Søgeresultat

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

Fravær 2019, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Industrien forventer fald i investeringer

Industriens investeringsforventninger marts 2021

Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, Industriens investeringsforventninger marts 2021, I marts 2021 viste den seneste undersøgelse af industrivirksomhedernes investeringsforventninger, at der i 2021 forventes et fald i investeringerne på 14 pct. i forhold til investeringerne i 2020. Dette fald i 2021 kommer efter et 2020 med høje investeringer. Investeringsforventningerne for 2020 viser en vækst på 12 pct. i forhold til 2019. Faldet i 2021 betyder ikke, at investeringerne i kroner og øre vil blive negative, men at de relativt set vil være lavere end i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Faldet i 2021 skyldes især branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, De forventerede investeringer i 2021 falder kraftigst i branchegrupperingen , ikke-varige forbrugsgoder, , der blandt andet omfatter fødevare- og medicinalvirksomheder. Med store investeringer i 2020 (46 pct.) er det ikke overraskende, at forventningerne til investeringerne falder til minus 30 pct. i 2021. Større opkøb i medicinalindustrien i 2020, som har været omtalt i medierne, spiller formodentlig ind på resultatet., Der er også negative forventninger i , mellemproduktindustrien, (minus 7 pct.), mens de to sidste branchegrupperinger har positive forventninger i 2021 i forhold til 2020. , Investeringsgodeindustrien, forventer en stigning på 10 pct. og , varige forbrugsgoder, forventer en stigning på 37 pct. Hvilke produkter de enkelte branchegrupperinger indeholder, er beskrevet i , Kilder og metoder, . , Nøgletal for investeringsforventningerne, I tabelform vises nøgletallene for de seneste tre års vækstrater i investeringerne. Raterne er beregnet på grundlag af tal fra , regnskabsstatistikken, fra 2019. , I statistikbanken findes flere tal for , Industriens investeringsforventninger, ., Forventninger til industriens investeringer. Samlet industri og fire sektorer,  , Årlig , investerings-, Årlig vækst,  , Opgørelse, 2019,  , 2019, (måling -, mar. 2020), 2020, (måling - , mar. 2021), 2021 , (måling - , okt. 2020), 2021, (måling - , mar. 2021),  , mio. kr., pct., Industri, 26, 457, -2, 12, -16, -14, Investeringsgodeindustri, 6, 449, 13, -12, -4, 10, Mellemproduktindustri, 8, 791, 0, -9, 16, -7, Fremstilling af varige forbrugsgoder, 615, 9, 10, 27, 37, Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder, 10, 065, -14, 46, -38, -30, Anm.: I tallet for den samlede industri er inkluderet olieraffinaderier foruden de fire sektorer. Beløbene i den årlige investeringsopgørelse stammer fra , Regnskabsstatistik for private byerhverv 2019, og er vægtgrundlaget for vækst-beregningerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/invest1, Investeringsforventninger, industri, forventet ændring 2020-2021, -14 %, Se tabel, Investeringsforventninger, industri , vurderet ændring 2019-2020, +12 %, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 23. april 2021 - Nr. 151, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Eriksen, , , tlf. 61 50 41 27, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, For hvert investeringsår udføres der fire målinger. Første måling er i oktober året før, anden og tredje måling er i marts og oktober samme år, og endelig sluttes målingen i marts året efter med de endelige tal., Brancherne i industri er grupperet i fire hovedsektorer ud fra, hvilke produkter der fremstilles. Investeringsgoder er produktionsmidler i form af fast realkapital som maskiner og transportmidler. Mellemprodukter er materialer, som andre industrier eller erhverv videreforarbejder, fx kemiske produkter. Varige forbrugsgoder er fx møbler, elektronik og legetøj. Ikke-varige forbrugsgoder er fx fødevarer og medicin., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32073

Nyt

NYT: Flere gæster til livemusik arrangementer i 2023

Livemusik 2023

Livemusik 2023, Koncertåret 2023 bød på 7,8 mio. koncertgæster fordelt på 34.300 koncerter, hvilket var en stigning på knap 400.000 gæster og 300 koncerter, når der sammenlignes med 2022. Landsdelsorkestrene og musikforeningerne havde den største publikumsfremgang med stigninger på hhv. 33 og 22 pct. Statistikken om livemusik omfatter koncertarrangementer, hvor artisterne honoreres for deres optræden gennem rettighedsbetalinger. Alle koncertarrangementer med offentlig adgang er derfor omfattet af statistikken, uanset om musikken er en koncert med en solokunstner, et rockband eller et kirkekor, eller om koncerten afholdes på et spillested, et kulturhus eller i en multifunktionel arena., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Landsdelsorkestrene og musikforeningerne husede flere gæster i 2023, Publikum til Landsdelsorkestrenes koncerter steg fra 170.000 i 2022 til 220.000 i 2023, svarende til en stigning på 33 pct. Landsdelsorkestrene består af Odense, Aalborg, Aarhus og Sønderjyllands Symfoniorkester, samt Copenhagen Phil. Musikforeningerne havde også større fremgang i publikumstallet, der steg fra 220.000 gæster i 2022 til 270.000 i 2023. På trods af den markante publikumstilgang forblev antallet af afholdte koncerter for både landsdelsorkestrene og musikforeningerne på samme niveau som i 2022 på hhv. 300 og 1.900 koncerter. Antallet af publikum pr. koncert steg altså for begge typer koncertarrangør i den pågældende periode., Publikum til livemusik efter type koncertarrangør,  , 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  , antal i tusinder, Folkekirke, 352, 346, 294, 247, 315, 343, Kulturhus, 558, 567, 331, 305, 513, 482, Landsdelsorkester, 244, 244, 93, 91, 165, 219, Musikfestival, 1, 056, 1, 158, 45, 249, 1, 267, 1, 280, Musikforening, 273, 267, 196, 121, 218, 266, Regionalt spillested, 663, 702, 245, 297, 527, 558, Spillested, 857, 854, 346, 282, 599, 638, Professionel koncertarrangør, 1, 061, 1, 382, 227, 270, 1, 325, 1, 341, Øvrig koncertarrangør, 2, 397, 2, 692, 981, 936, 2, 465, 2, 659, Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Tre ud af fire koncerter blev spillet for færre end 200 gæster, Antallet af koncerter er i 2023 estimeret til 34.300, hvilket svarer til, at der i gennemsnit afholdes knap 100 koncerter dagligt i Danmark. Statistikken dækker alle typer af arrangementer fra mindre koncerter afholdt i en kirke til festivaler og store stadion koncerter. 85 pct. af koncerterne blev afholdt for et publikum på under 500 personer, hvoraf 26.000 svarende til tre ud af fire af alle koncerter blev afholdt for et publikum på under 200 personer. De større koncerter med 5.000 gæster eller derover udgjorde kun 7 pct. af koncerterne, men dækkede 35 pct. af det samlede publikumstal i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, og , livmus02, Højere publikumstal på landets spillesteder i 2023, Landets spillesteder oplevede en stigning i antallet af koncertgæster fra 2022 til 2023 på 6-7 pct. De regionale spillesteders gæstetal steg fra 530.000 i 2022 til 560.000 i 2023, mens de øvrige spillesteder gik fra 600.000 gæster til 640.000 i samme periode. De regionale spillesteder er udpeget af Statens Kunstfond og modtager økonomisk støtte med det formål at understøtte det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og nationalt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Festivalåret 2023 var på niveau med året før, Festivalerne var med 1,3 mio. gæster i 2023 på samme niveau som i 2022. De store festivaler med et publikum på mere end 30.000 gæster - heriblandt Roskilde Festival og Smukfest - tiltrak 690.000 gæster svarende til lidt over halvdelen af alle festivalgæster i 2023. Hver femte festivalgæst i 2023 gik til en festival med mellem 10.000 og 29.999 gæster, mens 15 pct. af gæsterne var på festival med et publikumstal på mellem 5.000 og 9.999 personer. De resterende 11 pct. af festivalgæsterne gik til mindre festivaler med under 5.000 gæster. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/livmus01, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. september 2024 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. november 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode,  af koncerter, samt antallet af publikummer, der overværer koncerterne, estimeres ud fra data registreret hos , KODA, i form af faktureringer af ind- og udbetalinger af musikrettigheder, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Livemusik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49348

Nyt

NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

Elever i grundskolen 2021

Elever i grundskolen 2021, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49390

Nyt

NYT: Flest unge flyttede hjemmefra til en ny kommune

Flytninger 2024

Flytninger 2024, I løbet af 2024 var der i alt 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra. I 2007 var det tilsvarende tal på 84.556 flytninger. I 2007 var der stort set lige mange 15-29-årige, som flyttede hjemmefra inden for kommunen som til en ny kommune. Det så anderledes ud i 2024, hvor der var færre end i 2007, som flyttede hjemmefra inden for kommunen og flere som flyttede til en ny kommune. I 2024 var der således 32.806 flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra inden for kommunen, svarende til et fald på 22 pct. i forhold til 2007, mens der tilsvarende var 50.942 flytninger til en ny kommune, hvilket svarer til en stigning på 20 pct. i forhold til 2007. Sidstnævnte antal har de seneste tre år ligget stabilt på omkring 50.000-51.000 flytninger blandt unge til en ny kommune, efter at antallet toppede i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Siden 2007 er flest unge flyttet hjemmefra i 2020, Selvom antal flytninger, hvor 15-29-årige flyttede hjemmefra er faldet fra 84.556 flytninger i 2007 til 83.748 i 2024, svarende til et lille fald på 1 pct., så toppede antallet af denne flyttetype i 2020. Således var 2020 det år siden 2007, hvor flest unge flyttede hjemmefra. I 2020 var der 101.415 flytninger af denne flyttetype., Flest flytninger blandt unge mellem adresser, hvor forældre ikke bor, I løbet af 2024 var der 352.639 flytninger i alt blandt de 15-29-årige. Heraf udgjorde de førnævnte 83.748 flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra, 24 pct. I forhold til fordelingen efter flyttetype blandt de 15-29-årige i 2024, så udgjorde flyttetypen , øvrige flytninger, med 58 pct. den største andel. Øvrige flytninger omfatter personer som flyttede mellem adresser, hvor ingen af personens forældre boede. Derudover udgjorde flytninger til forældre 10 pct. af alle flytninger i 2024 blandt de 15-29-årige, mens flytninger, hvor unge flyttede med eller mellem forældre udgjorde 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Store kommunale forskelle i unges flyttemønstre, Mens andelen af flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede hjemmefra for hele landet udgjorde 24 pct. af samtlige flytninger i 2024 i denne aldersgruppe, så var der store forskelle mellem kommuner. Fem kommuner havde i 2024 andele på 15 pct. eller derunder. Disse kommuner var København (9 pct.), Aarhus (11 pct.), Frederiksberg (13 pct.) samt Aalborg og Odense (begge 15 pct.). Omvendt var der fire kommuner, som havde andele på mindst 50 pct. Disse kommuner var Fanø (54 pct.), Dragør (52 pct.), Allerød (51 pct.) og Læsø (50 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyung1, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. juni 2025 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Den 26. juni 2025 er der offentliggjort seks nye tabeller om unges flytninger, som alle starter i 2007, da det er første år efter den seneste kommunalreform. Alle tabeller indeholder variablen flyttetype, således at man for de 15-29-årige kan se om flytningen enten vedrører flytninger fra forældre, flytninger til forældre, flytninger med/mellem forældre eller øvrige flytninger. Flyttetypen flyttet fra forældre omfatter flytninger, hvor unge i alderen 15-29 år flyttede fra en adresse, hvor mindst én forælder boede til en ny adresse, hvor ingen af personens forældre boede. Dette kan ses som et udtryk for antallet af flytninger, hvor unge flyttede hjemmefra. Se alle statistikbanktabeller vedr. flytninger i Danmark i , Statistikbanken, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55725

Nyt

NYT: Antallet af sygedagpengemodtagere faldt lidt i 2024

Sygedagpenge 2024

Sygedagpenge 2024, I 2024 modtog 448.000 personer sygedagpenge. Det er et fald på 8.000 personer fra 2023 til 2024. Det relativt konstante niveau de seneste to år kommer efter tre år, der i høj grad var præget af højt sygefravær og midlertidige ordninger, der blandt andet gav udvidet ret til sygedagpenge som følge af COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Hver fjerde sygedagpengemodtager arbejdede delvist i 2024, Mere end hver fjerde sygedagpengemodtager havde i 2024 delvist genoptaget deres arbejde. Andelen er højest blandt de selvstændige, hvor mere end hver tredje sygedagpengemodtager arbejdede delvist. De lavere andele i årene 2020-2022 skal ses i lyset af, at der i forbindelse med COVID-19 var et væsentligt højere antal sygedagpengemodtagere i forhold til de efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Flest sygedagpengemodtagere i alderen 50-59 år, I 2024 svarede det samlede sygefravær med sygedagpenge til knap 70.000 fuldtidspersoner. Mere end hver femte af disse årsværk findes blandt personer i aldersgruppen 50-59 år, hvilket gør denne gruppe til den største målt på omfanget af fravær. Der er færrest modtagere under 30 år og over 60 år. Det skal ses i lyset af, at man ift. regler og lovgivning mv. skal have en vis tilknytning til arbejdsmarkedet for at kunne få sygedagpenge., Sygedagpengemodtagere fordelt på alder,  , Under 20 år, 20-29 år, 30-39 år, 40-49 år, 50-59 år, 60-69 år, 70 år + , I alt,  , Personer, 2020, 3, 013, 75, 408, 121, 002, 132, 766, 144, 276, 96, 780, 3, 499, 576, 744, 2021, 4, 805, 90, 118, 129, 806, 136, 038, 147, 004, 91, 122, 3, 192, 602, 085, 2022, 10, 035, 136, 438, 208, 660, 214, 019, 208, 113, 115, 575, 3, 990, 896, 830, 2023, 4, 386, 69, 329, 99, 739, 95, 303, 112, 962, 71, 822, 2, 661, 456, 202, 2024, 5, 248, 70, 272, 99, 968, 92, 458, 110, 107, 67, 672, 2, 573, 448, 298,  , Fuldtidspersoner, 2020, 98, 5, 751, 13, 356, 15, 840, 20, 007, 14, 616, 476, 70, 144, 2021, 146, 6, 935, 15, 261, 17, 434, 22, 084, 15, 070, 414, 77, 344, 2022, 244, 7, 647, 15, 837, 17, 109, 21, 244, 14, 537, 416, 77, 033, 2023, 192, 7, 056, 14, 624, 14, 984, 19, 203, 13, 811, 374, 70, 244, 2024, 233, 7, 180, 14, 972, 14, 625, 18, 965, 13, 265, 369, 69, 610, Anm.: En person kan tælle med i flere aldersgrupper inden for samme år, men tælles kun med i totalen for året en gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygedp01, Særligt ved denne offentliggørelse, Fra december 2019 til maj 2020 overgik kommunerne gradvist fra det tidligere administrative system til Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD), som danner grundlag for den aktuelle sygedagpengestatistik. I løbet af 2023 og 2024 har KOMBIT, KSD og Danmarks Statistik samarbejdet om at udvikle et nyt dataleverancesystem. Som resultat modtager Danmarks Statistik nu mere detaljerede sygedagpengedata., På den baggrund vil Danmarks Statistik i løbet af de kommende år offentliggøre en række nye statistikbanktabeller. Den første, , www.statistikbanken.dk/sygedp01, , der udkommer 27. maj 2025, indeholder oplysninger om modtagere af sygedagpenge på årsniveau for perioden 2020-2024. Tabellen belyser bl.a. også omfanget af delvist genoptaget arbejde i forbindelse med sygefravær., Med tabellen genoptager Danmarks Statistik offentliggørelsen af en selvstændig statistik på sygedagpengeområdet, idet en række statistikbanktabeller ikke har kunnet opdateres siden statistikåret 2019 som følge af overgangen til KSD-systemet. I de mellemliggende år har Danmarks Statistik via en mindre leverance fra KSD kunnet opgøre det samlede antal sygedagpengemodtagere pr. kvartal og år. Antallet er opgjort i fuldtidspersoner og indgår i statistikken over offentligt forsørgede under pensionsalderen, se , statistikdokumentationen for offentligt forsørgede, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 27. maj 2025 - Nr. 150, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Statistikken dannes på baggrund af data om sygedagpengesager fra Kommunernes Sygedagpengesystem (KSD) og indeholder dermed de personer, der i løbet af et givent år har søgt om sygedagpenge i forbindelse med sygefravær. I den første del af en sygeperiode vil der som regel ikke blive udbetalt sygedagpenge, og denne del af sygefraværet indgår dermed ikke i denne statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sygedagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55846

Nyt

NYT: Befolkningen i Danmark runder 6 mio. indbyggere

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025

Befolkningens udvikling (år) 1. maj 2025, Befolkningen i Danmark har rundet endnu en milepæl. Den 1. maj 2025 rundede den danske befolkning, med 6.001.008 indbyggere, for første gang 6 mio. indbyggere. Sidste gang den danske befolkning rundede en lignende milepæl var i 1973, hvor befolkningen passerede 5 mio. indbyggere., Befolkningen rundede den første million i 1811, Første gang den danske befolkning rundede 1 mio. indbyggere var i 1811. Herefter gik der 71 år før befolkningen i 1882 var fordoblet til 2 mio. indbyggere. Den hurtigste vækst i befolkningen var fra 3 til 4 mio. indbyggere fra 1919 til 1945, hvor det tog 26 år for befolkningen at blive yderligere 1 mio. indbyggere. Væksten fra 4 til 5 mio. indbyggere i perioden fra 1945 til 1973 tog 28 år, mens væksten i befolkningen fra 5 til 6 mio. indbyggere fra 1973 til frem til i år har taget 52 år., Stort set positiv befolkningsvækst fra år 1800 og frem, Danmark har i stort set hele perioden fra 1800 og frem haft en positiv befolkningsvækst. Dvs. at antallet af fødte har oversteget antallet af døde. Det er først i slutningen af perioden, at nettoindvandringen, dvs. forskellen mellem indvandrede og udvandrede også får positiv indflydelse på befolkningsvæksten. Befolkningsvæksten har kun været negativ i starten af 1980'erne, hvilket primært skyldtes nogle år med meget lave fødselstal. I den resterende periode har væksten i befolkningen været positiv. , Fødselsoverskud har over tid stået for den største vækst i befolkningen, Befolkningsvæksten er i langt det meste af perioden drevet af, at antallet af fødsler har oversteget antallet af dødsfald, det såkaldte fødselsoverskud. Det har været den overordnede forklaring på væksten frem til 5 mio. indbyggere, som vi nåede i 1973. I perioden hvor befolkningen gik fra 5 til 6 mio. indbyggere, ses indvandringen at have en stigende indflydelse på befolkningsvæksten. Det gælder særligt fra 1980 og frem, hvor der har været en relativt stor nettoindvandring., Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juni 2025 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2026, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/55902

Nyt

NYT: Ny viden om udenlandske selskaber i Danmark

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024

Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika 2024, Statistik om datterselskabernes import og eksport af varer har hidtil kun været tilgængelig for gruppen af datterselskaber som helhed og ikke efter ejerskabslandet. Denne Nyt præsenterer ny viden om handel over Danmarks grænser. Det kan blandt andet være med til at nuancere debatten om handelsoverskud på tværs af lande. Tallene baserer sig på en særkørsel, der fordeler eksport og import af varer fra udenlandsk ejede datterselskaber efter , ejerskabslandet, for datterselskabet. Det fremgår blandt andet, at datterselskaberne bag den udenlandsk ejede vareimport og vareeksport især er ejet af tyske og amerikanske moderselskaber. En stor del af handlen på tværs af den danske grænse sker via udenlandske selskaber i Danmark. I 2024 stod udenlandsk ejede datterselskaber i Danmark for 28 pct. af eksporten af varer, der krydser den danske grænse, mens de stod for 35 pct. af importen. Udenlandske datterselskaber etableret i Danmark, hvor ejerskabet er udenlandsk kontrolleret, indgår på linje med de dansk ejede virksomheder i opgørelsen af den danske import og eksport af varer, der krydser grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/tec06, og særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber dominerer, De tyske datterselskaber stod i 2024 for den største del af de udenlandsk ejede datterselskabers eksport og import af varer med en eksport på 55 mia. kr. og en import på 56 mia. kr. Det svarer til hhv. 6 pct. og 7 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024. , Amerikanske datterselskaber stod for den næststørste del af både eksport og import af varer blandt de udenlandsk ejede datterselskaber. I 2024 havde amerikanske datterselskaber en eksport på 50 mia. kr. og en import på 49 mia. kr. Det svarer til hhv. 5 pct. og 6 pct. af den samlede danske eksport og import af varer, der krydsede grænsen i 2024., Kilde: Særkørsel, Udenlandske datterselskaber bag en fjerdedel af vareeksporten til Tyskland, Tyskland var i 2024 både det største danske eksportmarked og importmarked for varer, der krydser grænsen. De udenlandske datterselskaber i Danmark stod for 23 pct. af vareeksporten til Tyskland og for 42 pct. af vareimporten fra Tyskland. , Samtidig stod udenlandske datterselskaber for 32 pct. af vareeksporten til USA. Udenlandske datterselskaber stod for næsten halvdelen af vareimporten fra USA med 44 pct. , Kilde: Særkørsel, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterer mest til hjemlandet, Ud af de 55 mia. kr., som tyske datterselskaber eksporterede for i 2024, gik omkring en tredjedel eller 17 mia. kr. til Tyskland. Amerikanske datterselskaber eksporterede 5,4 mia. kr. til USA svarende til 11 pct. af deres samlede eksport på 50 mia. kr., Tyske datterselskaber importerede samlet set for 56 mia. kr. i 2024. Hovedparten kom fra Tyskland, hvor importen var på 33,5 mia. kr., Kilde: Særkørsel, Maskiner dominerer tyske og amerikanske datterselskabers eksport, Tyske og amerikanske datterselskaber eksporterede især maskiner i 2024. Tyske datterselskaber eksporterede for 27. mia. kr. maskiner, mens amerikanske datterselskaber eksporterede maskiner for 13 mia. kr. Det svarer til hhv. en tredjedel og fjerdedel af deres samlede eksport., Importen er ligeledes domineret af maskiner, men der er også en betydelig import af transportmidler blandt tyske og amerikanske datterselskaber., Varer import og eksport efter virksomhedsejerskab og udvalgte varegrupper, 2024,  , Eksport, Import,  , Tysk , Amerikansk , Tysk, Amerikansk,  , mia. kr., Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 9, 2, 6, 3, Kemikalier og kemiske produkter, 7, 10, 9, 8, Maskiner, undt. transportmidler, 27, 13, 16, 17, Transportmidler undt. Skibe og fly, 2, 1, 12, 8, Færdigvarer og andre varer, 3, 10, 5, 5, Anm.: Udenrigshandel fordelt efter virksomhedskarakteristika er opgjort efter grænsepassageprincippet, Kilde: Særkørsel, Nyt fra Danmarks Statistik, 2. oktober 2025 - Nr. 289, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Pernille Leth Hougaard, , , tlf. 20 34 26 74, Aron Tsegay Besrat, , , tlf. 21 84 82 78, Kilder og metode, Udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er baseret på samkørsel af oplysninger om udenrigshandel med varer, udenrigshandel med tjenester og oplysninger om de enkelte virksomheder i erhvervsregister samt statistikerne over udenlandske firmer i Danmark og danske datterselskaber i udlandet. , Statistikken over udenrigshandel med tjenester er baseret på en stikprøve, hvor udvalgte virksomheder indberetter tjenestehandel med udlandet, og de resterende virksomheders handel opregnes på baggrund af statistisk metode. Derfor er det kun de virksomheder, som indberetter direkte til statistikken, der kan tilknyttes virksomhedskarakteristika, mens den opregnede andel ender i gruppen ukendt. Endvidere indgår der i ukendt en række øvrige kilder, som ikke er baseret på direkte indberetning fra virksomhederne, herunder rejseposten, offentlige tjenester, fragt inkluderet i varehandel, privates køb fra udlandet. Se mere om udenrigshandel med tjenester i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika, Udenrigshandel med varer efter virksomhedskarakteristika, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/56582

Nyt

Statistikdokumentation: Domme

Derudover indgår statistikken i Statistisk Tiårsoversigt samt i publikationen

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/domme

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Grønne varer og tjenester

Ligeledes er der i 2015 udgivet publikationer med en bredere belysning af området.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/groenne-varer-og-tjenester

Statistikdokumentation