Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 531 - 540 af 932

    NYT: Mere til anlæg af folkeskoler og daginstitutioner

    23. januar 2019, Kommunerne budgetterer med 20,3 mia. kr. i bruttoanlægsudgifter i 2019, hvilket er 1,2 mia. kr. mere end budgetterne for 2018. Anlæg af kommunale veje og folkeskoler fylder meget i kommunernes budgetter, men hvor der i 2019 er budgetteret med færre penge til kommunale veje end i 2018, er der budgetteret 882 mio. kr. mere til anlæg af folkeskoler i 2019. Daginstitutioner fylder med en stigning på 264 mio. kr. også mere i kommunernes anlægsbudget. Kommunernes anlæg af administrativ organisation, som er administrationsbygninger, sekretariater og forvaltninger, reduceres med 277 mio. kr. i budgetterne for 2019. Anlægsudgifter til øvrige områder er budgetteret med 9,9 mia. kr. og indeholder bl.a. byfornyelse, grønne områder og idrætsfaciliteter til børn og unge., Store forskelle på udgifter til kontanthjælp m.m., Hver borger er budgetteret til i gennemsnit at skulle betale 2.183 kr. til kontant- og uddannelseshjælp samt kontanthjælp og integrationsydelse til udlændinge. Det beløb er faldet fra 2.470 kr. i budgetterne for 2018. Det er en samlet reduktion på 1,6 mia. kr., De højeste udgifter til kontanthjælp er i Brøndby og Lolland med hhv. 3.968 og 3.732 kr. pr. indbygger. Med 650 kr. pr. indbygger budgetterer Allerød med landets laveste udgifter til kontanthjælp m.m. pr. indbygger efterfulgt af Lejre, Hørsholm, Skanderborg og andre kommuner i omegnen af storbyerne København og Århus., Flere penge til ældre og voksne med særlige behov, Kommunernes samlede budgetterede bruttoudgifter stiger med 4,9 mia. kr., mens statsrefusionen reduceres med 2,0 mia. kr. Nettodriftsudgifter er dermed 6,5 mia. kr. højere i budgetterne for 2019 end for 2018. Hvor der budgetteres med færre udgifter til kontanthjælp m.m., budgetteres der omvendt med hhv. 1,4 og 1,2 mia. kr. mere til ældre og voksne med særlige behov., Kommunernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mia. kr., Bruttodriftsudgifter (1), 428,0, 432,9, 4,9, Driftsindtægter i alt (2), 55,9, 56,3, 0,4, Statsrefusion i alt (3), 25,9, 24,0, -2,0, Nettodriftsudgifter (4=1-2-3), 346,1, 352,6, 6,5, Heraf kontanthjælp m.m., 14,3, 12,7, -1,6, Heraf ældre, 42,6, 44,0, 1,4, Heraf voksne med særlige behov, 30,1, 31,4, 1,2, Bruttoanlægsudgifter (5), 19,1, 20,3, 1,2, Anlægsindtægter (6), 5,1, 5,1, 0,0, Nettoanlægsudgifter (7=5-6), 14,0, 15,2, 1,2, Anm.: Tallene er fra , tabel BUDK1, , , tabel BUDK2, og , tabel BUDK32, . Tallene er i løbende priser., Kommunale budgetter 2019, 23. januar 2019 - Nr. 24, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunale budgetter, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner og regioner, er autoriseret af Økonomi- og Indenrigsministeriet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31649

    NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

    1. marts 2018, Selskabsskatten indbragte 60,4 mia. kr. til staten i 2016. Det er en stigning på 2,7 mia. kr., svarende til 4,6 pct., i forhold til 2015. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 26,2 mia. kr., svarende til 9,6 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 298,6 mia. kr. i 2016. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2016 blev nedsat med 1,5 procentpoint til 22 pct., Aktieselskaberne står for 67 pct. af provenuet, I 2016 betalte aktieselskaberne over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 40,2 mia. kr., svarende til 67 pct., hvor andelen i 2015 var 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. i begge år. Anpartsselskaber betalte 15,8 mia. kr. i 2016 i selskabsskat svarende til 26 pct., hvor andelen i 2015 var 31 pct. I begge år udgjorde de 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 28 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2016 var der 264.440 registrerede selskaber. Af disse havde 72.956, svarende til 28 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2015 var andelen 29 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 39 pct. i 2016, 41 pct. i 2015 og 47 pct. i 2005., Industrivirksomheder bidrag mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2015 bidrog branchen , industri, også i 2016 mest til selskabsskatteprovenuet med 18,3 mia. kr. Branchen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,0 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , energiforsyning, med 3,0 mia. kr. og det største fald fra branchen , råstofindvinding, med 1,1 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2016 haft en sats på 35 pct., og er i 2016 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2016 i toppen med 19,4 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2016, 1. marts 2018 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26758

    NYT: Børn og ældre fylder i kommunernes regnskaber

    22. april 2022, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var 379,2 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,0 pct. eller 11,0 mia. kr. mere end i 2020 i løbende priser. Lige som tidligere år fylder folkeskolen m.m. og tilbud til ældre - som især er ældrepleje og hjemmehjælp - mest i regnskaberne. Disse to hovedfunktioner stod tilsammen for 28,5 pt. af nettodriftsudgifterne i 2021, og har siden 2018 udgjort 28-29 pct. af nettodriftsudgifterne. Udviklingen i kommunernes nettodriftsudgifter er i høj grad styret af , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, mellem Kommunernes Landsforening og regeringen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Anlægsudgifterne fortsat på højt niveau, Kommunernes bruttoanlægsudgifter var 22,7 mia. kr. i 2021 i løbende priser, hvilket er relativt højt i forhold til årene før 2020 og COVID-19. I perioden 2013-2019 lå kommunernes samlede anlægsudgifter stabilt på omkring 21 mia. kr. Dermed har anlægsudgifterne i 2020 og 2021 været større end normalt i perioden efter , budgetloven blev vedtaget i 2012, . Det skyldes, at anlægsloftet blev suspenderet i 2020 som et , Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19, , og at anlægsloftet blev , forhøjet i , Aftale om kommunernes økonomi for 2021, bl.a. for "at øge investeringer og dermed understøtte beskæftigelsen", som det hedder i aftalen. Anlægsloftet eller anlægsrammen omfatter bruttoudgifter på anlæg, undtaget forsyningsvirksomhed og ældreboliger., Udviklingen i udgifter inden for anlægsrammen følger samme tendens som de samlede bruttoanlægsudgifter, så kommunerne i 2021 havde udgifter inden for anlægsrammen på 21,3 mia. kr. I 2020 udgjorde udgifterne 21,9 mia. kr. Niveauet i begge år var væsentligt over tidligere år, hvor anlægsudgifterne opgjort efter anlægsrammen lå på 18-20 mia. kr., De største områder målt på anlægsudgifter i kommunerne er , folkeskolen m.m., og , kommunale veje, . I 2021 udgjorde disse to områder hhv. 4,3 og 4,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Sundhed fylder stadig mere i regionerne, Regionernes nettodriftsudgifter var 127,8 mia. kr. i 2021, hvilket er 3,5 pct. mere end i 2020. Regionernes udgifter går primært til sundhed, som i 2021 udgjorde 98,1 pct. Langt størstedelen af udgifterne til sundhed går til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som i 2021 udgjorde 91,5 mia. kr. eller 71,6 pct. af nettodriftsudgifterne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/reg31, Kommuner og regioners regnskaber 2021, 22. april 2022 - Nr. 139, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. april 2023, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38281

    NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

    10. marts 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. december 2025, Alle udgivelser i serien: Ejendomsbeskatningen, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for 2024 og 2025 er baseret på udtræk fra Skatteforvaltningens ejendomsdatasystem, mens oplysningerne for ejendomsskattepromillerne for 2026 er baseret på tal fra Skatteministeriet, der bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50053

    NYT: Stor stigning i provenuet fra selskabsskatten

    2. marts 2021, Provenuet fra selskabsskatten steg 11,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, så den i alt udgjorde 72,7 mia. kr. Det svarer til en stigning på 18 pct. i forhold til 2018. Stigningen skal ses i sammenhæng med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr., svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der stort set svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 349,3 mia. kr. i 2019. Aktieselskaber står for 57 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en tredjedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2019, udgjorde 23,6 mia. kr., svarende til 32 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 15,3 mia. kr. i selskabsskat svarende til 21 pct. Top-100 betalte dermed 38,9 mia. kr. i selskabsskat i 2019, svarende til 54 pct. af det samlede provenu. I 2018 udgjorde andelene hhv. 34 pct., 23 pct. og 57 pct., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2019 var der 307.611 selskaber. Af disse havde godt hver fjerde, 88.103, en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2018 var andelen 25 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2019, 36 pct. i 2018 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2018 bidrog branchegruppen , industri, også i 2019 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 17,6 mia. kr. til 21,1 mia. kr., svarende til en stigning på 18 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 14,1 mia. kr., hvilket er 2,7 mia. kr. eller 24 pct. mere end i 2018. Den største stigning kom fra , energiforsyning, , hvor skatteprovenuet steg fra 2,8 mia. kr. til 5,5 mia. kr., svarende til en stigning på 96 pct. , Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2020, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2018 og 2019. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2019 haft en sats på 35 pct., og er i 2019 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligger over EU-28 gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over EU-gennemsnittet., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten udgør 6,6 pct. af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,6 pct. i 2019. Det er kun i 2017 og 2019, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2019 i toppen med 17,8 pct., mens Letland ligger i bunden med 0,5 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2019, 2. marts 2021 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32552

    NYT: Rekordhøjt provenu fra selskabsskatten

    18. marts 2019, Provenuet fra selskabsskatten satte med 71,9 mia. kr. rekord i 2017. I forhold til 2016 er der tale om en stigning på 11,7 mia. kr., svarende til 19 pct. Stigningen hænger sammen med en stigning i selskabernes skattepligtige indkomst på 51,6 mia. kr. fra 2016 til 2017, svarende til 17 pct. De skattepligtige indkomster, der med små forskelle svarer til selskabernes overskud før skat, udgjorde i alt 348,9 mia. kr. i 2017. Selskabskattesatsen er gradvist sat ned fra 30 pct. i 2004, men den var uændret på 22 pct. i både 2016 og 2017., Anpartsselskabers andel af det samlede provenu steg, Anpartsselskaber betalte 21,5 mia. kr. i selskabsskat i 2017, hvilket var en stigning på 5,8 mia. kr. i forhold til året før og en forøgelse af anpartsselskabernes andel af det samlede selskabsskatteprovenu fra 26 pct. til 30 pct. Antallet af anpartsselskaber steg 15 pct. til i alt 70.900. Samtidig steg de skattepligtige indkomster for anpartsselskaberne fra 73,7 mia. kr. til 100,3 mia. kr., hvilket var en stigning på 36 pct. , 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2017 var der 279.475 registrerede selskaber. Af disse havde 81.296, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2016 var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2017, 39 pct. i 2016 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2016 bidrog branchegruppen , industri, også i 2017 mest til selskabsskatteprovenuet med 20,8 mia. kr. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 16,4 mia. kr. Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra , industri, med 2,6 mia. kr. og det største fald kom fra , energiforsyning, med 0,6 mia. kr. For branchen , maskinindustri, faldt provenuet ligeledes med 0,6 mia. kr. , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Malta har i hele perioden 2004-2017 haft en sats på 35 pct., og er i 2017 det EU-land med den højeste sats. Danmark har fra 2004 til 2015 ligget over EU-28 gennemsnittet, men ligger under i 2016 og 2017. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden, mens den tyske sats i hele perioden har ligget over., Selskabsskatten udgør en større andel af de samlede danske skatter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør i 7,1 pct. i 2017, og det er dermed første gang, at Danmark ligger over EU-28 gennemsnittet. Malta ligger i 2017 i toppen med 19,7 pct., mens Grækenland ligger i bunden med 4,7 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2017, 18. marts 2019 - Nr. 103, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28422

    NYT: Provenuet fra selskabsskatten steg lidt

    9. marts 2017, Selskabsskatten indbragte 56,6 mia. kr. til staten i 2015. Det er en lille stigning - 0,2 mia. kr., svarende til 0,4 pct. - i forhold til 2014. Årsagen er en stigning i den skattepligtige indkomst på 10,2 mia. kr., svarende til 3,9 pct. Den skattepligtige indkomst udgjorde 267,4 mia. kr. i 2015. Negativ indkomst fra tidligere år kan fremføres og kan således reducere den skattepligtige indkomst og dermed skattebetalingen. Stigningen i den skattepligtige indkomst mere end modsvarede effekten af, at skatteprocenten i 2015 blev nedsat med 1 procentpoint til 23,5 pct. I 2016 falder den yderligere til 22,0 pct., Aktieselskaberne står stadig for 60 pct. af provenuet, Ligesom i 2014 betalte aktieselskaberne i 2015 over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,8 mia. kr., svarende til 60 pct. Målt på antal udgjorde aktieselskaberne kun 10 pct. Anpartsselskaber betalte 17,5 mia. kr. i 2015 i selskabsskat svarende til 31 pct., mens de udgjorde 86 pct. af alle skatteydende selskaber., 29 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2015 var der 245.346 registrerede selskaber. Af disse havde 71.204, svarende til 29 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. I 2014 var andelen 28 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at datter- og koncernforbundne selskaber skal indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 42 pct. i 2015, 40 pct. i 2014 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,4 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , handel, samt fra , møbel og anden industri, og fra , maskinindustri, . Det største fald kom fra , råstofindvinding, med 2,6 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , transport, samt fra , plast-, glas- og betonindustri, og fra, hoteller og restauranter, . , Danmarks selskabsskattesats over EU-gennemsnittet, Irland er et af de EU-lande, hvor selskabsskattesatsen er lavest (12,5 pct.). Frankrig havde i 2015 den højeste sats - 38 pct. Danmark har siden 2002 ligget over EU-28 gennemsnittet, men under satsen i Tyskland, mens den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling., Dansk selskabsskat udgør en mindre andel af de samlede skatter, Danmark ligger under EU-28 gennemsnittet, hvad angår selskabsskatternes andel af de samlede skatter. Malta ligger i 2015 i toppen med 19,2 pct., mens Slovenien ligger i bunden med 4,0 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2015, 9. marts 2017 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23511

    NYT: Flere folkepensionister får nedsat pensionstillæg

    8. april 2015, Siden januar 2007 er antallet af folkepensionister steget med 224.000 og udgør nu 1.075.000 personer. Stigningen har især fundet sted blandt dem, der får nedsat pensionstillæg. I januar var det næsten hver anden folkepensionist, som modtog nedsat pensionstillæg. 509.700 folkepensionister modtog nedsat pensionstillæg i januar 2015 mod 496.400 året før., Især flere med nedsat pensionstillæg blandt folkepensionister i parforhold, Stigningen i antallet med nedsat pensionstillæg findes især blandt folkepensionister i parforhold. Folkepensionens fulde grundbeløb er i 2015 på 72.000 kr. om året, mens det fulde tillæg er på 75.100 kr. for enlige folkepensionister og 36.500 kr. for gifte og samlevende. Pensionister med nedsat pensionstillæg får et gennemsnitligt tillæg på 37.900 kr. for enlige og 12.100 kr. for personer i parforhold. Nedsættelsen i pensionstillægget afhænger af egen lønindtægt og øvrig indkomst (bl.a. arbejdsmarkedspension) samt af evt. samlevers indtægt og om samleveren modtager folke- eller førtidspension., Over én mio. folkepensionister, I dag er der 1.075.000 modtagere af folkepension (486.600 mænd og 588.400 kvinder). Siden januar 2007 er der kommet 71.700 personer med fuldt pensionstillæg og 152.100 flere med reduceret tillæg. Af de 152.100 nytilkomne med reduceret tillæg kommer 34.600 fra stigningen i antallet af de såkaldte , brøkpensionister, til 78.300 i 2015. En brøkpensionist er en person, der har boet i Danmark i mindre end 40 år i 15-64-årsalderen, og tillægget reduceres forholdsmæssigt. Brøkpensionister er i sagens natur typisk indvandrere., Flest yngre folkepensionister med nedsat pensionstillæg, Jo yngre folkepensionisterne er, jo flere får nedsat - eller slet intet - pensionstillæg. Det gælder både blandt pensionister i parforhold og blandt enlige. Blandt folkepensionister i parforhold er andelen af 65-69-årige uden pensionstillæg på 29 pct., mens 33 pct. får reduceret tillæg. For pensionister, der er over 80 år og lever i parforhold, er andelen uden tillæg på 12 pct., mens 59 pct. får fuldt tillæg. For enlige pensionister tegner forskellene mellem aldersgrupperne det samme mønster, men forskellene er mindre end blandt pensionister, der lever i par., Ny lov om førtidspension reducerer antallet af førtidspensionister, Den nye lov om førtidspension fra januar 2013 har bevirket et stort fald i antallet af førtidspensionister. Både i 2013 og 2014 blev antallet reduceret med 3,8 pct. og i 2012 udgjorde faldet 0,8 pct. Af de 225.000 førtidspensionister 1. januar 2015 var 103.600 mænd og 121.300 kvinder., Modtagere af folkepension og førtidspension i januar,  , I alt, Folkepension, Førtidspension,  ,  , 65-69 år, 70-79 år, 80 år+, I alt, 18-39 år, 40-49 år, 50-64 år , I alt, 18-64 år ,  , antal, pct., 1, 2014, 1, 283, 076, 353, 806, 453, 104, 242, 304, 1, 049, 214, 34, 290, 53, 099, 146, 473, 233, 862, 6,8, 2015, 1, 299, 937, 348, 661, 478, 779, 247, 540, 1, 074, 980, 31, 814, 49, 925, 143, 218, 224, 957, 6,5, Mænd, 590, 175, 167, 346, 225, 535, 93, 677, 486, 558, 17, 194, 23, 481, 62, 942, 103, 617, 6,0, Kvinder, 709, 762, 181, 315, 253, 244, 153, 863, 588, 422, 14, 620, 26, 444, 80, 276, 121, 340, 7,1, Anm.: Opgørelsen er inkl. 45.500 folkepensionister og 4.700 førtidspensionister bosiddende i udlandet. 17.400 personer havde i januar 2015 udskudt (, opsat, ) deres folkepension - mod 16.500 året før og kun 4.700 i 2007. Disse personer indgår ikke i opgørelsen af antal folkepensionister. Opgørelsen er også ekskl. 4.200 førtidspensionister, der får invaliditetsydelse. Disse personer har fået tilkendt førtidspension, men lever af erhvervsindkomst. Se mere på , Ankestyrelsens hjemmeside, og tal i Statistikbanken på , ast.statistikbank.dk/fop12, ., 1, Andel i pct. af hele aldersgruppen., Flere folkepensionister får ældrecheck, For hele året 2013 til hele året 2014 er antallet af folkepensionister med ældrecheck steget med 6.000 til 281.000. I 2007 var antallet på 217.000. I 2014 var ældrechecken i gennemsnit på 14.400 kr. (maksimalt 16.200 kr.). Checken udbetales en gang om året., Færre pensionister får varmehjælp, Fra 2013 til 2014 faldt antal folke- og førtidspensionister med varmehjælp med 6.000 til 161.000. Det er et fald på 23.000 i forhold til 2007, hvor 184.000 pensionister fik hjælp til varmeregningen. I 2014 var varmehjælpen i gennemsnit på 3.100 kr. (maksimalt 11.400 kr. for enlige og 9.636 kr. for personer i parforhold)., Folke- og førtidspension 2015, 8. april 2015 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. april 2016, Alle udgivelser i serien: Folke- og førtidspension, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om sociale pensioner er baseret på Danmarks Statistiks pensionsregister. Oplysningerne kommer fra de it-systemer, der administrerer udbetaling af social pension. Der kan leveres specialopgørelser mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Folke- og førtidspension (md.), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19294

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation