Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1541 - 1550 af 2375

    NYT: Erhvervslivets forskning i sundhed er steget 50 pct.

    Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023

    Forskning og udvikling i erhvervslivet 2023, Erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) inden for sundhedsvidenskab blev i perioden 2017-2023 øget fra 12,1 til 21,8 mia. kr. opgjort i løbende priser. Stigningen er koncentreret i den sidste halvdel af perioden (2021 til 2023), hvor udgifterne voksede med 7,3 mia. kr. - svarende til 50 pct. Denne udvikling skal ses i lyset af medicinalindustriens voksende betydning for dansk erhvervsliv i samme periode. Med udgifter på 22,5 mia. kr. i 2023 er teknisk videnskab sammen med sundhedsvidenskab erhvervslivets største forskningsmæssige fagområder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Stigning på 9 mia. kr. til erhvervslivets samlede udgifter til FoU siden 2021, Erhvervslivets udgifter til FoU beløb sig til 53,3 mia. kr. i 2023, hvilket er en stigning på 8,7 mia. kr. i forhold til 2021. Erhvervslivet anvender 22,5 og 21,8 mia. kr. til forskning inden for hhv. teknisk videnskab og sundhedsvidenskab. Dermed tegner de to fagområder sig tilsammen for godt 80 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til FoU i 2023. Teknisk videnskab har tidligere været det klart største forskningsområde for erhvervslivet målt på udgifter, men ligger i 2023 på niveau med sundhedsvidenskab. Naturvidenskab er det tredjestørste område med udgifter til FoU på 7,5 mia. kr. eller 14 pct. af de samlede udgifter. De mindre områder for erhvervslivet var humaniora, samfundsvidenskab samt jordbrugs- og veterinærvidenskab, der tilsammen udgør ca. 3 pct. af erhvervslivets udgifter til FoU., 60 pct. af erhvervslivets FoU-udgifter investeres af industrien, Industrivirksomhederne stod for 32,2 mia. kr. (60 pct.) af dansk erhvervslivs samlede FoU-udgifter i 2023. Det er 8,5 mia. kr. mere end i 2021, hvor beløbet var 23,7 mia. kr. (53 pct.). , Erhvervsservice, , herunder branchen , videnskabelig forskning og udvikling, , stod for 10,9 mia. kr. (20 pct.) og var dermed den næststørste branche målt på udgifter til FoU i 2023., Virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, opdelt på brancher. 2017-2023*,  , 2017, 2019, 2021, 2023*,  , mio. kr. i løbende priser, I alt, 40, 757, 41, 571, 44, 602, 53, 340, Industri, 22, 892, 20, 393, 23, 711, 32, 170, Bygge og anlæg, 36, 30, 52, 54, Handel, 2, 375, 1, 956, 1, 818, 3, 483, Transport, 38, 39, 40, 184, Hotel, restauration, 17, 10, 9, 13, Information og kommunikation, 3, 039, 3, 995, 2, 986, 2, 519, Finansiering og forsikring, 4, 920, 6, 059, 4, 760, 3, 144, Erhvervsservice, 6, 364, 8, 860, 10, 851, 10, 854, Øvrige brancher, 1, 074, 228, 376, 920, *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Industrien investerer primært i sundhedsvidenskab, I 2023 lå industriens udgifter til FoU inden for sundhedsvidenskab på 16,1 mia. kr. Det er en stigning på 6,8 mia. kr.  - eller 74 pct. - sammenlignet med 2017. Teknisk forskning er med 13,6 mia. kr. i 2023 industriens næststørste forskningsområde. Samlet udgør industriens FoU-udgifter 74 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til sundhedsvidenskabelig forskning, mens andelen for teknisk videnskab er 60 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk112, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 95, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44709

    Nyt

    NYT: Stigning i de præsterede timer i fjerde kvartal

    Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022

    Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2022, De præsterede timer steg med 0,5 pct. for hele økonomien fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. De præsterede timer steg i sektoren , virksomheder og organisationer, med 0,6 pct. og med 0,4 pct. i , offentlig forvaltning og service, . De præsterede timer er i forhold til fjerde kvartal 2019 steget med 8,1 pct. Tallene er sæsonkorrigerede., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr110, og , atr112, De fleste branchegrupper havde stigninger i de præsterede timer, Branchegrupperne , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, samt, kultur, fritid og anden service, havde begge med stigninger på 1,2 pct. de største stigninger i præsterede timer fra tredje til fjerde kvartal. , Information og kommunikation, havde en stigning på 1,1 pct. i samme periode., Landbrug, skovbrug og fiskeri, samt, handel og transport mv., var de to eneste branchegrupper med fald i præsterede timer fra tredje kvartal til fjerde kvartal. Faldene var på hhv. 0,6 og 0,1 pct. De øvrige branchegrupper havde stigninger på mellem 0,1 til 0,9 pct. , Beskæftigelsen steg samlet set i fjerde kvartal, Den samlede beskæftigelse steg med 0,5 pct. , Virksomheder og organisationer, steg med 0,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, havde den største stigning, som var på 1,3 pct. fra tredje til fjerde kvartal. Brancherne , erhvervsservice, samt , finansiering og forsikring, havde begge en stigning på 0,8 pct. I , ejendomshandel og udlejning, samt , landbrug, skovbrug og fiskeri, faldt beskæftigelsen med hhv. 0,2 og 0,1 pct. , Lønsummen steg samlet i hele økonomien, Lønsummen steg samlet set med 2,0 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Sektoren , virksomheder og organisationer, steg med 2,5 pct., mens , offentlig forvaltning og service, havde en stigning på 0,6 pct. Udviklingen i lønsummen fra tredje til fjerde kvartal dækker over markante forskelle brancherne imellem. Den største stigning havde branchegruppen , industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed, , hvor lønsummen steg med 6,4 pct. Branchegruppen omfatter bl.a. brancherne , energiforsyning, og , råstofudvinding, , der havde stigninger i lønsummen på hhv. 80,8 og 22,1 pct. fra tredje til fjerde kvartal. I den anden ende af spektret havde branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, et fald i lønsummen på 0,1 pct. Stigningen i lønsummen var mellem 0,3 og 3,0 pct. i de øvrige branchegrupper., Arbejdstidsregnskabet, sæsonkorrigeret. 4. kvt. 2022 og relativ ændring i forhold til 3. kvt. 2022,  , Gns. antal , beskæftigede,  , Præsterede, arbejdstimer,  , Lønsum for , lønmodtagere,  , antal, pct.,  , 1.000, pct.,  , mio. kr., pct., I alt, 3, 148, 131, 0,5 ,  , 1, 064, 468, 0,5 ,  , 347, 639, 2,0, Virksomheder og organisationer, 1, 2, 278, 805, 0,5 ,  , 782, 795, 0,6 ,  , 251, 265, 2,5, Offentlig forvaltning og service, 2, 869, 327, 0,6 ,  , 281, 673, 0,4,  , 96, 374, 0,6 , Landbrug, skovbrug og fiskeri , 69, 461, -0,1,  , 25, 422, -0,6,  , 3, 595, 0,3, Industri, råstofindvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 364, 093, 1,3 ,  , 136, 754, 1,2 ,  , 52, 935, 6,4, Bygge og anlæg , 201, 600, 0,0,  , 79, 101, 0,1 ,  , 22, 648, 3,0, Handel og transport mv., 762, 332, 0,1 ,  , 235, 207, -0,1,  , 67, 778, 1,1, Information og kommunikation, 134, 427, 0,6 ,  , 49, 954, 1,1 ,  , 19, 574, 0,4, Finansiering og forsikring, 88, 433, 0,8 ,  , 32, 197, 0,9 ,  , 17, 561, 1,9, Ejendomshandel og udlejning, 51, 956, -0,2,  , 17, 873, 0,3 ,  , 4, 973, -0,1, Erhvervsservice, 376, 699, 0,8,  , 135, 985, 0,8,  , 44, 535, 1,9, Offentlig administration,,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , undervisning og sundhed, 952, 624, 0,7 ,  , 307, 893, 0,6,  , 102, 819, 0,8, Kultur, fritid og anden service, 142, 324, 0,7 ,  , 42, 241, 1,2,  , 11, 095, 0,9, Anm. 1: Beskæftigede omfatter personer, der arbejder mod betaling og inkluderer også personer, der er midlertidigt fraværende uanset fraværsårsag. Læs mere i notatet: , Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatstikker, Anm. 2: Brancher med uoplyst aktivitet er ikke vist i tabellen. , 1, Virksomheder og organisationer, omfatter de private virksomheder, de offentlige virksomheder, private nonprofitorganisationer og internationale organisationer samt uoplyst sektor., 2, Offentlig forvaltning og service, omfatter den ikke-markedsmæssige del af den offentlige sektor, dvs. statslig forvaltning og service, regional forvaltning og service, kommunal forvaltning og service samt sociale kasser og fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/atr112, og , atr114, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Arbejdstidsregnskabet udgives fremover kun i statistikbanken, Denne Nyt fra Danmarks Statistik om Arbejdstidsregnskabet fjerde kvartal 2022 er den sidste. Arbejdstidsregnskabets statistikbanktabeller opdateres fortsat og følger fremadrettet den normale udgivelsesrytme. , Nyt fra Danmarks Statistik, 15. marts 2023 - Nr. 89, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Flemming von Hadeln Løve, , , tlf. , Kilder og metode, Arbejdstidsregnskabet er i september 2016 omlagt til at blive baseret på arbejdsmarkedsregnskabet med data fra og med 2008. Se nærmere beskrivelse og størrelse af revisionen i notatet , Databrud i ATR ved overgang til AMR, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdstidsregnskab (ATR), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/44868

    Nyt

    NYT: Større investeringer i jordbruget

    Jordbrugets investeringer 2024

    Jordbrugets investeringer 2024, Jordbrugets investeringer steg med 1,4 mia. kr. i 2024 til 8,1 mia. kr. i forhold til året før, målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Det svarer til en stigning på 22 pct. Investeringsniveauet er ca. 0,5 mia. kr. højere for 2024 end gennemsnittet af de foregående ti år, og fremgangen er bredt funderet for driftsbygninger, inventar og grundforbedringer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Større investeringer i driftsbygninger, I 2024 blev der investeret for 3,3 mia. kr. i årets priser i driftsbygninger, hvilket var 0,9 mia. kr. mere end året før. De fleste bygningsinvesteringer er som i tidligere år inden for kategorien , Andre driftsbygninger, , der dækker over fx maskinhuse, opbevaringsfaciliteter og andre stalde end til kvæg og svin, fx til fjerkræ. Investeringer i andre driftsbygninger beløb sig i 2024 til 1,7 mia. kr., hvilket var 0,4 mia. kr. mere end i 2023. Investeringer i kvægstalde steg med 0,1 mia. kr. til 0,8 mia. kr., og investeringer i svinestalde fordobledes til ligeledes 0,8 mia. kr., Jordbrugets bruttoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Driftsbygninger i alt, 2, 920, 2, 581, 2, 431, 3, 323, Kvægstalde, 807, 611, 744, 833, Svinestalde, 473, 770, 378, 781, Andre driftsbygninger, 1, 639, 1, 200, 1, 309, 1, 709, Maskiner og inventar, 4, 612, 5, 302, 5, 242, 6, 075, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 151, 259,  , mio. kr. i 2020-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 933, 8, 058, 6, 640, 8, 070, Driftsbygninger i alt, 2, 942, 2, 581, 2, 096, 2, 853, Kvægstalde, 813, 611, 641, 715, Svinestalde, 477, 770, 326, 670, Andre driftsbygninger, 1, 652, 1, 200, 1, 129, 1, 468, Maskiner og inventar, 4, 785, 5, 302, 4, 424, 4, 980, Plantager og grundforbedringer, 205, 175, 121, 237, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, Investeringer i maskiner og inventar fulgte med, Investeringerne i maskiner og inventar beløb sig til 6,1 mia. kr., hvilket var 0,8 mia. kr. mere end i 2023. Investeringerne i maskiner og inventar fulgte dermed udviklingen for bygninger., Større investeringer efter gode resultater, Den større investeringslyst følger efter nogle år med gode driftsresultater især for dele af landbrugets husdyrproduktion, se fx , Landbrugets resultat steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:213) og , Fremgang for økologiske bedrifter, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:302). Samtidig steg jordbrugets gældsætning for første gang i en årrække, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:286), hvilket måske afspejler en større tiltro til de fremtidige rammevilkår., Positive nettoinvesteringer, Nettoinvesteringerne, som er bruttoinvesteringer minus afskrivninger, var i 2024 positive med 1,1 mia. kr. Afskrivninger er et udtryk for slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Med negative nettoinvesteringer betyder det, at produktionskapaciteten samlet set nedslides, mens positive nettoinvesteringer modsat udtrykker en forøgelse. Hvis der ses bort fra 2022, hvor der var en meget beskeden positiv nettoinvestering, så var 2024 det første år siden 2008 med betydelige nettoinvesteringer i jordbruget., Jordbrugets nettoinvesteringer,  , 2015, 2020, 2023, 2024,  , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 737, 8, 058, 7, 823, 9, 657, Afskrivninger, 10, 381, 8, 742, 8, 534, 8, 588, Nettoinvesteringer, -2, 643, -683, -710, 1, 069, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. oktober 2025 - Nr. 299, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2026, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50004

    Nyt

    NYT: Flere grønne jobs - især inden for videnservice

    Grønne varer og tjenester 2023

    Grønne varer og tjenester 2023, Der var flere beskæftigede med grønne varer og tjenester i 2023 end året før. Antallet af beskæftigede, opgjort som årsværk, er vokset fra ca. 84.000 i 2022 til ca. 88.500 i 2023, en stigning på lidt under 6 pct. Stigningen ses især inden for , videnservice, , der blandt andet omfatter rådgivning og forskning, hvor den grønne aktivitet voksede med ca. 20 pct. til 15.700 årsværk. Ligeledes var der betydelige stigninger inden for , industri, og , energiforsyning, på hhv. 7 pct. og 12 pct. Udviklingen afspejler formentligt et øget fokus på grøn omstilling, især inden for energiforsyning og energianvendelse, samt at den samlede beskæftigelse i samfundet er steget. Resultaterne for 2023 er foreløbige og opgørelsen er generelt behæftet med usikkerhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1, Samlet nedgang i omsætningen af grønne varer og tjenester, Modsat beskæftigelsen viser omsætningen, opgjort i løbende priser, et samlet fald på 3,5 pct., fra 315 mia. kr. i 2022 til 304 mia. kr. i 2023. Inden for , energiforsyning, var nedgangen fra 2022 til 2023 dog hele 16 mia. kr., hvilket især kan tilskrives priserne på elektricitet, som i 2022 var usædvanligt høje, mens de i 2023 var klart lavere. , Hvis man ser bort fra faldet i , energiforsyning, var der en lille stigning i den samlede grønne omsætning for de øvrige brancher på 2 pct., hvilket er den samme stigning som i det generelle prisindeks for producentpriser, se , www.statistikbanken.dk/pris4015, . Dette betyder alt andet lige en uændret omsætning af grønne produkter målt i faste priser., Inden for , videnservice, var der en omtrent tilsvarende udvikling i omsætningen som for beskæftigelsen, idet omsætningen her steg med 17 pct. til ca. 25 mia. kr. Denne ret direkte sammenhæng er forventelig, da videnbaserede ydelser overvejende er baseret på arbejdskraft. , Grøn eksport på 100 milliarder, Den beregnede eksport af grønne varer og tjenester viser et resultat på 101 mia. kr. i 2023 mod 102 mia. kr. året før. Over 80 pct. er eksport inden for industrien. Eksporten er som følge af en indirekte metode dog mere usikkert opgjort end de øvrige resultater og er formentligt let undervurderet., Ny gruppering af miljøformål, Aktivitet inden for grønne varer og tjenester opgøres ligeledes efter miljøformål. Her er den eksisterende klassifikation med beslutning i FN's statistikkomité blevet erstattet af en ny klassifikation, som også vil blive anvendt i EU-lande som formidlingsgrundlag. Den nye klassifikation er anvendt i tabellen og i en nyoprettet statistikbanktabel, , www.statistikbanken.dk/gron1a, . Samlet set er den grønne aktivitet med den nye og den hidtidige klassifikation den samme, men den overordnede gruppering efter hhv. miljøbeskyttelse og ressourcebesparelse er blevet ændret til en gruppering med afsæt i de fysiske indsatsområder, som energi, vand og materialer., Omsætning af grønne varer og tjenester efter miljøområde,  , 2022, 2023*, 2023 ift. 2022,  , mia. kr., pct., Grønne varer og tjenester i alt, 314,7, 303,9, -3,4, Luftkvalitet og klima, 8,0, 7,1, -11,2, Reduktion af drivhusgasser, .., ..,  , Reduktion af anden luftforurening, 8,0, 7,1, -11,2, Energiforsyning og -forbrug, 209,0, 196,9, -5,8, Produktion af energi fra fornybare kilder, 165,7, 150,0, -9,5, Energibesparelser og -effektivisering, 43,3, 46,9, 8,2, Spildevand og vandressourcer, 28,7, 28,1, -2,1, Spilde- og regnvandshåndtering, 23,9, 22,8, -4,4, Vandbesparelser og sikring af vandressourcer, 4,8, 5,3, 9,3, Affalds- og materialehåndtering, 47,1, 51,1, 8,5, Affaldshåndtering, 28,9, 31,4, 8,6, Genindvinding og materialebesparelse, 18,2, 19,7, 8,3, Jord, vand, biodiversitet og skov, 14,6, 14,4, -1,2, Beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand, 13,0, 12,8, -2,1, Beskyttelse af biodiversitet og landskaber, 1,0, 1,1, 13,9, Forvaltning af skovressourcer, 0,6, 0,5, -6,4, Støj, vibrationer og stråling, 1,9, 1,9, -1,4, Forskning og udvikling på miljøområdet, 2,9, 3,0, 3,8, Forskning og udvikling vedr. miljøbeskyttelse, 0,5, 0,5, 3,9, Forskning og udvikling vedr. ressourcebesparelse, 2,4, 2,5, 3,8, Andre og tværgående miljøområder, 2,5, 1,4, -42,5, *Foreløbige tal., Anm: Der er ikke fundet tal inden for (direkte) reduktion af drivhusgasser via fangst. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/gron1a, Størst ændring i klassifikationen inden for genanvendelse, I den nye klassifikation har kategorien , genanvendelse og materialebesparelse, erstattet tre ressourcebesparende formål i den gamle klassifikation, idet ressourcebesparelse inden for henholdsvis træ, plastic og mineraler nu alle er indeholdt heri, og offentliggøres samlet. I 2023 var der inden for miljøformålet , genanvendelse og materialebesparelse, en omsætning på 19,7 mia. kr. mod 18,2 mia. i 2022. Inden for det samlede miljøområde , affalds- og materialehåndtering, steg omsætningen fra 47,1 til 51,1 mia. kr. Det skal nævnes, at den tidligere opdeling fortsat findes i , www.statistikbanken.dk/gron1, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 22. november 2024 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. februar 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at give en økonomisk belysning af den markedsmæssige indsats på miljøområdet. Der skelnes mellem aktiviteter til miljøbeskyttelse og aktiviteter, som betyder reduceret brug af knappe ressourcer. Økonomien måles alene i første produktionsled. Tallene baserer sig både på eksisterende statistikker og en særskilt spørgeskemaundersøgelse. Der er en betydelig usikkerhed knyttet til resultaterne. Resultaterne for aktuelt år er foreløbige og vil blive revideret til endelige tal i ved næste offentliggørelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50007

    Nyt

    NYT: Offentligt overskud på 29,1 mia. kr. i 3. kvt. 2025

    Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025

    Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2025, I tredje kvartal 2025 var overskuddet på de offentlige finanser 29,1 mia. kr. Samlet set var overskuddet på 97,6 mia. kr. i de tre første kvartaler af 2025. De samlede offentlige udgifter udgjorde 349,9 mia. kr. i tredje kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 108,0 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 107,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 379,0 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste, Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde 790,5 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2025. Nettoformuen er dermed steget med 28,7 mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen i nettoformuen kan primært tilskrives det offentlige overskud på 29,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med 12,2 mia. kr. til 900,8 mia. kr. i tredje kvartal 2025. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,3 pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes primært en stigning i statens udestående statsobligationer. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2025 er blevet opjusteret med hhv. 6,5 og 6,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal 2025 nu opgjort til 33,4 og 35,1 mia. kr. mod 26,9 og 28,9 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan hovedsageligt forklares af en opjustering af pensionsafkastskatten på 4,9 mia. kr. i første og andet kvartal., Offentlig saldo , 29,1 mia. kr., 3. kvt. 2025, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 790,5 mia. kr., 3. kvt. 2025, +28,7 mia. kr., 2. kvt. 2025 til 3. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 367, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50479

    Nyt

    NYT: Antal ledige stillinger er faldet to kvartaler i træk

    Ledige stillinger 3. kvt. 2025

    Ledige stillinger 3. kvt. 2025, Antallet af ledige stillinger i den private sektor faldt i tredje kvartal 2025. Det er andet kvartal i træk, der er opgjort et faldende antal ledige stillinger i den private sektor. Faldet i antal af ledige stillinger var på 4.700 fra andet til tredje kvartal svarende til et fald på knap 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk03, Nord- og Midtjylland har færrest andel ledige stillinger, Region Nordjylland og region Midtjylland havde hhv. 1,8 og 1,9 pct. ledige stillinger i tredje kvartal 2025. Region Sjælland havde den højeste andel ledige stillinger på 2,7 pct. Landsgennemsnittet lå på 2,3 pct., Region Hovedstaden havde det største fald i andelen af ledige stillinger fra tredje kvartal 2024 til tredje kvartal 2025. Faldet lå på 0,5 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, Andel ledige stillinger aftog mest i branchen Information og kommunikation, Det største fald i andelen af ledige stillinger var i branchen , Information og kommunikation, . I tredje kvartal 2024 havde branchen 3,7 pct. ledige stillinger, og i tredje kvartal 2025 var andelen faldet til 3,0 pct., svarende til et fald på 0,7 procentpoint over det seneste år. Trods faldet var , Information og kommunikation, fortsat branchen med den højeste andel ledige stillinger i tredje kvartal 2025., Den laveste andel ledige stillinger var 2,0 pct. i branchen , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, . Dette var 0,3 procentpoint under landsgennemsnittet på 2,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på regioner,  , Ledige stillinger, Andel ledige stillinger,  , 2024, 2025, 2024, 2025,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, pct., I alt - sæsonkorrigeret, 52, 256, 53, 412, 54, 894, 53, 019, 48, 354, 2,6, 2,7, 2,7, 2,6, 2,4, I alt - faktiske, 52, 136, 48, 909, 53, 428, 55, 424, 48, 296, 2,5, 2,4, 2,7, 2,7, 2,3, Hovedstaden , 22, 999, 20, 645, 22, 892, 23, 387, 19, 345, 2,9, 2,6, 2,9, 2,9, 2,4, Sjælland , 4, 736, 4, 876, 5, 040, 6, 493, 5, 543, 2,3, 2,4, 2,5, 3,1, 2,7, Syddanmark, 9, 770, 9, 303, 9, 084, 9, 842, 9, 356, 2,6, 2,5, 2,5, 2,6, 2,4, Midtjylland, 9, 357, 9, 505, 9, 778, 10, 072, 8, 517, 2,2, 2,2, 2,3, 2,2, 1,9, Nordjylland, 2, 770, 2, 404, 4, 288, 3, 454, 3, 131, 1,7, 1,5, 2,5, 2,0, 1,8, Uden fast arbejdssted, 1, 2, 503, 2, 178, 2, 346, 2, 177, 2, 405, 4,1, 3,7, 4,2, 3,7, 4,1, 1, Uden fast arbejdssted, er fiktive enheder, hvor personer uden et fast fysisk arbejdssted er placeret, fx vikarer, søfolk og avis- og bladbude. Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk02, og , lsk03, Ledige stillinger (faktiske tal) i den private sektor fordelt på branche og arbejdsstedets størrelse,  , 3. kvt. 2025,  , I alt,  , 1-9, ansatte,  , 10-49, ansatte,  , 50-99, ansatte,  , 100 +, ansatte,  , Uden fast, arbejds-, sted, 1,  , antal ledige stillinger, Antal ledige stillinger, 48, 296, 10, 894, 15, 364, 6, 456, 13, 178, 2, 405, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 7, 626, 1, 099, 1, 790, 999, 3, 727, 11, Bygge og anlæg, 4, 863, 1, 319, 1, 838, 1, 008, 690, 9, Handel og transport mv., 18, 796, 4, 186, 7, 320, 2, 292, 3, 954, 1, 044, Information og kommunikation, 3, 903, 1, 027, 1, 073, 445, 1, 337, 21, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 3, 061, 605, 971, 521, 964, 0, Erhvervsservice, 10, 047, 2, 659, 2, 371, 1, 192, 2, 506, 1, 320,  , andel ledige stillinger i pct., Andel ledige stillinger, 2,3, 3,2, 2,3, 2,2, 1,9, 4,1, Industri, råstofudvinding og,  ,  ,  ,  ,  ,  , forsyningsvirksomhed, 2,0, 3,7, 2,1, 1,8, 1,7, 0,6, Bygge og anlæg, 2,5, 2,7, 2,6, 3,0, 1,5, 1,0, Handel og transport mv., 2,3, 2,9, 2,1, 1,9, 2,1, 5,3, Information og kommunikation, 3,0, 4,8, 3,1, 2,3, 2,5, 1,1, Finansiering, forsikring og,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejendomshandel, 2,2, 1,9, 3,2, 3,4, 1,5, 0,0, Erhvervsservice, 2,6, 4,2, 2,3, 2,5, 1,9, 3,8, 1, Se note til foregående tabel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk01, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. november 2025 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50484

    Nyt

    NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

    Arbejdsstandsninger 2024

    Arbejdsstandsninger 2024, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50949

    Nyt

    NYT: Offentlige virksomheder investerede for 56 mia. kr.

    Den offentlige sektors finanser 2024

    Den offentlige sektors finanser 2024, De offentligt ejede virksomheder investerede i 2024 for 56 mia. kr. I forhold til året før, var der tale om en stigning på 9,9 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forretningsservice, samt , energiforsyning, havde de største stigning på hhv. 4,6 mia. kr. og 2,7 mia kr. Udviklingen skyldes især stor anlægsaktivitet i DSB og Ørsted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2024 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 17,2 mia. kr. og 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 30,5 pct. og 19,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 19,9 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2024. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 6,9 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 13,0 pct., Anlægsprojekter i det offentlige kan indgå i selskabssektoren eller i offentlig forvaltning og service. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter) og indgår dermed i selskabssektoren. En enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2020, 2021, 2022, 2023*, 2024*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,5, 79,8, 79,8, 79,4, 80,1, Den offentlige sektor, 22,5, 20,2, 20,2, 20,6, 19,9, Offentlig forvaltning og service, 16,1, 13,8, 13,3, 13,5, 13,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,7, 0,6, 0,7, 0,7, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,7, 6,3, 6,4, 6,2, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2025 i , Nationalregnskab (år) 2021-2024 juni-version, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:203)., *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten steg, I 2024 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 4,7 mia. kr. til i alt 71,2 mia. kr. og er derved på niveau med 2021., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i , vandforsyning og spildevand, på 1,8 mia. kr. Samlet stod , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, for mere end halvdelen af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. december 2025 - Nr. 339, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2026, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/50992

    Nyt

    NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

    Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

    Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/31456

    Nyt

    NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024

    Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024, Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU i 2024, hvor prisniveauet lå 41 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde højere forbrugerpriser og lå på hhv. 73 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 27 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2024 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 31 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. lå 40 og 36 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 24 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland, der lå 14 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 60, 48 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 6 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Luxembourg og Danmark dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2024 højest i Luxembourg og Danmark og lå på ca. 30 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 59 og 51 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 40 og 38 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2024*, Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP,  ,  , Land,  , Privat , forbrug,  , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP,  ,  , EU-27, 1, = 100,  ,  , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100,  , Malta, 91, 113, 93, Euroområdet, 104, 103, 104,  , Slovenien, 90, 100, 88,  ,  ,  ,  ,  , Tjekkiet, 88, 88, 81, Danmark, 141, 119, 129,  , Portugal, 87, 102, 82, Irland, 137, 114, 118,  , Grækenland, 87, 106, 82, Luxembourg, 131, 124, 130,  , Slovakiet, 85, 84, 80, Finland, 122, 109, 120,  , Letland, 83, 105, 79, Belgien, 117, 105, 112,  , Litauen, 82, 102, 78, Sverige, 116, 106, 118,  , Kroatien , 77, 104, 71, Nederlandene, 115, 98, 117,  , Ungarn, 74, 95, 71, Østrig, 112, 109, 113,  , Polen, 72, 87, 72, Frankrig, 111, 109, 109,  , Rumænien, 64, 78, 60, Tyskland, 109, 103, 112,  , Bulgarien, 60, 90, 62, Estland, 100, 106, 92,  ,  ,  ,  ,  , Italien, 97, 101, 96,  , Schweiz, 173, 160, 159, Cypern, 92, 104, 90,  , Island, 162, 148, 151, Spanien, 91, 96, 90,  , Norge, 127, 132, 125, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51053

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation