Søgeresultat

Publikation: Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber

Dette notat om nationalregnskaber er det første i en serie på tre, som dokumenterer de beregningsmetoder, som er anvendt ved beregningen af de kvartalsvise nationalregnskaber for 1977-86. I dette notat beskrives de konkrete metoder, som er anvendt ved sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber. , Desuden belyser notatet de mere generelle aspekter af sæsonkorrigeringsproblematikken, bl.a. en detaljeret gennemgang ag beregnnigmetoden i IT-programmet X11ARIMA - det program, som anvendes hyppigst til sæsonkorrigering., De to øvrige notater i serien er:, Arbejdsnotat nr. 37: Kvartalsvise nationalregnskaber 1977-86 (Dokumentation og tabeller) (1994), Statistiske undersøgelser nr. 45: Analyse af 1980ernes økonomiske udviling baseret på kvartalsvise nationalregnskaber (1994), Notaterne er et resultat af et forskningsprojekt 1991-94 om beregning af kvartalsvise nationalregnskaber for perioden 1977-86., Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 35,  , Hent som pdf, Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber, Kolofon, Sæsonkorrigering af de kvartalsvise nationalregnskaber, Økonomi, ISBN: 87-501-0896-4, Udgivet: 30. april 1994 kl. 09:30, Antal sider: 80, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4833

Publikation

Publikation: Energimultiplikatorer 1975 (og 1979)

Indhold:,  , Tekstafsnit: , 1. Indledning. , 2. Datamatrialet. , 3. Beregningerne. , 4. Om brugen af tabellerne. , Tabelafsnit: , Tabel A. indeholder absolut bruttoenergiforbrug samt energi- og beskæftigelsesmultiplikatorer for 1975: , A.1 Erhvervene 1975. , A.2 Privat konsum 1975. , A.3 Hovedgrupper af endelig efterspørgsel 1975. , Tabel B. indeholder energi- og beskæftigelsesmultiplikatorer ført frem til september 1979:,  , B.1 Erhvervene, september 1979. , B.2 Privat konsum, september 1979. , B.3 Hovedgrupper af endelig efterspørgsel, september 1979., Serien Nationalregnskabsnotater indeholder dokumentation og analyser i tilknytning til nationalregnskabet., Nationalregnskabsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 1,  , Hent som pdf, Energimultiplikatorer 1975 (og 1979), Kolofon, Energimultiplikatorer, Økonomi, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:00, Antal sider: 53, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20155

Publikation

Publikation: DISCOLØN 2004

DISCOLØN har været anvendt til national lønstatistik siden 1993 og udgør således lønstatistikkens fagklassifikation., DISCOLØN er en særlig version af DISCO, der er den danske version af International Labour Office og EU's officielle nomenklatur for arbejdsfunktioner ISCO-88 (International Standard Classification of Occupations)., Anvendelsen af DISCOLØN gør det muligt at sammenligne personer med samme arbejdsfunktion - uanset medarbejderens formelle titel og uddannelse., Med 2004-versionen af DISCOLØN er det forsøgt at tilpasse nomenklaturen, så den sikrer en god balance mellem muligheden for at producere relevant lønstatistik og den aktuelle situation på det danske arbejdsmarked., Læs mere om , DISCOLØN, ., Se også , DISCO-08, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 1996, 1994, Hent som pdf, DISCOLØN 2004 - 4. udgave, Kolofon, DISCOLØN , Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1366-6, Udgivet: 10. december 2003 kl. 08:00, Antal sider: 30, Kontaktinfo:, Nicholas Lundstrøm Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19003

Publikation

Publikation: Fertilitetsforskelle i Danmark

Indhold, A. Indledning:, 1. Fertiliteten i et geografisk område , 2. Fertiliteten i en socioøkonomisk gruppe , 3. Undersøgelsens indhold.,  , B. Fertilitetsudviklingen i perioden 1880-1960: , 1. Forskelle mellem geografiske områder; , 2. Forskelle mellem socioøkonomiske grupper.,  , C. Fertiliteten i perioden 1959-61: , 1. Forskellen mellem geografiske områder; , 2. Forskelle mellem socioøkonomiske grupper.,  , D. Beregningsmetoderne for perioden 1959-61.,  , E. Sammendrag.,  , F. Summary.,  , G. Tabeller.,  , H. Figurer., Med engelsk resumé, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser Nr. 18, Hent som pdf, Fertilitetsforskelle i Danmark, Kolofon, Fertilitetsforskelle i Danmark, Borgere, Udgivet: 31. december 1965 kl. 09:30, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19913

Publikation

Publikation: Økonomiske forhold i lønmodtagerhusstandene

Forbrugsundersøgelsen 1971, Indhold:, Kapitel 1 - Indledning , Kapitel 2 - Definition og metode , Kapitel 3 - Husstandenes fordeling og sammensætning , Kapitel 4 - Den reale og finansielle formue , Kapitel 5 - Indkomsterhvervelsen , Kapitel 6 - Indkomstoverførsler til og fra husstandene , Kapitel 7 - Indkomstanvendelsen, generelt , Kapitel 8 - Forbrugets sammensætning , Kapitel 9 - Opsparingens sammensætning , Kapitel 10 - Forbrugerkredit: finansiering af langvarige forbrugsgoder., Bilag I - Lønmodtagerhusstandens fordeling og sammensætning , Bilag II - Den reale og finansielle formue , Bilag III - Indkomsterhvervelsen , Bilag IV - Indkomstoverførsler til og fra husstandene , Bilag V - Forbruget , Bilag VI - Opsparing og forbrugerkredit , Bilag VII - Skemaer o.l. benyttet ved indsamlingen af oplysningerne, Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 34,  , Hent som pdf, Økonomiske forhold i i lønmodtagerhusstandene, Kolofon, Økonomiske forhold i lønmodtagerhusstandene , Økonomi, Udgivet: 31. december 1977 kl. 09:30, Antal sider: 329, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19927

Publikation

Publikation: Miljøstatistik 1999

Miljøstatistik 1999 er anden udgave af denne bog. Den følger samme opbygning som sidste år, men tabeller og figurer er opdaterede med de nyeste tal. Teksten er naturligvis blevet tilpasset de nye data, og visse afsnit er skrevet om., Miljøstatistik 1999 omfatter fysisk miljøstatistik, energistatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Bogen kan ses som en viderebearbejdning og systematisering of de miljøstatistikker, der løbende offentliggøres af Danmarks Statistik, primært i serien Miljø og energi i , Statistiske Efterretninger, ., I relation til de enkelte statistikområder indeholder Miljøstatistik 1999 indledende tekstforklaringer, som gør bogen velegnet som en bred introduktion til - og orientering om - de miljømæssige forhold også for læsere, der ikke har særlig forhåndsviden på dette felt., Årspublikationen Miljøstatistik fortsætter i 2000 med titlen , Miljø, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1999, 1998, Hent som pdf, Miljøstatistik 1999, Kolofon, Miljøstatistik, Miljø og energi, Udgivet: 30. november 1999 kl. 08:00, Antal sider: 228, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/48377

Publikation

NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Nyt fra Danmarks Statistik, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/29284

Nyt

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017

Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Nyt fra Danmarks Statistik, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/30696

Nyt

NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Nyt fra Danmarks Statistik, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31393

Nyt

NYT: 40 pct. af mænd der dumper i matematik får dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom

Elever i grundskolen (tillæg) 2014 karakterer for unge med dom, Andelen af unge, der har begået kriminalitet, stiger i takt med, at karakteren for grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik falder. Blandt mænd i alderen 25-29 år, der ikke har bestået den skriftlige afgangsprøve i matematik, har mere end fire ud af ti (41 pct.) fået én eller flere domme efter straffeloven, våbenloven eller loven om euforiserende stoffer som 25-årig. Knap hver tredje (31 pct.) af mændene med karakteren 02 har fået en dom, og blandt mænd med karakteren 12 er kun 4 pct. blevet dømt., Hver tiende kvinde der dumper i matematik får dom, Tendensen med stigende kriminalitet, i takt med faldende karakter, gælder også for kvinder, men andelen af dømte kvinder er lavere. Lidt over hver tiende kvinde (13 pct.), der ikke har bestået grundskolens afgangsprøve i matematik, har fået en dom som 25-årig, mod 41 pct. af mændene. Blandt dem med karakter fra grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik og/eller dansk har 5 pct. af kvinderne en dom mod 18 pct. af mændene. , Danskkarakteren betyder mere for kriminalitet end matematik, Når man kigger på faget dansk, ser man samme tendens med stigende kriminalitet i takt med faldende karakter. Der er lidt flere mænd og kvinder der har dumpet grundskolens afgangsprøve i skriftlig dansk, som har begået kriminalitet, sammenlignet med dem der dumper grundskolens afgangsprøve i skriftlig matematik. Blandt mænd og kvinder der dumper i dansk har 28 pct. således begået kriminalitet, hvilket er 3 procentpoint mere end de der har dumpet i matematik (25 pct.). For karakteren 4 og højere er forskellen i andelen med domme under 1 procentpoint. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2. marts 2016 - Nr. 97, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Den undersøgte population består af 25-29-årige pr. 31. december 2014, hvor Danmarks Statistik har en karakter fra grundskolens skriftlige afgangsprøve i matematik og / eller dansk. Det drejer sig om i alt 255.951 personer, hvoraf 7.614 kun har karakter i et af fagene. DST har ikke karakteroplysninger om alle 25-29-årige pr. samme dato, da denne gruppe også omfatter personer, som ikke har aflagt prøve i dansk og matematik ved grundskolens afgangsprøver fx indvandrere, personer der har gået på en prøvefri skole, eller personer om hvem oplysningerne om karakterer ikke er blevet indberettet. Personer med karakterer fra den gamle 13-trinsskala har fået konverteret deres karakter til den nye 7-trinsskala. Såfremt at der registreret en karakter fra de skriftlige afgangsprøver i 9. klasse for hhv. matematik og dansk er denne karakter anvendt. Hvis der ikke er registreret en karakter fra 9. klasse, men karakter fra de skriftlige prøver i hhv. matematik og dansk fra 10. klasse, er karakterer for disse prøver anvendt. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/26418

Nyt