Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1861 - 1870 af 2371

    Videregående uddannelse: Høj karakter kan betyde mere end højt niveau

    Gymnasieelever, der har matematik på A-niveau, får i højere grad end deres studiekammerater en lang videregående uddannelse. Men tallene viser også, at studenter med en høj karakter på C-niveau i lige så høj grad – eller hyppigere – gennemfører en lang videregående uddannelse end studenter med en lav eller mellemkarakter på B- eller A-niveau., 15. april 2015 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2014 havde 48 pct. af studenterne, som sprang ud i somrene 2000 til 2003 med A-niveau i matematik på deres eksamensbeviser, fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende var det kun 30 pct. af dem med B-niveau og 33 pct. af dem med C-niveau, der havde taget en lang videregående uddannelse. , Så hvis ambitionen er, at flere studenter skal tage en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, ser det ud til, at matematik på A-niveau er vejen frem – men det kræver, at karakteren følger med. For hvis karakteren ryger ned, i takt med at det faglige niveau stiger, kan det ligefrem give ringere chancer for videregående uddannelse, viser en analyse, som Danmarks Statistik har lavet til webmagasinet Bag Tallene. , Fakta, Matematikkarakteren, der tages udgangspunkt i, er gennemsnittet af karaktererne i mundtlig eksamen, skriftlig eksamen, mundtlig årskarakter og skriftlig årskarakter i 3. g for de årgange der blev studenter i 2000, 2001, 2002 og 2003. , I disse fire år blev 43.329 personer studenter med enten A-, B- eller C-niveau i matematik. 27.990 fik et A-niveau, 12.426 fik et B-niveau og 2.913 fik et C-niveau. , Lang videregående uddannelse dækker også forskeruddannelser. , Karakterintervallerne er opdelt i tre grupper: , • Karakterer under 7 , • Karakterer fra 7 til 9,9 , • Karakterer fra 10 og derover , Dokumentation – her kan du se alle tallene , Uddannelse fordelt på niveau i matematik, Uddannelse fordelt på niveau og karakterer i matematik, Karakteren spiller ind , Dykker vi længere ned i tallene og ser på karaktergennemsnittet også, kan vi se, at 51 pct. af de elever, der har en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en lang videregående uddannelse. Tilsvarende er det lykkedes for 60 pct. af de dygtigste til matematik på B-niveau og 77 pct. af de dygtigste på A-niveau. , Men sammenligner vi dem, der har fået de højeste karakterer på C-niveau med dem, der har fået mellemkaraktererne på de fagligt sværere A- og B-niveauer, viser det sig, at det ikke nødvendigvis er en fordel at gå op i niveau, for af dem på B-niveau, der har fået en karakter på 7 og op til 10, er det 38 pct., der har gennemført en lang videregående uddannelse, mens det er 50 pct. af A-niveau studenterne med mellemkarakter. , Af studenterne på B-niveau med en karakter under 7 har 17 pct. fået en lang videregående uddannelse, mens det gælder 21 pct. af dem med lavest karakterer på A-niveau. På C-niveau er det 16 pct. , Så selv om andelen af studenter, der efter gymnasiet gennemfører en lang videregående uddannelse, er størst blandt dem med A-niveau i matematik, gør niveauet det ikke alene, karakteren spiller også ind. I hvert fald viser tallene, at studenterne med høje karakterer på C-niveau klarer sig mindst lige så godt og eller bedre, end de studenter, der havde højere niveau, men lavere karakter. Denne analyse siger dog ikke noget om, inden for hvilke fag, eleverne har fået en lang videregående uddannelse, eller hvor mange der har startet en lang videregående uddannelse og så faldet fra igen undervejs. , Figur: Andelen af studenter der har fået lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik, Samme tendens når flere videregående uddannelser inddrages, Hvis vi justerer lidt på målet og ser på andelen af studenter fra de samme årgange, der har fået en mellemlang uddannelse, en bachelor eller en lang videregående uddannelse, er det samme tendens, der tegner sig. Studenter med matematik på A-niveau på deres eksamensbevis har i højere grad end deres medstuderende med matematik på B- eller C-niveau fået en uddannelse på et af de tre niveauer. Det gælder 80 pct. af dem, der blev studenter med matematik på A-niveau, 72 pct. af studenterne med B-niveau og 74 pct. af studenterne med matematik på C-niveau. , Også her gælder det, at det spiller ind, hvilken karakter der står på eksamensbeviset. 87 pct. med en karakter på 10 eller derover på C-niveau har fået en af de tre uddannelser, mens det på B-niveau gælder 91 pct. af dem med de højeste karakterer. Men for studenterne med mellemkarakter på B-niveau falder andelen til 79 pct., og for dem, der fik de laveste karakterer på B-niveau, faldt andelen yderligere til 61 pct. , For dem med A-niveau og de højeste karakterer er andelen 94 pct., mens den falder til 84 pct. hos dem med mellemkarakterer og 62 pct. for dem med laveste karakterer. Altså er det kun dem, der har de højeste karakterer på A- og B-niveau, der er større chance for at få en af de tre uddannelser, end der er blandt de dygtigste til matematik på C-niveau. , Figur: Andelen af studenter der har fået bachelor, mellemlang- eller lang videregående uddannelse fordelt på karakterer og niveau i matematik , Næsten lige mange får en uddannelse , Hvis vi til slut zoomer helt ud og ser på, hvor stor en andel af studenterne, der har fået en eller anden form for erhvervskompetencegivende uddannelse uanset længden af uddannelsen, viser det sig, at der stort set ingen forskel er på, om eleverne har haft matematik på A-, B- eller C-niveau. 90 pct. af A-niveau eleverne har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse, mens det er 88 pct. af B-niveau’erne og 89 pct. af C-niveau’erne. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-04-15-Matematik

    Bag tallene

    Rekordvækst i den danske computerspilbranche: Omsatte for 1,7 mia. kr. i 2020

    Den danske computerspilbranche har rekordhøj omsætning, flere virksomheder og flere beskæftigede på trods af COVID-19, viser tal fra Danmarks Statistik. Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger både i Danmark og i udlandet., 20. maj 2021 kl. 12:00 , Af , Presse, Det går godt i den danske computerspilbranche. , Omsætningen i branchen , udgivelse af computerspil, er fordoblet fra 2019 til 2020 og har nået et rekordhøjt niveau på 1,7 mia. kr. i 2020. Samtidig er der både flere beskæftigede og flere firmaer, der laver danske computerspil. Det viser tal fra Danmarks Statistik., ”Efter en periode med fald efter finanskrisen har der været fremgang i branchen, og især de seneste år har der været en stor vækst i omsætningen. Væksten fra 2019 til 2020 var rekordhøj med lidt over 100 procent,” siger Lina Maria Pedersen, som er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Kilde: www.statistikbanken.dk/FIKS44 , ”Udviklingen inden for branchen lægger sig i en større trend med softwarevirksomheder generelt, der har haft stor fremgang de senere år. Særligt i 2020, hvor flere brancher har været markant påvirket af COVID-19, har softwarebranchen klaret sig godt med en samlet omsætning på ca. 14 mia. kr. i 2020, hvilket er en stigning fra lidt over 12 mia. i 2019,” siger Lina Maria Pedersen. , Branchen , udgivelse af software, omfatter både , udgivelse af computerspil, , men også anden software som fx applikationer og operativsystemer. Branchen har stigende interesse fra både danske og udenlandske kunder, hvor de udenlandske kunder stod for 64 pct. af branchens samlede salg i starten af 2021. , Læs mere om udviklingen i softwarebranchen generelt her, . , Flere virksomheder , Udviklingen i omsætningen som beskrevet herover er baseret på en konjunkturstatistik, hvorimod de resterende tal i artiklen er strukturstatistik. Se mere om forskellen mellem konjunkturstatistik og strukturstatistik i faktaboksen herunder. , Fakta: Hvad er struktur – og konjunkturstatistik? , Konjunkturstatistikker: Hurtige indikatorer, der beskriver den aktuelle udvikling i økonomien. Udkommer typisk måneds- eller kvartalsvist og med lavere detaljeringsgrad., Strukturstatistikker: Statistikker, som beskriver samfundets strukturelle udvikling. Udkommer typisk årligt og med højere detaljeringsgrad., Der er kommet flere virksomheder til under branchekoden , udgivelse af computerspil, . I 2011 var der således blot 32 virksomheder, der beskæftigede sig med udgivelse af computerspil, mens det samme var tilfældet for 117 virksomheder i 2019. , ”Antallet af virksomheder i computerspilbranchen har været støt stigende fra 2011-2019, dog med et lille fald fra 2018-19. Det er altså ikke kun få virksomheder, der har taget del i udviklingen,” siger Asbjørn Hviid Mikkelsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: Særkørsel på baggrund af generel firmastatistik, Danmarks Statistik., Flere beskæftigede, Ud over væksten i omsætningen og væksten i antallet af virksomheder, så er der også en stigende tendens i antallet af beskæftigede. Mens der i 2011 var 153 fuldtidsbeskæftigede inden for branchen , udgivelse af computerspil, , var antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2019 vokset til 482. , Kilde: www.statistikbanken.dk/ERHV1., Populariteten af digitale spil er fortsat stigende, Udviklingen skriver sig ind i en tendens, hvor forbruget af digitale spil stiger. , ”Vi spiller både mere computer eller konsol, men også apps på mobil eller tablets, som især er populære hos kvinder,” fortæller Agnes Tassy, der er chefkonsulent i Danmarks Statistik. Det stigende forbrug af spil observeres ikke blot i Danmark, men også i andre EU-lande: , ”I Danmark gik andelen af befolkningen, der har spillet spil eller computergames i løbet af seneste tre måneder, fra 42 pct. i 2018 til 47 pct. i 2020. I de andre nordiske lande og Holland har stigningen været endnu mere markant. Vi tør derfor godt sige, at efterspørgslen på spil stiger både i indenfor og uden for Danmarks grænser,” siger Agnes Tassy. , Anm: Figuren viser andelen, der har spillet spil på computer, mobil, tabel eller konsol inden for de seneste tre måneder. , Kilde: It-anvendelse i befolkningen, DST og Eurostat, Data til denne artikel er leveret af personer fra flere forskelige statistikområder. Har du spørgsmål til omsætningen i branchen, kan du kontakte Lina Maria Pedersen på lip@dst.dk, og har du spørgsmål til antallet af virksomheder, kan du kontakte Asbjørn Hviid Mikkelsen på ahm@dst.dk , Har du spørgsmål til beskæftigelsestallene, kan du kontakte Pernille Stender på psd@dst.dk, og har du spørgsmål til tallene om forbrug af digitale spil, kan du kontakte Agnes Tassy på ata@dst.dk. 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-05-20-Rekordvaekst-i-den-danske-computerspilbranche

    Bag tallene

    Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie

    Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 pct. af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet., 23. juni 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Om lidt går mange på sommerferie, men det er ikke lig med at rejse for alle. I Danmarks Statistiks levevilkårsundersøgelse svarede hver sjette danske husstand i 2022, at de ikke har råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet., ”I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,” siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem., I 2021 var det 15,2 pct. af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 pct. af husstandene i 2021 til 13,0 pct. i 2022. For både enlige med børn og par med børn er andelen af husstande, der ikke har råd til ferie, faldet fra 2021 til 2022., Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC20, og , www.statistikbanken.dk/SILC10, I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år. Ser vi udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie. Det var det samme billede som i 2021, men især arbejdsløse har oplevet en stigning fra 33,1 pct. i 2021 til 36,1 pct. i 2022., Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU, I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie., ”EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 pct. placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,” siger Daniel F. Gustafsson., Rumænien er det land, hvor den højeste andel af befolkningen må blive hjemme i ferien. Her vurderer 62,5 pct. af befolkningen, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet. Det er en del højere end næste land på listen, Grækenland, hvor 48,8 pct. af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie., Luxembourg og Sverige er med henholdsvis 7,6 pct. og 10,2 pct. de lande i EU, hvor den laveste andel af befolkningen ikke har råd til at forlade hjemmet på en uges ferie efter egen vurdering., Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og Eurostat , Flere har ikke råd til fornøjelse, Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. 7,3 pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse, hvilket er omtrent uændret i forhold til 2021. Samtidig har 3,4 pct. ikke råd til regelmæssigt at mødes med venner eller familie efter eget udsagn., ”Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo” forklarer Daniel F. Gustafsson, og fortsætter:, ”I Levevilkårsundersøgelsen spørger vi også, om pengene slår til, og her svarede 10,3 pct. af danskerne, at det var svært eller meget svært, hvor det i 2021 var 8,1 pct.” , Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn, Anm.: Økonomiske afsavn er målt ud fra respondentens egen vurdering, Kilde: , www.statistikbanken.dk/SILC10, og , www.statistikbanken.dk/SILC30, Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed, På spørgsmålet om ikke at have råd til en uges ferie væk fra hjemmet er der en standardfejl på 0,5 pct., Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-06-23-hver-sjette-husstand-har-ikke-raad-til-ferie

    Bag tallene

    Sylten flytter til Sjælland

    Er smagen af sylte og duften af blodpølse lig med jul for dig? Så er der stor sandsynlighed for, du bor i Region Sjælland. Det traditionelle julelækkeri sylte falder i popularitet i Midtjylland og er rykket over både Lillebælt og Storebælt., 23. november 2016 kl. 9:00 , Af , Marie Hohnen, Står der julesylte med god Dijonsennep på julefrokostbordet hjemme hos dig? Syltetraditionen er for mange danskere en vigtig del af julen. Sylteforbruget målt i kr. ligger i en gennemsnitlig sjællandsk husstand i december på 23 kr. Det er mere end ti gange så meget som sjællandske familier bruger på sylte resten af året. Sidste års forbrugsundersøgelse viste, at folk fra Midtjylland havde det højeste forbrug af sylte på ca. 17 kr. i december, men det er i år næsten halveret. I hele Danmark ligger forbruget på 9 kr. i december og det er næsten fem gange højere end i årets andre måneder., Sylteforbrug i Danmark, Gennemsnit pr. husstand*. 2015, December, Resten af året , Hele Danmark, 9 kr., 2 kr., Sjælland, 23 kr., 2 kr. , Hovedstaden, 4 kr., 1 kr., Midtjylland, 10 kr., 1 kr., Syddanmark, 7 kr., 1 kr., Nordjylland, 3 kr., 3 kr., *Resultaterne kan være forbundet med stor usikkerhed og skal tages med forbehold.,  , Køberisengrød er nationalspise i Nordjylland, En af julens store spændingsfaktorer er for mange jagten efter mandlen i risengrøden eller risalamanden. Grød hører til de flestes juleborde – og forbruget af købeudgaverne af risengrød og risalamande er næsten syv gange højere i december end i resten af året. I Nordjylland er købeudgaverne så populære, at forbruget er mere end dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december. Omvendt bruger Nordjyderne i december kun 15 kr. på køberis i forhold til landsgennemsnittet, som ligger på 20 kr. I Hovedstaden er forbruget af køberis dobbelt så højt som landsgennemsnittet i december, hvilket måske kan skyldes, at folk i Hovedstaden i højere grad selv laver risengrød., Blodpølsen julehitter på Sjælland, Blodpølsen er ligesom sylten et julehit i Region Sjælland, hvor familierne i gennemsnit bruger ni gange så meget på specialiteten i december i forhold til resten af året. Forbruget er desuden næsten fem gange højere end landsgennemsnittet i december. I Syddanmark bruger man lidt over landsgennemsnittet i december, mens familier i både Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland bruger lidt under i december., Alle køber and, flæskesteg og bøffer, Overordnet set er forbruget af de danske julemiddagstraditioner mere ligeligt fordelt på regionerne. Forbruget af både and, gås og flæskesteg stiger i hele landet i december. Forbruget af flæskesteg mere end fordobles i december i forhold til resten af årets måneder. Juleretten er mest populær i Hovedstaden, hvor man bruger næsten dobbelt så meget som landsgennemsnittet på steg og potentielt sprøde svær. Der bliver også hevet flere ænder og gæs ned fra hylderne i december. De ferske ænder hitter i hovedstadsområdet, mens de frosne ænder vælges i Nord- og Midtjylland. , Oksefileter og entrecote er som noget som noget nyt blevet en del af julebordet. Forbruget næsten fordobles i hele landet - men med det højeste forbrug i Region Sjælland på 49 kr. og det laveste forbrug i Region Syddanmark, som er otte en halv gange lavere end landsgennemsnittet i december., Slik og bayerske pølser ryger i kurven i Syddanmark, I Region Syddanmark bruger husstandene 53 kr. på bayerske, røgede, cocktail- og medisterpølser i december. Til sammenligning bruger de resten af året fra januar til november 40 kr. om måneden på pølserne. Landsgennemsnittet er 30 kr. i december, og samtlige af de andre regioner ligger herunder. Slikforbruget stiger generelt i julemåneden – men familierne i Region Syddanmark er de største slikmunde, og her fordobles slikforbruget i december. Til sammenligning stiger landsgennemsnittet med 34 pct. i december., Alle køber mere kaffe og mere alkohol, I samtlige regioner stiger forbruget af kaffe i december med 33 pct. Størst er stigningen i Nordjylland, hvor forbruget går fra 71 kr. resten af året til 141 kr. i december. I samtlige regioner er det også en del af juletraditionerne at øge alkoholforbruget. Snapseforbruget stiger i hele landet fra 12 kr. resten af året til 17. kr. i december. Også her tager region Sjælland dog prisen – med et snapseforbrug på 46 kr. i december måned., Fakta om Forbrugsundersøgelsen, Tallene i forbrugsundersøgelsen 2015 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den. 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand.  , En husstand består af 2,1 personer, der i gennemsnit er fordelt på 1,7 voksne og 0,4 børn. Forbrugsundersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor. På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2016/2016-11-23-sylten-flytter-til-sjaelland

    Bag tallene

    Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

    I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

    Bag tallene

    Ny metode giver lavere tal for arbejdsløsheden

    Tallet for arbejdsløsheden falder, men antallet af arbejdsløse danskere er det samme. Forvirret? Danmarks Statistik indfører en ny og bedre måde at opgøre ledigheden på., 27. februar 2008 kl. 0:00 ,  , Fra og med torsdag 28. februar kommer arbejdsløsheden ifølge Danmarks Statistik til at falde med i gennemsnit  14-15.000 fuldtidsledige. Men ude i det danske samfund vil der være lige så mange mennesker uden job, som der plejer at være. ,  , Forklaring? Efter et grundigt forarbejde introducerer Danmarks Statistik en ny og forbedret måde at opgøre ledigheden på. Blandt andet indføres nogle mere præcise opgørelser over ledige på kontanthjælp, og samtidig fjernes personer på feriedagpenge fra statistikken. Begge dele medvirker til at statistikkens samlede ledighedstal generelt bliver lavere. ,  , De to ændringer påvirker det samlede arbejdsløshedstal nogenlunde lige meget. ,  , - Mange af de personer, som modtager feriedagpenge, kan man kun vanskeligt kalde ledige. Det er jo typisk nyuddannede, som holder ferie på feriedagpenge, fordi de ikke har optjent feriepenge hos deres nye arbejdsgiver. Desuden skal man slet ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet, når man holder ferie, siger specialkonsulent Mikkel Zimmermann fra Danmarks Statistiks arbejdsmarkedskontor. ,  , Koordinerede ændringer, I princippet kunne feriedagpengemodtagerne allerede tidligere være trukket ud af statistikken, men hos Danmarks Statistik har man valgt at vente til det kunne koordineres med en række andre ændringer af ledighedsstatistikken. Det sker for at undgå for mange brud i statistikken, ,  , - Vores ledighedsstatistik er blevet lavet efter de samme retningslinier siden 1979. Men siden da har der været en udvikling både i lovgivningen og på arbejdsmarkedet. Det har medført, at statistikken ikke længere giver et helt præcist billede af arbejdsløsheden, siger Mikkel Zimmermann., Forskel mellem gammel og ny metode: Niveauet for ledigheden falder:, Bedre overblik  , På grund af de mange og skiftende former for aktivering har det været vanskeligt at sikre, at de samme personer ikke optrådte to forskellige steder i statistikken på samme tid. En aktiveret kontanthjælpsmodtager kunne fx godt samtidig være registreret som ledig, hvilket gjorde det svært at få et klart overblik over det samlede tal for ledige og aktiverede. , I den nye statistik bliver den tid, folk er aktiveret, i stedet trukket helt ud af det generelle ledighedstal. Ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er aktiveret på fuld tid, kommer fx for første gang til at indgå med det helt korrekte antal timer. , - Vores centrale ledighedsbegreb bliver mere klart defineret, end det nogen sinde har været. Samtidig får vi delt de forskellige kategorier af aktiverede ud på nogle klart definerede grupper, hvor der ikke er overlap. Disse grupper vil man så efter behov kunne lægge oven i ledigheden og dermed få et godt billede af det totale antal ledige og aktiverede. Det har ikke været muligt tidligere, siger Mikkel Zimmermann. ,  , Ny opdeling lettere at forstå, Rent teknisk går man desuden fra et forsikringsbaseret ledighedsbegreb til et ydelsesbaseret. Indtil nu har de arbejdsløse været optalt i to store klumper, nemlig dem, der var medlem af en a-kasse, og dem, der ikke var. Den opdeling har ikke altid været lige gennemskuelig, fordi ca. 4000 af a-kassemedlemmerne ikke modtager dagpenge, men kontanthjælp. , Fremover kommer opdelingen til at gå på, om folk modtager arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp. Det får ikke nogen betydning for det samlede ledighedstal, men den nye gruppe af ledige på kontanthjælp vil være ca. 4000 større end den gamle gruppe af ikke-forsikrede. Gruppen af ledige på dagpenge vil tilsvarende være ca. 4000 mindre end den gamle gruppe af a-kasseforsikrede. , - Den nye opdeling er mere intuitiv og forhåbentlig lettere at forstå, siger Mikkel Zimmermann. , Hvis man vil se på udviklingen i ledigheden over tid, kan det det nye ledighedstal selvsagt ikke sammenlignes med det gamle. Derfor har Danmarks Statistik regnet baglæns efter den nye metode, og i statistikbanken vil man fra onsdag 27. februar kunne finde ledighedstal tilbage til år 2000, udregnet på den nye måde. , Ændrer ikke EU-sammenligninger,  , Det nye, lavere tal for den danske arbejdsløshed kommer ikke til at betyde noget, når vi skal sammenligne os selv med andre EU-lande. Her bruger EU's statistikkontor - Eurostat - nemlig i forvejen et andet ledighedstal, der stammer fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse. , Arbejdskraftundersøgelsen er en stor stikprøveundersøgelse, som laves efter ensartede retningslinier i alle EU-landene, og måden at opgøre ledighed på er ikke den samme som i det månedlige danske ledighedstal. Fx bliver studerende, der gerne vil have et job, regnet med i de ledige, selv om de hverken er tilmeldt arbejdsformidlingen eller modtager understøttelse. , Fordi undersøgelsen laves på samme måde i alle lande, giver den imidlertid det bedste billede, hvis formålet er at sammenligne forskellen i arbejdsløshed mellem de enkelte EU-lande. , Læs notat med uddybende information om den nye måde at beregne ledighed på her, . , Tabel med: Fuldtidsledige opgjort efter ny og gammel metode. Sæsonkorrigerede,  , Se statistikbankens tabeller over tidligere års ledighed, udregnet efter den nye metode, her. , www.statistikbanken.dk/aus01, www.statistikbanekn.dk/aus02, Tabellerne offentliggøres den 28. februar 2008 , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-27-Ny-metode-giver-lavere-tal-for-ledigheden

    Bag tallene

    Ældre med lang uddannelse bliver længst på arbejdsmarkedet

    Uddannelsesniveauet har betydning for, hvornår man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, viser temapublikationen De ældre og arbejdsmarkedet fra Danmarks Statistik. Lavt uddannede trækker sig tilbage væsentligt tidligere end højt uddannede., 16. januar 2004 kl. 0:00 ,  , Uddannelse ser ud til at være nøglen til et aktivt arbejdsliv, efter man er fyldt 60 år. Folk med lange uddannelser har ofte de bedst lønnede og mindst fysisk nedslidende job, og det afspejler sig i statistikken. 60-66-årige med en lang videregående uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 52 - det vil sige, at 52 pct. af gruppen er i arbejde. Det er tre gange mere end deres jævnaldrende, der kun har en grundskoleuddannelse. Og forskellen er stigende med alderen. Gruppen af 67-74-årige med en lang uddannelse har en beskæftigelsesfrekvens på 19 - mens kun 4 pct. af deres jævnaldrende med en uddannelse på grundskoleniveau er i beskæftigelse. , Tallene stammer fra temapublikationen , De ældre og arbejdsmarkedet, , der er lavet på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen, som gennemføres i alle EU-lande og ansøgerlande.  Det er første gang, der offentliggøres tal om de 67-74-årige, der kun har været en del af arbejdskraftundersøgelsen siden 2001. , Attraktivt arbejde får de ældre til at fortsætte, Når man ser på, hvilken arbejdsfunktion ældre i beskæftigelse har, tegner der sig et billede af, at et attraktivt job kan udskyde tilbagetrækningen. Andelen af 60-66-årige og især 67-74-årige, der udfører ledelse på højeste plan og arbejde på højeste niveau, er væsentligt højere, end den er blandt de yngre beskæftigede. 25 pct. af de beskæftigede mellem 30 og 54 år udfører ledelse på øverste plan og arbejde på højeste niveau, mens 34 pct. af de 67-74-årige falder ind under de to kategorier. , Selvstændige har også en tendens til at blive på arbejdsmarkedet længere end lønmodtagere. Kun en tiendedel af de beskæftigede mellem 30 og 54 år er selvstændige, mens der er tale om en fjerdel af de 60-66-årige og næsten halvdelen af de 67-74-årige. Det kan betyde, at selvstændige har mindre lyst til at holde op med at arbejde, men det kan også skyldes at selvstændige ikke har optjent rettigheder til tilbagetrækningsordninger og pensioner i samme omfang som lønmodtagere., Kønsforskelle stiger med alderen , Mænd over 60 år har størst sandsynlighed for at være i arbejde, hvis de er gift. Gifte mænd, har de højeste beskæftigelsesfrekvenser, mens det for kvindernes vedkommende er lige omvendt. Her har de ugifte kvinder mellem 55 og 66 år de højeste beskæftigelsesfrekvenser for aldersgruppen. Faktisk er 41 pct. af ugifte kvinder mellem 60 og 66 år i arbejde, og det er en højere beskæftigelsesfrekvens end de jævnaldrende mænds - uanset om mændene er gift eller ej., Samlet set stiger forskellen mellem mænd og kvinders beskæftigelsesfrekvens med alderen. For de 30-54-årige er forskellen lille - 88 pct. af alle mænd og 81 pct. af alle kvinder er beskæftigede. Beskæftigelsesfrekvensen falder med alderen for begge køn, men faldet er størst for kvinderne. For de 60-66-årige er andelen af mænd i beskæftigelse dobbelt så høj som kvinders andel, og de 67-74-årige mænd har en beskæftigelsesfrekvens, der er næsten tre gange højere end de jævnaldrende kvinders. , Selvom beskæftigelsesfrekvensen daler kraftigt med alderen, opfylder Danmark allerede nu EU's målsætning om, at halvdelen af de 55-64-årige i EU skal være i arbejde i 2010. Målsætningen skal ses i lyset af, at de ældre i alle landene vil komme til at udgøre en større del af befolkningen i de kommende år. Det vil sætte de offentlige pensionssystemer og andre velfærdsordninger under pres, hvis ikke de ældre i højere grad udskyder deres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. , I Danmark er 57,3 pct. af de 55-64-årige i arbejde. Det tal overgås blandt EU-landene kun af Sverige. For alle de 15 EU-lande er beskæftigelsesfrekvensen for 55-64-årige 39,8. De tre store lande Italien, Tyskland og Frankrig har lave beskæftigelsesfrekvenser for borgere over 55 år og trækker EU-gennemsnittet ned. Udover Danmark og Sverige opfylder Storbritannien og Portugal målsætningen, mens de tre EFTA-lande Island, Norge og Schweiz også opfylder målet. , Vil du vide mere? , Ring til Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 34 78 eller send en e-post til , tmn@dst.dk, De ældre og arbejdsmarkedet, koster 72 kr. og kan bestilles på tlf. 39 17 30 20 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-16-Aeldre-paa-arbmark

    Bag tallene

    Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

    Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender.   , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

    Bag tallene

    Ny forskning i lægemidler

    Hvor effektive er hormonpiller til at modvirke knogleskørhed? Eller hvor meget øger p-piller risikoen for kræft? Hidtil har man kun kunnet se, om medicin har succes eller fiasko, ved at måle på mindre grupper af befolkningen, men i en ny unik forskningsdatabase bliver det muligt at studere forbruget af lægemidler for hele den danske befolkning., 25. februar 2003 kl. 0:00 ,  , Databasen, der vil indeholde oplysninger om forbruget af lægemidler fra 1995 og frem til i dag, giver fx mulighed for at forske i lægemidlers bivirkninger. , Det er Lægemiddelstatistikregisteret skabt af Lægemiddelstyrelsen i 90-erne, som danner grundlaget for Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase. "Formålet var, at man både ville sikre et bedre beslutningsgrundlag for de centrale sundhedsmyndigheder, overvåge danskernes forbrug af lægemidler og samtidig fremme en mere rationel anvendelse af lægemidlerne," siger Annemette Anker Nielsen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen. , -Et kolossalt potentiale-, Den nye mulighed kalder overlæge dr.med. Øjvind Lidegaard fra Herlev Amtssygehus for "et kolossalt forskningsmæssigt potentiale, der ikke findes noget andet sted i verden". Han er blandt de første forskere, der vil benytte den nye lægemiddeldatabase. , Øjvind Lidegaards projekt kortlægger sammenhængen mellem brugen af p-piller og hormoner på den ene side og risikoen for kredsløbssygdom og kræft på den anden side. -Målet er at se, om der er forskel på de forskellige præparattyper, hvad angår risikoen for sygdomme i kredsløb og kvinders kræftsygdomme,- siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kunne bare ikke i sig selv fortælle, om pillerne rent faktisk hjalp eller var til skade - kun at pillerne blev solgt. Men i fx Øjvind Lidegaards projekt sammenkædes oplysningerne fra Lægemiddelstatistikregisteret med registeret over sygdomme i befolkningen (Landspatientregisteret). Forskerne kan altså sammenstille hver danskers forbrug af piller med oplysningerne fra hospitalerne om, hvilke sygdomme samme personer har været indlagt med. , Sjældne bivirkninger, "Der markedsføres flere hundrede nye lægemidler hvert år, og de er alle testede for umiddelbare bivirkninger inden frigivelsen. Men det er nærmest umuligt at teste dem for sjældne alvorlige bivirkninger eller langsigtede gunstige virkninger på fx cancer eller blodpropper. Det kan den nye database om lægemidler til gengæld hjælpe os med at få klarhed over," siger han. , Ifølge Øjvind Lidegaard betyder den nye database om lægemiddelbrug, at forskningen bliver hurtigere og billigere: "Vores forskningsprojekt bliver gennemført på to år, hvilket for denne type studier er meget kort tid. Typisk har det taget fem år eller mere og kostet det tidobbelte," siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kan også kædes sammen med registre om økonomiske og sociale forhold. Er personerne fx rige eller fattige? Bor de alene eller lever de i parforhold? Er de på arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp? Eller er der fx særlig mange i en bestemt social gruppe, der køber en bestemt medicintype? , Ingen forsøgskaniner, Selv om målingerne følger hver eneste person i Danmark, er der hverken tale om forsøgskaniner eller krænkelse af privatlivets fred, ifølge Øjvind Lidegaard. , "Denne forskningsmetode går ikke ud over et eneste menneske i Danmark, men tilvejebringer til gengæld en viden, der er til glæde for hele befolkningen," siger Øjvind Lidegaard. Den nye database indebærer ikke nye forsøg, men er blot en ny og mere rationel måde at samle oplysninger på, som det hidtil har været meget mere besværligt at få samlet: , "Lægeverdenen har jo også hidtil undersøgt, om visse typer medicin i sjældne tilfælde kan give fx blodpropper, også efter medicinen er kommet på markedet. Det sker ved at få information fra de patienter, der har fået blodpropper, undersøge deres medicinforbrug og se, om det adskiller sig fra raske personers brug af samme medicin. Men det er langt dyrere og mere besværligt at få oplysninger ved spørgeskemaer eller interviews end på den nye måde," forklarer han. , Øjvind Lidegaard afviser også, at den nye forskning krænker privatlivets fred. -Vi får nemlig ingen cpr.-numre og kan derfor ikke identificere enkeltpersoner,- siger han. , Adgangen til data, Kontorchef Otto Andersen i Danmarks Statistik oplyser, at forskere kan få adgang til de nye data efter ansøgning til Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen og på de vilkår, der gælder for Danmarks Statistiks almindelige forskerordninger. Det er afgørende for en godkendelse af projektet, at dette er samfundsmæssigt relevant og naturligvis skal efterleve reglerne i lov om behandling af personoplysninger. , Forskernes første resultater fra den nye lægemiddelforskning kan forventes fra slutningen af 2004. Yderligere oplysninger om forskningsservice i Danmarks Statistik kan fås på , www.dst.dk/forskning, Denne artikel er offentliggjort 25. februar 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-02-25-Laegemidler

    Bag tallene

    Hjemmesiden har gjort statistik til hver mands eje

    Borgerne tjekker ind for at se de mest populære navne. Økonomer og journalister henter tal om arbejdsløshed eller betalingsbalance. Gymnasieelever og studerende surfer forbi for at få statistik til deres projektopgaver. Danmarks Statistiks hjemmeside kan levere det hele og mere til. 1. august 2006 fejrer hjemmesiden ti års jubilæum., 1. august 2006 kl. 0:00 ,  , Med 1,6 millioner besøg årligt er , www.dst.dk, i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Lægger man dertil besøgene i den tilknyttede statistikdatabase, kommer tallet op i omegnen af tre millioner besøg årligt. Men da Danmarks Statistik i 1996 for første gang præsenterede sig på internettet, var indhold og besøgstal anderledes beskedne. , Tidligt på internettet,   - Vi havde en hjemmeside, før det blev almindeligt for folk at bruge e-post. Men det var nærmest en slags udvidet, elektronisk visitkort. Der var kun nogle få tusind brugere, og man følte næsten, at man kendte hver enkelt, siger specialkonsulent Jesper Ellemose Jensen, som oprettede den allerførste hjemmeside. ,  I 1997 fik brugerne mulighed for at købe sig adgang til at læse Nyt fra Danmarks Statistik via hjemmesiden. Det viste sig, at mange af dem også gerne ville arbejde videre med tallene på deres egne computere. Det ønske fik de opfyldt i 1999, da det blev muligt at flytte indhold fra Danmarks Statistiks databanker ud på hjemmesiden. Dermed blev statistikbanken født, men det var dog stadig en service, man skulle betale for. ,   , Gratis statistik blev en revolution, I 2001 lykkedes det at gøre adgangen til både statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik gratis. Det skete samtidig med at brugen af internettet for alvor begyndte at tage fart, så besøgstallene på hjemmesiden steg voldsomt. Det blev samtidig indledningen til en offentligheds-revolution for Danmarks Statistik. Nu kunne alle borgere nemlig frit hente alle mulige former for statistiske oplysninger hjem og selv vælge, hvordan de ville sætte deres tabeller sammen. ,  , Det besværlige statistiksprog, At stille store mængder statistisk data gratis til rådighed gav en ny slags udfordringer. Statistikere kalder ofte tingene noget andet end folk i almindelighed gør. Oftest fordi de gerne vil være så teknisk præcise som muligt. Men det medfører undertiden, at brugere af hjemmesiden enten ikke kan finde det, de leder efter, eller bliver usikre på, om de tal, de finder, nu også er de helt rigtige. , - Et klassisk eksempel er, når folk har fået sat huslejen op og så ringer og beklager sig, fordi de ikke kan finde "huslejetallet" på hjemmesiden. De skal i stedet lede efter "forbrugerprisindekset", siger Jesper Ellemose Jensen. , Der bliver løbende arbejdet med at gøre det nemmere at finde og forstå tallene. Men vejledning vil der nok altid være brug for, og Danmarks Statistisk hjemmeside vrimler da også med telefonnumre til medarbejdere, som kan hjælpe brugerne videre. , Navne er et hit, Den daglige formidling af samfundsvigtige tal er selvsagt et hovedformål med hjemmesiden. Men rundt om i hjørnerne er der også blevet plads til mere populært stof. Største hit er , www.dst.dk/navne, , hvor man kan se, hvor mange der hedder det samme som én selv - eller hvilke navne, der har været populære gennem tiderne. Hvert år, når listen med de mest populære navne til nydøbte offentliggøres, får hjemmesiden så mange besøg, at computersystemerne er tæt på forstoppelse. ,  - Vores system går ikke ned længere, men vi bliver tvunget næsten i knæ. Det var jo ikke noget, vi havde regnet med, dengang vi dimensionerede systemet, siger Jesper Ellemose Jensen. ,  Andre populære steder på hjemmesiden er , www.dst.dk/prisberegner, , hvor man kan se, hvad pengene har været værd gennem tiden. Godt besøgt er også , www.dst.dk/biografer, , der viser antal solgte biografbilletter. , De tunge tal stadig det væsentligste, De mere professionelle brugere så som økonomer, journalister og børsfolk efterspørger især tunge tal om arbejdsløshed, betalingsbalance, udenrigshandel osv. Mange af dem er koblet på forskellige former for service, så de automatisk får besked, så snart der offentliggøres nye tal på deres område. Før i tiden stod børsmæglere og journalister fra de finansielle nyhedsbureauer klar i forhallen i Danmarks Statistik og ventede på, at dagens friske tal blev offentliggjort klokken 9.30. I dag sidder de i stedet foran deres computer og kan læse Nyt fra Danmarks Statistik i samme sekund, de udkommer. ,   , Gymnasieelever, studerende og forskere bruger også statistikbanken og hjemmesiden. Når gymnasieeleverne rundt om i landet er i gang med større projektopgaver, kan Jesper Ellemose Jensen og hans kolleger mærke det på, at elever i stort tal henvender sig for at få hjælp til at finde frem til statistik, de kan bruge. , Stor sikkerhed, I de centrale computere i Danmarks Statistik ligger store mængder af personfølsomme oplysninger gemt. Når man samtidig leverer en mængde oplysninger ud via hjemmesiden, stiller det store krav til sikkerheden. Men systemerne er skruet sammen på en uhyre sikker måde, og edb-folkene sover roligt om natten. , - Ligesom andre store hjemmesider udsættes vi for forsøg på hacking, men de kommer ikke igennem, siger Jesper Ellemose Jensen. , Big Brother bor ikke her, Allervigtigst for sikkerheden er det dog, at alle de følsomme oplysninger om borgerne er spredt ud på mange forskellige registre. Oplysninger om bopæl ligger ét sted, oplysninger løn et andet sted, oplysninger om kriminalitet et helt tredje osv. Ansatte har kun adgang til det register, de selv skal arbejde med. Selv for en ansat i Danmarks Statistik er det altså ikke muligt at stykke en fil sammen med alskens oplysninger om en enkelt borger. Og så er det selvsagt fuldstændig umuligt for en udefrakommende. , - Folk, der frygter at den slags kan ske, ser måske for mange amerikanske film, siger Jesper Ellemose Jensen. ,   , Fremtiden er elektronisk, Fra at være et visitkort i cyberspace er hjemmesiden på sin ti års fødselsdag godt på vej til at blive Danmarks Statistiks væsentligste ansigt mod verden. I løbet af få år vil al statistik være udgivet via internettet, og tal på papir bliver en sjældenhed. Nye teknologier vil åbne nye muligheder. Sidste år 2005 blev hjemmesiden fx udvidet med pda.dst.dk, som er en letvægtsudgave til mobiltelefon-surfere. Andre udviklinger inden for den elektroniske kommunikation vil måske stille helt nye krav til statistikkens udformning. Det kan kun fremtiden vise. ,    , Se Sveriges og Norges statistik-hjemmesider på, www.scb.se, og , www.ssb.no, . ,  , Denne artikel er offentliggjort 1. august 2006,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-01-Hjemmesiden-gjorde-statistik-til-hver-mands-eje

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation