Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1481 - 1490 af 2370

      NYT: Pensionsformuerne voksede i 2024

      Pensionsformuer 2024

      Pensionsformuer 2024, Den gennemsnitlige pensionsformue efter skat var 638.000 kr. ved udgangen af 2024 for personer over 18 år. Den er på et år vokset med 42.000 kr. pr. person, svarende til 7,1 pct. Målt over de sidste ti år er pensionsformuerne vokset med samlet 43 pct. Det er blandt de ældste, at pensionsformuerne er vokset hurtigst. For de 65-69-årige er den gennemsnitlige pensionsformue vokset fra 857.000 i 2014 til 1.358.000 i 2024. Det er en stigning på 58 pct., og de 65-69-årige havde i 2024 de højeste gennemsnitlige pensionsformuer, hvor det ti år før var de 60-64-årige. For de 70-74 årige er pensionsformuerne steget med 71 pct. De store stigninger i pensionsformuen for de ældre skal ses i lyset af forhøjelsen af folkepensionsalderen til 67 år samt højere aldersgrænser for, hvornår fx kapital- og ratepensioner senest skal være udbetalt. Dertil kommer, at de nuværende 65-74 årige har bidraget til arbejdsmarkedspensionerne i flere år og typisk har fået indbetalt en højere andel af deres løn end tidligere generationer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuerne tilbage på 2021-niveau ved årsskiftet, Stigningen i pensionsformuen i 2024 betød, at de gennemsnitlige pensionsformuer ved årsskiftet var tilbage på det nominelle niveau, de havde i 2021. Det skal dog bemærkes, at de finansielle markeder i de første måneder af 2025 har været præget af uro med relativt store kursudsving på særligt aktier i både negativ og positiv retning. Hvordan dette påvirker den enkelte pensionsopsparing og størrelsen af udbetalingerne til pensionister vil variere meget afhængig af, hvordan pensionerne er investeret, herunder om der er tale om markeds- eller gennemsnitsrenteprodukter. Hvilken type af ordning den enkelte kunde har, afhænger typisk af, hvornår ordningen er oprettet, kundens arbejde og uddannelse og derved, hvilken pensionskasse de er tilknyttet., Forskellen på markeds- og gennemsnitsrente, I pensionsregistret opdeles pensionsordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber i hhv. gennemsnits og markedsrenteordninger. Gennemsnitsrenteordninger er kendetegnet ved risikodeling mellem kunderne, og selskabernes hensigt om at levere et stabilt afkast til deres kunder. Markedsrenteordninger er kendetegnet ved at afkastet af pensionsmidlerne afhænger direkte af selskabernes investeringer i et givent år, og risikoen er i højere grad individuel. Markedsrenteordninger kan have vidt forskellige risikoprofiler afhængigt af det enkelte selskabs investeringsstrategi, kundens alder samt individuelle valg i forhold til risikoprofil., Unge mænd har overvejende markedsrenteordninger, Ved udgangen af 2024 havde 18-39-årige mænd 75 pct. af deres pensionsformue stående i markedsrenteprodukter. Kun 10 pct. af mændenes pensionsformue står på gennemsnitsrenteordninger. Resten af deres pensionsformuer står hos enten ATP, i firmapensionskasser eller pengeinstitutter. Kvinder i samme aldersgruppe havde derimod kun 49 pct. af deres pensionsformuer stående til markedsrente, mens 36 pct. af værdierne står på gennemsnitsrenteordninger. Nogenlunde samme mønstre observeres for de 40-59-årige. Det betyder, at yngre mænd gennemsnitligt vil opleve større udsving på værdien af deres pensionsopsparing end kvinder i perioder, hvor det går meget op og ned på de finansielle markeder., Ældre kvinder har større andel gennemsnitsrente, I årene efter finanskrisen, der startede i 2007, overgik det meste af pensionsbranchen til kun at tilbyde markedsrente på nye ordninger. Størstedelen af de kunder, som fortsat har gennemsnitsrente er derfor dem, som har haft deres pensionsordning i mange år, altså oftest ældre. For 60-69-årige kvinder står 41 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter, mens 27 pct. står i markedsrenteprodukter. For mænd i samme aldersgruppe står 20 pct. af pensionsformuen i gennemsnitsrenteprodukter og 44 pct. i markedsrenteprodukter. Gennemsnitsrente er generelt mest udbredt i de aldersgrupper, der nærmer sig eller har nået pensionsalderen., Kilde: Særudtræk på pensionsformueregistret, Reserver på gennemsnitrenteordninger tæller med i pensionsformuen, Gennemsnitsrenteordninger fungerer ved, at pensionsselskabet i gode år med store afkast opbygger en reserve - et såkaldt kollektivt bonuspotentiale - som pensionsselskabet kan trække på i dårlige år for at opretholde en stabil udbetaling til deres kunder. Såfremt disse reserver bliver for store, kan selskabet også vælge at udbetale en del af disse til kunderne fx gennem forhøjelse af depotrenten. Det kollektive bonuspotentiale er talt med i Danmarks Statistiks opgørelse af pensionsformuen. Ved udgangen af 2024 var den samlede værdi af pensionsformuen på gennemsnitsrenteordninger 1.407 mia. kr. for personer med bopæl i Danmark. Heraf udgjorde det kollektive bonuspotentiale 156 mia. kr. eller 11,1 pct., som altså hovedsageligt fungerer som en buffer mod dårlige år med tab på pensionsselskabernes investeringer, men også kan medvirke til at sikre en højere forrentning i efterfølgende år. , Større andel af opsparing i pengeinstitutter blandt de ældste, For de ældste er der også en større andel af pensionsformuen, som står i pengeinstitutter eller firmapensionskasser. Her afhænger risikoprofilen af, hvorledes pensionsmidlerne er investeret. Der er dog pt. ingen data på, hvordan enkeltpersoner har fordelt deres pensionsmidler i bankerne mellem almindelige bankindeståender, obligationer, investeringsfonde eller aktier i pensionsregistret., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. juni 2025 - Nr. 179, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2026, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51532

      Nyt

      NYT: Flere elbiler sænker det gnst. energiforbrug

      Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024

      Energieffektiviteten for nyregistrerede biler 2024, Det gennemsnitlige energi, forbrug, opgjort i liter/100 km for nye personbiler faldt fra 5,26 liter/100 km i første halvår 2018 til 2,31 liter/100 km i første halvår 2024 opgjort efter WLTP-normen. Det svarer til et fald på 56,0 pct. Udviklingen skyldes primært, at en stigende andel af de nyregistrerede biler udgøres af elbiler, der har et meget lavere energiforbrug end de fossile biler. Deres andel er steget fra 0,4 pct. af tilgangen i første halvår 2018 til 44,9 pct. i første halvår 2024. Hertil kommer, at energiforbruget pr. ny benzinbil i perioden er faldet med 21,0 pct., mens de nye elbiler bruger 14,3 pct. mindre og plugin hybriderne 19,9 pct. mindre energi. Forbruget for de nyregistrerede biler i første halvår 2024 på 2,31 liter/100 km svarer til en energi, effektivitet, på 43,2 km/liter., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Hovedtræk ved udviklingen fra 2018 til 2024, Det generelle billede af udviklingen fra første halvår 2018 til første halvår 2024 er:, •, Benzin- og dieselbilernes andel af nyregistreringerne er faldet fra 98,2 pct. til 50,8 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 44,9 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,4 pct. til 4,3 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i husholdningerne er faldet fra 97,8 pct. i 2018 til 33,6 pct. i 2024, mens elbilernes andel er steget fra 0,5 pct. til 62,5 pct. og plugin hybridernes andel fra 1,7 pct. til 3,9 pct., •, Andelen af nye fossile biler (ekskl. plugin hybrider) i erhvervene er reduceret noget mindre end i husholdningerne, nemlig fra 98,7 pct. til 60,7 pct., mens elbilernes andel er steget fra 0,4 pct. til 34,8 pct. og plugin hybriderne fra 0,9 pct. til 4,5 pct., •, Af de nye fossile biler i første halvår 2024 kører 85 pct. på benzin og 15 pct. på diesel. I 2018 var de tilsvarende andele hhv. 72 og 28 pct., Flere elbiler og plugin hybrider reducerer CO, 2, -udslippet, Det gennemsnitlige udslip af CO, 2, fra de nye biler på tværs af alle drivmidler ligger i første halvår 2024 på 67,6 g/km (WLTP), og det er 48 pct. mindre end i første halvår 2018. Det er udtryk for, at den stigende andel af elbiler og plugin hybrider opvejer CO, 2, -udslippet fra de mere forurenende fossile biler, for hvilke benzinbilernes udslip kun er faldet 1 pct., og dieselbilernes udslip er steget 10 pct. i perioden., Emissionen af CO, 2, i første halvår 2024 er 127,5 g/km for benzindrevne biler, 150,4 g/km for dieselbiler og 25,8 g/km for plugin hybrider. Elbilerne udleder kun CO, 2, , når de produceres, men ikke under kørslen., www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Betydningen af plugin hybrider og elbiler for den gennemsnitlige emission, Den stigende andel af elbiler og plugin hybrider har stor betydning for udviklingen i den gennemsnitlige emission af CO, 2,, når alle nye biler ses under et. I første halvår 2024 er den gennemsnitlige emission for alle nye biler således 67,6 g/km, hvor den alene for de benzin- og dieseldrevne biler er 131,8 g/km. En fortsat stigende andel af elbiler og plugin hybrider er således afgørende for at leve op til de krav på 80,8 g/km i 2025 og 59,4 g/km i 2030, som er fastsat i , EU-forordning 2019/631, ., Det samlede CO, 2, -udslip afhænger af det samlede brændstofforbrug, Beregningerne af det samlede CO, 2, -udslip fra den danske bilpark foretages ud fra bilernes samlede brændstofforbrug. Det indebærer, at en ændring i det gennemsnitlige CO, 2, -udslip pr. km for de nye biler ikke i sig selv har betydning for det samlede udslip fra bilerne på de danske veje. En ændring i det samlede CO, 2, -udslip fremkommer i stedet i det øjeblik, at det samlede brændstofforbrug ændrer sig. Det har derfor heller ikke betydning for det samlede udslip, at WLTP er taget i brug i stedet for NEDC., Overgangen til WLTP fra NEDC, WLTP, som står for Worldwide Harmonised Light Vehicle Test Procedure, trådte i kraft i efteråret 2018 som EU's nye målenorm for energiforbrug og emission. Den trådte i stedet for den såkaldte NEDC, New European Driving Cycle, med det formål at give et mere retvisende billede af køretøjernes energiforbrug og emissioner. WLTP er blevet implementeret i Det Digitale Motorregister, DMR, i efteråret 2023. Opgørelserne ovenfor er foretaget i WLTP-værdier, mens længere tidsserier med NEDC-værdier kan findes i , www.statistikbanken.dk/20091, ., Hovedtal for energiforbrug og emissioner opgjort efter såvel NEDC som WLTP er vist i tabellen nedenfor., Forbrug og udledning for nye personbiler. Første halvår,  , Energiforbrug, Emission, CO, 2, , ,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , liter/100 km, gram/km, I alt, NEDC, 4,36, 3,02, 2,27, 1,99, 108,6, 86,2, 66,7, 56,3, I alt, WLTP, 5,26, 3,56, 2,65, 2,31, 131,1, 103,3, 79,7, 67,6, Benzin, NEDC, 4,76, 3,82, 3,80, 3,79, 112,8, 107,6, 107,0, 106,1, Benzin, WLTP, 5,77, 4,61, 4,56, 4,56, 136,3, 129,2, 127,9, 127,5, Diesel, NEDC, 3,93, 3,79, 3,96, 4,06, 105,2, 118,1, 123,1, 124,9, Diesel, WLTP, 4,74, 4,57, 4,76, 4,90, 126,7, 142,3, 147,9, 150,4, El, NEDC, 1,50, 1,36, 1,29, 1,28, …, …, …, …, El, WLTP, 1,72, 1,49, 1,49, 1,47, …, …, …, …, Plugin hybrid, NEDC, 2,68, 2,28, 2,16, 2,15, 34,9, 28,8, 24,9, 22,4, Plugin hybrid, WLTP, 3,09, 2,62, 2,49, 2,47, 40,1, 33,1, 28,6, 25,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Karakteristika ved nye personbiler. Første halvår,  , Egenvægt, Motoreffekt, Slagvolumen,  , 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024, 2018, 2021, 2023, 2024,  , kg, kW, cm³, I alt, 1, 260, 1, 409, 1, 543, 1, 610, 90, 106, 143, 116, 1, 455, 1, 416, 1, 064, 822, Benzin, 1, 164, 1, 176, 1, 193, 1, 203, 86, 88, 91, 88, 1, 308, 1, 327, 1, 357, 1, 352, Diesel, 1, 421, 1, 689, 1, 803, 1, 884, 97, 123, 130, 127, 1, 737, 1, 917, 2, 009, 1, 977, El, 1, 503, 1, 759, 1, 924, 1, 931, 116, 169, 236, 190, …, …, …, …, Pluginhybrid, 1, 609, 1, 741, 1, 824, 1, 886, 109, 119, 129, 128, 1, 644, 1, 829, 1, 942, 2, 036, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ee1, , , ee2, og , ee3, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. september 2024 - Nr. 278, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Målet for energieffektiviteten km/l er fastlagt i et EU-regelsæt, som også fastsætter standardiserede målinger, som alle nye personbiler skal gennemgå. Målet er et sammenvejet udtryk for brændstoffor-bruget for en fast kombination af kørselstyper og -længder (by- og landevejskørsel mv.) med bestemte hastigheder. Emissionsmålingerne er ligeledes EU-fastlagte.., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51536

      Nyt

      NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

      It-anvendelse i befolkningen 2025

      It-anvendelse i befolkningen 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2026, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51815

      Nyt

      NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

      It-anvendelse i virksomheder 2025

      It-anvendelse i virksomheder 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51817

      Nyt

      NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

      Emissionsregnskab 2024

      Emissionsregnskab 2024, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52042

      Nyt

      NYT: Kvæg- og svinebestanden er faldet 9 pct. på ti år

      Bestanden af landbrugsdyr 2024

      Bestanden af landbrugsdyr 2024, På ti år er antallet af både kvæg og svin faldet 9 pct., og ved årsskiftet 2025 var der 1,4 mio. kvæg og 11,6 mio. svin i Danmark. Antallet af malkekøer er de seneste ti år faldet 1 pct., mens ammekøer er faldet 35 pct. svarende til 33.500 stk. I samme periode faldt antallet af søer 10 pct., og slagtesvin over 50 kg faldt med 22 pct. svarende til 698.000 stk. Faldet i antallet af slagtesvin, skyldes en stor eksport af smågrise til udlandet (primært Tyskland og Polen), hvor de bliver opfedet og slagtet. Siden andet kvartal 2023 er der blevet eksporteret flere smågrise, end der er slagtet slagtesvin i Danmark, se , emnesiden Animalsk produktion, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , svin, Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin, hvilket har medført et fald i produktionen af okse -og svinekød, se , Husdyrbestanden i EU, . I 2023 var der flest kvæg i Frankrig (16,8 mio.) og i Tyskland (10,8 mio.). I vores naboland Sverige var der 1,4 mio. kvæg. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2023 var der 33,8 mio. - mens vores primære aftager af smågrise Tyskland var næststørst med 21,2 mio., og Polen var på sjettepladsen med 9,8 mio. svin., Mindre kvægbestand, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2024. Det er et fald på 1,5 pct. i forhold til 31. december 2023. Der var 543.000 malkekøer, hvilket er 0,7 pct. færre end året før. Trods færre malkekøer er produktionen af mælk ikke faldet. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 2,0 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 1,5 pct. til 612.000 stk., hvoraf 178.000 var drægtige. Antallet af ammekøer var 63.000, hvilket er et fald på 5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Kvæg er primært til produktion af mælk, Kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. De foreløbige tal for 2024 viser, at der blev slagtet 433.000 kreaturer i Danmark, og eksporteret 98.000 kreaturer, hvoraf de 49.000 var kalve under to måneder, , se, www.statistikbanken.dk/ani41 , Større svinebestand, Den danske svinebestand var 11,6 mio. svin pr. 1. januar 2025. Det er en stigning på 1,9 pct. svarende til 215.000 flere svin i forhold til 1. januar 2024. Antallet af søer var 943.000 stk., hvilket er en stigning på 2,1 pct. Der var 192.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,8 pattegrise, dvs. 2,45 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,9 pct. til 540.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,3 pct. til 216.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise, men færre slagtesvin, Der var flere smågrise, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 3,1 pct. til 5,45 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover var et fald på 1,9 pct. til 2,5 mio. stk., Kvægbestanden,  , 2023, 2024, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2023, - 31. dec. 2024,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1434, 872, 1430, 000, 1423, 022, 1425, 321, 1413, 857, -21, 015, -1,5, Tyre og stude, 200, 269, 202, 519, 199, 609, 198, 951, 196, 239, -4, 030, -2,0, Under ½ år, 95, 462, 95, 112, 98, 345, 99, 466, 94, 930, -, 532, -0,6, ½ år-1 år, 73, 093, 73, 219, 65, 480, 66, 154, 72, 186, -, 907, -1,2, 1-2 år, 22, 158, 24, 249, 24, 863, 22, 626, 19, 934, -2, 224, -10,0, 2 år og over, 9, 556, 9, 939, 10, 921, 10, 705, 9, 189, -, 367, -3,8, Kvier, 621, 618, 615, 422, 609, 378, 613, 949, 611, 989, -9, 629, -1,5, Under ½ år, 168, 331, 166, 383, 167, 875, 168, 687, 164, 528, -3, 803, -2,3, ½ år-1 år, 158, 630, 160, 402, 157, 869, 156, 686, 159, 131, 501, 0,3, 1-2 år, 256, 665, 252, 808, 247, 712, 250, 807, 251, 421, -5, 244, -2,0, 2 år og over, 37, 992, 35, 829, 35, 922, 37, 769, 36, 909, -1, 083, -2,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 170, 175, 689, 171, 349, 174, 049, 177, 778, 608, 0,3, 1-2 år, 156, 444, 157, 483, 153, 828, 154, 398, 157, 234, 790, 0,5, 2 år og over, 20, 726, 18, 206, 17, 521, 19, 651, 20, 544, -, 182, -0,9, Køer, 612, 985, 612, 059, 614, 035, 612, 421, 605, 629, -7, 356, -1,2, Malkekøer, 546, 830, 546, 447, 546, 633, 545, 709, 542, 780, -4, 050, -0,7, Ammekøer, 66, 155, 65, 612, 67, 402, 66, 712, 62, 849, -3, 306, -5,0, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2024, 2025, Ændring, 1. jan. 2024,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2025,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 368, 11, 449, 11, 259, 11, 606, 11, 583, 215, 1,9, Avlsorner , 9, 9, 9, 9, 10, 1, 11,1, Søer i alt: , 924, 929, 933, 933, 943, 19, 2,1, Gylte , 174, 181, 178, 173, 179, 5, 2,9, Andre drægtige , 530, 524, 530, 536, 540, 10, 1,9, Diegivende , 189, 191, 193, 192, 192, 3, 1,6, Golde , 31, 33, 32, 32, 32, 1, 3,2, Udsættersøer og orner til slagtning, 5, 5, 5, 5, 6, 1, 20,0, Sopolte , 209, 206, 209, 212, 216, 7, 3,3, Pattegrise ved søerne , 2, 378, 2, 404, 2, 426, 2, 435, 2, 451, 73, 3,1, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 291, 5, 367, 5, 401, 5, 517, 5, 454, 163, 3,1, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 552, 2, 529, 2, 276, 2, 495, 2, 503, - 49, -1,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. februar 2025 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53927

      Nyt

      NYT: Danmark fik flest medaljer i Norden ved seneste OL

      Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner

      Idræt (tillæg) 2023 - OL-discipliner, Danmark er repræsenteret med flere end 120 atleter i den 33. udgave af sommer-OL, som afholdes i Paris. De danske atleter inkl. reserver består af 56 pct. kvinder og 44 pct. mænd, som fordeler sig på omkring 20 forskellige sportsgrene, bl.a. badminton, svømning, håndbold og cykling. Ved det seneste sommer-OL i Tokyo 2020, der blev udskudt til sommeren 2021 pga. COVID-19, vandt Danmark 11 medaljer, heraf tre guld, fire sølv og fire bronze. De mandlige atleter stod for seks ud af de 11 vundne medaljer, mens kvinderne stod for fem medaljer ved det seneste OL. Medaljehøsten var den næsthøjeste siden medaljerekorden ved OL i London i 1948 - kun overgået af OL i Rio 2016, hvor Danmark vandt 15 medaljer. Blandt de nordiske lande vandt Danmark flest medaljer efterfulgt af Sverige (9 medaljer) og Norge (8 medaljer). Om Danmark klarer sig lige så godt i Paris, vil de kommende uger vise., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, Antallet af guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer samt rangering ved OL 2021,  , Resultater ved sommer-OL 2021,  , Guldmedalje/1. plads, Medaljer/Podie, Top-8-placeringer,  , antal (rangering), Danmark, 3 (21), 11 (22), 30 (20), Sverige, 3 (21), 9 (25), 29 (21), Norge, 4 (16), 8 (28), 17 (38), Finland, 0 (64), 2 (64), 8 (56), Island, 0 (64), 0 (92), 0 (119), Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres01, og , idrrang1, Dansk medaljehøst var i top-4 blandt små nationer ved OL i Tokyo, Målt på antallet af medaljer endte Danmark med at indtage en samlet 22. plads ved OL i Tokyo i 2021. Hvis man kun ser på de mindre nationer med færre end 10 mio. indbyggere, blev det til en dansk fjerdeplads målt på medaljer, kun overgået af New Zealand og Ungarn, der begge vandt 20 medaljer, samt Schweiz, der vandt 13 medaljer. Hvis man i stedet for medaljer ser på top-8-placeringer rakte Danmarks præstationer ved OL i 2021 også til en fjerdeplads blandt mindre nationer. , Top-8-placeringer bruges som supplement til at sammenligne nationernes præstationer, da det giver et bredere og mere robust sammenligningsgrundlag for de små nationer, som i absolutte tal typisk vinder relativt få medaljer. Kvinderne på det danske OL-hold stod for 57 pct. af de 30 danske top-8-placeringer, mens mændene stod for 40 pct. De resterende 3 pct. af top-8-placeringerne blev vundet i mix discipliner. , Danske podiepladser ved verdensmesterskaberne forbedret siden OL, En sammenligning af r, esultaterne ved de senest afholdte verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne giver en indikation af , udviklingen i danske idrætsudøveres præstationer fra seneste OL i 2021 og frem til i dag. Ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne 2023 rakte Danmarks idrætspræstationer til en international 16. plads målt på antal medaljer og til en 22. plads målt på top-8-placeringer i 2023. Det betyder, at Danmarks internationale rangering målt på medaljer er forbedret i 2023 sammenholdt med 2021 (OL Tokyo), mens rangeringen mht. top-8-placeringer er forringet i samme periode., Danmark præsterer fint i forhold til indbyggertallet, Samlet set er Kina den førende idrætsnation med 34 guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber i sommer-OL-disciplinerne. Til sammenligning vandt Danmark fire guldmedaljer ved verdensmesterskaberne. , Set i forhold til befolkningens størrelse ligger Danmark med 0,68 guldmedaljer pr. mio. indbyggere dog højere end Kina, som har 0,02 guldmedaljer pr. mio. indbyggere. Blandt de nordiske nationer ligger Danmark desuden i top mht. både guldmedaljer, podiepladser og top-8-placeringer inden for sommer-OL-disciplinerne målt i forhold til befolkningstallene. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrres02, Danmark i top-10 blandt de mindre nationer i sommer-OL-discipliner, Ved de seneste verdensmesterskaber opnåede Danmark blandt de mindre nationer en fjerdeplads med 25 top-8-placeringer, som bl.a. skyldtes gode resultater inden for sejlads, cykling, badminton og svømning. Blandt de mindre nationer ligger New Zealand, Schweiz og Jamaica højest med hhv. 39, 38 og 29 top-8-placeringer, hjulpet af gode resultater inden for atletik og maritime sportsgrene. Målt på guldmedaljer ved de seneste verdensmesterskaber blandt de små nationer var Danmarks fire medaljer nok til en delt førsteplads med Israel og Serbien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/idrrang1, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. juli 2024 - Nr. 222, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken vedrørende de danske eliteidrætspræstationer sammenligner de danske resultater internationalt med øvrige nationer. Sammenligningen sker med udgangspunkt i de officielle olympiske discipliner et givent år. Præstationerne opgøres både i antallet af medaljer og ud fra de otte bedste placeringer inden for en di¬sciplin (top-8). Top-8 giver et bredere sammenligningsgrundlag og er dermed et mere robust mål, når nationernes præstationer sammenlignes, specielt for små lande der vinder få medaljer. Når der et givent år ikke afholdes OL, anvendes resultaterne fra de seneste præstationer ved VM i de pågældende OL-discipliner, hvorfor de på denne måde giver et aktuelt billede af den olympiske medaljefordeling et år uden OL. Data til medalje- og rangtabellerne leveres af Gracenote ¿ A Nielsen Company ¿ Virtual Medal Table., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53970

      Nyt

      NYT: Færre brændeovne, men højere brændeforbrug

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023

      Brænde og anden biomasse til opvarmning 2023, Forbruget af brænde i boliger og fritidshuse er for 2023 opgjort til 15,7 mio. gigajoule (GJ), hvilket er 8 pct. højere end i 2021. Antallet af boliger samt fritidshuse uden fast beboelse, som har én eller flere brændeinstallationer, er opgjort til 675.000, hvilket omvendt er 13 pct. lavere end i 2021. At de to udviklinger gik i hver sin retning kan have flere årsager. På den ene side har miljøkrav vedr. partikelforurening ført til udfasning eller udskiftning af især ældre brændeovne som supplerende varmekilde. På den anden side er nogle nyligt udfasede oliefyr og naturgasfyr formentlig erstattet af installationer med brænde og anden biomasse som opvarmningskilde samtidig med, at nogle husstande har brugt brændeovn eller pejs i højere grad pga. de høje priser på gas og elektricitet i perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande01, Priser på andre energiformer samt vejret kan påvirke forbruget, De relativt høje energipriser i 2023, fx på naturgas, fyringsolie og elektricitet, kan have betydet, at der er blevet anvendt relativt mere brænde i boliger og fritidshuse med brændeinstallationer som supplerende opvarmningsform end i 2021. Ligeledes har det betydning for forbruget, om der er tale om et koldt eller et varmt år. Her kan det nævnes, at 2023 målt i graddage var et mindre koldt år end 2021, hvilket alt andet lige ville have betydet et lavere brændeforbrug., Brændeforbrug efter beboelsestype. 2023,  , Beboelser, Beboelser med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. beboelse med brændeovn ,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, Beboelser i alt, 2, 991, 700, 674, 700, 23, 15, 691, 23, Boliger, i alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Huse med fjernvarme, 846, 800, 185, 100, 22, 3, 239, 17, Huse uden fjernvarme, 768, 800, 297, 300, 39, 9, 564, 32, Lejligheder, 1, 130, 100, 39, 200, 3, 577, 15, Beboede fritidshuse, 24, 000, 16, 500, 69, 497, 30, Ubeboede fritidshuse, 222, 100, 136, 600, 62, 1, 814, 13, Anm.: En brændeinstallation kan være en primær og/eller en sekundær opvarmningskilde som anvender brænde mv. Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande03, Størst brændeforbrug i huse uden fjernvarme og beboede fritidshuse, Når der ses på det samlede forbrug bruges det meste brænde i enfamilieshuse uden fjernvarme, idet disse står for 69 pct. af forbruget i boligerne. Blandt disse ca. 750.000 huse har ca. 40 pct. en brændeovn, hvilket er det dobbelte af gennemsnittet for alle boliger., En forklaring på den høje andel med brændeovne og det tilsvarende høje forbrug af brænde er, at disse huse primært findes på landet og i mindre byer, hvor der ikke er tilslutningsmulighed til fjernvarme eller naturgas. Dertil kommer, at nabohensyn i spredt bebyggelse er mindre aktuelt end i tætbeboede byområder. Dette er formentlig også en del af baggrunden for, at der i de ca. 24.000 fritidshuse med heltidsbeboelse er brændeovne i to ud tre huse, og at der i disse er et relativt stort forbrug af brænde (30 GJ), hvilket svarer til ca. fire rummeter savet, kløvet og stakket brænde., Lavere forbrug i andre boligtyper, Lidt flere end hvert femte hus med fjernvarme har også installeret en brændeovn, og i disse var der i 2023 et gennemsnitsforbrug på 17 GJ. I ca. 3 pct. af de 1,1 millioner lejligheder er der brændeovne, og i gennemsnit har de kun brugt 15 GJ. Det skal nævnes, at der i alle typer beboelser er en del brændeovne, som ikke var i brug i 2023., Mange brændeovne i fritidshuse, De godt 220.000 deciderede fritidshuse, dvs. hvor der ikke er personer med fast bopæl, stod for 12 pct. af det samlede brændeforbrug i 2023. Denne relativt høje andel hænger sammen med, at mere end 60 pct. af fritidshusene har en brændeovn installeret. Forbruget pr. bolig med brændeovn i denne type beboelse er opgjort til 13 GJ., Brændeforbrug efter primær varmeinstallation i boliger. 2023,  , Boliger, Boliger med , brændeovne, mv., Samlet brændeforbrug, Brændeforbrug pr. bolig med brændeovn,  , antal, antal, pct., 1000 GJ, GJ, I alt, 2, 769, 700, 538, 100, 19, 13, 877, 26, Naturgasfyr, 303, 700, 81, 100, 27, 1, 487, 18, Oliefyr, 51, 000, 20, 100, 39, 637, 32, Fjernvarme, 1, 745, 700, 192, 100, 11, 2, 939, 15, Varmepumpe, 317, 400, 112, 600, 35, 2, 537, 23, Elradiator, elpanel mv., 62, 100, 17, 900, 29, 602, 34, Brændeovne mv., 72, 600, 72, 600, 100, 4, 512, 62, Træpilleovne mv., 97, 300, 37, 100, 38, 1, 063, 29, Andre primære varmekilder, 119, 900, 4, 600, 4, 102, 22, Anm.: Opdelingen efter primær varmeinstallation er fra den aktuelle undersøgelse. Der findes omtrent tilsvarende informationer i Bolig- og Bygningsregistret (BBR). Pga. afrunding kan summerne afvige fra totalen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/brande02, Forbruget afhænger af den primære varmeinstallation, De ca. 73.000 heltidsboliger, som har installeret brændefyr og -ovne som primær opvarmningsinstallation, stod for ca. en tredjedel af brændeforbruget i boligerne i 2023. Anvendelse af brændeovn som supplerende kilde er mest udbredt i boliger med oliefyr (39 pct.) og træpillefyr (38 pct.)., For boliger med fjernvarme er det kun 11 pct., der har brændeovn som supplerende kilde. Det hænger sammen med, at ca. halvdelen af disse boliger er lejligheder. Forbruget af brænde pr. ovn er relativt lavt for boliger med fjernvarme (15 GJ), mens det ikke overraskende er højst, hvor brændeovne anvendes som primær varmekilde (62 GJ)., Ny statistik i Danmarks Statistiks regi, Det er første gang, at Danmarks Statistik gennemfører denne undersøgelse, men tilsvarende undersøgelser er tidligere gennemført af Energistyrelsen. I henvendelserne til stikprøven af husstande er der ud over varmeinstallationer og forbrug af brænde også spurgt til forbruget af anden biomasse i form af træpiller, flis og halm. Forbruget af træpiller vil blive offentliggjort senere, mens datagrundlaget for flis og halm er for spinkelt til, at der kan etableres en robust statistik på samfundsniveau., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. august 2024 - Nr. 251, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2026, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse antal brændeinstallationer samt forbruget af brænde og anden biomasse til såvel primær som sekundær opvarmning i boliger og fritidshuse. Data er indsamlet ved en frivillig husstandsundersøgelse med en stratificeret stikprøve på ca. 49.000 husstande. Ca. 19.000 har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne er fejlsøgt og der er sket korrektion af materialet, hvor besvarelser ikke har været fuldstændige, eller hvor der har kunnet konstateres logiske fejl. Der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen, bl.a. da mængden af brænde er vanskelig målbar og mange beboere ikke har en systematisk registrering af deres forbrug., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Brug af brænde og anden biomasse til opvarmning i boliger og fritidshuse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54566

      Nyt

      NYT: Flest bestyrelsesmedlemmer har én post

      Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023

      Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023, Der var 165.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i aktie- og anpartsselskaber i Danmark i 2023, og af dem var langt hovedparten mænd (79 pct.). Da en person godt kan bestride flere bestyrelsesposter, var antallet af personer med mindst en bestyrelsespost 95.200. 75 pct. af dem var mænd. 68.700 personer besad blot én enkelt bestyrelsespost i 2023, hvilket var 72 pct. af alle personer med en eller flere bestyrelsesposter. Blandt personerne med kun én enkelt bestyrelsespost var 28 pct. kvinder. Andelen af kvinder var højere blandt medlemmer med kun én bestyrelsespost, end når man sammenligner med personer der besad flere bestyrelsesposter på samme tid. Andelen af kvindelige bestyrelsesmedlemmer var gradvist lavere, jo flere bestyrelsesposter hver person havde. For personer med fem eller flere bestyrelsesposter i 2023, var andelen af kvinder lavest med 12 pct. Der var i alt 4.900 personer med fem eller flere bestyrelsesposter, svarende til 5 pct. af alle personer med én eller flere bestyrelsesposter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/best16, Højere andel kvinder blandt nye end blandt udtrådte bestyrelsesmedlemmer, Blandt det samlede antal af registrerede bestyrelsesmedlemmer i 2023, var 23.700 medlemmer (14 pct.), medlem af bestyrelsen i den pågældende virksomhed for første gang. Ud af de nye medlemmer var 21 pct. kvinder. Der var i 2023 24.900 bestyrelsesmedlemmer, som var udtrådt fra en bestyrelsespost de besad i 2022. Det svarede til 15 pct. af det samlede antal bestyrelsesmedlemmer i 2022, der i alt var 166.300. Andelen af kvinder blandt de udtrådte medlemmer var på 19 pct., svarende til 4.600. Andelen af kvinder, der tiltrådte en ny bestyrelsespost mellem 2022 og 2023, var dermed højere end andelen af kvinder der udtrådte af en bestyrelse i samme periode. , De nye bestyrelsesmedlemmer defineres som de nye individuelle kombinationer af medlem og virksomhedsbestyrelse. Den pågældende person eller virksomhed kan derfor godt have været registreret med andre relationer til virksomheder/personer året før, selvom de i dette år er nye i denne relation. Omvendt kan et udtrådt bestyrelsesmedlem fortsat godt være medlem af andre virksomhedsbestyrelser, eller virksomheden kan være fortsat, blot med en anden bestyrelse. Endeligt dækker fortsættende bestyrelsesmedlemmer tilfælde, hvor den samme person fortsat er bestyrelsesmedlem i den samme virksomhed. De nye tal for tilgange/afgange af bestyrelsesmedlemmer giver mulighed for at belyse dynamikken i virksomhedernes bestyrelser., Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og tilgang/afgang. 2022-2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , I alt i 2023 (nyt + fortsættende), 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, I alt i 2022 (udtrådt + fortsættende), 131, 969, 34, 249, 37, 166, 255, Nyt bestyrelsesmedlem 2023, 18, 735, 4, 907, 40, 23, 682, Fortsættende bestyrelsesmedlem 2022-2023, 111, 702, 29, 621, 29, 141, 352, Udtrådt bestyrelsesmedlem 2023, 20, 267, 4, 628, 8, 24, 903,  ,  ,  ,  ,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/best18, og , best19, Kvinder bliver i højere grad valgt til bestyrelsen af medarbejdere, Der var i alt 142.900 bestyrelsesmedlemmer i 2023 der blev valgt på virksomheders generalforsamlinger, svarende til 87 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Kvinder udgjorde 30.500, svarende til 21 pct., af alle bestyrelsesmedlemmer valgt på en generalforsamling. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer udgjorde i alt 2.300 medlemmer i 2023, svarende til under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer i året. Af denne gruppe var 650 kvinder, svarende til 29 pct. Der var 2.500 bestyrelsesmedlemmer, som blev udpeget ved anden valgform, der ikke omfatter valgene ved generalforsamlinger eller medarbejdervalg. Denne gruppe udgjorde også under 2 pct. af alle bestyrelsesmedlemmer. For 17.300 bestyrelsesmedlemmer var det ikke muligt at opgøre deres valgform, hvilket var 10 pct. af alle medlemmer. , Bestyrelsesmedlemmer fordelt på køn og valgform. 2023,  , Mænd, Kvinder, Uoplyst, Køn i alt,  , antal medlemmer,  ,  , Bestyrelsesmedlemmer i alt, 130, 437, 34, 528, 69, 165, 034, Valgt på generalforsamling, 112, 268, 30, 551, 64, 142, 883, Medarbejdervalgt, 1, 614, 660, 1, 2, 275, Andre valgformer, 2, 057, 490, 1, 2, 548, Uoplyst, 14, 498, 2, 827, 3, 17, 328, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best17, Nye statistikbanktabeller med denne udgivelse, Sammen med offentliggørelsen af denne NYT for Bestyrelsesmedlemmer og direktører i 2023, udgives statistikken i , statistikbanken, med fire nye tabeller om bestyrelsesmedlemmerne; Best16-Best19. Tabellerne dækker bl.a. de informationer der nu er omfattet af statistikken for første gang, nemlig bestyrelsesmedlemmernes valgform, til- og afgang til population af bestyrelsesmedlemmer samt antallet af bestyrelsesposter pr. person., Højere andel kvinder i bestyrelser end i direktioner, Der var i 2023 44.500 kvindelige direktører, svarende til 16 pct. af det samlede antal direktører på 280.700. Andelen af kvindelige direktører var dermed lavere end i bestyrelserne, hvor kvinder udgjorde 21 pct. af alle medlemmer. Direktører havde, med 34 pct., i høj grad en erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund, hvorimod bestyrelsesmedlemmer hyppigst havde en lang videregående uddannelse (27 pct.). For både bestyrelsesmedlemmer og direktører var flest personer i aldersgruppen 50-59 år (hhv. 29 og 31 pct.)., Bestyrelsesmedlemmer og direktører, fordelt på køn, uddannelse og alder. 2023,  , Bestyrelse, Direktører, Bestyrelse, Direktører,  , antal medlemmer, andel i pct., I alt, 165, 034, 280, 723, 100, 100,  ,  ,  ,  ,  , Mænd, 130, 437, 236, 156, 79, 84, Kvinder, 34, 528, 44, 514, 21, 16, Uoplyst, 69, 53, 0, 0,  ,  ,  ,  ,  , Grundskole, 10, 075, 26, 725, 6, 10, Gymnasiale uddannelser mv., 12, 943, 23, 651, 8, 8, Erhvervsfaglige uddannelser, 40, 257, 95, 096, 24, 34, Korte videregående uddannelser, 10, 207, 22, 243, 6, 8, Mellemlange videregående- og bacheloruddannelser, 30, 167, 45, 848, 18, 16, Lange videregående uddannelser mv., 44, 137, 54, 214, 27, 19, Uoplyst uddannelse, 17, 248, 12, 946, 11, 5,  ,  ,  ,  ,  , Under 20 år, 98, 107, 0, 0, 20-29 år, 4, 446, 9, 372, 3, 3, 30-39 år, 13, 409, 36, 478, 8, 13, 40-49 år, 29, 507, 66, 101, 18, 24, 50-59 år, 48, 269, 86, 903, 29, 31, 60-69 år, 32, 268, 47, 894, 20, 17, 70 år og derover, 18, 643, 23, 029, 11, 8, Uoplyst alder, 18, 394, 10, 839, 11, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/best11, Nyt fra Danmarks Statistik, 30. januar 2025 - Nr. 22, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. januar 2026, Kontakt, Asbjørn Hviid Mikkelsen, , , tlf. 29 42 68 36, Kilder og metode, Statistikken er afgrænset til private selskaber af typen anparts- og aktieselskaber, der er over Danmarks Statistiks bagatelgrænse. Personer kan indgå flere gange i statistikken. Såfremt en person indgår både i en virksomheds direktion, samt i dennes bestyrelse, vil vedkommende tælle i begge roller. Endvidere tæller en person flere gange, hvis vedkommende fx er medlem af bestyrelsen i flere selskaber. Der er en række personer, hvor det ikke er umiddelbart muligt at identificere baggrundsoplysninger som køn, uddannelse mv., fx fordi bestyrelsesmedlemmet ikke er en del af den danske befolkning. For variablen køn har Danmarks Statistik, gennem en kodning af køn på baggrund af personnavne, reduceret omfanget af ¿uoplyst køn¿, så det stort set er elimineret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54665

      Nyt

      NYT: Familiens kulturvaner går i arv

      Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

      Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Nyt fra Danmarks Statistik, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55380

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation