Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1651 - 1660 af 2133

    NYT: Fald i antallet af ledige stillinger i første kvartal

    Ledige stillinger 1. kvt. 2026

    26. maj 2026, Antallet af ledige stillinger faldt i de privatdominerede brancher af økonomien i første kvartal 2026 med 3.700 i forhold til fjerde kvartal 2025. Korrigeret for sæsonudsving var der dermed i første kvartal 46.800 ledige stillinger, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-årene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Flere ledige stillinger i Rådgivning mv. og færre i Overnatning mv., Fra fjerde kvartal til første kvartal steg antallet af ledige stillinger i branchen , Rådgivning, forskning og udvikling, med 1.600. Det største fald i antallet af ledige stillinger var i , Overnatning og restauranter, med 1.700, mens der også var fald på ca. 500 i hver af brancherne , Handel, udlejning og administration, , , Byggeri og anlæg, samt i , Engroshandel og detailhandel, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk15, Størst andel af ledige stillinger i den private sektor, På tværs af samtlige brancher, ekskl. , Landbrug mv., , var der før sæsonkorrektion 68.400 ledige stillinger i første kvartal 2026. Opgjort efter sektor var 52.000 af de ledige stillinger i den private sektor, mens der var 16.400 ledige stillinger i den offentlige sektor. Andelen af ledige stillinger i den private sektor udgjorde i første kvartal 2,2 pct. af det samlede antal stillinger i sektoren, men andelen i de offentlige delsektorer stat, regioner og kommuner var hhv. 1,2 pct., 1,9 pct. og 2,0 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lsk12, Særlige forhold ifm. denne offentliggørelse, Med offentliggørelsen af ledige stillinger for første kvartal 2026 er statistikken overgået til DB25-branchenomenklaturen. Kvartalstal for de privatdominerede brancher for perioden 2010-2025 er i den forbindelse omlagt fra den hidtidige DB07-branchenomenklatur med fordelingsnøgler. Ligeledes med denne offentliggørelse er statistikken udvidet til også at inkludere brancher, der er domineret af offentlige arbejdssteder. Det bedre datagrundlag muliggør en opgørelse af ledige stillinger efter sektorer. De to ændringer af statistikken er afspejlet i nye tabeller i statistikbanken, , www.statistikbanken.dk/lsk11, og , www.statistikbanken.dk/lsk15, .Se mere om kilder og metoder nedenfor samt i , statistikdokumentationen om ledige stillinger, ., Ledige stillinger 1. kvt. 2026, 26. maj 2026 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2026, Alle udgivelser i serien: Ledige stillinger, Kontakt, Monica Wiese Christensen, , , tlf. 21 73 34 69, Kilder og metode, Statistikken dækker tilnærmelsesvist den private sektor, idet statistikken dækker de fleste brancher, som domineres af private virksomheder. Der indsamles dog ikke data for landbrug, skovbrug og fiskeri samt kultur, fritid og anden service. En ledig stilling er en lønnet stilling, der er nyoprettet, ubesat eller er ved at blive ledig, og som arbejdsgiveren tager aktive skridt til at besætte med en egnet kandidat uden for den pågældende virksomhed. Statistikken udarbejdes kvartalsvis, men data indsamles månedsvis, og statistikken er således ikke en status på et givet tidspunkt, men beskriver ledige stillinger som et gennemsnit for hele kvartalet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ledige stillinger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51690

    Nyt

    NYT: Hvert femte udenlandsk ejede firma er fra Sverige

    Udenlandsk ejede firmaer 2023

    9. september 2025, Der var 13.800 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2023, og de udgjorde 3 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Blandt alle udenlandsk ejede firmaer var 20 pct. kontrolleret fra Sverige, svarende til 2.700 firmaer. Fra Norge og Tyskland var der hhv. 1.400 og 1.350 udenlandsk ejede firmaer i Danmark, svarende til 10 pct. hver af det samlede antal udenlandsk ejede firmaer. USA og Storbritannien kontrollerede hver især mere end 1.000 firmaer i Danmark i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Størst andel ansat i svenske firmaer, Ansatte i svensk ejede firmaer udgjorde med 21 pct. den største andel af de ansatte i udenlandsk ejede firmaer i Danmark. Dernæst fulgte ansatte i tysk ejede firmaer med en andel på 13 pct. og ansatte i britisk og amerikansk ejede firmaer, begge med 10 pct. Norsk ejede firmaer, som der var næst flest af, havde blot femte flest ansatte med 6,7 pct. 60 pct. af alle ansatte i firmaer ejet fra udlandet, arbejdede i et firma kontrolleret af et andet EU-land., Størst andel medarbejdere inden for information og kommunikation, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 37 pct. størst inden for branchegruppen , information og kommunikation, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 31 pct. , Bygge og anlæg, var med 10 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat i firmaer i Danmark, som er udenlandsk ejede. På tværs af alle branchegrupper var 23 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Andelen af beskæftigede i 2022 højere end EU gennemsnittet, I Danmark var andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i den private sektor i 2022 højere end EU-gennemsnittet. I Danmark var andelen 20 pct., mens andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer i hele EU var 15 pct. Andelen af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer var i EU størst i Luxembourg, med 44 pct., mens Grækenland havde den laveste andel på 7 pct. De fire mest folkerige EU-lande, Tyskland, Frankrig, Italien og Spanien, havde alle en lavere andel af beskæftigede i udenlandsk ejede firmaer end EU-gennemsnittet., Kilde: , eurostat, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2023 på 1.393 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 23 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 77 pct. af fuldtidsansatte, men kun 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer i 2023 var med 27 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var 3 fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab, 2021-2023,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  , mia. kr., Omsætning, 1, 5, 136, 6, 404, 5, 674, 3, 841, 4, 983, 4, 281, 1, 295, 1, 420, 1, 393,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 541, 1, 615, 1, 636, 1, 214, 1, 266, 1, 262, 327, 349, 374,  , antal, Firmaer, 404, 461, 407, 653, 410, 163, 392, 918, 395, 088, 396, 322, 11, 543, 12, 565, 13, 841, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 28, 27,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 74,8, 77,8, 75,4, 25,2, 22,2, 24,6, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,8, 78,4, 77,1, 21,2, 21,6, 22,9, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 97,1, 96,9, 96,6, 2,9, 3,1, 3,4, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2023, 9. september 2025 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51790

    Nyt

    NYT: Ti virksomheder står for en tredjedel af eksporten

    Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder

    25. september 2023, Få virksomheder har stor betydning for den danske udenrigshandel. Set over de første syv måneder af 2023 udgør de ti største virksomheder 32 pct. af den samlede eksport af varer og tjenester. De fem største udgør 27 pct. Andelen er faldet i forhold til 2022, hvor de ti største virksomheder stod for 38 pct. af den samlede eksport. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 745 mia. kr. ud af en samlet eksport af varer og tjenester på 1.983 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, De ti største virksomheders andel af vareeksporten er steget i 2023, Når der alene ses på vareeksporten udgør de ti største virksomheder 31 pct. af den samlede vareeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er mere end i 2022, hvor de udgjorde 29 pct. I hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder for 309 mia. kr. ud af en samlet vareeksport på 1.050 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Tjenesteeksporten for de ti største virksomheder er faldet i 2023, For tjenesteeksporten udgør de ti største virksomheder 44 pct. af den samlede tjenesteeksport i de første syv måneder af 2023, hvilket er et fald i forhold til 2022, hvor de udgjorde 58 pct. For hele året 2022 eksporterede de ti største virksomheder tjenester for 531 mia. kr. ud af en samlet tjenesteeksport på 933 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, og særkørsel Danmarks Statistik, Betalingsbalance og udenrigshandel (tema) 2023 fokus på store virksomheder, 25. september 2023 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel (tema), Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Kirstine Sewohl, , , tlf. 40 13 18 62, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51841

    Nyt

    NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

    Kulturvaner 2024

    1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juli 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51842

    Nyt

    NYT: Væksten i dansk industri fortsatte i 2025

    Industriens salg af varer (år) 2025

    Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, 13. maj 2026, Den samlede omsætning i den danske industri inkl. råstofindvinding steg i 2025 med 11,0 pct. i forhold til 2024, svarende til en stigning på 134 mia. kr. På grund af implementering af ny brancheklassifikation og deraf følgende metodeændringer besluttet på internationalt niveau er tallene for 2025 dog ikke direkte sammenlignelige med 2024, hvilken man kan læse mere om i denne artikel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Skift til ny branchenomenklatur bidrager til ekstra stor stigning, Fra denne offentliggørelse følges , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. I forbindelse med indførslen af DB25 er begrebet , fabriksløs fremstilling, (FGP = Factoryless Goods Producers) udvidet, så en større del af virksomhedernes omsætning nu anses for at være omsætning fra salg af varer produceret af underleverandør, hvor de tidligere blev betragtet som handelsvarer. Ændringen betyder også, at en række virksomheder er flyttet fra engroshandelsbrancher til industribrancher, og udviklingen fra 2024 til 2025 skal altså ses i det lys, at der i 2025 er virksomheder med i statistikken, som ikke var med i 2024 og tidligere år., Fremgangen også stor, når der ses bort fra nye fremstillingsvirksomheder, I nedenstående tabel er der for sammenlignelighedens skyld tal for 2025 både med og uden de virksomheder, som pga. den nye definition af FGP nu er karakteriseret som fremstillingsvirksomheder. Ser man bort fra disse nye fremstillingsvirksomheder, så er stigningen i den samlede omsætning på 7,8 pct. fra 2024 til 2025, svarende til 94 mia. kr. Den samlede omsætning omfatter salg af varer, herunder salg af egenproducerede varer, varer produceret af underleverandører og varer produceret som underleverandør, samt salg af industrielle tjenesteydelse. Herudover omfatter det salg af handelsvarer (dvs. varer, der er købt færdigproduceret og videresolgt) og anden omsætning (indtægter fra licenser, provisioner, udlejning af materiel mv.). Statistikken opgøres i løbende priser., Råstofindvinding og industriens samlede omsætning efter branche, med og uden FGP-effekt,  , Faktiske tal, Faktiske tal uden FGP,  , 2024, 2025, Ændring 2024-2025, 2025, Ændring 2024-2025,  , mia. kr., pct., mia. kr., pct., Råstofindvinding og industri i alt, 1213,3, 1346,9, 11,0, 1.307,7, 7,8, Råstofindvinding, 23,2, 24,8, 7,1, 24,8, 7,1, Industri i alt, 1190,1, 1322,1, 11,1, 1.282,9, 7,8, Fødevare-, drikkevare- og tobaksindustri, 224,1, 236,4, 5,5, 236,4, 5,5, Tekstil-, beklædnings- og læderindustri, 10,9, 33,7, 209,3, 11,6, 6,5, Træ- og papirindustri samt trykning, 27,8, 28,8, 3,5, 28,8, 3,5, Mineralolie- og kemisk industri, 97,6, 99,5, 2,0, 99,5, 2,0, Medicinalindustri, 326,5, 354,8, 8,7, 354,8, 8,7, Gummi-, plast-, glas- og betonindustri, 51,9, 51,5, -0,7, 51,5, -0,7, Metal- og metalvareindustri, 69,1, 67,2, -2,7, 67,2, -2,7, Elektronikindustri, 36,7, 45,3, 23,5, 45,3, 23,5, Fremstilling af elektrisk udstyr, 30,2, 29,9, -0,8, 29,9, -0,8, Maskinindustri, 190,8, 221,9, 16,3, 221,9, 16,3, Transportmiddelindustri, 14,3, 15,8, 10,0, 15,8, 10,0, Møbelindustri og anden industri, 110,3, 137,3, 24,5, 120,2, 9,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Fremgang i de fleste branchegrupper, Fra 2024 til 2025 steg omsætningen i de fleste branchegrupper. Særligt havde fem branchegrupper fremgang med 10,0 pct. eller mere. De tre største fremgange ses i , Tekstil-, beklædning- og læderindustri, der steg med 209,3 pct., , møbelindustri og anden industri, der steg med 24,5 pct. og , elektronikindustri, der steg med 23,5 pct. Udviklingen i de to førstnævnte brancher er betydeligt lavere, hvis man i 2025 ser bort fra de omtalte FGP-virksomheder. Den største absolutte fremgang var i , Maskinindustri, og , Medicinalindustri, , og disse brancher er ikke påvirket af de nye fremstillingsvirksomheder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, . Andel af beskæftigede er beregnet ud fra samlet antal beskæftigede i 2024 fra , www.statistikbanken.dk/atr118, Medicinalindustrien var størst - men ikke målt på beskæftigelse, Medicinalindustriens, omsætning udgjorde i 2025 26,8 pct. af den samlede omsætning, og den næststørste branchegruppe , fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , udgjorde 17,9 pct. af omsætningen efterfulgt af , maskinindustri, på 16,8 pct. Til trods for at have den største andel af den samlede omsætning, stod , medicinalindustrien, kun for 12,3 pct. af industribeskæftigelsen, sammenlignet med , maskinindustri, og, fødevare-, drikkevare- og tobaksvareindustri, , som stod for henholdsvis 18,5 pct. og 17,4 pct. af industribeskæftigelsen. Samlet set stod disse tre branchegrupper for 61,5 pct. af den samlede omsætning og 48,2 pct. af industribeskæftigelsen i 2025. Forskellene kan skyldes en blanding af, at der er større værdidannelse per medarbejder i medicinalindustrien, og at beskæftigelsestallene kun dækker beskæftigelse i Danmark, hvorimod omsætningstallene også i nogen grad indeholder salg af varer produceret i udlandet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oms10, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Offentliggørelsens omsætningstyper og nye statistikbankstabeller, Statistikken Industriens salg af varer overgik i 2025 fra at være en kvartals- til en årsstatistik. Samtidig overgik statistikken til , Dansk Branchekode 2025, (DB25), hvilket betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, nu er afsluttede og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25 til og med 2021. I den forbindelse bliver der offentliggjort på nye omsætningstyper. Ud over de tidligere offentliggjorte omsætningstyper, , egenproducerede varer, og , varer produceret af underleverandør, , findes nu , varer produceret som underleverandør, og , industrielle tjenester, . Dette betyder, at omsætningstyperne , lønarbejde for andre, reparationsarbejde for andre, og , opstillingsarbejde for andre, er udgået med overgangen til DB25. Opgørelsen af , salg af handelsvarer, og , anden omsætning, er uændret. , Bemærk, at tilbageregningen af tal fra DB07 til DB25 kun indbefatter den branchemæssige placering af de virksomheder, som var med i statistikken fra 2021-2024. Det vil sige, at der i tallene for 2021-2024 ikke er medregnet tal for de virksomheder, som med indførslen af DB25 blev til fremstillingsvirksomheder pga. de omtalte ændringer i definitionen af fabriksløs fremstilling., Industriens omsætning, 1.347 mia. kr. , 2025, +11 % , 2024 til 2025, Se tabel, Industriens salg af varer (år) 2025, 13. maj 2026 - Nr. 116, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens salg af varer (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Morten Skovrider Kollerup, , , tlf. 24 52 61 68, Statistik­dokumentation, Industriens salg af varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51851

    Nyt

    NYT: Hørsholm fortsat i top med anskaffelse af ny bil

    Familiernes bilkøb 2024

    26. juni 2025, Familierne i Hørsholm var igen i 2024 de flittigste aftagere af nye biler. 7,3 pct. af familierne i kommunen parkerede en helt ny købt eller leaset bil i garagen. I Allerød, Rudersdal og Solrød kom der nye biler i mindst 6 pct. af familierne. Omvendt fik familierne i Ærø, Samsø, Langeland, Bornholm, Tønder, Læsø, Lolland og København relativt færrest nye biler, idet færre end 2 pct. af familierne i disse områder anskaffede sig ny bil i 2024. Landsgennemsnittet på 3,1 pct. er en stigning i forhold til to år tidligere. I 2022 anskaffede 2,3 pct. af familierne sig således en eller flere nye biler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Børn, topjob og høj indkomst afspejles direkte i høj bilanskaffelse, De familier, der relativt set anskaffede sig flest nye biler, skal findes blandt:, •, De 10 pct. af familierne med flest penge til forbrug: I denne indkomstgruppe anskaffede 8,5 pct. af familierne sig ny bil i 2023*., •, Topledere: 8,5 pct. af familierne anskaffede sig ny bil i 2023., •, Par med børn: 6,6 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familier i byer med 1.000-50.000 indbyggere: 3,4-3,9 pct. anskaffede sig ny bil i 2024., •, Familierne i hovedstaden, storby-og provinskommuner: 3,3-3,4 pct. anskaffede sig i 2024 en ny bil, hvor oplands- og landkommuner lå på 2,6-2,9 pct. Dette billede er vendt siden 2022, hvor oplandskommunerne havde de mest købevillige familier, og storbykommunerne havde de mindst købevillige familier., Omvendt skal de familier, der sjældnest anskaffede sig ny bil findes blandt:, •, Familier uden for arbejdsstyrken og arbejdsløse (undtaget efterlønsmodtagere og folkepensionister): Færre end 1,2 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, De 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug: 0,5 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2023., •, Enlige uden børn: 1,1 pct. af disse familier anskaffede sig ny bil i 2024., *Visse socioøkonomiske oplysninger er endnu ikke tilgængelige for 2024, hvorfor der i dette afsnit i nogle tilfælde er set på tal for 2023., 3,1 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2024, I alt fik 100.100 familier nøgler i hånden til deres nye bil i 2024, og det svarede til 3,1 pct. af alle familier. Det er det højeste niveau siden 2021, hvor andelen var på 3,3 pct. I 2023 og 2022 købte hhv. 2,3 pct. og 3,0 pct. af familierne en ny bil. 39,7 pct. svarende til 39.700 af familierne med ny bil i 2024 leasede bilen. Halvdelen af disse - 19.000 familier - var bosat i Region Hovedstaden, hvor en tredjedel af alle familier bor. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil611, Familier i landsdelene Nordsjælland og Østsjælland er de flittigste bilkøbere, Familier bosiddende i , Nordsjælland, og , Østsjælland, har i alle årene siden amternes nedlæggelse i 2006 købt nye biler i højere grad end gennemsnittet, og de har dermed udgjort en større andel af bilkøberne end deres andel af det samlede antal familier. Denne overrepræsentation er endnu mere udtalt for Nordsjælland, hvis man ser på de familier, der har købt flere biler. Disse familier har i 2024 udgjort 16,8 pct. af køberne, men kun 7,5 pct. af familierne., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2020-2024, 1, 2024, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 3, 158, 149, 98, 050,  , 3, 213, 141, 100, 050,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,1, 100,0, 100,0, 3,1, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,0, 3,1, 10,0, 9,9, 3,1, 9,7, Midtjylland, 22,3, 3,0, 21,3, 22,4, 3,0, 21,5, Syddanmark, 20,5, 2,9, 19,4, 20,4, 2,9, 19,1, Hovedstaden, 32,9, 3,2, 34,0, 33,1, 3,2, 34,6, Sjælland, 14,2, 3,4, 15,3, 14,2, 3,3, 15,1, Hovedstadskommune, 3, 28,8, 3,2, 29,6, 28,3, 2,3, 29,7, Storbykommune, 3, 14,8, 3,2, 15,3, 14,0, 2,0, 12,6, Provinsbykommune, 3, 22,1, 3,3, 23,7, 21,8, 2,4, 23,8, Oplandskommune, 3, 17,9, 2,9, 16,9, 14,9, 2,5, 16,8, Landkommune, 3, 16,5, 2,8, 15,0, 19,5, 2,0, 17,1, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 55,4, 1,3, 23,8, 55,9, 1,2, 21,9, Parfamilier, 44,1, 5,4, 76,2, 43,6, 5,6, 78,1, Familier uden børn, 74,8, 2,4, 58,8, 75,0, 2,3, 56,4, Familier med børn, 24,7, 5,2, 41,2, 24,5, 5,5, 43,6, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,6, 4,5, 25,0, 0,4, 3,6, 2. kvartil, 25,0, 1,7, 13,5, 25,0, 1,4, 11,3, 3. kvartil, 25,0, 3,6, 28,9, 25,0, 3,3, 27,9, 4. kvartil, 25,0, 6,6, 53,1, 25,0, 6,8, 57,2, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,3, 4,3, 4,6, 3,2, 4,3, 4,6, Lønmodtagere i alt, 53,6, 4,3, 74,9, 54,5, 4,3, 78,7, Øvrige, 43,1, 1,5, 20,5, 42,3, 1,2, 22,0, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 41,7, 4,3, 58,4, 41,4, 4,3, 59,7, Række-, kæde- og dobbelthuse, 14,3, 3,4, 15,6, 14,4, 3,2, 15,4, Etageboliger, 40,0, 1,9, 24,4, 40,2, 1,7, 23,4, Kollegieboliger, andre boliger og,  ,  ,  ,  ,  ,  , Uoplyst, 3,7, 1,4, 1,7, 4,0, 1,1, 1,4, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2020-2024 og 2024, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2020-2023 og 2023., 2, Inklusive leasingtagere., 3, Kommunegrupperne er defineret og beskrevet i dette notat om , Kommunegrupper, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/10092, Familiernes bilkøb 2024, 26. juni 2025 - Nr. 197, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46677

    Nyt

    NYT: 61,6 pct. af familierne råder over bil

    Familiernes bilrådighed 1. januar 2025

    1. juli 2025, Antallet af familier med én eller flere biler - person-, leasing-, vare- eller firmabil - er samlet set vokset med 201.600 siden 2015. Dermed råder 61,6 pct. af familierne i dag over bil mod 60,3 pct. i 2015 og 61,8 pct. for et år siden. Der er kommet 267.800 flere familier i perioden, og mens antallet af familier med én bil 'kun' er steget med 94.500 eller 7,2 pct. siden 2015, er antallet af familier med to eller flere biler steget med 107.100 eller 23,0 pct. Der er stor forskel på bilrådigheden kommunerne imellem. I Københavns Kommune er den 28 pct., mens den er 49 pct. i Aarhus. I en række kommuner rundt om de største byer - bl.a. Rebild og Favrskov - er det derimod otte ud af ti familier, der har bil., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familier med høj bilrådighed, Familierne med høj bilrådighed har en række ofte sammenhængende karakteristika (opgjort pr. 1. januar):, •, De er parfamilier med børn. 88 pct. har bil i 2025., •, De er topledere. 88 pct. af familierne havde bil i 2024*., •, De har flest penge til forbrug. 85 pct. af familierne i den højeste decilgruppe - dvs. de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De bor i parcelhuse. 85 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i bysamfund med færre end 2.000 indbyggere eller i landdistrikter. 78 pct. har bil i 2025., * Flere af de socioøkonomiske oplysninger knyttet til familier er ikke til rådighed pr. 1/1-2025, hvorfor der her nævnes en del tal vedr. bilrådigheden pr. 1/1-2024., Familier med lav bilrådighed, På tilsvarende vis har familierne med lav bilrådighed en række karakteristika, der også ofte hænger sammen (opgjort pr. 1. januar):, •, De har færrest penge til forbrug. 14 pct. af familierne i den laveste decilgruppe - dvs. de 10 pct., der har færrest penge til forbrug - havde bil i 2024., •, De er under uddannelse eller førtidspensionister. Hhv. 11 pct. og 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De bor i etageboliger. 40 pct. af familierne havde bil i 2024., •, De er enlige uden børn. 41 pct. har bil i 2025., •, De bor i hovedstadsområdet eller i byer med flere end 100.000 indbyggere. 43 pct. har bil i 2025., Stor stigning i andelen af familier med flere biler, Antallet af familier med rådighed over flere biler var ved årsskiftet steget til 572.200 mod 465.100 familier for 10 år siden. Det svarer i dag til, at 17,8 pct. af alle familier råder over flere biler mod 15,8 pct. for 10 år siden. I de fire jyske kommuner Rebild, Hedensted, Favrskov og Skanderborg har mere end 31 pct. af familierne to eller flere biler, og det er i det hele taget de jyske kommuner, der har oplevet den største vækst i andelene af familier med flere biler. Læs mere om sammenhængen mellem serviceniveauet i den offentlige transport og familiernes bilrådighed i analysen: , Har adgang til offentlig transport betydning for om man har bil?, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil811, Familiernes bilrådighed. 1. januar,  , Familier, Familier, med bil, Udvikling 2015-2025,  , I alt, I alt,  , I alt, 1 bil, 2+ biler, I alt, 1 bil, 2+ biler,  ,  , Antal,  , Andel i pct., pct., Familier i hele landet, 2025, 3, 213, 141, 1, 978, 877,  , 61,6, 43,8, 17,8, 11,3, 7,2, 23,0, Familier i hele landet, 2015, 2, 945, 373, 1, 777, 250,  , 60,3, 44,5, 15,8,  ,  ,  , 2025,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2025, Hovedstaden og de store byer, 1, 140, 886, 489, 861,  , 42,9, 35,2, 7,8, 4,6, 4,7, 3,9, 10-99.999 indbyggere, 844, 889, 552, 590,  , 65,4, 48,2, 17,2, 6,8, 5,8, 9,6, 2-9.999 indbyggere, 478, 309, 355, 600,  , 74,3, 50,8, 23,5, 6,8, 5,3, 10,3, < 2.000 indbyggere og landdistrikter, 749, 057, 580, 826,  , 77,5, 47,4, 30,2, 0,6, -1,4, 3,9, Enlige uden børn , 1, 601, 630, 653, 023,  , 40,8, 38,1, 2,6, 12,4, 12,2, 15,9, Enlige med børn , 193, 922, 124, 087,  , 64,0, 55,6, 8,4, 5,3, 3,2, 22,1, Par uden børn , 808, 688, 677, 607,  , 83,8, 53,3, 30,5, 1,2, -3,6, 10,8, Par med børn , 593, 666, 524, 105,  , 88,3, 43,3, 45,0, -0,7, -2,3, 0,8, 2024,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udvikling 2020-2024, Selvstændige i alt , 101, 440, 76, 009,  , 74,9, 47,1, 27,9, -4,2, -5,8, -1,4, Lønmodtagere i alt, 1, 739, 042, 1, 264, 845,  , 72,7, 46,3, 26,4, 4,6, 4,2, 5,3, Arbejdsløse , 24, 998, 10, 146,  , 40,6, 34,9, 5,6, -26,5, -26,0, -29,7, Uden for arbejdsstyrken , 1, 319, 132, 620, 391,  , 47,0, 41,1, 5,9, 4,4, 3,5, 10,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil92, , , bil82, og , bil90, Familiernes bilrådighed 1. januar 2025, 1. juli 2025 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilrådighed, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie råder over bil, når den ejer en ny eller brugt personbil, har varebil til privat godstransport, har en leaset bil eller har firmabil til rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46682

    Nyt

    NYT: Lavere energiforbrug i industri - især af olie og kul

    Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024

    26. august 2025, Energiforbruget i industrien er for 2024 opgjort til 92,1 mio. GJ, hvilket er 5 pct. lavere end i 2022. Reduktionen kan især tilskrives nedgang i fossile energityper med højt CO, 2, -indhold, idet anvendelsen af , Flydende brændsel, (dieselolie, fuelolie og petroleumskoks) blev halveret fra 12,6 til 6,5 mio. GJ, og anvendelse af , Kul og koks, faldt fra 4,3 til 1,9 mio. GJ. Omvendt steg anvendelsen af , Natur-, bio- og bygas, fra et relativt lavt niveau i 2022 med 25,8 mio. GJ til 29,2 mio. GJ i 2024. Dette kan både hænge sammen med lavere naturgaspriser end i 2022, og at naturgasforsyningen nu også omfatter Lolland-Falster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enetype, Øget anvendelse af træ, affald og fjernvarme, Den betydelige nedgang af flydende brændsel samt kul og koks er delvist blevet erstattet af andre energityper. Ud over det øgede forbrug af , Natur- bio- og bygas, er anvendelsen af , Træ og affald, øget fra 7,6 til 9,4 mio. GJ. Forskydningen i energisammensætningen skyldes blandt andet at , Plast-, glas- og betonindustriens, energiforbrug faldt fra 23,8 GJ i 2022 til 19,6 mio. GJ i 2024, delvis som følge af lavere produktion. Det er i høj grad i denne branche, at fx kul og fuelolie bruges til processer med meget høj varme. , Med hensyn til fjernvarme er der nu flere forbrugere blandt industrivirksomheder, som det også er tilfældet blandt husholdningerne. I industrien blev forbruget øget fra 4,0 til 4,5 mio. GJ fra 2022 til 2024. Fjernvarme kan i industrivirksomheder dog stort set kun anvendes til rumopvarmning, hvilket udgør under 10 pct. af energibehovet., Mere produktion og lavere energiforbrug, Udviklingen i produktion og energiforbrug viser over tid en fortsat bedre energieffektivitet. For , Industrien ekskl. medicinalindustrien, er produktionen siden 2012 forøget med over 30 pct. ved et omtrentligt uændret energiforbrug. Fra 2022 til 2024 er den samlede effektivitetsforbedring kraftigt påvirket af den lavere aktivitet i den energitunge betonindustri. En sammenligning over tid er dog noget usikker på grund af ændret produktionssammensætning. I 11 ud af de 14 industribrancher var der i 2024 et lavere energiforbrug end i 2022. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/enebr, og , ipop2021, Øget anvendelse af varmepumper, Der er generelt stor fokus på mulig anvendelse af varmepumper, da de har den tekniske egenskab, at de kan generere et 3-4 gange højere energiindhold i form af varme end den energi, de bruger i form af elektricitet. På industriarbejdspladser var der i 2024 en samlet installeret kapacitet på 113 MW mod 76 MW i 2022. Forbruget af elektricitet til varmepumperne var i 2024 på 0,25 mio. GJ - som imidlertid kan producere varme på op imod 1 mio. GJ. Dette kan sammenholdes med det samlede energiforbrug i industrien på lidt over 90 mio. GJ. , Samtidigt viser udviklingen et øget forbrug af varmepumper til såvel rumopvarmning som til procesformål. Hovedparten af varmepumpekapaciteten i industrien er placeret indendørs, så den kan gøre brug af overskydende varme fra produktionsprocesser., Kilde: , Statistikbanken.dk/enevp, Det halve af energiforbruget er lokaliseret i 10 kommuner, Undersøgelsen af virksomhedernes energiforbrug er rettet imod virksomhedernes enkelte arbejdssteder, hvilket muliggør en geografisk fordeling af industriens forbrug. Her viser tallene, at forbruget gennem mange år har været størst i kommunerne Aalborg, Kalundborg og Fredericia, hvilket kan tilskrives lokaliseringen af Danmark eneste cementfabrik samt de to eneste olieraffinaderier. Tilsammen udgør de tre kommuner 36 pct. af industriens samlede energiforbrug., Siden 2012 har kun 14 kommuner i alt været blandt de 10 største kommuner, hvad angår industrivirksomheders energiforbrug. Udskiftningen og ændringen af rækkefølgen kan generelt tilskrives enkelte større energitunge virksomheder som etableres, udvider eller ophører på lokaliteten. Ca. 65 pct. af industriens energiforbrug i 2024 fandt sted i Jylland., Industriens energiforbrug i de 10 højst forbrugende kommuner,  , 2012, 2014, 2016, 2018, 2020, 2022, 2024,  , rang, Aalborg, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Kalundborg, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Fredericia, 3, 3, 3, 3, 3, 3, 3, Ringkøbing-Skjern, 4, 4, 5, 5, 4, 4, 4, Mariagerfjord, 6, 5, 4, 4, 5, 5, 5, Halsnæs, 19, 14, 9, 8, 7, 6, 6, Køge, 8, 6, 6, 9, 6, 8, 7, Holstebro, 18, 7, 7, 6, 8, 7, 8, Esbjerg, 7, 11, 10, 10, 10, 11, 9, Aarhus, 5, 8, 8, 7, 9, 9, 10, Anm.: Opstillingen er sket efter størrelsen af energiforbruget i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/enegeo, Erhvervenes energiforbrug (Industrien) 2024, 26. august 2025 - Nr. 243, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. august 2027, Alle udgivelser i serien: Erhvervenes energiforbrug (Industrien), Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Industriens energiforbrug har siden 2005 været gennemført i 2007,2009, 2012, 2014, 2018 og 2020. Energioplysningerne er omregnet til energienheden joule, hvor 1 GJ = 1 000 000 000 joule. Tabellerne omfatter alle industriarbejdspladser tilhørende firmaer med mindst 20 ansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens energiforbrug, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/46975

    Nyt

    NYT: 450 landmænd investerer i landbrug i udlandet

    Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020

    20. september 2021, I 2020 var der 450 danske bedrifter med investering i landbrug i udlandet. Langt de fleste investeringer fandt sted i andre EU-lande, hvor Rumænien toppede som det mest attraktive investeringsland for danske landmænd sammen med Polen og Slovakiet. Blandt europæiske lande uden for EU er der særligt investeret i Ukraine og Rusland. Antageligt er de østeuropæiske lande attraktive i kraft af lave lønninger og lave jordpriser. Investering i landbrug i lande uden for Europa forekommer kun i beskedent omfang. Tallene omfatter alene landmænd med bedrifter i Danmark, og dækker altså ikke danske statsborgere, som driver landbrug i andre lande uden at have landbrug i Danmark., Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Bedrifter med investeringer i udenlandsk landbrug. 16. juni 2020,  , Investeringens omfang,  , < 1,0, mio. kr., 1,0-4,9 , mio. kr., 5,0-9,9, mio. kr., 10,0-24,9, mio. kr., >= 25,0 , mio. kr., I alt,  , antal bedrifter, Alle lande, 136, 157, 56, 46, 54, 450, EU-lande, 105, 122, 47, 41, 49, 365, Europa i øvrigt, 28, 41, 12, 11, 10, 102, Uden for Europa, 8, 9, 5, -, -, 22, Top 5 i alt, 121, 148, 46, 30, 48, 394, Rumænien, 51, 60, 15, 8, 15, 150, Ukraine, 22, 29, 7, 5, 6, 69, Polen, 17, 20, 10, 6, 11, 64, Rusland, 19, 25, 6, 5, 6, 61, Slovakiet, 12, 14, 8, 6, 10, 50, I samarbejde med andre landmænd, 106, 132, 39, 28, 37, 342, Med aktivt ejerskab, 24, 46, 29, 34, 39, 172, Investeringen omfatter husdyr, 61, 76, 25, 21, 30, 213, Anm: En bedrift kan have investeringer i mere end ét land. , Kilde: Specialudtræk fra , Landbrugs og gartneritællingen, Små investeringer og i samarbejde med andre landmænd, De fleste landmænd, godt 60 pct., investerede under 10. mio. kr. i udenlandsk landbrug. 12 pct. investerede for mindst 25 mio. kr. Det store flertal investerede i samarbejde med andre landmænd og ret hyppigt i landbrug med husdyrproduktion. Et mindretal udøvede aktivt ejerskab. Det ser derfor ud til, at den gængse model er, at man ansætter en lokal driftsleder til at varetage den daglige ledelse. , Store danske bedrifter investerer i udlandet, Det var typisk bedrifter med meget jord og mange dyr, som havde investeringer i udlandet. I gennemsnit dyrkede de omkring 200 ha mod 79 ha for bedrifter i almindelighed. Blandt dem, som havde kvæg eller svin, var den gennemsnitlige besætningsstørrelse hhv. 300 og 7.400 dyr, hvilket var betragteligt over gennemsnittet for alle bedrifter med kvæg eller svin., Udlændinge i dansk landbrug, En , rapport fra Københavns fra Universitet, har forsøgt at klarlægge udlændinges indflydelse på det danske landbrug i 2019. Studiet viser, at det er 748 udenlandske statsborgere - især hollændere og tyskere - som ejer mindst 5,0 ha landbrugsjord i Danmark. Tilsammen har de under 50.000 ha - en meget lille del af Danmarks 2,6 mio. ha store landbrugsareal. , Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug 19. juni 2020, 20. september 2021 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Danske landmænds investeringer i udenlandsk landbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47113

    Nyt

    NYT: Store investeringer i miljø - især i energisektoren

    Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024

    16. december 2025, Industriens direkte udgifter til miljøbeskyttelse var på 6,8 mia. kr. i 2024, hvilket var 66 pct. højere end de 4,1 mia. kr. i 2022. Den store stigning er især sket inden for forsyningsbranchen. Stigningen skyldes især enkeltstående investeringer i tekniske anlæg og en styrkelse af metoden til dækning af energiforsyning, se næste afsnit. Når der ses bort fra forsyningsbranchen, så er stigningen fra 2022 til 2024 19 pct. for driftsudgifter som løn og køb af tjenesteydelser, mens den tilsvarende stigning for investeringer er på 13 pct. Samlet set er stigningen i løbende priser på 658 mio. kr. svarende til 18 pct. Miljøbeskyttelsesudgifterne bærer generelt præg af de seneste års stigninger i lønninger og materialepriser, men afspejler formentlig også en skærpet opmærksomhed på området, fx i form af miljørapportering og øget elektrificering. I forsyningsbranchen er den kraftige stigning drevet af store enkeltinvesteringer i fx anlæg til opsamling og lagring af CO, 2, . Den samlede stigning for branchen er på 2 mia. kr. fra 2022 til 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Metodeændring til bedre belysning af energisektoren, Som udgangspunkt er statistikken baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt industrivirksomheder med mere end 50 årsværk. 2024-undersøgelsen er ændret i forhold til tidligere for at forbedre dækningen af energisektorens miljøbeskyttelsesudgifter. Det er sket ved at inddrage større energiproducenter, som hidtil ikke har været med i undersøgelsen pga. for få ansatte, eller fordi deres hovedaktivitet fx er inden for affaldssektoren. Metoden er ændret for at give et mere retvisende billede af industriens miljøbeskyttelsesaktiviteter, men vanskeliggør desværre også sammenligninger med tidligere år. Metodeændringen har betydet en stigning i de samlede miljøbeskyttelsesudgifter på ca. 600 mio. kr., svarende til 22 pct. af den samlede stigning, primært inden for beskyttelse af luft/klima samt reduceret energi- og varmeforbrug., Stigning for alle miljøformål - størst inden for luft/klima og mindst for affald, Stigningen i miljøbeskyttelsesudgifter er ikke den samme for de forskellige miljøformål. Stigningen i beskyttelse af luftkvalitet og klima er størst og svarer til mere end en tredobling i forhold til 2022. Stigningen er især båret af store enkeltinvesteringer inden for forsyning. I den modsatte ende er affalds- og genindvindingsområdet, hvor stigningen fra 2022 til 2024 er på 10 pct. Affaldsområdet var i 2022 den største udgiftspost for miljøbeskyttelse og stod for 29 pct. af de samlede miljøbeskyttelsesudgifter; et forhold som afspejlede ny lovgivning og opmærksomhed på området i den foregående periode. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Stor forskel i branchers udgifter til forskellige miljøformål, Samlet set anvendtes 31 pct. af industriens miljøbeskyttelsesudgifter i 2024 til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, , 25 pct. gik til , spilde- og regnvandshåndtering, og 19 pct. til , affaldshåndtering og genindvinding, . , Forsyningsbranchen, havde i absolutte tal de største direkte miljøbeskyttelsesudgifter med tæt på 2,4 mia. kr. i 2024. Heraf gik 65 pct. til , beskyttelse af luftkvalitet og klima, . I , fødevareindustrien,, hvor udgifterne udgjorde ca. 1 mia. kr., gik 51 pct. af disse til , spilde- og regnvandshåndtering, . Samme miljøformål udgjorde 63 pct. af , medicinalindustriens, samlede miljøbeskyttelsesudgifter på 654 mio. kr. Den største del af kemi-industriens udgifter til miljøbeskyttelse - 52 pct. - gik ligeledes til , spilde- og regnvandshåndtering., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter efter branche og miljøformål. 2024*,  , Miljø-, beskyttelses, udgifter , i alt,  , Beskyttelse, af luft-, kvalitet , og klima,  , Spilde- og , regnvands-, håndtering,  , Affalds-, håndtering , og gen-, indvinding,  , Reduceret , energi- og , varme-, forbrug,  , Anden/, tværgående, aktivitet , vedr. miljø-, beskyttelse,  , mio. kr., pct., Erhverv i alt, 6, 796, 31, 25, 19, 14, 10, Råstofindvinding, 177, 36, 30, 10, 13, 12, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 999, 12, 51, 15, 16, 5, Tekstil- og læderindustri, 51, 6, 16, 51, 16, 8, Træ- og papirindustri, trykkeri, 136, 7, 23, 44, 13, 12, Olieraffinaderier mv., 204, 4, 20, 12, 37, 26, Kemisk industri, 611, 9, 52, 19, 9, 11, Medicinalindustri, 654, 5, 63, 24, 4, 5, Plast-, glas- og betonindustri, 396, 25, 15, 36, 10, 13, Metalindustri, 445, 21, 19, 33, 19, 8, Elektronikindustri, 88, 6, 7, 25, 9, 52, Fremstilling af elektrisk udstyr, 47, 13, 13, 45, 19, 9, Maskinindustri, 402, 11, 8, 26, 12, 43, Transportmiddelindustri, 50, 14, 18, 42, 14, 12, Møbel og anden industri, 164, 9, 13, 51, 17, 10, Forsyning**, 2, 372, 65, 5, 9, 17, 5, *Foreløbige tal., **Omfatter enkelte energiproducerende virksomheder med affaldshåndtering som hovedaktivitet, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mbu, Statistikken dækker ikke alle virksomhedernes udgifter til miljøbeskyttelse, Virksomheder har ikke kun udgifter til direkte miljøbeskyttelse som opgjort i denne statistik. Mest konkret er der også betaling af forurenings-, energi- og transportafgifter, som for de omhandlede brancher udgjorde et beløb på 4,2 mia. kr. i 2024, se , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hertil kan komme virksomhedernes ekstraudgifter ved køb af råvarer (fx certificerede) med bedre miljøegenskaber end standarden. Sådanne udgifter er der ikke statistiske opgørelser af., Industriens miljøbeskyttelsesudgifter 2024, 16. december 2025 - Nr. 360, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. december 2027, Alle udgivelser i serien: Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Kontakt, Henrik Huusom, , , tlf. 40 38 36 43, Kilder og metode, Formålet med statistikken er at belyse de direkte miljøbeskyttelsesudgifter for brancher inden for råstofudvinding, fremstillingsvirksomhed og forsyning. Statistikken er et krav i EU-forordninger inden for henholdsvis regnskabsstatistik og miljøøkonomiske regnskaber. Resultaterne er baseret på en dataindsamling blandt ca. 1.000 virksomheder med generelt mere end 50 ansatte, suppleret med en imputering for mindre virksomheder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Industriens miljøbeskyttelsesudgifter, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47843

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation