Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1141 - 1150 af 2371

Analyser: De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension., De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere., Opgørelserne af pensionsforpligtelser indgår som del af et fælleseuropæisk initiativ, men landenes forskellige indretninger af pensionssystemerne gør sammenligninger vanskelige., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske stat har pensionsforpligtelser til efterlønsordningen og tjenestemandspension til en samlet værdi på 672 mia. kr., hvilket svarer til 33 pct. af BNP., Forpligtelserne til efterløn er faldet fra 135 mia. i 2011 til 80 mia. i 2016. Faldet skyldes blandt andet, at antallet af personer, der indbetaler til ordningen, er faldet med næsten 60 pct., efter det i 2012 blev muligt at få tilbagebetalt efterlønsbidrag skattefrit., Den samlede forpligtelse til tjenestemandspension er faldet fra 611 mia. kr. i 2014 til 592 mia. kr. i 2016. Selvom udgiften til pensionerede tjenestemænd er stigende, bliver det mere end modsvaret af lavere fremtidige udgifter som følge af en lavere tilgang af nye tjenestemænd., De danske ikke-offentlige pensionsrettigheder på 480.000 kr. per indbygger består af arbejdsmarkedspensioner, og er i høj grad bidragsdefinerede., , Hent som pdf, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Kolofon, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. maj 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30628-de-offentlige-pensionsforpligtelser-til-efterloensordning-og-tjenestemandspension-falder

Analyse

Analyser: Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj

Både mennesker og jobs koncentreres i disse år i og omkring de større byer. Udviklingen kan blandt andet skyldes stigende fordele fra høj tilgængelighed til jobs og beskæftigede i form af fx reducerede transportomkostninger og flere muligheder for vidensdeling. Udviklingen kan også være et resultat af et bredt felt af politiske beslutninger., Denne analyse beskriver ændringerne i den rumlige fordeling af den økonomiske aktivitet med fokus på de beskæftigedes bopæle og arbejdssteder., , Analysens hovedkonklusioner: , Jobtilgængeligheden måler, hvor mange job, der kan pendles til. Jobtilgængeligheden omkring de større byer er stor – særligt i og omkring København, mens den er lav i fx Vestjylland og på øer som Bornholm, Lolland, Falster, og Langeland, Jobtilgængeligheden er vokset mest i de kommuner, hvor udgangspunktet også var højt, altså hvor jobtilgængeligheden var høj allerede i 2008, det vil sige i og omkring de store byer, mens den er blevet mindre i store dele af landet., Tilgængeligheden er blevet mindre i 1.835 sogne ud af 2.160 sogne. Særligt er tilgængeligheden til jobs blevet mindre i det nordvestlige Jylland og på en række mindre øer., Hent som pdf, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Kolofon, Jobtilgængeligheden er vokset, hvor den i forvejen var høj, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:10, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Thomas Thorsen, Telefon: 23 69 94 27

https://www.dst.dk/analyser/30722-jobtilgaengeligheden-er-vokset-hvor-den-i-forvejen-var-hoej

Analyse

Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud., , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

Analyse

Analyser: Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet

I disse år vokser de store danske byer, mens antallet af indbyggere i de mindre byer og på landet falder. Samtidig sker der en koncentration af personer med lange uddannelser i de større byer, hvor de gennemsnitlige lønninger også er højest.For at nuancere billedet ses der i denne analyse på sammenhænge mellem løn, uddannelse og bopæl for at undersøge, om der er geografiske forskelle i lønudviklingen for beskæftigede med forskellige uddannelsesniveauer fra 1980 til 2016., Analysens hovedkonklusioner: , De højtuddannede koncentreres i de tætbefolkede pendlingsområder. I 1980 havde 6 pct. af de beskæftigede i det mest tætbefolkede pendlingsområde en lang videregående uddannelse, mens det i 2016 var steget til 24 pct. De tilsvarende tal for det tyndest befolkede pendlingsområde var 3 pct. i 1980 og 4 pct. i 2016., I 1980 var andelen af faglærte næsten 7 gange større end andelen af beskæftigede med en lang videregående uddannelse i København, mens forskellen mellem grupperne kun var 7 procentpoint i 2016. I de mindre tætbefolkede pendlingsområder er der fortsat klart flere faglærte end beskæftigede med lange videregående uddannelser., I 2016 var den gennemsnitlige løn for højtuddannede højere i pendlingsområder med høj befolkningstæthed end i pendlingsområder med lav befolkningstæthed, og forskellen mellem lønningerne i de forskellige områder er blevet større siden 1980., For faglærte og ufaglærte var den gennemsnitlige løn også højere i områder med høj befolkningstæthed end i områder med lav befolkningstæthed, men den absolutte forskel i kroner og ører er mindre end for de højtuddannede., , Hent som pdf, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Kolofon, Særligt højtuddannede har højere løn i byerne end på landet, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 29. juli 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:11, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/32732-saerligt-hoejtuddannede-har-hoejere-loen-i-byerne-end-paa-landet

Analyse

Analyser: Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne

I 2017 arbejdede knap 2.100 indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse som hospitalslæge eller praktiserende læge i Danmark. Det er en stigning på godt 300 personer i forhold til 2010, men andelen af indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse blandt samtlige hospitalslæger og praktiserende læger har været nogenlunde konstant i perioden., Relativt mange udenlandske læger arbejder i landkommunerne, hvilket der kigges nærmere på i denne analyse. I analysen undersøges det også, hvor lang tid de udenlandske læger har opholdt sig i Danmark., , Analysens hovedkonklusioner: , Stort set alle indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse indvandrede til Danmark efter de fyldte 25 år. 60 pct. kom til Danmark, da de var mellem 25 og 34 år, mens 19 pct. indvandrede til Danmark som 35-39-årige., Over 60 pct. af indvandrerne med en udenlandsk lægeuddannelse har opholdt sig i Danmark i mere end 10 år, men andelen varierer mellem forskellige oprindelseslande., Indvandrere med en udenlandsk lægeuddannelse udgør 18 pct. af lægerne i landkommunerne mod 9 pct. på landsplan., I landkommunerne stod indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse for ca. 67 pct. af stigningen i antallet af hospitalslæger og praktiserende læger fra 2010 til 2017, mens næsten hele stigningen i storbykommunerne var drevet af læger af dansk oprindelse, efterkommere samt indvandrere med dansk lægeuddannelse., Hent som pdf, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Kolofon, Relativt mange indvandrere med udenlandsk lægeuddannelse arbejder i landkommunerne, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 18. september 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:15, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Jens Bjerre, Telefon: 29 16 99 21

https://www.dst.dk/analyser/33369-relativt-mange-indvandrere-med-udenlandsk-laegeuddannelse-arbejder-i-landkommunerne

Analyse

Analyser: Hvor meget tjener man i løbet af livet?

I de almindelige opgørelser af personers indkomst ser man typisk på indkomsten i et bestemt år, men den årlige indkomst ændrer sig typisk igennem livsforløbet. Ved at se på summen af de indkomster, man har tjent over en længere periode - den akkumulerede indkomst - fås et bedre billede af personens generelle velstandsniveau mv., Danmarks Statistik har derfor udarbejdet et nyt register, der samler indkomstdata fra en lang periode, som gør det muligt at sammenligne danskernes indkomster – ikke bare på et givet tidspunkt, men over en længere periode, hvilket er unikt internationalt set. , I denne analyse præsenteres et udpluk af resultater over forskellige gruppers akkumulerede indkomst, som er opgjort på baggrund af det nye register., , Analysens hovedkonklusioner: , Mænd har i gennemsnit haft en samlet indkomst efter skat mv. over de seneste 38 år (1980-2017), der var 16 pct. højere end kvinders. For formuen ved udgangen af 2017 var forskellen større – nemlig 39 pct., En person med en cand. polit. eksamen (universitetsøkonom) som højeste fuldførte uddannelse ved udgangen af 2017 har i gennemsnit tjent 14,5 mio. kr. efter skat mv. over de sidste 38 år. Til sammenligning har buschaufføren tjent 7,3 mio. kr. Indkomsterne er opgjort i 2017-priser. Samtidig har den gennemsnitlige cand. polit. en nettoformue på 7,9 mio. kr. mod chaufførens 1,4 mio. kr., Personer, der enten har været lønmodtagere eller selvstændige i mindst 30 år, har i alt over årene tjent omkring 9 mio. kr. efter skat, men der er en stor spredning i indkomsterne. Spredningen er væsentligt større blandt de selvstændige end blandt lønmodtagere., Blandt personer, der var 20 år i 1980, havde de 10 pct. med den laveste akkumulerede indkomst i 2017 i gennemsnit optjent en samlet indkomst på 4,5 mio. kr., mens de 10 pct. med den største indkomst i gennemsnit havde tjent 14,2 mio. kr. efter skat mv., Hent som pdf, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Kolofon, Hvor meget tjener man i løbet af livet?, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 20. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:20, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/34031-hvor-meget-tjener-man-i-loebet-af-livet

Analyse

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

Analyser: Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud

Danmark har længe haft et betalingsbalanceoverskud over for udlandet. Industrien bidrager stort til betalingsbalanceoverskuddet fordi sektoren har omfattende nettovareeksport. Danske industrikoncerner har i stigende grad organiseret sig globalt med vareproduktion på tværs af grænser. Der er således en tæt sammenhæng mellem industriens investeringer i udenlandske datterselskaber samt dansk eksport og formueindkomst, der påvirker opgørelsen af betalingsbalancen., Som led i belysningen af industrikoncernernes internationale organisering og betydning for dansk økonomi ser denne analyse nærmere på investeringer i udlandet og koncernernes samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet i 2018. For at belyse tilstedeværelsen i udlandet ses der, som noget helt nyt, på de ultimative investeringslande for industrikoncernernes investeringer i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:, Blot fem store industrikoncerners samlede bidrag til betalingsbalanceoverskuddet svarer næsten til hele det danske betalingsbalanceoverskud i 2018., Industrikoncernernes samlede bidrag til betalingsbalancen var 297 mia. kr. i 2018, hvilket er knap det dobbelte af det samlede betalingsbalanceoverskud., Overskuddet er drevet af vareeksport, hvoraf en stigende del aldrig krydser dansk grænse, fordi varerne produceres i udenlandske datterselskaber mv., Industrikoncerner har betydelige investeringer i udenlandske datterselskaber. Komplekse koncernstrukturer gør, at investeringer ofte passerer gennem flere lande før de når det endelige investeringsland., Ny metode til beregning af endeligt investeringsland viser, at især investeringer i Kina og Rusland sker gennem andre lande., Hent som pdf, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Kolofon, Få industrikoncerner bidrager stort til Danmarks betalingsbalanceoverskud, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 29. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:22, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Mads Møller Liedig, Telefon: 40 12 97 72

https://www.dst.dk/analyser/34743-faa-industrikoncerner-bidrager-stort-til-danmarks-betalingsbalanceoverskud

Analyse

Analyser: Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen

En af de store udgifter for en dansk forbruger er udgiften til bolig. Udviklingen i boligudgifterne har derfor stor betydning for forbrugerprisindekset, som afspejler prisudviklingen for en gennemsnitlig dansk forbruger og anvendes til at måle inflationen i Danmark., Udviklingen i boligudgifterne måles i høj grad ud fra huslejeudviklingen i de private udlejningsboliger og almene boliger (boliger opført med offentlig støtte). Denne analyse ser nærmere på huslejeudviklingen for den almene del af lejeboligmarkedet, da Danmarks Statistik som noget nyt har fået adgang til et mere detaljeret datasæt for huslejen i denne del af lejeboligmarkedet., , Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var huslejen uændret henover året for 38 pct. af de almene boliger, mens de øvrige boliger havde en eller flere ændringer i huslejen. Fra 2014 til 2018 har huslejen kun været uændret for ca. 2 pct. af boligerne., I 2018 skete langt de fleste (64 pct.) af huslejeændringerne i den almene sektor i januar måned., Fra 2014 til 2018 er huslejerne i den almene sektor steget mest i Region Syddanmark og mindst i Region Hovedstaden. Det betyder, at de regionale forskelle i huslejen er indsnævret i perioden, da Region Hovedstaden havde det højeste lejeniveau., Anvendelse af detaljerede data for huslejeudviklingen i den almene sektor giver kun anledning til begrænsede ændringer i det samlede huslejeindeks og har endnu mindre indflydelse på det samlede forbrugerprisindeks. De detaljerede data for huslejeudviklingen for den almene sektor implementeres i beregningen af forbrugerprisindekset fra januar 2020., Hent som pdf, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Kolofon, Ny datakilde forbedrer opgørelsen af huslejeudviklingen, Emnegruppe: Økonomi, Udgivet: 2. december 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:23, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Martin Sædholm Nielsen, Telefon: 24 49 72 81

https://www.dst.dk/analyser/34744-ny-datakilde-forbedrer-opgoerelsen-af-huslejeudviklingen

Analyse

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation