Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1641 - 1650 af 2368

      Bæredygtighed på solidt datagrundlag

      Danmarks Statistik er i gang med en række initiativer, der skal gøre det lettere at måle på FN’s bæredygtighedsmål., 24. februar 2017 kl. 14:30 ,  , I foråret 2017 kommer den danske regering med sit udkast til en handlingsplan for Danmarks opfølgning og implementering af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling (SDG). De 17 mål danner rammen for, hvordan Danmark sammen med resten af verden skal bevæge sig fremad mod et bæredygtigt samfund både socialt, miljømæssigt og økonomisk. Regerings handlingsplan kommer derfor også til at danne rammen for, hvordan Danmark – på det statslige og samfundsmæssige niveau – skal arbejde med verdensmålene frem til år 2030., SDG’erne er en udfordring fagligt og aktivitetsmæssigt for nationale statistikorganisationer som Danmarks Statistik. Baseret på erfaringerne fra år 2000 målene (Millenium Development Goals - MDG) er det en klar målsætning, at data til opfølgning på FN’s bæredygtighedsmål skal være langt bedre, end det var tilfældet med MDG’erne. Med SDG målsætning om at få alle med (leave no one behind) er der behov for detaljerede data af høj kvalitet. Det er afgørende vigtige målsætninger, der stiller krav til kvalitet og omfang af den statistik, der skal produceres., Danmarks Statistik har indtil videre adresseret disse nye behov ved følgende aktiviteter:, Datadækning og formidling i relation til den nationale danske handlingsplan, Danmarks Statistik har deltaget i arbejdet sammen med Udenrigsministeriet og i den interministerielle arbejdsgruppe. Her har vi gennemført en kortlægning af datatilgængelighed i Danmark for opfølgning på de vedtagne globale indikatorer. Endvidere har vi en intensiv dialog med en række større danske erhvervsvirksomheder, NGOer og danske FN-organisationer, som har udtrykt ønske om et tættere samarbejde med Danmarks Statistik om såvel de nationale indikatorer som udviklingen af indikatorer der er særligt relevante i et erhvervsmæssigt perspektiv. Der er for os ingen tvivl om, at der er store forventninger til de muligheder som SDGerne giver for et land som Danmark både hos erhvervslivet og i civilsamfundet., Bedre og billigere data internationalt – promovering af den danske model, For det andet er det en international opgave for det samlede ’statistiksamfund’ at leve op til forventningerne om en datadækning af SDG’erne med veldokumenterede og detaljerede data af høj kvalitet. Danmarks Statistik har fra første færd slået på de datamæssige muligheder i anvendelsen af data fra administrative kilder for at sikre detaljerede data. Gode administrative data er et fundament for god politisk ledelse og god regeringsførelse, og samtidig kan de anvendes til god statistik. Danmark har derfor lige fra starten af det statistiske arbejde på området engageret sig i den High Level Group, der på statistikområdet arbejder med kapacitetsopbygning. Samtidig er vi kommet i kontakt med tre lande, der ønsker at udvikle deres kapacitet til at anvende administrative data i statistikproduktionen; Vietnam, Phillipinerne og Ecuador. Sammen undersøger vi samarbejdsmuligheder og søger om midler til projekter, der kan styrke disse landes statistikkapacitet baseret på administrative data., Praktiske og operationelle globale indikatorer – sikring af at danske interesser tilgodeses, For det tredje er det vigtigt, at SDG målepunkterne og indikatorer bliver så statistik operationelle som overhovedet muligt. Derfor har vi også deltaget i arbejdet med udvikling af målepunkter og indikatorer i den af FN nedsatte Inter Agency Expert Group, der samler nationale statistikbureauer, samt FN organisationer og andre globale organisationer (Verdensbanken, IMF o.lign) om udviklingen på området. Vores involvering i denne gruppe koordineres med Udenrigsministeriet og følges tæt af civilsamfundet og andre aktører involveret i arbejdet med FN’s bæredygtighedsmål.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-24-baeredygtighed-paa-solidt-datagrundlag

      Bag tallene

      Lidt lavere andel af danskerne dør af kræft

      Flest døde af kræft er i aldersgruppen 60-79 år samt 80+ år, og den hyppigste dødelige kræfttype er kræft i strube, lunge, luftrør og bronkier. , 29. oktober 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, I 2019 døde 277 ud af 100.000 i befolkningen af kræft. Det er et fald fra 297 ud af 100.000 i 1996. , Det viser tal fra Danmarks Statistik., Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og det har det været siden 1996. Før 1996 var hjertesygdomme den hyppigste dødsårsag., ”Antallet af personer, der dør af kræft, har været svagt faldende i løbet af de sidste 23 år på trods af, at vi er blevet flere mennesker i den danske befolkning. Hvor andelen af døde af kræft er faldet lidt over perioden, er andelen af døde af hjertesygdomme derimod faldet markant,” siger Dorthe Larsen, der er afdelingsleder i Danmarks Statistik. , I absolutte tal døde 16.094 personer af kræft i 2019, hvor det i 1996 var 15.649., Døde ud af 100.000 personer efter de fem hyppigste dødsårsager i Danmark. 1996-2019, Kilde., www.statistikbanken.dk/dod1,  , Vi er blevet flere mennesker, Når vi ser på det samlede antal personer, der er døde af kræft, hører det også med til historien, at udover at vi er blevet flere mennesker, så er befolkningen også blevet ældre i perioden. , ”Sammensætningen af befolkningen har ændret sig i retning af flere ældre og færre yngre mennesker. Endelig hører det med i billedet, at middellevetiden har været stigende i perioden både for mænd og kvinder. De forhold er væsentlige faktorer i forståelse af tallene, og de faktorer har vi ikke taget højde for i figuren,” siger Dorthe Larsen., Om folketal, aldersfordeling og middellevetid, Pr. 1. januar 1996 var folketallet i Danmark 5,25 mio. mennesker. I 2021 var tallet pr. 1. januar 5,84 mio. mennesker. Det svarer til en stigning på 11 pct. fra 1996-2021., På samme måde udgjorde personer på 60 år og derover 20 pct. af hele befolkningen pr. 1. januar 1996. I 2021 var andelen steget til 26 pct., Middellevetiden var for perioden 1995/1996 72,9 år for mænd og 78,0 år for kvinder. I perioden 2019/2020 var middellevetiden for mænd 79,5 år, mens den for kvinder var 83,6 år., Faldende andel dør af hjertesygdomme, Hvor kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark er den næsthyppigste årsag hjertesygdomme. , Andelen af personer, der dør af hjertesygdomme, har været markant faldende de senere år, fra 278 ud af 100.000 i 1996 til 106 ud af 100.000 i 2019. , Efter kræft og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager bronkitis og astma, mentale lidelser og karsygdomme i hjernen. , Andelen af personer, som dør af bronkitis, har været stabil siden 1996, og andelen af personer, der dør af karsygdomme i hjernen har været faldende. Omvendt har andelen af personer, der dør af mentale lidelser, været svagt stigende siden 1996. Mentale lidelser dækker bl.a. over demenssygdomme som fx Alzheimers. , Find flere tal om dødsårsager i Danmark her: , www.statistikbanken.dk/dod1, . , Flest døde af kræft er 60+ år, I 2019 var 55,0 pct. af dem, der døde af kræft, i aldersgruppen 60-79 år. 35,0 pct. af dem, der døde af kræft, var i aldersgruppen 80+ år. , Andel døde af kræft (pct.) fordelt på aldersgrupper. 2019, Kilde: , www.statistikbanken.dk/DOD1, Hyppigste dødelige kræfttype er i, strube, lunge, luftrør og bronkier, I 2019 døde 3.587 mennesker af kræft i , strube, lunge, luftrør og bronkier, , som dermed er den hyppigste dødelige kræftform. Den næsthyppigste dødelige kræfttype er kræft i , tarme ekskl. endetarm, , som 1.362 personer døde af i 2019. , ”, Ca. lige mange mænd og kvinder dør af kræft. Udelukkende kvinder dør af kræft i livmoderhals, livmoder i øvrigt og brystkræft, mens udelukkende mænd dør af kræft i blærehalskirtel, der også er kendt som prostatakræft,” siger Dorthe Larsen. , Antal døde af kræft fordelt på typer af kræft. 2019, Find flere tal om kræft hos Kræftens Bekæmpelse her, ., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du stille dem til Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller på dla@dst.dk.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-10-29-lidt-lavere-andel-af-danskerne-doer-af-kraeft

      Bag tallene

      Derfor inddeler vi verden i vestlige og ikke-vestlige lande

      Danmarks Statistiks opdeling af indvandrere og efterkommere med oprindelse i henholdsvis vestlige og ikke-vestlige lande har gennem længere tid været til diskussion. Danmarks Statistik overvejer løbende, om vores opgørelser bidrager med relevant databaseret viden, der understøtter den offentlige debat. Det er også tilfældet med landegrupperingen ”vestlige/ ikke-vestlige lande”, der indgår i en række sammenhænge, herunder direkte i lovgivning, og som derfor ikke alene har et statistisk udgangspunkt., 11. juli 2019 kl. 10:00 , Af , Jørgen Elmeskov, I Danmark lever der indvandrere og efterkommere, som har oprindelse i mere end 200 forskellige lande. Til statistisk belysning er det derfor relevant at gruppere indvandrere og efterkommere i mere overordnede landegrupperinger fremfor at publicere data for mere end 200 forskellige lande. Til det formål har Danmarks Statistik siden 2002 anvendt landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, som i al væsentlighed er en videreførelse af den tidligere FN-definition ”mere og mindre udviklede lande”. Definitionen er Danmarks Statistik egen, men der er også andre lande, der anvender lignende opdelinger. Norge har en gruppering, der groft sagt svarer til den, som Danmarks Statistik benytter. Og Hollands Statistikbureau inddeler også befolkningen i vestlig og ikke-vestlig baggrund., Landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” er en opdeling af verdens lande, der i sagens natur repræsenterer en meget overordnet kategorisering. Grupperingen tager udgangspunkt i definitionen af "vestlige lande" som er EU og associerede lande samt de 4 angelsaksiske lande overfor resten af verden. Grupperingen er hovedsageligt afgrænset efter et metodisk hensyn, der beror på at vise landegrupper, der er så forskellige fra hinanden som muligt, samtidig med at der er en vis ensartethed indenfor den enkelte gruppe. Ellers giver opdelingen ingen forklaringsmæssig og analytisk værdi f.eks. i forhold til analyser af tilknytningen til arbejdsmarkedet. Kategoriseringen har derfor ikke noget at gøre med, om landene i kulturel forstand tilhører den ene eller den anden gruppe. Det der derimod karakteriserer grupperingen er, at indvandrerne fra landene indenfor gruppen ligner hinanden på nogle helt overordnede demografiske og socioøkonomiske parametre, eksempelvis indvandrernes opholdsgrundlag og bidraget til samfundsøkonomien. Sekundært er der også lagt principper om bl.a. immigrationsmønstre og regional sammenhørighed til grund for grupperingen, hvilket bl.a. betyder, at Japan grupperes under ikke-vestlige lande., De seneste år har Danmarks Statistik oplevet en stigende interesse for landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, der særligt har samlet sig om grupperingens oprindelse og definition. Danmarks Statistik besluttede derfor i efteråret 2018 at nedsætte en arbejdsgruppe med eksterne brugere for at undersøge, om grupperingen stadig levede op til sit formål samt at undersøge mulige alternativer. Arbejdsgruppen afsluttede sit arbejde i foråret 2019, og Danmarks Statistiks konklusion var, at landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande” fortsat er anvendelig til statistiske opgørelser samt at flere af de undersøgte alternativer ikke var anvendelige. Opdelingen i ”vestlige/ikke-vestlige lande” er desuden indskrevet flere steder i gældende lovgivning, og derfor vil der være et vedvarende behov for at foretage opgørelser med denne gruppering som udgangspunkt – og det kan vi som national statistikmyndighed ikke se bort fra. I forlængelse heraf vurderede arbejdsgruppen heller ikke, at det var realistisk at omdøbe grupperingen., På baggrund af drøftelser med arbejdsgruppen fandt Danmarks Statistik også frem til, at det vil være en fordel med yderligere en landegruppering – ”EU/EØS” og ”Lande udenfor EU/EØS” - der kan supplere landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”. Denne gruppering har et stort overlap med grupperingen ”vestlige/ikke-vestlige lande”, idet 93,4 pct. af de vestlige indvandrere og efterkommere grupperes under ”EU/EØS-lande”. Danmarks Statistik har besluttet at den nye landegruppering vil blive lanceret fra årsskiftet. Det betyder, at Danmarks Statistik fremadrettet vil benytte begge landegrupperinger til statistiske formål., Endelig skal det bemærkes, at Danmarks Statistik også stiller data til rådighed i Statistikbanken, der giver mulighed for at fordele indvandrere og efterkommere efter enkeltlande. Det giver brugerne mulighed for at lave egne grupperinger, og det hjælper også med at tydeliggøre, at de overordnede grupperinger er bredt sammensatte grupper., Klummen har været bragt som , kommentar i Dagbladet Information, d. 11/7 2019.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-07-11-derfor-inddeler-vi-verden-i-vestlige-og-ikke-vestlige-lande

      Rigsstatistikerens klumme

      Globalisering og handel med intellektuel ejendom kan udfordre tolkning af BNP-tal

      3. oktober 2019 kl. 15:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Revisioner er en naturlig del af statistikproduktion, og på langt sigt er de med til at skabe mere retvisende og dermed mere brugbar statistik. Men for brugerne af tallene er revisioner naturligvis generende, hvilket er baggrunden for at jeg tidligere har adresseret emnet i klummen , BNP revisioner - hvad kan der gøres, ? , Baggrunden for nogle af revisionerne i nationalregnskab og betalingsbalancestatistik er danske virksomheders stigende globalisering, som blandt andet kommer til udtryk i at såkaldt processing og merchanting har været stærkt stigende over de seneste 10-15 år. Der er her tale om virksomheders internationale aktiviteter, der resulterer i vareeksport, som aldrig har krydset den danske grænse. Der er imidlertid også andre former for international organisering, som kan påvirke fx opgørelsen af BNP og betalingsbalancen., For virksomhederne ligger indenlandsk og udenlandsk aktivitet i forlængelse af hinanden, og koncerninterne handler med både intellektuel ejendom, råvarer, og færdigvarer kan gøre det vanskeligt at opdele værdiskabelsen i en indenlandsk og en udenlandsk del. Hvis man alligevel prøver, og her gælder alle mulige forbehold, så er bidraget fra de ekspanderende udenlandske processing og merchanting aktiviteter vokset fra i størrelsesordenen 1 pct. af BNP i 2005 til mere end 4 pct. i 2018.  , Få virksomheder fylder meget, Det er i høj grad de meget store virksomheder, der står for den stærke globalisering. Danmarks Statistik har derfor etableret en selvstændig overvågning af de 25 mest betydende koncerner - i vores egen jargon omtaler vi dem som forretningskritiske virksomheder. Her prøver vi at danne os et overblik over virksomhedernes organisering og at forstå bedre, hvordan sammenhængene er mellem forskellige aktiviteter i ind- og udland. Vi kan også sammenligne virksomhedernes indberetninger til forskellige statistikker, som på forskellig vis føder ind i vores nationalregnskaber. På den måde kan vi identificere mulige uoverensstemmelser, som vi derpå kan diskutere med virksomhederne., Vi har generelt oplevet en meget positiv indstilling fra virksomhederne omkring dette arbejde. Men det er også klart, at det i sin natur er noget som tager tid. Det betyder igen, at vores første opgørelser for en given periode typisk vil have brug for at blive revideret, når vi sammen med virksomhederne er blevet klogere og er nået frem til de rigtige tal. Ofte fører denne proces til, at vi får ny viden om virksomhedernes udenlandske aktiviteter, hvor vi ikke har god information på den helt korte bane. Dette har nogle gange ført til betydelige opadgående revisioner af BNP, økonomisk vækst og betalingsbalance., Ingen klare tendenser i udviklingen, Kunne vi så ikke bare lave et tillæg til vores første estimater som et gæt på effekten af den information omkring virksomhedernes globale aktiviteter, som vi først får senere?  Her viser erfaringen desværre, at udviklingen varierer rigtig meget fra det ene år til det næste. Og selv om et historisk mønster kunne findes, er det jo ikke givet, at det vil gælde fremadrettet. Det gælder måske specielt i en tid, hvor reglerne for international kommerciel aktivitet er under politisk beskydning i nogle lande., Intellektuel ejendom skaber nye udfordringer for statistikproduktionen  , Ud over den effekt fra globalisering, som vedrører virksomhedernes handel med varer, bliver statistikkerne også potentielt påvirket af handel med intellektuel ejendom og de tjenestestrømme, som de giver anledning til. Det hidtil grelleste eksempel på dette resulterede i en irsk BNP vækst på over 25% i 2015. , Heldigvis har vi ikke oplevet noget tilsvarende i Danmark. Men i 2017 fandt en engangsbetaling sted for udnyttelse af nogle patentrettigheder. Betalingen bidrog med 0,4 procentpoint til BNP-væksten i 2017. Normalt ville vi have spredt betalingen ud over den periode, som rettighederne vedrørte. På daværende tidspunkt havde vi dog ikke nok oplysninger til at fastsætte perioden, blandt andet på grund af verserende retssager. Vi valgte derfor at bogføre hele betalingen i 1. kvartal 2017. På den måde blev vores væksttal kun påvirket i et enkelt kvartal, og vi kunne fortælle vore brugere, hvad det handlede om. Nu har vi efterhånden fået tilstrækkeligt mange oplysninger til at lave en statistisk robust fordeling af betalingen over en længere periode. Den revision alene kommer til at betyde en nedadgående revision af BNP og betalingsbalance i 2017 og en opadgående revision i 2018. Dertil kommer naturligvis revisioner fra andre igangværende undersøgelser, som nævnt ovenfor., Vi er fuldt bevidste om, at vores brugere ikke holder af revisioner. Det gør vi heller ikke. Men i en situation, hvor globaliserede aktiviteter udvikler sig meget dynamisk og på kort sigt er vanskelige at opgøre i vores kildestatistikker, er de desværre svære at undgå. Det er vigtigt, at fortolkningen af vores tal sker i bevidsthed om dette forhold.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2019/2019-10-03-globalisering-og-handel-med-intellektuel-ejendom-kan-udfordre-tolkning-af-BNP-tal

      Rigsstatistikerens klumme

      Flest holder ferie i slutningen af juli

      Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018.,  , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

      Bag tallene

      Danske seniorer i top tre for gode leveår

      Danske seniorer kan måske ikke se frem til så langt et liv som mange andre europæere, men til gengæld kan de glæde sig over, at en større del af deres alderdom er sygdomsfri., 28. september 2012 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Video: Forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel giver sit bud på, hvordan danske seniorer kan få endnu flere gode leveår., Det er en kendt sag, at danskernes middellevetid ikke er videre imponerende set i et europæisk perspektiv. Men ser vi på helbredet i de sidste år af vores liv, er historien anderledes positiv. De danske seniorer ligger nemlig i top tre i EU, når det kommer til den tid, de har med gode leveår - det vil sige restende leveår uden sygdom. , Tal fra Eurostat viser, at en dansk kvinde på 65 år i gennemsnit kan forvente at leve 19,7 år endnu, mens den gennemsnitlige europæiske kvinde på 65 år har 21,0 år tilbage at leve i. Men den gode nyhed for de danske kvinder er, at de kan forvente 12,8 år efter de 65, inden de bliver ramt af alvorlig sygdom. Den gennemsnitlige europæiske kvinde kan kun forvente 8,8 år endnu med godt helbred, når hun er fyldt 65 år. Altså lever de danske kvinder kortere tid end gennemsnittet, men en større del af deres liv er uden sygdom. , Det samme gælder de danske mænd på 65 år, som med en gennemsnitlig restlevetid på 17,0 år ligger lige under EU-gennemsnittet på 17,4 år. De kan til gengæld forvente at leve 11,8 år endnu uden sygdom, mens den gennemsnitlige europæiske mand på 65 år kun kan forvente 8,7 år endnu, inden han bliver ramt af sygdom. , Af de øvrige EU-lande er det kun i Sverige, at kvinderne har flere år uden sygdom. For mændenes vedkommende har de flere raske år i Sverige og på Malta. Af de lande uden for EU, som vi normalt sammenligner os med, ligger Island og Norge højere end Danmark. , Danmarks naturlige leje , At Danmark kan bryste sig af at være med i top tre i EU, ser forskningsleder på Statens Institut For Folkesundhed Knud Juel kun som helt naturligt. , ”Det er der, Danmarks plads er. Vi skal ligge i toppen. Det har vi også gjort med middellevealderen tilbage i tiden. Det er en ”fejl”, at vi på det punkt midlertidigt er faldet ned under middel, det er ikke et naturligt leje for os,” siger han. , Knud Juel mener, der er flere forskellige faktorer, der er med til at løfte Danmark op i top tre, når vi ser på seniorernes sundhed. , ”Jeg tror da, at det danske samfund er relativt godt og sundt. Vores behandlende sundhedsvæsen og socialvæsen fungerer udmærket, og vi slipper fra arbejdsmarkedet i tide uden for mange skavanker. Det er alt sammen medvirkende til, at vi ligger pænt,” siger han. , Ingen grund til at være tilfredse , Men selv om Knud Juel glæder sig over, at vi ligger så pænt i statistikken over raske år, som det er tilfældet, så mener han ikke, at vi kan læne os tilbage og være tilfredse – i stedet bør vi gå efter at komme til at ligge nummer et. Han er dog overbevist om, at det bliver noget nær umuligt at lægge adskillige år til både seniorernes levealder og raske år og dermed nå op på siden af vores skandinaviske naboer. , ”Det handler mest om, at vi i Danmark ikke har mod til at gøre noget rent politisk. Vi sætter det frie valg meget højt, det kan godt karambolere lidt med målet om høj levealder,” mener han. , I videoen herover forklarer Knud Juel mere dybdegående, hvad det er, der spiller ind på vores sundhed og levealder. , Kilde: , Eurostat, Research: Karen Tina Larsen, Video: Henrik Alexandersen

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-09-28-seniorers-helbred

      Bag tallene

      Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

      ”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 ,  , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015,  , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter  , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383,  , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

      Bag tallene

      Forbruget af alkoholfri øl er steget markant på 10 år

      Husstandene bruger flere penge end nogensinde på alkoholfri øl. Samtidig stiger prisen langsommere end for fx pilsner., 6. juli 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Nu er der officielt taget hul på sommeren, og for mange er sommermånederne blandt andet lig med grillmad og lange lyse sommeraftener med drinks i haven eller ude i byen. Samtidig er sommeren også den tid på året, hvor , flest bliver sigtet for spirituskørsel, . Flere lader dog til at være begyndt med at skifte den alkoholholdige øl ud med en alkoholfri version. Fra 2011 til 2021 er husstandenes gennemsnitlige forbrug på øl med lavt alkoholindhold (under 1 pct.) seksdoblet fra 8 kr. til 46 kr. Det viser tal fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, som er en stikprøveundersøgelse blandt husstande. Alkoholfri øl må indeholde op til 0,5 pct. alkohol og er derfor med i denne kategori. En almindelig pilsner har typisk 4-5 pct. alkohol., ”Husstandene bruger langt flere penge på øl med lavt alkoholindhold end tidligere, viser vores forbrugsundersøgelse. De seneste år er udbuddet af alkoholfri øl blevet betydeligt større end tidligere. Det er formentlig også en grund til, at danskerne køber flere af denne slags øl,” siger Solange Lohmann Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02, Om Forbrugsundersøgelsen, Tallene om danskernes forbrug af øl og vin er fra Forbrugsundersøgelsen, der er en årlig stikprøveundersøgelse foretaget af Danmarks Statistik. Data hviler på et glidende gennemsnit af to års stikprøver. Det vil sige, at data fra fx Forbrugsundersøgelsen i 2021 består af data indsamlet i henholdsvis 2020 og 2021, hvor data fra 2020 bliver pris- og mængdeomregnet til 2021-niveau, Undersøgelsen bygger på interviews fra ca. 2.200 husstande i Danmark, Stikprøveusikkerheden ved kategorien ’Øl med lavt alkoholindhold og alkoholfri øl’ er 17,1 pct. i 2021, hvilket betyder at forbruget afviger med +- 2,9 kr., mens den er 10,3 pct. for ’Pilsnerøl og guldøl’ som betyder en afvigelse på +-99 kr. ’Andre alkoholholdige øl’ afviger med +- 22 kr. svarende til en stikprøveusikkerhed på 9,6 pct. , Husstandenes forbrug er angivet i faste priser, hvilket vil sige, at de er renset for inflation. Det gør, at forbruget er sammenligneligt over tid, fordi det ikke afspejler generelle prisstigninger som følge af inflationen, Prisudviklingerne stammer i denne artikel fra Forbrugerprisindekset, Lavere inflation i alkoholfri øl, Mens udgifterne til alkoholfri øl og øl med lavt alkoholindhold steg fra 2011 til 2021, steg prisen mindre end priserne for andet øl., Fra 2011 til 2021 steg priserne på øl med under 1 pct. alkohol således 1,7 pct., mens pilsner- og guldøl steg 3,0 pct., Færre pilsner, Det er ikke kun øl uden eller med lavt alkoholindhold, der i højere grad dukker op fra nye og etablerede bryggerier på supermarkedshylder, menukort og i danskernes forbrug. Også specialøl har fundet vej ind i de danske køleskabe og på barer. Fra 2011 til 2021 er det gennemsnitlige forbrug pr. husstand af ’andre alkoholholdige øl’, hvilket bl.a. dækker specialøl, steget fra 14 kr. til 234 kr. pr. husstand, viser Forbrugsundersøgelsen., I samme periode er forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl faldet fra 1.159 kr. pr. husstand til 960 kr. pr. husstand. Forbrugsudgiften til både specialøl og alkoholfri øl ligger dermed stadig langt under forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl. Men lægger man forbrugsudgiften til pilsner- og guldøl sammen med den på andre alkoholholdige øl, giver det nogenlunde det samme niveau i 2021 som i 2011. Det indikerer, at forbrugsudgiften på øl er det samme, men at specialøl erstatter noget af forbruget på de mere klassiske øl. Det kan også ses i salget af alkoholholdig øl generelt, hvilket ligger på samme niveau i både 2021 og 2022 som i 2011 (se tabel , www.statistikbanken.dk/alko6, )., Husstandenes gennemsnitlige forbrugsudgift på alkoholholdig øl, faste priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fu02

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-07-06-forbruget-af-alkoholfri-oel-er-steget-markant

      Bag tallene

      Stadigt stærkere datagrundlag for den grønne omstilling

      Danmarks Statistik stiller et omfattende datagrundlag til rådighed for de mange beslutninger, som skal tages for at nå målene på klima-, miljø- og naturområdet. Kernen er det grønne nationalregnskab, som er et årligt opdateret sæt af regnskaber skabt til miljø- og klimaøkonomiske analyser. Vi arbejder løbende på at udvikle og udbygge de grønne statistikker. Her er samarbejde med brugere, dataproducenter og de relevante faglige miljøer helt afgørende., 31. marts 2022 kl. 13:55 ,  , Det , grønne nationalregnskab,  er kernen i det datagrundlag, som Danmarks Statistik tilbyder borgere, analytikere og beslutningstagere i forbindelse med den grønne omstilling. I sin nuværende form har vi lavet grønt nationalregnskab siden 2015, men mange dele går endnu længere tilbage – ældst er energiregnskabet, som er blevet produceret siden 1974 og fortsat er blandt de mest brugte regnskaber., Grønt nationalregnskab er fuldt konsistent og kompatibelt med det almindelige nationalregnskab, og dermed med de input-output tabeller, som er kernen i mange økonomiske modeller. Det betyder bl.a., at vi kan levere detaljerede, skræddersyede datasæt til den nye miljøøkonomiske regnemodel GrønREFORM i form af sammenhængende tal for branchernes produktion, afgifter, køretøjer, energi, emissioner og affald. Det bygger på udviklingsarbejde i dialog med folkene bag GrønREFORM gennem de seneste to år, men ville ikke have været muligt, hvis vi ikke allerede havde en årlig produktion af en kæmpe ’grundpakke’ af sammenhængende nationalregnskabsdata om både økonomien og de miljømæssige påvirkninger og afhængigheder opgjort i både kroner, CO2-ækvivalenter og øvrige relevante fysiske størrelser., Et andet produkt, vi er stolte af, er det detaljerede materialestrømsregnskab over de mange ton naturressourcer, varer og affald som indvindes, produceres og forbruges i virksomheder og husholdninger. Anvendelsesmulighederne er utallige, men data er bl.a. anvendt i Miljøstyrelsens Handlingsplan for cirkulær økonomi (2021) og i vores egen analyse om plastikforbrug. Hvis vi skal bevæge os mod en mere cirkulær økonomi, så er der brug for data til at kunne analysere materialestrømmene., Udover at understøtte modelbyggere og andre ekspertbrugere, arbejder vi på at give alle interesserede borgere en samlet og let adgang til fakta om det grønne. Et eksempel er vores nyligt lancerede , klima-temaside, , som præsenterer fakta om, hvor store de danske drivhusgasudledninger er, hvordan de har udviklet sig og de forskellige måder, de kan opgøres på. En opgørelsesmåde er det såkaldte klimaaftryk, som er en beregning af, hvor mange drivhusgasser der udledes verden over som følge af dansk forbrug. Vi arbejder aktuelt sammen med Energistyrelsen om at udvikle en fælles national model for beregning af klimaaftryk. Det sker på basis af vores første beregninger af klimaaftrykket, som er udgivet som eksperimentel statistik i , en analyse, i december 2021, og Energistyrelsens tilsvarende arbejde til den Globale afrapportering., Et er et grønt nationalregnskab. Noget andet er et egentligt grønt BNP. Det sidste laver vi ikke, da der endnu ikke er internationale statistiske principper for det. Men Danmarks Statistik deltager i et forskningsprojekt ved Københavns Universitet ledet af professor Peter Birch Sørensen om opgørelsen af et grønt BNP for Danmark. Vi bidrager specielt med opgørelser af værdien af de danske naturressourcer – skov, fisk, råstoffer, olie og naturgas., Det grønne nationalregnskab er stadig et ungt statistikområde under udvikling og udbygning, ikke mindst drevet af efterspørgslen fra brugerne. Samtidig kunne vi ikke lave grønt nationalregnskab uden et godt samarbejde med de myndigheder og andre institutioner, som indsamler og producerer primære data om energi, emissioner, affald, vand, fisk, skov osv. På det grønne statistikområde er partnerskaber og samarbejder af forskellig slags en helt integreret del af vores arbejde. Vi håber at kunne indgå i endnu flere, bl.a. for snart at kunne begynde at lave økosystemregnskaber. Økosystemregnskaber er en udbygning af det grønne nationalregnskab, som omfatter bl.a. indikatorer for naturtilstand og regnskaber for de tjenester, naturen leverer til økonomien, eksempelvis rekreation og klimaregulering. Med dem vil vi kunne levere datagrundlag til at belyse endnu flere spørgsmål på den grønne dagsorden.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/rigsstat-klumme/2022/2022-03-31-stadigt-staerkere-datagrundlag-for-den-groenne-omstilling

      Rigsstatistikerens klumme

      Globalisering udfordrer statistikken

      Kronik i Børsen den 23. november 2016, 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Jørgen Elmeskov, Selvom globaliseringen siden finanskrisen er skiftet ned i gear, er den fortsat en stor udfordring for den statistiske analyse af økonomien., Udfordringen til statistikken går på to ben: For det første er nogle af vores velkendte indikatorer blevet sværere at tolke. For det andet har vi brug for at blive bedre til at beskrive den ændrede økonomiske aktivitet, globaliseringen fører med sig. , Irsk BNP var et wake-up call, Offentliggørelsen af et revideret irsk BNP for 2015 for nogle måneder siden var en øjenåbner. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en vækstrate på over 25 pct. i et vesteuropæisk land. Mere bekymrende end tallet i sig selv er, at det oplagt ikke har megen relation til den økonomiske udvikling i Irland.  Når man kigger på andre indikatorer for den indenlandske økonomi, voksede de typisk med 4-6 pct.. BNP gav altså et helt misvisende billede af den økonomiske aktivitet i Irland. Det samme gælder en række andre nationalregnskabsindikatorer., Det er i sig selv skidt for eksempelvis den regering og de politikere, som skal prøve at kalibrere en fornuftig finanspolitik. Det er heller ikke godt for EU’s finanspolitiske rammeværk, at nævneren i budgetunderskuds- og gældslofterne kan skifte rundt på den måde. Og det irske bidrag til EU er også påvirket., Det er ikke, fordi de irske statistikere har taget fejl. Eurostat og andre er enige med irerne om, at BNP er beregnet efter forskrifterne. Vi ved faktisk ikke præcist, hvorfra effekten kommer. Irerne føler sig af diskretionshensyn ikke i stand til at give mange oplysninger. Men allerede det er jo også en slags oplysning. Det er oplagt, at tallene er påvirket af internationale dispositioner foretaget af nogle af de store multinationale selskaber, som præger den irske økonomi og er påvirket af det irske selskabsskatteregime., Kunne det samme ske i Danmark? Kvalitativt må svaret være ja, om end det måske ville være mere sandsynligt, givet de danske selskabsskatteregler, at effekten ville gå den anden vej. Men kvantitativt er det usandsynligt, at effekterne på BNP kunne blive så store. De multinationale selskaber i dansk økonomi er ikke så store i forhold til økonomiens størrelse, og skattemæssigt er det heller ikke helt så ligetil at relokalisere aktiviteter., Alligevel har vi fra dansk side en klar interesse i det arbejde, som skal til at begynde på EU-, OECD- og FN-plan, for at identificere mere robuste indikatorer for indenlandsk økonomisk aktivitet i en globaliseret tid. , Statistikproduktionen skal være mere globalt orienteret, Som et af flere skridt på vej mod at have statistik, der omfavner globaliseringen, afholdtes 21. november en konference organiseret af Nordisk Ministerråd om nordiske virksomheders placering i globale værdikæder. Konferencen præsenterede resultaterne fra et nyskabende tværnationalt samarbejde mellem de nordiske statistikkontorer og OECD. Det overordnede budskab var, at statistikken bliver bedre til at opfange virksomhedernes – især de multinationale virksomheders – måder at organisere deres produktion globalt. Gennem etableringen af harmoniserede nationale databaser er det nu muligt at opdele og analysere aktiviteter og performance i de nordiske lande efter virksomhedernes størrelse, ejerskab (nationalt eller udenlandsk ejet) og deltagelse i international handel., Et entydigt billede i alle nordiske lande er sammenhængen mellem størrelse og global orientering: Store virksomheder er næsten altid multinationale og mere eksportorienterede end mindre virksomheder. Betyder det, at det kun er de forholdsvis få store, multinationale virksomheder, der drager fordele af de globale værdikæder? Nej. Ud fra det nye nordiske datamateriale har OECD konkluderet, at omkring en fjerdedel af værditilvæksten fra eksport i de nordiske lande kommer fra mindre virksomheder, der ikke eksporterer direkte, men fungerer som underleverandører til de eksporterende virksomheder., OECD vurderer det nye nordiske datamateriale som så innovativt og værdifuldt, at deres chefstatistiker kalder projektet ”groundbreaking”. Hvis statistikken skal bliver bedre til at beskrive globaliseringen, så må statistikproduktionen – ligesom virksomhederne - blive mere globalt orienteret.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-globalisering-udfordrer-statistikken

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation