Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1541 - 1550 af 2368

      NYT: Stigning i det påbegyndte byggeri

      Byggeaktivitet 2. kvt. 2025

      Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2025, Der blev påbegyndt 1,70 mio. m, 2, byggeri i andet kvartal 2025. Det er en stigning på 6 pct. i forhold til seneste kvartal, hvor 1,61 mio. m, 2, blev påbegyndt. Over samme periode steg det tilladte byggeri med 3 pct. til 1,56 mio. m, 2, , mens det fuldførte byggeri var på 1,97 mio. m, 2, , hvilket er samme niveau som seneste kvartal. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Lille stigning i påbegyndte boliger, I alt 6.583 boliger blev påbegyndt i andet kvartal 2025, hvilket er en stigning på 4 pct. i forhold til seneste kvartal. Stigningen er specielt båret af , etagebyggeri, , hvor 3.154 boliger blev påbegyndt svarende til en stigning på 16 pct., mens , enfamiliehuse, steg med 4 pct. til 2.951 boliger. , Øvrige bygninger, , som dækker over boliger i bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, faldt til 479 boliger i andet kvartal 2025 fra 777 boliger i kvartalet forinden. Det er et fald på 38 pct., men det skal ses i lyset af et højt niveau kvartalet inden, og at kategorien er relativt lille i forhold til , enfamiliehuse, og , etagebyggeri, ., Større areal af påbegyndte boliger, Det samlede etageareal af påbegyndt byggeri var som nævnt 1,70 mio. m, 2, i andet kvartal 2025. Den stigning var især båret af , beboelsesbygninger, , der steg til o,77 mio. m, 2, fra 0,68 mio. m, 2, kvartalet inden. Det er en stigning på 13 pct., mens , øvrige bygninger, steg med 3 pct., og , erhvervsbygninger, faldt med 1 pct. Kigger man i stedet på arealet af tilladt byggeri, steg det samlet med 3 pct. i andet kvartal 2025. Her var det , etagebyggeri, og, øvrige bygninger,, der havde den største stigning på 5 pct. for begge kategorier, mens , beboelsesbygninger, steg med blot 1 pct., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1526, 1942, 1556, 1513, 1564, 3, Beboelsesbygninger, 600, 690, 639, 636, 644, 1, Erhvervsbygninger, 1, 559, 878, 560, 516, 541, 5, Øvrige bygninger, 2, 366, 374, 357, 361, 378, 5, Påbegyndt, 1531, 1515, 1703, 1608, 1702, 6, Beboelsesbygninger, 598, 559, 735, 683, 773, 13, Erhvervsbygninger, 1, 553, 613, 609, 575, 569, -1, Øvrige bygninger, 2, 380, 342, 359, 350, 361, 3, Fuldført, 1770, 1928, 1801, 1963, 1968, 0, Beboelsesbygninger, 746, 713, 661, 747, 766, 3, Erhvervsbygninger, 1, 600, 831, 771, 820, 825, 1, Øvrige bygninger, 2, 424, 383, 369, 396, 376, -5, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2024, 2025, 2. kvt. 2025, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2025,  , antal boliger, pct., Tilladt, 6243, 5931, 5925, 5850, 5781, -1, Enfamiliehuse, 1, 2764, 2187, 2546, 2548, 2433, -5, Etagebyggeri, 2742, 3165, 2974, 2576, 2714, 5, Øvrige bygninger, 2, 737, 578, 405, 725, 634, -13, Påbegyndt, 6010, 4685, 6244, 6330, 6583, 4, Enfamiliehuse, 1, 2215, 2288, 3013, 2825, 2951, 4, Etagebyggeri, 3201, 1774, 2759, 2729, 3154, 16, Øvrige bygninger, 2, 594, 625, 473, 777, 479, -38, Fuldført , 7706, 7225, 6601, 7126, 6512, -9, Enfamiliehuse, 1, 2276, 2801, 2621, 2583, 3010, 17, Etagebyggeri, 4941, 2982, 3632, 3867, 3123, -19, Øvrige bygninger, 2, 490, 1442, 346, 675, 379, -44, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2024, 2025,  , 2024, 2025,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -1, -3, 2, -4,  , -1, -2, -1, -3, Antal boliger, -3, -4, -3, -1,  , -2, 0, -1, -7, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2025, +6 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.583, 2. kvt. 2025, 4 %, 1. kvt. 2025-2. kvt. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2025, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggevirksomheden, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50589

      Nyt

      NYT: Kornpriserne faldt for andet år i træk

      Kapitelstakster 2024

      Kapitelstakster 2024, For andet år i træk faldt kornpriserne, byg med 11 pct. og hvede med 12 pct. Sidste år faldt byg og hvede med henholdsvis 14 og 17 pct. Se , Kornpriserne faldt i 2023, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:39). Vi er dermed tæt på priserne i 2021, hvor byg og hvede kostede henholdsvis 140 og 141 kr. pr. 100 kg. Herefter fulgte stærkt stigende priser efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Se , Kornpriserne på himmelflugt i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:46)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Høsten, De danske landmænd høstede i 2024 korn på 1,3 mio. ha. Byg og hvede er de mest betydende kornafgrøder i dansk landbrug, men der dyrkes også fx rug og havre. På grund af et usædvanligt vådt forår blev betingelserne for dyrkning af korn ugunstige og høsten af korn endte med at blive 16 pct. ringere end en normalhøst. Se , Ringe kornhøst efter vådt forår, (Nyt fra Danmarks Statistik 2024:330) og flere detaljer om høsten i , www.statistikbanken.dk/hst77, . , Kilde:, www.statistikbanken.dk/hst77, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, ., Kapitelstakster efter område, løbende priser,  , Byg, Hvede,  , 2023, 2024, Ændring, 2023, 2024, Ændring,  , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 179, 158, -11, 169, 150, -12, Sjælland med omliggende øer, 177, 160, -10, 167, 146, -12, Lolland-Falster med omliggende øer, 186, 169, -9, 173, 149, -14, Bornholm, 161, 144, -10, 166, 139, -17, Fyn med omliggende øer, 181, 158, -13, 169, 151, -11, Sønderjylland, 176, 157, -10, 170, 155, -9, Østjylland, 185, 162, -12, 171, 152, -11, Vestjylland, 177, 158, -11, 169, 152, -10, Nordjylland, 176, 151, -15, 169, 145, -14, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Nyt fra Danmarks Statistik, 13. februar 2025 - Nr. 37, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50594

      Nyt

      NYT: Rekordfå tabte arbejdsdage som følge af konflikter

      Arbejdsstandsninger 2024

      Arbejdsstandsninger 2024, I 2024 var der 4.500 tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger i form af strejker og lockouts. Det er 10.800 færre tabte arbejdsdage end året før og samtidig det laveste niveau siden statistikkens start i 1996., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Mange tabte arbejdsdage i 1998, 2008 og 2013, Siden 1996 har der været tre år med markante konflikter på det danske arbejdsmarked med et højt antal tabte arbejdsdage til følge, nemlig 1998, 2008 og 2013. Inden for de sidste 10 år var det især i 2021, at der var mange tabte arbejdsdage. Her var det især sygeplejerskestrejken, der gav det høje antal tabte arbejdsdage., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på brancher,  , 2023, 2024,  , Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1, Arbejds-, stands-, ninger, Berørte, ansatte,  , Tabte, arbejds-, dage, 1,  , antal, I alt, 136, 7, 761, 15, 300, 86, 4, 267, 4, 500, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, -, -, -, 2, 60, 0, Industri i alt, 31, 2, 344, 5, 300, 27, 1, 639, 2, 700, Føde-, drikke- og tobaksvareindustri, 3, 500, 200, 12, 485, 600, Tekstil- og læderindustri, -, -, -, -, -, -, Træ-, papir- og grafisk industri, -, -, -, 3, 110, 100, Kemisk industri og plastindustri, 5, 159, 100, 3, 331, 600, Sten-, ler- og glasindustri, 2, 124, 0, 2, 148, 100, Jern- og metalindustri, 17, 1, 458, 5, 000, 5, 510, 1, 300, Møbelindustri og anden industri, 4, 103, 0, 2, 55, 0, Energi- og vandforsyning, -, -, -, 2, 105, 0, Bygge- og anlægsvirksomhed, 46, 1, 563, 2, 700, 33, 838, 800, Handel, 4, 78, 100, 6, 452, 200, Hotel- og restaurationsvirksomhed, 1, 23, 0, 2, 101, 0, Transport, post og tele, 36, 2, 722, 5, 700, 8, 871, 500, Stat, regioner og kommuner , 8, 375, 900, 3, 31, 100, Øvrige, 10, 656, 600, 3, 170, 0, 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder, at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, I 2024 forekom over halvdelen af de tabte arbejdsdage inden for industrien, Samtidig med at det samlede antal tabte arbejdsdage som følge af konflikter på det danske arbejdsmarked faldt fra 15.300 til 4.500 fra 2023 til 2024, blev branchefordelingen af de tabte arbejdsdage også ændret en del. I 2023 var de mest berørte brancher , Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, med hhv. 37, 35 og 17 pct. af de tabte arbejdsdage. I 2024 var de mest berørte brancher fortsat, Transport, post og tele, , , Industri i alt, og , Bygge- og anlægsvirksomhed, , men her udgjorde deres respektive andele hhv. 11, 60 og 17 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage for året., Arbejdsstandsninger, berørte ansatte og tabte arbejdsdage fordelt på sektorer,  , Arbejdsstandsninger, Berørte ansatte, Tabte arbejdsdage, 1,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  , Offentlig , forvaltning, og , service, Virksom-, heder og , organisa-, tioner, I alt,  ,  , antal, 2024, 3, 83, 86, 31, 4, 236, 4, 267, 100, 4, 300, 4, 500, 2023, 8, 128, 136, 375, 7, 386, 7, 761, 900, 14, 300, 15, 300, 2022, 9, 84, 93, 282, 4, 683, 4, 965, 200, 15, 800, 16, 000, 2021, 63, 97, 160, 12, 559, 4, 271, 16, 830, 238, 400, 5, 000, 243, 400, 2020, 4, 131, 135, 144, 5, 141, 5, 285, 100, 8, 500, 8, 500, 2019, 15, 135, 150, 512, 5, 384, 5, 896, 500, 7, 900, 8, 400, 2018, 10, 138, 148, 174, 7, 093, 7, 267, 100, 20, 300, 20, 300, 2017, 6, 421, 427, 739, 16, 345, 17, 084, 2, 000, 26, 200, 28, 200, 2016, 2, 142, 144, 195, 7, 543, 7, 738, 600, 14, 900, 15, 500, 2015, 11, 147, 158, 655, 5, 399, 6, 054, 1, 000, 8, 400, 9, 400, 2014, 15, 303, 318, 749, 9, 867, 10, 616, 1, 000, 15, 900, 16, 900, 2013, 15, 182, 197, 50, 462, 6, 857, 57, 319, 919, 900, 10, 300, 930, 300, 2012, 11, 214, 225, 246, 8, 343, 8, 589, 600, 9, 700, 10, 200, 2011, 16, 264, 280, 571, 12, 556, 13, 127, 500, 14, 500, 15, 000, 2010, 22, 307, 329, 2, 207, 13, 621, 15, 828, 2, 000, 16, 500, 18, 500, 2009, 32, 175, 207, 3, 425, 9, 254, 12, 679, 3, 300, 11, 700, 15, 000, 2008, 41, 294, 335, 72, 041, 19, 368, 91, 409, 1, 839, 500, 29, 600, 1, 869, 100, 2007, 80, 782, 862, 17, 400, 43, 713, 61, 113, 18, 600, 73, 100, 91, 700, 2006, 78, 399, 477, 58, 930, 20, 348, 79, 278, 62, 600, 23, 400, 86, 000, 2005, 31, 503, 534, 3, 060, 29, 773, 32, 833, 15, 000, 36, 200, 51, 200, 2004, 42, 762, 804, 5, 962, 69, 748, 75, 710, 6, 600, 69, 900, 76, 500, 2003, 57, 623, 680, 6, 032, 38, 329, 44, 361, 11, 400, 43, 800, 55, 200, 2002, 206, 1, 143, 1, 349, 24, 029, 86, 825, 110, 854, 80, 600, 113, 100, 193, 700, 2001, 58, 774, 832, 3, 750, 45, 710, 49, 460, 4, 800, 51, 200, 56, 000, 2000, 63, 1, 018, 1, 081, 7, 004, 68, 652, 75, 656, 22, 400, 102, 400, 124, 800, 1999, 195, 884, 1, 079, 16, 796, 58, 374, 75, 170, 20, 300, 71, 500, 91, 800, 1998, 65, 1, 192, 1, 257, 12, 531, 489, 727, 502, 258, 19, 300, 3, 153, 700, 3, 173, 000, 1997, 32, 991, 1, 023, 917, 74, 432, 75, 349, 1, 100, 100, 500, 101, 700, 1996, 46, 884, 930, 1, 970, 63, 765, 65, 735, 1, 700, 73, 900, 75, 700, Anm.: 'Offentlig forvaltning og service' opgøres som 'Stat, regioner og kommuner' fra den forrige tabel., 1, Tabte arbejdsdage er afrundet til hele hundreder, hvilket betyder at summerne kan afvige fra totalerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/abst1, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. marts 2025 - Nr. 71, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Statistik­dokumentation, Arbejdsstandsninger, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50949

      Nyt

      NYT: Lidt flere fædre holder barselsorlov

      Dagpenge ved fødsel 2024

      Dagpenge ved fødsel 2024, Andelen af fædre med ret til at holde barselsorlov på dagpenge, og som benytter sig af denne rettighed, er steget fra 88 pct. til 89 pct. fra forældreårgang 2022 til forældreårgang 2023. Det viser opgørelsen for samboende forældre, der fik barn i perioden 2. august til 31. december år 2022 sammenlignet med samme periode i 2023. Andelen af fædre, der afholdte barselsorlov, lå i årene inden barselsreformen fra 2. august 2022 ret konstant på 80 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Fædres barselsorlov er steget med tre dage, Samboende dagpengeberettigede fædre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 68 dages barselsorlov. Det er en stigning på tre dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og en stigning på 30 dage i forhold til forældreårgang 2021, som er den seneste sammenlignelige gruppe før barselsreformen i 2022. , Mødres barselsorlov er faldet med fire dage, Samboende dagpengeberettigede mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt i gennemsnit 241 dages barselsorlov. Det er et fald på fire dage sammenlignet med forældreårgang 2022, og et fald på 37 dage i forhold til forældreårgang 2021. I de sidste år inden lovændringen faldt mødres barselsorlov til sammenligning ca. en dag per år., Spædbørns forældretid er faldet med en dag, Børn, der blev født i de sidste fem måneder af 2023, fik i deres første leveår i gennemsnit 289 dage sammen med mindst en af forældrene. Det er en dag mindre end børn født i de samme måneder i 2022, og 13 dage mindre end børn født i de samme måneder i 2021. Faldet skyldes, at fædre ikke tager lige så mange flere dage med barsel, som mødre tager færre., Det er mødrene, der passer børnene, når de er helt små, Det ses for samboende forældre, der begge holdt barselsorlov, at de fleste mødre, der fik barn i de sidste fem måneder af 2023, holdt deres egen øremærkede orlov, deres ikke-øremærkede orlov samt farens ikke øremærkede orlov i barnets første 36 uger., De kvinder, der først afslutter deres barsel, gør det fra omkring uge 26, hvorefter gradvist færre er på barsel indtil uge 37, hvor moren har opbrugt det meste af den orlov, hun har mulighed for at holde på dagpenge. Først da, efter omkring 37 uger efter barnets fødsel, begynder fædrene i større antal at holde deres øremærkede orlov. Dette mønster er det samme som for forældre til børn født i de tilsvarende måneder i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Før barselsreformen var overgangen fra mor til far mere gradvis, For 2021-årgangens vedkommende begyndte de første mødre også at afslutte deres barsel i uge 26, i takt med, at fædrene i større antal begyndte at holde orlov. Men i modsætning til situationen efter barselsreformen var forholdsvis mange mødre stadig på barsel i ugerne 38-46 efter fødslen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barlov2, Samboende dagpengeberettigede forældres barselsorlov i barnets første leveår,  , Børn født august til december,  , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023,  ,  ,  ,  ,  ,  , Antal forældrepar, 18, 031, 17, 975, 19, 604, 18, 185, 18, 112,  , dage, Barnet, dage med mindst én af forældrene, 300,3, 301,6, 301,9, 289,7, 289,3, Mor - Barselsorlov efter fødsel, 279,9, 279,3, 277,8, 244,3, 240,5, Far - Barselsorlov efter fødsel, 34,7, 35,8, 38,0, 64,5, 67,9, Kilde:, www.statistikbanken.dk/barlov1, Uddybende analyse af fædres barselsorlov efter reformen, Danmarks Statistik har parallelt med denne offentliggørelse analyseret, hvilke fædre der er berettiget til barselsorlov, men helt eller delvist fravælger barselsorlov. Analysen sammenligner fædre fra forældreårgangen 2021 med fædre fra forældreårgang 2023. Se analysen: , Færre fædre holder højst to ugers barselsorlov, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, I nærværende offentliggørelse er gruppen af forældre begrænset til dem, der fik barn i fem-månedersperioden fra august til december for alle forældreårgange. Derved fås en længere tidsserie, hvor det er muligt at belyse effekten af barselsreformen, der trådte i kraft 2. august 2022. , Læs mere om reglerne før og efter barselsreformen på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside: , Orlovsregler - for børn født fra 2. august 2022, Nyt fra Danmarks Statistik, 11. april 2025 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2026, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50978

      Nyt

      NYT: Større udgifter til køb af software

      It-udgifter i virksomheder 2016

      It-udgifter i virksomheder 2016, Virksomheder med mindst ti fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid) brugte samlet set 57,6 mia. kr. på it i 2016. Dermed steg de samlede udgifter til virksomhedernes brug af it med 6 pct. i forhold til 2015. Den største stigning var i udgifter til software, der steg med 17 pct., dvs. fra 16,1 mia. kr. i 2015 til 18,9 mia. kr. i 2016. Software dækker over udgifter til , standardsoftware, og , kundespecifikt software,, hvor , standardsoftware, udgjorde 53 pct. af udgiftsposten. Den største post, udgifter til it-serviceydelser på næsten 27 mia. kr., er næsten uændret fra 2015 til 2016 og udgjorde 47 pct. af de samlede it-udgifter., Stigning i gennemsnitsomkostning pr. medarbejder, De gennemsnitlige it-udgifter pr. fuldtidsansat steg fra 56.000 kr. i 2015 til 60.000 kr. i 2016. Der var store variationer mellem brancherne mht. hvor store it-udgifter, virksomhederne i gennemsnit havde pr. medarbejder. , Information og kommunikation, havde de største it-udgifter pr. fuldtidsansat, 132.000 kr. , Erhvervsservice og finans, mv., var den branchegruppe, hvor it-udgifterne pr. fuldtidsansat var næststørst, nemlig 102.000 kr. Branchegruppen dækker blandt andet over virksomheder i den finansielle sektor, der i gennemsnit havde it-udgifter pr. fuldtidsansat på næsten 250.000 kr. , Bygge og anlæg, lå lavest med 12.000 kr. pr. fuldtidsansat., Store virksomheder brugte flest penge pr. medarbejder på it, Jo større virksomhed, desto større var de samlede it-udgifter pr. medarbejder typisk. I virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte udgjorde it-udgifterne i gennemsnit 78.000 kr. pr. fuldtidsansat. I virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte var udgifterne i gennemsnit 36.000 kr., mens virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte i gennemsnit brugte 29.000 kr. på it pr. fuldtidsansat. , Store virksomheder med mindst 100 fuldtidsansatte stod for 80 pct. af de samlede it-udgifter i 2016. Mellemstore virksomheder med 50-99 fuldtidsansatte stod for 7 pct., og små virksomheder med 10-49 fuldtidsansatte stod for 12 pct. Virksomheder med under ti fuldtidsansatte indgår ikke i denne opgørelse., It-udgifter i virksomheder fordelt på brancher og størrelsesgrupper. 2016,  , I alt, Branche, Fuldtidsansatte,  ,  , Industri,  , Bygge og, anlæg,  , Handel og , transport,, mv., Information, og kom-, munikation, Erhvervs-, service og , finans, mv., 10-49,  , 50-99,  , 100+,  ,  , mio. kr., It-udgifter i alt, 57, 633, 11, 753, 876, 12, 798, 8, 936, 23, 269, 7, 075, 4, 190, 46, 369, Hardware, 1, 6, 407, 1, 677, 137, 1, 313, 1, 642, 1, 638, 793, 502, 5, 112, Standardsoftware, 2, 9, 937, 2, 599, 179, 1, 873, 1, 415, 3, 871, 719, 810, 8, 408, Kundespecifikt software, 3, 8, 936, 1, 499, 44, 2, 869, 1039, 3, 484, 2, 149, 589, 6, 198, Øvrigt it-udstyr, 4, 2, 827, 301, 96, 406, 603, 1, 421, 554, 200, 2, 074, It-serviceydelser, 26, 989, 5, 184, 396, 5, 875, 3, 475, 12, 059, 2, 657, 1, 984, 22, 348, Leje, 2, 537, 492, 26, 462, 761, 796, 203, 105, 2, 228,  , 1.000, kr., It-udgifter pr. fuldtidsansatte, 5, 60, 48, 12, 38, 132, 102, 29, 36, 78, 1, Computere, skærme, printere og netværksudstyr., 2, Software, der kræver lidt eller ingen tilpasning., 3, Software, som er udviklet eller tilpasset efter virksomhedens behov., 4, Telekommunikationsudstyr og andet it-udstyr (fx video, monitorer, projektorer, højtalere, mikrofoner)., 5, Antal fuldtidsansatte er baseret på en foreløbig opgørelse af antal årsværk., Nyt fra Danmarks Statistik, 16. maj 2018 - Nr. 194, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mahtab Keshavarz , , , tlf. , Kilder og metode, Fuldtidsansatte er defineret som antal ansatte lønmodtagere omregnet til fuldtidsansatte. Antallet skal ses som udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af virksomhedens ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Der er indsamlet besvarelser fra ca. 3.000 firmaer med mindst ti ansatte inden for de private byerhverv og den finansielle sektor. Spørgsmålene er udarbejdet i samarbejde med Eurostat og OECD. Undersøgelsen omfatter udgifter til hardware, standard- og kundespecifik software, telekommunikationsudstyr, audiovisuelt udstyr og andet it-udstyr, it-serviceydelser og leje. Endvidere indgår spørgsmål om de årsværk og lønomkostninger der går til egenudviklet software., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-udgifter i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26781

      Nyt

      NYT: Flest lønmodtagere fra Polen

      Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018

      Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret) 4. kvt. 2018, I fjerde kvartal 2018 udgjorde personer med oprindelse i Polen den største gruppe af indvandrere med lønmodtagerjob. 25.500 indvandrere fra Polen havde i fjerde kvartal 2018 et lønmodtagerjob i Danmark. Det er en stigning på 7.200 på fem år - siden fjerde kvartal 2013. Den største absolutte stigning i antallet af lønmodtagere i perioden er for indvandrere med oprindelse i Rumænien. Gruppen af rumænske lønmodtagere steg med 8.700, så i alt 18.300 indvandrere fra Rumænien havde et lønmodtagerjob i Danmark i fjerde kvartal 2018., Stor stigning i antal lønmodtagere fra Syrien, I fjerde kvartal 2018 havde 8.500 indvandrere fra Syrien et lønmodtagerjob. Det er en stigning på 7.700 personer på fem år. Det er mere end en tidobling, hvilket skal ses i lyset af de store flygtningestrømme fra Syrien siden 2015. I alt var antallet af lønmodtagere 2.773.800 i fjerde kvartal 2018. Andelen af indvandrere i den samlede lønmodtagergruppe udgjorde 10,5 pct., og det er en stigning på 2,6 procentpoint siden fjerde kvartal 2013. , Syriske lønmodtagere især beskæftiget med handel og transport, Næsten halvdelen af indvandrerne med oprindelse i Syrien, som havde et lønmodtagerjob i fjerde kvartal 2018, var beskæftiget inden for branchen , handel og transport mv, . Branchen beskæftigede 21,7 pct. af lønmodtagerne fra Polen og 24,8 pct. af rumænerne. Den største andel af lønmodtagerne med rumænsk oprindelse på 26,0 pct. var beskæftiget i , erhvervsservice, , mens 25,5 pct. af lønmodtagerne fra Polen arbejdede inden for , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, ., Andel af indvandrere med lønmodtagerjob fordelt efter branche og oprindelsesland. 4. kvt. 2018,  , Polen, Rumænien, Syrien,  , andel i pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 3,8, 17,9, 0,8, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 25,5, 12,2, 17,5, Bygge og anlæg, 11,8, 5,5, 5,5, Handel og transport mv., 21,7, 24,8, 45,4, Information og kommunikation, 1,9, 3,8, 1,3, Finansiering og forsikring, 0,8, 0,7, 0,5, Ejendomshandel og udlejning, 1,3, 0,8, 0,9, Erhvervsservice, 18,4, 26,0, 12,5, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 12,5, 6,5, 11,1, Kultur, fritid og anden service, 2,1, 1,7, 4,4, * Foreløbige tal., Personer med lønmodtagerjob fordelt efter sektor, sæsonkorrigeret. 2018,  , 3. kvt. , 4. kvt.*, 4. kvt.*,  , antal, udvikling i pct. , i forhold til kvt. før, I alt, 2, 755, 738, 2, 765, 813, 0,4 , Private virksomheder, 1, 789, 784, 1, 799, 081, 0,5 , Private nonprofit-organisationer, 1, 81, 120, 81, 382, 0,3 , Offentlige virksomheder, 53, 633, 53, 604, -0,1, Offentlig forvaltning og service, 830, 895, 831, 480, 0,1 , Uoplyst sektor, 305, 266, .. , * Foreløbige tal. , 1, Private nonprofit-organisationer omfatter foreninger, selvejende institutioner og lignende rettet mod husholdninger., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Demografiske variable i Statistikbanken, Fra og med denne udgivelse findes foreløbige kvartalstal i Statistikbanken med antallet af lønmodtagere fordelt på bopæl, køn, alder og herkomst. De foreløbige tal dækker perioden til og med fjerde kvartal 2018., Ny udgivelsesrytme, Fra og med 21. juni 2019 udkommer de reviderede kvartalstal samtidig med månedsudgivelsen for den første måned i det efterfølgende kvartal. , Beskæftigelse for lønmodtagere (kvt. - revideret), udgår således som selvstændig Nyt-udgivelse, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. marts 2019 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Lars Peter Smed Christensen, , , tlf. 20 42 35 51, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen, både som antal med lønmodtagerjob og omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving. Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes ved at omregne det samlede antal indberettede eller beregnede betalte løntimer til fuld tid. Statistikken bygger på arbejdsgivernes indberetninger til SKAT's eIndkomst., Statistikken 'Beskæftigelse i offentlig forvaltning og service' er også baseret på, eIndkomst og er derfor ens med hensyn til opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere for sektoren offentlig forvaltning og service og dens delsektorer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/26849

      Nyt

      NYT: Ny statistik viser stigende værditilvækst

      Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015

      Regnskabsstatistik for private byerhverv (foreløbige tal) 2015, Der var i 2015 ca. 208.000 firmaer i de private byerhverv, hvilket er stort set uændret, sammenlignet med 2014. Omsætningen steg fra 3.100 mia. kr. til 3.200 mia. kr., som er en stigning på godt 3 pct. Beskæftigelsen steg med 1 pct. til 1.131.000 fuldtidsansatte (ansatte omregnet til fuld tid), hvilket svarer til ca. halvdelen af alle fuldtidsansatte. Værditilvæksten voksede med godt 5 pct. Det er nogle af hovedresultaterne fra den foreløbige regnskabsstatistik for private byerhverv, der offentliggøres for første gang med denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Statistikken baserer sig hovedsageligt på digitale regnskabsdata. Der er således tale om foreløbige tal fra en ny datakilde, så sammenligning af ændringer over tid skal ske med forsigtighed., Stor variation i værditilvæksten pr. fuldtidsansat, Den samlede værditilvækst i de private byerhverv er i 2015 på godt 900 mia. kr., hvilket udgør 45 pct. af BNP. Værditilvæksten pr. fuldtidsansat steg inden for , transport, , , ejendomshandel, og , engroshandel, og faldt inden for , detailhandel, og , hotel og restauration, . I de øvrige brancher er der mindre udsving., Resultat pr. fuldtidsansat, Ser man på årets resultat efter skat, findes det højeste resultat pr. fuldtidsansat i de største virksomheder med 100 eller flere ansatte, hvor resultatet efter skat pr. fuldtidsansat i gennemsnit var ca. 260.000 kr. For de mindste virksomheder med under ti ansatte er det gennemsnitlige resultat pr. fuldtidsansat også relativt højt med 150.000 kr. Denne opgørelse omfatter kun virksomheder, der beskæftiger minimum en fuldtidsansat. , Hovedparten af aktiverne i selskaber, De samlede aktiver er i den foreløbige regnskabsstatistik opgjort til 4.700 mia. kr. Langt hovedparten er placeret i selskaber, hvor knapt 90 pct. af aktiverne findes. Dette skal ses i sammenhæng med, at selskaber generelt er betydeligt større end de personligt ejede virksomheder. Opgjort i forhold til størrelse er det 50 pct. af aktiverne, der findes i virksomheder med ti eller flere ansatte, selvom det blot er 8 pct. af virksomhederne, der tilhører denne gruppe. Soliditeten, opgjort som egenkapitalens andel af passiverne, er samlet set 44 pct. Der er kun mindre variation på tværs af størrelsesgrupper. Gruppen af virksomheder med mellem ti og 19 ansatte har lavest soliditet med 36 pct. Virksomheder med 20-99 ansatte har den højeste soliditet på 48 pct., Videnservice har de højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat, De gennemsnitlige personaleomkostninger, der omfatter løn, pension mv., er på 493.000 kr. i 2015. De højeste personaleomkostninger pr. fuldtidsansat findes inden for , videnservice, (636.000 kr.) og , information og kommunikation, (615.000 kr.). De laveste findes inden for , hotel og restauration, (263.000 kr.) og , detailhandel, (298.000 kr.) pr. fuldtidsansat., Risiko for databrud påvirker resultaterne, Balancesummen, egenkapitalen og årets resultat er i den foreløbige regnskabsstatistik ca. 20 pct. højere sammenlignet med 2014. Hvor stor en del af dette, der er udtryk for en reel stigning, og hvor stor en del der skyldes, at der anvendes nye datakilder er usikkert. At der er tale om en stigning i disse variable, forekommer dog rimeligt sikkert. , Hovedresultater fordelt på brancher. 2015,  , Firmaer, Fuldtids-, ansatte, Omsætning, Personale omkostninger, Årets, resultat, Værdi-, tilvækst, Balance-, sum, Egen-, kapital,  , antal, mio. kr., I alt, 207, 863, 1, 131, 021, 3, 237, 245, 557, 674, 280, 664, 907, 841, 4, 679, 623, 2, 074, 012, Råstofindvinding, 216, 2, 848, 35, 259, 3, 021, -, 20, 075, 32, 249, 437, 104, 176, 465, Industri, 14, 948, 257, 373, 788, 396, 137, 602, 109, 102, 237, 396, 876, 008, 467, 537, Genbrug, 132, 1, 309, 5, 687, 569, 61, 922, 2, 575, 651, Bygge og anlæg, 31, 533, 125, 252, 227, 463, 54, 183, 14, 431, 73, 307, 176, 534, 53, 746, Handel med biler, 7, 611, 37, 470, 140, 929, 13, 914, 4, 215, 20, 469, 60, 571, 20, 315, Engroshandel, 15, 168, 135, 259, 804, 380, 77, 961, 32, 939, 118, 831, 651, 358, 275, 438, Detailhandel, 18, 867, 126, 414, 316, 912, 37, 689, 8, 279, 49, 965, 156, 830, 59, 459, Transport, 10, 624, 87, 883, 346, 298, 48, 834, 14, 240, 80, 180, 322, 835, 100, 107, Hotel og restauranter, 13, 826, 55, 702, 53, 982, 14, 626, 2, 923, 20, 372, 57, 261, 16, 883, Information og Kommunikation, 16, 332, 82, 575, 160, 627, 50, 792, 19, 145, 78, 049, 262, 533, 124, 748, Ejendomshandel, 26, 177, 18, 204, 62, 977, 9, 579, 41, 450, 48, 609, 979, 102, 384, 734, Vidensservice, 33, 696, 115, 367, 187, 360, 73, 368, 38, 194, 96, 316, 485, 570, 285, 984, Rejsebureauer mv., 17, 210, 82, 687, 103, 142, 34, 725, 15, 405, 49, 909, 206, 127, 107, 143, Reparation af husholdningsartikler, 1, 523, 2, 679, 3, 956, 799, 355, 1, 267, 2, 214, 800, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. oktober 2016 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Den foreløbige regnskabsstatistik udarbejdes så vidt muligt med samme metode som Regnskabsstatistik for private byerhverv. De væsentligste forskelle er, at der fejlsøges væsentligt færre enheder og at statistikken i større omfang bygger på administrative kilder. De variable, der indgår i statistikken er alene dem, der med størst sikkerhed kan hentes fra administrative kilder for størstedelen af populationen. Da der fejlsøges mindre er usikkerheden på statistikken større end på den endelige opgørelse. Den reducerede fejlsøgning øger bl.a. risikoen for inkonsistens, fx hvis samme virksomhed er registreret forskelligt i de forskellige kilder. Statistikken er baseret på foreløbige oplysninger fra SKAT, Årsrapporter indberettet via XBRL til Erhvervsstyrelsen, samt de indberetninger til Regnskabsstatistik for private byerhverv, der er indkommet og fejlsøgt medio oktober 2016, samt oplysninger fra det Erhvervsstatistiske Register om omsætning og beskæftigelse. Det er især adgangen til årsrapporter i XBRL format (digitale regnskabsdata), der muliggør offentliggørelse af en statistik ti måneder efter referenceårets udløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27742

      Nyt

      NYT: Kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp end mænd

      Hjemmehjælp 2018

      Hjemmehjælp 2018, I 2018 var 10,3 pct. af alle borgere på 65+ år visiteret til hjemmehjælp i form af personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Det svarer til 122.500 personer. Blandt kvinder på 65+ år var 12,9 pct. visiteret til hjemmehjælp, mens den tilsvarende andel for mænd var 7,3 pct. Forskellen på hjælpen til mænd og kvinder gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Den største forskel mellem kønnene var blandt personer, der udelukkende var visiterede til praktisk hjælp, altså hjælp til opgaver i hjemmet såsom rengøring, madlavning og tøjvask. Her blev 3,0 pct. af mændene visiteret til hjælp sammenlignet med 6,2 pct. af kvinderne. Omvendt udligner kønsforskellen sig for personer, der udelukkende blev visiteret til personlig pleje, hvor 1,2 pct. kvinder og 1,5 pct. mænd blev visiteret til hjælp. Personlig pleje dækker fx over hjælp til bad, toiletbesøg og påklædning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, ., Mænd får flere hjemmehjælpstimer end kvinder, Som beskrevet ovenfor var en større andel af kvinder visiteret til hjemmehjælp. Blandt personer, der var visiteret til hjemmehjælp, fik mændene dog mere hjemmehjælp end kvinderne. I 2018 blev mændene på 65+ år gennemsnitligt visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen sammenlignet med kvinderne, der blev visiteret til 3,2 timer om ugen. , Enlige kvinder visiteres oftere til hjemmehjælp, Opdeles andelen af hjemmehjælpsmodtagere på 65+ år i enlige og parfamilier, blev en større andel af de enlige visiteret til hjemmehjælp sammenlignet med personer, der bor med en partner. Blandt enlige var andelen af modtagere større blandt kvinder (21,6 pct.) end blandt mænd (16,4 pct.). Forskellen på kvinder og mænd gjorde sig gældende i alle aldersgrupper. Blandt par var der ingen forskel på andelen af hjælp til kvinder og mænd. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligehi12, ., Samme antal modtagere af hjemmehjælp, men færre visiterede timer, Medregnes personer under 65 år, var i alt 145.400 visiteret til hjemmehjælp i 2018. Antallet af hjemmehjælpsmodtagere har været konstant siden 2015, hvor 146.000 var visiteret til hjemmehjælp. Antallet af visiterede timer er i samme periode faldet fra 542.500 timer i 2015 til 498.600 i 2018. Det svarer til, at en hjemmehjælpsmodtager i 2015 gennemsnitligt var visiteret til 3,7 timers hjælp om ugen, mens de i gennemsnit modtog 3,4 timers hjælp om ugen i 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , www.statistikbanken.dk/aed022, ., Ændret registrering samt kommunal praksis, Faldet i antal visiterede timer kan skyldes, at kommunerne siden 2015 har tilbudt rehabiliteringsforløb, som skal gøre hjemmehjælpsmodtagerne mere selvhjulpne. Siden 2017 er flere kommuner også overgået til registrering i Fælles Sprog III, som kan påvirke, om ydelser defineres som hjemmesygepleje eller hjemmehjælp., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. juni 2019 - Nr. 225, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Sofie Biering-Sørensen, , , tlf. 21 19 91 35, Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28911

      Nyt

      NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

      Finansielle konti 2018 november-version

      Finansielle konti 2018 november-version, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  ,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/28970

      Nyt

      NYT: BNP steg med 0,4 pct. i tredje kvartal

      Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret

      Kvartalsvist nationalregnskab 3. kvt. 2019 revideret, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til den seneste offentliggørelse. Det er især en højere vækst i de finansielle brancher og i mindre grad i bygge og anlæg, der medfører en opjustering i tredje kvartal. I forhold til tredje kvartal 2018 er BNP vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal og er steget med 1,1 pct. siden tredje kvartal 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Væksten holdt oppe af eksporten, Den samlede eksport steg med 1,3 pct. i tredje kvartal med en fremgang i både vare- og tjenesteeksporten. Importen steg med 1,0 pct. Udviklingen sker på baggrund af en stigning i importen af varer og et fald i importen af tjenester. , Stigning i privatforbrug, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i tredje kvartal, trukket af en stigning i forbruget af varer. Det offentlige forbrug var uændret i tredje kvartal i forhold til perioden før., Tilbagegang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer faldt med 2,2 pct. i tredje kvartal. Der var især tilbagegang i boliginvesteringerne efter stærk vækst i de forudgående kvartaler. Investeringer i maskiner, transportmidler mv. faldt også i tredje kvartal. Samtidig var der et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser mv. på 0,6 pct., Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i tredje kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,5 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 576,2, 2,3 , 2,2 , 0,0 , 1,0 , 0,4, Import af varer og tjenester, 287,1, 2,0 , -0,7, -0,5, 1,6 , 1,0, Import af varer, 171,7, 5,4 , 1,7 , 2,2 , -0,1, 2,0, Import af tjenester, 115,4, -3,3, -4,4, -4,8, 4,6 , -0,5, Forsyning i alt, 863,4, 2,2 , 1,3 , -0,2, 1,2 , 0,6, Eksport af varer og tjenester, 342,7, 4,5 , 3,0 , -2,1, 4,8 , 1,3, Eksport af varer, 210,0, 11,5, 9,8 , 0,7 , 5,1 , 1,7, Eksport af tjenester, 132,7, -6,0, -7,2, -6,6, 4,2 , 0,8, Privatforbrug, 260,1, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 252,4, 1,8 , 1,2 , 0,7 , 0,3 , 0,4, Køb af køretøjer, 9,7 , 6,6 , 0,5 , 17,1, -14,9, 9,1, Andre varer, 98,6, 0,1 , 0,0 , -0,5, 0,2 , 0,2, Tjenester i alt inkl. turisme, 144,1, 2,7 , 2,3 , 0,4 , 1,6 , 0,0, Tjenester i alt, 153,0, 2,3 , 2,1 , 0,5 , 0,9 , 0,1, Turistindtægter (-), 22,5, 0,3 , 1,0 , -0,7, -0,6, 0,2, Turistudgifter (+), 13,6, 5,4 , 2,9 , -0,8, 9,5 , -1,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,6 , 1,3 , 1,1 , 0,2 , 0,0 , -0,2, Offentlige forbrugsudgifter, 138,7, 0,3 , -0,1, -0,1, 0,0 , 0,0, Bruttoinvesteringer, 121,8, -1,0, -1,0, 5,6 , -0,7, -4,8, Faste bruttoinvesteringer, 119,7, 1,4 , -1,0, 5,1 , -0,6, -2,2, Boliger, 29,0, 3,2 , 11,0, 5,8 , 3,1 , -7,1, Andet byggeri og anlæg, 31,3, 2,1 , 4,6 , 0,4 , 0,8 , -0,9, Maskiner, transportmidler mv., 30,6, 1,3 , -14,5, 9,8 , -5,6, -1,8, Intellektuelle rettigheder , 28,8, -0,8, -0,6, 4,1 , 0,0 , 1,0, Lagerforøgelser mv., 3, 2,1 , -0,6, 0,1 , 0,2 , 0,0 , -0,6, Lagerforøgelser, 3, 1,5 , -0,6, 0,1 , 0,2 , -0,1, -0,6, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 520,6, 0,7 , 0,3 , 1,6 , -0,1, -1,0, Endelig anvendelse i alt, 4, 863,4, 2,1 , 1,3 , 0,2 , 1,7 , -0,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 052, 1,5 , 1,4 , 0,3 , 0,1 , 0,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019, 1,1 , 1,3 , 0,3 , 0,2 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Se mere detaljerede tal i Statistisk Efterretninger, Flere detaljer og oversigtstabeller er gratis tilgængelige som pdf-filer: Kvartalvise tabeller i offentliggørelsen , Nationalregnskab og offentlige finanser 2019:14, (Statistiske Efterretninger)., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2019, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for årets tre første kvartaler. I forhold til den seneste offentliggørelse, , Kvartalsvist nationalregnskab, 3. kvt 2019, ,, er BNP-væksten revideret ned med 0,1 procentpoint i andet kvartal og op med 0,1 pct. i tredje kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2019 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, de finansielle brancher, byggeriet og offentlig forvaltning og service. De nye tal kan desuden give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2017. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet 3. kvt. 2019, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på , Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2019, , der blev offentliggjort 19. december. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. december i , Betalingsbalancen over for udlandet oktober 2019, . Bemærk at oplysninger om betalingsbalancen i de senere år har været genstand for større revisioner relateret til virksomheders udenlandske aktiviteter og arbejdet med at få registreret disse korrekt. Senest i offentliggørelsen 9. oktober i , Betalingsbalancen over for udlandet august 2019, , som blev indarbejdet i nationalregnskabet i november. , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme for de årlige tal. De nuværende fire års-versioner, der blev offentliggjort i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegningen af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årlige tal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2019 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29017

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation