Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 471 - 480 af 2371

    NYT: Over 66 mio. turistovernatninger i 2024

    Turistovernatninger i Danmark (år) 2024

    Turistovernatninger i Danmark (år) 2024, Det samlede antal turistovernatninger i Danmark på hoteller, feriecentre, campingpladser, vandrerhjem, i lystbådehavne og feriehuse samt på de mindre overnatningssteder steg i 2024 til 66,2 mio. - en stigning på 1,5 mio. i forhold til 2023, svarende til 2 pct. flere overnatninger. De store og mindre hoteller stod for den største stigning i 2024 med 850.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023. Overnatninger i feriehuse steg med 2 pct., mens overnatninger i feriecentre steg med 1 pct. Overnatninger på store og mindre campingpladser samt på vandrerhjem var uændret i 2024 i forhold til 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, og , turist4, Overnatninger på campingpladser var uændret, De danske campingpladser med mindst 75 enheder havde i 2024 12,2 mio. overnatninger, hvilket var uændret i forhold til 2023. Der var i alt 7,8 mio. danske overnatninger, hvilket var et fald på 168.000 overnatninger eller 2 pct. i forhold til 2023. Derimod steg de udenlandske campingovernatninger til 4,3 mio. i 2024 - en fremgang på 4 pct. svarende til 170.000 flere udenlandske overnatninger. Overnatningerne på campingpladser fordelte sig meget forskelligt fra region til region. 40 pct. af campingovernatningerne blev foretaget i Region Syddanmark. De resterende campingovernatninger fordelte sig således, at Region Midtjylland og Region Nordjylland havde hhv. 20 pct. og 17 pct., mens Region Sjælland og Region Hovedstaden havde hhv. 13 pct. og 9 pct. Dermed blev 78 pct. af alle overnatninger på campingpladser foretaget vest for Storebælt, mens campingpladserne øst for Storebælt havde 22 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/camp1, En halv million flere feriehusovernatninger i 2024, I 2024 var der i alt 23,5 mio. overnatninger i danske feriehuse, hvilket svarer til en stigning på 2 pct. eller en halv million flere end i 2023. De danske overnatninger var med 6 mio. på niveau med 2023, mens de tyske overnatninger steg med 4 pct. og fortsatte stigningen fra tidligere år. Derimod faldt overnatninger fra Sverige og Norge med hhv. 18 pct. og 33 pct. Der var fremgang i overnatninger for alle regioner, og Region Syddanmark var med 8,5 mio. overnatninger den region med flest feriehusovernatninger i 2024. Regionen oplevede en stigning på 163.000 overnatninger svarende til 2 pct. flere end i 2023. Den største relative stigning var i Region Hovedstaden, hvor 142.000 flere overnatninger svarer til en fremgang på 10 pct. Overnatningerne i Region Midtjylland steg med 101.000, mens de i Region Nordjylland steg med 90.000 og med 43.000 i Region Sjælland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, 20 mio. hotelovernatninger i 2024, På danske hoteller med mindst 40 sengepladser var der i 2024 i alt 20 mio. overnatninger - en stigning på 818.000 eller 4 pct. flere overnatninger end i 2023., Det var især Region Hovedstaden, der bidrog til stigningen, med 663.000 flere overnatninger i 2024 end i 2023. Dette dækker over et fald i danske overnatninger på 180.000 og en stigning i udenlandske på 842.000. I både Region Midtjylland og Region Syddanmark var der en lille fremgang i antallet af hotelovernatninger, og fælles for begge regioner er, at der var stigning både i danske og udenlandske overnatninger. Overnatningerne i Region Nordjylland og Region Sjælland faldt begge en smule. Hotellernes samlede andel var uændret på 30 pct. af de samlede overnatninger i Danmark i 2024. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist, Flere overnatninger på mindre hoteller - færre på de mindre campingpladser, Samlet havde de mindre hoteller og campingpladser næsten 1,1 mio. overnatninger i 2024 - en stigning på 1 pct. i forhold til 2023. Stigningen dækker over en stigning for de mindre hoteller på 31.000 svarende til 4 pct. flere overnatninger og et fald for de mindre campingpladser på 21.000 svarende til 8 pct. færre overnatninger i 2024 end i 2023. Andelen af udenlandske overnatninger på mindre overnatningssteder steg fra 33 pct. i 2023 til 35 pct. i 2024, hvilket dækker over, at de på mindre hoteller steg fra 31 pct. i 2023 til 32 pct. i 2024 og på mindre campingpladser steg fra 39 pct. i 2023 til 47 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/turist4, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. april 2025 - Nr. 122, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2026, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Nanna Nonboe-Nygaard, , , tlf. 20 56 39 57, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51013

    Nyt

    NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 23 mia. kr.

    Kommuner og regioners regnskaber 2024

    Kommuner og regioners regnskaber 2024, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 425 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 23 mia. kr. svarende til 6 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 58 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Dette område omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 78 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 65 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg stiger mest i 2024, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, fyldte stadig mest under de , sociale opgaver og beskæftigelse, med udgifter for 56 mia. kr. Den største procentvise stigning under de sociale opgaver var igen , Seniorpension, førtidspension og personlige tillæg, , som oplevede en stigning på 4 mia. kr. svarende til 10 pct. Udgifterne til førtidspension udgjorde her 35 mia. kr. i 2024. Det er en stigning på 3 mia. kr. i forhold til 2023, svarende til 9 pct. Udviklingen ligger i forlængelse af den tendens, der har været de senere år, hvor udgifterne til førtidspension gradvist er steget år for år. Dette skal også ses i lyset af et stigende antal førtidspensionister. Siden 2022 er førtidspension steget med 6 mia. kr. - en stigning på 20 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Stigning i regionernes driftsudgifter - især til somatiske sygehuse, Regionerne havde i 2024 nettodriftsudgifter for 142 mia. kr., hvilket er en stigning på 7 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2023. Dette er den største stigning siden kommunalreformen blev indført i 2007. Sundhedsområdet tegner sig fortsat for langt størstedelen af udgifterne. Størstedelen af sundhedsudgifterne gik til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse. Udgifterne til somatiske sygehuse steg i 2024 med 5 mia. kr., svarende til 6 pct. Udgifterne til de psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGR31, Nyt fra Danmarks Statistik, 24. april 2025 - Nr. 115, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. april 2026, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51033

    Nyt

    NYT: Kvinder i Danmark fik generelt lidt flere børn i 2021

    Fertilitet 2021

    Fertilitet 2021, Den samlede fertilitetskvotient (15-49 år) steg i 2021 til 1.724 pr. 1.000 kvinder. Det er en stigning efter en fireårig periode (2017-2020) med faldende fertilitet i befolkningen. Fertilitetskvotienten i 2021 var på niveau med situationen i 2018, hvor den samlede fertilitet var 1.730 pr. 1.000 kvinder. Fertilitetskvotienterne opgøres også fordelt på alder, og heraf fremgår det, at de største fertilitetsstigninger var at finde blandt de 30-34-årige, hvor den steg fra 130,6 i 2020 til 135,6 pr. 1.000 kvinder i 2021, og blandt de 35-39-årige, hvor den tilsvarende steg fra 68,5 til 73,3 pr. 1.000 kvinder. Samme aldersfordelte beregning viste også, at fertilitetskvotienten i aldersgruppen 20-24 år faldt for femte år i træk., Kilde:, www.statistikbanken.dk/fod407, Gennemsnitsalderen for de fødende kvinder steg 0,2 år, Gennemsnitsalderen steg o,2 år for både de førstegangsfødende kvinder og for samtlige fødende kvinder fra 2020 til 2021. I 2020 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder 29,6 år og i 2021 29,8 år, mens gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder tilsvarende steg fra 31,2 til 31,4 år. For fædrene var gennemsnitsalderen derimod uændret: 31,5 år for førstegangsfædre og 33,5 år for fædre til alle nyfødte., Gennemsnitsalder for mødre og fædre,  , 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021,  , gennemsnitsalder, Førstegangsfødende kvinder, 29,1, 29,2, 29,3, 29,5, 29,6, 29,8, Samtlige fødende kvinder, 30,8, 30,8, 31,0, 31,0, 31,2, 31,4, Førstegangsfædre, 31,2, 31,2, 31,3, 31,5, 31,5, 31,5, Fædre til nyfødte, 33,4, 33,3, 33,4, 33,5, 33,5, 33,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, Størst stigning i antallet af nyfødte, der blev født som moderens tredje barn, I 2021 blev der født 63.473 børn, hvilket var 4,2 pct. flere end i 2020. Heraf var der 9,6 pct. flere nyfødte, som var moderens tredje barn end i 2020. Tilsvarende var 5,8 pct. og 6,6 pct. flere af de nyfødte hhv. moderens andet og fjerde barn. Der blev kun født 1,3 pct. flere i 2021 end i 2020, som var moderens førstefødte. Af de 2.536 flere nyfødte i 2021 end i 2020, udgjorde børn, der blev født som moderens andet og tredje barn, 82 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. februar 2022 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra det Centrale Personregister (CPR) om levendefødte og befolkning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/36311

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation