Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1251 - 1260 af 2371

      Udenlandsk øl i fremgang

      Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 ,  , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003.  , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004.   , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

      Bag tallene

      Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden

      Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster. , 18. august 2015 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2015, , som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie., Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013,  , ”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen. , ”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”, Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne.  , ”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber: , ”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet.  Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”, Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt, I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen. , Ginikoefficient. 2000-2013,  , En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen: , ”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”. , På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-08-18-tiaar

      Bag tallene

      Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

      Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder., 25. januar 2019 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2005 til 2015, hvor de seneste tal for barselsdagspenge er fra, er barselslængden for mænd i gennemsnit steget fra 19 til 31 dage. , Der er dog forskel på, hvor lang tid mænd er på forældreorlov, når man deler dem efter deres uddannelse. Nybagte fædre uden en ungdomsuddannelse – dvs. studentereksamen eller en erhvervsuddannelse – var i gennemsnit på orlov 19 dage i 2015. Til sammenligning var fædre med en lang videregående uddannelse på orlov med deres børn i 47 dage., Blandt mødre var den gennemsnitlige barselslængde på omkring 300 dage i 2015. Mødre med en lang videregående uddannelse adskiller sig fra de andre mødre ved at være kortere tid på barsel (279 dage) i gennemsnit., Som reglerne er i dag har forældrepar til sammen ret til 48 ugers barsel efter barnet er født, hvilket svarer til 336 dage. 300 dage svarer til knap 43 uger., ”Hvis mændene i fremtiden skal have øremærket forældreorlov, er det særligt fædre med kortere uddannelser, som skal være længere tid på orlov. Omvendt vil det også være i familier med kvinder uden en lang videregående uddannelse, at kvindernes barselslængde i fremtiden kan blive kortere,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Torben Lundsvig.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Når begge forældre har kortere uddannelser har moren mere barsel, I familier, hvor begge forældre har højest en ungdomsuddannelse, var kvindernes barsel 309 dage i gennemsnit i 2015, mens mændenes var 18 dage. I familier, hvor begge forældre havde mindst en mellemlang videregående uddannelse, var kvindernes barsel kortere med 283 dage, mens mændenes barsel var længere med 46 dage.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Mænd holder mest barsel i København, I 2015 var den gennemsnitlige forældreorlov for nybagte fædre med 44 dage længst i landsdel Byen København efterfulgt af Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor fædrene var på orlov i henholdsvis 34 og 33 dage. , Korstest forældreorlov holdt fædrene i landsdelene Nordjylland (23 dage), Vestjylland (24 dage), Sydjylland (24 dage) og Vest- og Sydsjælland (25 dage)., ”De geografiske forskelle kan i nogen grad skyldes forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund,” understreger Torben Lundsvig., Nye fædres forældreorlov i gennemsnit i dage. 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Torben Lundsvig, 39 17 34 21, , tlu@dst.dk, ., Danmarks Statistik har tidligere udgivet , denne artikel om orlovslængde og ret til barselsdagpenge, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-25-barsel-til-faedre

      Bag tallene

      Flere historiske tal i Statistikbanken

      Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

      Bag tallene

      Danskerne sat på formel

      Der bliver færre enlige i Danmark, og samtidig holder de, der bliver gift, sammen længere end hidtil. Det viser Statistisk Årbog 2001, der for 105. gang portrætterer Danmark og danskerne., 6. november 2001 kl. 0:00 ,  , Først et par gode nyheder: Der bliver færre og færre enlige i Danmark - og samtidig er der en tendens til, at de, der bliver gift, holder sammen længere end hidtil. Det er nogle af de mange oplysninger om danskerne, man kan læse i Statistisk Årbog 2001, der udkom forleden. Det er 105. gang Danmarks Statistik med en årbog sætter tal på det danske samfunds udvikling., Efter mange år med flere og flere enlige er der de seneste par år sket en lille nedgang. Men det er stadigvæk mere end en tredjedel af alle voksne, der ikke lever i parforhold, og 53 pct. af dem er kvinder. Af de, som ikke har en partner, bor 61 pct. af kvinderne og 55 pct. af mændene helt alene. Resten bor sammen med andre personer, som - afhængig af personens alder - tit er deres forældre eller børn., Der er flere yngre mænd end yngre kvinder, der bor alene. Det skyldes dels, at enlige kvinder i større udstrækning end enlige mænd, har børn boende hos sig. Dels at mænd gennemgående er et par år ældre end kvinder, når de indgår i et parforhold. Derudover er der også flere mænd end kvinder i de unge aldersklasser. Til gengæld er det i de ældre aldersklasser langt mere udbredt blandt kvinder end mænd at bo alene. Det hænger sammen med, at der er flere ældre kvinder, fordi de lever længere end mændene., Godt nyt om ægteskabet, Der har hidtil været en stigning i andelen af ægteskaber, der blev opløst ved skilsmisse. Godt 18 pct. af ægteskaberne fra 1950 var opløst ved skilsmisse efter 25 år - for ægteskaber fra 1975 var andelen helt oppe på 37 pct. efter 25 år. Men for tiden er der tegn på, at billedet er ved at vende for de ægteskaber, der er indgået i 1990 eller senere - det viser indtil videre lavere skilsmissehyppigheder end ægteskaberne fra 1985: Andelen af tilbageværende ægteskaber efter fem år var knap 85 pct. for 1985-vielsesårgangen mod 89 pct. af de ægteskaber, der blev indgået i 1995., Om danskeren har årbogen også enkelte andre gode nyheder. Forbruget af cigaretter faldt fra 7,1 mia. stk. i 1999 til 7,0 mia. stk. i 2000, og forbruget af alkohol er holdt på samme niveau i 2000 som i 1999: Hver indbygger drikker i gennemsnit 9,5 liter ren alkohol om året. Fra 1996 til 2000 er middellevetiden, det vil sige, det gennemsnitlige antal år en person kan forventes at leve, også steget: 1,6 år for mænd og 1,1 år for kvinder. Nu kan danske mænd forvente at blive 74,3 år og kvinder 79,0 år. Danskerne er dog stadig blandt de i Europa, der ryger mest og lever kortest tid., Statistisk Årbog 2001 er på 603 sider og koster 280 kr. Den kan bestilles her, og er desuden gratis tilgængelig på , http://www.dst.dk/aarbog.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-11-06-Paa-formel

      Bag tallene

      Hver 12. brevstemmer til folketingsvalg

      Antallet af brevstemmer til et folketingsvalg har været stigende siden 1971. I 1971 var andelen af brevstemmer i hele landet 3,1 pct., og 2019-valget havde den næsthøjeste andel brevstemmer for alle folketingsvalg fra 1971 til 2019 med 8,4 pct. , 11. oktober 2022 kl. 7:30 - Opdateret 13. oktober 2022 kl. 15:19 , Af , Karina Schultz, Der var en fejl i kortet, så kortet er justeret. , 1. november er der folketingsvalg i Danmark. Vanen tro kan man afgive sin stemme fx på biblioteket og Borgerservice forud for folketingsvalget, hvis man vil undgå potentiel kø, eller det passer bedre ind i kalenderen at afgive stemmen på en anden dag end på valgdagen. , ”Historisk set har brevstemmer udgjort omkring 3-5 pct. af de afgivne stemmer vedet folketingsvalg, men ved valgene i 2015 og 2019 valgte mere end otte pct. af de stemmeberettigede at afgive deres stemme før valgdagen,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I 2015 satte brevstemmeprocenten rekord med 8,7 pct. af de afgivne stemmer. Ved sidste folketingsvalg i 2019 var andelen af brevstemmer næsthøjest siden 1971 med 8,4 pct. , Kilde: , Folketingsvalget 5. juni 2019., Hver sjette Gentofte-borger brevstemte i 2019, Ved sidste folketingsvalg i 2019 satte hver sjette borger i Gentofte, som var berettiget til at stemme til et folketingsvalg, deres kryds forud for valgdagen. Gentofte Kommune havde dermed den højeste brevstemmeprocent med 17,6 pct., mens Brønderslev Kommune havde den laveste med 4,9 pct.  , Brevstemmeprocenten ved folketingsvalget i 2019 fordelt pr. kommune,  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/FVKOM, Over ti pct. brevstemmer i Københavns Storkreds, Københavns Omegns Storkreds og Nordsjællands Storkreds, Kigger vi på storkredse  i stedet for kommuner, så var der 11,4 pct., som stemte forud for valgdatoen i 2019 i Københavns Storkreds, hvilket var den højeste andel blandt landets storkredse. Herefter kom Nordsjællands Storkreds med 11,0 pct. og Københavns Omegns Storkreds med 10,7. Lavest lå Vestjyllands Storkreds med 6,2 pct.  , ”Tendensen er, at flere og flere brevstemmer til folketingsvalg i alle landets kredse – dog med en lille tilbagegang på 0,3 procentpoint ved valget i 2019 i forhold til folketingsvalget i 2015. Vi ser den samme tendens ved kommunalvalg, hvor andelen af brevstemmer var 10,1 pct. i 2021, hvilket var en stigning på 4,4 procentpoint i forhold til 2017,” siger Annemette Lindhardt Olsen. , I alt er der 4.284.913 stemmeberettigede borgere til folketingsvalget 1. november. , Faktaboks:, Danmark er inddelt i 3 landsdele, der er inddelt i ti storkredse, som igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt.  ,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-10-11-brevstemmer

      Bag tallene

      Halvdelen af danskerne er skeptiske overfor øget deling af persondata i det offentlige

      Næsten halvdelen af danskerne synes ikke, at det er positivt, at de offentlige myndigheder deler borgeres persondata for at effektivisere arbejdsprocesser. Det viser en ny undersøgelse lavet af Danmarks Statistik., 11. juni 2018 kl. 15:45 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danskerne er meget delte, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt det er godt, at de offentlige myndigheder kan dele borgenes persondata for at effektivisere deres arbejdsprocesser., En ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik viser, at cirka halvdelen af danskerne siger nej til spørgsmålet om, hvorvidt det er en positiv udvikling, at de offentlige myndigheder deler borgernes persondata for at blive mere effektive. På den anden side svarer stort set lige så mange i samme undersøgelse, at de synes, at det er en positiv udvikling., 3 pct. har ikke taget stilling og svarer ’, Ved ikke, ’., Plads til forbedringer i offentlig myndigheders håndtering af persondata, Selvom flertallet af danskere overordnet er tilfredse med graden af den beskyttelse offentlige myndigheder yder overfor borgernes persondata, mener mange, at der er plads til forbedringer., Næsten en tiendedel af de adspurgte i interviewundersøgelsen svarede, at myndighederne slet ikke passer på borgernes persondata. Tre fjerdedele  svarede, at myndighederne passer på persondata i mindre eller nogen grad. Resten mente, at myndighederne i høj grad passer på persondata., Ser man på svarene opdelt på køn, er der en tendens til, at mændene har lidt stærkere holdninger til spørgsmålet end kvinder. Man ser i hvert fald, at de to ydrekategorier ’, I høj grad, ’ og ’, Slet ikke, ’ samlet optager over en fjerdedel af mændenes svar, mens det kun er tilfældet for under en femtedel af kvindernes., Få kender samtykkealderen for datadeling, Interviewundersøgelsen havde også fokus på danskernes kendskab til lovgivningen vedrørende datadeling. Et af spørgsmålene gik på, hvor gammel man skal være for at give en offentlig myndighed lov til at bruge eller dele ens persondata. I spørgsmålet havde deltagerne fem svarmuligheder, hvor af et var ’Ved ikke’ og de andre var aldrene 13, 16, 18 og 21 år. Det korrekte svar var 16 år, hvilket cirka en tiendedel svarede Langt de fleste (over tre fjerdedele) svarede 18 år. Bemærk: , Efter undersøgelsen blev lavet, er alderen blevet sænket til 13 år., Med eventen ’ Datadeling: Truer effektivisering borgerens datasikkerhed?’ tager Danmarks Statistik datadeling op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Debatten foregår fredag 15. juni kl. 13.30 til 14.30 i telt J31. , Læs mere her, ., Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-11-halvdelen-af-danskerne-er-skeptiske-overfor-oeget-deling-af-persondata-i-det-offentlige

      Bag tallene

      Over ti år er prisen på seniorers forbrug steget fem procentpoint mere end studerendes (Rettet)

      Forbrugerpriserne er steget med 12 pct. over de seneste ti år. Forbrugerprisstigningerne opleves dog forskelligt afhængigt af, hvilke befolkningsgrupper man ser på., 2. juli 2019 kl. 7:30 - Opdateret 2. juli 2019 kl. 9:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der var desværre en fejl i den første version af artiklen. Der stod, at prisen på seniorers forbrug var steget fire procentpoint mere end studerendes. Der skulle have stået, at prisen på seniorers forbrug var steget fem procentpoint mere end studerendes. Fejlen er rettet i denne version.,  , Når danskerne købte ind i 2018, fik de i gennemsnit 12 pct. mindre for hver krone, de betalte, end det var tilfældet for ti år siden. Med andre ord var den overordnede inflation fra 2009 til 2018 på 12 pct. De oplevede prisændringer i perioden fra 2009 til 2018 afhænger dog i stor grad af, hvem man er, og hvor i livet man befinder sig. Det skyldes, at vores forbrugsmønstre er ret forskellige og varierer gennem livet. Ser man fx på studerende (uddannelsessøgende) har de oplevet en inflation på 8,9 pct. i den pågældende periode. For seniorer (husstande bestående af 2 to voksne over 60 år uden børn) har stigningen i samme periode været på 13,7 pct. Prisudviklingen for både studerende og seniorer har varieret over de undersøgte ti år, når man sammenligner med forbrugerprisindekset i alt. Men generelt gælder det, at studerende har oplevet mindre inflation i perioden 2009 til 2018 end både seniorer og befolkningen i alt. , Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Computere og fyringsolie skaber forskelle fra 2017 til 2018, Man kan også se på udviklingen i priser over kortere tid. Fx er det studerende, der har oplevet den mindste gennemsnitlige prisstigning fra 2017 til 2018. Inflationen for de studerende steg da med 0,4 pct. Modsat oplevede seniorer de højeste prisstigninger på 1,0 pct. i samme periode. Udviklingen hænger i høj grad sammen med, at studerende bruger relativt mange penge på PC’er og tablets, som faldt i pris med 12 pct. fra 2017 til 2018, og fjernvarme, som faldt i pris med 5 pct. i perioden. Seniorer bruger derimod relativt mange penge på fyringsolie og naturgas, som begge steg i pris fra 2017 til 2018. Fyringsolie steg med 14 pct., og naturgas steg med 8 pct. Du kan se udviklingen i forbrugerprisindekset for alle varegrupper i denne , tabel, . ,  Kilde:, Udviklingen er beregnet pba. , www.statistikbanken.dk/PRIS201,  , Data til denne artikel er leveret af Martin Sædholm Nielsen. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkomme til at kontakte ham på , mne@dst.dk, eller 39173005., Hvis du søger mere information om forbrugerprisindekset kan du også kigge forbi vores , emneside om forbrugerprisindekset, .

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-02-Seniorers-forbrug-steg-mere-end-studerendes

      Bag tallene

      Velgørenhed: Flest kvinder støtter, men mænd giver mest

      I anledning af Danmarks Indsamling 2017 har Danmarks Statistik undersøgt, hvem der gav til velgørende organisationer i 2015 – og hvor meget de gav for. Indsamlingen, der sidste år indbragte 97 mio. kr. løber af stablen i morgen. Men danskerne støtter også velgørende formål resten af året., 3. februar 2017 kl. 16:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, ”Ser man på mænd og kvinder, så donerede en større andel af kvinderne, nemlig 14,7 pct., sammenlignet med blot 10 pct. af mændene i 2015. Derfor donerede kvinderne også samlet set flere penge, men zoomer vi ind på de personer, som så havde besluttet sig for at donere, så kan vi se, at de mandlige donorer i gennemsnit gav et større beløb end de kvindelige donorer – nemlig 2.427 kr. mod 2.034 kr.” Det fortæller specialkonsulent Jarl Quitzau fra "Privatøkonomi og Velfærd" i Danmarks Statistik., På lignende vis kan man gøre donationerne op fordelt på aldersgrupper for at se, hvorvidt der er en sammenhæng mellem alder og velgørenhed., ”Det er der bestemt,” siger Jarl Quitzau. ”Jo ældre man bliver, desto større beløb donerer man samlet set.”, Opgørelsen viser blandt andet, at donorer under 20 år i gennemsnit gav 518 kr. til velgørende organisationer i 2015., ”Ser man så på de donorer, der er 80 år eller ældre, så er beløbet i gennemsnit 3.105 kr.,” siger Jarl Quitzau., Bornholmere giver flest penge, Ser man på landsdelene, er der også forskel på, hvor stor en del af befolkningen, der gav til velgørenhed i 2015. 17,4 pct. af københavnerne penge til velgørenhed, mens andelen i Nordjylland var 9,8 pct., Til gengæld gav de nordjyske donorer 2.240 kr. i gennemsnit, mens københavnske bidragydere gav 1.998 kr. Til sammenligning gav en gennemsnitsdonor fra Bornholm 3.520 kr., Alt i alt blev der indberettet 1,55 mia. kr. i donationer til velgørende foreninger m.m. Dette svarer til 272 kr. pr. indbygger i Danmark i 2015.,  , Opgørelsen vedrører 2015. Alle personer med bopæl i Danmark d. 31. december 2015 indgår i opgørelsen., Det er kun donationer, der er indberettet til SKAT, som indgår i opgørelsen. Donationerne kan udelukkende indberettes af foreningerne og forudsætter, at bidragsyderen har oplyst sit CPR-nummer. De donerede beløb dækker over gaver til almenvelgørende godkendte foreninger (jf. LL §8A) og løbende ydelser til godkendte fonde og foreninger (jf. LL §12). Gaver, som engangsbeløb, kan maksimalt udgøre 15.000 kr. i 2015, mens der ikke er nogen øvre grænse for fradraget for løbende ydelser, hvor man fx binder sig til at give et månedligt beløb, så længe de ikke udgør mere end 15 procent af indkomstgrundlaget. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-03-velgoerenhed-flest-kvinder-stoetter-men-maend-giver-mest

      Bag tallene

      6.200 ukrainere udvandrede fra Danmark i 2023

      6.200 personer med et ukrainsk statsborgerskab udvandrede fra Danmark i 2023, og 8.200 indvandrede. Der er markant færre ukrainere, som indvandrede sidste år set ift. 2022, hvor Rusland begyndte krigen i Ukraine. Til gengæld udvandrede flere ukrainere i 2023 end i 2022. , 22. februar 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, I denne uge er det to år siden, at Rusland indledte krigen i Ukraine, hvilket udløste en større udvandring af ukrainske statsborgere til blandt andet Danmark. Samlet set indvandrede der sidste år ca. 8.200 ukrainske statsborgere til Danmark. Det er langt færre end i 2022, hvor ca. 31.400 ukrainske statsborgere indvandrede til Danmark. , I løbet af 2023 udvandrede 6.200 ukrainske statsborgere, og i 2022 udvandrede 4.600 ukrainske statsborgere fra Danmark. Dermed er niveauet for udvandring efter krigens begyndelse markant højere end tidligere år. Til sammenligning udvandrede ca. 900 ukrainske statsborgere i 2021. , ”To ud af tre af de udvandrede ukrainske statsborgere sidste år anførte Ukraine som det land, de udvandrede til. Størstedelen af de øvrige udvandrede ukrainske statsborgere har ikke anført et udvandringsland, hvilket ikke er usædvanligt i forbindelse med udvandringer,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Udvandrede ukrainske statsborgere efter køn og alder, 2023, Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN2AAR, Både i 2023 og i 2022 var to ud af tre af udvandrede ukrainske statsborgere kvinder, mens den modsatte kønsfordeling gjorde sig gældende i årene før 2022, hvor to ud af tre af de udvandrede var mænd., Flest kvinder og børn indvandrede i 2023, Også i 2023 var størstedelen af de indvandrede ukrainere kvinder og børn, men hvor voksne mænd i 2023 udgjorde 32 pct. af de ukrainske indvandringer, var denne andel kun 16 pct. i 2022. Voksne kvinder udgjorde 43 pct. af indvandringerne i 2023 mod 49 pct. i 2022. De 0-17-årige udgjorde 25 pct. af indvandringen fra Ukraine i 2023, mens samme aldersgruppe i 2022 udgjorde 35 pct. Til sammenligning indvandrede omkring 1.900 ukrainske statsborgere i 2021, heraf var ca. 200 børn og unge mellem 0-17 år. , ”Indvandringen af ukrainske statsborgere faldt markant i 2023 sammenlignet med 2022, men den ligger stadig væsentligt over indvandringen i årene før krigen. Derudover var indvandringen mere jævnt fordelt hen over året i 2023 end tilfældet var i 2022. Desuden udgjorde kvinder og børn en mindre andel end året før – 68 pct. i 2023 mod 84 pct. i 2022,” siger Lisbeth Harbo, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , Indvandrede ukrainske statsborgere fordelt på uger i 2022 og 2023. , Kilde: , www.Statistikbanken.dk/VAN1UGE, For opgørelsen af udvandringer gælder, at der kan være udrejser, der ikke er registreret på referencetidspunktet og først bliver det senere., Du kan læse mere om Ukraine på vores temaside: , www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-02-23-6200-ukrainere-udvandrede-fra-Danmark-2023

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation