Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1661 - 1670 af 2133

    NYT: Færre timer med uddannede lærere i folkeskolen

    Elever i grundskolen 2021

    7. oktober 2022, I alle år fra 2013 til 2019 skete en stigning i andelen af timer i folkeskolen afholdt af lærere med det underviste fag som linjefag (formel kompetence) eller af lærere med kompetence vurderet tilsvarende af skolelederen (vurderet kompetence). I 2021 var der dog et fald sammenlignet med de senest tilgængelige tal fra 2019. (2020 er ikke medtaget i opgørelsen, da der ikke er blevet indsamlet data.) Det er første gang et fald er observeret i alle de år, hvor tallene har været tilgængelige. Faldet var størst for natur/teknologi samt håndværk og design, hvor andelen faldt med hhv. 5,3 og 4,6 procentpoint fra 2019 til 2021. Det er dog ikke i alle fag, at andelen faldt, idet andelen af idrætstimer med lærere med formel eller vurderet kompetence steg med 1,4 pct. point i 2021 sammenlignet med 2019., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Kommunale forskelle i fransk og natur/teknologi, Der findes kun mindre geografiske forskelle, når den samlede andel af timer med formel eller vurderet kompetence sammenlignes på tværs af kommunegrupper i 2021. For alle fag var andelen af timer i de fem kommunegrupper mellem 82,8 pct. (landkommuner) og 84,6 pct. (provinsbykommuner)., Der kan dog observeres forskelle blandt de enkelte fag i 2021. Den største forskel fremgår blandt fransktimerne, hvor 97,4 pct. af timerne i landkommuner foregik med lærere med formel eller vurderet kompetence, mens andelen var 83,3 pct. blandt provinskommuner. Også i natur/teknologi fremgår en nævneværdig forskel, idet andelen var 69,5 pct. i landkommuner og 59,2 pct. i hovedstadskommuner., Andelen af timer med formel eller vurderet kompetencer fordelt på kommunegrupper. 2021,  , Hovedstaden, Storby, Provins, Opland, Land,  , pct., Alle fag, 84,2, 83,8, 84,6, 83,5, 82,8, Dansk, 95,4, 96,8, 95,6, 96,1, 95,6, Fransk, 95,4, 92,5, 83,3, 92,7, 97,4, Fysik/kemi, 94,6, 96,6, 93,8, 96,0, 95,1, Matematik, 92,2, 94,5, 92,5, 93,0, 92,8, Tysk, 92,1, 89,3, 88,2, 90,1, 89,4, Engelsk, 85,6, 87,9, 85,5, 85,0, 87,4, Biologi, 82,3, 85,5, 86,6, 84,2, 85,3, Samfundsfag, 81,8, 77,6, 81,4, 79,9, 80,8, Musik, 79,3, 87,7, 83,9, 82,2, 88,3, Håndværk og design, 79,0, 78,1, 77,9, 78,3, 77,3, Idræt, 77,6, 82,3, 81,2, 78,9, 79,9, Geografi, 76,4, 76,7, 76,0, 73,1, 73,2, Historie, 72,3, 74,8, 72,6, 72,6, 74,1, Madkundskab, 71,2, 74,6, 73,3, 71,3, 72,0, Billedkunst, 61,3, 68,2, 65,2, 65,8, 69,4, Natur/teknologi, 59,2, 67,2, 67,0, 63,2, 69,5, Kristendomskundskab, 53,7, 56,0, 59,1, 52,4, 55,2, Anm.: Læs mere om kommunegrupper på , www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper, . , Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register, Uddannelsesstatus efter 9. klasse, Blandt elever, der afsluttede 9. klasse i juni 2020, var der forskelle iht. uddannelsesstatus pr. 1. oktober efter andelen af formel eller vurderet kompetence, som eleverne modtog i udskolingen. Blandt elever, som blev undervist af en lærer med formel/vurderet kompetence i mindre end 75 pct. af timerne i udskolingen, var 6,3 pct. ikke i gang med en uddannelse tre måneder efter afslutningen af 9. klasse, hvilket er en betydeligt større andel end de øvrige elever. Derudover var disse elever også mere tilbøjelige til at påbegynde en forberedende uddannelse og mindre tilbøjelige til at påbegynde en gymnasial uddannelse direkte efter 9. klasse., Kilde: Baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register., Elever i grundskolen 2021, 7. oktober 2022 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Elever i grundskolen, Kontakt, Martin Herskind, , , tlf. 21 34 03 31, Kilder og metode, Statistikken er baseret på Danmarks Statistiks lærer-elev-register og inkluderer folkeskoleelever, som i perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2019 er registreret med undervisning med en eller flere lærere i et eller flere fag., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49390

    Nyt

    NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

    Børnepasning før skolestart 2024

    30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/49734

    Nyt

    NYT: Lille stigning i udenlandsk eje af landbrugsjorden

    Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025

    20. maj 2026, Fra 2022 til 2025 er andelen af landbrugsjord ejet af udenlandske borgere og virksomheder steget fra 2,8 til 3,1 pct. I absolutte tal er det 82.000 ha, som er på udenlandske hænder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Nederlandene og Tyskland dominerer blandt de udenlandske ejere, Ejere fra Nederlandene havde i 2025 1,8 pct. af landbrugsjorden og ejere fra Tyskland 0,7 pct. , Ejerskab af landbrugsjorden fordelt efter ejernes nationalitet,  , 2022, 2023, 2024, 2025*,  , ha, Lande i alt, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 652, 446, 2, 646, 875, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 570, 336, 2, 562, 781, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 80, 318, 82, 234, Nederlandene , 43, 126, 44, 303, 45, 264, 46, 420, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 18, 205, 18, 698, Andre EU-lande, 4, 163, 4, 337, 5, 377, 4, 769, Europa uden for EU, 9, 088, 9, 402, 8, 499, 9, 145, Uden for Europa, 2, 516, 4, 253, 2, 973, 3, 202, Uoplyst, 4, 772, 467 , 1, 793, 1, 859,  , pct., Lande i alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Danmark, 97,0, 97,0, 96,9, 96,8, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 3,1, Nederlandene , 1,6, 1,7, 1,7, 1,8, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,7, Andre EU-lande, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, Europa uden for EU, 0,4, 0,4, 0,3, 0,4, Uden for Europa, 0,1, 0,2, 0,1, 0,1, Uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 0,1, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Ejerskab af dansk landbrugsjord 2025, 20. maj 2026 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af dansk landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53899

    Nyt

    NYT: Stigning i danske fartøjers landinger i 2025

    Fiskeriets struktur og landinger 2025

    27. marts 2026, Værdien af fisk samt krebs- og bløddyr landet fra danske fartøjer var på 3,53 mia. kr. i 2025. Det var 397 mio. kr. eller 13 pct. mere end i 2024. Mængden var på 517.000 ton i 2025. Det var 53.000 ton eller 12 pct. mere end året før. Landingsværdien var den næsthøjeste i 2025 set over årene 2016-2025. Det var først og fremmest industrifisk, som bidrog til den samlede stigning i værdien af landinger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Større landingsværdi af industrifisk, torskefisk, makrel og øvrige fisk, Landingsværdien af industrifisk steg med 61 pct. fra 2024 til 2025 til 1,15 mia. kr. i 2025. Værdien af landet torskefisk steg med 5 pct. til 436 mio. kr. Torskefisk består af torsk og øvrige torskefisk. Landingsværdien af øvrige torskefisk steg med 20 pct. til 269 mio. kr., mens landingsværdien af torsk faldt med 13 pct. til 167 mio. kr. Værdien af landet makrel steg med 18 pct. til 436 mio. kr., og landingsværdien af øvrige fisk steg med 51 pct. til 175 mio. kr. , Mindre landingsværdi af krebs- og bløddyr, sild og fladfisk, Landingsværdien af krebs- og bløddyr faldt med 3 pct. fra 2024 til 2025 til 641 mio. kr. i 2025. Krebs- og bløddyr inkluderer dybvandsrejer, jomfruhummer, blåmusling samt øvrige krebs- og bløddyr. Værdien af landet jomfruhummer, dybvandsrejer, øvrige krebs- og bløddyr samt blåmusling faldt med hhv. 3 pct. til 298 mio. kr., 1 pct. til 210 mio. kr., 1 pct. til 118 mio. kr. og 28 pct. til 16 mio. kr. Landingsværdien af sild faldt med 25 pct. til 454 mio. kr., og landingsværdien af fladfisk faldt med 6 pct. til 241 mio. kr. Fladfisk omfatter rødspætte, tunge og øvrige fladfisk. Værdien af landet rødspætte og tunge faldt med hhv. 15 pct. til 117 mio. kr. og 24 pct. til 19 mio. kr., mens landingsværdien af øvrige fladfisk steg med 13 pct. til 105 mio. kr. , Stigning i landingsmængde af industrifisk og øvrige fisk, Landingsmængden af industrifisk steg med 29 pct. fra 2024 til 2025 til 358.000 ton i 2025. Landingsmængden af øvrige fisk steg med 92 pct. til 10.000 ton., Fald i landet mængde af sild, krebs- og bløddyr, makrel, torskefisk og fladfisk, Landingsmængden af sild faldt med 21 pct. fra 2024 til 2025 til 76.000 ton i 2025. Mængden af landet krebs- og bløddyr faldt med 10 pct. til 25.000 ton, som fordelte sig med et fald for blåmusling og dybvandsrejer på hhv. 17 pct. til 10.000 ton og 27 pct. til 4.000 ton, mens mængden af landet jomfruhummer samt øvrige krebs- og bløddyr steg med hhv. 9 pct. til 5.000 ton og 8 pct. til 5.000 ton. Landingsmængden af makrel faldt med 24 pct. til 21.000 ton. Mængden af landet torskefisk faldt med 4 pct. til 18.000 ton, hvor mængden af landet torsk faldt med 29 pct. til 3.000 ton, mens landingsmængden af øvrige torskefisk steg med 5 pct. til 15.000 ton. Landingsmængden af fladfisk faldt med 8 pct. til 9.000 ton, hvor landingsmængden af rødspætte, tunge og øvrige fladfisk faldt med hhv. 7 pct. til 6.000 ton, 22 pct. til 151 ton og 9 pct. til 2.000 ton., Danske fartøjer lander flest fisk i Region Nordjylland, Værdien af danske fartøjers landinger i Region Nordjylland udgjorde 48 pct. af den samlede landingsværdi (landinger i alt, dvs. både i Danmark og udlandet) for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 51 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 42 pct. og 35 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i Europa uden for EU, Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU var på 937 mio. kr. i 2025 - en stigning på 199 mio. kr. eller 27 pct. fra 2024. Størstedelen af stigningen udgjorde industrifisk med 160 mio. kr. Mængden af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU steg til 104.000 ton - en stigning på 29.000 ton eller 38 pct. Heraf steg industrifisk mest med 35.000 ton til 58.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i Europa uden for EU udgjorde 27 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 20 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 10 pct. og 6 pct. i 2016. , Danske fartøjer lander flere fisk i andre EU-lande, Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark var på 138 mio. kr. i 2025 - en stigning på 56 mio. kr. eller 67 pct. fra 2024, mens mængden steg med 9.000 ton til 14.000 ton. Værdien af danske fartøjers landinger i EU uden Danmark udgjorde 4 pct. af den samlede landingsværdi for danske fartøjer i 2025, og mængden udgjorde 3 pct. af den samlede landingsmængde. Til sammenligning var det 12 pct. og 10 pct. i 2016., Danske fartøjers landinger i Danmark og udlandet,  , 2016, 2024, 2025,  , 2016, 2024, 2025,  , landet vægt, ton,  , værdi, mio. kr., Landinger i alt, 662, 242, 463, 369, 516, 839,  , 3, 665, 3, 138, 3, 535, Danmark, 551, 917, 383, 646, 399, 048,  , 2, 867, 2, 317, 2, 460, - Nordjylland, 230, 283, 249, 227, 261, 205,  , 1, 534, 1, 611, 1, 683, - Midtjylland, 285, 428, 126, 352, 131, 437,  , 1, 038, 575, 650, - Øvrige regioner, 36, 206, 8, 067, 6, 407,  , 296, 131, 126, EU uden Danmark, 68, 220, 4, 512, 13, 745,  , 426, 83, 138, Europa uden for EU, 42, 105, 75, 210, 104, 045,  , 371, 738, 937, Anm.: Løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk2, Fartøjer på 40 meter og derover bidrog med 60 pct. af tonnagen, I 2025 var der 19 fartøjer på 40 meter og derover, som bidrog med 60 pct. af den samlede tonnage (opgjort i BT). I 2016 var det 33 fartøjer, som bidrog med 54 pct. , Tonnagen for fartøjer på 40 meter og derover var på 35.920 BT i 2025 svarende til i gennemsnit 1.891 BT pr. fartøj. I 2016 var den tilsvarende gennemsnitlige tonnage på 1.109 BT pr. fartøj. Dermed er den gennemsnitlige tonnage pr. fartøj for fartøjer på 40 meter og derover steget med 71 pct. fra 2016 til 2025., Registrerede danske fartøjer og danske fartøjers tonnage (i BT),  , 2016,  , 2025,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , Nord-, jylland, Midt-, jylland, Øvrige , regioner, I alt,  ,  , antal, Fartøjer, 603, 608, 1, 062, 2, 273,  , 468, 438, 704, 1, 610, Under 10 m, 425, 464, 906, 1, 795,  , 330, 352, 602, 1, 284, 10,0-11,9 m, 36, 14, 61, 111,  , 18, 9, 38, 65, 12,0-17,9 m, 88, 67, 73, 228,  , 76, 44, 48, 168, 18,0-23,9 m, 29, 29, 13, 71,  , 22, 21, 11, 54, 24,0-39,9 m, 16, 15, 4, 35,  , 11, 7, 2, 20, 40 m og derover, 9, 19, 5, 33,  , 11, 5, 3, 19,  , Tonnage (BT), Fartøjer, 32, 245, 21, 494, 14, 149, 67, 889,  , 39, 725, 10, 932, 9, 398, 60, 055, Under 10 m, 1, 230, 932, 2, 131, 4, 293,  , 997, 745, 1, 284, 3, 026, 10,0-11,9 m, 475, 191, 733, 1, 399,  , 245, 116, 446, 807, 12,0-17,9 m, 3, 145, 2, 400, 2, 705, 8, 250,  , 3, 228, 1, 935, 2, 003, 7, 166, 18,0-23,9 m, 3, 377, 2, 863, 914, 7, 153,  , 3, 173, 2, 580, 732, 6, 485, 24,0-39,9 m, 5, 006, 4, 141, 1, 059, 10, 205,  , 3, 885, 2, 342, 424, 6, 651, 40 m og derover, 19, 013, 10, 968, 6, 607, 36, 588,  , 28, 198, 3, 214, 4, 508, 35, 920, Anm.: Registrerede danske fartøjer består af såvel aktive som inaktive fartøjer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fisk1, Fiskeriets struktur og landinger 2025, 27. marts 2026 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. april 2027, Alle udgivelser i serien: Fiskeriets struktur og landinger, Kontakt, Charlotte Spliid Hansen, , , tlf. 29 41 97 76, Kilder og metode, Grundlaget for fartøjsstatistikken er Fiskeristyrelsens (FST) register over fiskerfartøjer pr. 31. december. Landingsstatistikken udarbejdes på basis af FST's register for handel med fisk, krebs- og bløddyr i første omsætningsled, suppleret med data fra fartøjernes logbøger. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Danske fiskerfartøjer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53901

    Nyt

    NYT: Kommunernes nettodriftsudgifter steg 22 mia. kr.

    Kommuner og regioners regnskaber 2025

    24. april 2026, Kommunernes samlede nettodriftsudgifter var på 447 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 22 mia. kr. svarende til 5 pct. i forhold til året før. Størstedelen af udgifterne gik til området , sociale opgaver og beskæftigelse, , som udgjorde 59 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Området omfatter blandt andet dagtilbud, tilbud til ældre, udsatte borgere samt kontante ydelser som overførselsindkomster. , Undervisning og kultur, var det næststørste område og udgjorde samlet set 18 pct. af nettodriftsudgifterne svarende til 80 mia. kr. Heraf brugte kommunerne 68 mia. kr. på folkeskolen og beslægtede områder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Tilbud til ældre fylder mest under Sociale opgaver og beskæftigelse i 2025, Sociale opgaver og beskæftigelse, kan opdeles i en række underområder. , Tilbud til ældre, udgjorde fortsat den største post herunder med udgifter for 60 mia. kr., svarende til 22,9 pct. af de samlede udgifter. Området stod også for den største stigning med en vækst på 4 mia. kr., svarende til 7 pct. i forhold til 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives flere ældre borgere. Den største procentmæssige stigning inden for , Sociale opgaver og beskæftigelse, var - ligesom i 2024 - , Seniorpension, førtidspensioner og personlige tillæg, . Disse udgifter steg med 8,5 pct. svarende til 3,5 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regk31, Stigning i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse på 9 pct., Regionerne havde i 2025 nettodriftsudgifter for 148 mia. kr., hvilket er en stigning på 6 mia. kr. eller 5 pct. i forhold til 2024. Sundhedsområdet udgør fortsat langt størstedelen af udgifterne. Her gik hovedparten til drift af somatiske og psykiatriske sygehuse, som tilsammen står for 71 pct. af de samlede regionale nettodriftsudgifter. Udgifterne til somatiske sygehuse steg med 4 mia. kr. i 2025, svarende til 4 pct., mens udgifterne til psykiatriske sygehuse steg med 1 mia. kr., svarende til 9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regr31, Kommuner og regioners regnskaber 2025, 24. april 2026 - Nr. 100, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: Kommuner og regioners regnskaber, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over kommunernes og regionernes regnskaber udarbejdes på grundlag af detaljerede regnskabs oplysninger for de enkelte kommuner og regioner. Flere oplysninger findes på , emnesiden, og i , statistikdokumentationen, . Se også nøgletal på , kommunekort, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53912

    Nyt

    NYT: Besøgende på museer stiger for tredje år i træk

    Museer 2025

    1. juni 2026, I 2025 blev der registreret 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger. Det er på niveau med 2024 og 2023, hvor antallet var hhv. 17,5 mio. og 17,4 mio. Siden 2022 har der generelt været en fremgang i antallet af museumsbesøg. Museerne tilbyder også aktiviteter ud over udstillingerne, fx cafébesøg, adgang til haver og parker samt arrangementer på museernes områder uden adgang til udstillingerne. I 2025 var der 3,6 mio. gæster på museerne, der ikke besøgte udstillingen. Det samlede antal besøgende udgjorde 21,2 mio. i 2025, hvilket var 700.000 flere end i 2024. Heraf stod besøgende uden udstillingsbesøg for 600.000 af stigningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus1, De kulturhistoriske museer tiltrækker flest besøgende, Fordelingen af besøgende mellem de forskellige museumskategorier er uændret sammenlignet med tidligere år. Ud af de i alt 17,6 mio. besøgende i museernes udstillinger i 2025 besøgte 10 mio. de kulturhistoriske museer. Kunstmuseerne havde 4,6 mio. besøgende og de naturhistoriske museer og de museumslignende institutioner havde hhv. 500.000 og 2,4 mio. besøgende. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mus3, Langt de fleste museer er kulturhistoriske, I 2025 omfattede museumsstatistikken ca. 400 besøgssteder. Et besøgssted kan være et museum eller et udstillingssted under et museum - fx er Krigsmuseet og Kronborg Slot besøgssteder under Nationalmuseet. Langt de fleste besøgssteder er kulturhistoriske. 74 pct. tilhører denne kategori, mens 16 pct. er kunstmuseer, 2 pct. naturhistoriske museer og 9 pct. museumslignende institutioner. , Flest besøgende på kunstmuseet Louisiana, I 2025 var det mest besøgte museum , Louisiana, med mere end 727.000 besøgende. Det næstmest besøgte museum var , Den Gamle By, med 560.000 besøgende, mens , ARoS, med 556.000 besøgende blev det tredje mest besøgte museum. De ti mest besøgte museer udgjorde 33 pct. af det samlede antal besøgende i museernes udstilling i 2025., Ti mest besøgte museer i 2025, Kategori, Navn, Besøgstal (1.000), Kunst , Louisiana , 727, Kulturhistorisk , Den Gamle By , 560, Kunst , ARoS, 556, Kulturhistorisk , Rosenborgsamlingen, 554, Kunst , Ny Carlsberg Glyptotek, 530, Kulturhistorisk , Christiansborg Slot, 528, Kulturhistorisk , Prinsens Palais, 416, Kunst , Statens Museum for Kunst, 402, Kulturhistorisk , Moesgård Museum, 372, Naturhistorisk , Statens Naturhistoriske Museum, 365, Anm. tabellen er eksklusiv , Museumslignende institutioner, , såsom fx kunsthaller og oplevelsescentre inden for videnskab og kulturhistorie., Kilde: , Detaljeret liste for statslige og statsanerkendte museer 2025, på , Emnesiden Museer, Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier ligger stabilt, I 2025 var der 5,6 mio. besøgende i zoologiske haver og akvarier fordelt med 4,4 mio. i zoologiske haver og 1,1 mio. i akvarierne. Antallet af besøgende i zoologiske haver og akvarier i 2025 er på niveau med både 2024 og 2023. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/zoo3, Besøgende i zoologiske haver og akvarier, Syv ud af de 29 zoologiske anlæg, der indgår i statistikken om zoologiske haver og akvarier i 2025 modtager statsstøtte i henhold til zooloven. De syv anlæg står for 60 pct. af besøgene. Det mest besøgte statsstøttede anlæg var , Zoologisk have København, med 1,3 mio. besøgende. Det næstmest besøgte anlæg var , Odense Zoo, med 558.000 og nummer tre var , Givskud Zoo - Zootopia, med 433.000 besøgende., Antallet af besøgende i de statsstøttede zoologiske anlæg. 2025., Landsdel, Zookategori, Navn, Besøgstal (1000), Byen København, Zoologisk have, Zoologisk Have København, 1.296, Fyn, Zoologisk have, Odense Zoo, 558 , Sydjylland, Zoologisk have, Givskud Zoo - Zootopia, 433 , Nordjylland, Zoologisk have, Aalborg Zoo, 413 , Østjylland, Zoologisk have, Randers Regnskov, 308 , Nordjylland, Akvarium, Nordsøen Oceanarium, 184 , Østjylland, Akvarium, Kattegatcentret, 159 , Kilde: , Detaljeret liste for statsstøttede zoologiske anlæg 2025, på , Emnesiden Zoologiske haver og akvarier, ., Museer 2025, 1. juni 2026 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2027, Alle udgivelser i serien: Museer, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Museumsstatistikken omfatter alle statsanerkendte museer (godkendt af Kulturarvsstyrelsen jf. museumsloven) og statsejede museer. Derudover indeholder opgørelsen en række museer, der er ejet af en museumsforening eller i privateje. De zoologiske anlæg, botaniske haver og akvarier indberetter tilsvarende årlige oplysninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Museer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53915

    Nyt

    NYT: A-indkomsten steg 3,9 pct. i 2025

    Indkomststatistik (A-indkomst) 2025

    1. maj 2026, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat var 362.700 kr. pr. person i 2025, hvilket er en stigning på 13.600 kr. i forhold til 2024. Stigningen på 3,9 pct. i 2025 er 0,8 procentpoint over gennemsnittet for de seneste ti år. Opgjort i faste priser steg den gennemsnitlige reale A-indkomst i forhold til 2024 med 2,0 pct., idet der var en prisudvikling på 1,9 pct. fra 2024 til 2025. A-indkomsten opgjort i faste priser i 2025 er dermed tilbage på 2021-niveau efter det store fald i realindkomsten på 5,1 pct. i højinflationsåret 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,8 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 260.800 kr. i 2024 til 270.700 kr. pr. person over 14 år i 2025, svarende til 3,8 pct. Stigningen skal bl.a. ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, hvor antal personer på 14 år og derover med lønindkomst i 2025 steg med 27.500 til 3.332.300 personer. , Offentlige overførsler steg med 4,1 pct., De offentlige overførsler steg med 4,1 pct. fra i gennemsnit 60.600 kr. til 63.100 kr. pr. person i 2025, og de offentlige overførsler steg i 2025 dermed relativt set en smule mere end lønindkomsten. Det var indkomst fra folke- og førtidspension, der steg mest, nemlig med i gennemsnit 2.200 kr. til 44.900 kr. pr. person i alderen 14 år og derover, svarende til 5,1 pct. i forhold til året før., Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg fortsat i 2025, dog i mindre grad end i de foregående to år. I 2025 steg gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsdagpenge således med 3,7 pct. til 3.300 kr. i gennemsnit per person. I både 2023 og 2024 var de relative stigninger derimod tocifrede og på mere end 10 pct. på årsbasis. Udviklingen fra 2024 til 2025 kan bl.a. tilskrives, at 3.600 færre personer modtog dagpenge i 2025 end i 2024. Derimod steg antal personer med arbejdsløshedsdagpenge i årene 2023 og 2024 med sammenlagt 19.200 personer, svarende til 8,9 pct. over de to år. Stigningen i gennemsnitsindkomsten fra arbejdsløshedsunderstøttelse i forhold til 2024 skyldes således især reguleringen af dagpengesatserne i 2025., Fortsat høj stigning i private pensionsindkomster, Også indkomst fra arbejdsmarkeds- og andre private pensionsordninger steg forholdsvis meget fra 26.700 kr. i 2024 til i gennemsnit 27.900 i 2025 kr., svarende til en stigning på 4,5 pct., Høj relativ fremgang i små ø-kommuner, lavest i Sønderborg og Vallensbæk, Det var i to af de små ø-kommuner, at den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg mest fra 2024 til 2025. I Samsø kommune steg A-indkomsten med 16.300 kr. til i gennemsnit 301.400 kr. eller 5,7 pct., efterfulgt af Læsø med en relativ stigning på 5,3 pct. i forhold til 2024. Sønderborg, Vallensbæk og Gentofte var omvendt de tre kommuner med den mindste relative fremgang i forhold til året før. I de tre kommuner steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat i 2025 med henholdsvis 2,5, 2,6 og 2,8 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 5.700 flere med real A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en real A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 116.500, i 2024 til 122.200 i 2025, svarende til en stigning på 4,9 pct., Lønandel af samlet A-indkomst før skat vokser fortsat for de ældre, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere, men løn har over de seneste ti år udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist frem til 2022 blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Dertil kommer, at modregningsreglerne af lønindkomst i folkepensionen de senere år er lempet. For personer i alderen 65-69 år udgjorde lønindkomsten omkring 25 pct. af den samlede A-indkomst i 2015, mens den i 2025 er vokset til 46 pct. af den samlede A-indkomst. For de 65-årige alene udgjorde lønandelen i 2015 41 pct., hvor den i 2025 er steget til 66 pct. af den samlede A-indkomst, og for de 66-årige er lønandelen steget fra 28 pct. i 2015 til godt 58 pct. i 2025. For de 67-årige, der i dag er aldersgrænsen for at kunne modtage folkepension, er der tale om mere end en fordobling i lønnens andel af den samlede A-indkomst før skat. Således udgjorde lønindkomsten for de 67-årige 22 pct. af den samlede A-indkomst før skat i 2015, mens den er steget til 46 pct. i 2025. Også for den ældre gruppe af 70-74 årige er lønandelen steget i perioden, nemlig fra 7 pct. i 2015 til omkring 11 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, I aldersgruppen 65-74 år har mænd højere lønandel end kvinder, Der er forskel på mænd og kvinder, når man ser på, hvor stor en andel lønindkomsten udgør af den samlede A-indkomst for personer i aldersgruppen 65-74 år. Mænd har således i perioden 2015 til 2025 haft en langt større andel af den samlede A-indkomst, der udgøres af lønindkomst, end kvinder. For mænd i aldersgruppen 65-69 år er lønandelen steget fra omkring 31 pct. i 2015 til næsten 54 pct. i 2025, hvor den tilsvarende udvikling for kvinder i samme aldersgruppe er steget fra knap 17 pct. i 2015 til 37 pct. i 2025. Tilsvarende er udviklingen af lønandelen for 70-74-årige mænd steget fra omkring 10 pct. i 2015 til omkring 16 pct. i 2025. Kvinder i aldersgruppen 70-74 år har i samme periode haft en mindre fremgang i lønandelen, nemlig fra omkring 4 pct. i 2015 til omkring 7 pct. i 2025., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (udgjorde 75 pct. i 2025), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri, og indgår derfor ikke i A-indkomstbegrebet. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Ligesom i tidligere år blev der i 2025 herudover udbetalt skattefri engangsbeløb, som heller ikke er inkluderet i A-indkomsten., Indkomststatistik (A-indkomst) 2025, 1. maj 2026 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53917

    Nyt

    NYT: 78 pct. af de ældre over 90 år har et hjælpemiddel

    Udlån af hjælpemidler 2025

    26. juni 2026, I 2025 havde 395.000 borgere et hjælpemiddel, som var udlånt via de kommunale hjælpemiddeldepoter. Dette er en stigning på 1,9 pct. i forhold til året før. Opgørelsen dækker 97 af landets kommuner. 7 pct. af borgerne i disse kommuner havde et hjælpemiddel i udlån i 2025, hvilket har været stort set uændret fra 2023 til 2025, som er den periode, hvor statistikken har eksisteret. Andelen af borgere med et hjælpemiddel er lavest i de yngre aldersgrupper og stiger med alderen. 2 pct. af borgerne under 50 år havde et hjælpemiddel i 2025. Blandt de ældste på 90 år og derover var andelen 78 pct. Andelen af borgere med et hjælpemiddel har været stort set uændret over årene inden for alle aldersgrupper. Dog har der været et lille fald i andelen blandt de ældste aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, , , hjalp3, og , folk1a, Kvinder har i højere grad et udlånt hjælpemiddel end mænd, Blandt kvinderne var det 8 pct., som havde et hjælpemiddel i udlån, mod 5 pct. af mændene i 2025. I alle aldersgrupper var det ligeledes en større andel af kvinderne, som havde et hjælpemiddel. Især i de ældste aldersgrupper var der forholdsvist flere kvinder med et hjælpemiddel end blandt mændene. Blandt de 90-årige og derover havde 83 pct. af kvinderne et hjælpemiddel i udlån, mens mændenes andel lå på 66 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, Andel af borgere med et udlånt hjælpemiddel varierer mellem kommunerne, Blandt den ældre del af befolkningen på 80 år og derover havde 43 pct. et udlånt hjælpemiddel i 2025. Andelen af borgere med et hjælpemiddel sat i forhold til kommunens indbyggertal i aldersgruppen varierede fra 26 pct. til 55 pct. , Kommunerne med den laveste andel af borgere med et hjælpemiddel i udlån var Læsø, Dragør, Allerød og Gribskov, hvor mellem 26 pct. og 30 pct. af borgerne havde et hjælpemiddel. Horsens, Skive, Glostrup, Thisted, Ærø, Vordingborg, Tønder og Slagelse havde den højeste andel på mellem 51 pct. og 55 pct., Forskellen mellem kommunerne kan være påvirket af køns- og alderssammensætningen i kommunernes befolkning på 80 år og derover. Forskellen kan også være påvirket af borgernes generelle sundhedstilstand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hjalp2, og , folk1a, I alt 2,3 mio. hjælpemidler i udlån, De borgere, der havde hjælpemidler i udlån ultimo december 2025, havde til sammen ca. 2,3 mio. hjælpemidler, hvilket er en stigning på 2,1 pct. i forhold til året før. Det er aktive hjælpemidler, som er blevet udleveret i året eller foregående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af 2025., Udlån af hjælpemidler 2025, 26. juni 2026 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Udlån af hjælpemidler, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Benedikte Beckman Nygaard, , , tlf. 21 19 10 53, Kilder og metode, Statistik om Udlån af hjælpemidler er baseret på oplysninger fra de kommunale hjælpemiddeldepoter. Hjælpemidlerne er tildelt efter udvalgte paragraffer i Serviceloven, Arbejdsmiljøloven og Sundhedsloven. Populationen omfatter borgere ultimo december, som har eller har haft et hjælpemiddel i udlån i løbet af året samt borgernes hjælpemidler. Hjælpemidlerne er aktive hjælpemidler, som er udleveret i året eller forudgående år, og som stadig er i brug eller indleveret i løbet af året. Et hjælpemiddel er et produkt, der optimerer en persons funktionsevne og reducerer handicap. Det er samtidig et produkt, som kan indleveres efter brug og udleveres igen til en ny person., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udlån af hjælpemidler, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54022

    Nyt

    NYT: Flere bor i Hovedstadsområdet og større byer

    Byopgørelsen 1. januar 2026

    13. maj 2026, Ændret 21. maj 2026 kl. 10:10, Der var desværre fejl i Nyt'en, da byområder fra 2024 var med i opgørelsen og ikke fra 2025. De opdaterede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med , 1.408. 575, indbyggere i 2026. Det svarer til en andel på 23,4 pct. af befolkningen. I 2016 boede der 1.280.371 indbyggere i hovedstadsområdet eller 22,4 pct. af befolkningen. Det svarer til, at befolkningen i hovedstadsområdet er vokset med 10,0 pct. de sidste ti år. For byområder på 50.000 indbyggere og derover er andelen steget fra 15,9 pct. af befolkningen i 2016 til , 18,3, pct. i 2026, svarende til en vækst i befolkningen på , 21,2, pct. Det skyldes blandt andet, at antallet af byområder i perioden er steget fra 9 til 11. I 2026 boede der , 1.101.543, indbyggere i byområder på 50.000 indbyggere og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Fortsat fald i indbyggere på landet, Andelen af befolkningen, der bor i landdistrikterne, dvs. i byer under 200 indbyggere eller uden for egentlig bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 pct. i 2016 til , 11,2, pct. i 2026 i forhold til hele befolkningen. Antallet af indbyggere i landdistrikterne var , 673.994, i 2026., De nyeste byområder er ikke med i årets opgørelse, Denne opgørelse er baseret på de senest tilgængelige byområder der også indgik i byopgørelsen i 2025. Manglende opdateringer af byområder skyldes ophør af opdateringer i Klimadatastyrelsens register: Danske Stednavne. Der er derfor ikke planlagt yderligere byopgørelser. Se yderligere under Kilder og metoder., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, Hele landet, •, •, 5, 707, 251, 6, 025, 603, 100,0, 100,0, 41,2, 42,7, Byområder, 1, 419, 1, 384, 5, 000, 896, 5, 342, 281, 87,6, 88,7, 41,1, 42,5, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 22,4, 23,4, 38,5, 39,3, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 9, 11, 908, 785, 1, 101, 543, 15,9, 18,3, 39,2, 40,4, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 552, 155, 615, 335, 9,7, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 8, 356, 630, 486, 208, 6,2, 8,1, 40,8, 42,4, 10.000-49.999 indbyggere, 54, 52, 1, 178, 177, 1, 151, 548, 20,6, 19,1, 42,1, 44,1, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 741, 397, 750, 925, 13,0, 12,5, 41,7, 43,6, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 436, 780, 400, 623, 7,7, 6,6, 42,9, 45,0, 200-9.999 indbyggere, 1, 355, 1, 320, 1, 633, 563, 1, 680, 615, 28,6, 27,9, 43,5, 45,4, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 64, 389, 629, 457, 833, 6,8, 7,6, 44,0, 45,9, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 172, 533, 980, 535, 707, 9,4, 8,9, 43,7, 45,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 209, 303, 816, 296, 624, 5,3, 4,9, 43,0, 44,9, 500-999 indbyggere, 312, 289, 218, 610, 204, 535, 3,8, 3,4, 43,3, 45,2, 250-499 indbyggere, 413, 411, 146, 097, 147, 115, 2,6, 2,4, 43,4, 45,9, 200-249 indbyggere, 185, 175, 41, 431, 38, 801, 0,7, 0,6, 43,1, 46,1, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 673, 994, 12,2, 11,2, 42,1, 44,5, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 9, 328, 0,2, 0,2, 34,3, 36,9, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2016, Bynavn, Folketal, 2016, Folketal, 2026, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 2, (2), Aarhus, 264, 716, 305, 227, 3, (3), Odense, 175, 245, 187, 558, 4, (4), Aalborg, 112, 194, 122, 550, 5, (5), Esbjerg, 72, 151, 71, 371, 6, (8), Horsens, 57, 517, 65, 037, 7, (6), Randers, 62, 342, 64, 764, 8, (7), Kolding, 59, 712, 63, 664, 9, (9), Vejle, 54, 862, 62, 153, 10, (10), Roskilde, 50, 046, 53, 897, 11, (14), Silkeborg, 43, 885, 53, 058, 12, (11), Herning, 48, 531, 52, 264, 13, (12), Hørsholm, 47, 000, 48, 797, 14, (13), Helsingør, 46, 829, 48, 450, 15, (15), Næstved, 42, 979, 45, 522, 16, (17), Viborg, 39, 856, 44, 021, 17, (16), Fredericia, 40, 248, 41, 761, 18, (18), Køge, 36, 831, 38, 840, 19, (20), Taastrup, 33, 971, 38, 328, 20, (19), Holstebro, 35, 392, 37, 533, 21, (22), Hillerød, 31, 897, 36, 873, 22, (21), Slagelse, 33, 000, 36, 140, 23, (24), Holbæk, 27, 579, 31, 112, 24, (23), Sønderborg, 27, 595, 28, 564, 25, (25), Svendborg, 27, 074, 27, 593, 26, (26), Hjørring, 25, 626, 25, 794, 27, (28), Nørresundby, 22, 478, 24, 831, 28, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 966, 23, 904, 29, (29), Ringsted, 22, 231, 23, 866, 30, (27), Frederikshavn, 23, 402, 22, 496, 31, (30), Haderslev, 21, 994, 22, 320, 32, (34), Smørumnedre, 19, 737, 21, 918, 33, (33), Birkerød, 20, 416, 21, 242, 34, (35), Farum, 19, 664, 20, 558, 35, (36), Skanderborg, 18, 659, 20, 370, 36, (32), Skive, 20, 617, 20, 092, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2026, 13. maj 2026 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i , statistikdokumentationen om byopgørelsen, . Se også , emnesiden Befolkningstal, . Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54337

    Nyt

    NYT: NEET-gruppen har mere kontakt til hospitalet

    Sårbare gruppers sundhed 2023

    2. juni 2025, Unge uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) er i højere grad i kontakt med hospitalet, end den øvrige gruppe af 16-24-årige er. I 2023 var 42,6 pct. af NEET-gruppen i kontakt med et hospital, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 34,4 pct. Forskellen fandtes blandt ambulante kontakter og akut-ambulante kontakter, men den største forskel var blandt indlæggelser. Blandt NEET-gruppen blev 8,8 pct. indlagt i 2023, mens det var 3,1 pct. blandt den øvrige gruppe af unge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Størst forskel i Region Midtjylland, Andelen af de 16-24 årige, der havde kontakt til hospitalet, lå i samtlige regioner højere blandt NEET-gruppen, end den gjorde blandt den øvrige gruppe af unge. Den største forskel i andelen af personer med hospitalskontakt mellem NEET-gruppen og den øvrige gruppe af 16-24 årige fandtes blandt de unge bosat i Region Midtjylland, hvor 39,9 pct. af NEET-gruppen havde kontakt til hospitalet i 2023, mens det tilsvarende tal for de aktive unge var 29,5 pct. Den mindste forskel mellem grupperne var blandt de unge bosat i Region Hovedstaden, hvor 40,6 pct. af NEET-gruppen havde hospitalskontakt i 2023, mens 36,2 pct. af de aktive unge havde kontakt til et hospital. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetlpr, Geografisk forskel i kontakter til sundhedspersoner og indløste recepter, Der var en tilsvarende tendens i forhold til det gennemsnitlige antal kontakter til sundhedspersoner (almen læge, speciallæge, tandlæge/tandplejer, kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut og psykolog) pr. person og det gennemsnitlige antal indløste recepter pr. person: Blandt bosatte i Region Hovedstaden fandtes ingen eller kun en lille forskel i antal mellem NEET-gruppen og de aktive, mens bosatte i Region Midtjylland og Region Nordjylland havde den største forskel mellem de to grupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetsyg, og , neetmed, Bag om NEET-gruppen, I 2023 udgjorde NEET-gruppen 63.400 (9,6 pct.) af de i alt 657.300 unge på 16-24 år. Der var en lidt højere andel af ikke-aktive blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,2 pct. blandt de 16-årige til 12,4 pct. blandt de 24-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (10,7 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (8,7 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2023, 2. juni 2025 - Nr. 153, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/54411

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation