Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1531 - 1540 af 2375

NYT: Flere unge på forsorgshjem og herberg

Boformer efter §110 2019

Boformer efter §110 2019, I 2019 boede 919 unge mellem 18 og 24 år på forsorgshjem og herberg, hvilket svarer til 14 pct. af det samlede antal beboere på 6.700. Antallet af 18-24-årige på forsorgshjem og herberg har været svagt stigende de sidste ti år. I 2010 var andelen 12 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2015 og frem var der en større stigning, hvor antallet af beboere fra 18 til 24 år steg fra 787 til 919. Dette svarer til en stigning på 14 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere forsorgshjem og herberg - flere beboere, Det samlede antal af beboere på forsorgshjem og herberg er ligeledes steget i perioden. Fra 2015 til 2019 var der en stigning fra 6.200 til 6.700 personer. Udviklingen kan skyldes, at der i denne periode er åbnet flere forsorgshjem og herberg, idet antallet steg fra 74 i 2015 til 89 i 2019., Definition af forsorgshjem og herberg, Forsorgshjem og herberg dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand benytte den i kortere eller længere perioder. , Nyt fra Danmarks Statistik, om boformer efter §110 udkommer for første gang i år. , Mænd er overrepræsenteret på herberg og forsorgshjem, Mændene er overrepræsenteret i gruppen, der bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 udgør mændene 76 pct. af beboerne, mens kvinderne udgør 24 pct. Forskellen mellem kønnene har været konstant i perioden 2010-2019., Blandt de 18-24-årige er der ligeledes flere mænd, som bor på herberg og forsorgshjem. I 2019 lå antallet af unge kvinder på stort set samme niveau som i 2010, mens antallet af unge mænd steg med 36 pct. fra 459 i 2010 til 626 i 2019. Udviklingen betyder, at andelen af unge mænd i forhold til unge kvinder er steget fra 60 pct. i 2010 til 68 pct. i 2019. Således var der en større andel af kvinder på 32 pct. blandt de 18-24-årige i 2019 end blandt det samlede antal beboere, hvor andelen kun var 24 pct., Personer på forsorgshjem og herberg fordelt på køn og alder, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, , antal, I alt, 6, 315, 6, 267, 6, 260, 6, 146, 6, 370, 6, 212, 6, 422, 6, 507, 6, 649, 6, 700, Mænd, 4, 662, 4, 630, 4, 801, 4, 713, 4, 797, 4, 749, 4, 849, 4, 973, 5, 053, 5, 068, 18-24 år, 459, 487, 541, 562, 585, 563, 644, 622, 630, 626, 25 år og derover, 4, 203, 4, 143, 4, 260, 4, 151, 4, 212, 4, 186, 4, 205, 4, 351, 4, 423, 4, 442, Kvinder, 1, 653, 1, 637, 1, 459, 1, 433, 1, 573, 1, 463, 1, 573, 1, 538, 1, 596, 1, 634, 18-24 år, 305, 293, 215, 225, 227, 224, 263, 230, 254, 294, 25 år og derover, 1, 348, 1, 344, 1, 244, 1, 208, 1, 346, 1, 239, 1, 310, 1, 308, 1, 342, 1, 340, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Flere bor på forsorgshjem og herberg hele året, I 2019 bor 413 personer på forsorgshjem og herberg hele året svarende til 6 pct. af det samlede antal beboere. Fra 2010 og til 2019 er antallet af personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året, steget med 17 pct. fra 353 til 413 personer. , Gruppen af unge personer mellem 18 og 24 år udgjorde i 2019 8 pct. af de personer, som boede på forsorgshjem og herberg hele året. Denne aldersfordeling har været konstant de sidste ti år. I 2019 boede der markant flere mænd end kvinder på forsorgshjem og herberg hele året, idet mænd udgjorde 82 pct. af gruppen. Til sammenligning repræsenterede mændene 76 pct. af alle personer på forsorgshjem og herberg i 2019. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bof11a, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 29. oktober 2020 - Nr. 400, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, Boformer efter §110 i Serviceloven dækker over ophold på herberg og forsorgshjem, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. I år har herberg og forsorgs-hjemene i forbindelse med forbedret kvalitetssikring af statistikken godkendt deres indberetning for perio-den 2017-2019. Kun godkendte indberetninger for de tre år bliver inkluderet i statistikken. Der var 89 botilbud i 2019, hvoraf 87 botilbud har godkendt deres indberetning. Landstotalen er derfor baseret på en opregning, hvor der er taget højde for de manglende indberetninger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/35396

Nyt

NYT: Biblioteksudlån er tilbage på niveauet før COVID-19

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022

Individbaserede biblioteksudlån kvt. 1. kvt. 2022, Udlånstallene fra første kvartal 2022 indikerer, at udlånsaktiviteten er tilbage på samme niveau som før pandemien, dog med flere brugere af den digitale adgangsvej eReolen. I første kvartal 2020 blev der udlånt 7,4 mio. materialer fra de fysiske filialer og eReolen, hvilket i 2022 er steget til 7,8 mio. svarende til en stigning på 5 pct. Hvor udlån fra de fysiske filialer er stagneret med et mindre fald på 3 pct., er digitale udlån steget med 38 pct. Stigningen fra første kvartal 2021 til 2022 viste lidt over en tredobling af fysiske udlån, mens digitale udlån havde oplevet et mindre fald på 4 pct. Den store stigning skal ses i lyset af et usædvanligt lavt antal udlån i første kvartal 2021 grundet COVID-19 restriktioner og nedlukningerne af folkebibliotekerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Særligt personer på Bornholm og i Østjylland bruger eReolen, Kigges der på, hvor mange personer fra de enkelte landsdele, der anvender enten de fysiske filialer eller eReolen, er der kun mindre forskelle mellem landsdelene. Andelen af lånere i Nordsjælland ligger i top, da 12 pct. af borgerne har været forbi biblioteket efter fysiske materialer i løbet af første kvartal 2022 efterfulgt af Københavns omegn. Til gengæld ligger Bornholm og Østjylland i toppen angående brugen af eReolen med hhv. 11 og 9 pct. af borgerne. I hele landet er 9 pct. af befolkningen brugere af de fysiske filialer, mens 7 pct. anvender eReolen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, Hver tiende låner er fra et bibliotek uden for bopælskommunen, Ud af de 532.000 lånere, der brugte et fysisk folkebibliotek i løbet af første kvartal 2022 var 43.500 bosat i en anden kommune end den, de lånte i. Det svarer til, at tæt på hver tiende bruger et bibliotek uden for deres bopælskommune. En forklaring kan være, at nogle krydser kommunegrænsen, da biblioteket i nabokommunen er tættest på bopælen. Det kan også hænge sammen med, at nogle anvender biblioteker nær deres arbejde, børnenes skole, sommerhuset eller lignende. , Udlån i hele landet fordelt på forskellige kategorier. 1. kvt. 2022, , Folkebiblioteker, eReolen, , tusinde udlån, I alt, 5, 606, 2, 218, Mænd, 1, 570, 737 , Kvinder, 4, 005, 1, 434, 0-9 år, 278 , 144 , 10-19 år, 315 , 412 , 20-29 år, 256 , 97 , 30-39 år, 1, 073, 308 , 40-49 år, 1, 127, 414 , 50-59 år, 662 , 277 , 60-69 år, 839 , 265 , 70 år og derover, 1, 024, 254 , Grundskole, 616 , 308 , Gymnasiale uddannelser, 310 , 99 , Erhvervsfaglige uddannelser, 1, 013, 410 , Korte videregående uddannelser, 227 , 88 , Mellemlange videregående uddannelser, 1, 567, 473 , Bacheloruddannelser, 165 , 44 , Lange videregående uddannelser, 1, 216, 331 , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1, , , ibib2, og , ibib3, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Statistikken vil udkomme kvartalsvis i statistikbanken og årligt i Nyt, Nyt fra Danmarks Statistik, om individbaserede biblioteksudlån ændres fra en kvartalvis til en årlig udgivelse. Den nye udgivelsesfrekvens vil træde i kraft efter denne udgivelse, og den første årlige , Nyt fra Danmarks Statistik, udgives i februar 2023. Statistikbanktabeller og mikrodata i Forskningsservice vil fortsat blive udgivet hvert kvartal og den årlige Nyt vil præsentere resultaterne fordelt på kvartaler. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. maj 2022 - Nr. 184, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Maria Pedersen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/36425

Nyt

NYT: Størst stigning i antal lønmodtagere i København

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018

Beskæftigelse for lønmodtagere (tema) bopælskommune 1. kvt. 2018, Det samlede antal af lønmodtagere var i første kvartal 2018 på nogenlunde samme høje niveau som i første kvartal 2008, men der er stor forskel i udviklingen i antallet af lønmodtagere i de enkelte kommuner. Antallet af lønmodtagere bosat i København, Vallensbæk og Aarhus Kommune er således steget med mere end 10 pct. fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet med mere end 15 pct. for personer bosat i Lolland, Ærø, Læsø, Struer og Langeland Kommune. Tallene er fordelt efter bopælskommune og er foreløbige og ikke sæsonkorrigerede., Størst stigning i antallet af lønmodtagere i kommunerne omkring København, Syv ud af de ti kommuner, hvor antallet af lønmodtagere er steget mest siden første kvartal 2008, ligger omkring København, som tabellen nederst viser. I Københavns Kommune er antallet af lønmodtagere med 21,4 pct. steget mest fra første kvartal 2008 til første kvartal 2018. Modsat er antallet af lønmodtagere faldet mest i Lolland Kommune, hvor antallet af lønmodtagere er faldet med 21,9 pct. i perioden. , Lønmodtagerandelen er steget mest i Læsø, Bornholm og Samsø Kommune, I hele landet havde 70,0 pct. af de 16-64-årige et lønmodtagerjob. Det er 1,9 procentpoint færre end i første kvartal 2008. Udviklingen i andelen af de 16-64 årige, der har et lønmodtagerjob, er væsentligt mere ensartet mellem kommunerne end den kommunale udvikling i antal lønmodtagere. De fleste kommuner har haft et fald i andelen med lønmodtagerjob. Det største fald er i Odense Kommune. Her er andelen faldet med 3,9 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har Odense Kommune alligevel haft en stigning i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på 2,0 pct. Kun i otte kommuner er andelen af 16-64 årige med et lønmodtagerjob vokset, og kun i tre kommuner med mere end 0,5 procentpoint. Det er de tre ø-kommuner Læsø, Bornholm og Samsø, hvor andelen er vokset med hhv. 2,9, 2,5 og 2,2 procentpoint. Men pga. befolkningsudviklingen har alle tre kommuner alligevel oplevet et fald i antal lønmodtagere med bopæl i kommunen på mere end 10 pct. , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Denne udgivelse viser antallet af lønmodtagere fordelt efter bopælskommune. Kvartalstal for beskæftigelse for lønmodtagere danner baggrund for analysen. Opgørelsen her er afgrænset til personer, der er bosat i Danmark inden for kvartalet, hvor beskæftigelse for lønmodtagere normalt dækker alle lønmodtagerjob i dansk registrerede virksomheder uanset lønmodtagernes bopæl., Udvikling i antal lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , pct., , , pct., København, 21,4, , Lolland, -21,9, Vallensbæk, 15,8, , Ærø, -17,2, Aarhus, 10,5, , Læsø, -17,0, Frederiksberg, 9,8, , Struer, -16,1, Gladsaxe, 8,1, , Langeland, -15,6, Rødovre, 5,6, , Samsø, -13,0, Gentofte, 5,3, , Lemvig, -13,0, Lyngby-Taarbæk, 4,9, , Tønder, -12,5, Aalborg, 4,9, , Morsø, -12,4, Horsens, 4,7, , Guldborgsund, -11,7, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Udvikling i andelen af lønmodtagere efter bopælskommune 1. kvt. 2008 - 1. kvt. 2018, De ti kommuner med , størst stigning , , De ti kommuner med , størst fald, , procentpoint., , , procentpoint., Læsø, 2,9, , Odense, -3,9, Bornholm, 2,5, , Kerteminde, -3,8, Samsø, 2,2, , Struer, -3,8, Dragør, 0,4, , Haderslev, -3,7, Morsø, 0,3, , Fredericia, -3,4, København, 0,2, , Glostrup, -3,3, Frederiksberg, 0,2, , Viborg, -3,3, Rebild, 0,0, , Brøndby, -3,3, Solrød, -0,1, , Høje-Taastrup, -3,2, Gribskov, -0,2, , Nyborg, -3,2, Anm.: Christiansø er ikke med i opgørelsen., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. juli 2018 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra kvartal til, kvartal. Beskæftigelsestallene beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuldtidsbeskæftigede. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKATs eIndkomst., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30774

Nyt

NYT: Fald i medicinaleksport i oktober

Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020

Udenrigshandel med varer (md) oktober 2020, Eksporten faldt 6,3 pct. i oktober, mens importen faldt 3,4 pct. Faldet i eksporten er især trukket af et fald i medicinaleksporten i varegruppen kemikalier mv. Set over de seneste tre måneder er både eksporten og importen steget sammenlignet med de foregående tre måneder. Eksporten er i perioden januar-oktober 2020 faldet 2,5 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. I samme periode er importen faldet 1,3 pct. Det viser tallene for , Udenrigshandel med varer, uden skibe, fly, brændsel mv., når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Faldet i vareeksporten trukket af medicinalvarer, Den samlede eksport af varer (ekskl. skibe, fly, brændsel) faldt i oktober med 6,3 pct. Eksporten ekskl. , kemikalier og kemiske produkter, , der bl.a. omfatter medicinalvarer, faldt i samme periode med 0,3 pct. Eksporten af kemikalier mv. ligger 8 pct. højere i perioden januar-oktober 2020 end i samme periode sidste år. I oktober faldt eksporten af kemikalier 21 pct. som følge af fald i eksporten til USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, For perioden januar-september 2020 er eksporten som led i den løbende kvalitetssikring opjusteret med 0,1 mia. kr. og importen opjusteret med 0,8 mia. kr. , Udenrigshandel fordelt på varegrupper. Oktober 2020, , Oktober, , Procentvis ændring ift., foregående periode, , Faktisk, Sæsonkorrigeret, Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., ændring i pct. sæsonkorr., pct., Handelsbalancen (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 5,4, 5,1, , , , , Import i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 51,5, 49,2, 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 7,3, 6,8, -5,1, -4,6, -0,7, -1,4, Råstoffer mv., undt. brændsel, 1,6, 1,8, 2,1, -0,6, 1,7, -0,8, Kemikalier og kemiske produkter , 7,1, 7,0, 0,3, -4,5, 0,0, 6,6, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 7,6, 7,0, 4,3, -5,9, 4,7, -2,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,6, 12,3, 1,2, -1,5, -1,2, 0,8, Transportmidler ekskl. skibe mv., 5,1, 4,6, 11,8, -6,3, 24,9, -14,3, Færdigvarer og andre varer, 10,1, 9,6, -1,1, -1,2, 10,8, -2,3, Eksport i alt (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.), 56,9, 54,3, 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 11,2, 10,3, 3,3, -6,6, 1,7, 1,5, Råstoffer mv., undt. brændsel, 2,0, 2,2, 8,9, 4,8, 24,8, -13,2, Kemikalier og kemiske produkter , 13,3, 12,9, 12,9, -21,4, -7,7, 8,1, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 5,6, 5,0, -2,0, 1,1, 2,2, -4,1, Maskiner undt. transportmidler, 12,3, 12,4, -0,4, 4,7, -3,2, -12,4, Transportmidler ekskl. skibe mv., 2,1, 2,0, 5,5, 1,0, 11,0, -5,0, Færdigvarer og andre varer, 10,4, 9,6, 4,3, -1,4, 11,2, -4,9, , , , , , , , Handelsbalancen i alt , 4,4, 4,1, , , , , Import i alt, 54,7, 52,4, 0,8, -1,6, 4,4, -4,5, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,6, 2,6, -16,2, 39,9, 21,2, -35,3, Skibe, fly mv., 0,5, 0,5, , , , , Eksport i alt, 59,1, 56,5, 5,4, -5,0, 0,8, -4,6, Brændsels- og smørestoffer o.l., 2,0, 2,0, 28,6, 45,2, 18,1, -45,6, Skibe, fly mv., 0,1, 0,1, , , , , 1, August-oktober 2020 i forhold til maj-juli 2020. , 2, Januar-oktober 2020 i forhold til januar-oktober 2019, ændring i faktiske tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv1, ., Udenrigshandel med varer fordelt på lande (ekskl. skibe, fly, brændsel mv.). Oktober 2020, , Import, , Eksport, , Sæson-, korr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , Sæsonkorr., , Sept., Okt., 3 mdr., 1, År til dato, 2, , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., , mia. kr., , ændring i pct. sæsonkorr., pct., I alt , 49,2, , 1,1, -3,4, 4,2, -1,3, , 54,3, , 5,0, -6,3, 0,4, -2,5, EU, 35,5, , 0,8, -0,3, 3,5, -0,7, , 29,0, , -0,5, -0,1, 2,4, -3,6, Tyskland, 11,3, , 7,0, 0,0, -1,0, -3,5, , 8,1, , 0,7, 1,9, 9,2, -12,8, Sverige, 6,0, , -5,3, -3,5, 3,3, 1,5, , 5,4, , 4,2, 3,1, 4,8, -4,8, Nederlandene, 4,3, , 0,0, 0,9, 2,5, 3,8, , 2,4, , -37,2, -2,6, -32,9, 24,2, Frankrig, 1,6, , 1,3, -5,5, 3,9, -3,4, , 2,2, , -2,1, 4,9, 5,9, -4,9, Verden , uden for EU, 13,7, , 1,6, -10,5, 5,9, -2,7, , 25,3, , 11,1, -12,5, -1,6, -1,4, Norge, 1,3, , 0,3, -1,8, 3,4, -4,7, , 3,5, , 5,3, -2,0, -2,2, -3,0, Storbritannien, 1,6, , -5,9, -3,9, 8,6, -10,7, , 2,9, , 7,6, -0,4, 9,2, -21,3, USA, 1,0, , -1,7, -28,8, -7,5, -2,9, , 4,3, , 75,9, -46,7, -15,9, 5,9, Kina, 4,2, , 1,4, -5,9, -1,2, 6,0, , 3,3, , -12,4, -1,8, 8,1, 16,9, Rusland, 0,4, , 4,6, 25,4, -8,8, -12,6, , 0,4, , -3,8, -32,5, 9,6, -7,0, BRIIKS, 3, 5,1, , 2,0, -8,7, -0,5, 2,0, , 4,7, , -16,0, 0,2, 5,4, 6,2, 1,2 Se noter til første tabel., 3, BRIIKS omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Indonesien, Kina og Sydafrika., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhv2, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Omlægning af Nyt'er om udenrigshandel og betalingsbalancen, Globaliseringen udfordrer den eksisterende statistik over udenrigshandel med varer samt rejser nye spørgsmål. Internationale værdikæder og den internationale organisering af produktionen har fx betydet, at varer passerer den danske grænse uden ejerskifte, og at danske varer produceres og sælges i udlandet uden at passere den danske grænse. Traditionel udenrigshandelsstatistik belyser kun delvist denne aktivitet, og man bliver derfor nødt til at bruge betalingsbalancens opgørelser for at få belyst den samlede udenrigshandel med udlandet. Fra næste udgivelse nedlægges udgivelserne i , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalancen over for udlandet, Udenrigshandel med varer, samt, Udenrigshandel med tjenester,, men serierne integreres i en ny samlet serie: , Betalingsbalance og udenrigshandel, Den nye serie vil tage udgangspunkt i betalingsbalancens princip for opgørelse af udenrigshandel, som bl.a. adskiller sig fra udenrigshandel med varer, ved at følge et ejerskifteprincip i stedet for et grænsepassageprincip. Detaljeringsgraden i den månedlige offentliggørelse af betalingsbalancen øges for både udenrigshandel med varer og tjenester. Første offentliggørelse af , Nyt fra Danmarks Statistik, : , Betalingsbalance og udenrigshandel, vil blive offentliggjort 11. januar 2021. , COVID-19: Tidlige indikatorer for varehandel, Som led i belysning af COVID-19's betydning for udenrigshandel, offentliggøres en tidlig indikator for udviklingen i varehandlen med lande uden for EU. Denne indikator er baseret på daglige observationer, der ikke er sæsonkorrigerede, og er bl.a. derfor ikke direkte sammenlignelig med tal i denne offentliggørelse. , Se mere på , www.dst.dk/da/Statistik/eksperimentel-statistik#udenrigshandel, ., Andre indikatorer for eksport, Industriens produktion og omsætning, udarbejder også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. , Udenrigshandel med varer, omfatter kun varer, der krydser den danske grænse. Endvidere er der ikke nødvendigvis sammenhæng mellem tidspunktet for grænsepassage og tidspunktet for salget. Fx kan varerne udføres og oplægges på lager. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker. , Nyt fra Danmarks Statistik, 9. december 2020 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pia Nielsen, , , tlf. 30 61 93 05, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Statistikdokumentation, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31095

Nyt

NYT: Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019

Medlemmer af bestyrelser og direktioner 2019, Der var 166.150 registrerede bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder i 2019. Af dem havde 150.730 oplyst uddannelse, mens 15.420 (9 pct.) havde uoplyst uddannelse. Størstedelen af bestyrelsesmedlemmer havde en erhvervsfaglig uddannelse (27 pct.) og næst flest havde en lang videregående uddannelse (24 pct.). Dermed ligger andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldførte uddannelse på niveau med andelen for alle 15-69-årige i 2019 (29 pct.), se , statistikbanken, . Bestyrelsesmedlemmer med lang videregående uddannelse er væsentligt overrepræsenteret i forhold til andelen i befolkningen mellem 15-69 år, hvor personer med lang videregående uddannelse udgør 11 pct. Fra 2014 til 2019 steg andelen af bestyrelsesmedlemmer med en lang videregående uddannelse fra 22 pct. i 2014 til 24 pct. i 2019. Andelen af bestyrelsesmedlemmer med erhvervsfaglig uddannelse eller grundskole som højest fuldførte uddannelse er faldet i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, Flere kvindelige direktører, Fra 2014 til 2019 steg andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til over 15 pct. Andelen af kvinder i bestyrelser er uændret i perioden og ligger på 19 pct. , Opgørelser kan ikke direkte sammenlignes med Erhvervsstyrelsens statistik, Erhvervsstyrelsen laver en opgørelse over kønsfordeling i ledelse (se , erhvervsstyrelsen.dk/koensfordeling-i-ledelsen, ). Opgørelsen omfatter kun en udvalgt gruppe af særligt store virksomheder, med fx 250 eller flere årsværk (regnskabsklasse C) samt alle , børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber, (regnskabsklasse D). Opgørelsen inkluderer blandt andet en distinktion mellem bestyrelsesmedlemmer valgt ved generalforsamlinger og medarbejdervalgte repræsentanter. En sådan opdeling findes ikke i denne statistik. Statistikken medtager, i modsætning til Erhvervsstyrelsens opgørelse, alle private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Derfor er Erhvervsstyrelsens opgørelse og denne statistik ikke direkte sammenlignelige., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Navneændring og flere med kendt uddannelse, Sammen med offentliggørelsen af tal for 2019 skifter statistikken navn til "Bestyrelsesmedlemmer og direktører" i statistikbanken og på , DST.dk, . Dermed er det også sidste gang artiklen i Nyt fra Danmarks Statistik om statistikken kommer under navnet "Medlemmer af bestyrelser og direktioner". Statistikkens datagrundlag, indhold og metoder er ikke ændret, men det nye navn er mere præcist, når det gælder den del af statistikken, som omhandler daglig ledelse. Her medtager statistikken de deltagere, som er indmeldt som direktører eller direktionsmedlemmer, og det er for langt de fleste firmaer en til to topdirektører. , Ved offentliggørelsen af statistikken for 2019 er der benyttet en ny metode til at identificere deltagernes uddannelse. Det betyder, at der løftes cirka 10.000 deltagere ud af kategorien uoplyst uddannelse og over i en af de seks uddannelseskategorier. Dette er gjort for hele den periode, som statistikken dækker., Stor stigning i antal medlemmer, Der var i 2019 en stigning i antallet af deltagere på cirka 40.000 i forhold til 2018. Antallet stiger cirka 15.000 for både bestyrelsesmedlemmer og direktører - og resten har uoplyst rolle. Stigningen er mest markant for bestyrelsesmedlemmer, hvor antallet har ligger relativt stabilt på omkring 150.000 fra 2014 til 2018, hvorimod antallet af direktører har været jævnt stigende i samme periode. Stigningen i antal bestyrelsesmedlemmer skyldes hovedsagligt, at der er indberettet flere medlemmer pr. bestyrelse. Det kan være udtryk for en reel stigning i størrelsen på bestyrelserne, men en del af forklaringen kan også være, at kvaliteten af registeret er steget. Stigningen i antal deltagere giver ikke betydende udsving i fordelingen på køn, uddannelse og alder., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2019, , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører, , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 166, 150, 200, 668, 100, 100, , , , , , Mænd, 133, 984, 169, 664, 81, 85, Kvinder, 31, 136, 30, 990, 19, 15, Uoplyst, 30, 14, 0, 0, , , , , , Grundskole, 12, 719, 22, 801, 8, 11, Gymnasiale uddannelser mv., 13, 212, 17, 229, 8, 9, Erhvervsfaglige uddannelser, 45, 297, 71, 135, 27, 35, Korte videregående uddannelser, 10, 092, 14, 741, 6, 7, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 29, 801, 30, 984, 18, 15, Lange videregående uddannelser mv., 39, 609, 34, 785, 24, 17, Uoplyst uddannelse, 15, 420, 8, 993, 9, 4, , , , , , Under 20 år, 246, 251, 0, 0, 20-29 år, 4, 002, 8, 002, 2, 4, 30-39 år, 12, 694, 25, 638, 8, 13, 40-49 år, 34, 326, 52, 570, 21, 26, 50-59 år, 47, 510, 56, 484, 29, 28, 60-69 år, 28, 697, 29, 143, 17, 15, 70 år og derover, 18, 952, 16, 838, 11, 8, Uoplyst alder, 19, 845, 11, 881, 12, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/10716, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. december 2020 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Erhvervsstyrelsens deltagerregister, hvor selskaber er forpligtede til selv at rapportere informationer om personer mv., der har tilknytning til selskabet, hvorfor der bør være fuld dækning af alle selskabers ledelsesorganer., Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts-, aktie- og iværksætterselskaber over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. , Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber., Der er en række personer, hvor det ikke er muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31456

Nyt

NYT: Lavere driftsresultat for gartnerierne i 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023

Regnskabsstatistik for gartneri 2023, Driftsresultatet for de 478 heltidsgartnerier faldt med 21,8 pct. til 0,8 mio. kr. i gennemsnit for 2023 i forhold til 2022. Det svarer til en afkastningsgrad på 5,3 pct., hvilket kan sammenlignes med 4,4 pct. for heltidslandbrug. Statistikken omfatter både økologiske og konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord7, Gartneri en fortsat mindre del af jordbruget, Gartneriprodukter udgjorde en værdi på 4,6 mia. kr. i 2023, se , www.statistikbanken.dk/LBFI1, . , Det er samme niveau i løbende priser. som for 15 år siden i 2008, mens den samlede værdi af jordbrugets salgsprodukter i perioden er forøget med 38 pct. til 90 mia. kr. Fra 2022 til 2023 blev der 60 færre heltidsgartnerier og antallet, 478, er for første gang lavere end 500 virksomheder. Dertil kommer 311 gartnerier, der karakteriseres som deltidsgartnerier (ejer og ansatte arbejder samlet på gartneriet mindre end, hvad der svarer til en fuldtidsbeskæftiget)., Fremgang for væksthussektoren, For gartnerier med væksthuse var der et forøget bruttoudbytte på 0,5 mio. kr. i forhold til 2022. Det slog fuldt igennem på driftsresultatet, der steg fra 0,5 mio. kr. i 2022 til 1,0 mio. kr. i 2023, da omkostningerne, bl.a. til energi og løn, var på samme niveau. Væksthussektoren omfatter gartnerier med produktion af prydplanter, især potteplanter og udplantningsplanter til haver, og gartnerier med grøntsagsproduktion, især tomater, agurker og krydderurter. Gartnerier med prydplanteproduktion havde i 2023 et driftsresultat på 0,8 mio. kr., mens det var 1,5 mio. kr. for gartnerier med væksthusgrøntsager. Samlet talte sektoren 140 gartnerier., Tilbagegang for frilandssektoren, For de 338 virksomheder med gartneriproduktion på friland steg bruttoudbyttet med 8 pct. til 9,4 mio. kr. Driftsresultatet faldt derimod med 0,5 mio. kr. til 0,6 mio. kr. Faldet i resultat skyldes øgede løn- og finansieringsomkostninger. Frilandssektoren består af gartnerier specialiseret i hhv. grøntsager, frugt/bær og planteskoler. I frilandssektoren er der antalsmæssigt flest frugtplantager med 163 virksomheder. Men det var gartnerier med frilandsgrøntsager, som havde det højeste driftsresultat på 1,4 mio. kr. i gennemsnit., Resultatopgørelse, heltidsgartnerier, , Væksthus, Friland, Alle, , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, Antal gartnerier, 173, 163, 140, 386, 375, 338, 559, 538, 478, , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 17, 026, 18, 521, 18, 994, 8, 301, 8, 755, 9, 412, 11, 001, 11, 714, 12, 219, - Lønomkostninger, 5, 109, 5, 779, 5, 763, 2, 568, 2, 661, 2, 864, 3, 354, 3, 606, 3, 713, - Energiomkostninger, 1, 818, 2, 182, 2, 079, 183, 284, 270, 689, 859, 800, - Finansieringsomk., 394, 635, 752, 471, 384, 809, 447, 460, 792, Driftsresultat, 1, 006, 499, 1, 020, 1, 107, 1, 166, 644, 1, 076, 964, 754, , pct., Afkastningsgrad, 7,7, 6,1, 11,3, 4,9, 4,7, 4,1, 5,4, 4,9, 5,3, Soliditetsgrad, ultimo, 44,5, 42,7, 44,1, 40,9, 43,3, 43,4, 41,8, 43,2, 43,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Resultatopgørelse driftsformer, heltidsgartnerier. 2023, , Væksthus, Friland, , Prydplanter, Grøntsager, Grøntsager, Frugt og bær, Planteskole, Antal gartnerier, 94, 41, 82, 163, 68, Væksthusareal (m²), 18, 648, 21, 945, 85, 679, 1, 864, Frilandsgartneri (ha), 0,7, 0,5, 91,4, 19,9, 28,6, Arbejdsforbrug (timer), 27, 367, 32, 287, 20, 781, 8, 303, 24, 320, , , , , , , , 1.000, kr., Bruttoudbytte, 19, 082, 20, 894, 17, 744, 3, 890, 13, 511, - Lønomkostninger, 5, 554, 6, 948, 4, 063, 1, 307, 5, 448, - Energiomkostninger, 2, 005, 2, 496, 641, 123, 198, - Finansieringsomk, 760, 828, 1, 942, 259, 762, Driftsresultat, 843, 1, 460, 1, 448, 374, 242, , pct., Afkastningsgrad, 10,2, 13,6, 5,5, 1,6, 3,6, Soliditetsgrad, ultimo, 46,5, 38,2, 35,5, 48,2, 48,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. oktober 2024 - Nr. 288, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. september 2027, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49311

Nyt

NYT: Udlån af bøger nærmer sig niveauet før corona

Biblioteker 2024

Biblioteker 2024, I 2024 blev der udlånt 23,6 mio. fysiske bøger på landets folkebiblioteker. Det svarer til, at hver borger i gennemsnit lånte fire bøger på biblioteket. Sammenlignet med 2023 er antallet af udlån steget med 5,4 pct., mens niveauet er 54 pct. højere end 2021, hvor udlånstallene var på det laveste som følge af corona-nedlukninger. På trods af den stigende tendens i udlånstallene for fysiske bøger lå niveauet stadig lidt under 2019, hvor der blev udlånt 24,6 mio. bøger. Efter corona-perioden steg udlånet af andre fysiske materialer en smule i 2022, men siden er der sket et fald i både 2023 og 2024. I 2024 blev der udlånt 2,3 mio. fysiske materialer, som ikke kategoriseres som bøger. I 2023 udgjorde udlånet af disse 2,5 mio. styk., Anm: Andre materialetyper indeholder udlån af musik, film, lydbøger, multimedier, seriepublikationer og øvrige materialer, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib1, Besøgstallene på landets folkebiblioteker stiger fortsat, Landets folkebiblioteker havde 32,5 mio. besøg i 2024. Det er en stigning på 4,5 pct. i forhold til 2023, hvor folkebibliotekerne havde 31,1 mio. besøg. Antallet af besøg er højere end under corona-nedlukningerne, hvor der var 17,8 mio. besøg, men lavere end før corona-perioden, hvor landets folkebiblioteker havde 37,4 mio. besøg. , Ifølge Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 har 52 pct. af befolkningen været fysisk på biblioteket inden for de seneste 12 måneder. I undersøgelsen angiver 32 pct. af befolkningen, at de har været på biblioteket inden for de seneste 12 måneder og, at et af formålene med deres seneste besøg på biblioteket var, at låne eller aflevere bøger. Ser man på andre aktiviteter end lån og aflevering, angiver 9 pct., at et af formålene med deres seneste biblioteksbesøg var, at deltage i børneaktiviteter, og 5 pct. angiver, at det var foredrag, undervisning, kursus eller koncert. Læs mere om formålet med det seneste besøg på biblioteket i tabellen , kv2bib1, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bib2b, Udlån på folkeskolebibliotekerne på niveau med sidste år, På landets folkeskolebiblioteker blev der udlånt 12,5 mio. materialer i 2024, som er på niveau med 2023, hvor der blev udlånt 12,3 mio. materialer. I 2024 var 98,7 pct. af udlånene bøger, hvilket var den eneste materialetype, hvor niveauet af udlån for 2024 oversteg 2023. Udlånene i statistikken indeholder både langtidslån og korttidslån., Folkeskolebibliotekernes udlån af fysiske materialer fordelt på materialegrupper, , , , , 2023, 2024, Ændring, Ændring i pct., , , 1.000 stk., , , , , , , , , , , , I alt, , , , 12, 314,7, 12, 517,7, , 203,1, , 1,6, , Bøger, , , , 12, 135,5, 12, 351,3, , 215,7, , 1,8, , Lydbøger, , , , 1,8, 1,7, , -0,1, , -, 7,7, , Musikoptageler, , , , 0,5, 0,5, , 0,0, , -, 1,9, , Levende billeder, , , , 1,8, 1,3, , -0,4, , -24,8, , Multimedier, , , , 14,4, 12,7, , -1,7, , -11,9, , Andre materialer, , , , 96,4, 89,5, , -6,9, , -, 7,1, , Seriepublikationer, , , , 64,4, 60,9, , -3,5, , -5,4, Anm.: Tallene for nogle kommuner indeholder ungdomsskoler og pædagogiske centre, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fsbib1, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. juli 2025 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juli 2026, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49385

Nyt

NYT: Industriens omsætning nåede nye højder i 2024

Industriens salg af varer (år) 2024

Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2024, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvending steg i 2024 med 6,5 pct. i forhold til 2023, hvilket er en fremgang på 73,7 mia. kr. til 1.211 mia. kr. Fremgangen skyldes især fortsat vækst i , medicinalindustrien, , hvor omsætningen steg med 69,7 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af egne varer, herunder salg af varer produceret hos underleverandører, samt handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt). Herudover omfatter salget industrielle tjenesteydelser. Industriens omsætning ekskl. råstofindvending steg med 75,4 mia. kr. eller 6,8 pct. i forhold til 2023. Statistikken opgøres i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2023 til 2024 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde to brancher stor fremgang. , Medicinalindustrien, steg med 27,0 pct. og , møbel- og anden industri mv., (herunder produktion af legetøj) steg med 6,2 pct., Mindre tilbagegang i råstofindvinding, Omsætningen i branchegruppen , råstofindvinding, faldt med 7,3 pct. sammenlignet med 2023, og det var dermed branchegruppen med den største relative tilbagegang. Faldet udgjorde dog kun 1,7 mia. kr. Målt i kroner og øre var der størst fald i branchegruppen , kemisk industri og olieraffinaderier mv., , hvor nedgangen på 7,1 pct. udgjorde 7,7 mia. kr. , Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, , Faktiske tal, Ændring, , 2008, 2022, 2023, 2024, 2023-2024, 2008-2024, , mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 748,4, 1093,9, 1137,5, 1211,2, 6,5, 61,8, Råstofindvinding, 72,4, 32,6, 23,9, 22,2, -7,3, -69,4, Industri i alt, 676,0, 1061,3, 1113,6, 1189,0, 6,8, 75,9, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 165,0, 220,7, 216,4, 220,1, 1,7, 33,4, Tekstil- og læderindustri, 9,7, 11,3, 10,7, 10,9, 1,3, 11,7, Træ- og papirindustri, trykkerier, 41,4, 31,0, 28,4, 27,6, -2,8, -33,3, Kemisk industri og olieraffinaderier mv., 74,1, 120,0, 108,7, 100,9, -7,1, 36,2, Medicinalindustri, 42,8, 194,1, 258,1, 327,8, 27,0, 666,1, Plast-, glas- og betonindustri, 50,0, 55,7, 50,8, 51,0, 0,3, 1,9, Metalindustri, 58,5, 71,2, 68,5, 67,1, -1,9, 14,7, Elektronikindustri, 26,0, 35,4, 37,4, 36,2, -3,2, 39,6, Fremstilling af elektrisk udstyr, 19,1, 26,1, 25,0, 25,3, 1,0, 32,2, Maskinindustri, 128,7, 186,2, 198,2, 204,4, 3,1, 58,9, Transportmiddelindustri, 17,4, 13,2, 13,7, 14,0, 1,6, -19,7, Møbel og anden industri mv., 43,3, 96,4, 97,6, 103,7, 6,2, 139,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Medicinalindustrien er blevet næsten syv gange større siden 2008, Siden finanskrisen i 2008 er omsætningen i dansk industri inkl. råstofindvending samlet steget med 61,8 pct. For den danske industri alene har der været en fremgang på 75,9 pct. Fremgangen skyldes især , medicinalindustrien, , hvor omsætningen er næsten syvdoblet siden 2008. Den største nedgang i industrien over perioden 2008-2024 var i , træ- og papirindustri, trykkerier, , hvor omsætningen er faldet med 33,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2023 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2024 27,6 pct. af den samlede omsætning, og i den næststørste branchegruppe , føde-, drikke- og tobaksvareindustri, , udgjorde omsætningen 18,5 pct. Det står i kontrast til, at , medicinalindustrien, alene stod for 10,7 pct. af industribeskæftigelsen, hvorimod , føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, stod for 17,6 pct., mens , maskinindustri, havde den største andel af industribeskæftigelsen på 18,6 pct. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Ny datafrekvens for 2025, Statistikken Industriens salg af varer er hidtil blevet offentliggjort med nye tal hvert kvartal. Fra og med 2025 overgår statistikken fra kvartalsvis til årlig offentliggørelse, hvilket betyder, at der ikke længere indsamles og offentliggøres kvartalsvise data. Tal for 2025 udkommer i første halvår af 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms6, Offentliggørelsens omsætningstyper, Statistikken Industriens salg af varer blev ændret 1. januar 2021. Ændringerne indebærer, at oplysninger om virksomhedernes salg af egne varer fra 2021 er opdelt på , egne varer, og , varer produceret af underleverandører, . Fælles for de industrielle tjenesteydelser , lønarbejde for andre, , , reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er, at de fra 2021 bliver opgjort på tjenestekoder. Dog er tjenesteydelsen , lønarbejde for andre, sammenlagt af lønarbejde og varer produceret som underleverandør. Opgørelsen af salg af handelsvarer og anden omsætning er uændret. Ændringerne har været nødvendige for at imødekomme nye krav i den gældende EU-lovgivning., Industriens omsætning, 1.211 mia. kr. , 2024, +6,5 % , 2023 til 2024, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. marts 2025 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2026, Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistikdokumentation, Industriens salg af varer (kvt.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49559

Nyt

NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

Børnepasning før skolestart 2024

Børnepasning før skolestart 2024, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49734

Nyt

NYT: Flere beskæftigede indvandrere og efterkommere

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023

Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2023, Indvandrere og efterkommeres beskæftigelse steg fra 474.400 i 2022 til 498.000 beskæftigede i 2023, svarende til en stigning på 23.500 beskæftigede eller 5,0 pct. Stigningen er fordelt på 5.800 indvandrere og efterkommere fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Samtidig er beskæftigelsen med et lille fald på 1.300 fra 2022 til 2023 stort set uændret for personer med dansk oprindelse. Over de seneste ti år har indvandrere og efterkommere bidraget mest til beskæftigelsesvæksten. I perioden 2013 til 2023 er den samlede beskæftigelse steget fra 2.693.900 i 2013 til 3.112.500 i 2023. Beskæftigelsen for indvandrere og efterkommere er i samme periode steget fra 258.500 til 498.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Størst stigning for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, Den samlede stigning i beskæftigelsen var på 418.500 beskæftigede eller 15,5 pct. fra 2013 til 2023. For personer med dansk oprindelse har stigningen været 7,4 pct. Omvendt har der været stigninger i beskæftigelsen på 79,9 pct. og 101,8 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande hhv. fra ikke-vestlige lande. Den samlede andel af beskæftigelsen for personer med dansk oprindelse er faldet fra 90,4 pct. i 2013 til 84,0 pct. i 2023, mens andelen er steget for indvandrere og efterkommere i alt fra 9,6 pct. i 2013 til 16,0 pct. i 2023., Næsten 60 pct. af væksten kommer fra indvandrere og efterkommere, Af den samlede stigning på 418.500 beskæftigede fra 2013 til 2023 udgør indvandrere og efterkommere 239.500 svarende til 57,2 pct. Her er stigningen størst for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande med 152.600 beskæftigede eller 36,5 pct., mens stigningen er på 86.800 beskæftigede eller 20,7 pct. for indvandrere og efterkommere fra vestlige lande. Personer med dansk oprindelse bidrager med en vækst på 179.000 beskæftigede eller 42,8 pct. af den samlede stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023. , Flere indvandrere og efterkommere i handel og transport mv., Indvandrere og efterkommere har fra 2013 til 2023 især bidraget til stigningen i beskæftigelsen i branchen , handel og transport mv, . Her er beskæftigelsen i alt øget med 92.700, hvoraf 70.000 er indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande står med 46.200 for den største del, mens indvandrere og efterkommere fra vestlige lande bidrager med 23.800 beskæftigede i , handel og transport mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras311, Flere indvandrere og efterkommere i restauranter, I , handel og transport mv., har restauranter haft den største stigning i beskæftigelsen med 32.700 i perioden 2013-2023. Herefter følger , supermarkeder og varehuse mv., med en stigning på 13.200 beskæftigede og , detailhandel med tekstiler og hus-holdningsudstyr mv., med en stigning på 12.100 beskæftigede. I alle tre brancher har indvandrere og efterkommere bidraget med omkring halvdelen af stigningen i beskæftigelsen., I andre brancher er antallet af indvandrere og efterkommere øget væsentlig i forhold til personer af dansk oprindelse, samtidig med at personer med dansk oprindelse har forladt brancherne. Det gør sig særligt gældende i , post og kurertjeneste, og i , lokaltog, bus og taxi mv., Beskæftigelsen i , post og kurertjeneste, er faldet med 2.400 fra 2013 til 2023. Det dækker over, at 7.500 færre personer med dansk oprindelse er beskæftiget i branchen i 2023, mens 5.100 flere indvandrere og efterkommere er beskæftiget i branchen. I branchen , lokaltog, bus og taxi mv., er beskæftigelsen nogenlunde den samme i 2013 og 2023, men der er 3.800 flere indvandrere og efterkommere og 3.700 færre personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013., Stigende antal indvandrere og efterkommere i plejesektoren, Den næststørste stigning i beskæftigelsen fra 2013 til 2023 er i, offentlig administration, undervisning og sundhed, , hvor beskæftigelsen er steget med 89.200 fra 2013 til 2023. Her bidrager indvandrere og efterkommere især med flere beskæftigede i plejesektoren, herunder , daginstitutioner og dagcentre mv., og , plejehjem mv, . Der er 13.400 flere beskæftigede i , daginstitutioner og dagcentre, mv, . i 2023, hvoraf 12.000 er indvandrere og efterkommere, fortrinsvis fra ikke-vestlige lande. I , plejehjem mv, . er stigningen i beskæftigelsen på 11.700, hvor der for indvandrere og efterkommere har været en stigning på 11.200, som hovedsagligt kommer fra indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. , I , offentlig administration, undervisning og sundhed, stiger beskæftigelsen mest i de to underbrancher , offentlig administration, og , læger, tandlæger mv., I begge brancher er der i modsætning til i plejesektoren hovedsageligt flere personer med dansk oprindelse beskæftiget i 2023 i forhold til 2013. Stigningen blandt indvandrere og efterkommere udgør 4.000 ud af den samlede stigning på 21.500 i , offentlig administration, og 4.300 ud af stigningen på 19.900 i , læger, tandlæger mv., Flere indvandrere og efterkommere i erhvervsservice, Den tredjestørste stigning i beskæftigelsen er i , erhvervsservice,, hvor beskæftigelsen er steget med 83.500 fra 2013 til 2023. I , erhvervsservice, er stigningen med 19.000 størst i branchen , virksomhedskonsulenter, og med 14.400 i , arkitekter og rådgivende ingeniører., I disse brancher er det hovedsageligt personer med dansk oprindelse, der bidrager til den øgede beskæftigelse. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, er beskæftigelsen steget med 13.700. I , ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, bidrager indvandrere og efterkommer med 11.500 flere beskæftigede, mens personer med dansk oprindelse bidrager med 2.200 flere beskæftigede. , Nyt fra Danmarks Statistik, 28. oktober 2024 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2026, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49918

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation