis også faldet siden 2009, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., I 2017 var antallet af indbrud i beboelse juleaftensdag 2,7 gange højere end antallet på en gennemsnitsdag. Også den 23. december og nytårsaftensdag fik relativt mange danskere besøg af en indbrudstyv i 2017. Til gengæld lå dagene mellem den 24. december og den 31. december omkring eller under gennemsnittet for hele 2017 på knap 80 indbrud om dagen., Nordsjælland hårdest ramt, Målt i forhold til antal indbyggere blev der begået flest jule-indbrud i landsdel Nordsjælland og landsdel Fyn. I disse landsdele blev der i 2017 begået over to indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere fra 23.-31. december., Til sammenligning blev der begået omkring et juleindbrud pr. 10.000 indbyggere i landsdelene Byen København, Østsjælland og Nordjylland i 2017, mens der blev begået 0,5 indbrud i beboelse per 10.000 indbyggere i landsdel Vestjylland og ingen juleindbrud på Bornholm., Anm.: Juledagene omfatter 23.-31. december., Se hvor mange indbrud, der var i juledagene i 2017 i en given kommune i tabellen nederst i artiklen., Flest indbrud på fredage, Efter juleaftensdag, hvor der var flest indbrud i beboelse (216) i hele 2017, følger den 24. november (204), den 10. november (181) og den 9. december (177). Alle disse datoer – bortset fra juleaftensdag - var fredage i 2017, hvilket gjorde sig gældende for ni af de 11 dage med flest indbrud i 2017. Den 25. november og den 24. december var henholdsvis en lørdag og en søndag., Dage med flest indbrud i beboelse. 2017, Dato, Antal indbrud, 24. december, 216, 24. november, 204, 10. november, 181, 8. december, 177, 13. oktober, 176, 3. november, 176, 1. december, 175, 15. december, 167, 27. oktober, 156, 27. januar, 153, 25. november, 153, I løbet af hele 2017 fandt 6.052 af de i alt 29.029 indbrud sted på en fredag. Dermed er fredag den ugedag, hvor flest indbrud blev begået., For yderligere information om tallene:, Chefkonsulent, Lisbeth Lavrsen, 39 17 31 03, , lil@dst.dk, Indbrud i beboelse i juledagene (23.-31. dec.) i kommunerne. 2017, Kommune, Indbrud, Aarhus, 88, København, 68, Odense, 59, Fredericia, 33, Rudersdal, 24, Helsingør, 21, Kolding, 21, Sønderborg, 19, Næstved, 17, Aalborg, 17, Gentofte, 16, Gladsaxe, 16, Lyngby-Taarbæk, 16, Ballerup, 15, Esbjerg, 14, Randers, 14, Frederiksberg, 13, Holbæk, 13, Egedal, 12, Middelfart, 12, Vejle, 12, Silkeborg, 12, Roskilde, 11, Sorø, 10, Lolland, 10, Vejen, 10, Fredensborg, 9, Faxe, 9, Skanderborg, 9, Herlev, 8, Gribskov, 8, Kalundborg, 8, Ringsted, 8, Vordingborg, 8, Aabenraa, 8, Horsens, 8, Hjørring, 8, Høje-Taastrup, 7, Furesø, 7, Hørsholm, 7, Assens, 7, Nordfyns, 7, Mariagerfjord, 7, Jammerbugt, 7, Hillerød, 6, Slagelse, 6, Guldborgsund, 6, Faaborg-Midtfyn, 6, Nyborg, 6, Frederikssund, 5, Halsnæs, 5, Lejre, 5, Kerteminde, 5, Haderslev, 5, Varde, 5, Skive, 5, Brønderslev, 5, Vesthimmerlands, 5, Rødovre, 4, Allerød, 4, Svendborg, 4, Billund, 4, Holstebro, 4, Morsø, 4, Thisted, 4, Ishøj, 3, Tårnby, 3, Greve, 3, Køge, 3, Solrød, 3, Odsherred, 3, Herning, 3, Favrskov, 3, Ikast-Brande, 3, Hedensted, 3, Viborg, 3, Frederikshavn, 3, Brøndby, 2, Dragør, 2, Glostrup, 2, Stevns, 2, Syddjurs, 2, Norddjurs, 2, Ringkøbing-Skjern, 2, Albertslund, 1, Hvidovre, 1, Vallensbæk, 1, Langeland, 1, Tønder, 1, Lemvig, 1, Bornholm, 0, Ærø, 0, Fanø, 0, Struer, 0, Odder, 0, Samsø, 0, Læsø, 0, Rebild, 0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-20-faerre-og-faerre-indbrud-i-julen

Bag tallene

Vi elsker krimier - uagtet alder, uddannelser og køn

Kriminalromaner er populære i hele landet og på tværs af uddannelses- og aldersgrupper. Men på tværs af køn og uddannelse er der forskel på, hvor udbredte skønlitterære genrer som fx lyrik, humor og science fiction er. Personer med lange uddannelser læser i øvrigt oftere skønlitteratur end andre grupper., 23. juli 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 60 pct. af alle danskere over 15 år svarer, at de har læst skønlitteratur de seneste tre måneder, viser de seneste tal fra , Danmarks Statstiks kulturvaneundersøgelse, ., Kvinder læser oftere skønlitteratur end mænd, ligesom personer med længere uddannelser oftere læser skønlitteratur end personer med en uddannelse fra grundskole, gymnasiet eller erhvervsskolen som højst fuldførte uddannelse. Det viser en særkørsel på , kulturvaneundersøgelsen, ., ”Mens det er mest udbredt blandt personer med lange uddannelser at have læst skønlitteratur på et tidspunkt de seneste tre måneder, er det i særlig grad de ældre over pensionsalderen, der læser dagligt,” siger Monika Bille Nielsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik., 32 pct. af alle 65+ årige svarer, at de læser skønlitteratur dagligt. Blandt personer med længere videregående uddannelser er andelen 28 pct., Skønlitteratur er lidt mindre udbredt i Nordjylland end i resten af landet, mens personer i Region Hovedstaden i højere grad har læst skønlitteratur inden for de seneste tre måneder end landsgennemsnittet., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel og , www.statistikbanken.dk/KVUHYP01, Anm.: Se fordelingerne i , dette regneark, ., Kriminalromaner mest populære for næsten alle grupper, I befolkningen samlet set er krimier den klart mest populære genre. Over halvdelen af dem, som har læst skønlitteratur de seneste tre måneder, svarer, at de foretrækker krimi-genren, viser , Danmarks Statistiks kulturvaneundersøgelse for 1. kvartal 2019, . Det svarer til næsten en tredjedel (31 pct.) af alle danskere over 15 år., Krimier er også mest populære hos både mænd og kvinder og i alle fem regioner. I alle grupperingerne i figuren nedenfor er krimier en foretrukken genre., Blandt unge under 25 år, ældre på mindst 75 år og hos personer med lange videregående uddannelser er krimier dog i mindre grad foretrukket end henholdsvis fantasy og science fiction, historiske romaner samt skønlitteratur uden bestemt genre oftere foretrukket., ”At krimier er populære ses også på bestsellerlisterne. I uge 25 indtog krimier både første og andenpladsen på Bogmarkedets bestsellerliste,” siger Monika Bille Nielsen med henvisning til den danske bogbranches fagblad, , BogMarkedet, ., Andelen, der foretrækker kriminalromaner, er lavest blandt personer under 35 år og blandt indvandrere og efterkommere., Mens krimier er populære i næsten alle grupper, er der forskel mellem grupperne på, hvor stor en andel der foretrækker de forskellige genrer., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel og , www.statistikbanken.dk/KVULIT03, Anm.: Andel, der svarer kriminalromaner på spørgsmålet: Hvilke typer af skønlitteratur foretrækker du at læse? , Anm.: Se fordelingerne i , dette regneark, ., Forskellige uddannelsesniveauer vælger forskellige genrer, Når man sammenligner udbredelsen af en bestemt genre på tværs af uddannelsesgrupper, er der i nogle tilfælde ret stor forskel. Lyrik blev således foretrukket af 10 pct. af personerne med en lang videregående uddannelse i 1. kvartal 2019, mens det gjorde sig gældende for 3-5 pct. i de andre uddannelsesgrupper. Omvendt svarede de højst uddannede i mindre grad end de andre grupper, at de foretrak at læse om kærlighed og erotik., Fantasy og science fiction samt humor og satire blev oftere valgt af personer med en grundskoleuddannelse end af de andre grupper. , Også blandt de forskellige aldersgrupper varierer genrevalgene, viser , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/KVULIT03, Anm.: Svar på spørgsmålet: Hvilke typer af skønlitteratur foretrækker du at læse? Tabellen summer ikke til 100 pct., fordi det var muligt at vælge flere svar og spørgsmålet kun er stillet til personer, der har læst skønlitteratur inden for de seneste tre måneder. ”Andre typer af skønlitteratur” er ikke med i denne figur., Anm.: Se fordelingerne i , dette regneark, ., , Kvinder læser kærlighed og erotik, mænd science fiction, Der er størst forskel på genrevalg mellem kønnene inden for fantasy og science fiction samt kærlighed og erotik. Således vælger kvinder i højere grad end mænd en kærlighedsroman, mens mænd hælder mere til at læse om rumvæsener, zombier og orker. Mænd er også mere tilbøjelige til at læse thrillere og gysere samt humor og satire, mens kvinder oftere går efter kriminalromaner og historiske romaner end mænd., Kilde: Danmarks Statistik, beregninger på , www.statistikbanken.dk/KVULIT03, og , www.statistikbanken.dk/KVUHYP01, Anm.: Svar på spørgsmålet: Hvilke typer af skønlitteratur foretrækker du at læse? Tabellen summer ikke til 100 pct., fordi det var muligt at vælge flere svar og spørgsmålet kun er stillet til personer, der har læst skønlitteratur inden for de seneste tre måneder. ”Andre typer af skønlitteratur” er ikke med i denne figur., Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Monika Bille Nielsen , mbs@dst.dk, , 39 17 35 95. Spørgsmål til kulturvaneundersøgelsen kan også stilles til chefkonsulent, Agnes Tassy, , ata@dst.dk, ., 39 17 31 44., Tallene bag figurerne i denne artiklen kan findes i , dette regneark, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-23-Vi-elsker-krimier-uagtet-alder-uddannelser-og-koen

Bag tallene

Især midaldrende og ældre mennesker kommer til skade på deres elcykel

Halvdelen af alle elcyklister som kom galt afsted i trafikken i 2018, var over 54 år. Uheld på elcykler involverer relativt ofte flere trafikanter, sammenlignet med uheld, hvor den forulykkede kører på en almindelig cykel, hvilket kan indikere, at elcyklisters uheld er mere alvorlige., 16. oktober 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 2018 kom 344 trafikkanter på elcykler til skade i trafikuheld. I over halvdelen af disse uheld, var den forulykkede 55 år eller derover. Samme aldersgruppe stod for 26 pct. af alle uheld på almindelige cykler i 2018., Det var personer mellem 55 og 64 år som oftest kom til skade på elcyklen. I denne aldersgruppe kom 85 til skade ved uheld på elcykler, svarende til 25 pct. af alle elcykel-uheld i 2018. Næsthøjest andel findes blandt de 65-74 årige, som stod for 17 pct. af alle årets trafikuheld på elcykel., Tilskadekomne cyklister og elcyklister. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, I 2018 kom i alt 16.441 cyklister til skade i trafikken, heraf var 16.097 af ulykkerne på almindelige cykler og 344 på elcykler. Elcykler stod altså for 2 pct. af alle cykeluheld med personskade i 2018., Tilskadekomne cyklister og elcyklister i absolutte tal. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Danmarks Statistik offentliggør for første gang mere komplette data om elcyklisters cykeluheld, Fra og med 2018 er elcykler blevet udskilt fra samlekategorien ’cykler’ i statistikken. Der kan derfor nu gives et mere komplet billede af hvor ofte elcyklister kommer til skade i trafikken., Ulykkesstatistikken for elcykler, omfatter for første gang både registreringer fra politiet, skadestuer og sygehuse og giver dermed det hidtil bedst dækkende billede af, hvor mange elcyklister som kommer til skade i trafikken., De hidtil kendte tal for tilskadekomne på elcykler har alene været baseret på politiets registreringer., Politiets indberetninger udgjorde 26 pct. af alle registrerede uheld på elcykler i 2018, hvor cyklisten kom til skade. Skadestuernes indberetninger udgjorde de resterende 74 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, Færdselsuheld, Uheld på elcykler involverer relativt oftere flere trafikanter, Der er forskel på typen af uheld, som elcyklister og almindelige cyklister kommer ud for. Såkaldte solouheld, hvor cyklisten er den eneste involverede, forekommer i 72 pct. af tilfældene for almindelige cyklister, mens de forekommer i 57 pct. af tilfældene for elcyklister., Omvendt var elcyklisters trafikuheld i 43 pct. af tilfældene situationer, hvor flere trafikanter var involveret i uheldet, mens kun 28 pct. af de almindelige cyklisters uheld var situationer med flere involverede trafikanter., Andel af cyklisters uheld, hvor flere trafikanter er involveret. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/MOERKE, Selvom statistikken ikke direkte fortæller noget om ulykkens alvor, kan det faktum at flere trafikanter er involveret i trafikulykken, tjene som en indikator på ulykkens alvor., ”Når cyklister kommer til skade i uheld, hvor flere trafikanter er involveret, registreres ulykken oftere end solouheld ved, at politiet er blevet tilkaldt ulykkesstedet. Dette indikerer, at her er tale om mere alvorlige uheld,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Omvendt registreres næsten alle soloulykker på cykler og elcykler alene på skadestuen, hvor tilskadekomsten generelt må anses for at være af mindre alvorlig karakter,” forklarer Henning Christiansen, der dog understreger, at nogle uheld indberettet til skadestuer naturligvis også kan have alvorlig karakter., Politiet rykker ud til 5 pct. af alle almindelige cyklisters uheld, mens de rykker ud til 26 pct. af alle elcyklisternes uheld. Politiet rykker derudover endnu oftere ud til 55+ åriges personers trafikuheld på elcykler end de gør til elcyklers uheld generelt. Således blev 32 pct. af 55+ årige tilskadekomne elcyklister i 2018 registreret af politiet., Kvinder er den mest udsatte gruppe, Kvinder på 55 år eller derover, er den gruppe, som oftest kommer til skade i trafikken på deres elcykel. I 62 pct. af de 55+ åriges trafikuheld på elcykler var den tilskadekomne cyklist kvinde, hvorimod mænd på 55+ år stod for 38 pct., Tal fra DTU’s trafikvaneundersøgelse, , viser da også, at midaldrende og ældre kvinder generelt kommer ud for flere cykeluheld, end mændene gør, når man sammenligner, hvor mange kilometer de har cyklet, med hvor ofte de kommer til skade i trafikken. Bemærk, at disse tal ikke er opdelt på elcykler og konventionelle cykler., , Fakta: Cykeluheld på elcykler, 344 trafikanter på elcykler kom til skade i trafikken i 2018, svarende til 2 pct. af alle trafikuheld hvor cyklister eller el-cyklister kom til skade i 2018. Dette omfatter både politiets og skadestuernes registreringer., Den mest udbredte cykeluhelds-skade for både alm. cyklister og elcyklister er læsioner i skulder, arm og hånd. Denne type skade pådrog 44 pct. af de almindelige cyklister sig, mens 38 pct. af tilskadekomne elcyklister pådrog sig denne type skade., Hovedskader forekommer for elcyklister og cyklister på almindelige cykler i 18 pct. af uheldene. Altså ca. hvert sjette uheld med personskade. , DTU’s trafikvaneundersøgelse udregner en risikoscore for cyklister, som fortæller, hvor ofte cyklister i en bestemt alder kommer til skade set i forhold til, hvor mange kilometer aldersgruppen gennemsnitligt cykler over en årrække., Størst risiko for at komme galt afsted i trafikken på cykel har kvinder i alderen 75-84 år, ifølge denne undersøgelse, efterfulgt af mænd i samme alder. Bemærk at denne undersøgelse kun rummer tal for cykler overordnet set., Kilder: , Danmarks Statistik, , , Vejdirektoratet, og , DTU’s Transportvaneundersøgelse, Spørgsmål om tallene i denne artikel kan stiles til fuldmægtig Henning Christiansen på mail: , hch@dst.dk, eller telefon: 39 17 33 05

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-10-16-isaer-midaldrende-og-aeldre-mennesker-kommer-til-skade-paa-deres-elcykel

Bag tallene

Musikfestivaller har godt tag i danskerne - især studerende og unge med højtuddannede forældre

Hver sjette dansker deltog i musikfestivaller i foråret og sommeren 2018. Den mest festivalbesøgende gruppe er studerende og børn af forældre med lange videregående uddannelser., 27. juni 2019 kl. 13:30 , Af , Theis Stenholt Engmann, 17 pct. af danskerne deltog i festivaller og andre musikevents i foråret og sommeren 2018. Den gruppe, som oftest deltog, var studerende, hvor 37 pct. var på musikfestival i løbet af foråret og sommeren., Generelt var de yngre danskere bedst repræsenteret på musikfestivalerne, hvor 36 pct. af de 16-24-årige deltog. Herefter følger de 25-35 årige, hvor 25 pct. var på festival. Festival-deltagelsen falder i takt med alderen, og ligger under landsgennemsnittet, når folk når over de 45 år. , Deltagelse i musikfestivaller. Socioøkonomisk gruppe og alder. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Anm: Respondenterne er blevet spurgt, om de har hørt musik på festivaller eller andre musikevents i de seneste tre måneder. Da besvarelserne er indsamlet i en af månederne i 3 kvt. 2018, dækker perioden april-september 2018., Børn af højtuddannede er de mest festivalbegejstrede, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse , inkluderer oplysninger om forældrenes højest gennemførte uddannelse for den del af svarpersonerne, som er yngre end 35 år. , Ser man på denne gruppe isoleret, så svarer hele 42 pct. af svarpersonerne, som har forældre med lange videregående uddannelser, at de var på festival i foråret og sommeren 2018. For hele gruppen af unge mellem 16 og 34 år gælder det, at 30 pct. var på festival i den undersøgte periode., Under gennemsnittet finder vi unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse. Her var 16 pct. på festival. Unge danskere hvis forældre har en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse deltog også i mindre grad end gennemsnittet. Her var 25 pct. på festival i forår og sommer 2018. , 16-34 åriges deltagelse i festivaller og andre musikevents efter deres forældres højeste fuldførte uddannelse, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, Folk fra stenbroen tager oftest på festival, Der er også forskel på deltagelsen i musikfestivaller på tværs af de danske landsdele og fra provins til storby. 24 pct. af danskerne fra , tæt befolkede områder , i Danmark, svarer, at de deltog i musikfestivaller, mens 13 pct. i tyndt befolkede områder gjorde det samme. , ”Denne forskel hænger formentligt sammen med, at mange studerende og unge mennesker – som oftest deltager i festivaller - er bosat i de store universitetsbyer, mens gennemsnitsalderen ofte er højere i , tyndt befolkede egne, ,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik Agnes Tassy , Byen København er den landsdel, hvor folk relativt oftest deltager i musikfestivaller. Her svarer 28 pct. at have været på festival. Hernæst kommer Østsjælland og Østjylland, som også er beliggende tæt på store danske festivaller såsom Roskilde og Skanderborg festival. , Deltagelse i musikfestivaller. Landsdel og befolkningstæthed. 3. kvartal 2018, Kilde: Særkørsel, Danmarks Statistiks , Kulturvaneundersøgelse, , Fakta Danskernes festivalvaner, Festivaldeltagelse er i dén grad en sæsonbestemt aktivitet. I forårs- og sommerperioden april-september deltager 17 pct. i festivaller, mens 7 pct. deltager i sensommer-/efterårs-/vinterperioden juli-december. Kun 4 pct. deltog i efterårs-/vinter-/forårsperioden oktober-marts. , Unge mennesker, studerende på gymnasiale og videregående uddannelser og unge hvis forældre har korte, mellemlange og lange videregående uddannelser deltager mest. , Indvandrere og efterkommere deltager mindre end gennemsnittet. 13 pct. af indvandrere og efterkommere deltog i foråret/sommeren i festivaller, mens 18 pct. af borgere med dansk oprindelse deltog. , Kilde: , Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse, , , Fakta Sådan spørger Danmarks Statistik til musikfestivaller, I Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse bliver et repræsentativt udvalgt udsnit af befolkningen spurgt om deres kulturvaner. , Svarpersonerne spørges blandt andet om, hvor de har lyttet til musik i de seneste tre måneder. Her kunne man vælge et eller flere af følgende svar: Derhjemme, hos andre, på farten, koncerter eller spillesteder, festivaler eller andre musikevents samt andre steder., Således skelnes der i undersøgelsen mellem kategorierne ’festivaller og musikevents’ og ’koncerter eller spillesteder.’ Sidstnævnte indgår ikke i definitionen af at have været til ’festivaller og musikevents.’ Det betyder, at hvis respondenten har været til en almindelig livekoncert, tæller det ikke med i musikfestivalernes regnskab. , Eksempler på festivaller og musikevents kan være Roskilde Festival, Skanderborg Festival eller Vig Festival., Læs mere om Kulturvaneundersøgelsens metode, dækning og spørgeskema, , Spørgsmål til tallene i denne artikel kan stilles til chefkonsulent Agnes Tassy, tlf: 3917 3144, mail: , ATA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-27-musikfestivaller-har-godt-tag

Bag tallene

Karaktergennemsnittet stiger for alle grupper af studenter (opdateret)

Siden 2010 er karaktergennemsnittet for studenter steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle regioner og uanset forældrenes uddannelsesniveau. Også andelen der får meget høje karakterer er vokset., 26. juni 2018 kl. 12:00 - Opdateret 23. august 2019 kl. 14:39 , Af , Magnus Nørtoft, 23. august 2019: De fire første afsnit i denne artikel er opdateret med tal for 2018., Karaktergennemsnittet for studenter er steget fra 6,6 til 7,2 fra 2010 til 2018. I hele perioden har kvinderne haft et højere gennemsnit end mændene. I 2018 afsluttede kvinderne deres studentereksamen med et samlet karaktergennemsnit på 7,4, mens mændenes samme år var 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Andelen af studenter, som får meget høje karakterer, er også steget siden 2010. I 2018 fik 15,1 pct. af studenterne et gennemsnit på mindst 10, mens det gjaldt for 8,8 pct. af studenterne i 2010. Andelen af studenter, som får mindst 11 og mindst 12 er relativt steget endnu mere. Således er andelen med et gennemsnit på mindst 11 steget fra 2,3 pct. til 6,0 pct., mens andelen, der får 12 eller mere i gennemsnit, er vokset fra 0,1 pct. til 0,6 pct. , ”De voksende andele med høje karakterer hænger sammen med, at karakterniveauet er steget på alle gymnasiale uddannelser, i alle dele af landet og for studenter med forskellige baggrunde,” siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig, Danmarks Statistik., Om karaktergennemsnit, Den højeste karakter på syv-trinskalaen er 12. Men studenterne får justeret deres gennemsnit med faktor 1,03, hvis de har haft et ekstra fag på højeste niveau og faktor 1,06, hvis de har haft to ekstra højniveaufag. Tallene i denne artikel er justeret for ekstra højniveaufag. Langt de fleste studenter, som har fået 12 eller mere i gennemsnit, har fået ganget deres karaktergennemsnit., Studenter på HF-enkeltfag og International Baccalaureate (IB) får ikke justeret deres gennemsnit ved ekstra fag på højt niveau., Kilde: , UddannelsesGuiden, Undervisningsministeriet, Karaktergennemsnittene i denne artikel omfatter studenter på alle gymnasiale uddannelser undtagen studenterkursus., Tallene i artiklen bygger på en særkørsel., , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, HTX-studenter får højest karakterer, Karaktergennemsnittet er steget for studenter på alle gymnasiale uddannelser. Fra 2010 til 2018 er karaktergennemsnittet på både STX, HTX, HHX og HF-enkeltfag steget. Gennemsnittet er steget mest på HTX med en stigning på 0,9, der i perioden overhalede STX som den gymnasiale uddannelse med højest karaktergennemsnit. Stigningen i perioden var med 0,2 lavest på HF, der med 6,1 havde det laveste gennemsnit i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktergennemsnittet er vokset i alle regioner, I forhold til 2010 er karaktergennemsnittet for studenter vokset hvert eneste år frem til 2018 i alle fem regioner. , I alle årene har karaktererne været højere i Region Hovedstaden og Region Midtjylland end i de tre andre regioner. I 2018 var karaktergennemsnittet højest i Region Hovedstaden med 7,3 og lavest i Region Sjælland med 6,9., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger for indvandrere og efterkommere, Karaktergennemsnittet for både personer med dansk oprindelse, indvandrere og efterkommere – af begge køn - var i 2018 det højeste siden 2010, som statistikken går tilbage til. I alle grupper har kvinderne det højeste karaktergennemsnit. Mandlige efterkommere og mandlige indvandrere fik henholdsvis 5,9 og 6,0 i karaktergennemsnit i 2018. Kvindelige efterkommere fik 6,3 og kvindelige indvandrere fik 6,4 i karaktergennemsnit. Mænd og kvinder med dansk oprindelse fik hhv. 7,0 og 7,5 i gennemsnit. , Danmarks Statistik har i , denne analyse, fra november 2017 undersøgt mulige forklaringer på indvandrere og efterkommeres lavere karakterer i folkeskolen. , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Karaktererne stiger uanset forældres uddannelse, Uanset hvilket uddannelsesniveau studenternes forældre har, er karaktergennemsnittet steget siden 2010. Karaktergennemsnittet er generelt steget mest blandt studenter med forældre med videregående uddannelser og mindre blandt studenter med forældre med erhvervsfaglige uddannelser, gymnasiale uddannelser og grundskole som højst fuldførte uddannelse. Karaktergennemsnittet er med 0,9 steget mest blandt studenter med fædre med en ph.d. og med 0,2 mindst hos studenter med mødre med grundskole som deres højeste uddannelse. , Karaktergennemsnittet var i både 2010 og 2017 højest for studenter med enten far eller mor med en ph.d. Disse studenter fik i gennemsnit over 9 i karaktergennemsnit i 2017. Til sammenligning fik studenter med far eller mor med grundskole som højeste uddannelse de laveste karakter i 2010 og 2017 – i 2017 var karaktergennemsnittene for disse grupper hhv. 6,3 og 6,1., Siden 2010 er forskellen på karaktergennemsnittet afhængig af forældrenes uddannelse blevet større. Således var forskellen i karaktergennemsnit mellem studenter med fædre med ph.d. og studenter med fædre med grundskole 2,1 i 2010 og 2,7 i 2017. For studenter med mødre med ph.d. og studenter med mødre med grundskole var forskellen 2,7 i 2010 og 3,2 i 2017. , Anm.: I figuren er studenterne inddelt efter hhv. deres mors og deres fars uddannelsesniveau. Tabellen med morens uddannelse siger altså intet om farens uddannelsesniveau og vice versa., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen. Han kan kontaktes på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-26-karaktergennemsnittet-stiger-for-alle-grupper-af-studenter

Bag tallene

Næsten halvdelen af folketingsmedlemmerne har en lang videregående uddannelse

Personer med lang videregående uddannelse er overrepræsenteret i Folketinget i forhold til i befolkningen. Det samme gælder mænd, personer i aldersgruppen 30-64 år samt personer med dansk oprindelse, 27. september 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, 47 pct. af Folketingets 175 medlemmer valgt i Danmark (undtaget Grønland og Færøerne) har en lang videregående uddannelse. For befolkningen på 18 år og derover gælder det blot for 10 pct. Dermed fylder personer med en lang videregående uddannelse næsten fem gange så meget i Folketinget som i befolkningen., ”Noget af forskellen i uddannelsesniveau mellem befolkningen og folketingsmedlemmerne kan skyldes, at flere med lang videregående uddannelse stiller op til folketinget. Men andelen med lang videregående uddannelse er endnu større blandt de valgte end blandt de opstillede,” siger Dorthe Larsen, der arbejder med valgstatistikken i Danmarks Statistik, med henvisning til , en tidligere opgørelse fra Danmarks Statistik, ., ”Det er således ikke kun partierne, men også vælgerne, der foretrækker kandidater med lange videregående uddannelser,” tilføjer Dorthe Larsen., Omvendt er personer med grundskole - eller en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse - underrepræsenteret i Folketinget. Mens 24 pct. af befolkningen ikke har anden uddannelse end grundskolen, gælder det for bare 4 pct. at folketingsmedlemmerne. I befolkningen har næsten hver tredje (32 pct.) en erhvervsfaglig uddannelse som højst fuldførte uddannelse – i Folketingen er andelen 9 pct., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , www.statistikbanken.dk/HFUDD10, Relativt få unge og ældre i Folketinget, Både andelen af personer på 18-29 år og over 64 år er lavere i Folketinget end i befolkningen som helhed. En femtedel (20 pct.) af befolkningen på mindst 18 år er under 30 år, mens kun 6 pct. af de valgte er i denne aldersgruppe. For de ældre over 64 år gælder, at de udgør 24 pct. af den myndige befolkning og 8 pct. af folketingsmedlemmerne., Det er især de unge under 25 år og ældre på mindst 70 år, der er underrepræsenteret i Folketinget., Aldersfordelingen efter folketingsvalget i 2019 ligner fordelingen ved valgene siden 2007., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI1, Knap 40 pct. kvinder i Folketinget, I Folketinget er andelen af kvinder 39 pct., hvilket sammen med valget i 2011 er den højeste andel valgte kvindelige medlemmer nogensinde. Andelen er dog lavere end i befolkningen som helhed., Andelen af kvinder i Folketinget har været stigende fra 2. Verdenskrig frem til valget i 1998, og har siden ligget stabilt lidt under 40 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/LIGEDI0, Anm.: Navnene i grafikken markerer regeringslederen., Få indvandrere og efterkommere i Folketinget, Også andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen på 18 år og derover. 2,9 pct. af medlemmerne i Folketinget var indvandrere eller efterkommere, mens det gjaldt 13,8 pct. af den voksne befolkning. Andelen i Folketinget har ligget stabilt siden 2007, mens andelen i befolkningen er vokset fra 8,5 pct., ”Når andelen af indvandrere og efterkommere er lavere i Folketinget end i befolkningen, kan det hænge sammen med, at en del personer uden dansk oprindelse ikke har stemmeret, og dermed ikke er opstillingsberettiget til Folketinget,” siger Dorthe Larsen med henvisning til, at , næsten hver tiende voksne dansker ikke kunne stemme ved folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, , Tabel med befolkning og folketingsmedlemmer. 2019, Uddannelse, Folketingsmedlem*, Befolkningen*, Andel i pct., Grundskole, 4,0, 24,4, Gymnasial, 10,9, 9,4, Erhvervsfaglig, 9,1, 32,0, Kort videregående, 2,9, 4,8, Mellemlang videregående, 14,3, 15,1, Bachelor, 11,4, 2,1, Lang videregående, 45,1, 9,4, Ph.d. mv., 2,3, 0,8, Uoplyst mv., -, 1,9, , , , Alder, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., 18-24 år, 1,1, 11,4, 25-29 år, 5,1, 8,5, 30-34 år, 10,3, 7,5, 35-39 år, 13,1, 7,2, 40-44 år, 17,7, 8,0, 45-49 år, 16,0, 8,4, 50-54 år, 14,3, 9,1, 55-59 år, 9,1, 8,1, 60-64 år, 5,1, 7,4, 65-69 år, 5,1, 6,9, 70+ år, 2,9, 17,6, , , , Køn, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Kvinder, 38,9, 50,6, Mænd, 61,1, 49,4, , , , Herkomst, Folketingsmedl.*, Befolkningen*, Andel i pct., Indvandrere og efterkommere, 2,9, 13,8

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-27-naesten-halvdelen-af-folketingsmedlemmerne-har-en-lang-videregaaende-uddannelse

Bag tallene

Kraftigt fald i spiritusulykker i december

På 10 år er antallet af spiritusulykker i december-trafikken faldet med 46 pct. , 20. december 2019 kl. 7:30 , , Det sker sjældnere og sjældnere, at trafikanter kommer til skade i spiritusulykker i julemåneden. I 2008 fandt der 56 spiritusulykker sted i december måned, et tal der i 2010 var faldet til 23 spiritusulykker, og siden 2012 har ligget på et lavt niveau i historisk perspektiv på mellem 21 og 37 ulykker årligt. , I 2018 skete der i alt 327 spiritusulykker, hvor en eller flere personer kom til skade, heraf 30 i december måned. Dermed udgjorde spiritusulykker i december 8 pct. af årets spiritusulykker. , ”Faldet i spiritusulykker i december-trafikken er en del af en større tendens, hvor antallet af ulykker generelt er faldet markant over en årrække især frem til 2010,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen., ”Tallet vi kigger på, er forholdsvist lille, og kan svinge fra år til år. Men trenden over en længere periode har været nedadgående og ser nu ud til at have stabiliseret sig på et lavere niveau sammenlignet med de tidligere år, som statistikken dækker.” , Tallene i denne artikel dækker kun spiritusulykker med personskade, , hvor politiet er blevet tilkaldt, . Spiritusulykker, der alene kommer til skadestuernes eller forsikringsselskabernes kendskab indgår ikke i datagrundlaget., Antal spiritusulykker med tilskadekomne i hhv. december måned og hele året. 2008-2018, Anm: Bemærk at der er forskel på de to kurvers y-akse, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/uheld4, December er ikke højtid for spiritusulykker, December er højtid for julefrokoster, men ikke for spiritusulykker. Således ligger december faktisk i midten af spektret, hvad angår antallet af spiritusulykker. Dette gælder både i 2018 og gennemsnitligt over en 10-årig periode. , I 2018 var maj den mest udsatte måned med 39 spiritusulykker efterfulgt af juni med 37 spiritusulykker. Dette svarer til, at hhv. 11 og 10 pct. af årets spiritusulykker skete i disse måneder., "Disse tendenser ser nogenlunde ens ud, når man betragter et gennemsnit målt over 10 år," forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , Antal spiritusulykker med personskade. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Hver fjerde spiritusulykke i december sker på en lørdag, Lørdag er den dag i december måned, hvor der i gennemsnit sker flest spiritusulykker i trafikken., Over de seneste ti år er 24 pct. af alle december måneds spiritusuheld med personskade faldet på en lørdag. Herefter følger søndag, hvor 20 pct. af alle spiritusulykker i december har fundet sted de seneste 10 år, efterfulgt af fredag med 15 pct. af månedens spiritusulykker., ”Tendensen er – måske ikke så overraskende – at flest spiritusulykker finder sted i weekenddagene lørdag og søndag. Denne tendens går i øvrigt igen i alle årets måneder, ” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Henning Christiansen. , ”Men det er interessant at bemærke, at der på fredage i december faktisk gennemsnitligt sker en smule færre spiritusulykker, end der gør på fredage i årets andre måneder, hvor fredagen generelt står for 18 pct. af alle spiritusulykker.” , Spiritusulykker i december måned, gennemsnitstal. 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Relativt mange bilister ender i spiritusulykker i december måned, De fleste af spiritusulykkerne i december måned sker, når spritbilister kører galt. Førere af personbiler er involveret i 77 pct. af alle spiritusulykker i december måned de seneste 10 år – og det er en relativ høj andel taget i betragtning, at bilister gennemsnitligt har været involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker de seneste 10 år., ”I faktiske tal, så sker der færre spiritusulykker i december måned, end der fx gør i oktober og maj, forklarer fuldmægtig Henning Christiansen. , ”Men i december måned, så udgør bilister involveret i en spiritusulykke en større andel end de fleste andre måneder. Samme trend gør sig gældende for trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret. Kun i januar og februar står bilerne for en ligeså høj andel som i december.” , Personbilers gennemsnitlige andel af alle spiritusulykker. Gennemsnitstal 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/UHELD4, Fakta: Der sker færre spiritusulykker i Danmark, Der sker langt færre spiritusulykker i dag, end der gjorde for bare 10 år siden. Således er antallet af spiritusulykker faldet fra 824 i 2008 til 327 i 2018, svarende til et fald på 60 pct. Faldet er udpræget sket frem til 2014. , Bilister er involveret i 67 pct. af alle spiritusulykker med personskade de seneste 10 år. , Herefter følger knallerter som har været involveret i 28 pct. af alle spiritusulykker. , Fodgængere har været involveret i 14 pct. af alle spiritusulykker og cyklister i 8 pct. , Spiritusulykker fører oftere til kraniebrud, piskesmæld og hjernerystelse end trafikuheld, hvor spiritus ikke er involveret., Kilde: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-12-19-kraftigt-fald-i-spiritusulykker-i-december

Bag tallene

Nye brancher i statistikken

Det har godt nok taget over tre år, hvor tusindvis af papirer er blevet tygget igennem. Men 21. oktober opstår alligevel pludselig 414 ændrede eller helt nye erhvervsbrancher. Det sker, når Danmarks Statistik for første gang tager den nye danske brancheinddeling i brug i sine statistikker., 16. oktober 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Hører du til dem, der længe har ønsket et mere tidssvarende billede af dansk erhvervsliv. Har du savnet at kunne holde et særligt vågent øje med informations- og kommunikationssektoren, handel med elektricitet eller måske med håndtering af farligt affald. Så glæd dig., Fra 21. oktober tager Danmarks Statistik nemlig for første gang de helt nye brancheinddelinger - Dansk Branchekode 2007 (DB07) - i brug i sine statistikker. Inddelingen, der bruges til at vise forskelle mellem brancher i mange forskellige statistikker, indeholder hele 414 ændrede eller helt nye brancheinddelinger. De nye inddelinger er foretaget for at give et mere tidssvarende billede af erhvervsstrukturen., - De gamle inddelinger var ikke længere tidssvarende. Vi har oplevet en særlig dynamik i specielt it- og mediesektoren, men også på fx energiområdet og mange andre services, så det var tid til en større revision af brancheinddelingerne, fortæller Søren Schiønning Andersen, kontorchef i Danmarks Statistik., Information og kommunikation er nye, Det er især den nye hovedgruppe Information og Kommunikation, der skiller sig ud i den nye brancheinddeling. Under denne hovedgruppe finder du fremover blandt andet statistik for fx webportaler og satellitbaseret telekommunikation. To brancher, der begge tidligere var umulige at finde konkrete tal for. Men det bliver altså muligt med den nye inddeling., Til gengæld forsvinder chancen for at finde særskilte tal for blandt andet pladeforretninger, pornobutikker og møbelpolstrere. Blandt de 825 brancher i den gamle inddeling - Dansk Branchekode 2003 (DB03) - ændres eller udgår hele 513 som selvstændige inddelinger. Dermed bliver statistikken ikke bare mere tidssvarende, men også enklere. Det samlede antal brancher falder med 99 fra 825 til 726., Når man fjerner en erhvervsbranche som selvstændig inddeling og efterfølgende lader den indgå i en ny inddeling sammen med andre erhvervsbrancher, risikerer man at miste muligheden for at kunne sammenligne fremtidige statistikker med tidligere statistikker., Derfor afsætter Danmarks Statistik betydelige midler til at regne sig tilbage i tiden. Faktisk vil man tilbageregne de fleste års-statistikker til år 2000 efter den nye brancheinddeling, mens man for de fleste måneds- og kvartalsstatistikker vil regne tilbage til 2005. Nationalregnskabet bliver endda regnet helt tilbage til 1966., På den måde kan man altså fremover sammenligne allerede offentliggjorte tal fordelt efter brancher med nye tal på trods af den markante ændring i inddelingen af brancherne., Margarinefabrikker og mejerier blev talt, Der har sådan set været brancheinddelinger i Danmark siden 1896, hvor første udgave af Statistisk Årbog udkom. Her opgjorde man blandt andet antallet af margarinefabrikker og antallet af mejerier og landbrug med mekanisk bevægkraft. Siden da har meget ændret sig., De fleste af de erhvervsbrancher, der for 112 år siden kunne være nok så relevante for at give et tidssvarende billede af datidens erhvervsstruktur, har med tiden fået mindre - eller slet ingen - betydning, og mange er altså helt udgået som selvstændige inddelinger., I 1948 - tre år efter oprettelsen af FN - blev det muligt at sammenligne statistikker med andre lande via oprettelsen af den internationale brancheinddeling ISIC. Senere kom også den fælles EU-inddeling NACE til. NACE er i store træk en underopdeling af ISIC, mens den danske brancheinddeling igen er en underopdeling af NACE. På den måde sikrer man, at statistik kan sammenlignes på tværs af landegrænser og kontinenter samtidig med, at hvert land kan sætte fokus på brancher, som er særlig vigtige for det pågældende land., Ændringerne skal koordineres, Men det betyder også, at ændringer i brancheinddelingen skal koordineres internationalt - først i FN og siden i EU. Dette arbejde begyndte allerede i 2003. Arbejdet med den nye version af den danske brancheinddeling begyndte i 2005, hvor Danmarks Statistik spurgte brugerne af statistikkerne - erhvervsorganisationer, ministerier, styrelser, kommuner og forskningsinstitutioner - om hvilke informationsbehov de havde i forbindelse med en ny brancheinddeling., Disse tilbagemeldinger medførte, at Danmarks Statistiks Brancheudvalg i september 2006 kunne afslutte arbejdet med strukturen for den nye inddeling. I 2007 fik alle virksomheder i Danmark så tildelt en ny branchekode efter den nye inddeling, og fra 21. oktober indgår over halvdelen af alle danske virksomheder i de brancheinddelinger, der enten er nye eller ændrede., Første gang du kan se frugten af det flerårige arbejde, bliver i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik - Danske virksomheders brug af it, , der offentliggøres 21. oktober kl. 9.30., De næste måneder vil andre tabeller også strømme ud fra Danmarks Statistik for første gang med den nye brancheinddeling. Hovedparten af alle statistikker har senest sommeren 2009 taget de nye inddelinger i brug., , FARVEL TIL PORNO OG POLSTRERE, Eksempler på brancher, der udgår som selvstændige inddelinger:, Tarmrenserier, Trædrejere, Fremstilling af metalskilte, Møbelpolstrere, Pladeforretninger, Pornobutikker, Bogantikvariater, Fyrvæsen og lodserier, Fotolaboratorier, GODDAG TIL HAVBRUG OG HANDEL MED ELEKTRICITET, Eksempler på nye brancher i Dansk Branchekode 2007:, Havbrug, Handel med elektricitet, Bortskaffelse af affald med energiproduktion (energi produceres, samtidig med at affald bortskaffes), Detailhandel via internettet med digitale produkter (ikke-fysiske produkter, der downloades fra nettet), Satellitbaseret telekommunikation, Webportaler, Formueforvaltning, Hovedsæders virksomhed (enheder, der styrer andre dele af en virksomhed eller koncern), Hvis du vil videre:, Der er meget mere information om den nye brancheinddeling på , www.dst.dk/DB07, ., Fotos: Ole Brikner og Museet på Sønderskov., Denne artikel er offentliggjort 16. oktober 2008., Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-10-16-Nye-brancher-i-statistikken

Bag tallene

Ældre med lang uddannelse bliver længst på arbejdsmarkedet

Uddannelsesniveauet har betydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser temapublikationen De ældre og arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik. Lavt uddannede trækker sig tilbage væsentligt tidligere end højt uddannede., 16. januar 2004 kl. 0:00 , , Uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år. Folk med lange uddannelser har ofte de bedst lønnede og mindst fysisk nedslidende job, og det afspejler sig i statistikken. 60-66-årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 52 - det vil sige, at 52 pct. af gruppen er i arbejde. Det er tre gange mere end deres jævnaldrende, der kun har en grundskoleuddannelse. Og forskellen er stigende med alderen. Gruppen af 67-74-årige med en lang uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 19 - mens kun 4 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse på grundskoleniveau er i beskæftigelse. , Tallene stammer fra temapublikationen , De ældre og arbejdsmarkedet, , der er lavet på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen, som gennemføres i alle EU-lande og ansøgerlande. Det er første gang, der offentliggøres tal om de 67-74-årige, der kun har været en del af arbejdskraftundersøgelsen siden 2001. , Attraktivt arbejde får de ældre til at fortsætte, Når man ser på, hvilken arbejdsfunktion ældre i beskæftigelse har, tegner der sig et billede af, at et attraktivt job kan udskyde tilbagetrækningen. Andelen af 60-66-årige og især 67-74-årige, der udfører ledelse på højeste plan og arbejde på højeste niveau, er væsentligt højere, end den er blandt de yngre beskæftigede. 25 pct. af de beskæftigede mellem 30 og 54 år udfører ledelse på øverste plan og arbejde på højeste niveau, mens 34 pct. af de 67-74-årige falder ind under de to kategorier. , Selvstændige har også en tendens til at blive på arbejdsmarkedet længere end lønmodtagere. Kun en tiendedel af de beskæftigede mellem 30 og 54 år er selvstændige, mens der er tale om en fjerdel af de 60-66-årige og næsten halvdelen af de 67-74-årige. Det kan betyde, at selvstændige har mindre lyst til at holde op med at arbejde, men det kan også skyldes at selvstændige ikke har optjent rettigheder til tilbagetrækningsordninger og pensioner i samme omfang som lønmodtagere., Kønsforskelle stiger med alderen , Mænd over 60 år har størst sandsynlighed for at være i arbejde, hvis de er gift. Gifte mænd, har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for kvindernes vedkommende er lige omvendt. Her har de ugifte kvinder mellem 55 og 66 år de højeste beskæftigelsesfrekvenser for aldersgruppen. Faktisk er 41 pct. af ugifte kvinder mellem 60 og 66 år i arbejde, og det er en højere beskæftigelsesfrekvens end de jævnaldrende mænds - uanset om mændene er gift eller ej., Samlet set stiger forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens med alderen. For de 30-54-årige er forskellen lille - 88 pct. af alle mænd og 81 pct. af alle kvinder er beskæftigede. Beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen for begge køn, men faldet er størst for kvinderne. For de 60-66-årige er andelen af mænd i beskæftigelse dobbelt så høj som kvinders andel, og de 67-74-årige mænd har en beskæftigelsesfrekvens, der er næsten tre gange højere end de jævnaldrende kvinders. , Selvom beskæftigelsesfrekvensen daler kraftigt med alderen, opfylder Danmark allerede nu EU's målsætning om, at halvdelen af de 55-64-årige i EU skal være i arbejde i 2010. Målsætningen skal ses i lyset af, at de ældre i alle landene vil komme til at udgøre en større del af befolkningen i de kommende år. Det vil sætte de offentlige pensionssystemer og andre velfærdsordninger under pres, hvis ikke de ældre i højere grad udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. , I Danmark er 57,3 pct. af de 55-64-årige i arbejde. Det tal overgås blandt EU-landene kun af Sverige. For alle de 15 EU-lande er beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige 39,8. De tre store lande Italien, Tyskland og Frankrig har lave beskæftigelsesfrekvenser for borgere over 55 år og trækker EU-gennemsnittet ned. Udover Danmark og Sverige opfylder Storbritannien og Portugal målsætningen, mens de tre EFTA-lande Island, Norge og Schweiz også opfylder målet. , Vil du vide mere? , Ring til Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 34 78 eller send en e-post til , tmn@dst.dk, De ældre og arbejdsmarkedet, koster 72 kr. og kan bestilles på tlf. 39 17 30 20

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-16-Aeldre-paa-arbmark

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation