Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1211 - 1220 af 2376

Analyser: Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?

Fordelingen af statslige arbejdspladser har fyldt en del i samfundsdebatten i de seneste år. Med det formål at sikre en mere ligelig geografisk fordeling af de statslige arbejdspladser, besluttede regeringen i 2015 at udflytte 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, hvoraf lidt over 2.500 var udflyttet i september 2017., Udflytningen af de statslige arbejdspladser skaber som udgangspunkt mere aktivitet lokalt, hvis de ansatte også bor i lokalområdet. Denne analyse ser derfor på udviklingen i, hvilke kommuner statsansatte bor i fra 2015 til 2017. Der tages udgangspunkt i de ca. 47.000 ansatte i de centrale statslige enheder over hele landet, som udgjorde målgruppen for udflytning. Analysen fokuserer på bosætningsaspektet ved udflytningerne og foretager ikke en evaluering af de samlede effekter af udflytningerne., Analysens hovedkonklusioner:, Antallet af statsansatte i målgruppen for udflytning, der har bopæl i Østdanmark (Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm), er faldet med godt 1.600 personer fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. Dette fald blev stort set modsvaret af en stigning på knap 1.600 flere ansatte med bopæl i Vestdanmark (Jylland og Fyn). , Næsten 300 flere statsansatte i målgruppen for udflytning har bopæl i Aalborg og knap 200 flere har bopæl i Sønderborg, når 2. kvartal 2017 sammenlignes med 2. kvartal 2015. Omvendt er antallet faldet med godt 100 i København, Frederiksberg og Gentofte. , Der er flere eksempler på, at en væsentlig del af ændringen i de ansattes bopælskommune ikke kun ses i de byer, hvor arbejdspladserne er lokaliseret, men også i de større byer såsom Aarhus og Aalborg. , Blandt de personer, som arbejdede i målgruppen for udflytning i både 2. kvartal 2015 og 2. kvartal 2017, har der kun været små ændringer i bopælsmønstret. Dette indikerer, at kun få er flyttet med jobbet ud af hovedstadsområdet., Andelen af ansatte under 35 år i målgruppen for udflytning er steget markant mere i Vestdanmark end i Østdanmark fra 2. kvartal 2015 til 2. kvartal 2017. , Hent som pdf, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Kolofon, Hvor bor de statsansatte efter udflytningen?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lars Peter Smed Christensen, Telefon: 20 42 35 51 , Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/29560-hvor-bor-de-statsansatte-efter-udflytningen

Analyse

Analyser: Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?

I løbet af de seneste årtier er det blevet mere almindeligt, at varer produceres på tværs af landegrænser. Den øgede globalisering udfordrer forståelsen af, hvad et lands eksport egentlig omfatter og hvad de forskellige statistiske opgørelser af eksport viser., Globaliseringen medfører at størrelsen på eksporten i stigende grad afhænger af den valgte statistik. Tidligere gav de forskellige opgørelser et mere ensartet billede af eksporten og af vores samhandelspartnere. Den øgede globalisering, hvor en stadig større del af den danske vareeksport aldrig krydser grænsen til Danmark, har øget forskellene. Denne analyse beskriver dansk eksport og de vigtigste eksportmarkeder ud fra de opgørelser, der findes for dansk eksport., Analysens hovedkonklusioner:, Eksporten af varer er størst målt i betalingsbalancen. Her indgår virksomhedernes salg af varer, der ikke har krydset den danske grænse, som dansk eksport. Omkring en sjettedel af den samlede vareeksport foregår nu uden for Danmarks grænser., Eksporten af varer er lavere i statistikken for udenrigshandel med varer, end i betalingsbalancen, da statistikken for udenrigshandel kun omfatter varer, der har krydset grænsen til Danmark., Hvis eksporten måles ud fra den danske værditilvækst, som eksporten giver anledning til, fås det laveste mål for eksporten, fordi denne opgørelse fraregner den import, som indgår i produktionen af de eksporterede varer og tjenester. En opgørelse med en input-output model fra Danmarks Statistik viser, at importindholdet i eksporten udgør næsten halvdelen af værdien., Tyskland er det vigtigste eksportmarked uanset hvilken metode der anvendes til at opgøre eksporten., USA det sjettestørste marked, når der ses på varer, der krydser grænsen. Hvis man inkluderer vareeksport uden for Danmarks grænser, er USA Danmarks tredjestørste eksportmarked., USA er det næststørste marked, når man ser på, hvor den danske værditilvækst knyttet til eksporten af varer og tjenester i sidste ende afsættes. Det viser en opgørelse med en international input-output model fra OECD., Hent som pdf, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Kolofon, Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 20. december 2017 kl. 08:00, Nr. 2017:21, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/29573-hvor-stor-er-dansk-eksport-og-hvem-er-vores-samhandelspartnere

Analyse

Analyser: Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?

Globalisering og teknologiforandringer giver nye muligheder, men også nye udfordringer for danske virksomheder og deres vækstbetingelser. Derfor er strukturen blandt de virksomheder, der driver væksten, under betydelig forandring. Det er en central erhvervspolitisk målsætning at skabe rammevilkår, der på tværs af brancher kan fremme væksten for både iværksætteri og eksisterende virksomhedsgiganter., Denne analyse sætter fokus på jobskabelse og værditilvækst ud fra branche og virksomhedsstørrelse. Analysen fokuserer på de private byerhverv og ser på udviklingen fra 2009 til 2016., , Analysens hovedkonklusioner: , , Vækst i mindre virksomheder., I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, mens gigantvirksomheder med over 1.000 ansatte har reduceret antallet af fuldtidsansatte. Beskæftigelsesvæksten er især stærk blandt virksomheder, der har foretaget virksomhedsopkøb., Stabile virksomhedsgiganter. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009. Kun ganske få af dem har opnået gigantstørrelse uden at foretage opkøb eller være involveret i fusioner., Høj vækst i nye service- og videnservicebrancher., Der er høj vækst i job og i værditilvækst inden for adskillige servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher. Stigende produktivitet i form af værditilvækst per fuldtidsansat er ofte gået hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed., Fremadstormende videngazeller., Efter høj vækst i de første tre år aftager væksten hos gazellevirksomheder. Deres vækst er dog stadig væsentligt højere end hos sammenlignelige nye vækstvirksomheder. Særligt stærk og vedvarende vækst er fundet blandt gazeller inden for videnservice., Hent som pdf, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Kolofon, Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 6. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:9, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Kalle Emil Holst Hansen, Telefon: 21 58 48 87 , Jesper Moltrup-Nielsen, Telefon: 24 81 16 97 , Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41

https://www.dst.dk/analyser/30698-virksomhedsgiganter-eller-gazeller-hvor-skabes-stoerst-vaekst

Analyse

Analyser: Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet

Globaliseringen har skabt nye forretningsmodeller. Selvom man stadig finder traditionelle industrivirksomheder med fabriksfremstilling, udvikling, salg og administration samlet inden for landets grænser, er det blevet mere almindeligt at sprede sig over flere lande. En voksende andel af de danske industrivirksomheder producerer deres varer eller nogle af deres varer uden at have fabrik i Danmark. Den fabriksmæssige forarbejdning finder dermed ikke sted i Danmark, men på en udenlandsk fabrik., En del af værditilvæksten på de udenlandske fabrikkers forarbejdning indgår i det danske bruttonationalprodukt (BNP), fordi danske virksomheders produktionsfaktorer – ikke mindst videnskapital – er med til at skabe værdien af de udenlandske fabrikkers produktion. Virksomhedernes immaterielle videnskapital er baseret på forskning og udvikling, og den er grundlaget for patenter og andre intellektuelle rettigheder, der kan registreres og handles. Fysisk kapital som maskiner og bygninger er kapital i det land, hvor de befinder sig. Immateriel kapital er kapital i det land, hvor den er registreret som hjemmehørende. Derved minder immateriel kapital om fly eller skibe, der heller ikke er ”landfaste” men indgår i kapitalapparatet i det land, hvor de er registreret. Denne analyse diskuterer, hvordan anvendelsen af udenlandsk fabrik påvirker dansk produktion og værditilvækst. , Analysens hovedkonklusioner: , Danske industrivirksomheders produktion i udlandet er vokset kraftigt, siden man begyndte at opgøre den i 2005. Stigningen i de danske virksomheders udenlandske produktion har både øget industriens timeproduktivitet og reduceret lønsummens andel af industriens værditilvækst., Industriens ”fabriksløse” vareproduktion fylder efterhånden mere i dansk BNP end søtransporten. Både fabriksløs produktion og søtransport er kendetegnet ved at have forholdsvis lille effekt på dansk beskæftigelse og trække på et betydeligt dansk registreret kapitalapparat., Flytning af immateriel kapital og tilknyttet værditilvækst fra et land til et andet kan få BNP til at hoppe, som det irske BNP gjorde i 2015. Store hop i BNP rammer ikke bruttonationalindkomsten (BNI) i samme omfang, hvis ejeren forbliver udenlandsk. For i BNI-opgørelsen bliver nettoafkastet af immateriel kapital overført som faktoraflønning til ejerens hjemland., Hent som pdf, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Kolofon, Dansk BNP påvirkes af produktion i udlandet, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 13. august 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:14, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31374-dansk-bnp-paavirkes-af-produktion-i-udlandet

Analyse

Analyser: Hvor bliver folk 100 år?

Danskernes middellevetid har aldrig været højere, end den er nu - og den vokser stadig. Derfor har der heller aldrig været så mange danskere, der har passeret 100 år. , Men er der områder i Danmark, hvor folk bliver særligt gamle? En særligt høj chance for at blive 100 år associeres ofte med områder i Grækenland, Costa Rica og på Sardinien, men det er aldrig undersøgt, om der findes sådanne områder i Danmark., Denne analyse følger personer født i perioden 1906-1915, og viser, hvor man skal være født, og hvor man skal bo som 71-årig for at have den største chance for at blive 100 år., Analysens hovedkonklusioner:, I 2018 var der 1.079 personer på 100 år eller mere i Danmark, hvilket er en stigning på 30 pct. over de sidste ti år. Af de 1.079 var 87 pct. kvinder. , Personer født i 1906-1915 i et område, der inkluderer Sydfyn, Ærø, Tåsinge, Langeland og Vestlolland, havde en 37 pct. højere chance end danskere født andre steder for at blive 100 år., Personer født i 1906-1915, der boede i det centrale Midtjylland og nord for København, da de var 71 år, havde en hhv. 46 pct. og en 44 pct. højere chance for at blive 100 år sammen-lignet med danskere, der boede andre steder., Hent som pdf, Hvor bliver folk 100 år?, Kolofon, Hvor bliver folk 100 år?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 5. september 2018 kl. 08:00, Rettet: 6. september 2018 kl. 10:17, Nr. 2018:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/31380-hvor-bliver-folk-100-aar

Analyse

Analyser: Svineproduktion under forandring

Dansk svineproduktion er under forandring: svineproduktionen samles på færre, men større og mere specialiserede bedrifter, og flere levende svin eksporteres, mens antallet af slagtninger i Danmark er faldet siden 2004., Analysen tegner et billede af dansk svineproduktion og beskriver de seneste udviklingstendenser med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik., Analysens hovedkonklusioner:, Strukturudviklingen i dansk svineproduktion går mod færre, men større bedrifter og mod øget specialisering. Kun 16 pct. af de konventionelle svinebedrifter har en produktion med både søer, smågrise og slagtesvin, mens andelen af bedrifter, der er specialiseret i enten smågriseproduktion eller slagtesvineproduktion, udgør 84 pct., Der er pr. 1. juli 2018 ca. 12,9 mio. svin i Danmark og ca. 1,1 pct. af dem er økologiske. Der er særligt mange svin i det jyske, og tætheden er højest i Vest- og Nordjylland samt på Bornholm. Bestanden i Danmark udgør ca. 8 pct. af den samlede bestand i EU., Fra 2008 til 2015 er antallet af slagtninger faldet med ca. 2,5 mio. Antallet af slagtninger i Danmark toppede i 2004 med 23 mio., og er siden faldet til 17,5 mio. slagtninger i 2017., Eksporten af levende svin – især smågrise - er i kraftig vækst. I 2017 blev der eksporteret 14,2 mio. smågrise mod 4,9 mio. smågrise i 2007. Smågrisene eksporteres primært til Tyskland og Polen., Den samlede eksportværdi af levende svin og svinekød udgjorde i 2017 26,2 mia. kr., hvilket svarer til 3,9 pct. af Danmarks samlede vareeksport i 2017. De største eksportmarkeder for svinekød er Tyskland, Japan og Storbritannien, som samlet modtager ca. halvdelen af den danske svinekødseksport., Beskæftigelsen på slagterierne er over en årrække faldet mere end antallet af slagtninger, hvilket både kan afspejle en stigning i arbejdsproduktiviteten på slagterierne og en ændring i slutprodukterne., Hent som pdf, Svineproduktion under forandring, Kolofon, Svineproduktion under forandring, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 12. september 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mona Larsen, Telefon: 24 81 68 47 , Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/analyser/31389-svineproduktion-under-forandring

Analyse

Analyser: Hvordan finansieres de sociale udgifter?

I Danmark udgør de sociale udgifter omkring 31 pct. af BNP. Denne høje andel er en af årsagerne til, at vi kalder os et velfærdssamfund. Samtidig giver det anledning til mange diskussioner om niveauet for vores velfærd, for de penge, der bruges, skal jo også finansieres. Sammenligner vi os med øvrige EU-lande, er Danmark blandt de lande, der anvender mest på velfærd. Tager vi højde for at der bliver betalt skat af en del af velfærdsydelserne, så bliver Danmark dog overgået af flere lande., Denne analyse beskriver, hvordan de sociale udgifter bruges i Danmark samt hvordan udgifterne finansieres., Analysens hovedkonklusioner: , De sociale udgifter i Danmark udgjorde 708 mia. kr. i 2018. Når der tages højde for, at der betales skat af nogle af ydelserne, udgjorde de sociale udgifter 608 mia. kr., De to største udgiftsområder i Danmark er , alderdom, og , sundhed, , som står for over halvdelen af de samlede sociale udgifter (efter skat). Udgifterne til , alderdom, består for over 80 pct. vedkommende af kontantydelser, fx pensioner, mens udgifterne til , sundhed, består af omkring 90 pct. naturalieydelser, fx hospitaler., I 2017 blev 78 pct. af de sociale udgifter i Danmark finansieret af offentlige midler, mens de resterende 22 pct. blev finansieret af arbejdsgivere, sikrede og indtægter fra formueindkomst. Hermed har vi i Danmark valgt en anden finansieringsform end de fleste andre EU-lande, hvor en større del af udgifterne finansieres af arbejdsgivere og sikrede via sociale bidrag., Hent som pdf, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Kolofon, Hvordan finansieres de sociale udgifter?, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 14. januar 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:02, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Maria Nilsson, Telefon: 61 50 49 65

https://www.dst.dk/analyser/35091-hvordan-finansieres-de-sociale-udgifter

Analyse

Analyser: Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår

Cirka 56 pct. af studenterne, som færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2017 og som siden er startet på en videregående uddannelse, holdt et eller to sabbatår. Omkring 19 pct. holdt ikke noget sabbatår og gik således i gang med en videregående uddannelse kort tid efter de færdiggjorde gymnasiet., Denne analyse ser nærmere på hvilke studenter, der typisk holder sabbatår, hvad studenterne bruger deres sabbatår på og hvilke videregående uddannelser de efterfølgende starter på., Analysens hovedkonklusioner:, Studenterne, der havde ét sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden og modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden. I den resterende del af tiden er der ikke oplysninger om studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie, herunder udlandsrejse., Studenter, der holder sabbatår, har især arbejdet på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre, idet ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., Mens kun 19 pct. af studenterne af dansk oprindelse ikke holdt sabbatår, var det cirka 50 pct. af studenterne, der var indvandrere eller efterkommere, som ikke holdt sabbatår. Ligeledes var det primært de yngre studenter der tog sabbatår, mens der ikke var den store forskel mellem mænd og kvinder., 64 pct. af studenterne, hvis forældre havde en lange videregående uddannelse, valgte at holde ét eller to sabbatår, mens dette kun var tilfældet for 39 pct. af studenterne, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse., De fleste studenter vælger en bachelor - uanset, om de har taget sabbatår og i hvor lang tid. Blandt studenterne med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, der netop er en bacheloruddannelse. Den mest populære enkeltuddannelse for studenter uden sabbatår og blandt de studenter med to sabbatår er pædagog- og sygeplejeruddannelsen, som begge er mellemlange videregående uddannelser., Hent som pdf, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Kolofon, Omkring 56 pct. af studenterne holder et eller to sabbatår, Emnegruppe: Uddannelse og forskning, Udgivet: 18. juni 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mikkel Jonasson Pedersen, Telefon: 23 60 42 07

https://www.dst.dk/analyser/38151-omkring-56-pct-af-studenterne-holder-et-eller-to-sabbataar

Analyse

Analyser: Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?

En stor del af danskerne bor i par, men ind imellem flytter den ene eller begge fra den fælles bolig. Hvis parret har børn, involverer disse flytninger også et eller flere børn, Denne analyse ser nærmere på gifte, samlevende og samboende par med og uden børn, som går fra at have fælles bolig til at bo hver for sig. Hvor mange drejer det sig om? Er det en kvinde eller en mand, der oftest flytter? Og flytter personerne til en bolig, hvor de bor alene eller flytter de sammen med andre?, Analysens hovedkonklusioner:, I 2019 var der 59.300 par, som ophørte med at have fælles bolig. Af disse var det kun 8.400 par, hvor begge fraflyttede den fælles bolig til hver sin bolig, mens det i resten af tilfældene kun var den ene der flyttede. Samlet betød det 67.700 flytninger., Andelen af personer, der flytter fra partneren er størst blandt de unge, og falder med personernes alder, men stiger dog atter lidt i de ældste aldersgrupper., Hvis kun én person flytter, så er det lidt oftere (55 pct.) en kvinde, der flytter. Andelen er dog højere (65 pct.), hvis parret har boet i parcelhus., Hvis den fraflyttende er mor til hjemmeboende børn, flytter mindst ét barn med i 80 pct. af tilfældene. Hvis den fraflyttende er faren, flytter der kun et eller flere børn med i 5 pt. af tilfældene., Hent som pdf, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Kolofon, Hvem flytter, når vi flytter fra hinanden?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 30. november 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:17, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/44203-hvem-flytter-naar-vi-flytter-fra-hinanden

Analyse

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation