26. maj 2015, Fra 2009 til 2014 er det gennemsnitlige antal af elever i en klasse - den såkaldte klassekvotient - øget fra 19,7 til 20,8 elever. Det er en stigning på 5,6 pct. Stigningen i folkeskolernes klassekvotient var 6,5 pct. i perioden, mens de frie grundskoler, som blandt andet omfatter privatskoler, lilleskoler og friskoler, anbragte 4,6 pct. flere elever i hver klasse. For folkeskolen har der været en jævn stigning fra 2009 til 2012, hvorefter udviklingen ser ud til at stagnere frem til 2014. Modsat har klassekvotienten i de frie grundskoler ligget stabilt på omkring 17 elever fra 2009 til 2012, hvorefter den frem til 2014 er steget til 18,1. Det reducerede statstilskud til de frie grundskoler kan være en medvirkende forklaring til stigningen sidst i perioden. Klassekvotienten i de frie grundskoler ligger dog stadig noget under folkeskolen, hvor den er 21,4., Store geografiske forskelle på udviklingen i klassekvotienten, Mens der altså fra 2009 til 2014 på landsplan er kommet 5,6 pct. flere elever i hver klasse i hele grundskolen, er der en større variation på kommuneniveau. Størst har stigningen været på Fanø med 69,0 pct. og Langeland med 36,7 pct. Ærø-børnene har fået 35,4 pct. flere elever i hver klasse. Stigningerne i klassekvotienten i disse kommuner skal dog ses i lyset af et relativt lavt antal elever i klasserne i 2009., Mere albuerum til eleverne på Læsø og i Ringkøbing-Skjern, Kun i 11 kommuner er klassekvotienten faldet siden 2009. Største fald finder man i Læsø Kommune, hvor den gennemsnitlige klassestørrelse er mindsket med 12,6 pct. Herefter følger Ringkøbing-Skjern Kommune med et fald på 6,1 pct., Bornholm med 2,9 pct. og Morsø med 2,3 pct. Klassestørrelsen er også faldet marginalt i , Favrskov, Helsingør, Thisted, Samsø, Skive, Lemvig og Furesø. Kommunerne med fald i klassestørrelsen er i forvejen blandt de kommuner, som i 2014 havde landets laveste klassekvotienter. Således var den gennemsnitlige klassekvotient på Samsø på 13,2 elever, Læsø 15,3 elever, Morsø 16,9 elever og , Ringkøbing-Skjern 17,0 elever., Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype, , 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, I alt, 19,7, 19,8, 20,3, 20,5, 20,6, 20,8, Folkeskoler, 20,1, 20,3, 20,9, 21,3, 21,4, 21,4, Frie grundskoler, 17,3, 17,2, 17,3, 17,1, 17,4, 18,1, Gennemsnitligt antal elever i klassen fordelt på skoletype og klasse. 2014, , I alt, 0. kl., 1. kl., 2. kl., 3. kl., 4. kl., 5. kl., 6. kl., 7. kl., 8. kl., 9. kl., 10. kl., I alt, 20,8, 20,7, 20,7, 20,8, 20,6, 20,8, 20,7, 20,6, 21,3, 21,1, 20,1, 21,1, Folkeskoler, 21,4, 21,5, 21,4, 21,6, 21,3, 21,5, 21,3, 21,1, 22,0, 21,7, 20,4, 21,8, Frie grundskoler, 18,1, 17,1, 17,3, 17,6, 17,5, 17,7, 18,0, 18,4, 18,9, 19,0, 18,8, 19,4, Klassekvotienter i grundskolen 2014, 26. maj 2015 - Nr. 252, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Klassekvotienter i grundskolen, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, I beregningen af klassekvotienterne indgår kun fuldt årgangsdelte normalklasser på folkeskoler og frie grundskoler. Datagrundlaget er de årlige indberetninger til det integrerede elevregister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19300

Nyt

NYT: Der forskes relativt mindre i kultur

Kulturrelateret forskning og udvikling 2015

12. april 2017, Udgifterne til forskning og udvikling (FoU) på kulturområdet er steget 15 pct. siden 2010, hvilket er noget mindre end stigningen i de samlede udgifter til offentlig FoU, der er steget med 24 pct. i samme periode. Også årsværkene til FoU på kulturområdet har haft en mindre stigning, nemlig 5 pct., sammenholdt med de samlede offentlige FoU-årsværk, som er steget med 15 pct. fra 2010 til 2015. Den offentlige sektor brugte 2.201 årsværk eller 2 mia. kr. på FoU inden for kulturområdet i 2015. Det udgør 9,2 pct. af de samlede offentlige udgifter til FoU., Historie er det største enkelte fagområde, Historie, , , medier og kommunikation, samt , sprogvidenskab og filologi, er de største enkelte fagområder, som tilsammen står for 811 af de anvendte FoU-årsværk eller 37 pct. Restgruppen , øvrig humanistisk videnskab, , som bl.a. dækker pædagogik og tværkulturelle studier mv., er dog samlet set det største område målt på anvendte FoU-årsværk. Omfanget af den udførte forskning inden for øvrig humanistisk videnskab er steget med 21 pct. fra 354 årsværk i 2010 til 428 årsværk i 2015., Størst stigning i FoU inden for arkæologi, Inden for arkæologi er antallet af udførte FoU-årsværk steget fra 93 i 2010 til 169 i 2015. Arkæologi er dermed det fagområde inden for kulturområdet, der har haft den største procentvise vækst i forskningen, nemlig 83 pct. Også inden for medier og kommunikation er forskningen øget, nemlig med 23 pct., fra 217 FoU-årsværk i 2010 til 267 i 2015. Inden for flere fagområder forskes der mindre end tidligere, og især gælder det kunst- og arkitekturvidenskab. Her blev der i 2015 udført FoU svarende til 173 årsværk, mod 255 årsværk i 2010. , Universiteterne står for 76 pct. af den kulturrelaterede FoU, Københavns Universitet stod for 603 eller 27 pct. af samtlige FoU-årsværk inden for kulturområdet i 2015, og stod sammen med de syv øvrige universiteter under Universitetsloven for 76 pct. af de kulturrelaterede FoU-årsværk. Aarhus Universitet står for hvert femte FoU-årsværk på kulturområdet i 2015, fulgt af Syddansk Universitet med 10 pct. De øvrige højere læreanstalter bortset fra universiteterne (herunder professionshøjskolerne og Det Kongelige Danske Kunstakademi) stod for 8 pct. af kulturforskningen., Kulturrelateret FoU, årsværk fordelt på fag, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015*, , årsværk, I alt, 2, 095, 2, 009, 2, 113, 2, 035, 2, 078, 2, 201, Byplanlægning, fysisk planlægning, 113, 173, 96, 91, 134, 128, Medier og kommunikation, 217, 223, 216, 209, 220, 267, Historie, 266, 287, 255, 270, 286, 311, Arkæologi, 93, 98, 126, 136, 142, 169, Sprogvidenskab, filologi, 280, 236, 237, 227, 240, 233, Litteraturvidenskab, 151, 168, 168, 151, 150, 125, Filosofi, idehistorie, 112, 123, 133, 150, 152, 138, Teologi, 82, 88, 76, 69, 66, 67, Musik, teatervidenskab, 55, 64, 59, 52, 54, 54, Kunst- og arkitekturvidenskab, 255, 125, 275, 177, 186, 173, Film- og medievidenskab, 116, 113, 112, 123, 122, 107, Øvrig humanistisk videnskab, 354, 310, 360, 380, 324, 428, *Foreløbige tal., Kulturrelateret forskning og udvikling 2015, 12. april 2017 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturrelateret forskning og udvikling, Kontakt, Informationsservice og Bibliotek, , , tlf. , Kilder og metode, Talmaterialet er baseret på det materiale, som er indsamlet og bearbejdet til at belyse forsknings- og udviklingsaktiviteten i den offentlige sektor. Denne undersøgelse er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23498

Nyt

NYT: Sådan brugte vi 1.000 kr. i 2016

Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016

13. september 2017, Hver gang en dansk husstand bruger 1.000 kr., går de 326 kr. til , boligbenyttelse mv.,, der dermed udgør mere end 32 pct. af det samlede forbrug. De tungeste poster i , boligbenyttelse mv., udgøres af husleje, beregnet husleje, ejendomsskat for ejerbolig samt udgifter til elektricitet og varme. , Fødevarer, beklædning mv., udgør den næsttungeste post i de danske husstande. For hver 1.000 kr. anvendte en gennemsnitshusstand 181 kr., hvor udgifter til fødevarer alene udgjorde 121 kr. Der blev brugt 153 kr. i gennemsnit på posten , fritid, restauranter mv., Det er naturligt, at husstande med flere personer har et højere forbrug end enlige, men ved at nedskalere forbruget til 1.000 kr. kan man se forskellene i forbrugsmønstre på tværs af husstandstyper., Enlige bruger flest penge på husleje, Enlige med børn brugte i gennemsnit 354 kr. ud af 1.000 kr. på husleje, mens det kostede 397 kr. for enlige uden børn. Det er hovedsageligt enlige med børn, der bor til leje. Husstande med to voksne med børn anvendte i gennemsnit 67 kr. mindre end enlige med børn på , boligbenyttelse mv., Husstande med børn bruger pengene på mad og tøj, Husstande med børn brugte flest penge på , fødevarer, beklædning mv, ., uanset om det var husstande bestående af enlige med børn eller to voksne med børn. De anvendte 195 kr. ud af 1.000 kr. på , fødevarer, beklædning mv., Posten fødevarer udgjorde alene 136 kr. heraf., Husstande uden børn bruger pengene på fornøjelser, Husstande med to voksne uden børn samt husstande med mindst tre voksne anvendte i gennemsnit mere på , fritid, restauranter mv., end de øvrige husstandstyper. Disse husstandstyper anvendte i gennemsnit 167 kr. ud af de 1.000 kr. på fritid, restauranter mv. , Forbrug fordelt efter husstandstyper nedskaleret til 1.000 kr. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , forbrug af 1.000 kr., Fødevarer, beklædning mv., 181, 166, 196, 177, 194, 189, Boligbenyttelse mv., 326, 397, 354, 314, 287, 291, Transport, 136, 110, 116, 144, 142, 154, Kommunikation, 28, 30, 36, 25, 27, 32, Fritid, restauranter mv., 153, 141, 129, 167, 140, 167, Andet, 176, 157, 169, 173, 210, 166, Forbrug fordelt efter husstandstyper. 2016, , Hele , landet, , Enlige , uden børn, , Enlige , med børn, , 2 voksne, uden børn, , 2 voksne, med børn, , Husstande , med mindst, 3 voksne, , kr. pr. husstand, Forbrug I alt, 300, 480, 187, 468, 246, 764, 340, 985, 417, 211, 454, 247, Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, 36, 261, 20, 322, 34, 015, 39, 122, 55, 719, 59, 480, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 6, 700, 4, 775, 5, 018, 8, 473, 7, 011, 9, 055, Beklædning og fodtøj, 11, 325, 5, 952, 9, 372, 12, 748, 18, 301, 17, 536, Boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, 98, 046, 74, 384, 87, 320, 107, 180, 119, 858, 132, 367, Møbler, husholdningsudstyr og husholdningstjenester, 15, 884, 7, 764, 11, 424, 19, 612, 25, 443, 22, 580, Sundhed, 7, 716, 6, 247, 4, 333, 10, 851, 6, 607, 7, 062, Transport, 40, 732, 20, 548, 28, 550, 49, 133, 59, 157, 69, 804, Kommunikation, 8, 497, 5, 676, 8, 837, 8, 645, 11, 238, 14, 611, Fritid og kultur, 29, 053, 17, 298, 21, 078, 36, 407, 35, 427, 45, 894, Uddannelse, 1, 446, 874, 3, 711, 206, 3, 519, 3, 139, Restauranter og hoteller, 16, 942, 9, 074, 10, 852, 20, 429, 23, 058, 30, 061, Andre varer og tjenester, 27, 879, 14, 553, 22, 253, 28, 179, 51, 872, 42, 658, , antal, Antal personer i husstanden, 2,1, 1,0, 2,5, 2,0, 4,0, 3,7, Heraf voksne, 1,7, 1,0, 1,0, 2,0, 2,0, 3,1, Heraf børn, 0,4, 0,0, 1,5, 0,0, 2,0, 0,6, , , , , , , , Husstande i undersøgelsen, 2, 194, 718, 86, 833, 429, 128, Husstande i Danmark (1.000), 2, 686, 1, 040, 123, 829, 438, 257, Antal personer i Danmark (1.000), 5, 684, 1, 040, 305, 1, 657, 1, 730, 951, Forbrugsundersøgelsen (foreløbig) 2015-2016, 13. september 2017 - Nr. 363, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forbrugsundersøgelsen (foreløbig), Kontakt, Solange Lohmann Rasmussen, , , tlf. 61 15 17 93, Dorthe Jensen, , , tlf. 23 11 15 62, Kilder og metode, Opgørelsen bygger på stikprøveundersøgelser for to år omfattende over 2.000 private husstande De indsamlede data for begge år bliver omregnet til pris- og mængdeniveauet i sidste år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forbrugsundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/23733

Nyt

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 161 - 180 af 337, 30.5.2013, Stigning i ledigheden i april, Bruttoledigheden steg fra marts til april med 1.500 og er nu på 155.900. Ledighedsprocenten steg samtidig med 0,1 procentpoint i forhold til marts og er nu på 5,9 pct. af ..., Periode: April 2013, , 30.4.2013, Fald i ledigheden i marts, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 2.300 personer og ligger nu på 154.900. Ledighedsprocenten faldt samtidig med 0,1 procentpoint i forhold til februar måne ..., Periode: Marts 2013, , 2.4.2013, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra januar til februar med 500 personer og ligger nu på 158.400. Ledighedsprocenten ligger uændret på 6,0 pct. af arbejdsstyrken. Ledigheden har væ ..., Periode: Februar 2013, , 28.2.2013, Fald i ledigheden i januar, Bruttoledigheden faldt fra december til januar med 3.100 personer og ligger nu på 160.200. Ledighedsprocenten for januar er faldet med 0,1 procentpoint i forhold til dece ..., Periode: Januar 2013, , 31.1.2013, Ledigheden faldt lidt i december, Den registrerede bruttoledighed faldt fra november til december med 400 og er nu på 163.500 personer. Ledighedsprocenten for december er faldet med 0,1 procentpoint i for ..., Periode: December 2012, , 4.1.2013, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra oktober til november med 200 og er nu på 164.600 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighede ..., Periode: November 2012, , 29.11.2012, Stort set uændret ledighed, Den registrerede bruttoledighed steg fra september til oktober med 900 og er nu på 165.500 personer. Ledighedsprocenten er uændret på 6,3 pct. af arbejdsstyrken. Ledighed ..., Periode: Oktober 2012, , 1.11.2012, Ledigheden steg i september, Den registrerede bruttoledighed steg fra august til september med 1.700 og er nu på 165.200 personer. Ledighedsprocenten er steget fra 6,2 pct. af arbejdsstyrken i august ..., Periode: September 2012, , 27.9.2012, Ledigheden faldt i august, Den registrerede bruttoledighed faldt fra juli til august med 2.400 og er nu på 162.700 personer. Ledighedsprocenten for august er faldet med 0,1 procentpoint i forhold t ..., Periode: August 2012, , 30.8.2012, Ledigheden er fortsat stigende, Bruttoledigheden steg fra juni til juli med 1.500 personer og nåede dermed op på 165.700 personer. Ledighedsprocenten for juli ligger ligesom i juni på 6,3 pct. af arbejd ..., Periode: Juli 2012, , 31.7.2012, Ledigheden steg i juni, Bruttoledigheden steg fra maj til juni med 1.500 personer og var således på 164.200 personer. Ledighedsprocenten for juni er nu på 6,3 pct. af arbejdsstyrken mod 6,2 pct. ..., Periode: Juni 2012, Rettet: 31. juli 2012 kl. 10:20, , 28.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden steg fra april til maj med 900 og var således på 162.500 personer. Ledighedsprocenten ligger for fjerde måned i træk på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den r ..., Periode: Maj 2012, , 1.6.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra marts til april med 100 til 161.700, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har ligg ..., Periode: April 2012, , 26.4.2012, Stort set uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt fra februar til marts med 600 til 161.800, svarende til en uændret ledighedsprocent på 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed har li ..., Periode: Marts 2012, , 29.3.2012, Flere ledige, Bruttoledigheden steg i februar med 3.000 til 164.200, og ledighedsprocenten for februar lå på 6,2 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Det skal be ..., Periode: Februar 2012, , 1.3.2012, Ledigheden er fortsat svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i januar med 900 til 160.000, og ledighedsprocenten for januar ligger på 6,0 pct. af arbejdsstyrken mod 6,1 pct. de seneste tre måneder. Hermed for ..., Periode: Januar 2012, , 26.1.2012, Ledigheden er svagt faldende, Bruttoledigheden faldt i december med 1.100 til 160.500. Det bør bemærkes, at den sæsonkorrigerede ledighed for de seneste måneder samtidig er blevet nedjusteret. Hermed ..., Periode: December 2011, , 6.1.2012, Uændret ledighed, Bruttoledigheden faldt i november med 600 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer, som i de seneste fire måneder, til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. ..., Periode: November 2011, , 1.12.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden steg i oktober med 500 til 164.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli, august og september til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. De ..., Periode: Oktober 2011, , 27.10.2011, Ledigheden faldt lidt, Bruttoledigheden faldt i september med 1.400 til 163.300. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i juli og august til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Den sæso ..., Periode: September 2011, , Forrige, 1, ..., 8, 9, 10, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=9

Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

Viser 181 - 200 af 337, 29.9.2011, Ledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden steg i august med 1.000 til 165.200. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer som i måneden før til 6,2 pct. af arbejdsstyrken. Juli måneds led ..., Periode: August 2011, , 1.9.2011, Ledigheden steg svagt i juli, Bruttoledigheden steg i juli svagt med 1.000 til 163.000. Ledighedsprocenten er imidlertid uændret og svarer fortsat til 6,1 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er 0,3 procen ..., Periode: Juli 2011, , 28.7.2011, Ledigheden stiger svagt, Bruttoledigheden steg i juni med 900 til 162.300. Andelen er imidlertid uændret og svarer fortsat til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 0,3 procentpoint lavere end i jul ..., Periode: Juni 2011, , 30.6.2011, Ledigheden stiger atter, Bruttoledigheden er i maj steget med 2.600 til 161.900, svarende til en stigning fra 5,8 til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige tilbage ..., Periode: Maj 2011, , 27.5.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i april faldet til 157.500, svarende til 5,8 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er det samlede antal bruttoledige faldet med 2.900 i forhold til marts og ..., Periode: April 2011, , 3.5.2011, Uændret ledighed, Bruttoledigheden ligger i marts på 162.400, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Hermed er ledigheden stort set uændret i forhold til februar, hvor bruttoledigheden m ..., Periode: Marts 2011, , 31.3.2011, Ledigheden falder, Bruttoledigheden er i februar faldet med 2.900 personer i forhold til måneden før, hvilket betyder, at der var 163.000 bruttoledige i februar. Dermed er antallet af ledig ..., Periode: Februar 2011, , 3.3.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for januar er stort set uændret i forhold til november og december. Ledigheden faldt således med 500 fra november til december, efterfulgt af en stigning ..., Periode: Januar 2011, , 27.1.2011, Uændret bruttoledighed, Bruttoledigheden for december er stort set uændret i forhold til november. Ledigheden faldt således med 200 fra november til december, hvorved der i december var 167.100 ..., Periode: December 2010, , 6.1.2011, Ledigheden falder lidt, Bruttoledigheden for november er stort set uændret i forhold til september og oktober. Bruttoledigheden steg med 400 fra september til oktober, efterfulgt af et fald på 9 ..., Periode: November 2010, , 2.12.2010, Bruttoledigheden stiger fortsat svagt, Bruttoledigheden er steget med 1.200 personer fra september til oktober. Dermed var der i oktober 170.300 bruttoledige. Den lille stigning skyldes primært, at der er komm ..., Periode: Oktober 2010, , 28.10.2010, Lille stigning i bruttoledigheden, Bruttoledigheden er samlet set steget med 2.500 personer fra august til september, således at der i september var 168.300 registrerede bruttoledige. Andelen af bruttoledi ..., Periode: September 2010, , 30.9.2010, Bruttoledigheden faldt i august, Fra juli til august er bruttoledigheden faldet med 5.100 personer. Dermed er bruttoledigheden, som er summen af registrerede ledige og aktiverede personer, som meldes job ..., Periode: August 2010, , 26.8.2010, Flere aktiverede, Fra juni til juli er antallet af arbejdsmarkedsparate aktiverede steget med 5.800 (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Dermed er bruttoledigheden, som ..., Periode: Juli 2010, , 29.7.2010, Ledigheden steg i juni, Efter flere måneder med faldende eller uændret ledighed steg den registrerede ledighed fra maj til juni med 1.100 personer. Antallet af ledige nåede dermed 114.000 person ..., Periode: Juni 2010, , 1.7.2010, Igen et lille fald i ledigheden, Fra april til maj faldt den registrerede ledighed med 2.000 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 112.700 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for s ..., Periode: Maj 2010, , 28.5.2010, Lille ledighedsfald fra marts til april, Fra marts til april faldt den registrerede ledighed med 2.400 personer, hvilket bragte antallet af ledige ned på 114.300 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for ..., Periode: April 2010, , 29.4.2010, Fem måneder med uændret ledighed, Fra februar til marts faldt den registrerede ledighed med 500 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving). Hermed lå ledigheden på 116.800 personer i ..., Periode: Marts 2010, , 31.3.2010, Lille fald i ledigheden, Fra januar til februar er ledigheden faldet fra 4,2 til 4,1 pct. af arbejdsstyrken. Den registrerede ledighed faldt således med 900 personer (omregnet til fuld tid og kor ..., Periode: Februar 2010, , 4.3.2010, Uændret ledighed, Fra december til januar faldt den registrerede ledighed med 200 personer (omregnet til fuld tid og korrigeret for sæsonudsving), svarende til en uændret ledighedsprocent ..., Periode: Januar 2010, , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=10

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation