Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1641 - 1650 af 2371

Danmark har Nordens laveste sygefravær

Vi ryger mere, drikker mere, er hårdere ramt af alvorlige sygdomme som kræft, og vi har en kortere levealder. Alligevel er Danmark det land i Norden, der har det laveste sygefravær fra arbejdsmarkedet. Det lyder næsten for godt til at være sandt., 10. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, De norske arbejdsgivere oplever dobbelt så ofte som de danske at få en opringning fra en medarbejder, der melder sig syg. I 2009, hvor den seneste sammenlignelige sygdomsstatistik er fra, var det således 4,0 procent af arbejdsstyrken i Norge, der var fraværende på grund af sygdom i en uge eller derover, mens det var 1,9 procent i Danmark. Også i Sverige og Finland var fraværsprocenten højere end i Danmark. , At forklaringen på det lave sygefravær i Danmark skulle være, at danskerne har et jernhelbred sammenlignet med vores nordiske naboer, er langt fra sandsynligt, for statistikkerne siger noget andet., Set i forhold til befolkningens størrelse er vi nemlig det land i Norden, hvor flest bliver ramt af kræft, og dødeligheden som følge heraf er også højere i Danmark end i resten af Norden. Samtidig har vi en usund livsstil med alt for meget alkohol og røg, som i sidste ende også er medvirkende til, at vi dør tidligere end vores naboer. Men hvad er det så, der kan forklare, at vi ligger så positivt i fraværsstatistikkerne? , Det er 100 procent eller ingenting, Merete Labriola, seniorforsker ved arbejdsmedicinsk klinik i Herning, forsker i netop disse forskelle, og hun mener, at forklaringen blandt andet er, at de øvrige nordiske lande har et mere rummeligt arbejdsmarked, hvor der i højere grad end i Danmark er plads til de sårbare grupper., "I Danmark har der været en tendens til, at det kun er dem, der kan arbejde 100 procent, der er på arbejdsmarkedet. I Sverige er der til gengæld flere sårbare grupper på arbejdsmarkedet, og hvor der er plads til de grupper, vil der også altid være et højere sygefravær," forklarer hun og understreger sin pointe med et eksempel fra virkeligheden:, "I bankverdenen i Danmark har det i mange år været sådan, at man kun kunne være ansat, hvis man kunne arbejde på fuld tid. Det betød, at hvis man fik en sygdom som fx parkinson, som gør, at man bliver meget træt og derfor har brug for at arbejde mindre, så mistede man sit job. Det er jo ikke særligt fleksibelt," siger hun., Fraværsprocent for sygdom i mindst en uge , Syge forsvinder ud af statistikken, Samtidig er der også i Danmark mindre sikkerhed i ansættelsen, forstået på den måde, at vi hurtigere ryger ud af arbejdsmarkedet ved længerevarende sygdom. Det påvirker også statistikkerne., "Hvor man i Danmark ryger ud af arbejdsmarkedet efter 52 uger på sygedagpenge og derfor forsvinder ud af sygdomsstatistikken, kan man i fx Norge være på sygedagpenge i meget længere tid, hvilket betyder, at man figurerer i statistikkerne i flere år," siger Merete Labriola., Krisen gør os bange for at miste jobbet, En tredje forklaring er, at vi i krisetider, hvor arbejdsløsheden stiger, bliver bange for at miste vores job, og derfor er mindre tilbøjelige til at melde os syge., "Danmark har været hårdere ramt af krisen end de andre nordiske lande, og derfor slår den angst hårdere igennem her," siger Merete Labriola., Statistikken viser da også, at mens procenten for fravær på grund af sygdom i mindst en uge i Danmark faldt fra 2,3 procent i 2007 til 1,9 i 2009, så var der tværtimod en stigning i sygefraværet i Norge, som stort set er gået fri af krisen. Her steg fraværet fra 3,8 til 4,0 procent. Også i Finland var der en lille stigning fra 2,5 til 2,6 procent. Kun i Sverige er fraværet også faldet, i takt med at krisen satte ind i 2008. Her er det gået fra 2,8 til 2,3 procent., Holdningen kan også spille ind, Så selv om vi i Danmark i første omgang kan bryste os af et lavt sygefravær, så er årsagerne til det pæne resultat altså ifølge seniorforskeren et mindre rummeligt arbejdsmarked, mindre sikkerhed i ansættelsen og en økonomisk krise. Men der kan også være endnu en forklaring, som trækker i den mere positive retning., "Selv om vi har en høj andel af kvinder på arbejdsmarkedet, ligger vi alligevel lavt, og det er jo fantastisk, eftersom kvinder er mere syge end mænd," siger Merete Labriola., Det kan ifølge hende betyde, at der også er nogle holdningsforskelle, som gør, at vi melder os mindre syge., "Men det ved vi ikke med sikkerhed. Det kunne være interessant at undersøge, men det er endnu ikke lykkedes os at få bevilliget pengene til at undersøge det nærmere," siger hun., Kilde til fraværsprocenter: Nososco. Tallene er offentliggjort i , Nordisk Statistisk Årbog 2010, Gennemsnitslevealderen i de nordiske lande fordelt på køn, Procent af befolkningen, der er daglige rygere, Gennemsnitlige indtag af alkohol pr. person over 15 år (14 år i Danmark)

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-10-sygefravaer

Bag tallene

Færre udskyder skolestart (rettet)

Andelen af børn, der starter sent i 0. klasse i folkeskolen, er halveret siden 2009, hvor 0. klasse blev obligatorisk. Andelen er faldet stort set lige meget for begge køn, men var i alle årene væsentligt højere for drenge end for piger. Andelen, der starter tidligt i folkeskole, er også faldet., 25. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 9. august 2019 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, Der er konstateret mindre fejl i tal for antal elever med sen skolestart samt antal nye folkeskoleelever. De rettede tal er markeret med rød. Fejlen påvirker ikke artiklens konklusioner. , Andelen af børn, der starter sent i folkeskole, er mere end halveret fra 13,4 pct. i 2009 til , 5,8, pct. i 2018. For drenge er andelen faldet til 8,, 1, pct., mens 3,, 2 , pct. af pigerne i 2018 startede sent i folkeskole., Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., ”I 2009 blev 0. klasse obligatorisk, og i 2011 indførte mange kommuner vurdering af de børn, hvor forældrene ønsker, de starter senere i skole. Begge dele kan have haft indflydelse på, at færre udskyder skolestart,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., 2., 8, 00 af de i alt 47., 7, 00 nye folkeskoleelever i 2018 begyndte sent i skole., Sen skolestart. Folkeskolen*, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , elevregisteret, ., Anm.: Opgørelsen indeholder børn, der starter i normalklasser første gang – og altså ikke omgængere eller elever i specialklasser eller modtageklasser., * Børn starter sent i skole, hvis de starter senere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., Få og stadig færre starter tidligt, Andelen, der begynder tidligt i skole, er faldet fra 1,5 pct. i 2009 til 0,7 pct. i 2018. Dermed er andelen med tidlig skolestart ligesom andelen, der starter sent, halveret, men altså fra et langt lavere niveau. to tredjedele af eleverne, som begynder tidligt i skole i 2018, er piger., Børn starter tidligt i skole, hvis de starter tidligere i skole end det kalenderår, de fylder seks år., 21 elever i en folkeskoleklasse, I 2018 var klassekvotienten i 0. klasse 21,0 i folkeskolen. Det er mere end i 2009, men mindre end i 2012. I alle årene siden 2009 har kvotienten været højere i folkeskolen end på fri- og privatskoler, hvor klassekvotienten i 2018 var 17,4. Også på fri- og privatskoler var klassekvotienten højere i 2018 end i 2009., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, ., Få kommuner har over 24 elever i 0. klasserne i gennemsnit, I 2018 var klassekvotienten i folkeskolen højest i Morsø, Vallensbæk, Frederiksberg og Egedal kommuner. I disse kommuner var kvotienten over 24 elever. Klassekvotienten var lavest i Stevns, Frederikshavn og Læsø kommuner, hvor der højest gik 14 børn i gennemsnit i hver 0. klasse. Klassekvotienterne på et enkelt klassetrin varierer meget mellem årene i nogle kommuner. I langt de flest kommuner (62) var klassekvotienten mellem 19 og 23 i 2018., Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/KVOTIEN, Anm.: Opgørelsen dækker årgangsfordelte normalklasser. Læs mere om beregningen af klassekvotienter i , dette notat, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik, på , lri@dst.dk, eller 39 17 31 85.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-25-Faerre_udskyder-skolestart

Bag tallene

De fleste børn har søskende at fejre jul med

I over 660.000 familier i Danmark bor der børn på adressen, og de fleste børn har søskende, de skal dele gavepladsen under juletræet med., 22. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Juleaften nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at de sidste gaver skal pakkes ind og lægges klar under juletræet., I Danmark er der 662.315 familier med hjemmeboende børn under 18 år, som formodentlig er spændte på de gaver, de skal åbne juleaften. Og skal børnene give hinanden gaver, må man formode, at de har haft travlt med at lave, købe, og indpakke gaver til deres søskende i december, for i gennemsnit bor der 1,7 børn under 18 år i familierne., ”Godt 900.000 børn bor sammen med søskende. Der er tale om det samlede antal børn i de familier, som børnene bor i, og inkluderer derfor både børn med hel- og halvsøskende samt papsøskende, hvor børnene hverken har samme mor eller far,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistisk., Antal børn efter kombinationen af søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, De fleste børn, 68 pct., har alene helsøskende, og 6 pct. har alene halvsøskende. Resten fordeler sig på blandede søskendesammensætninger, hvor hjemmeboende papsøskende under 18 år også tæller med., ”Fx bor 769 børn, svarende til 0,1 pct., sammen med både hel- halv- og papsøskende. Men de mindre børneflokke er det mest almindelige. 520.000 børn har en enkelt helsøster eller -bror i huset, hvilket gør det til den mest hyppige børnesammensætning,” siger Lisbeth Harbo., Tæller man børn med en halv- eller papsøskende med, stiger antallet af børn med én søskende med omtrent 51.500 børn., I lige under hver fjerde børnefamilie skal barnet til gengæld ikke tænke på julegaver til søskende, de bor sammen med. 247.422 er enebørn, og bor derfor hverken med hel-, halv- eller papsøskende., ”Der er flest enebørn i 0-4 års alderen – ca. 100.000 – samt igen fra 12 år og opefter. De helt små børn har måske en lillesøster eller lillebror på vej i fremtiden, og de større børn kan have søskende, der er flyttet hjemmefra. Ser man på de 5-11-årige ligger niveauet for enebørn på 8-9.000 for hvert alderstrin,” siger Lisbeth Harbo., Modsat enebørnene har nogle børn haft mere travlt med at tjekke ønskelister fra søskende, som de bor sammen med. 1.200 børn har seks søskende, mens 729 børn bor med syv eller flere søskende., Antal af børns søskende på samme adresse , Kilde: , BRN15, Lidt færre børn end for ti år siden, Går man ti år tilbage, var der 680.187 børnefamilier med 0-17-årige børn i Danmark, hvor der i dag er 662.315. Det er et fald på 2,6 pct. i perioden., ”Der er sket lidt ændringer i løbet af de sidste 10 år. Fx er antallet af børn med en enkelt søster eller bror faldet med 16.000 siden 2011, et fald på 2,8 pct. Men det er blandt børn med flere søskende, at der ses de største fald. Antallet af børn med tre søskende er fx faldet knap 18 pct.,” forklarer Lisbeth Harbo., Samlet set er antallet af børn med søskende faldet fra 960.723 i 2011 til 905.573 i 2021. Set som en andel af alle børn er andelen af børn med søskende dog stort set uændret, nemlig omkring 79 pct. , Antal børn med minimum én søskende , Kilde: , BRN15, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-12-22-boerns-soeskende-til-jul

Bag tallene

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Frihedsstraffe under straffeloven er mest typiske i Ishøj, Guldborgsund og Brøndby

Frekvensen af domme til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven i 2016 varierer kraftigt på tværs af kommunerne., 31. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, På Ærø fik 0,32 indbyggere en dom til frihedsstraf for overtrædelse af straffeloven for hver gang, der var 1.000 indbyggere i 2016. Dette var landets laveste frekvens. Til sammenligning fik 3,95 indbyggere i Ishøj Kommune en dom til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. Altså en frekvens, der er mere end ti gange så høj som på Ærø., Ishøj Kommune har dermed landets højeste frekvens af domme til frihedsstraf, der dækker over blandt andet betinget og ubetinget fængsel., ”Her skal man være særligt opmærksom på, at de forskellige frekvenser i høj grad kan være præget af kommunernes befolkningssammensætning,” siger chefkonsulent Lisbeth Lavrsen, der er ekspert i kriminalitetsstatistikker., ”For eksempel ved vi, at unge voksne som gruppe overtræder straffeloven oftere end de ældre befolkningsgrupper. Derfor kan indbyggernes alderssammensætning spille en stor rolle på denne frekvens,” siger hun., I 57 af landets 98 kommuner var denne frekvens mindre end halvt så høj som i Ishøj Kommune., Guldborgsund Kommune har landets næsthøjeste frekvens på 3,73 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere, mens frekvensen på 3,39 i Brøndby Kommune er den tredjehøjeste., Frekvenserne er beregnet ud fra antallet af , domme for overtrædelse af straffeloven i 2016, fordelt på kommuner og sat i forhold til , disses indbyggertal pr. 1. juli samme år, ., Det vil sige, at samme gerningsperson (lovovertræder) kan stå bag én såvel som flere domme i opgørelsen., Den laveste frekvens på 0,32 findes som benævnt på Ærø, mens Samsø har landets næstlaveste frekvens på 0,53 domme til frihedsstraf pr. 1.000 indbyggere. I Gentofte Kommune er frekvensen 0,73 og dermed landets tredjelaveste., , Kilde: Beregnet ud fra statistikbanken.dk/STRAF44 og /FOLK1A, Ser man i stedet på domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven, ændres billedet en anelse. For eksempel går Aalborg Kommune fra at have en relativt lav frekvens (1,57) og ligge i 2. kvintil til at have en relativt høj frekvens (2,87) og ligge i 5. kvintil., Omvendt ser det ud for Kerteminde Kommune, der går fra at have en relativt høj frekvens (2,31) og ligge i 5. kvintil til at have en relativt lav frekvens (1,55) og ligge i 2. kvintil., Kvintilerne er inddelinger af landets 98 kommuner i fem grupper, hvor 1. kvintil (19 kommuner) har laveste frekvenser 3. kvintil (20) kommuner har midterste frekvenser og 5. kvintil (19 kommuner) har højeste frekvenser., Domme med bødeafgørelse for overtrædelse af straffeloven er mest typisk i Brøndby Kommune, hvor frekvensen er 4,63 og dermed landets højeste. Herefter kommer Ishøj Kommune, hvor der var 4,13 domme med bødeafgørelser i 2016 pr. 1.000 indbyggere., I 67 af landets 98 kommuner er frekvensen mindre end halvt så høj som i Brøndby Kommune., På Samsø er frekvensen lavest med 0,53 pr. 1.000 indbyggere, mens Læsø har den næstlaveste frekvens på 0,55 domme med bødeafgørelse for straffelovsovertrædelser pr. 1.000 indbyggere., Hvis du har spørgsmål til , kriminalitetsstatistikkerne, , kan du kontakte chefkonsulent Lisbeth Lavrsen via , lil@dst.dk, eller på telefon 39 17 31 03.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-31-frihedsstraffe-under-straffeloven-er-mest-typiske-i-ishoej

Bag tallene

Tredobling af onlinekøbere af dagligvarer på ti år (opdateret)

Dagligvarer ligger på en andenplads bag medicin og kosttilskud, når man betragter de største relative stigninger inden for internethandel fordelt på produkttyper. Samtidig er antallet af dagligvarebutikker faldet med , 11 procent fra 2008 til 2017, ., 5. september 2019 kl. 13:45 - Opdateret 9. september 2019 kl. 14:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I denne version af artiklen opgøres antallet af dagligvarebutikker på bagrund af arbejdssteder frem for CVR-numre, som blev brugt i den gamle version. Der er indsat en ny figur i tredje afsnit. Ændringer i teksten er markeret med rødt., Fra 2009 til 2019 er andelen af danskere mellem 16 og 74 år, der handler på nettet, steget fra 64 procent til 84 procent. Vi køber alle mulige produkter på nettet, men et af de områder, der har oplevet størst fremgang de seneste ti år i forhold til internethandel er dagligvarer. Fra 2009 til 2019 er andelen af e-handlende, der meddeler, at de køber dagligvarer på nettet steget fra 9 til 27 procent – altså en stigning på 18 målt i procentpoint. Det svarer til en tredobling af andelen, der klikker sig til daglig- og madvarer på nettet. Sammenligner man med internetkøb af andre produkttyper, rækker udviklingen inden for dagligvarer til en andenplads, når man ser på, hvilke produkttyper der har oplevet den største relative stigning i internetkøb de seneste ti år. Den største stigning finder man i kategorien medicin og kosttilskud, hvor udviklingen er gået fra 4 til 25 procent over de seneste ti år., ”Når man sammenligner udviklingen i andelen af netbutikkunder, der køber dagligvarer online, med andre former for onlinekøb, er det også interessant at forholde sig til, hvordan udbuddet har været over tid, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy, der er ansvarlig for statistikken om it-anvendelse i befolkningen., ”For eksempel er niveauet af onlinekøb for både tøj, sports- og fritidsudstyr, billetter til events og transport samt rejseprodukter markant højere end for andre produkttyper i både 2009 og 2019. Men det hænger nok meget sammen med, at de tre produkttyper har været tilgængelige som onlinekøb i længere tid end for eksempel dagligvarer,” tilføjer hun. , , Køb af dagligvarer på nettet er mest populær blandt de 20-59-årige, Uanset hvilken aldersgruppe man spørger, er der fra 2009 til 2019 sket en markant fremgang i andelen af e-handlende, der køber dagligvarer på nettet. De to aldersgrupper, der i højest grad handler dagligvarer på nettet, er de 20-39-årige og de 40-59-årige. I 2009 handlede 10 procent af de 20-39-årige dagligvarer på nettet, mens andelen var 33 i 2019. I 2009 var det 11 procent af de 40-59 årige, der handlede dagligvarer på nettet, mens det var 29 procent i 2019. Både blandt de yngre og de ældre er handel af dagligvarer på nettet også blevet mere almindeligt, men for begge grupper gælder det, at andelen er mindre end for de 20-59-årige., ”Folk i aldersgruppen 20-59 år har ofte et arbejde og yngre børn, der kan gøre det sværere at få tid til at handle ind i en fysisk butik, fortæller chefkonsulent Agnes Tassy og fortsætter:, ”Derfor kan det tænkes, at folk i netop denne gruppe nyder bedre af fordelene ved at handle online, end det er tilfældet for de yngste og de ældste”. , 500, færre dagligvarebutikker end for 10 år siden, I perioden fra , 2008 til 2017 , er antallet af fysiske dagligvarebutikker i Danmark faldet med , 11, procent. I , 2008, var der , lidt under 5.000 , butikker rundt omkring i landet. I , 2017, var det tal faldet til , lidt, over 4.300 butikker. Udviklingen skyldes især, at der er sket et fald i antallet af butikker inden for kategorien købmænd og døgnkiosker. I , 2008, var der lidt over , 2.400 , af disse, mens tallet var faldet til lidt under , 1.750 , i , 2017, . Til gengæld er antallet af discountbutikker steget fra , cirka 1.300 i 2008 til lidt under 1.550 i 2017, ., , , Agnes Tassy har leveret data vedrørende befolkningens brug af it. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , ata@dst.dk, eller 3917 3144. Data vedrørende udviklingen i antallet af dagligvarebutikker er leveret af , Pernille Stender, . Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , psd@dst.dk, eller , 3917 3404, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-09-05-tredobling-af-onlinekoebere-af-dagligvare

Bag tallene

Faldende andel efterkommere på universitetet

Fra 1995 til 2002 faldt andelen af 20-29-årige ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående uddannelser i forhold til befolkningsgruppen som helhed. Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet taler om ghettoficering af uddannelsessystemet., 29. december 2003 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Rune Stefansson og Yrsa Smith, Efterkommere af indvandrere fra de ikke-vestlige lande holder sig i stigende grad væk fra de lange videregående uddannelser i Danmark. Mens antallet af 20-29-årige efterkommere er vokset med 357 procent fra 1995 til 2002, er antallet af efterkommere på universiteterne kun vokset med 223 procent. I forhold til befolkningsgruppens størrelse viser Danmarks Statistiks nye opgørelse altså et klart fald. , I 1995 var der kun 123 ikke-vestlige efterkommere på de lange videregående universitetsuddannelser. I 2002 var tallet vokset til 397. Hvis det havde fulgt med befolkningsudviklingen for gruppen, skulle der have været 555 ikke-vestlige efterkommere blandt de studerende. , Studiechef Jakob Lange fra Københavns Universitet er ikke overrasket over tallene: "Andengenerationsindvandrerne interesserer sig for hurtigt at komme ud og tjene penge til at købe en sort BMW. Hvorfor bruge seks år på at blive datalog, når man kan blive datamatiker på to år? Hvis efterkommerne vil på universitetet, er de mest interesseret i at studere til læge eller tandlæge, og det er fag med tårnhøje adgangskrav." , Jakob Lange mener, at årsagen til, at de ikke-vestlige efterkommere i så ringe grad vælger de lange videregående uddannelser, er socialt betinget. Det er de korte videregående uddannelser, som tiltrækker folk fra de ikke så bogligt stærke miljøer. Har man forældre med lang uddannelse, er chancen for, at man selv tager en akademisk grad, langt større. , På de mellemlange og de korte videregående uddannelser går det da også langt bedre for de ikke-vestlige efterkommere. På de mellemlange uddannelser - fx sygeplejerske-, pædagog- og læreruddannelserne - har der været stigning i studieaktiviteten på 436 procent, sammenholdt med befolkningsgruppens vækst på 357 procent i årene fra 1995 til 2002. På de korte videregående uddannelser, der tager op til to år, og hvor relativt flere efterkommere end danskere studerer, har væksten været på hele 650 procent. , "Der sker en ghettoficering af uddannelsessystemet. Andengenerationsindvandrerne går på HHX og HTX, og bagefter tager de sammen de korte videregående uddannelser. Den højere handelseksamen har en lavere overgangsfrekvens til de lange videregående uddannelser end gymnasiet. Andengenerationsindvandrernes sproglige formåen er udmærket, men rækker generelt ikke til pindehuggeriet i den akademiske verden," forklarer Jakob Lange., Efterkommerne er uddannelsesmæssigt bedre integreret end indvandrerne. Integration er en proces, der tager tid. Jakob Lange mener, at det vil tage en generations tid, før forskellen mellem børn af danske forældre og efterkommerne vil være udjævnet. , "Andengenerationsindvandrerne er optaget af rollemodeller i ekstrem grad. Det er vigtigt for integrationen, at de har nogle forbilleder. Det er kun mønsterbryderne, som foretager kvantespring," siger studiechefen og peger på en person som Kamal Qureshi, der er uddannet læge og medlem af Folketinget. , I forhold til de korte og mellemlange videregående uddannelser har de erhvervsfaglige uddannelser ikke oplevet en så stor vækst i andelen af ikke-vestlige efterkommer-studerende. Væksten har kun været på 222 procent, hvilket svarer til knap halvdelen af gruppens samlede vækst. , "Årsagen til den faldende andel, som tager de erhvervsfaglige uddannelser, er de manglende praktikpladser. Problemet med praktikpladserne er vokset de seneste år. Der eksisterer en myte om, at man næsten ikke kan komme i praktik, hvis man har den forkerte hudfarve. Og den myte har desværre nok også hold i virkeligheden," konstaterer Jakob Lange., Denne artikel er offentliggjort 29. december 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-29-Efterkommere

Bag tallene

FAKTA: Nøgletal for personbiler

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler. Nøgletal for nyregistrerede biler viser blandt andet, at gennemsnitsvægten for personbilerne er steget siden 2014., 22. september 2017 kl. 15:22 , , I forbindelse med regeringen og Dansk Folkepartis aftale om ændring af registreringsafgiften for nyregistrerede biler har Danmarks Statistik udarbejdet datasæt med nøgletal for nyregistrerede biler siden 2014., Nøgletallene kan blandt andet bruges til beregninger angående bilernes vægt, brændstofforbrug og emission., På den måde kan man eksempelvis se, hvordan emissioner og energieffektiviteten ændres, når bilernes vægt ændres. , Du kan også læse mere om energieffektiviteten for nyregistrerede biler i 2017, der viser, at , kun dieselbiler kører længere på literen, sammenlignet med tidligere., Hvis du har spørgsmål til tallene, kan du kontakte specialkonsulent Søren Dalbro på mail , sda@dst.dk, eller telefon 39 17 34 16., Herunder kan du se en oversigt over tabellerne i de tre regneark: , 1. Nøgletal for personbiler 2017, alle (benzin og diesel under et), Nye personbiler fordelt på ejersektor, Nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye personbiler fordelt på sektor, Gennemsnitlig energieffektivitet for nye personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Emission af CO2 for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 2. Nøgletal for personbiler 2017, benzin: , Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye benzindrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny benzindrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, 3. Nøgletal for personbiler 2017, diesel:, Ny personbiler fordelt på ejersektor, Antal ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne personbiler på intervaller for grøn ejerafgift og sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på intervaller for grøn ejerafgift og ejersektor, Nye dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og sektor, Gennemsnitlig egenvægt for nye dieseldrevne fordelt på sektor, Energieffektivitet for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO2 for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af CO for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor, Emission af NOx for ny dieseldrevne personbiler fordelt på egenvægt og ejersektor

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-22-fakta-noegletal-for-personbiler

Bag tallene

Spil op til dans: Vi fejrer statistikken

Vi har alle sammen masser af grunde til at fejre, når der 20. oktober for første gang afholdes verdensstatistikdag. Det mener i hvert fald to forskere, hvis hverdag er fyldt med tal., 19. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Anført af et orkester marcherer smilende folk klædt i ens t-shirts og kasketter gennem gaderne. Med sig har de også et stort banner, som afslører, hvad de fejrer. Det er nemlig en fejring, de er i gang med, og senere på dagen kommer præsidenten også for at deltage i festlighederne., Vi er i Ugandas hovedstad Kampala 18. november 2000, og årsagen til fejringen er intet mindre end statistik. , Siden 1993 har det afrikanske kontinent hvert år 18. november fejret statistikkens dag, og den ide bliver nu udbredt til hele verden, efter FN i år har udnævnt 20. oktober til verdensstatistikdag., Medicin, trafiksikkerhed og meget andet, Men hvorfor er der overhovedet grund til at række armene i vejret og fejre en masse informationer i nogle tabeller?, "Det er der, fordi statistik er selve fundamentet for fornuftig beslutningstagning, og fordi tallene kommer os alle sammen til gode i hverdagen," fortæller Susanne Christensen, der er leder af instituttet for matematiske fag på Aalborg Universitet., Det kan være, når man går til sin læge og får en helt særlig medicin, som, man på baggrund af statistik ved, er den bedste mod den type sygdom. Det kan også være, når man analyserer, om det hjælper at sætte hastigheden på motorvejen ned med 10 km i timen for at få færre trafikdræbte., Og når Danmarks Statistik offentliggør tal for, hvordan det går med detailsalget, så handler det ikke bare om, hvorvidt Bilka har tjent mere eller mindre end de plejer, men i langt højere grad om, hvordan den økonomiske fremtid ser ud for os alle sammen., "Det er et overvågningsparameter, som regeringen skal bruge til at reagere ud fra, hvis der pludselig er noget, som viser, at vi er på vej mod en negativ udvikling. Hvis vi ikke samlede data, skulle politikerne træffe beslutninger på et meget mindre oplyst grundlag, og så ville det blive baseret på det rene gætværk, ud fra hvad den ene og den anden følte om en konkret sag," uddyber Susanne Christensen., Den betragtning er Niels Keiding, professor i biostatistik på Københavns Universitet, helt enig i., "Statistik som optælling af alt lige fra fødsler til forbrug er vigtigt for at kunne forholde sig til, hvad der foregår i samfundet. Det er den viden, hele den politiske proces baserer sig på," siger han., Et gode for demokratiet, Men det er ikke kun politikerne bag Christiansborgs tykke mure, der kan bruge statistik aktivt til at agere ud fra. Niels Keiding mener også, at uafhængig statistik er uundværlig for det demokratiske samfund, fordi det giver borgerne adgang til neutrale oplysninger., "Det er meget vigtigt, om oplysningerne er offentlige eller ej. I diktaturstater har man en interesse i at holde oplysningerne hemmelige for befolkningen, for så er det lettere at manipulere med den. Lige adgang til statistik er et gode, som vi ikke altid er opmærksomme på," siger han., Oplysningerne, som findes i statistikkerne, kan borgerne ikke blot bruge til at tjekke politikkerne efter, men også som et redskab, hvis man vil blande sig aktivt i den offentlige debat., "Da jeg for mange år siden havde børn i grundskolen, var der planer om, at deres skole skulle lukkes. Men så kunne vi forældre sætte os ned og beregne, hvor mange skolebørn der ville komme i kommunen de kommende syv år. Det kunne vi se i statistikkerne, for de børn var jo allerede født. Det illustrerer, at almindelige borgere har brug for oplysninger for at blande sig i den politiske debat," siger Niels Keiding., , Kronprinsen havde ret, Ofte vil det være de mere ressourcestærke personer, der blander sig i debatten, men statistikken kan også være med til at give den svagere gruppe en stemme. I 1907 holdt daværende kronprins Christian (senere Christian den X.) åbningstalen ved International Statistical Institute's konference, som det år blev holdt i København. Her sagde han blandt andet:, "Takket være statistiske oplysninger er de sociale uretfærdigheder blevet signaleret, og for lovgivningsmagten handler det om at finde midler til at afbøde disse.", Det citat gentog Niels Keiding præcis 100 år senere, da han som præsident for International Statistical Institute holdt åbningstalen for konferencen., "Jeg mener stadig, at den tale er relevant i dag. Der er grund til at fejre statistik, fordi den spiller en stor rolle i den sociale udvikling i vores samfund," siger han., Fakta, I Danmark markeres statistikkens dag med en række indlæg i de landsdækkende dagblade om statistik og dens betydning., Læs pressemeddelselse på Eurostats hjemmeside om verdensstatistikdagen, Besøg FN's hjemmeside om verdensstatistikdagen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-19-verdensstatdag

Bag tallene

Dyre røde roser valentinsdag

Røde roser er i høj kurs verden over, når der 14. februar fejres valentinsdag. Den enorme efterspørgsel presser priserne op, men vælger du i stedet at købe en anden blomst eller bare en rose i en anden farve til den, du holder af, er der mange penge at spare., 11. februar 2011 kl. 0:00 , , 14. februar er en dag, hvor landets blomsterhandlere skal løbe ekstra stærkt for at følge med bestillingerne. Det er valentinsdag, og selv om mange måske hævder, at de ikke går op i den slags kommercielle mærkedage, eller måske giver udtryk for, at det er en omgang romantisk pladder, så vidner salget hos blomsterhandlerne den dag om noget andet. , Ifølge Jan Oppermann, der er markedschef for Interflora, er omsætningen hos landets blomsterhandlere på netop den dag nemlig ti gange højere, end den er på en normal hverdag. , Det, de mange kunder vil have på valentinsdag, er røde roser, og den markant øgede efterspørgsel presser priserne i vejret. , "Alt hvad der er rødt og især roser tager et kraftigt prishop. Derfor gør vi på nettet meget ud af at tilbyde andre typer af blomster eller bare roser i andre farver, for der får man meget mere for pengene," siger Jan Oppermann. , Roserne hæver prisniveauet , Tal fra Danmarks Statistik viser da også, at prisen for afskårne blomster i februar sidste år var 5,4 procent højere end den foregående måned. Kun i maj, hvor der er mange konfirmationer, og blomster og især røde roser også er i høj kurs, var det sidste år dyrere at købe afskårne blomster. , "Det, der er værd at bemærke, er, at der kun er én enkelt mærkedag i februar til at trække den samlede pris for afskårne blomster op. Samtidig er det stort set kun prisen på røde roser, der stiger, mens de andre blomster koster det samme," siger Jan Oppermann. , Hele verden fejrer valentinsdag , Når en rose, der ellers koster 40 kroner, i dagene omkring valentinsdag pludselig koster 65 til 70 kroner, kan kunderne måske få det indtryk, at blomsterhandlerne skovler penge ind den dag. Men på trods af at omsætningen tidobles på mærkedagen, så mener Jan Oppermann ikke, det er tilfældet. , Modsat mors dag, som de forskellige lande fejrer på forskellige dage, så fejres valentinsdag nemlig over hele verden samme dag. Den enorme efterspørgsel betyder, at indkøbspriserne fordobles eller tredobles, men det gælder ikke priserne i butikkerne. , "Rent procentuelt holder vi slet ikke vores normale avance den dag," siger Jan Oppermann. , Mindre rød rose for pengene, For at kunderne ikke skal få et prischok, når de skal købe valentinsroser, har Interflora i år forsøgt sig med en anden strategi end at sætte priserne op. , "I år gør vi det, at vi bibeholder priserne på vores røde roser på nettet. I stedet for at sætte priserne op, har vi sat længden på roserne ned. Så hvor man ellers får en rose på 70 til 90 centimeter, så får man til samme pris en på 60 til 70 centimeter," siger han. , Man får altså stadig mindre blomst for pengene på valentinsdag - hvis man vel at mærke vælger, at den man holder af, skal have en rose, og at den skal være rød. , , Fakta om Valentinsdag, Valentinsdag fejres 14. februar. Dagen er også kendt som "de elskendes helligdag"., Valentinsdag er i moderne tid blevet sat i forbindelse med den gamle romerske højtid Lupercalia, men ikke alle forskere er dog enige i dette. Festivalen Lupercalia blev afholdt den 15. februar til ære for en af de romerske guder, Lupercus, og en række ritualer, som skulle sikre frugtbarhed, var et vigtigt element i festen., Helligdagen blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Hvem han var, er stadig usikkert. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin., Kilde: Wikipedia

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-02-11-valentinsdag

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation