Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1561 - 1570 af 2133

    NYT: Gulerødder og løg dominerer grøntsagsproduktion

    Produktion af frugt og grønt 2025

    26. maj 2026, Ændret 29. maj 2026 kl. 13:00, Der var desværre fejl i en række tal i tabellen Produktion af økologisk frugt og grønt. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Gulerødder og løg dominerer den danske produktion af grøntsager på friland og udgjorde i 2025 62 pct. af produktionen målt i vægt. Kål udgør 14 pct., rødbeder og salat hver 4 pct., jordbær og porrer hver 3 pct. og andre grøntsager 10 pct. Andre grøntsager er fx selleri, rodfrugter, frugtgrøntsager og ærter. Mere end halvdelen af gulerodsproduktionen er økologisk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Stigende import af frugt og grønt, Importen af frugt og grøntsager over grænsen udgjorde 16,2 mia. kr. i 2025 og eksporten udgjorde 5,0 mia. kr. Danmark er dermed nettoimportør af frugt og grøntsager. Underskuddet på handelsbalancen med frugt og grøntsager steg næsten 20 pct. fra 9,4 mia. kr. i 2022 til 11,2 mia. kr. i 2025. Se , www.statistikbanken.dk/sitc2r4, ., Spidskål er den mest producerede kål, Der blev produceret 9.963 tons spidskål i 2025, som dermed var den mest producerede kålart. Tæt efter følger rødkål med 9.018 tons og blomkål med 7.058 tons. Lidt længere nede ligger hvidkål, broccoli og grønkål. Der er kun en lille produktion af savoykål og kinakål. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Æbler udgør det meste af frugtproduktionen, Æbler udgjorde vægtmæssigt 69 pct. af frugtproduktionen i 2025, og pærer tegnede sig for 18 pct. Kirsebær udgør 6 pct. - heraf hovedparten surkirsebær. Surkirsebær anvendes især til saft og anden forarbejdning, hvorimod søde kirsebær kan spises direkte. 18 pct. af æbleproduktionen i vægt er økologisk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Agurker og tomater fylder de danske væksthuse, Agurker stod for 48 pct. af produktionen i væksthuse i 2025 vægtmæssig og tomater for 29 pct. Jordbær udgjorde 4 pct. og krydderurter tilsvarende 4 pct. Udover de spiselige afgrøder, har en stor del af væksthusene blomster og planteskoleplanter., Produktion af grøntsager og jordbær på friland. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 1, 833, 34, 669, 81, Blomkål , 479, 7, 058, 27, Broccoli , 382, 2, 928, 28, Hvidkål , 126, 4, 767, 36, Spidskål , 517, 9, 963, 39, Rødkål , 174, 9, 018, 41, Savoykål , 11, 104, 23, Kinakål , 28, 2, 7, Grønkål , 110, 771, 50, Anden kål , 6, 59, 25, Blad- og stængelgrøntsager , 1, 129, 17, 317, 80, Porrer , 269, 6, 582, 38, Salat , 690, 10, 301, 33, Spinat , 12, 16, 10, Asparges , 158, 418, 38, Frugtgrøntsager , 780, 8, 700, 92, Squash , 37, 1, 085, 40, Græskar , 415, 5, 083, 66, Sukkermajs , 328, 2, 532, 32, Rod-, knold- og løggrøntsager , 4, 017, 172, 986, 123, Gulerødder , 2, 106, 94, 280, 65, Løg (kepa) og skalotteløg , 1, 288, 60, 536, 66, Rødbeder , 277, 11, 072, 52, Knoldselleri , 112, 3, 575, 35, Jordskok , 88, 1, 086, 20, Pastinak , 84, 1, 411, 18, Persillerod , 60, 1, 025, 15, Bælgfrugter, friske til konsum , 1, 070, 3, 569, 72, Ærter, friske til konsum , 998, 3, 444, 64, Bønner, friske til konsum , 72, 124, 15, Andre grøntsager og jordbær , 1, 160, 10, 466, 207, Andre grøntsager , 602, 3, 766, 159, Jordbær , 558, 6, 700, 95, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder. Kartoffelproduktion offentliggøres sammen med grovfoder i , www.statistikbanken.dk/hst77, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Stenfrugt , 410, 2, 267, 68, Sødkirsebær , 109, 414, 27, Surkirsebær , 231, 1415, 14, Blommer , 70, 438, 44, Bær (undtagen jordbær) , 733, 1, 636, 162, Solbær , 201, 417, 47, Ribs , 68, 292, 25, Hindbær , 19, 224, 23, Blåbær , 80, 207, 26, Druer til fremstilling af vin , 86, 182, 27, Andre bær , 280, 315, 81, Kernefrugt , 1, 429, 27, 306, 228, Æbler , 1, 168, 21, 506, 224, Pærer , 261, 5, 800, 85, *Foreløbige tal., Anm.: Der er ikke spurgt til produktion af bær og frugt i væksthus, som erfaringsmæssigt er lille. Inklusive økologiske afgrøder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af frugt og grønt i væksthuse. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , 1000 m2, Tons, Antal, Salat, væksthus , 22, 727 , 19, Tomater, væksthus , 291, 8, 636, 104, Agurker og asieagurker, væksthus , 389, 14, 301, 82, Peberfrugt og chili, væksthus , 16, 260 , 45, Jordbær, væksthus , 161, 1, 106, 17, Krydderurter, væksthus , 150, 1, 268, 44, Andre spiselige afgrøder, væksthus , 50, 3, 231, 34, *Foreløbige tal, Anm.: Inklusive økologiske afgrøder, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg1, Produktion af økologisk frugt og grønt. 2025*,  , Høstet areal, Produktion, Bedrifter,  , Ha, Tons, Antal, Kål , 584, 7, 750, 37, Blad- og stængelgrøntsager , 360, 7, 245, 36, Tomater, væksthus , 8, 2, 398, 60, Peberfrugt og chili, væksthus , 0, 2, 20, Gulerødder , 1, 276, 49, 944, 14, Løg (kepa) og skalotteløg , 282, 13, 677, 8, Andre grøntsager inkl. bælgfrugt , 417, 2, 449, 86, Jordbær, friland , 23, 70, 10, Æbler , 410, 4, 444, 112, Pærer , 42, 229, 32, Sødkirsebær , 1, 0, 3, Surkirsebær , .., .., .., Blommer , 12, 29, 9, Solbær , 71, 22, 15, Ribs , 19, 12, 9, Hindbær , 2, 2, 8, Blåbær , 15, 38, 12, Druer til fremstilling af vin , 43, 132, 15, Andre bær , 83, 26, 40, *Foreløbige tal, Anm.: Økologisk produktion offentliggøres ikke for de mindst betydende afgrøder. Høstet areal er beregnet som areal fuldt omlagt til økologisk produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pfg2, Produktion af frugt og grønt 2025, 26. maj 2026 - Nr. 129, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2027, Alle udgivelser i serien: Produktion af frugt og grønt, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Kilder og metode, Tallene er indsamlet i en spørgeskemabaseret undersøgelse blandt bedrifter, der har søgt om arealstøtte (grundbetaling) eller som har væksthus. Økologisk produktion er opgjort ud fra tal fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Statistikken er en totaltælling blandt bedrifter som opfylder disse minimums­grænser for hver afgrødegruppe: 5 ha. med grøntsager på friland, 2 ha. med kernefrugt, 2 ha. med bær og stenfrugt og væksthus på min. 100 m2. Tællingen omfatter ca. 800 bedrifter, og bedrifterne har typisk mere end én afgrøde og er derfor talt med under flere afgrøder. Arealerne indgår som årsarealer, dvs. at et areal som er høstet flere gange, ikke indgår flere gange., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Produktion af frugt og grønt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/58046

    Nyt

    NYT: Rekordfå virksomheder efteruddanner ansatte

    Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020

    28. juni 2022, I året 2020 gennemførte omkring 70 pct. af danske virksomheder kurser eller anden form for efteruddannelse af deres medarbejdere. Det viser en Eurostat-spørgeskemaundersøgelse om virksomhedernes efteruddannelse, der bliver udført hvert femte år i alle EU's medlemslande. I 2015, da undersøgelsen sidst blev udført, svarede 87 pct. af virksomhederne, at deres medarbejdere gennemførte efter- og videreuddannelse, og i 2010 var andelen 91 pct. Dette fald i efteruddannelse gælder både for kurser samt andre former for efteruddannelse. I 2020 afholdt 51 pct. af virksomheder interne eller eksterne kurser for de ansatte - et fald på 19 procentpoint siden 2015. Andelen, der afholdt andre former for efteruddannelse faldt med 11 procentpoint, fra 74 til 63 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cvts1, Virksomhedernes efteruddannelse var højere i 2020 end i 2019, Den nye undersøgelse tager udgangspunkt i året 2020 - et år, der var præget af COVID-19, som muligvis kan have påvirket virksomhedernes efter- og videreuddannelse. I 2020-undersøgelsen blev virksomhederne også spurgt ind til deres efter- og videreuddannelse året før, dvs. i 2019. Svarene viser, at andelen af virksomheder, der afholdt interne eller eksterne kurser for de ansatte steg med 8 procentpoint mellem 2019 og 2020, fra 43 til 51 pct. Til gengæld faldt den med 27 procentpoint mellem 2015 og 2019, fra 70 til 43 pct. Denne udvikling - et skarpt fald frem til 2019 og en mindre stigning i 2020, gjaldt for alle virksomheder undtagen de store virksomheder, hvor andelen har været faldende siden 2005. Generelt set gennemfører store virksomheder i højere grad kurser for de ansatte end mindre virksomheder. Selv om andelen faldt i 2020 afholdt 82 pct. af store virksomheder kurser for de ansatte, mens det samme gjaldt 68 pct. af de mellemstore virksomheder og 46 pct. af de små. Udviklingen i andre former for efteruddannelse ligner den for kurser, dvs. andelen faldt skarpt mellem 2015 og 2019 og steg så i mindre grad i 2020. Den største forskel mellem udviklingen i kurser og andre efteruddannelser er, at de store virksomheder oplevede et fald i kurser i 2020, men en svag stigning i de andre efteruddannelser., kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Mindre efteruddannelse grundet COVID-19 - især for store virksomheder, I 76 pct. af de store virksomheder blev efteruddannelsesaktiviteter påvirket af COVID-19, mens de tilsvarende tal var 53 pct. og 30 pct. for hhv. mellemstore og små virksomheder. Med andre ord var påvirkningen af COVID-19 størst for de største virksomheder og mindst for de små, hvilket bl.a. kan ses i lyset af COVID-19-pandemiens forsamlingsrestriktioner, der gjorde det sværere at afholde efteruddannelsesaktiviteter for mange mennesker, men også det faktum at store virksomheder generelt afholder efter- og videreuddannelse i højere grad end de mindre. I omkring 90 pct. af tilfældene bestod COVID-19-effekten af færre aktiviteter, færre deltagere og færre timer brugt på efter- og videreuddannelse. For lidt under halvdelen af virksomhederne viste effekterne sig også i flere online aktiviteter og ændret indhold. I nogle tilfælde førte COVID-19-pandemien også til nye aktiviteter og flere selvstyrede aktiviteter samt øgede udgifter, dog i mindre grad., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Virksomhedernes videre- og efteruddannelse 2020, 28. juni 2022 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes videre- og efteruddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den danske del af CVTS (Continuing Vocational Training Survey) er en spørgeskemabaseret undersøgelse gennemført blandt private virksomheder i Danmark med ti ansatte eller flere. Undersøgelsen er gennemført i 2005, 2010 og 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Virksomhedernes efteruddannelse (CVTS), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/32406

    Nyt

    NYT: Størstedelen af danskerne er i kontakt med lægen

    Lægebesøg mv. 2025

    28. maj 2026, Andelen af personer med kontakt til alment praktiserende læge har ligget stabilt i Danmark i perioden 2021-2025. I 2021 havde 84,8 pct. af befolkningen minimum én kontakt med alment praktiserende læge, mens andelen var 84,0 pct. i 2025. Der er samtidig forskel på tværs af aldersgrupper. Blandt børn og unge i alderen 0-19 år havde omkring 80,2-81,3 pct. i perioden 2021-2024 årligt kontakt med alment praktiserende læge, men andelen faldt til 78,5 pct. i 2025. For de 20-64-årige lå andelen lidt højere og faldt svagt gennem perioden fra 83,4 pct. i 2021 til 82,4 pct. i 2025. Den ældre del af befolkningen i alderen 65 år og derover, havde den højeste andel af borgere med kontakt til den alment praktiserende læge. Andelen her lå på omkring 93 pct. i hele perioden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Færre kontakter til alment praktiserende læge over tid, Antallet af kontakter til alment praktiserende læge pr. 100 borgere har været svagt faldende fra 2021 til 2025. I 2025 var der samlet set 705 kontakter pr. 100 borgere mod 736 i 2021. Faldet ses især blandt borgere på 65 år og derover, hvor antallet af kontakter er reduceret fra 1.210 til 1.130 pr. 100 borgere. Samtidig har børn og unge i alderen 0-19 år haft et mindre fald i perioden, mens gruppen af 20-64-årige har ligget forholdsvis stabilt. Ældre borgere har fortsat markant flere kontakter til almen praksis end de øvrige aldersgrupper., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Regionale forskelle i kontakten til alment praktiserende læge, Brugen af den alment praktiserende læge varierer mellem de fem regioner. I 2025 havde Region Hovedstaden den laveste andel borgere (82,2 pct.) med kontakt til alment praktiserende læge, mens Region Nordjylland havde den højeste andel borgere (85,7 pct.). Region Midtjylland og Region Syddanmark lå relativt højt med hhv. 85,3 pct. og 85,0 pct. af borgerne med kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen af borgere i Region Sjælland lå på 83,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sygp1, og , folk1a, Personer med pårørende har oftere kontakt til lægen, Blandt 65-84-årige, har lidt flere personer med pårørende kontakt med alment praktiserende læge end personer uden nære relationer. I 2025 havde 93,4 pct. af personer med både partner og andre pårørende kontakt til alment praktiserende læge, mens andelen var 92,9 pct. blandt personer uden partner, men med andre pårørende. Til sammenligning var andelen 90,7 pct. blandt personer, der alene havde en partner og 87,5 pct. blandt personer uden hverken partner eller andre pårørende, der kan identificeres via Danmarks Statistiks registre. , Kilde: særudtræk fra , www.statistikbanken.dk/paaroe31, Lægebesøg mv. 2025, 28. maj 2026 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Lægebesøg mv., Kontakt, Jonas Kirchheiner-Rasmussen, , , tlf. 61 50 23 80, Kilder og metode, Statistikken omfatter alene praksissektoren, hvilket betyder, at hverken skolelæge, børne- og ungdomstandpleje, skadestuebesøg eller hospitalsindlæggelser indgår. Medicintilskud og rejsesygeforsikring indgår heller ikke. Kun ydelser, hvor det offentlige dækker udgiften helt eller delvis, indgår. En eventuel egenbetaling indgår ikke. En kontakt er et besøg hos lægen eller en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), der er registreret som en kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter. I 2013 reduceredes tilskuddet til tandrensning og kontrol af diagnostisk fund hos tandlæger. Kilder er Sygesikringsdata fra Danske Regioner og andre registre fra Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lægebesøg, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52124

    Nyt

    NYT: Halvdelen af danske virksomheder er innovative

    Innovation i erhvervslivet 2024

    12. december 2025, Samlet set har 48 pct. af de danske virksomheder introduceret nye produkter eller forretningsprocesser i perioden 2022-2024. Procesinnovation er gennemført i 41 pct. af virksomhederne, mens 25 pct. af virksomhederne har gennemført produktinnovation. Sammenlignet med seneste innovationsundersøgelse er det en mindre fremgang i andelen af innovative virksomheder fra 46 pct. i 2022. Fremgangen er udtryk for at flere virksomheder end tidligere enten indfører nye produkter eller nye processer. Fra 2020 til 2024 er andelen af virksomheder, der er både produkt- og procesinnovative faldet fra 20 til 18 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN22, Store udgifter til køb af eksterne rettigheder i 2024, Innovationsundersøgelsen viser, at erhvervslivets samlede udgifter til innovation lå på 45,4 mia. kr. i 2024 (løbende priser). Det er væsentligt over niveauet i de tidligere år, hvilket skyldes, at en række virksomheder havde markante udgifter til køb af eksterne rettigheder. Erhvervslivets samlede udgifter til denne post udgjorde 29,9 mia. kr. i 2024. , For de øvrige udgiftsposter er niveauerne mere stabile. Driftsudgifter (, Løn og sociale udgifter, samt , Øvrige driftsudgifter, ) til innovation var på 11,5 mia. kr. i 2024, hvilket er på niveau med innovationsundersøgelsen fra 2022. Derudover blev der foretaget innovationsrelaterede køb for 4,0 mia. kr., hvilket er et fald på 2,1 mia. kr., siden sidste undersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INN21, Innovation i erhvervslivet 2024, 12. december 2025 - Nr. 356, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2027, Alle udgivelser i serien: Innovation i erhvervslivet, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på statistik innovation i erhvervslivet. Mere information om statistikområdet på, www.dst.dk/fui, og i statistikdokumentationerne for, Erhvervslivet, . Undersøgelsen er basseret på en stikprøve, og derfor er der en vis usikkerhed i opgørelsen. Se , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i erhvervslivet, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/47935

    Nyt

    NYT: Hver tiende kreatur er økologisk

    Bestanden af husdyr 2025

    11. februar 2026, Andelen af økologisk kvæg i den danske kvægbestand var 10,2 pct. eller 142.800 stk. pr. 31. december 2025. Langt det meste økologiske kvæg var køer og kvier med 89,6 pct., mens andelen af køer og kvier udgjorde 85,6 pct. af den konventionelle bestand. De konventionelle bedrifter har dermed en lidt større andel af tyre og stude beregnet til slagtedyr., Kilde: Egne beregninger, Kvæg er primært til produktion af mælk, Både den konventionelle og økologiske kvægproduktionen i Danmark er primært baseret på produktion af mælk, og derfor er langt de fleste køer malkekøer. Hovedparten af kvierne anvendes til udskiftning af malke- og ammekøerne, når de kælver første gang i to-års alderen. De er derfor længere tid i bestanden. De fleste mælkeproducenter opfeder ikke tyrekalvene, men sælger dem til eksport eller til bedrifter, som er specialiseret i produktion af slagtedyr. , De foreløbige tal for 2025 viser, at der blev slagtet 400.000 kreaturer i Danmark og eksporteret 105.500 stk., , se , www.statistikbanken.dk/ani41, . Totalt blev der slagtet , 25.000 økologiske kvæg, hvilket er 6,3 pct. af slagtningerne. 55 pct. af de økologiske dyr var økologiske køer eller 14.000 stk. Kun 5.300 økologiske handyr blev slagtet, hvoraf langt de fleste var stude (3.900 stk.), Nedgang i kvægbestand, men lidt flere malkekøer, Bestanden af kvæg i Danmark var 1,4 mio. stk. pr. 31. december 2025. Det er et fald på 1,0 pct. eller 14.000 stk. i forhold til 31. december 2024. Der var 548.000 malkekøer, hvilket er 1,0 pct. flere end året før. Mens antallet af ammekøer er faldet 5,8 pct. til 59.000 stk. Bestanden af tyre og stude var 196.000 stk., hvilket er 0,2 pct. færre end på samme tidspunkt året før. Antallet af kvier faldt med 2,5 pct. til 597.000 stk., hvoraf 171.000 var drægtige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, og , ani71, Større svinebestand, Den danske svinebestand var 12,3 mio. svin pr. 1. januar 2026, hvoraf de 132.000 var økologiske. Det er en stigning på 6,0 pct. svarende til 690.000 flere svin i forhold til 1. januar 2025 og den største bestand de seneste fire år. Antallet af søer steg med 1,4 pct. til 956.000 stk. Der var 196.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,9 pattegrise, dvs. 2,5 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 546.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 8,3 pct. til 234.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere smågrise og slagtesvin, Der var både flere smågrise og slagtesvin, idet antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5,8 pct. til 5,77 mio. stk., mens der for slagtesvin på 50 kg og derover steg med 10,9 pct. til 2,78 mio. stk. Dog kan der være overgående slagtesvin ved årsskiftet, som bliver slagtet senere. , Faldende bestande af kvæg og svin i EU, I EU ses generelt en faldende bestand af både kvæg og svin. I 2024 faldt antallet af kvæg med 2,5 pct. til 72 mio. stk., og svin faldt med 0,5 pct. til 132 mio. stk., se , Husdyrbestanden i EU, . I 2024 var der flest kvæg i Frankrig (16,5 mio.) og i Tyskland (10,5 mio.) efterfulgt af Frankrig, Irland og Polen med hver lidt over 6,1 mio. stk. Spanien er det land i Europa, hvor der er flest svin - i 2024 var der 34,6 mio., Tyskland var næststørst med 21,3 mio. Frankrig med 11,7 mio. og dernæst Danmark med 11,6 mio. svin. , Kvægbestanden,  , 2024, 2025, Ændring,  , 31. dec., 30. marts, 31. juni, 30. sept. , 31. dec., 31. dec 2024, - 31. dec. 2025,  , stk., pct., Kvæg i alt, 1, 413, 857, 1, 409, 400, 1, 408, 211, 1, 408, 552, 1, 399, 866, -13, 991, -1,0, Tyre og stude, 196, 239, 197, 561, 196, 030, 195, 382, 195, 759, -, 480, -0,2, Under ½ år, 94, 930, 93, 317, 95, 423, 96, 918, 96, 992, 2, 062, 2,2, ½ år-1 år, 72, 186, 73, 127, 66, 838, 66, 848, 70, 796, -1, 390, -1,9, 1-2 år, 19, 934, 21, 763, 23, 251, 21, 579, 19, 431, -, 503, -2,5, 2 år og over, 9, 189, 9, 354, 10, 518, 10, 037, 8, 540, -, 649, -7,1, Kvier, 611, 989, 605, 002, 602, 809, 602, 708, 596, 672, -15, 317, -2,5, Under ½ år, 164, 528, 163, 984, 165, 135, 165, 697, 167, 909, 3, 381, 2,1, ½ år-1 år, 159, 131, 159, 188, 153, 895, 154, 197, 155, 262, -3, 869, -2,4, 1-2 år, 251, 421, 247, 205, 247, 977, 246, 417, 239, 525, -11, 896, -4,7, 2 år og over, 36, 909, 34, 625, 35, 802, 36, 397, 33, 976, -2, 933, -7,9, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Drægtige kvier , 177, 778, 172, 456, 174, 660, 174, 065, 171, 236, -6, 542, -3,7, 1-2 år, 157, 234, 154, 542, 156, 824, 155, 568, 153, 034, -4, 200, -2,7, 2 år og over, 20, 544, 17, 914, 17, 836, 18, 497, 18, 202, -2, 342, -11,4, Køer, 605, 629, 606, 837, 609, 372, 610, 462, 607, 435, 1, 806, 0,3, Malkekøer, 542, 780, 544, 810, 546, 792, 548, 752, 548, 209, 5, 429, 1,0, Ammekøer, 62, 849, 62, 027, 62, 580, 61, 710, 59, 226, -3, 623, -5,8, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, Svinebestanden,  , 2025, 2026, Ændring, 1. jan. 2025,  , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2026,  , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 583, 11, 624, 11, 887, 12, 015, 12, 274, 691, 6,0, Avlsorner , 10, 9, 9, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 943, 935, 934, 950, 956, 13, 1,4, Gylte , 179, 178, 176, 180, 182, 3, 1,7, Andre drægtige , 540, 530, 531, 541, 546, 6, 1,1, Diegivende , 192, 194, 195, 200, 196, 4, 2,1, Golde , 32, 33, 32, 29, 32, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 6, 0, 0,0, Sopolte , 216, 223, 214, 213, 234, 18, 8,3, Pattegrise ved søerne , 2, 451, 2, 469, 2, 494, 2, 570, 2, 524, 73, 3,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 454, 5, 504, 5, 694, 5, 614, 5, 768, 314, 5,8, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 503, 2, 479, 2, 537, 2, 654, 2, 777, 274, 10,9, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Bestanden af husdyr 2025, 11. februar 2026 - Nr. 26, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Bestanden af husdyr, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen. Svinebestanden opgøres på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Ved tællingen 1. januar 2025 var stikprøven på ca. 1.285 bedrifter. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Svinebestanden, Kvægbestanden, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53928

    Nyt

    NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

    Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

    5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. 23 47 32 96, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52522

    Nyt

    NYT: Antallet af selvstændige faldt i 2025

    Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025

    9. marts 2026, Ændret 09. marts 2026 kl. 11:15, Der var desværre fejl i tredje figur, hvor der som enhed stod pct. i stedet for timer. Figuren er nu rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af selvstændige er faldet og fylder mindre i den samlede beskæftigelse. Antallet af selvstændige er siden 2017 gået fra at udgøre 8,0 pct. til i 2025 at udgøre 6,8 pct. af samtlige beskæftigede. Der er 14.000 færre selvstændige end i 2017, og i samme periode er antallet af lønmodtagere steget med omtrent 300.000 personer. Fra 2024 til 2025 er det samlede antal selvstændige faldet med 22.000, mens antallet af lønmodtagere er steget med omtrent 33.000 personer. Tallene er baseret på selvoplyst beskæftigelsesstatus fra Arbejdskraftundersøgelsen., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Antallet af selvstændige med ansatte er faldet, Siden 2017 er antallet af selvstændige med ansatte faldet med 25,2 pct., mens antallet af selvstændige uden ansatte er steget med 6,1 pct. på de otte år. Og fra 2024, hvor der var 75.000 selvstændige med ansatte, har der været et fald til 67.000 i 2025, hvilket er et fald på 11,5 pct., Meget få selvstændige med ansatte arbejder på deltid, Imens lidt over hver fjerde lønmodtager arbejder på deltid, er det samme gældende for lidt over 5 pct. af selvstændige med ansatte. Det er nogenlunde det samme billede som i 2017. Derimod er andelen af selvstændige uden ansatte, der arbejder på deltid, steget fra 18,4 pct. til 26,5 pct. i perioden og er dermed på niveau med andelen af lønmodtagere, der arbejder på deltid. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Selvstændige med ansatte arbejder flest timer, Ud af de tre typer af beskæftigede var det selvstændige med ansatte, der arbejdede mest i 2025. Fuldtidsbeskæftigede selvstændige med ansatte havde i gennemsnit en normal ugentlig arbejdstid på 49,2 timer. Det er 11 timer mere end de fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, der i gennemsnit havde en normal ugentlig arbejdstid på 38,0 timer. Midt imellem disse to grupper ligger de selvstændige uden ansatte, der havde en normal ugentlig arbejdstid på 42,4 timer i 2025. , Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Selvstændige og lønmodtagere på deltid arbejder nogenlunde lige meget, Blandt deltidsbeskæftigede var der i 2025 forholdsvis lille forskel på arbejdstiden mellem selvstændige og lønmodtagere. Dog var det også her de selvstændige med ansatte, der havde den længste arbejdstid, nemlig 21,3 timer om ugen. Det er 2,7 timer mere end de deltidsbeskæftigede lønmodtagere, der havde en normal ugentlig arbejdstid på i gennemsnit 18,7 timer. Det er endvidere en anelse højere end de selvstændige uden ansatte, der havde en normal arbejdstid på 17,7 timer om ugen., Hver tredje selvstændige med ansatte har hyppigt weekendarbejde, I 2025 havde 28,1 pct. af de selvstændige med ansatte hyppigt weekendarbejde. Det er et fald fra 42,5 pct. i 2017 og fra 29,3 pct. i 2024. Hyppigt weekendarbejde er mindre udbredt blandt lønmodtagere, hvor andelen både i 2024 og i 2025 var ca. 12,5 pct., et fald fra 16,7 pct. i 2017. 19,7 pct. af de selvstændige uden ansatte arbejdede hyppigt i weekenden i 2025 mod 32,0 pct. i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Ancienniteten er højere blandt selvstændige med ansatte, 79,0 pct. af selvstændige med ansatte har været i samme job i over fem år. Det er flere end i 2017, hvor andelen var på 72,7 pct. Andelen af selvstændige uden ansatte, der har været i jobbet i over fem år, er 65,8 pct. og for lønmodtagere er andelen 43,2 pct., og for begge de to grupper var andelen omtrent den samme i 2017., Kilde: Specialudtræk fra , Arbejdskraftundersøgelsen, Særlige forhold, Tallene i denne artikel er baseret på Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) og er dermed udtryk for respondenters selvvurderede beskæftigelsesstatus. Dette medfører, at niveauerne for bl.a. antal selvstændige ikke kan sammenlignes direkte med de registerbaserede opgørelser i bl.a. RAS (registerbaseret arbejdsstyrkestatistik). Tallene i denne artikel er årsgennemsnit for personer bosiddende i Danmark i alderen 15-74 år. RAS baserer sig derimod på hele befolkningen den sidste dag i november. Derudover vil personer, der er anpartshavere eller har aktieandele i den virksomhed, de er ansat i, være lønmodtagere i RAS, hvorimod mange AKU-respondenter i denne situation vil angive, at de er selvstændige., Arbejdskraftundersøgelsen (år) 2025, 9. marts 2026 - Nr. 53, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (år), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Under-søgelsen er sammenlignelig med tilsvarende undersøgelser fra andre EU-lande offentliggjort af Eurostat. Resultater herfra ses på , www.dst.dk/aku-eurostat, ., Forskellen mellem arbejdskraftundersøgelsens ledighed (AKU-ledighed) og den registerbaserede ledigheds-statistik præsenteres kort i en video og beskrives desuden udførligt på , www.dst.dk/ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53882

    Nyt

    NYT: Flere 25-årige med ungdomsuddannelse

    18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025

    29. juni 2026, En stadig større andel unge har gennemført en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, når de er fyldt 25 år. I 2025 var andelen 85 pct. af de 25-årige, der havde taget en ungdomsuddannelse mod 79 pct. i 2015. I samme tidsrum blev andelen af de 25-årige, der var i gang med en ungdomsuddannelse, halveret fra 4 pct. i 2015 til 2 pct. i 2025, og andelen, der havde afbrudt uddannelsen, faldt fra 9 pct. i 2015 til 6 pct. i 2025. Samlet set afspejler udviklingen derfor, at de unge gennemfører hurtigere og afbryder deres uddannelse i mindre grad end tidligere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Erhvervsuddannelserne falder fortsat i popularitet, Blandt dem, der var 25 år i 2025 og havde gennemført en ungdomsuddannelse, havde 20 pct. valgt at tage en erhvervsuddannelse. I 2015 var den tilsvarende andel 31 pct. - et fald på 11 procentpoint. Mens erhvervsuddannelserne er faldet i popularitet, er andelen af de 25-årige, der havde gennemført en gymnasial uddannelse, til gengæld steget. I 2025 havde 67 pct. af dem gennemført en studentereksamen, hvilket er en stigning på 8 procentpoint siden 2015, hvor det var 59 pct. af de 25-årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu1, Børns uddannelse hænger sammen med forældrenes uddannelsesbaggrund, Forældres uddannelse har indflydelse på børns valg af uddannelse. Jo højere uddannelsesbaggrund forældrene har, jo større er sandsynligheden for, at deres børn gennemfører en ungdomsuddannelse. I 2025 havde 59 pct. af de 25-årige, hvis forældre havde grundskolen som højeste uddannelsesniveau gennemført en ungdomsuddannelse. Til sammenligning havde 93 pct. blandt de 25-årige med forældre med lang videregående uddannelse gennemført en ungdomsuddannelse. Andelen af de 25-årige med en ungdomsuddannelse er generelt steget uanset forældrenes uddannelsesbaggrund., Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu2, Grundskolekarakterer og gennemførelse hænger sammen., Blandt de 25-årige, der fik 9 eller mere i gennemsnit af karaktererne for dansk og matematik i grundskolen, havde 98 pct. gennemført en ungdomsuddannelse i 2025. Til sammenligning havde kun 67 pct. af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 2-4,99 gennemført en ungdomsuddannelse. Blandt gruppen af de 25-årige med en gennemsnitskarakter på 5-8,99 havde 92 pct. gennemført en ungdomsuddannelse. De forskellige gruppers gennemførelsesandel har været ret stabil de seneste 10 år. Jo lavere ens grundskolekarakterer er, jo lavere er sandsynligheden altså for at der er gennemført en ungdomsuddannelse, når man er fyldt 25 år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/statusu7, 18-45 åriges status på uddannelse 2024/2025, 29. juni 2026 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. april 2027, Alle udgivelser i serien: 18-45 åriges status på uddannelse, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Elevregistret er et forløbsregister, hvor den enkelte studerende kan følges gennem uddannelseskarrieren., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53142

    Nyt

    NYT: 87 pct. af alle børn har mindst én bedsteforælder

    Husstande, familier og børn 1. januar 2026

    13. februar 2026, Blandt de 0-17-årige har 87 pct. mindst én bedsteforælder, som også er bosat i Danmark pr. 1. januar 2026. Bedsteforældre forstås som de forældre, der er registret til børnenes forældre i CPR. 37 pct. af børnene har alle fire bedsteforældre, 25 pct. har tre, mens 18 pct. har to bedsteforældre. 7 pct. af de 0-17-årige har en enkelt bedsteforælder i befolkningen. Antal bedsteforældre varierer med børnenes alder. Således har op mod halvdelen af de alleryngste børn fire bedsteforældre, mens det samme kun gør sig gældende for 24 pct. af de 15-årige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/paaroe02, Gennemsnitsalderen for at blive førstegangsbedsteforældre er 55 år, Den gennemsnitlige alder for, hvornår de personer, der er blevet bedsteforældre, blev det for første gang, er 54,6 år. Førstegangsbedstefædrene var ældst, 56,0 år, mens bedstemødrene i gennemsnit var 53,5 år, da de fik første barnebarn. De, som blev bedsteforældre for første gang gennem en datter (morfar og mormor), er generelt halvandet år yngre, end de, hvor det var en søn, som gjorde dem til bedsteforældre (farfar og farmor). De mænd, der blev morfar, da de fik første barnebarn, var således 55,4 år i gennemsnit, mens de, der blev farfar, til sammenligning var 56,9 år. Tilsvarende var de kvinder, der blev mormor, i gennemsnit 52,8 år, mens de, der blev farmor, var 54,4 år, da de fik første barnebarn. , Gennemsnitsalder for førstegangsbedsteforældre,  , Farfar, Morfar, Farmor, Mormor,  , alder (år), 2026, 56,9, 55,4, 54,4, 52,8, Anm.: Beregningerne er baseret på personer i befolkningen pr. 1. januar 2026., De længste ægteskaber i Danmark har varet over 70 år, Pr. 1. januar 2026 var der 122.625 ægteskaber, som har varet 50 år eller længere. Det er en stigning på 23 pct. i forhold til for ti år siden, hvor 99.807 ægteskaber havde varet i mere end 50 år. Denne udvikling skal ses i lyset af, at antal personer i de ældste aldersgrupper (75 år og ældre) i samme periode er steget 46 pct. I langt de fleste ægteskaber bor begge parter også på samme adresse, nemlig 97 pct. af alle ægteskaber uanset dets længde. Andelen, hvor parterne ikke deler bopæl, er højest blandt de længstvarende ægteskaber, fx boede 8 pct. af parterne i ægteskaber af 65 års varighed på hver sin adresse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/parfh2a, Husstande, familier og børn 1. januar 2026, 13. februar 2026 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands-, familie- og børnestatistikkernes grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53147

    Nyt

    NYT: Lidt flere offentligt forsørgede i 2025

    Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025

    14. april 2026, Fra 2024 til 2025 steg antallet af offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, ekskl. modtagere af SU, med 1.200 til 757.800 fuldtidsmodtagere, svarende til en uændret andel på 19 pct. af samtlige 16-66-årige. Fra 2019 til 2020 var der en stigning på 52.400 til 762.700 fuldtidsmodtagere, hvilket bør ses i lyset af COVID-19, som i 2020 medførte markant flere ledige og sygedagpengemodtagere. Siden 2020 har det samlede antal offentligt forsørgede, ekskl. SU, ligget tæt på 760.000., Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Nettoledigheden er steget marginalt over det seneste år, Fra 2024 til 2025 steg nettoledigheden, dvs. samtlige ledige ekskl. aktiverede, med 400, fordelt på 400 flere dagpengemodtagere og et uændret antal ledige kontanthjælpsmodtagere. Den registrerede ledighedsstatistik (bruttoledigheden) for 2025 offentliggøres ligeledes i dag i form af en række tabeller: , www.statistikbanken.dk/21144, ., Flere førtidspensionister og færre efterlønsmodtagere, Fra 2024 til 2025 er antallet af modtagere af førtidspension og seniorpension steget med hhv. 7.300 og 600 fuldtidspersoner. Det skal ses i sammenhæng med, at antallet af modtagere af efterløn, tidlig pension og fleksydelse i samme periode er faldet med hhv. 5.500, 1.100 og 400., Færre modtager SU, Fra 2024 til 2025 faldt antallet af SU-modtagere med 900 til 283.000 fuldtids-modtagere. Kvinder repræsenterede 57,1 pct. af modtagerne i 2025. , Lidt flere kvinder og lidt færre mænd på offentlig forsørgelse ekskl. SU, Blandt de offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, steg antallet af kvinder med 1.400, mens antallet af mænd faldt med 200 fra 2024 til 2025. Hermed steg andelen af kvinder blandt samtlige offentligt forsørgede, ekskl. SU-modtagere, fra 57,6 pct. i 2024 til 57,7 pct. i 2025., Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen,  , 2024, 2025,  , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt,  , fuldtidsmodtagere, I alt uden SU-modtagere, 320, 745, 435, 768, 756, 513, 320, 583, 437, 176, 757, 759, Nettoledige i alt , 38, 136, 38, 486, 76, 622, 38, 398, 38, 629, 77, 026, Ledige dagpengemodtagere , 33, 479, 34, 268, 67, 747, 33, 631, 34, 531, 68, 162, Ledige kontanthjælpsmodtagere, 4, 657, 4, 218, 8, 875, 4, 767, 4, 097, 8, 864, Feriedagpenge, 1, 011, 1, 449, 2, 460, 1, 015, 1, 470, 2, 485, Vejledning og opkvalificering i alt, 7, 390, 7, 843, 15, 233, 7, 009, 7, 359, 14, 368, Vejledning og opkvalificering (d), 1, 488, 1, 529, 3, 017, 1, 381, 1, 384, 2, 765, Vejledning og opkvalificering (k), 5, 481, 6, 099, 11, 581, 5, 225, 5, 782, 11, 007, Jobrettet uddannelse (d), 421, 215, 635, 403, 193, 596, Støttet beskæftigelse i alt, 49, 234, 70, 040, 119, 275, 49, 902, 71, 105, 121, 007, Virksomhedspraktik(d), 1, 026, 1, 290, 2, 316, 1, 071, 1, 309, 2, 380, Virksomhedspraktik(k), 3, 805, 4, 842, 8, 648, 3, 785, 4, 865, 8, 650, Nytteindsats (k), 363, 175, 539, 531, 392, 923, Ansættelse med løntilskud (d), 456, 496, 952, 449, 461, 910, Ansættelse med løntilskud (k), 682, 484, 1, 166, 689, 464, 1, 153, Jobrotation (d), 20, 67, 88, 12, 49, 61, Jobrotation (k), 7, 15, 22, 5, 11, 15, Fleksjob, 1, 34, 488, 54, 810, 89, 298, 35, 301, 55, 859, 91, 160, Skånejob, 1, 2, 924, 1, 717, 4, 641, 2, 937, 1, 667, 4, 604, Voksenlærlinge, 5, 461, 6, 144, 11, 605, 5, 122, 6, 029, 11, 151, Barselsdagpenge i alt, 11, 552, 40, 390, 51, 942, 12, 128, 41, 157, 53, 285, Tilbagetrækning i alt, 135, 964, 173, 647, 309, 611, 135, 781, 174, 736, 310, 517, Førtidspension, 108, 384, 132, 868, 241, 252, 110, 604, 137, 910, 248, 514, Seniorpension, 13, 511, 15, 390, 28, 901, 13, 590, 15, 922, 29, 512, Tidlig pension, 6, 793, 5, 370, 12, 163, 6, 397, 4, 697, 11, 094, Efterløn, 6, 997, 19, 119, 26, 116, 5, 028, 15, 621, 20, 649, Fleksydelse, 278, 901, 1, 179, 162, 587, 749, Øvrige ydelsesmodtagere i alt, 77, 459, 103, 912, 181, 371, 76, 349, 102, 720, 179, 069, Kontanthjælpsmodtagere, 2, 27, 544, 24, 856, 52, 400, 25, 693, 22, 730, 48, 422, Kontanthjælp på mindstesats, 3, 2, 399, 4, 229, 6, 628, 3, 245, 5, 102, 8, 347, Revalideringsydelse, 73, 108, 181, 63, 89, 152, Ledighedsydelse, 5, 082, 9, 294, 14, 376, 5, 343, 9, 756, 15, 099, Sygedagpenge mv., 4, 30, 138, 41, 238, 71, 376, 29, 875, 40, 909, 70, 784, Ressourceforløb , 5, 014, 9, 309, 14, 323, 4, 864, 8, 883, 13, 748, Jobafklaringsforløb, 7, 209, 14, 878, 22, 087, 7, 266, 15, 251, 22, 517, SU-modtagere, 121, 749, 162, 133, 283, 882, 121, 447, 161, 568, 283, 015, Anm.: Betegnelserne (d) og (k) dækker hhv. dagpenge- og kontanthjælpsberettigede. Under (k) indgår ligeledes personer, der modtager sygedagpenge, integrationsydelse, ressourceforløbsydelse, ledighedsydelse og revalideringsydelse. , 1, Beregningen af antal fuldtidsmodtagere er for fleks- og skånejob udelukkende baseret på det antal dage, de har arbejdet, idet det antages, at disse personer hver dag arbejder alle de timer, det er muligt for dem. , 2, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp og hverken er i aktivering eller ledige. , 3, Her indgår personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats og som hverken er i aktivering eller ledige. I første halvår af 2025 var hovedparten af disse personer på den såkaldte SHO-ydelse. , 4, For dagpengemodtagere gælder det, at de to første uger af deres eventuelle sygdomsforløb foregår på almindelige dagpenge. Disse perioder inkluderes i denne offentliggørelse under 'Sygedagpenge mv.', Kilde: , www.statistikbanken.dk/auh01, Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år) 2025, 14. april 2026 - Nr. 90, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. april 2027, Alle udgivelser i serien: Offentligt forsørgede under pensionsalderen (år), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Kilder og metode, Denne opgørelse bygger på datagrundlaget for den årlige statistik over Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen fra Danmarks Statistik. Statistikken over offentligt forsørgede dækker alle forsørgelsesydelser for personer der er født 16 år, men endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Fuldtidsmodtagere er beregnet ud fra det samlede antal deltagere på ydelserne og varigheden af den periode, hvor de hver især har modtaget ydelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/53174

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation