Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1581 - 1590 af 2133

      NYT: Flytninger over Øresund går fortsat mod Danmark

      Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025

      29. april 2026, I 2025 flyttede 383 flere personer fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede modsatte vej. Antallet er stort set det samme som året før. Tendensen over de seneste 12 år har dog været, at nettotilflytningen i retning mod Danmark er blevet mindre. I 2013, som var året med den største nettotilflytning mod Danmark, var der lidt over 1.000 flere personer, der flyttede fra Skåne til Østdanmark, end der flyttede i modsatte retning. I årene 2000 til 2009 gik flyttestrømmen mod Skåne, og nettotilflytningen mod Skåne toppede i 2006 med 2.800 flere flytninger i retning mod Skåne end i retning mod Østdanmark. I 2025 flyttede i alt 3.600 personer mellem Østdanmark og Skåne, hvoraf 1.600 flyttede fra Østdanmark til Skåne, og 2.000 flyttede fra Skåne til Østdanmark., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Flere flytter mod Skåne fra Byen København end der flytter modsatte vej, Langt de fleste personer, som flytter fra Skåne til Østdanmark, bosætter sig i landsdelen Byen København. I 2025 flyttede 800 personer fra Skåne til Byen København, hvilket svarer til 40 pct. af alle flytninger fra Skåne til Østdanmark. Endnu flere, 870 personer i 2025, flytter dog fra Byen København til Skåne, og nettotilflytningen til Byen København er som den eneste danske landsdel negativ (-70 personer) i 2025. Ser man på kommunerne i landsdelen, står Københavns Kommune alene for den negative nettotilflytning (-120 personer), idet der var positiv nettotilflytning til Frederiksberg og Tårnby kommuner, mens til- og fraflytninger udlignede hinanden i Dragør Kommune., Nettotilflytningen er størst i Københavns Omegn, Den største positive nettotilflytning i 2025 var derimod til landsdelen Københavns Omegn. 590 personer flyttede til Københavns Omegn fra Skåne i 2025, mens 330 flyttede fra landsdelen til Skåne. Det svarer til en nettotilflytning på 260 personer. Høje-Taastrup var særligt populær og stod for ca. 20 pct. af nettotilflytningen i landsdelen. Landsdelen med næststørst nettotilflytning var Nordsjælland, hvor 260 personer flyttede til fra Skåne, mens 150 personer flyttede til Skåne fra landsdelen, hvilket giver en nettotilflytning på 110 personer., Kilde: , oresund.statistikbank.dk/oefly30d, og , oresund.statistikbank.dk/oefly32d, Nettofraflytningen er størst omkring Malmø og Lund, I Region Skåne, som udgør den svenske del af Øresundsregionen, var fraflytningen til Østdanmark større end tilflytningen fra Østdanmark i alle fire regionsdele i 2025. Største nettofraflytning var i Skåne SV, som dækker bl.a. Malmø og Lund, hvor der flyttede 1.310 personer til fra Østdanmark, mens 1.550 personer flyttede modsatte vej, hvilket betyder, at nettofraflytningen var 240 personer i 2025. Skåne NV, som dækker Helsingborg og Landskrona, havde den næststørste nettofraflytning (-110 personer) over Øresund i 2025, hvorfra 330 personer flyttede til Østdanmark, mens 220 personer flyttede modsatte vej., Flyttestatistik for Øresundsregionen 2025, 29. april 2026 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. april 2027, Alle udgivelser i serien: Flyttestatistik for Øresundsregionen, Kontakt, Lonnie Graversgaard Jensen, , , tlf. 30 35 72 92, Kilder og metode, Denne flyttestatistik udgør en del af Ørestat. Den foreliggende statistik udarbejdes i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Statistiska centralbyrån (SCB) i Sverige. Statistikken bygger på oplysninger hentet fra SCB, der fra og med 1998 har registreret oplysninger om de flyttede personer mellem Sverige og Danmark. I opgørelsen indgår de personer, der er registreret som ind- eller udvandret i det aktuelle år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53903

      Nyt

      NYT: Fysiske og digitale lån på bibliotekerne steg i 2025

      Individbaserede biblioteksudlån 2025

      21. maj 2026, I 2025 blev der foretaget 36,3 mio. lån af fysiske og digitale materialer på bibliotekerne, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2024. Lån af materialer fortsætter derfor med at stige for de tre tjenester, som statistikken dækker over: folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben. Lån på folkebibliotekerne steg fra 24,1 mio. i 2024 til 24,8 mio. i 2025. De digitale lån på eReolen steg fra 9,8 mio. til 9,9 mio., mens lån på Filmstriben steg fra 1,5 mio. til 1,6 mio. Fordelingen af lån på de tre tjenester er uændret sammenlignet med 2024. Lån på folkebibliotekerne udgør 68 pct. af de samlede lån på bibliotekerne, mens lån på eReolen og Filmstriben udgør hhv. 27 pct. og 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, En ud af fire lånere foretager både lån på folkebiblioteker og eReolen, I 2025 lånte 1,5 mio. personer materialer på både folkebibliotekerne og eReolen, hvilket svarer til 25 pct. af befolkningen. 42 pct. af lånerne kom udelukkende på folkebibliotekerne for at låne materialer, mens 32 pct. kun lånte materialer på eReolen. Det betyder, at tre ud af fire lånere kun lånte via én tjeneste, enten folkebiblioteker eller eReolen. De resterende lånere benyttede sig af både folkebiblioteker og eReolen (26 pct.)., Kilde: Særkørsel, Flest lån pr. låner på folkebibliotekerne blandt de 0-9 årige, På folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 0-9 år gennemsnitligt lånt 32 materialer pr. låner og på eReolen 16 digitale materialer pr. låner Det er det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på folkebibliotekerne og næsthøjeste på eReolen på tværs af aldersgrupper. Personer i aldersgruppen 70 år og derover havde med 17 materialer pr. låner det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på eReolen. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnitlige antal lån pr. låner på både folkebiblioteker og eReolen. Personer i aldersgruppen 70 år og derover foretog, med 6 film pr. låner, flest lån på Filmstriben, mens de 10-19 årige samt 20-29 årige lånte færrest med 3 film pr. låner., Antal lån, lånere og lån pr. låner fordelt på udlånssted og aldersgruppe. 2025,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 473, 46, 32, 450, 28, 16, 11, 3, 4, 10-19 år, 1, 264, 102, 12, 1, 280, 168, 8, 92, 35, 3, 20-29 år, 966, 102, 9, 402, 69, 6, 235, 75, 3, 30-39 år, 5, 681, 183, 31, 1, 715, 116, 15, 263, 72, 4, 40-49 år, 5, 042, 170, 30, 2, 017, 142, 14, 251, 67, 4, 50-59 år, 2, 650, 127, 21, 1, 403, 118, 12, 270, 64, 4, 60-69 år, 3, 070, 116, 26, 1, 243, 85, 15, 225, 45, 5, 70 år og, derover, 4, 479, 155, 29, 1, 352, 79, 17, 193, 35, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fra tællingsåret 2025 er dækningen af lån på folkebibliotekerne forbedret ved at inkludere unilogin (et digitalt id for elever), som en ekstra identifikationsvariabel i data. Denne tilføjelse til data er et ekstra trin i processen med at identificere lån, hvor cpr-nummeret ikke er tilgængeligt og har muliggjort identifikation af 337.000 lån på folkebibliotekerne. Det svarer til 1,4 pct. af de samlede lån. Størstedelen af disse lån tilskrives personer under 20 år i region Midtjylland., Individbaserede biblioteksudlån 2025, 21. maj 2026 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53919

      Nyt

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Fremgang i både passagerer og gods i havnene

      Skibsfart (år) 2025

      12. maj 2026, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer, Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. , Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før., Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, 1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , Ændring, 2024-2025,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 30, 770, 2,0, Udenrigsruter, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 19, 459, 1,1, Indenrigsruter, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 11, 311, 3,5, Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2025,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46188, 13291, 27961, 7629, 95069, 100, Flydende bulk , 12288, 1371, 7018, 1715, 22392, 24, Fast bulk , 13776, 8132, 4477, 2470, 28855, 30, Stykgods, 20123, 3788, 16466, 3443, 43820, 46, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2025, 12. maj 2026 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53922

      Nyt

      NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

      Udgifter til sundhed 2025

      27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54381

      Nyt

      NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

      Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

      22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54481

      Nyt

      NYT: Fordobling i andelen der bruger AI ugentligt

      Kulturvaner (år) 2025

      4. marts 2026, Andelen af befolkningen, der bruger AI ugentligt, er fra 2024 til 2025 steget fra 17 til 37 pct. Mens mænd i 2024 var næsten dobbelt så tilbøjelige som kvinder til at bruge AI ugentligt, er der i 2025 næsten ikke forskel på mænd og kvinder. Det skyldes, at selvom andelen var større for mænd end kvinder i 2024 (22 pct. mod 12 pct.), så er andelen af kvinder, der bruger AI ugentligt, tredoblet fra 2024 til 2025, mens andelen af mænd kun er lidt mindre end fordoblet. I 2025 brugte 38 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne AI på ugentlig basis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Private formål overhaler arbejde, som den mest almindelige brug af AI, I 2025 steg andelen af befolkningen til 34 pct., der brugte AI til private formål, hvor andelen i 2024 udgjorde 15 pct. Det er den største stigning på tværs af de formål, der er spurgt ind til, og gør private formål til det mest udbredte formål i 2025. I 2024 var arbejde det mest almindelige formål. Der er sket stigninger inden for alle kategorier, hvilket afspejler den generelt større brug af AI. Den laveste stigning for brug af AI er i forbindelse med skole eller uddannelse, som er steget fra en andel på 15 pct. til 17 pct. Den lave stigning skyldes, at det er de unge, som er klart mest tilbøjelige til at bruge AI til uddannelsesformål. For denne gruppe er andelen, der gør det, kun steget med 4 procentpoint, fra 58 til 62 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2ai2, Andelen af befolkningen, der bruger AI, falder jævnt med alderen, Andelen, der bruger AI ugentligt, falder jævnt med alderen. Mens det i 2025 var 66 pct. af de 16-24-årige, der brugte AI ugentligt, er den tilsvarende andel 11 pct. blandt de 75+-årige. Der har dog været en generel stigning i anvendelsen af AI-værktøjer på tværs af alder fra 2024 til 2025. For de ældste aldersgrupper - de 65-74 årige og de 75+-årige - er sket en firedobling i anvendelsen af AI. Stigningen i procentpoint er størst blandt de 16-24-årige, som stiger fra en andel på 34 pct. i 2024 til en andel på 66 pct. i 2025, hvilket svarer til næsten en fordobling. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Særlige forhold ved denne udgivelse, Med denne udgivelse er eksisterende årstabeller for Kulturvaneundersøgelsen opdateret med perioden 2025. Enkelte tabeller opdateres ikke, da spørgsmålene er udgået af spørgeskemaet. Nye årstabeller på baggrund af nye spørgsmål i spørgeskemaet for 2025 udkommer 27. marts., Kulturvaner (år) 2025, 4. marts 2026 - Nr. 49, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52821

      Nyt

      NYT: Flere ser scenekunst for børn og unge

      Scenekunst 2024/2025

      20. januar 2026, I sæsonen 2024/2025 blev danskproduceret scenekunst set af 2,5 mio. tilskuere på de statsstøttede og statsgodkendte teatre samt til forestillinger fra andre statsstøttede og statsgodkendte scenekunstproducenter. Der var lidt over 1,8 mio. tilskuere til opførelser på teatrenes stationære scener og næsten 700.000 på turné. I perioden fra sæson 2018/2019 til 2024/2025 er der en stigning i antallet af tilskuere til forestillinger målrettet børn og unge under 25 år samt familieforestillinger. I 2024/2025-sæsonen udgjorde tilskuere til disse forestillinger 940.000, hvilket er en stigning på omkring 20 pct. sammenlignet med sæson 2018/2019, hvor tilskuerantallet var 790.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene10a, Andelen af børne- og ungeforestillinger er steget, 410 af de 880 produktioner, som de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter opførte i sæsonen 2024/2025, havde børn og unge under 25 år som den primære målgruppe. Andelen af produktioner målrettet børn og unge er steget over tid. I 2018/2019-sæsonen var 42 pct. af produktionerne rettet mod denne målgruppe, mens andelen udgjorde 46 pct. i 2024/2025. Tendensen er den samme, når der ses på antallet af opførelser. I sæsonen 2024/2025 udgjorde produktioner med børn og unge som målgruppe 58 pct. af alle opførelser sammenlignet med 52 pct. i 2018/2019., Flest tilskuere til skuespil og musikdramatik, Skuespil var den genre, der tiltrak flest tilskuere i 2024/2025 med 47 pct. af det samlede publikum på de statsstøttede teatre og scenekunstproducenter. Herefter fulgte Musical og operette med 15 pct. samt Musikteater og teaterkoncerter med 12 pct. Ballet og dans udgjorde tilsammen 12 pct. af tilskuerne, mens Opera udgjorde 6 pct. Samlet set udgjorde de musikdramatiske genrer - musical og operette, musikteater og teaterkoncerter samt opera - ca. en tredjedel af det samlede publikum., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene04a, Største andel af produktioner på turné i Danmark opført i Østjylland, I sæsonen 2024/2025 opførte de statsstøttede teatre 430 ud af 880 teaterproduktioner på turné i Danmark. Østjylland var den landsdel, hvor flest turnéproduktioner blev opført, idet halvdelen af alle turnéproduktioner havde opførelser her. Næstflest turnéproduktioner blev opført i Byen København, hvor 41 pct. af produktionerne blev opført. Herefter fulgte Sydjylland samt Vest- og Sydsjælland, hvor hhv. 39 pct. og 35 pct. af turnéproduktionerne nåede ud. Den mindste andel af turnéproduktionerne fandt sted på Bornholm, som havde 7 pct. af de turnerende produktioner., Kilde: , www.statistikbanken.dk/scene09a, Scenekunst 2024/2025, 20. januar 2026 - Nr. 13, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2026, Alle udgivelser i serien: Scenekunst, Kontakt, Christian Max Gustaf Törnfelt, , , tlf. 21 63 60 20, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra statistikken Scenekunst. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra indberetninger fra 267 aktive og 70 inaktive statsstøttede og ikke-statsstøttede teatre i referenceperioden. Dataindsamlingen pågik mellem oktober 2025 og januar 2026., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Scenekunst, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52896

      Nyt

      NYT: 3.400 personer boede på krisecenter i 2025

      Krisecentre 2025

      4. juni 2026, 3.400 personer opholdt sig på et krisecenter i løbet af 2025. Dette er en stigning på 2 pct. fra 2024 til 2025, hvor 3.300 personer opholdt sig på et krisecenter. I 2025 var 3.000 af personerne kvinder, mens 300 var mænd; for de resterende 100 personer er kønnet ukendt. I 44 pct. af opholdene havde personen på krisecentret ét eller flere børn med, og der blev i alt medbragt 2.600 børn på krisecentrene i 2025. 2 pct. af personerne, og 1 pct. af de medfølgende børn opholdt sig på et krisecenter hele året. I den anden ende af spektret var det ligeledes en mindre andel, svarende til 5 pct. af personerne og 4 pct. af børnene, der kun opholdt sig på et krisecenter i op til ét døgn. Der var flest, der havde ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gjaldt for 38 pct. af personerne og 40 pct. af de medfølgende børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af personer på krisecenter var mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et krisecenter skal personen være fyldt 18 år. 36 pct. af personerne, der havde ophold på et krisecenter i 2025, var mellem 30 og 39 år, hvilket udgjorde den største andel af populationen. Den mindste andel omfattede personer på 50 år eller ældre, som udgjorde 12 pct. Personer mellem 18 og 24 år, samt personer mellem 25 og 29 år udgjorde hver især 13 pct., mens personer mellem 40 og 49 år udgjorde 20 pct. For de sidste 5 pct. af personerne er det ikke muligt at afgøre deres alder, da deres alder er uoplyst. Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Flere end halvdelen af personerne havde dansk oprindelse, I 2025 havde 53 pct. af personerne på krisecentre dansk oprindelse, hvilket er nogenlunde samme andel som i 2024. Personer med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgjorde 41 pct., mens de resterende 6 pct. havde uoplyst herkomst., Flest kvinder med bopæl i Region Sjælland, For 95 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på krisecenter. For disse kvinder gælder det, at flest havde bopæl i Region Sjælland, når der tages højde for indbyggertal. I 2025 opholdt 15 ud af 10.000 kvinder i Region Sjælland sig på et krisecenter, mens det samme gjaldt 14 ud af 10.000 kvinder i Region Hovedstaden. Færrest havde bopæl i Region Nordjylland, inden de kom på krisecenter. Her var 8 ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et krisecenter i løbet af 2025. Mænd på krisecenter indgår ikke i denne figur, da datagrundlaget er begrænset af for få observationer, og de udgør en væsentlig mindre andel end kvinder på krisecenter. , Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/krise1, og , https://www.statistikbanken.dk/folk1a, ., Definition og opgørelse af antal krisecentre, Krisecentre dækker over tilbud efter servicelovens § 109, der er målrettet voksne personer, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende i relation til familie- eller samlivsforhold. Personerne kan være ledsaget af børn, og de modtager omsorg og støtte under opholdet., Siden den 1. juli 2024 har mænd, der er udsat for vold i nære relationer, haft ret til at få midlertidigt ophold på et krisecenter på lige fod med kvinder. Mændene kan også være ledsaget af deres børn. Fra 2017 og frem til den 1. juli 2024 er alle ophold i statistikken kvinder, mens der fra den 1. juli 2024 både indgår mænd og kvinder., I Danmarks Statistiks register over ophold på krisecentre opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. I 2025 har alle krisecentre indberettet på afdelingsniveau, hvorfor antallet af afdelinger er direkte sammenligneligneligt med antallet af afdelinger (ikke tilbud) på , Tilbudsportalen, fra 2025. , Krisecentre 2025, 4. juni 2026 - Nr. 142, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Krisecentre, Kontakt, Silas Turner, , , tlf. 21 54 42 57, Clara Matilde Møgelmose Larsen, , , tlf. 30 45 88 23, Kilder og metode, Personer og børn på krisecentre omfatter ophold på krisecentre efter § 109 i serviceloven. Hvert krisecenter har indberettet antal personer, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. I statistikken for 2025 er 6 pct. af personerne og 4 pct. af børnene enten anonyme eller uden et validt CPR-nummer. For disse personer og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune og herkomst. Hvis personen er anonym, er det heller ikke muligt at se, om den samme person har haft flere ophold i løbet af året. Fra 2022 er krisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau inden udgivelse. I 2025 indgik 97 afdelinger og indberettere i Danmarks Statistiks register, hvor 93 indberettere har godkendt deres data. Fire krisecentre har ikke godkendt deres data, da centrene er ophørt i perioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53004

      Nyt

      NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

      Husstande, familier og børn 1. januar 2026

      13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53147

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation