Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1271 - 1280 af 2371

    Danskernes sygefravær under lup

    Er kvinder mere syge end mænd? Har københavnerne flere sygedage end jyderne? Myterne om danskernes sygefravær skal stå deres prøve, når Danmark snart får sin første officielle statistik over sygefraværet., 4. januar 2005 kl. 0:00 ,  , De "officielle" myter om sygefraværet på landets arbejdspladser risikerer snart at blive enten gennemhullet eller underbygget. Danmarks Statistik er gået i gang med en detaljeret kortlægning af danskernes sygefravær på både offentlige og private arbejdspladser. Dermed er Danmark på vej til at få sin første officielle fraværsstatistik. , Beskæftigelsesministeriet finansierer statistikken, hvorfra de første delresultater vil være klar til offentliggørelse i 2005., "Der er mange hypoteser om sygefraværet i både den offentlige og private sektor. Men vi mangler den overordnede og fejlsikrede statistik, som kan give os et komplet og detaljeret overblik over det samlede sygefravær," siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet, Thomas Mølsted Jørgensen. ,   , Stor interesse , Både Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, kommunerne og staten har uafhængigt af hinanden flere gange lavet deres egne statistikker over sygefraværet inden for disse afgrænsede sektorer. Men de hidtidige undersøgelser har ikke gjort det muligt at lave præcise sammenligninger på tværs af den offentlige og private sektor. En ting har statistikkerne dog haft til fælles: De er blevet modtaget med stor interesse. , "Oplysninger om medarbejdernes sygefravær er genstand for stor opmærksomhed i den arbejdsmarkedspolitiske debat," siger Fini Beilin, underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening. Han fortsætter: , "Det hænger sammen med velfærdsdebatten, hvor vi diskuterer, hvordan vi kan modvirke det ventede fald i arbejdsstyrken i fremtiden. Hvis det lykkes at nedsætte sygefraværet, vil det i realiteten betyde en udvidelse af arbejdsstyrken."  , Sammenlignelige oplysninger , Den nye statistik kommer som en konsekvens af, at regeringen i 2003 vedtog en særlig handlingsplan, der skal forsøge at nedsætte sygefraværet på arbejdspladserne. , En vigtig del af handlingsplanen er, at der skal skaffes mere detaljeret viden om sygefraværet på arbejdspladserne - en officiel statistik over sygefraværet er et stort skridt i den retning. , "Det er vigtigt, at vi kan måle, hvorvidt regeringens tiltag og indsatsen i virksomhederne har den ønskede effekt. Det er derfor helt afgørende, at nye oplysninger om sygefraværet vil blive offentliggjort løbende," siger Thomas Mølsted Jørgensen. Fini Beilin fra Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til at få en statistik, som giver mulighed for at sammenligne sygefraværet i den offentlige sektor med sygefraværet på private virksomheder. , "Så kan vi få en uddybning af det generelt højere sygefravær i den offentlige sektor." siger Fini Beilin. Han minder dog samtidig om, at oplysningerne om sygefraværet i den private sektor skal indsamles på virksomhederne. Han opfordrer derfor Danmarks Statistik til at vægte hensynet til virksomhedernes indberetningsbyrde højt ved tilrettelæggelsen af den nye statistik.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-03-Sygefravaer-under-lup

    Bag tallene

    Vækst i dansk tøjeksport fortsætter

    I denne uge er der Copenhagen Fashion Week i Danmark, der i stigende grad eksporterer tøj til de øvrige lande i Europa. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 8. august 2017 kl. 15:30 ,  , Værdien af , dansk tøjeksport, til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016., Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3.182,6 til 3.529,9 mio. kr., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-08-vaekst-i-dansk-toejeksport-fortsaetter

    Bag tallene

    Hver fjerde virksomhed øger investeringer i it-sikkerhed

    Godt hver fjerde danske virksomhed øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015. Det viser de nyeste tal om it-sikkerhed fra Danmarks Statistik. , 30. juni 2017 kl. 11:00 , Af , Marie Hohnen, I forbindelse med de seneste eksempler på hackerangreb på virksomheder i Danmark belyser Danmarks Statistik tallene for private danske virksomheders investeringer i it-sikkerhed. 27 pct. af de danske virksomheder med 10 eller derover ansatte øgede deres investeringer i it-sikkerhed i 2015, mens 70 pct. af virksomhederne havde uændret niveau fra 2014-2015. Kun 3 pct. af virksomhederne sænkede deres investeringer i it-sikkerhed i perioden. I alt havde 82 pct. af de danske virksomheder implementeret it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger i 2015., Grundlæggende sikkerhedstiltag topper listen, ’Grundlæggende sikkerhedstiltag’, som fx kan være antivirus, firewall, backup og styring af databrugerrettigheder, bliver højest prioriteret af virksomhederne, når de skal implementere tiltag i forhold til it-sikkerhed. Nederst blandt prioriteringerne ligger tiltag som ’Overordnet ledelsessystem’ som er styringssystemer til informationssikkerhed (fx ISMS) og ’Avancerede sikkerhedstiltag’, som fx indebærer gennemgang af logs og beredskab og kontrol af sikkerhedstiltag. Implementeringer af tiltag i forhold til it-sikkerhed er desuden højest prioriteret hos branchegruppen , information og kommunikation, , mens it-sikkerhed er mindre prioriteret i branchegruppen , bygge og anlæg, ., Anm: Virksomhederne blev i undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder 2016 spurgt om status på, hvilke sikkerhedstiltag de havde implementeret i starten af 2016., Større virksomheder øger investeringer mest, Øgede investeringer i it-sikkerhed er mest udbredt blandt større virksomheder med mere end 100 medarbejdere, men også de små- og mellemstore virksomheder øger deres investeringer. 45 pct. af virksomheder med mere end 100 medarbejdere øgede deres investeringer i it-sikkerhed fra 2014 til 2015, mens det samme gælder for 38 pct. af virksomhederne med 50-99 ansatte., It-sikkerhed afholder brug af eget udstyr, It-sikkerhedsmæssige forhold afholder desuden 17 pct. af virksomhederne fra at lade medarbejderne bruge privat udstyr, herunder software, i arbejdsmæssige sammenhænge. For at læse mere om it-sikkerhed blandt virksomheder se , It-anvendelse i virksomheder 2016, . Nye tal om it-anvendelse i virksomheder forventes at blive offentliggjort i august 2017., Hvis du har yderligere spørgsmål til it-anvendelse i virksomheder kan du kontakte Gitte Frej Knudsen på tlf: 39 17 31 19 eller på , gfk@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-30-hver-fjerde-virksomhed-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

    Bag tallene

    8 pct. af de danske husstande har efter eget udsagn ikke råd til at opvarme hjemmet

    8 pct. af de danske husstande har ikke råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt ifølge eget udsagn. Det er mere end en fordobling siden 2021. Samtidig er flere også bagud med bl.a. varmeregninger., 27. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Februar er statistisk set den koldeste måned på året, og mens mange kan skynde sig hjem i varmen, når det prikker i fingrene af kulde, er der nogle, der ikke kan få varmen inden for hjemmets fire vægge. I 2023 svarede 8 pct. af de danske husstande, at de ikke havde råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet. Det viser tal fra , Danmarks Statistiks Levevilkårsundersøgelse, . , ”Energikrisen og inflationen ser ud til at have sat sig i befolkningens privatøkonomi. I 2021 var det 3,4 pct. af de danske husstande, der oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt. I 2022 var den andel steget til 6,3 pct., og nu viser den seneste opgørelse altså, at andelen er 8,0 pct. i 2023,” siger Daniel Gustafsson, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Den højeste andel af husstande ses i Region Nordjylland, hvor 9,7 pct. oplever ikke at have råd til at opvarme hjemmet. Den laveste andel er i Region Syddanmark, hvor det er 6,6 pct. af husstandene., Af undersøgelsen ses det også, at andelene, som oplevede ikke at have råd til at opvarme hjemmet tilstrækkeligt, er højere for husstande i lejeboliger og i mindre grad for ejerboliger., Om Levevilkårsundersøgelsen, Tallene er baseret på en stikprøve og er dermed behæftet med en vis statistisk usikkerhed., På spørgsmålet om ikke at have råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,4 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023., På spørgsmålet om at være bagud med regninger vedr. el, varme, vand eller gas er der en standardafvigelse på henholdsvis 0,3 pct., 0,3 pct. og 0,4 pct. i 2021, 2022 og 2023. , Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men undersøgelsen er designet på en måde, så svarene principielt dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene., Levevilkårsundersøgelsen, er en årlig stikprøveundersøgelse, der foretages i alle EU-lande.  , Andel som svarer, at de ikke råd til at holde hjemmet tilstrækkeligt opvarmet, husstande 2021-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc20, Flere er bagud med regninger, Samtidig med, at en stigende andel ikke har råd til at opvarme hjemmet, er der også en stigende andel, der er bagud med regninger til el, varme, vand eller gas. Her er andelen af de danske husstande, der oplever dette, steget fra 3,2 pct. i 2021 til 4,9 pct. i 2023., Også her er det i Region Nordjylland, der ses den største andel, hvor 6,0 pct. af husstandene ifølge eget udsagn er bagud med regningerne. Region Syddanmark er med 4,2 pct. ligesom med varmen den region, der ligger lavest., Andelene af husstande i de andre regioner lyder på 5,2 pct. i Region Hovedstaden, 4,7 pct. i Region Midtjylland og 4,4 pct. i Region Sjælland.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-27-har-ikke-raad-til-tilstraekkelig-opvarmning-af-hjemmet

    Bag tallene

    Indvandrere oftere kriminelle

    Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

    Bag tallene

    Det koster julen...

    Julen koster i gennemsnit hver voksne dansker omkring 1.700 kroner - det er kun en pct. af det samlede årlige privatforbrug., 16. december 2003 kl. 0:00 ,  , "Julen varer længe, koster mange penge", synger vi. Men i forhold til det samlede private forbrug er julen - økonomisk set - et overdrevent fænomen. Hvis indkøbsmønstret i december i år former sig nogenlunde som de foregående tre år, koster julen kun cirka en procent af familien Danmarks samlede private forbrug i år. Går man ud fra, at hele udgiften til jul afholdes i form af ekstraindkøb i detailhandelen, betyder det 6½ milliarder kroner. Transportudgifter til julebesøg hos venner og familie i andre dele af landet og charterrejser indgår ikke i regnestykket. , Det samlede privatforbrug i Danmark ventes i år at blive på cirka 675 milliarder kr., hvoraf omkring 37 procent er forbrugsvarer fra detailhandelen, altså 250 milliarder kroner. Erfaringerne fra de sidste tre år er, at detailhandelens salg i december ligger 32 procent over gennemsnittet af de 11 andre måneder. Det peger frem mod et decembersalg i detailhandelen i år på 27,5 milliarder kroner mod 20,8 milliarder kroner i en gennemsnitlig normalmåned. Ekstra-forbruget i december er med andre ord på 6,7 milliarder kroner, som fordelt ligeligt ud på alle voksne danskere bliver til en udgift på 1.675 kroner., Nytåret tæller med, En familie med to voksne vil altså i gennemsnit have en ekstra udgift i december på 3.350 kr. Denne skønsmæssige beregning medregner dog indkøb af fyrværkeri og god mad i forbindelse med nytåret. Lægges hertil, at en betydelig del af de julegaver, vi giver hinanden, er forbrugsvarer, som nok var blevet indkøbt alligevel, står det klart, at julen ikke er så dyr, som det umiddelbart ser ud til. , På visse områder er julemåneden billigere end de øvrige måneder. For eksempel falder prisen på flæskesteg typisk i december. Den gennemsnitlige kilo-pris på 'svinekam med spæk', eller flæskesteg i folkemunde, har taget et markant prisdyk de seneste fire decembermåneder, dvs. siden 1999. Samme mønster viser sig for appelsiner, der er særligt billige i december., Det køber vi, Juleindkøb er koncentreret om nogle bestemte typer butikker. Ikke overraskende er salgsfremgangen i december særlig stor i forretninger, der handler med legetøj, køkkenudstyr, smykker og lædervarer. Også isenkræmmere har dog en pæn december, hvor salget typisk ligger på det dobbelte af en almindelig måned. Herretøjsbutikker har en betydelig større salgsfremgang i december end butikker, der sælger dametøj., Denne artikel er offentliggjort 16. december 2003.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-12-16-Det-koster-julen

    Bag tallene

    Indvandrere fylder stadig mere i alle brancher

    Andelen af beskæftigede, som er indvandrere, er steget hvert år siden 2008, og var højere i alle større brancher i 2018 end i 2012. I seks brancher var mere end hver femte indvandrer i 2018., 5. august 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, En stadig større andel af de beskæftigede i Danmark er indvandrere. I 2008 var 7,3 pct. af de beskæftigede indvandrere, mens det gjaldt for 10,9 pct. i 2018. Det svarer til, at 207.000 beskæftigede i Danmark i 2008 var indvandrere, mens tallet i 2018 var 315.000., ”Dermed er både andel og antal højere end nogensinde. Stigningen er i øvrigt sket både blandt indvandrere med vestlig- og med ikke-vestlig baggrund,” siger chefkonsulent, Pernille Stender, Danmarks Statistik., Andelen af indvandrere varierer imidlertid brancher i mellem, viser tal for Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november, I seks brancher er mere end hver femte indvandrer, I samtlige brancher med mere end 10.000 beskæftigede i 2018 var andelen af indvandrere højere i 2018 end i 2012, hvorefter antallet af beskæftigede begyndte at stige igen efter finanskrisen. I seks brancher var mere end hver femte beskæftigede i 2018 indvandrer. Andelen var størst i brancherne Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere (36 pct. af de beskæftigede), Slagterier (32 pct.) samt Lokaltog, bus og taxi mv. (29 pct.). Også i Restauranter (28 pct.), Hoteller mv. (23 pct.) samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser (22 pct.) var mere end hver femte beskæftigede indvandrer i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Få brancher med stor andel af ikke-vestlige indvandrere, I de fleste brancher med relativt mange indvandrere er fordelingen mellem indvandrere med vestlig- og ikke-vestlig baggrund nogenlunde ligelig. Men i brancherne Lokaltog, bus og taxi mv. samt Frisører, vaskerier og andre serviceydelser er der væsentligt flere beskæftigede indvandrere med ikke-vestlig baggrund end med vestlig. Det samme gælder til dels også for brancherne Restauranter og Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere., Kilde: Danmarks Statistik; , statistikbanken.dk/ras311, Anm.: Figuren dækker brancher med relativt flest indvandrere, hvor der var mindst 10.000 beskæftigede i 2018. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Pernille Stender, chefkonsulent, psd@dst.dk, 39 17 34 04.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-03-10-Stoerre-andel-med-indvandrerbaggrund-er-i-beskaeftigelse

    Bag tallene

    Sådan bruger kommunerne 1.000 kr. (Opdateret)

    Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., 25. september 2020 kl. 12:00 - Opdateret 19. maj 2021 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Sådan bruger kommunerne 1.000 kr., Når kommunerne bruger 1.000 kr., går 580 kr. til Sociale opgaver og beskæftigelse og 185 kr. til Undervisning og kultur., Kommunerne nettodriftsudgifter var i 2020 på i alt 368,3 mia. kr., viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen af pengene gik til Sociale opgaver og beskæftigelse, som fx dækker Tilbud til ældre, Tilbud til voksne med særlige behov samt Kontante ydelser. Men kommunerne brugte også penge på fx Undervisning og kultur samt Sundhedsområdet. , Hvis kommunerne havde 1.000 kr. og brugte dem, som i 2020, ville de have brugt 580 kr. på Sociale opgaver og beskæftigelse. Af dem gik 128 kr. til Tilbud til ældre, mens Kontante ydelser kostede 108 kr., og 93 kr. blev brugt til Tilbud til voksne med særlige behov., Undervisning og kultur kostede 185 kr., hvoraf 155 kr. gik til Folkeskolen. Sundhedsområdet lagde beslag på 86 af de 1.000 kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk11, og , www.statistikbanken.dk/regk31,  , Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner., ”Øvrige” er i 2020 Transport og infrastruktur (23 kr.), Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger (15 kr.) samt Forsyningsselskaber (0 kr.). , 175 kr. pr. indbygger pr. dag, Kommunernes nettodriftsudgifter på 368,3 mia. kr. i 2020 svarer til, at kommunerne brugte lidt over 1 mia. kr. om dagen i 2020. Det svarer til 63.200 kr. pr. indbygger om året eller 173 kr. pr. indbygger pr. dag., Til sammenligning havde regionerne nettodriftsudgifter for i alt 123,5 mia. kr. i 2020, hvilket svarer til 58 kr. pr. indbygger pr. dag. Langt størstedelen af pengene gik til sundhedsområdet og i særdeleshed sygehusene., Spørgsmål til denne artikel eller tal om kommuner og regioners regnskaber og budgetter kan stilles til Magnus Nørtoft, mnt@dst.dk, 39 17 34 66

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-25-kommunernes-1000-kr

    Bag tallene

    Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

    På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

    Bag tallene

    9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

    Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation