Forside

Søgeresultat

Viser resultat 991 - 1000 af 2369

NYT: Forskning og udvikling udgør 3,1 pct. af BNP

Forskning og udvikling 2023

Forskning og udvikling 2023, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) udgjorde 85,6 mia. kr. i 2023. Det svarer til 3,1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er en stigning i forhold til 2022, hvor andelen udgjorde 2,8 pct. Samtidig er niveauet i 2023 det næsthøjeste siden 2013, hvilket primært skyldes, at erhvervslivets samlede udgifter til forskning og udvikling er steget fra 2022 til 2023, mens BNP (løbende priser) er faldet svagt i samme periode. Udsvingene i udgifterne til forskning og udvikling - opgjort som pct. af BNP - er generelt små., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. , De samlede udgifter til forskning og udvikling steg med 5,9 mia. kr. eller 7 pct. fra 2022 til 2023 i løbende priser. Ser man på de enkelte sektorer, var erhvervslivets udgifter i 2022 på 53,3 mia. kr., mens den offentlige sektor havde udgifter for 32,3 mia. kr., Samlede udgifter anvendt til egen forskning og udvikling (FoU), , 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 341, 79, 722, 85, 642, Private erhverv, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, 49, 286, 53, 340, Den offentlige sektor, 22, 723, 22, 772, 23, 524, 24, 646, 25, 374, 26, 045, 28, 740, 30, 436, 32, 302, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rdce01, Nyt fra Danmarks Statistik, 1. april 2025 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50668

Nyt

NYT: Moderate prisstigninger i byggebranchen i 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024

Producentprisindeks for byggeri 2024, Købsprisen på et nybygget fritliggende enfamiliehus steg med 2,0 pct. i 2024 sammenlignet med 2023, hvilket er den laveste årlige vækst siden 2016. I samme periode steg prisen på udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver ved boliger og erhvervsejendomme med 4,6 pct., mens prisen på salg af eksisterende enfamiliehuse voksede med 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ej67, , , pris90, og , pris91, Enslydende stigninger på byggeomkostninger og salgspriser, Med denne offentliggørelse publiceres Producentprisindeks for byggeri af boliger, som beskriver udviklingen i de priser, kunder skal betale for et færdigbygget, fritliggende enfamiliehus, dvs. producentens pris inkl. avance. Statistikken kan sammenlignes med Danmarks Statistiks Byggeomkostningsindeks for boliger, som beskriver udviklingen i omkostninger ved boligbyggeri. Fra 2023 til 2024 steg byggeomkostningerne for enfamiliehuse således med 1,6 pct., hvilket var blot 0,4 procentpoint lavere end prisen for et færdigbygget enfamiliehus. Det skal her nævnes, at prisindekset beregnes ud fra den dato, hvor huset står færdigbygget. Da købsprisen som regel aftales lang tid før huset står færdigt, kan der derfor forekomme "forsinkelse" i den reelle prisudvikling. Byggeomkostningsindekset dækker desuden hele byggeperioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, og , byg53, Prisstigninger i første halvdel af 2024, fald i anden halvdel, Priserne på nybyggeri af enfamiliehuse voksede i de første to kvartaler af 2024 med hhv. 3,5 og 0,2 pct., men faldt i de sidste to kvartaler med hhv. 0,9 og 0,1 pct. De årlige prisudviklinger voksede i første, anden og fjerde kvartal med hhv. 4,5, 2,0 og 2,8 pct., og faldt med 1,0 pct. i tredje kvartal., Producentprisindeks for nybyggeri af enfamiliehuse, , Indeks (2015=100), Ændring i forhold til, sidste kvartal, Ændring i forhold til , samme kvartal året før, , , pct., 4. kvt. 2024, 148,8, -0,1, 2,8, 3. kvt. 2024, 148,9, -0,9, -1,0, 2. kvt. 2024, 150,2, 0,2, 2,0, 1. kvt. 2024, 149,9, 3,5, 4,5, 4. kvt. 2023, 144,8, -3,7, 3,3, 3. kvt. 2023, 150,4, 2,2, 10,8, 2. kvt. 2023, 147,2, 2,6, 12,0, 1. kvt. 2023, 143,5, 2,4, 13,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris90, ., Jævne prisstigninger på alle typer renoveringsarbejde, Priser på udførelse af renovering- og vedligeholdelsesopgaver voksede samlet set med 4,6 pct. i 2024, med jævne stigninger i alle brancher. Den største stigning var i murerfaget, hvor priserne steg med gennemsnitligt 5,9 pct., mens VVS-arbejdet havde den laveste stigning på 3,6 pct., Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, , 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, , Indeks (2015=100), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 109,7, 112,2, 121,8, 134,0, 141,5, 148,0, Elinstallation, 108,8, 109,9, 114,8, 121,8, 129,4, 134,1, Vvs og blikkenslager, 108,8, 111,1, 117,6, 127,9, 134,7, 140,8, Tømrer, 108,8, 111,8, 123,5, 137,9, 144,9, 152,0, Bygningsfærdiggørelse, 107,5, 110,1, 116,3, 122,9, 128,7, 133,9, Tagdækker, 110,4, 113,8, 131,9, 154,7, 163,5, 170,4, Murer, 113,1, 115,7, 123,6, 131,8, 139,7, 147,9, , Ændring i forhold til året før (pct.), Renovering og vedligeholdelse, i alt, 2,5, 2,3, 8,6, 10,0, 5,6, 4,6, Elinstallation, 2,8, 1,0, 4,5, 6,1, 6,2, 3,6, Vvs og blikkenslager, 1,5, 2,1, 5,9, 8,8, 5,3, 4,5, Tømrer, 2,4, 2,8, 10,5, 11,7, 5,1, 4,9, Bygningsfærdiggørelse, 1,9, 2,4, 5,6, 5,7, 4,7, 4,0, Tagdækker, 3,5, 3,1, 15,9, 17,3, 5,7, 4,2, Murer, 3,3, 2,3, 6,8, 6,6, 6,0, 5,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris91, Nyt fra Danmarks Statistik, 3. april 2025 - Nr. 96, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. april 2026, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Statistikken om prisudviklingen for enfamiliehuse er baseret på indberettede priser fra typehusfirmaer og oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Statistikken om prisudviklingen for renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udarbejdes på baggrund af indberettede priser fra håndværksfirmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50691

Nyt

NYT: Øget aktivitet hos datterselskaber i USA i 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023

Danske datterselskaber i udlandet 2023, I 2023 var der samlet set 15.000 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,7 mio. ansatte, hvilket er omtrent på niveau med 2022. I 2023 var der ca. 950 danske datterselskaber i USA med i alt ca. 91.000 ansatte, hvoraf 55 pct. arbejdede inden for , Handel og transport mv.,, mens 31 pct. arbejdede inden for , Industri mv, . Sammenlignet med 2022 er beskæftigelsen i de danske datterselskaber i USA steget med flere end 4.000 ansatte, hvilket svarer til en stigning på 5 pct. Set over en tiårig periode har der været en stigning på mere end 50 pct. i antal beskæftigede i danske datterselskaber i USA., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats4, Stadig flest ansatte i Europa, Målt på beskæftigelse var datterselskabernes aktivitet klart størst i Europa, efterfulgt af Asien. I 2023 var 59 pct. af de ansatte i de danske datterselskaber i udlandet ansat i Europa, mens 24 pct. af datterselskabernes ansatte befandt sig i Asien. Sammenlignet med 2022 var der dog et fald i antal ansatte i Europa og et stagnerede antal i Asien., Hvis man ser på Nord-, Mellem- og Sydamerika under ét, er antallet af ansatte faldet med 5 pct. Hvis man alene ser på Nordamerika, er der dog en stigning i antallet af ansatte fra 107.000 ansatte til 109.000 ansatte. I Afrika var der også en stigning fra 33.000 i 2022 til 41.000 i 2023., I 2023 var antallet af ansatte i branchegruppen , Handel og transport mv., stigende mange steder i verden, men især i Europa med en stigning på 23.000 ansatte og i Asien med 7.000. På samme tid var der et fald i branchegruppen , Industri mv., i de to verdensdele på hhv. 16.000 og 11.000 ansatte., I Europa havde branchegruppen , Erhvervsservice, 345.000 ansatte i 2023 mod 368.000 i 2022. Den samlede nedgang i beskæftigelsen i branchegruppen , Erhvervsservice, skyldes især et fald EU-27 landene, hvor antallet af ansatte faldt med 26.000 ansatte. I Afrika og Asien steg antallet sammenlagt med 15.000 ansatte., Antal ansatte efter landegrupper og branchegrupper. Ændring i procent fra 2022 til 2023, , I alt, Industri , mv., Handel og transport , mv., Information , og kommu- nikation, Erhvervs-service, Øvrige brancher, , , , , , , , , Europa, Ansatte 2023, 992, 180, 226, 124, 303, 289, 42, 498, 344, 787, 75, 482, Ændring i pct., -1,6, -7,0, 7,7, 5,9, -6,7, -25,7, , Amerika, Ansatte 2023, 209, 791, 63, 784, 92, 620, 3, 461, 39, 774, 10, 152, Ændring i pct., -4,7, -16,5, 4,4, -38,3, 2,7, -32,1, , Afrika, Ansatte 2023, 40, 512, 4, 057, 23, 467, 204, 11, 951, 833, Ændring i pct., 19,5, -2,8, -4,2, -179,9, 80,2, -25,7, , Asien, Ansatte 2023, 402, 890, 129, 645, 92, 422, 7, 901, 142, 755, 30, 167, Ændring i pct., 0,1, -8,4, 7,2, 6,6, 4,1, -5,1, , Oceanien, Ansatte 2023, 27, 308, 1, 857, 10, 886, 314, 13, 171, 1, 080, Ændring i pct., 1,4, 9,3, 0,7, 2,9, 2,4, -19,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats3, Mere end hver tredje datterselskab var inden for Handel og Transport mv., Sammenlignet med 2022 var både antallet af datterselskaber og ansatte i udlandet stort set på niveau med 2023. De små forskelle er i nogle tilfælde præget af opkøb, frasalg og omstruktureringer inden for internationale koncerner. , Blandt de udenlandske datterselskaber i 2023 arbejdede 6.600 selskaber inden for branchegruppen , Handel og Transport mv.,, svarende til mere end 40 pct. af alle datterselskaber i udlandet. Dernæst var der 3.400 selskaber i branchegruppen , Industri mv., Disse to branchegrupper udgjorde tilsammen to tredjedele af alle danske datterselskaber i udlandet i 2023. Ser man på antal ansatte fordelt på brancher, så er antallet af ansatte i branchen , Industri mv., faldet med 37.000, mens antallet i , Handel og Transport mv., steg med 33.000 ansatte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ofats1, Næsten ingen aktivitet i Rusland, I 2023 var der kun 80 dansk kontrollerede datterselskaber med i alt 5.000 ansatte tilbage i Rusland. Sammenlignet med 2021, året før krigen startede, svarer det til et fald med 50 pct. i antal datterselskaber og 77 pct. i antal ansatte i Rusland. Mere information om Danmarks økonomiske relationer med Rusland findes på , temasiden Krig i Ukraine, ., Nyt fra Danmarks Statistik, 24. januar 2025 - Nr. 19, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kamilla Elkjær, , , tlf. 23 45 44 37, Kilder og metode, Statistikken er spørgeskemabaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Nationalbanken, virksomhedernes årsregnskaber og kommercielle registre. Statistikken omfatter udenlandske kontrol, hvis den direkte/indirekte ejer mere end 50 pct. eller har kontrollerende indflydelse.Statistikken over danske virksomheders udenlandske datterselskaber er årlig og er af relativ bevægelig karakter. Der kan forekomme store ændringer i omfanget af datterselskaber og ansatte. De årlige udsving skal derfor fortolkes varsomt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Danske datterselskaber i udlandet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50981

Nyt

NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024, , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference, , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51005

Nyt

NYT: Uforudsete udgifter er en udfordring for hver femte

Levevilkårsundersøgelsen 2024

Levevilkårsundersøgelsen 2024, Ændret 24. januar 2025 kl. 08:05, Der var desværre fejl i et enkelt tal i første afsnit samt i første figur. Tallet er rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, 21 pct. af befolkningen havde i 2024 ikke råd til en uforudset udgift på 10.000 kr. Uforudsete udgifter er det mest gængse af de fem økonomiske afsavn, der ligger bag indikatoren for , økonomisk sårbarhed, . Indikatoren er defineret ved, at en person oplever mindst tre ud af fem typer af økonomisk afsavn. 15 pct. har ikke råd til en uges årlig ferie væk fra hjemmet, mens 13 pct. ikke kan få pengene til at slå til. , 8, pct. har ikke bil af økonomiske årsager, mens 7 pct. har svært ved at betale deres regninger til tiden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, (figuren er justeret i forhold til oprindelig version), 10 pct. af befolkningen er økonomisk sårbare, I 2024 var en ud af ti , økonomisk sårbar, . Dette er sammen, med opgørelsen for 2023, det højeste niveau, der er opgjort i , Levevilkårsundersøgelsen., Ser man på en længere periode, ligger andelen af økonomisk sårbare forholdsvis stabilt i spændet mellem 7 pct. og 10 pct. af befolkningen. Økonomisk sårbarhed indgår blandt FN's bæredygtighedsmål om fattigdomsreduktion, se mere på , temasiden om verdensmål for bæredygtig udvikling, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc1a, Enlige er oftere økonomisk sårbare end par, Enlige forældre med børn, er den husstandstype, der oftest er økonomisk sårbar. Således var 22 pct. af , Enlige forældre med børn, økonomisk sårbare i 2024 - i ni ud af ti husstande er den enlige forældre en kvinde. Gruppen med næststørst andel af økonomisk sårbare var , Enkeltpersoners husstande, , hvor 16 pct. var økonomisk sårbare. Husstandstypen med den laveste andel af økonomisk sårbare var i 2024 , Par uden hjemmeboende børn, med 3 pct., Kilde: Specialudtræk af , Levevilkårsundersøgelsen, En ud af tyve husstande har ikke råd til at opvarme deres hjem, 5 pct. af husstandene i Danmark, svarende til 165.000 husstande, havde i 2024 ikke råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Det er især blandt folk, der bor til leje, at man finder husstande, som har ikke har råd til at varme deres bolig tilstrækkeligt op. Blandt lejere havde 8 pct. således ikke råd til at opvarme deres bolig tilstrækkeligt, mens det samme kun var tilfældet for 3 pct. af ejerboligerne. Andelen, der ikke har råd til at varme boligen op, toppede i 2023 med 8 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/silc20, Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2024 - Nr. 369, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2025, Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Statistikken bygger på interviews med husstande, hvor kun en af husstandens voksne medlemmer er blevet interviewet, men det antages, at svarene dækker alle husstandsmedlemmerne inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der om¬handler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgel¬sen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51006

Nyt

NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer, , 2014, 2017, 2020, 2024, , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370, , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse, , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover, , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675, , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51018

Nyt

NYT: I gennemsnit 14 mio kr. i indtægter pr. dansk film

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023

Økonomien i danske spillefilm 2022/2023, En dansk spillefilm generede i gennemsnit en indtægt på 14 mio. kr. i perioden 2017-2021. I 2021 var den gennemsnitlige indtægt pr. dansk spillefilm 16 mio. kr., hvilket er lavere end i 2020, men højere end både 2017 og 2019. I 2021 var de samlede indtægter til danske spillefilm dog lavere end tidligere år, fordi et lavere antal film havde biografpremiere. De syv danske spillefilm, som havde premiere i 2021, genererede samlet set indtægter på 115 mio. kr. Til sammenligning var de samlede indtægter til 16 danske spillefilm i 2020 på 334 mio. kr. I 2021 udgjorde biografindtægterne 61 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 53 pct. Til sammenligning indtjente 21 danske spillefilm i alt 62 mio. kr. i biografindtægter i 2017, hvilket svarer til 31 pct. af de samlede indtægter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmind1, Faldende TV- indtægter, I 2021 udgjorde TV-indtægterne 11 mio. kr. af de samlede indtægter til danske spillefilm, svarende til 10 pct. Dette er et fald sammenlignet med både året før, hvor de udgjorde 20 pct. og 2019, hvor TV-indtægter udgjorde 38 pct. af de samlede indtægter til danske spillefilm. De faldende TV-indtægter til danske spillefilm skal ses i sammenhæng med medieforliget 2019-2023, hvor DR og TV2s økonomiske forpligtelse til at støtte danske spillefilm blev ændret., Færre danske spillefilm modtager udenlandsk finansiering, I 2023 havde 16 danske spillefilm biografpremiere, hvoraf ni film blev delvist finansieret fra udlandet, svarende til 56 pct. I 2022 var det tilfældet for 48 pct. af de danske spillefilm. Til sammenligning var andelen af film med udenlandsk finansiering 80 pct. i 2021. Den samlede finansiering af danske spillefilm i 2023 var på 383 mio. kr., hvoraf 53 mio. kr. kom fra udenlandsk finansiering, svarende til 14 pct. I 2021 udgjorde udenlandsk finansiering 71 mio. kr. ud af en samlet finansiering til danske spillefilm på 273 mio. kr., svarende til 21 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/filmfin2, Nyt fra Danmarks Statistik, 25. februar 2025 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. februar 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Tallene bygger på produktionsregnskaber fra Det Danske Filminstitut kombineret med Danmarks Statistiks filmregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i danske spillefilm, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51025

Nyt

NYT: Scenekunstaktiviteten til børn og unge er stigende

Scenekunst 2023/2024

Scenekunst 2023/2024, 400 af de 890 produktioner, som teatre og andre scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2023/2024, havde børn og unge under 25 år, som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2015/2016-sæsonen var 32 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 45 pct. i 2023/2024. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2023/2024 udgjorde produktioner med målgruppen børn og unge næsten 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 37 pct. i 2015/2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, 2,7 mio. tilskuere til scenekunst i 2023/2024, I sæsonen 2023/2024 overværede 2,7 mio. tilskuere scenekunst, hvilket er en stigning på 6 pct. sammenlignet med sæsonen 2022/2023. Dette er det højeste antal tilskuere i de seneste fem sæsoner og tæt på niveauet for 2018/2019. I perioden mellem sæson 2015/2016 og 2023/2024 ses en generel stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge. Med 920.000 tilskuere i 2023/2024-sæsonen var der 16 pct. flere end i 2015/2016-sæsonen, hvor antallet var 790.000. Siden COVID-19 har der også været en kontinuerlig stigning i tilskuertallet til voksenforestillinger, selvom det samlede antal i 2023/2024-sæsonen ikke er på helt samme niveau som før COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Forskelle i genrefordeling mellem voksne og børn og unge, Skuespil var den mest sete genre i sæsonen 2023/2024 uanset målgruppe. Genren dækkes af 36 pct. af tilskuerne til voksenforestillinger og 58 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge. , Musikteater og Teaterkoncert, er også en populær genre uanset alder og stod for 13-15 pct. af tilskuerne for begge målgrupper. , Musicals og Operette, er den næststørste genre tilskuermæssigt blandt voksenforestillingerne med 17 pct. af tilskuerne for publikumsgruppen. Til gengæld var det kun 3 pct. af tilskuerne til forestillinger målrettet børn og unge, der så forestillinger i denne genre. Forestillinger inden for , Show, Revy, Standup og Cabaret, ses kun af voksne og står for 8 pct. af tilskuerne. , Animation og Dukketeater, ses kun af børn og unge og står for 7 pct. af tilskuerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Nyt fra Danmarks Statistik, 17. januar 2025 - Nr. 12, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. december 2025, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 251 aktive og 64 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem september 2024 og januar 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51059

Nyt

NYT: Færre nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024

Stofmisbrugsbehandling 2024, Antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb visiteret af kommunerne er faldet fra 9.600 i 2023 til 9.200 i 2024. Det svarer til et fald på 3,9 pct. Det er første gang, antallet af nye stofmisbrugsbehandlingsforløb er faldet siden 2021, hvor statistikken første gang indeholdt godkendte indberetninger fra alle 98 kommuner. Mens antallet af nye behandlinger er faldet, er antallet af personer i behandling steget fra 20.400 i 2023 til 20.700 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,6 pct. Der er generelt kommet flere personer i behandling hvert år siden 2021. Samlet set ses en stigning på 7,4 pct. i antal personer i behandling fra 2021 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , smdbv004, Stor variation i kommunerne i andele af personer i stofmisbrugsbehandling, Andelen af personer i stofmisbrugsbehandling fordelt efter visiterende kommune varierede i 2024 fra 0 til 8,8 promille af kommunens indbyggertal. 8,8 promille svarer til, at 8,8 personer ud af 1.000 personer i kommunen var i stofmisbrugsbehandling. I 2024 var de fem kommuner med de højeste andele af personer i stofmisbrugsbehandling Lolland (8,8 promille), Albertslund (7,3 promille), Slagelse (6,8 promille), Brøndby (5,9 promille) og Svendborg (5,7 promille), mens de fem kommuner med de laveste andele var Læsø (0 promille), Furesø (1,4 promille), Fanø (1,5 promille), Lejre (1,6 promille) og Allerød (1,6 promille)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/smdbv002, og , folk1a, (3. kvartal), 3 ud af 4 i nye stofmisbrugsbehandlingsforløb i 2024 var mænd, 75,7 pct. af personerne over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024, var mænd, mens 24,3 pct. var kvinder. Den største gruppe var de 18-29-årige mænd, der udgjorde 35 pct. af personer over 18 år, der startede i stofmisbrugsbehandling i 2024. , Kilde: Særudtræk fra registeret SMDB_VBGF, som man kan søge om adgang til via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Dobbeltdiagnosebehandling åbnede 1. september 2024, Generelt set foregår misbrugsbehandling i kommunalt regi mens psykiatrisk behandling foregår i regionalt regi. I september 2024 åbnede et nyt samlet, regionalt forankret tilbud målrettet behandling af borgere, der både har en rusmiddelproblematik og en psykiatrisk diagnose. Data fra disse regionale dobbeltdiagnosetilbud er ikke med i nærværende opgørelse, men forventes at indgå i næste udgivelse i 2026., Nyt fra Danmarks Statistik, 13. juni 2025 - Nr. 174, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. juni 2026, Kontakt, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Claus Østberg, , , tlf. 51 79 31 58, Kilder og metode, Statistikken omfatter data for 2015-2024 for de kommuner, som har valideret og godkendt oplysningerne om borgere i kommunal stofmisbrugsbehandling for det pågældende år. Statistik om stofmisbrugsbehandling er baseret på Registret over Ventetider vedr. Behandlingsgaranti for Stofmisbrugere (VBGS), Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB) og Register til Kvalitets¬sikring af den Lægefaglige behandling (KvalHep)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Stofmisbrugsbehandling, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51316

Nyt

NYT: Salget af musik fortsætter med at stige

Køb og salg af musik 2024

Køb og salg af musik 2024, Siden 2012, hvor streaming indgik i statistikken for første gang, er salget af musik steget hvert år, og det udgjorde i 2024 i alt 796 mio. kr. Udviklingen hænger sammen med den øgede udbredelse af elektroniske enheder som smartphones og tablets samt et voksende antal streamingtjenester som Spotify, Apple Music, Tidal og YouSee Musik. I 2012 udgjorde streaming 26 pct. af det samlede salg af indspillet musik. I 2024 var andelen 89 pct. I samme periode er salget af downloads og lignende formater faldet, mens salget af fysiske medier har været stigende siden 2020. I 2024 blev der solgt fysiske medier som fx vinyler og CD'er for i alt 79 mio. kr., svarende til 10 pct. af det samlede salg. Det var en stigning på 33 mio. kr. sammenlignet med 2020, hvor salget udgjorde 7 pct. I 2012 blev der solgt vinyler og CD'er mv. for 187 mio. kr. Salget faldt frem til 2016 med 55 mio. kr. Herefter faldt det yderligere til 46 mio. kr. i 2020, og det er nu på niveau med 2015, hvor der blev solgt for 75 mio. kr., Kilde:, www.statistikbanken.dk/musik1, Streaming dominerer - men de ældre holder fast i CD og vinyl, Kulturvaneundersøgelsen, undersøger, hvordan befolkningen (16 år og derover) har brugt forskellige kulturtilbud de seneste 12 måneder - herunder musikforbrug. Respondenterne i undersøgelsen bliver bl.a. spurgt, hvordan de får adgang til musik. I 2024 svarede 52 pct., at de streamede musik mod betaling, og 23 pct. streamede gratis. Blandt de 16-24-årige streamede 81 pct. mod betaling og 29 pct. gratis. Andelene falder med alderen, og hos de 65-74-årige streamer 24 pct. mod betaling og 18 pct. gratis. Til gengæld er brugen af fysiske medier som vinyl, CD og kassette mest udbredt i den ældre del af befolkningen. Blandt de 65-74-årige lytter 44 pct. til musik via fysiske formater, hvilket er næsten dobbelt så mange som dem, der streamer. Til sammenligning er der 15-17 pct. af de 16-44-årige, der bruger fysiske medier til at høre musik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mk1, Forlag, tv og radio stod for halvdelen af de samlede rettighedsbetalinger, Når radio- og tv-kanaler, streamingtjenester, koncertarrangører, butikker, frisører, restauranter, biografer mv. afspiller musik, får de, der ejer rettighederne til værket, betaling for afspilningen. Der blev i alt købt rettigheder til afspilning af musik for 1,5 mia. kr. i 2024. Branchen , Forlag, tv og radio, stod for cirka halvdelen af rettighedsbetalingerne. , Der blev registreret 88.000 nye musikværker i 2024, I 2024 blev der registreret 88.000 nye musikværker fra medlemmer af KODA, der forvalter rettighedsbetalinger for komponister, sangskrivere og musikforlag i Danmark. 64.000 af musikværkerne havde én eller flere personer registreret som autorer (komponister og sangskrivere), mens virksomheder (typisk forlag) var rettighedshavere til de resterende. Der var 11.700 personer i Danmark, der bidrog med kompositioner, arrangementer og sangtekster, og som står som rettighedshavere til de nye musikværker. Det svarer til, at hver af disse autorer i gennemsnit blev rettighedshaver for fem nye musikværker i løbet af året. Ifølge statistikken , Kunstnere i Danmark, er der 14.000 kunstnere inden for kunstområdet Musik (2022), hvor en femtedel havde 75-100 pct. af deres indkomst fra kunstnerisk virke. Indkomst fra kunstnerisk virke inkluderer bl.a. musikrettighedsbetalinger. , Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juni 2025 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2026, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Kilder og metode, Musikstatistikken er baseret på data fra pladeselskabernes brancheorganisation (IFPI) og organisationerne KODA og Gramex, der forvalter rettighedsbetalingerne. KODA ændrede i 2015 sin definition af, hvad et KODA-værk er. Tidligere blev et værk forstået som et KODA-værk, hvis et flertal af rettighedshaverne var KODA-medlemmer. Siden 2015 bliver alle musikværker, hvor mindst en rettighedshavere er medlem af KODA, betragtet som et KODA-værk. Ændringen i 2015 omfattede også musikværker tilbage i tid. Tidserien er korrigeret for denne ændring med en genberegning af antal værker tilbage til 2000, der er statistikkens første år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handel med musikrettigheder- og værker, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51372

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation