Søgeresultat

Detaljeret import og eksport

Få overblik over Danmarks udenrigshandel ud fra en detaljeret opdeling på vare- og tjenestegrupper samt samhandelslande.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/betalingsbalance-og-udenrigshandel/detaljeret-import-og-eksport

Emneside

Digitalisering

Er Danmark blandt de mest digitaliserede lande i Europa? Bliv klogere på danskernes teknologiske rejse med statistik gennem fire årtier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/digitalisering

NYT: 79 pct. af dagens biler kører stadig i 2030

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025

Motorparken (tillæg) bestanden af personbiler 1. januar 2025, I begyndelsen af 2025 kørte der 2,86 mio. personbiler på de danske veje. 2,26 mio. af disse, svarende til 79 pct., vil stadig køre på de danske veje i 2030, hvis det nuværende mønster for den aldersbetingede afgang fra bilbestanden fortsætter., Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Bestanden er kun vokset lidt i løbet af 2024, Den aktuelle bestand af personbiler er på 2,86 mio., og det er 37.000 eller 1,3 pct. flere end for et år siden. Denne tilvækst er større end de 10-25.000, der har været niveauet i 2022 og 2023. Overordnet set har der i de seneste par år været en betydelig lavere tilgang, sammenlignet med 2013-2021, hvor tilvæksten lå på 50-75.000 årligt. , Større afgang af nye biler, mindre af de ældre, Afgangen i 2024 ligger med 4,5 pct., som har været niveauet de sidste fem år, hvor det før 2020 typisk lå op mod 6 pct. , Afgangsmønstret for de forskellige årgange - den aldersbetingede afgang - har i de seneste to år ændret sig ret betydeligt i forhold til mønstret de foregående fem år, idet især bilerne ældre end 10 år er forsvundet i mindre omfang. Brugerne har med andre ord holdt ved deres 'gamle' biler., Biler, der er under et år gamle, er de seneste fem år udgået af bestanden i betydeligt større omfang end tidligere, hvilket sandsynligvis hænger sammen med en større andel af leasingbiler på korte leasingkontrakter. , Den ældste bestand af personbiler de seneste 30 år, Bestandens gennemsnitsalder er steget fra 9,0 år for tre år siden til 9,8 år pr. 1. januar 2025. Det er den højeste gennemsnitsalder i mere end 30 år. Stigningen hænger sammen med den relativt lave aldersbetingede afgang for især de ældre biler kombineret med den lave tilvækst i bestanden siden 2022., Kortere middellevetid for nye biler, Den høje aldersbetingede afgang for de nye biler registreret i 2024 medfører, at middellevetiden - den forventede levetid - for en 0-årig bil fra 2025 er 16,4 år mod 15,3 år for de 0-årige i 2023, hvor afgangen af de nye biler var væsentligt lavere., Personbilers gennemsnitsalder og middellevetid. 1. januar,  , 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017, 2019, 2021, 2023, 2025,  , antal år, Gnsn. alder, 9,1, 9,1, 9,4, 9,3, 9,1, 8,9, 8,8, 8,9, 9,4, 9,8, Middellevetid,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , for 0-årige, 1, 17,1, 15,9, 16,9, 16,1, 16,0, 15,1, 15,1, 16,0, 15,3, 16,4, 1, Registreret som nye i året ÷ 1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Elbiler og plugin hybrider er domineret af nye biler, At elbilerne og plugin hybriderne er relativt nye fænomener i den danske bilpark fremgår tydeligt, når man ser på drivmidlernes aldersprofil. Således er 93,6 pct. af elbilerne 0-5 år gamle, mens det samme gælder 85,4 pct. af plugin hybriderne. For de fossile biler er billedet et andet, idet kun 16,9 pct. af benzinbilerne og 9,3 pct. af dieselbilerne er under fem år. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Vidt forskellig aldersprofil for husholdningernes og erhvervenes biler, Der er også stor forskel på personbilernes aldersprofil alt efter om brugeren er i husholdningerne eller erhvervene. Således er 64,7 pct. af erhvervenes biler 0-5 år gamle, mens det samme kun gælder 25,2 pct. af husholdningernes biler. Ældre biler er der ikke mange af i erhvervene, idet kun 14,8 pct. er 10 år eller ældre. For husholdningernes vedkommende er 41,7 pct. 10 år eller ældre. , Kilde: Egne beregninger på basis af tal i Motorregistret. Findes ikke i Statistikbanken., Fra bestand 1. januar til bestand år+1,  , 2014-2015, 2024-2025, 2028-2029 estimeret,  ,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , Afgang, bestand, primo, Forde-, ling af , afgang,  , stk., pct., stk., pct., stk., pct., Bestand 1. januar, 2, 278, 121,  ,  , 2, 827, 864,  ,  , 2, 954, 015, Tilgang nye, 188, 418,  ,  , 173, 471,  ,  , 171 249, 1, Afgang , -, 136, 961, -5,6, 2, 100, -, 136, 431, -4,5, 2, 100, -161, 371, -5,2, 2, 100, 0-4 årige, -, 12, 004, -1,5, 8,8, -, 6, 044, -0,7, 4,4, -5, 490, -0,7, 3,4, 5-9 årige, -, 13, 167, -1,9, 9,6, -, 26, 490, -2,8, 19,4, -22, 548, -2,8, 14,0, 10-14 årige, -, 23, 095, -5,1, 16,9, -, 33, 290, -4,7, 24,4, -39, 409, -4,9, 24,4, 15-19 årige, -, 62, 266, -16,8, 45,5, -, 44, 510, -12,8, 32,6, -58, 594, -12,3, 36,3, 20 årige +, -, 26, 429, -18,7, 19,3, -, 26, 097, -13,5, 19,1, -35, 331, -13,9, 21,9, Tilgang netto, 51, 457, 2,3, 3, -, 37, 040, 1,3, 3, -, 9, 877, 0,3, 3, -, Bestand,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. januar år+1, 2, 329, 578,  ,  , 2, 864, 904,  ,  , 2, 963, 892,  ,  , Anm.: Tilgang nye er summen af nyregistreringer og importerede 0-årige. Afgang er korrigeret for import af brugte biler, som ikke indgår i tilgangen (1 år eller ældre)., 1, Vægtet gennemsnit for 2024-2028. , 2, Afgang i pct. af bestanden 1. januar året + nyregistreringer. , 3, Nettotilgang i pct. af bestanden 1. januar året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil8, Nyt fra Danmarks Statistik, 27. marts 2025 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2026, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Den aldersbetingede afgang er den afgang, der sker fra det ene år til det næste af den rest af den oprindelige tilgang, der er tilbage af en given aldersgruppe. Fx er der primo 2024 87,4 pct. tilbage af de 10-årige (registreret i 2014), mens der primo 2023 var 90,2 pct. tilbage af de nye biler fra 2013. Det skal bemærkes, at afgangen er upåvirket af den oprindelige tilgang af nye biler. Den forholdsvis store og stigende afgang af 0- og 1-årige biler over de seneste 15 år hænger bl.a. sammen med bevægelserne på leasing- og udlejningsmarkedet, hvor bilerne efter en relativ kort leasingperiode afmeldes for enten senere (i det nye år) at blive solgt og genregistreret eller at blive eksporteret. Fremskrivningen af nyregistreringerne er lavet med eksponentiel regression, hvor år og antallet af personer over 20 år er brugt som regressorer. Befolkningstallene er hentet fra statistikbankstabellerne , www.statistikbanken.dk/BEFOLK2, og , FRDK124, . I fremskrivningen af bestanden for de kommende år beregnes restbestanden af en given aldersgruppe i en given årgang ud fra den afgang, som årgangen før havde for den tilsvarende aldersgruppe. Eksempelvis er afgangen af 10-årige i årgang 2024 fra 2024 til 2025 sat til den samme som afgangen af 10-årige i årgang 2014 fra 2023 til 2024. I fremskrivningen er det forudsat, at det aktuelle afgangsforløb betinget af bilernes alder fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer fx billigere batterier og skalafordele i elbilproduktionen vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossildrevne biler og elbiler. Bilernes gennemsnitsalder beregnes som et gennemsnit af alle bilernes alder, der i sig selv beregnes som 1. januar (opgørelsesår) fratrukket første registreringsdato. Tallet for middellevetiden angiver det gennemsnitlige antal år, som en 0-årig kan forventes at leve under den forudsætning, at de nuværende afgange/dødshyppigheder holder sig på det samme niveau i al fremtid. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51081

Nyt

NYT: Danskerne sparede mindre op i andet kvartal

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021

Sektorregnskaber 2. kvt. 2021, Opsparingsandelen i de danske husholdninger mv. endte på 6,3 pct. af disponibel indkomst i årets andet kvartal, når der ikke korrigeres for ændringer i husholdningernes pensionskassereserver. Opsparingen er dermed næsten tilbage på niveauet før coronakrisen. Opsparingen i andet kvartal var langt fra lige så høj som i første kvartal, hvor danskerne sparede 11,2 pct. af deres rådighedsbeløb op. I første kvartal påvirkede adfærdsændringer som følge af COVID-19-pandemien og nedlukninger af dele af økonomien privatforbruget betydeligt samtidig med, at statslige støtteordninger som især lønkompensation holdt hånden under beskæftigelsen og husholdningernes indkomst. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 er mere usikker end normalt, idet kildedata er behæftet med større usikkerhed end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Læs mere under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Vækst i privatforbrug og indkomst, Privatforbruget voksede med 5,9 pct. i andet kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af et meget lavt niveau i første kvartal, hvor privatforbruget tydeligt var præget af de COVID-19-relaterede nedlukninger af restaurationer og kultur- og fritidsaktiviteter mv. Væksten i husholdningernes disponible indkomst var med en vækst på 1,9 pct. mindre end forbrugsvæksten, og opsparingen faldt derfor i forhold til første kvartal, hvor opsparingen som følge af det lave forbrug var rekordhøj. Væksten i husholdningernes indkomst i andet kvartal var hovedsageligt drevet af en fremgang i lønindkomsten, som kan forklares af en fremgang i antallet af danskere, der var i beskæftigelse. Udviklingen i husholdningernes disponible indkomst fra tredje kvartal 2020 til andet kvartal 2021 skal ses i lyset af den ekstraordinære beskatning af de indefrosne feriepenge, der kom til udbetaling i fjerde kvartal 2020 og i første og andet kvartal 2021, hvilket reducerede det opgjorte rådighedsbeløb i de tre kvartaler med hhv. 20,4, 8,4 og 3,9 mia. kr. Selve udbetalingerne af de indefrosne feriepenge indgår ikke i den disponible indkomst i samme periode som beskatningen, idet feriepenge i nationalregnskabet tilgår husholdningerne på optjeningstidspunktet. I nationalregnskabet skal udbetalingerne af de indefrosne feriepenge derfor opfattes som midler, der flyttes fra en båndlagt opsparing til en konto, hvorfra der frit kan disponeres. I figuren herunder er vist et skøn for, hvordan indkomst og opsparing ville have udviklet sig uden de nævnte ekstraordinære skattebetalinger. Uden den ekstraordinære beskatning ville indkomsten være steget med 0,7 pct. i andet kvartal. Skønnet illustrerer i højere grad den underliggende udvikling i indkomsten og det historisk høje niveau for danskernes opsparing under coronakrisen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, og supplerende beregninger, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdninger mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2020*, 2021*,  ,  , 2018, 2019*,  , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 1, 135,3, 1138,7,  , 282,8, 283,1, 293,4, 279,3, 295,3, 302,1, 2, Forbrugsudgift, 1, 079,9, 1070,7,  , 266,5, 254,7, 274,3, 275,2, 262,3, 283,0, 3, Korrektion for ændring i ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pensionskassereserver, 58,5, 72,6,  , 17,9, 18,2, 18,2, 18,4, 18,5, 20,4, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 113,9, 140,6,  , 34,2, 46,6, 37,3, 22,4, 51,5, 39,5,  ,  , realvækst i pct. i forhold til perioden før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 2,5, -0,2,  , -2,2, 0,7, 3,1, -5,0, 5,0, 1,8, 6, Forbrugsudgift, 1,2, -1,3,  , -2,0, -4,9, 7,0, 1,0, -4,6, 5,9,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,9, 6,0,  , 5,8, 10,0, 6,5, 1,5, 11,2, 6,3, 8, Opsparingsandel uden korrektion, 1, 9,5, 11,6,  , 11,4, 15,5, 12,0, 7,5, 16,4, 12,3, Anm.:Omfatter husholdninger og nonprofitorganisationer rettet mod husholdninger. , 1, Opsparingsandel uden korrektion for ændring i pensionskassereserver ((1-2) i pct. af 1). *Foreløbige tal. Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn3, Danskernes finansielle formue stiger fortsat, På trods af, at danskerne sparede mindre op, blev deres finansielle formue (netto) styrket i andet kvartal 2021 med 476 mia. kr. i forhold til første kvartal 2021. Dermed fortsætter den positive udvikling i formuen siden faldet i første kvartal 2020, hvor coronakrisen ramte aktiemarkederne og dansk økonomi. Det var især kursgevinster på danskernes beholdninger af aktier og pensionsformuer, som bidrog med 444 mia. kr. Danskernes aktiver steg sammenlagt med 462 mia. kr. og deres gæld faldt med 15 mia. kr. Danskernes finansielle formue endte på 6.924 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2021. Det svarer til ca. 1,2 mio. kr. pr. dansker., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nksfk, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nationalregnskab, Sektorregnskaberne er nationalregnskabets samlede kontosystem og er konsistente med den opgørelse af den økonomiske aktivitet, der også offentliggøres i dag i , Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, og , Nationalregnskab 2020 september-version, . Her kan du også læse mere om den ekstra usikkerhed ved opgørelsen af nationalregnskabet for 2020 og 2021 på grund af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. , Offentlige finanser, Oplysninger om den offentlige saldo og finansielle nettoformue er baseret på opgørelsen af de offentlige finanser og finansielle konti for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 28. september i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 202, 1, . , De offentlige finanser er ekstraordinært blevet revideret for 2020, hvad angår kapitaloverførsler og andre produktionssubsidier. Den ekstraordinære revision er en følge af de specielle forhold, som har gjort sig gældende i relation til coronakrisen. En følge af den ekstraordinære revision er, at underskuddet på de offentlige finanser for 2020 er nedjusteret siden juni-versionen, som udkom 3. juni 2021, så underskuddet nu udgør 4,3 mia. kr. Det er en forbedring på 9,7 mia. kr. Heraf relaterer 7,3 mia. kr. sig til den ekstraordinære revision, mens de resterende 2,4 mia. kr. kan tilskrives ordinære revisioner. Uden den ekstraordinære revision ville underskuddet altså have været opgjort til 11,6 mia. kr. Revisionen påvirker flere dele af nationalregnskabet herunder det sektorfordelte nationalregnskab samt input-outputtabellerne, der offentliggøres d. 30. september. BNP er ikke påvirket af den ekstraordinære revision. Revisionen er yderligere beskrevet på , Ekstraordinær revision af statistikken for offentlige finanser for 2020 (pdf), ., COVID-19-støtteordninger, De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores arbejdspapirer om COVID-19 under , nationalregnskab, ., Betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter, Der er indarbejdet tal for betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, ., Finansielle konti, Sektorregnskabernes finansielle konti opgøres i samarbejde med Danmarks Nationalbank og er konsistente med de tal, som Nationalbanken offentliggør i dag for , Finansielle konti, 2. kvt. 2021, . Læs Nationalbankens omtale af deres seneste offentliggørelse under , Nyeste tal, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Nyt fra Danmarks Statistik, 30. september 2021 - Nr. 355, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Ulla Ryder Jørgensen, , , tlf. 51 49 92 62, Jesper Søgaard Dreesen, , , tlf. 51 64 92 61, Kilder og metode, Sektorregnskaberne for dansk økonomi består af nationalregnskabets samlede kontoplan for husholdningerne mv. (husholdningssektoren inkl. nonprofitorganisationer rettet mod husholdningerne), selskabs- og finanssektoren, den offentlige sektor og en samlet sektor for resten af verden, som dansk økonomi er involveret i. Sektorregnskaberne viser således den økonomiske aktivitet i de indenlandske sektorer men også interaktionerne i mellem dem og udlandet. Sektorregnskaberne består af ikke-finansielle og finansielle konti og viser den økonomiske værdiskabelse, indkomst, omfordeling, forbrug, opsparing, formue og investeringer mv. i et samlet kontosystem. Sektorregnskabernes vigtigste kilder er den økonomiske aktivitet, der opgøres i nationalregnskabet, regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, betalingsbalancens løbende poster og kapitalposter samt finansiel statistik vedr. transaktioner og omvurderinger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, finansielle konti, Nationalregnskab, institutionelle sektorer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/34654

Nyt

NYT: Hver tredje ledige på kontanthjælp er langtidsledig

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018

Langtidsledigheden marts, april og maj. 2018, I maj 2018 var der 11.200 langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. Det svarer til, at hver tredje bruttoledige modtager af kontanthjælp mv. i maj var langtidsledig. Bruttoledige omfatter dagpengemodtagere, jobparate modtagere af kontanthjælp mv. samt personer i løntilskud. Blandt bruttoledige dagpengemodtagere var andelen af langtidsledige væsentligt lavere. Lidt under hver tiende person, der modtog dagpenge i løbet af maj måned, svarende til 8.800 personer, var langtidsledig. Langtidsledige er afgrænset som personer, der har været bruttoledige i et år eller mere, og langtidsledige karakteriseres som enten dagpengemodtagere eller modtagere af kontanthjælp mv. efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., Stigning i unge langtidsledige, Der var 20.000 langtidsledige i maj, hvilket er en stigning på 2.300 eller 13 pct. i forhold til samme måned året før. Stigningen er sket for aldersgrupperne 16-29-årige, der er steget med 58 pct. til 3.800, og for 30-49-årige, der er steget med 14 pct. til 10.300. Derimod er antallet af langtidsledige 50-64-årige faldet med 6 pct. til 5.900., 21 pct. flere langtidsledige mænd, Der var 10.900 langtidsledige mænd i maj, hvilket er en stigning på 1.900 eller 21 pct. i forhold til samme måned året før. I samme periode steg antallet af langtidsledige kvinder med 400, eller 5 pct., til 9.100., Stigning i langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, I maj steg antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp mv. med 2.700 til 11.200, svarende til 31 pct. i forhold til samme måned året før. Der var 8.800 langtidsledige modtagere af dagpenge, hvilket er et fald på 400 eller 4 pct. i forhold til samme måned året før. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med, at personer på integrationsydelse fra sidste halvdel af 2016 i højere grad end tidligere blev visiteret som jobparate af kommunerne. Derfor blev disse personer bruttoledige, og et år senere begynder denne gruppe at indgå i langtidsledigheden under gruppen kontanthjælp mv., Langtidsledige personer (bruttoledige i 52 uger),  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Langtidsledige i alt, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 16-29 år, 2, 405, 3, 922, 3, 954, 3, 800, 58, 30-49 år, 8, 997, 10, 317, 10, 523, 10, 299, 14, 50-64 år, 6, 307, 5, 819, 6, 056, 5, 928, -6, Mænd, 9, 037, 11, 102, 11, 233, 10, 907, 21, Kvinder, 8, 672, 8, 956, 9, 300, 9, 120, 5, Dagpenge, 1, 9, 180, 8, 789, 9, 176, 8, 814, -4, Kontanthjælp mv., 2, 8, 529, 11, 269, 11, 357, 11, 213, 31, 1,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet., 2,  Ydelsen opgøres efter hvilken ydelsestype, der volumenmæssigt er størst i den sidste måned af ledighedsforløbet. Kontanthjælp mv. består af ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontantydelse (ophørt april 2018)., Magistrenes A-kasse har den højeste andel langtidsledige, I maj var 1 pct. af medlemmerne i Magistrenes A-kasse langtidsledige, svarende til 700 personer. Den næsthøjeste andel findes i Journalistik, Kommunikation og Sprog med 0,9 pct. svarende til 200 personer, efterfulgt af Handels- og kontorfunktionærer med 0,7 pct. svarende til 1.400 personer. I den modsatte ende findes EL-faget, Din Sundhedsfaglige A-kasse og Lærernes A-kasse med hhv. 0,1, 0,1 og 0,2 pct. langtidsledige. I alt var 0,5 pct. af A-kassemedlemmerne langtidsledige, svarende til 10.200 personer., Fald i antal med to-årige ledighedsforløb, Man kan også se på ledighedsforløb, der er kortere eller længere end et år. Det er opgjort i nedenstående tabel., I maj var der 3.700 personer som havde været bruttoledige i 104 uger (to år), eller mere, hvilket er et fald på 700 i forhold til samme måned året før. Siden det samlede antal af bruttoledige med to-årige ledighedsforløb toppede i februar 2012 med 13.300 personer, er antallet i denne gruppe faldet med ikke mindre end 72 pct., Ledighedsforløb efter varighed,  , 2017, 2018, Ændring,  , Maj,  , Marts,  , April,  , Maj,  , Maj 2017, - maj 2018,  , personer, pct., Ledighed efter varighed,  ,  ,  ,  ,  , 26 uger, 47, 128, 45, 935, 45, 460, 46, 591, -1, 39 uger, 29, 248, 28, 796, 31, 289, 32, 101, 10, 52 uger, 17, 709, 20, 058, 20, 533, 20, 027, 13, 78 uger, 9, 111, 8, 316, 9, 061, 9, 420, 3, 104 uger, 4, 447, 3, 733, 3, 754, 3, 712, -17, 130 uger, 3, 013, 2, 547, 2, 524, 2, 477, -18, 156 uger, 2, 090, 1, 766, 1, 756, 1, 711, -18, Markant færre dagpengemodtagere med to-årige ledighedsforløb siden 2012, Faldet i antal med to-årige ledighedsforløb er alene sket for dagpengemodtagere. Fra februar 2012, hvor langtidsledigheden var på sit højeste, er der sket et fald i antal to-årige ledighedsforløb for dagpengemodtagere med 10.200 personer. Fra november 2012 til maj 2013 skete der et meget markant fald i antal dagpengemodtagere, der har været ledige i mindst to år i træk, mens der skete en tilsvarende markant stigning i antal modtagere af kontanthjælp mv., der har været ledige i mindst to år i træk. Det skyldes, at særlig uddannelsesydelse, arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse blev indført i forbindelse med afkortningen af dagpengeperioden fra fire til to år. , De tre ydelser indgår i denne statistik under kontanthjælp mv., og antallet af modtagere af kontanthjælp mv. med to-årige ledighedsforløb steg med 4.300 personer eller 133 pct. fra november 2012 til maj 2013. I samme periode faldt antallet af langtidsledige dagpengemodtagere med 7.700 personer, svarende til 86 pct., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Nye statistikbanktabeller om ledighedsforløb, I Statistikbanken er der fire nye tabeller med langtidsledige. I tabellerne , AULK07, og , AULK08, kan de langtidsledige personer, som er medlem af en A-kasse (forsikringsaktive), findes og det er her muligt at fordele efter A-kasse, enhed, køn og alder. I tabellerne , AULK09, og , AULK10, opgøres ledigheden efter varighed. Det er således muligt at se, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger. Disse tabeller kan fordeles efter varighed, enhed (antal langtidsledige, pct. af ledighedsberørte og pr. 1.000 af arbejdsstyrken), ydelse, køn og alder. Den almindelige registerbaserede langtidsledighed opgøres som sædvanligt i tabellen , AULK04, , og den består fortsat af de personer, som har været bruttoledige i mindst et år. For samtlige tabeller gælder det, at personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage, og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse., Nyt fra Danmarks Statistik, 15. oktober 2018 - Nr. 389, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Langtidsledige opgøres som personer, der har været bruttoledige i mindst et år. Personer som har haft et eller flere huller i ledighedsforløbet, tælles med som langtidsledige, hvis hullet er mindre end 29 dage og hvis personen ikke samtidig har haft mere end ti timers lønmodtagerbeskæftigelse. Som noget nyt opgøres ledighedsforløb der er kortere eller længere end et år. Du kan således se i statistikbanktabellerne, hvor mange personer der har været bruttoledige i mindst hhv. 26, 39, 52, 78, 104, 130 og 156 uger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31409

Nyt

NYT: Landbrugets resultat næsten halveret i 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023

Regnskabsstatistik for landbrug 2023, Driftsresultatet for heltidslandbrug blev 1,6 mio. kr. pr. bedrift i 2023, hvilket var næsten en halvering i forhold til 3,1 mio. kr. i 2022. Det er alligevel det næstbedste resultat de seneste ti år. Især en stigning i finansieringsomkostninger på 1,0 mio. kr. til 1,7 mio. kr. påvirkede det gennemsnitlige resultat negativt. Finansieringsomkostningerne, med indregnede konverteringsgevinster, ramte i 2022 det laveste niveau siden finanskrisen. Konverteringer af realkreditlån med lav pålydende rente har reduceret landbrugets gæld. Det har i 2023 til gengæld betydet øgede rentebetalinger, hvilket samlet set gav renteudgifter i pct. af gælden på det højeste niveau siden 2008-2009., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, 5.000 færre heltidsbedrifter på ti år, I 2023 var der 6.247 heltidslandbrug. Det er 5.000 færre end for ti år siden, og faldet er sket for konventionelle bedrifter, idet antallet af økologiske heltidsbedrifter er uændret med ca. 630 bedrifter. For bedrifter med svin er der især blevet færre bedrifter specialiseret i slagtesvin. Der var ca. 1.300 bedrifter med specialisering i slagtesvin i 2013, mens der i 2023 var lidt under 600 tilbage. Der er nu flere svinebedrifter (632), hvor specialiseringen er smågriseproduktion., Dårligt vejr og lavere priser, 2023 bød på vanskelige vejrforhold for planteavlen med først tørke i vækstperioden og siden megen nedbør. Samtidig faldt priserne på eksempelvis korn, raps og mælk. Det betød, sammenholdt med førnævnte forøgelse af finansieringsomkostningerne, at driftsresultatet faldt med 2,0 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for driftsform , planteavl, i 2023. For , malkekvæg, faldt driftsresultatet med 2,8 mio. kr. til 2,0 mio. kr. for konventionelle bedrifter og med 2,5 mio. kr. til 1,0 mio. kr. for økologiske bedrifter., Meget stærkt resultat for bedrifter med smågriseproduktion, Smågrise kunne i 2023 afsættes til en gennemsnitpris på 651 kr. for salg til hjemlige aftagere eller til eksport. Det medvirkede til et rekordniveau på 5,2 mio. kr. i driftsresultat for smågriseproducenter, hvilket er 1 mio. kr. bedre end det hidtil bedste år - 2019. For bedrifter specialiseret i slagtesvin (med indkøb af smågrise) faldt driftsresultatet derimod til 1,6 mio. kr. mod 3,4 mio. kr. året før. Situationen med høje priser på smågrise underbygger dermed udviklingen mod større eksport af grise og færre slagtninger i Danmark og bedrifter med slagtesvin som fx beskrevet i: , Der eksporteres flere grise end der slagtes, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:314)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, - konventionelle driftsformer , Søer med smågriseproduktion, og , Slagtesvin, . Priser beregnet ud fra de anvendte datasæt., Afkastningsgrad og resultat efter ejeraflønning, Afkastningsgraden (, se begreb, ) blev i gennemsnit for heltidslandbrugene 4,5 pct. i 2023. Den varierede fra 2,6 pct. for planteavl til 6,9 pct. for svin (9,6 pct. for smågriseproducenter). For både planteavl, malkekvæg og svin var der positive driftsresultater efter ejeraflønning, hvilket svarer til en positiv opsparing for året., Negativt driftsresultat for deltidsbedrifter, Antalsmæssigt er der med lidt under 10.000 deltidslandbrug flere, end der er heltidslandbrug i Danmark. De er overvejende koncentreret om planteavl og har ikke så stor betydning for den samlede landbrugsproduktion. Driftsresultatet for deltidsbedrifter blev i gennemsnit på -71.000 kr. i 2023 efter tre år i 2020-2022 med positive driftsresultater., Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 7, 598, 7, 223, 6, 247, 9, 361, 9, 741, 9, 931, 16, 699, 16, 700, 16, 177, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 9, 720, 12, 828, 13, 374, 854, 1, 027, 822, 4, 898, 6, 142, 5, 669, Driftsomkostninger, 8, 022, 9, 650, 10, 702, 703, 756, 841, 4, 041, 4, 610, 4, 649, Resultat af primær drift, 1, 697, 3, 178, 2, 672, 152, 271, -19, 857, 1, 532, 1, 020, Finansieringsomkostninger, 939, 671, 1, 664, 104, 59, 192, 485, 324, 761, Generelle driftstilskud, 532, 557, 616, 137, 127, 140, 319, 315, 324, Driftsresultat, 1, 289, 3, 065, 1, 623, 185, 339, -71, 691, 1, 523, 583, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 793, 2, 574, 1, 110, -1, 166, -245, 364, 1, 214, 279,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,3, 5,8, 4,5, 0,8, 1,7, -0,4, 2,7, 4,8, 3,3, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 26,1, 30,2, 31,0, 45,1, 47,2, 46,5, 31,6, 35,3, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, dvs. med et Standard Output på mindst 25.000 Euro. Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere godt 13.000 små deltidsbedrifter i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*, 2021, 2022, 2023*,  , antal, Bedrifter, 2, 131, 2, 154, 1, 938, 2, 006, 1, 797, 1, 442, 1, 987, 1, 847, 1, 676, 364, 345, 307,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 5, 688, 7, 492, 7, 319, 14, 350, 19, 065, 23, 041, 10, 808, 15, 426, 14, 840, 10, 701, 14, 066, 12, 732, Driftsomkostninger, 3, 929, 4, 659, 5, 676, 12, 935, 16, 425, 18, 115, 8, 755, 10, 591, 11, 954, 8, 440, 10, 395, 10, 539, Resultat af primær drift, 1, 759, 2, 832, 1, 643, 1, 415, 2, 641, 4, 926, 2, 053, 4, 836, 2, 887, 2, 261, 3, 671, 2, 193, Finansieringsomkostninger, 1, 128, 957, 1, 907, 941, 557, 2, 142, 840, 516, 1, 363, 1, 027, 822, 1, 958, Generelle driftstilskud, 733, 757, 858, 437, 471, 557, 475, 499, 448, 613, 666, 732, Driftsresultat, 1, 363, 2, 632, 595, 911, 2, 556, 3, 340, 1, 688, 4, 819, 1, 971, 1, 847, 3, 515, 967, - bedste fjerdedel, 3, 262, 5, 978, 2, 762, 3, 644, 7, 231, 9, 330, 3, 894, 10, 561, 4, 780, 3, 990, 6, 886, 2, 888, - dårligste fjerdedel, -10, 427, -994, -1, 633, 1, 169, -292, 261, 1, 334, 209, 507, 847, -772, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 927, 2, 205, 137, 417, 2, 075, 2, 830, 1, 127, 4, 258, 1, 403, 1, 312, 2, 956, 388,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 3,2, 4,7, 2,6, 2,3, 4,1, 6,9, 4,6, 10,6, 5,9, 4,6, 6,5, 4,0, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,9, 34,5, 35,0, 24,9, 28,6, 29,3, 19,9, 26,5, 27,0, 20,3, 23,4, 23,7, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. juli 2024 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Læs mere om kilder og metoder i statistikdokumentationen. Usikkerheden for eksempelvis driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter med malkekvæg er beregnet til, at gennemsnittet på 4,813 mio. kr. med 95 pct. sandsynlighed er mellem 4,638 mio. kr. og 4,987 mio. kr. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er for 2022 aflønnet med 218,25 kr. i timen. Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49307

Nyt

NYT: Fremgang for økologiske bedrifter i 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024

Regnskabsstatistik for jordbrug 2024, Driftsresultatet for økologiske heltidsbedrifter steg 0,3 mio. kr. til 0,8 mio. kr. i 2024, mens resultatet for både konventionelle bedrifter og gartnerier begge faldt 0,1 mio. kr. til hhv. 1,6 mio. kr. og 0,7 mio. kr. Efter beregnet ejeraflønning var resultatet 1,0 mio. kr. for konventionelle landbrug og 0,2 mio. kr. for både økologiske landbrug og for gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Mere effektive bedrifter, Afkastningsgraden for konventionelle heltidslandbrug blev på 4,6 pct. i 2024, hvilket er 1,5 procentpoint højere end gennemsnittet for de foregående ti år. For økologisk landbrug og for gartneri var afkastningsgraden i 2024 med 3,5 pct. og 4,8 pct. hhv. 0,1 procentpoint og 0,2 procentpoint højere end gennemsnittet for de forudgående ti år., Største stigninger i resultatet for økologiske bedrifter med svin og fjerkræ, Blandt de økologiske heltidsbedrifter var stigningen i driftsresultatet størst for svinebedrifter, hvor resultatet steg fra et negativt resultat i 2023 til 1,3 mio. kr. i 2024. For bedrifter med økologisk fjerkræ steg resultatet med 1,3 mio. kr. til 2,0 mio. kr., og for økologiske bedrifter med malkekvæg steg resultatet med 0,5 mio. kr. til 1,3 mio. kr. Efter detailsalget af økologiske varer faldt i 2023 som følge af inflation og stigende priser, steg det igen i 2024. Herunder steg salgsværdien hhv. 5 og 4 pct. for økologisk svinekød og økologiske æg, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Negativt resultat for bedrifter med økologisk planteproduktion, Som den eneste økologiske driftsform faldt driftsresultatet for økologisk planteproduktion med 0,8 mio. kr. til -0,8 mio. kr. i 2024. Det dårligere resultat skyldes overvejende stigende finansieringsomkostninger, se , Jordbrugets gæld steg i 2024, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:286)., Konventionelle planteavlsbedrifter forbedrede resultatet i 2024, Blandt de konventionelle driftsformer fik bedrifter med fjerkræ det højeste driftsresultat i 2024 med 3,0 mio. kr., efterfulgt af bedrifter med malkekvæg på 2,3 mio. kr. og bedrifter med svin på 1,9 mio. kr. Resultatet for svin dækker over en stor forskel mellem bedrifter med smågrise og bedrifter med slagtesvin, hvor smågriseproducenterne havde et resultat på 3,9 mio. kr. og slagtesvineproducenter et resultat på 0,3 mio. kr. Konventionelle planteavlsbedrifter fik årets laveste resultat med 0,7 mio. kr. i 2024, hvilket dog var en forbedring fra 0,5 mio. kr. året før. Bedrifter med planteavl udgør størstedelen af de konventionelle heltidsbedrifter med 35 pct., men kun 18 pct. af det samlede bruttoudbytte i 2024. I kontrast udgjorde svinebedrifter 26 pct. af de konventionelle heltidsbedrifter i 2024 og 41 pct. af bruttoudbyttet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Stigende driftsomkostninger trækker gartneriernes resultater ned, For heltidsgartnerierne var der nedgang i indtjeningen fra 2023 til 2024, idet driftsresultatet i gennemsnit faldt med 0,1 mio. kr. til 0,7 mio. kr., svarende til et fald i afkastningsgraden fra 5,3 til 4,8 pct. Det dækker over et fald på 0,2 mio. kr. til 0,8 mio. kr. for væksthusgartnerierne og 0,1 mio. kr. til 0,6 mio. kr. for frilandsgartnerierne. Målt på omsætningen er væksthusgartnerierne de største blandt gartnerierne med et gennemsnitligt bruttoudbytte pr. gartneri på 19,9 mio. kr. i 2024 sammenlignet med 9,9 mio. kr. pr. frilandsgartneri. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Færre landbrugsbedrifter og gartnerier, I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot ti år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle bedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Fortsat negativt resultat for deltidsbedrifter, Antallet af deltidsbedrifter faldt med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede bedrifterne i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 pct. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, fx maskinstation eller udleje af bygninger 21 pct. Kun 9 pct. af bruttoudbyttet kom fra husdyr, hvor størstedelen er fra kvæg. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 pct., Alle jordbrug, Med denne offentliggørelse er samtlige tabeller om jordbrugets regnskaber 2024 i , www.statistikbanken.dk, fuldt opdaterede. Fra regnskabsåret 2025 udvides EU's system for regnskabsstatistik for landbrug, FADN, gradvist over tre år til udover økonomiske variable at omfatte en række miljø- og sociale variable. Navnet skifter derfor til Farm Sustainability Data Network (FSDN)., Regnskabsresultater jordbrug, 2024,  , Heltid, Deltid, Alle jordbrug,  , Konventionelt landbrug, Økologisk landbrug, Gartneri, Alle, 2022, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 5, 245, 572, 470, 9, 702, 17, 501, 16, 971, 15, 989,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte , 14, 726, 10, 894, 12, 905, 870, 6, 225, 5, 775, 6, 128, Driftsresultat , 1, 571, 759, 651, -81, 1, 483, 559, 512,  , Pct., Afkastningsgrad , 4,6, 3,5, 4,8, -0,1, 4,8, 3,2, 3,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for udvalgte konventionelle driftsformer (heltid),  , Smågrise, Slagtesvin, Mælk, Fjerkræ, Planter,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 636, 617, 575, 510, 1, 675, 1, 635, 199, 119, 1, 974, 1, 815,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 26, 810, 26, 567, 18, 481, 19, 248, 14, 760, 16, 578, 16, 807, 18, 105, 7, 231, 7, 869, Driftsresultat , 5, 244, 3, 937, 1, 553, 256, 1, 942, 2, 290, 2, 229, 2, 958, 480, 747,  , Pct., Afkastningsgrad , 9,6, 8,0, 5,0, 3,0, 5,8, 7,0, 7,1, 6,9, 2,4, 3,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsresultater for udvalgte økologiske driftsformer og for gartnerier (heltid),  , Økologisk landbrug, Gartneri,  , Mælk, Svin, Fjerkræ, Planter, Friland, Væksthus,  , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024,  , Antal, Bedrifter , 310, 292, 37, 41, 47, 40, 169, 130, 338, 329, 140, 141,  , 1.000, kr., Bruttoudbytte , 12, 842, 13, 628, 11, 449, 18, 162, 14, 430, 15, 276, 5, 007, 4, 932, 9, 412, 9, 899, 18, 994, 19, 921, Driftsresultat , 839, 1, 307, -971, 1, 338, 687, 1, 978, -6, -800, 644, 583, 1, 020, 808,  , Pct., Afkastningsgrad , 3,6, 4,5, 0,1, 5,3, 2,5, 5,3, 2,0, 1,7, 4,1, 3,5, 11,3, 11,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. oktober 2025 - Nr. 285, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juli 2026, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54985

Nyt

NYT: Fortsat økonomisk fremgang

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014

Nationalregnskab (kvt. - revideret) 4. kvt. 2014, Bruttonationalproduktet (BNP) steg 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser reviderede beregninger. Husholdningernes forbrug og de faste bruttoinvesteringer bidrog positivt til væksten, mens det offentlige forbrug var uændret og eksporten faldt. BNP steg 1,1 pct. i 2014 som helhed, hvor alle efterspørgselskomponenter bidrog positivt til væksten. De største positive bidrag til væksten i 2014 var fra industrien, offentlig forvaltning og service samt servicebrancher primært rettet mod erhverv. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg 1,1 pct. i fjerde kvartal. Forbruget af varer udover køretøjer steg 2,2 pct., og forbruget af tjenester inklusive turisme steg 0,3 pct. Anskaffelse af køretøjer steg 0,5 pct. I 2014 steg husholdningernes forbrug med 0,6 pct. i forhold til året før. Det offentlige forbrug var uændret i fjerde kvartal og steg 1,4 pct. i 2014 som helhed., Stigning i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 2,5 pct. Der var tilbagegang i boliginvesteringerne, mens der var fremgang for investeringer i andet byggeri og anlæg, maskiner og transportmidler og intellektuelle rettigheder. Den samlede vækst i investeringerne var 3,7 pct. i 2014., Tilbagegang i udenrigshandel, Både importen og eksporten faldt 0,4 pct. i fjerde kvartal. For både eksporten og importen var der tilbagegang i tjenestehandlen og i varehandlen. I 2014 som helhed steg importen 3,8 pct. og eksporten 2,6 pct. Der var markant fremgang i både import og eksport af tjenester, mens der for varerne var en mindre stigning i importen og et lille fald i eksporten. , Stigende beskæftigelse, Beskæftigelsen steg 0,2 pct. i fjerde kvartal, mens det præsterede antal arbejdstimer steg med 0,1 pct. Den gennemsnitlige beskæftigelse i 2014 lå 0,7 pct. højere end året før, svarende til knap 20.000 personer. Det præsterede antal arbejdstimer , voksede , med 0,8 pct. i 2014 som helhed., Danmarks nationalregnskab,  , 2014,  , 2014,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. ,  , 2. kvt. , 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser , mia. kr., årlig realvækst i pct., 1,  , realvækst i pct. i forhold til kvt. før., sæsonkorrigerede tal, Bruttonationalprodukt (BNP), 496,0, 1,5 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 234,3, 3,0 , 3,8 ,  , -0,8, 1,0 , -0,4, Import af varer, 146,0, 2,6 , 2,3 ,  , 0,9 , 0,4 , -0,5, Import af tjenester, 88,2, 3,6 , 6,4 ,  , -3,4, 2,0 , -0,2, Forsyning i alt, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,2, 0,7 , 0,2, Eksport af varer og tjenester, 261,1, -0,1, 2,6 ,  , -1,3, 0,5 , -0,4, Eksport af varer, 155,8, -2,1, -0,3,  , 0,8 , -0,9, -0,7, Eksport af tjenester, 105,3, 3,0 , 7,1 ,  , -4,3, 2,7 , -0,1, Husholdningernes forbrugsudgifter, 236,4, 1,9 , 0,6 ,  , 0,5 , -0,1, 1,1, Anskaffelse af køretøjer, 7,9 , -4,0, 1,9 ,  , -4,5, -1,6, 0,5, Andre varer, 103,2, 3,2 , 0,0 ,  , 1,4 , -0,3, 2,2, Tjenester inkl. turisme, 125,4, 1,3 , 1,1 ,  , 0,1 , 0,0 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,8 , 1,4 , -2,2,  , 0,4 , -1,9, 3,1, Offentlige forbrugsudgifter, 133,4, 1,0 , 1,4 ,  , 0,0 , 0,6 , 0,0, Faste bruttoinvesteringer, 97,5, 7,2 , 3,7 ,  , 0,8 , 1,2 , 2,5, Boliger, 20,0, 1,6 , 6,5 ,  , 0,4 , 0,8 , -0,8, Andet byggeri og anlæg, 22,6, 13,0, 2,6 ,  , 1,9 , 3,2 , 7,9, Maskiner, transportmidler mv., 28,2, 11,3, 4,8 ,  , 1,2 , 0,8 , 1,9, Intellektuelle rettigheder , 26,7, 2,8 , 1,4 ,  , -0,0, 0,5 , 1,3, Lagerforøgelser mv., 3, -5,9, 0,6 , 0,3 ,  , 0,3 , -0,1, -0,1, Endelig anvendelse i alt, 4, 730,3, 2,0 , 2,0 ,  , -0,0, 0,3 , 0,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 025, 0,8 , 0,8 ,  , 0,4 , -0,1, 0,1, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 788, 0,8 , 0,7 ,  , 0,3 , 0,1 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Afviger i sæsonkorrigeret realvækst fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektionsmetode - se evt. mere i nedenstående afsnit om det sæsonkorrigerede BNP. , 5, Inkl. personer på orlov mv., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret opgørelse af 4. kvt. 2014, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første til fjerde kvartal 2014. Baggrunden for revisionerne er primært nye oplysninger vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlige finanser, firmaernes køb og salg, producentprisindeks for tjenester, industriens salg af varer, energiforsyning samt skatteprovenue. I forhold til den seneste offentliggørelse er BNP-væksten revideret 0,1 procentpoint op i første, tredje og fjerde kvartal og ikke revideret i andet kvartal. BNP-væksten for 2014 som helhed er også blevet revideret 0,1 procentpoint op. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 96, fra 27. februar 2015. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Det sæsonkorrigerede BNP, Det kvartalsvise nationalregnskab opgøres og afstemmes i faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal. De enkelte serier sæsonkorrigeres derefter på detaljeret niveau, og sæsonkorrigerede hovedstørrelser dannes ved at aggregere disse detaljerede serier. Denne metode kaldes indirekte sæsonkorrektion., Det sæsonkorrigerede BNP, der opgøres fra produktionssiden (tilgangssiden), og det sæsonkorrigerede BNP, der kan opgøres fra efterspørgselssiden (anvendelsessiden), er derfor ikke ens. Forskellen mellem det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden og det BNP, man kan beregne fra efterspørgselssiden som summen af de sæsonkorrigerede tal for forbrug, investeringer og nettoeksport, kaldes den statistiske diskrepans. Der forekommer tilsvarende andre diskrepanser i de sæsonkorrigerede tal i det kvartalsvise nationalregnskab pga. sæsonkorrektionsmetoden, fx den endelige anvendelse (se note 4 i ovenstående tabel)., Opgørelsen af det sæsonkorrigerede BNP fra produktionssiden er valgt som det officielle tal, da serierne på produktionssiden sæsonkorrigeres mindre detaljeret og generelt har mindre støj end på efterspørgselssiden. Den statistiske diskrepans skal derfor ikke primært opfattes som en usikkerhed ved den sæsonkorrigerede BNP-vækst, men i højere grad som en usikkerhed ved fordelingen af BNP-væksten på endelige anvendelser. Læs mere om sæsonkorrektion i det kvartalsvise nationalregnskab i , notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 144, , , Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 25. marts. For de seneste kvartaler er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Beskæftigelse, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet (kvt) 4. kvt. 2014, , der blev offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 123, ., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af den opgørelse af betalingsbalancen, som blev offentliggjort 11. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 118, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2015, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes nogen usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten., Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2015 - Nr. 159, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, Bemærk at den reviderede offentliggørelse af nationalregnskabet for 4. kvt. 2014 udkommer 31. marts 2015. 1. kvt. 2015 udkommer første gang 29. maj 2015.  , Beregningerne er baseret på den løbende konjunkturstatistik i kombination med et detaljeret varebalancesystem, der sikrer konsistens med nationalregnskabets begrebsapparat., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kvartalsvist nationalregnskab (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18953

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024,  , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Nyt fra Danmarks Statistik, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2026, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

NYT: Industrien producerede 53 mio. tons varer på et år

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020

Detaljeret materialestrømsregnskab 2020, Industrien producerede 53 mio. tons varer i 2020. Produktionen var baseret på et forbrug i industrien af 65 mio. tons materialer (produkter, affald og restprodukter). Forskellen mellem forbruget af materialer og den producerede mængde varer var således 12 mio. tons, som bestod af 1,7 mio. tons affald og restprodukter, 3,5 mio. tons stoffer frigivet til atmosfæren som luftemissioner samt 6,8 mio. tons andre residualer, først og fremmest vanddamp., Kilde, : www.statistikbanken.dk/msr1t, og , www.statistikbanken.dk/msr1a, Byggevarer, foder og fødevarer udgør hovedparten af industriens produktion, Industrien producerede 19 mio. tons råstoffer, cement, beton, mursten, glas og andre produkter til brug i bygge- og anlægsvirksomhed. Det svarer til mere end en tredjedel af industriens samlede vareproduktion. En anden tredjedel udgjorde produktionen af 18 mio. tons animalske og vegetabilske produkter, hvoraf op mod 7 mio. tons blev anvendt som dyrefoder., 7,5 mio. tons fossil energi, Produktionen af energivarer var 7,5 mio. tons, svarende til 14 procent af dansk industris samlede produktion. Der var tale om diesel, benzin og andre fossile energiprodukter fra olieraffinaderierne. Den øvrige danske industriproduktion bestod af 3 mio. tons metalprodukter, maskiner og udstyr, 2 mio. tons kemiske og farmaceutiske produkter og 4 mio. tons øvrige varer, herunder især trævarer, papir- og papvarer samt plast- og gummivarer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, Mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot til genanvendelse, En del af industriens 1,7 mio. tons affald og restprodukter blev håndteret med henblik på genanvendelse. Det gælder fx mere end 400.000 tons jern- og metalaffald og skrot fra industrien, som i stort omfang blev sendt til genanvendelse i udlandet.   I opgørelsen af affald og restprodukter fra industrien er også medtaget 350.000 tons træaffald fra træ- og møbelindustri, som blev forbrændt med henblik på produktion af energi., Industrien anvendte lidt mere affald og restprodukter end den producerede, De 1,7 mio. tons affald og restprodukter fra industrien kan sammenholdes med at industrien anvendte 2 mio. tons affald og restprodukter i 2020. Det anvendte affald stammede bl.a. fra bygge- og anlægsvirksomhed. Det gælder fx 660.000 tons brugt asfalt., Store mængder vanddamp fra forarbejdning af fødevarer, Ud over affald, restprodukter og luftemissioner blev der genereret store mængder vanddamp i forbindelse med industriens omdannelse af råvarer til produkter, fx ved fremstilling af fiskemel og kartoffelmel samt inddampning af valle. Fordampet vand udgjorde hovedparten af de 6,8 mio. tons øvrige residualer, som industrien genererede i forbindelse med produktionen af varer., Industriens produktion og forbrug i produktionen. 2020,  , Produktion,  , Forbrug i produktionen,  , 1 000 tons, Pct.,  , 1 000 tons, Pct., I alt, 65, 332, 100,  , 65, 332, 100, Produkter i alt, 53, 078, 81,  , 63, 379, 97, Råstoffer mv., 3, 748, 6,  , 18, 065, 28, Keramiske materialer, cement, glas mv., 15, 598, 24,  , 2, 287, 3, Animalske og vegetabilske produkter , 17, 527, 27,  , 22, 986, 35, Tekstil og lædervarer, 149, 0,  , 83, 0, Træ og varer af træ mv. , 852, 1,  , 1, 658, 3, Papir- og papvarer, 775, 1,  , 1, 001, 2, Kemiske og farmaceutiske produkter, 1, 834, 3,  , 2, 839, 4, Plast- og gummiprodukter, 585, 1,  , 376, 1, Metalprodukter, maskiner og udstyr og dele hertil , 3, 309, 5,  , 3, 587, 5, Energivarer, 7, 473, 11,  , 9, 282, 14, Andre varer, 667, 1,  , 1, 103, 2, Fyldt emballage, 560, 1,  , 111, 0, Residualer i alt, 12, 056, 19,  , 1, 954, 3, Affald og restprodukter, 1, 742, 3,  , 1, 954, 3, Emissioner til luft, 3, 523, 5,  , -, -, Andre residualer (fordampning af vand mv.), 6, 791, 10,  , -, -, Ubestemt (balance), 198, 0,  , -, -, Anm. Emissioner til luft omfatter proces- og energirelaterede emissioner. De energirelaterede emissioner er opgjort ekskl. forbrændingsluft., Posten Ubestemt (balance) er af regnskabsmæssig karakter og indeholder elementer af usikkerhed og mangler forbundet med opgørelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/msr3t, og , www.statistikbanken.dk/msr3a, Nyt fra Danmarks Statistik, 26. marts 2025 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Kontakt, Ole Gravgård Pedersen, , , tlf. 30 89 28 39, Kilder og metode, Tallene er baseret på et detaljeret materialestrømsregnskab for dansk økonomi, der indeholder oplysninger om tilgang og anvendelse af alle naturressourcer, varer og affald samt andre restma­terialer, uanset om de er produceret i Danmark, importeret eller eksporteret. Regnskabet offentliggøres på det mest detaljerede niveau opdelt på 183 materialetyper og 48 anvendelseskategorier, herunder forskellige brancher og privat forbrug. Regnskabet er fremkommet ved at sammenstille et stort antal primære statistiske data med oplysninger indhentet fra bl.a. rapporter og hjemmesider fra styrelser, organisationer og virksomheder. En central kilde er desuden nationalregnskabets produktbalancer i værdier. Hertil kommer anvendelsen af mange antagelser, beregninger og skøn. Regnskabet må derfor til dels betragtes som en slags model for materialestrømmene i den danske økonomi, og det kan ikke forventes, at alle tal i regnskabet er i fuld overensstemmelse med data, der på anden vis er indsamlet eller fremkommet ved specifikke undersøgelser af et bestemt område. Metoder og data­grundlag bag det detaljerede materialestrømsregnskab udvikles og forbedres løbende. Den aktuelle offentliggø­relse for året 2020 er derfor ikke på alle områder sammenligneligt med den tilsvarende opgørelse for året 2018. Mange af tallene er behæftet med meget stor usikkerhed, og de skal fortolkes i overensstemmelse dermed.Industri er i opgørelsen afgrænset ved nationalregnskabets branchekoder 100010 ¿ 330000. Det omfatter bl.a. fødevareindustri, metal- og maskinindustri, elektronikindustri, beklædnings- og tekstilindustri, træ- og papirindustri, olieraffinaderier, kemisk industri, medicinalindustri, glas- og betonindustri, samt møbelindustri., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45171

Nyt