Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1701 - 1710 af 1990

    NYT: Drastisk fald i indbrud i beboelser

    10. juli 2020, Antallet af anmeldte indbrud i beboelser har over en længere periode været faldende, men i årets 2. kvartal var antallet drastisk lavere end i samme kvartal de tidligere år. Der blev således anmeldt 2.826 indbrud i beboelser i 2. kvartal 2020, hvor antallet af anmeldelser i samme periode i 2019 var 4.947. Det svarer til et fald på 43 pct. Indbrud i beboelser dækker over , villa o.l., landejendom, lejlighed, og , værelse., Det lave antal hænger sandsynligvis sammen med, at det er blevet sværere for indbrudstyvene at begå indbrud, når mange i løbet af foråret har holdt sig hjemme efter nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19. Stigningen i 2018 kan formentlig forklares af indbrudsparagraffen (§ 276a), som trådte i kraft 1. januar samme år. Indførelsen af den nye paragraf betyder i praksis, at en række anmeldelser, der tidligere blev registeret som tyveri, nu registreres som indbrud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, Indbrud er faldet generelt, Det er ikke kun anmeldelser om indbrud i beboelser, der var lavt i årets andet kvartal i forhold til tidligere år. Det samme gjorde sig gældende for indbrud i forretning, virksomhed mv. samt i ubeboede bebyggelser. I 2. kvartal 2020 blev der anmeldt 2.318 indbrud i forretning, virksomhed mv. Dette er 28 pct. færre end i 2. kvartal 2019. For indbrud i ubeboede bebyggelser var der i samme periode sket et fald på 7 pct., Også langt færre taske- og lommetyverier, I årets 2. kvartal var der tilmed et stort fald i anmeldelser af lomme- og tasketyverier i forhold til tidligere år.  Man kan formode, at dette skyldes aflysninger af store arrangementer og de generelle retningslinjer om at holde afstand grundet COVID-19. I 2. kvartal af 2020 blev der anmeldt 2.017 lomme- og tasketyverier. I samme periode i 2019 var der 6.597 anmeldelser og antallet var på knap 14.o00 i 2013., Kilde: Tallene kan ikke genfindes i statistikbanken, men er en særkørsel på , www.statistikbanken.dk/straf10, ., Stigning i bedrageri, Antallet af anmeldelser vedrørende bedrageri var derimod på sit højeste niveau i årets 2. kvartal, hvor der blev registreret 13.005 anmeldelser. Det er en stigning på 35 pct. siden 2. kvartal 2019. Blandt anmeldelser for bedrageri i 2. kvartal 2020 findes de sager, hvor der mistænkes for svindel med hjælpepakker under Corona-krisen. Antallet af anmeldelser vedrørende bedrageri har generelt haft en hastigt stigende udvikling de seneste 6 år, særligt grundet flere anmeldelser om databedrageri. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf10, ., Kriminalitet (kvt.) 2. kvt. 2020, 10. juli 2020 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30052

    NYT: Rekordfå ejendomsforbrydelser

    16. oktober 2019, Det samlede antal anmeldte ejendomsforbrydelser, herunder bl.a. indbrud og tyveri, fortsætter med at falde og er på det hidtil laveste niveau, siden Danmarks Statistik begyndte at sæsonkorrigere statistikken i 1995. I årets tredje kvartal blev der anmeldt 71.702 ejendomsforbrydelser. Til sammenligning blev der anmeldt 118.094 ejendomsforbrydelser i tredje kvartal 2009. På ti år er antallet således faldet med 39,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Fald i anmeldte indbrud, Det faldende antal anmeldte ejendomsforbrydelser hænger sammen med, at antallet af anmeldte indbrud ligeledes er faldende. I årets tredje kvartal blev der anmeldt 11.838 indbrud, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette er laveste antal siden 1995. Sammenlignet med anmeldte indbrud i forrige kvartal er der sket et fald på 3,4 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Flest indbrud i beboelser, Ud af det samlede antal anmeldte indbrud omhandlede 52 pct. , indbrud i beboelser,, 25,5 pct. , indbrud i forretning, virksomhed mv., og 22,5 pct. , indbrud i ubeboede beboelser., I alle tre former for indbrud har der været et fald i anmeldelser sammenlignet med kvartalet før. Den mindre stigning i anmeldte indbrud i starten af 2018 kan formentlig forklares af indbrudsparagraffen (§ 276a), som indtrådte pr. 1 januar. Indførelsen af den nye paragraf betyder i praksis, at en række anmeldelser, der tidligere blev registeret som tyveri, nu registreres som indbrud. Til trods for dette har antallet af anmeldte indbrud sidenhen igen været faldende., Fald i anmeldte tyverier, Med 24.824 anmeldelser er antallet af tyverier ligeledes på sit hidtil laveste niveau siden 1995. Antallet af anmeldelser af tyveri har dog været rimelig konstant i årets første tre kvartaler, og sammenlignet med det foregående kvartal er antallet blot faldet med 1 pct. Dertil ses det, at der i tredje kvartal var en mindre i stigning i , andre tyverier,, når der er korrigeret for sæsonudsving. Dette skyldes blandt andet en mindre stigning i anmeldte, lomme- og tasketyverier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straf12, ., Kriminalitet (kvt.) 3. kvt. 2019, 16. oktober 2019 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kriminalitet (kvt.), Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistik­dokumentation, Anmeldte forbrydelser (kvt.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29010

    Analyser: Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013

    I lyset af klimatopmødet COP21 om de internationale klimaforhandlinger, der finder sted i Paris i slutningen af november 2015, er der fokus på de seneste årtiers udvikling i ud-slippet af drivhusgasser. Der er store forventninger til COP21 og håb om, at de involverede lande vil indgå en aftale som afløser for Kyoto-protokollen, der udløb i 2012., Det kræver, at landene drøfter en lang række punkter som niveauet for reduktions målsætninger, forpligtelsernes form, hvilke udslip der medregnes samt opfølgning på om de overholdes., Denne analyse af udviklingen i drivhusgasser i Danmark i perioden 1990-2013 illustrerer, hvor forskellig udviklingen ser ud, afhængig af hvad man vælger at medregne. Derudover indgår en analyse af udslippet af drivhusgasser i de sidste to årtier, der måler, hvilken rolle de enkelte bagvedliggende faktorer har spillet for udviklingen i udslippet. , Analysens hovedkonklusioner: , Når man opgør udslip af drivhusgasser, er resultaterne stærkt afhængige af, hvilke definitioner man bruger, og hvad man som følge heraf vælger at regne med. Opgøres udslip efter de gældende principper fra FN’s klimapanel, har der været et fald på 21 pct. i den samlede danske udledning af drivhusgasser i perioden 1990 til 2013. Medregner man udslip fra biomasse, som ifølge de gældende principper i FN’s klimapanel anses for at være CO, 2, -neutralt, udgjorde reduktionen i udslip af drivhusgasser knap 5 pct. Hvis man vælger at medregne udslip fra alle danske økonomiske aktiviteter, der bidrager til BNP, herunder også udslip fra danskopereret international transport mv., er der ikke længere tale om et fald i udslippet af drivhusgasser, men tværtimod en stigning på over 23 pct. fra 1990 til 2013., Det private forbrugs betydning for de danske udslip af drivhusgasser er faldet fra 1990 til 2013, mens eksportens betydning er vokset med 7 pct. Hvis udslip af drivhusgasser i udlandet fra dansk opererede skibe, fly og lastbiler blev medregnet, ville eksportens betydning for de samlede danske udslip være langt større. Disse transporttjenester har udgjort en stigende del af den danske eksport og er samtidig relativt energitunge. Der er en betydelig og stigende mængde udenlandske udslip af drivhusgasser indeholdt i den danske import, men det er ikke opgjort i denne analyse., Uanset om man vælger at regne udslip fra forbrænding af biomasse og international transport mv. med, har der været en afkobling mellem udslippet af drivhusgasser og den økonomiske vækst siden 1990. Det vil sige, at udslippene ikke er steget i samme takt som produktionen. Graden af afkoblingen er dog svagere hvis udledninger fra biomasse og international transport mv. medregnes., Den markante stigning i efterspørgslen efter varer og tjenester fra danske og udenlandske virksomheder og husholdninger i perioden fra 1990 til 2013 ville i sig selv have givet udslip fra danske erhverv, som i 2013 var 34 mio. tons CO, 2, -ækvivalenter større end i 1990. En række faktorer har dog tilsammen medvirket til at udslippene i stedet er sænket med knap 15 mio. tons CO2-ækvivalenter. Det skifte, der har været væk fra de mest forurenende energityper kul og olie over mod naturgas og mere vedvarende energikilder som vind, sol og biobrændsel har haft størst betydning for faldet. En anden betydningsfuld udvikling er forbedringer af energieffektiviteten gennem introduktion af nye og mere energieffektive teknologier. Endelig er der sket en række strukturelle ændringer i dansk økonomi, som har trukket i retning af færre emissioner. Fx er tjenesteproduktion, som er mindre energitung end industriproduktionen, kommet til at indtage en større rolle, ligesom et stigende importindhold i produktion og forbrug medfører færre emissioner fra danske erhverv., Analysen indikerer, at det gennemsnitlige årlige fald i emissionerne ikke varierer meget mellem perioder med hhv. lav- og højkonjunktur. Dette faktum dækker over, at den stigende efterspørgsel i højkonjunkturperioder trækker emissionerne opad, men samtidig synes en forøget indsats i retning af at forbedre energieffektiviteten gennem investeringer i ny teknologi at trække i den modsatte retning. I lavkonjunkturperioder er begge disse tendenser mindre, hvilket leder til omtrent det samme gennemsnitlige fald i emissionerne som i perioder med højkonjunktur., Hent som pdf, Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013, Kolofon, Udslip af drivhusgasser fra dansk økonomi 1990-2013, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 25. november 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:2, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27143-udslip-af-drivhusgasser-fra-dansk-oekonomi-1990-2013

    Analyse

    Analyser: Mobilitet og ændring i løn

    Dansk økonomi har været igennem en historisk økonomisk krise, som betød, at mange personer mistede deres arbejde. Alene i 2. halvår af 2008 og i 2009, hvor den økonomiske krise var på sit højeste, faldt beskæftigelsen kraftigt med 5 pct., Det går igen fremad for dansk økonomi, og mange af de personer, som mistede deres job, har fundet beskæftigelse igen. I analysen undersøges bl.a., hvor mange der er kommet i arbejde igen, om de er vendt tilbage til samme branche, arbejder på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, om de er flyttet for at få arbejde, og om de får samme løn som i deres tidligere arbejde., Analysens hovedkonklusioner , Den økonomiske krise var på sit højeste i 2. halvår 2008 og i 2009. I løbet af denne periode var der 159.000 personer, som mistede deres arbejde og efterfølgende modtog dagpenge eller kontanthjælp., Det var i højere grad mænd, beskæftiget i , industrien, og, bygge og anlæg, samt personer bosiddende i Nordjylland, der mistede arbejdet. Omvendt var det i mindre grad kvinder, ansatte i o, ffentlig administration, undervisning og sundhed, samt personer bosiddende i Storkøbenhavn og Nordsjælland, som mistede deres job., Ud af de 159.000 personer, der mistede deres arbejde i 2. halvår 2008 og 2009, havde 148.000 personer fundet et arbejde igen inden udgangen af 2013. For en stor del var det første job dog kun af kort varighed. Ca. 44 pct. af personerne havde beskæftigelse i op til tre måneder, mens 56 pct. svarende til 83.000 personer havde beskæftigelse i mere end tre måneder., Der var således relativt mange, som var i beskæftigelse i en kortere periode. Blandt andet af den grund var der også en større gruppe, der eksempelvis fire år efter de mistede deres arbejde var uden job. Ud af de 159.000 personer med mistet arbejde var kun 6 ud af 10 i beskæftigelse efter fire år. De resterende personer var f.eks. arbejdsløse, startet på en uddannelse eller havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet., Kigger man på de 83.000 personer, som havde fundet et nyt arbejde, der varede mere end tre måneder, havde 38 pct. fundet beskæftigelse i samme branche, som de tidligere arbejdede i. Ca. 62 pct. havde derimod fundet arbejde i en ny branche., Det var i højere grad inden for , landbruget, samt , bygge og anlæg, , hvor personerne vendte tilbage til den branche, som de tidligere arbejdede i. , Finansiering og forsikring, , , information og kommunikation, samt , industrien, var derimod nogle af de brancher, hvor personerne i højere grad skiftede væk fra disse brancher, og fandt arbejde i en ny branche., Lidt over tre ud af fire personer havde fundet arbejde på samme færdighedsniveau som i deres tidligere job, mens en anelse under hver fjerde person arbejdede på et andet færdighedsniveau. Særligt personer, der havde fundet arbejde i samme branche, som de tidligere arbejdede i, arbejdede på samme færdighedsniveau som i deres gamle job., Personer, som tidligere arbejdede med ledelsesarbejde eller arbejde, der forudsætter viden på mellemniveau, var nogle af de grupper, som i højere grad arbejdede på et nyt (og typisk lavere) færdighedsniveau sammenlignet med deres tidligere job., Lidt over halvdelen af personerne med nyt job boede og arbejdede i samme kommune, mens lidt under halvdelen pendlede til en anden kommune end deres bopælskommune for at arbejde. Sådan var situationen også i det tidligere job, og der er ikke umiddelbart tegn på, at personerne – som mistede deres job, men efterfølgende fandt arbejde igen – i højere grad end tidligere har pendlet til en anden kommune., Hent som pdf, Mobilitet og ændring i løn, Kolofon, Mobilitet og ændring i løn, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 3. december 2015 kl. 09:00, Nr. 2015:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

    https://www.dst.dk/analyser/27145-mobilitet-og-aendring-i-loen

    Analyse

    Analyser: Når SU-lån bliver til SU-gæld

    Den samlede SU-gæld til den danske stat var 49,7 milliarder kr. ultimo 2021. SU-lån bliver optaget af studerende, og tilbagebetaling skal påbegyndes, når studierne er færdiggjort eller afbrudt. Langt de fleste betaler lånet tilbage rettidigt, mens et mindretal misligholder gælden., Et nyt datagrundlag gør det muligt at adskille den samlede SU-gæld optaget af studerende under uddannelse hhv. færdiguddannede samt for 2020 og 2021 også SU-gæld til inddrivelse, som er gæld, der burde have været betalt tilbage på., I analysen undersøges danskere med SU-gæld den sidste dag i 2021 på tværs af alder, køn, uddannelsesvalg, opvækst og bopæl. Analysen undersøger SU-gæld hos personer i den danske befolkning og altså ikke SU-gæld hos personer bosat i udlandet., Analysens hovedkonklusioner:,  18 pct. af de 18-49-årige havde SU-gæld ultimo 2021. Blandt alle personer - dvs. både med og uden gæld – var den gennemsnitlige SU-gæld 19.000 kr., 19 pct. af de 18-49-årige kvinder og 16 pct. af de jævnaldrende mænd havde SU-gæld. Blandt alle kvinder - var den gennemsnitlige SU-gæld 23.000 kr., mens beløbet for mænd var 15.000 kr. Kvinder og mænd havde nogenlunde lige meget misligholdt SU-gæld ultimo 2021, 4.000 kr. for kvinder og 3.500 kr. for mænd., Dimittenders gennemsnitlige SU-gæld er forskellig afhængig af typen af deres fuldførte uddannelser. Blandt personer, der færdiggjorde en mellemlang videregående uddannelse i enten 2020 eller 2021, var den gennemsnitlige SU-gæld 68.000 kr. ultimo 2021, mens dem, der færdiggjorde en lang videregående uddannelse i samme periode havde SU-gæld på 57.000 kr., Blandt 18-49-årige, der ikke var i gang med en uddannelse, havde dem, som ikke havde færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, i gennemsnit mere SU-gæld til inddrivelse (8.600 kr.) end andre (3.000 kr.)., Misligholdt SU-gæld udgjorde i gennemsnit 3.700 kr. blandt alle 18-49-årige i 2021. Kontanthjælpsmodtagere havde i 2021 med 17.200 kr. i gennemsnit en væsentligt højere , SU-gæld til inddrivelse, end personer i arbejde (2.800 kr.)., Især SU-skyldnere opvokset i familier fra nederste indkomstkvartil havde SU-gæld til inddrivelse. Personer, som boede i familier i nederste indkomstkvartil som 15-årige, stod for 53 pct. af den samlede SU-gæld til inddrivelse. Personer fra øverste indkomstkvartil stod til sammenligning for 8 pct., 18-49-årige i Lolland Kommune havde ultimo 2021 den største gennemsnitlige SU-gæld (30.000 kr.). Herefter følger Guldborgsund Kommune (28.000 kr.) og Odense Kommune (27.000 kr.). 18-49-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune havde den laveste gæld (9.000 kr.)., Hent som pdf, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Kolofon, Når SU-lån bliver til SU-gæld, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 30. august 2023 kl. 08:00, Nr. 2023:7, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Morten Steenbjerg Kristensen , Telefon: 20 40 38 73 , Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

    https://www.dst.dk/analyser/51788-naar-su-laan-bliver-til-su-gaeld

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation