Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 71 - 80 af 2139

      NYT: Flere tilskadekomne i trafikken

      Færdselsuheld 2025

      18. september 2026, I 2025 registrerede politiet 2.832 dræbte og tilskadekomne i trafikken. Det er en stigning i forhold til 2024, hvor der blev registreret 2.519 dræbte og tilskadekomne. Stigningen skyldes flere tilskadekomne i trafikken, mens antallet af dræbte stort set ligger på niveau med 2024. I 2025 registrerede politiet 1.732 alvorligt tilskadekomne og 957 lettere tilskadekomne og 143 dræbte i trafikken. Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har generelt ligget på samme niveau de seneste 10 år., Fortsat stigende andel af bløde trafikanter blandt dræbte og tilskadekomne, Andelen af bløde trafikanter - fodgængere, cyklister samt personer på elcykler - der bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken fortsætter med at stige. I 2025 lå andelen på 46 pct. mod 37 pct. i 2015. Modsat er andelen af dræbte og tilskadekomne i personbil faldet fra 41 pct. i 2015 til 33 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, Overvægt af ulykker med elcykler for 45-årige og derover, Tæt på 3 ud af 4 ulykker med elcykler registreret af politiet sker for personer, der er 45 år og derover. I 2025 var det 71 pct. af personerne, der var involveret i en trafikulykke på elcykel, der var 45 år og derover mod 49 pct. for alle ulykker under ét., Personskader efter transportmiddel og alder,  , Benyttet transportmiddel, I alt,  , Bil, mv., 1, Motor-, cykel, 2, Knal-, lert,  , Cykel,  , El-, cykel,  , Fod-, gænger,  , Andet, eller, uoplyst,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Personskader registreret af politiet, 2025, 1, 074, 249, 186, 703, 211, 395, 14, 2, 832, 0-14 år, 37, 1, 6, 44, 10, 43, 2, 143, 15-17 år, 45, 5, 68, 34, 11, 17, -, 180, 18-24 år, 195, 44, 11, 80, 7, 34, 2, 373, 25-44 år, 306, 90, 40, 192, 33, 93, 4, 758, 45-64 år, 275, 89, 47, 218, 73, 76, 5, 783, 65 år og derover, 216, 20, 14, 135, 77, 132, 1, 595, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Dræbte, 67, 16, 4, 16, 11, 27, 2, 143, Alvorligt tilskadekomne, 581, 186, 126, 453, 133, 244, 9, 1, 732, Lettere tilskadekomne, 426, 47, 56, 234, 67, 124, 3, 957, Personskader registreret af politiet, 2024, 973, 190, 195, 630, 173, 355, 3, 2, 519, 2023, 1, 111, 229, 182, 681, 166, 405, 4, 2, 778, Personskader i alt 2024, 3, 10, 233, 946, 2, 055, 15, 455, 1, 414, 810, 1, 340, 32, 253, 1, Omfatter personbil, varebil, lastbil, bus og traktor. , 2, Omfatter både motorcykel og knallert-45. , 3, Inkl. både politiets og sygehusenes akutmodtagelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uheld8, og , moerke, Mange trafikuheld kommer ikke til politiets kendskab, Langt de fleste trafikuheld kommer ikke til politiets kendskab, men bliver i stedet registreret på hospitalernes akutmodtagelser. Den seneste opgørelse baseret på akutmodtagelsernes registreringer i 2024 viser, at der i alt registreredes 29.589 tilskadekomne, heraf 7.505 alvorligt tilskadekomne og 22.084 lettere tilskadekomne. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor der i alt blev registreret 28.521 tilskadekomne på landets akutmodtagelser., Færdselsuheld 2025, 18. september 2026 - Nr. 239, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Færdselsuheld, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Læs mere i , statistikdokumentationen om færdselsuheld, og på , emnesiden Færdselsuheld, . Statistikken omfatter dels de færdselsuheld, der er kommet til politiets kendskab, og dels de færdselsuheld, der alene er blevet registreret af sygehusenes akutmodtagelse (se tallene i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/moerke, ). Her inddrager Danmarks Statistik oplysninger om skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser forårsaget af færdselsuheld., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Færdselsuheld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54518

      Nyt

      NYT: Stigning i modtagere af handicapydelser

      Handicap og udsatte voksne 2025

      27. august 2026, Ændret 11. september 2026 kl. 08:01, Da data for en kommune ikke var inkluderet i beregningerne, var der desværre fejl i første afsnit og de to figurer. Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I fjerde kvartal 2025 modtog, 88.400, personer en eller flere udvalgte ydelser målrettet voksne med handicap eller udsatte voksne. Da flere ydelsestyper først er blevet obligatoriske for kommunerne at indberette til Danmarks Statistik de seneste år, kan tallet ikke sammenlignes direkte med tidligere år. Hvis man alene ser på de ydelsestyper, der var indberetningspligtige i både 2018 og 2025, ses en stigning i antallet af personer, der modtog de udvalgte ydelsestyper på 8 pct. Antallet af modtagere er steget fra 74.600 personer i fjerde kvartal 2018 til , 80.800, personer i fjerde kvartal 2025. Stigningen er bl.a. sket i socialpædagogisk støtte i eget hjem., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02a, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Flest unge i midlertidige botilbud, I fjerde kvartal 2025 var der flere personer, som modtog socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud (13.400) end der havde ophold i længerevarende botilbud (5.700). Aldersfordelingen i begge typer af botilbud er mere jævn sammenlignet med midlertidige botilbud. For midlertidige botilbud udgjorde aldersgruppen 20-29 år 3.800 personer i fjerde kvartal 2025, hvilket svarer til 54 pct. af alle modtagere af midlertidige botilbud (7.100)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/hand02A, (figuren er rettet i forhold til oprindelig version), Handicap og udsatte voksne 2025, 27. august 2026 - Nr. 215, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Handicap og udsatte voksne, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Klaus Birch Lundgaard, , , tlf. 51 14 62 78, Kilder og metode, Statistikken om handicap og udsatte voksne er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra 98 kommuner om udvalgte ydelser givet efter lov om social service. Statistikken omfatter perioden 2018-2025. For 73 kommuner går opgørelsen tilbage til 2015., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Handicap og udsatte (voksne), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54626

      Nyt

      NYT: Produktionen løftes af transportbranchen

      Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2026

      Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, 29. september 2026, I andet kvartal 2026 steg produktionen i serviceerhvervene med 3,2 pct., når man sammenligner med første kvartal 2026. Branchegruppen , transport, bidrog med en stigning på 9,6 pct. til den samlede fremgang, og det var især virksomheder inden for søtransport, der trak produktionsindekset op. Produktionsindekset for serviceerhverv ekskl. transport faldt med 0,3 pct. I branchegruppen , ejendomshandel og udlejning, faldt produktionen med 3,9 pct., og der var ligeledes nedgang inden for , hoteller og restauranter, , hvor faldet var på 1,4 pct. Tallene er korrigeret for effekten af sæsonudsving og antallet af handelsdage., Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Transport har stor betydning for den danske serviceproduktion, Produktionen inden for , transport, steg 2,8 pct. fra andet kvartal 2025 til andet kvartal 2026, hvor branchens produktionsindeks var 123,5. Dermed var produktionen i branchen 24 pct. højere i andet kvartal 2026 end det kvartalsvise gennemsnit i basisåret 2021. Branchens vægt i det samlede produktionsindeks er 36 pct., hvilket betyder, at branchen , transport, i basisåret 2021 målt på værditilvækst udgjorde 36 pct. af serviceerhvervene i alt. Det samlede produktionsindeks for serviceerhvervene beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte branchers produktionsindeks., Omsætningen steg, Omsætningsindekset for serviceerhverv steg 5,5 pct. fra første kvartal 2026 til andet kvartal 2026. Hvis man sammenligner andet kvartal 2026 med samme kvartal året før, steg omsætningsindekset 8 pct. , Revisioner, Produktionsindeksets udvikling fra fjerde kvartal 2025 til første kvartal 2026 er med denne offentliggørelse revideret fra et fald på 6,7 pct. til et fald på 3,5 pct. Revisionen vedrører primært , transport, , hvor udviklingen er opjusteret med 6,1 procentpoint, og , information og kommunikation, med en opjustering på 4,9 procentpoint. Revisionerne er en konsekvens af, at der i nogle tilfælde er kommet opdaterede oplysninger fra virksomhederne, og at indberetninger fra nogle virksomheder har erstattet data, der tidligere blev estimeret., Serviceerhvervenes produktion og omsætning, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2026,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  , 2. kvartal 2026, 2. kvartal 2026,  , ændring i pct. , Produktionsindeks for serviceerhvervene, 1, 3,2, 1,3, Omsætningsindeks for serviceerhvervene, 2, 5,5, 8,0, 1, Faste priser, 2, Løbende priser, Kilde: , www.statistikbanken.dk/spoo1k, og , spop2k, Serviceerhvervenes produktion, sæsonkorrigeret. 2. kvartal 2026,  ,  ,  , Kvartalsvækst, Årsvækst,  ,  , Vægt, 1, 2. kvartal 2026, 2. kvartal 2026,  ,  ,  , ændring i pct., Serviceerhvervene,  , 100, 3,2, 1,3, Transport,  , 36, 9,6, 2,8, Serviceerhvervene ekskl. transport,  , 64, -0,3, 0,4, Hoteller og restauranter,  , 4, -1,4, -0,7, Information og kommunikation,  , 18, 0,2, 6,6, Ejendomshandel og udlejning,  , 10, -3,9, -11,3, Videnservice ,  , 19, -0,3, -1,4, Rejsebureauer, rengøring mv.,  , 12, 1,6, 4,3, 1, Vægtene er et udtryk for de enkelte branchegruppers og sektorers andel af værditilvæksten i servicebrancherne i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/spop2k, Serviceerhvervenes produktionsindeks, Sæsonkorrigeret, +3,2 % , 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, Serviceerhvervenes produktion og omsætning 2. kvt. 2026, 29. september 2026 - Nr. 250, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. december 2026, Alle udgivelser i serien: Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Kontakt, Lina Maria Pedersen, , , tlf. 51 68 72 80, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Kilder og metode, Kvartalsindeksene er simple gennemsnit over de tre måneder, der indgår i kvartalet. Metoden til at danne indeks på måneder er beskrevet i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55982

      Nyt

      NYT: Højere driftsresultat for heltidslandbrug

      Regnskabsstatistik for jordbrug 2025

      10. juli 2026, Driftsresultatet for de ca. 6.000 danske heltidslandbrug blev i gennemsnit 2,8 mio. kr. i 2025, hvilket var 1,3 mio. kr. mere end i 2024. Resultatet er en fremgang fra de seneste par år og ca. 270.000 kr. fra resultatet i rekordåret 2022. Driftsresultatet efter beregnet ejeraflønning blev 2,3 mio. kr. i 2025, og var det syvende år i træk med et betydeligt positivt resultat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Markant resultat og afkast af mælkeproduktion, I 2025 blev malkekvæg den bedriftstype med højest resultat og afkast. For både konventionelle og økologiske heltidsbedrifter med malkekvæg mere end fordobledes driftsresultatet fra 2024 til 2025: Driftsresultatet steg med 3,2 mio. kr. til 5,5 mio. kr. for konventionelle mælkeproducenter og med 2,5 mio. kr. til 3,8 mio. kr. for økologiske mælkeproducenter. Resultaterne er historisk gode og svarede til afkastningsgrader på hhv. 10,8 pct. og 7,8 pct., hvilket er de højeste afkastningsgrader i statistikseriens løbetid (siden 2008). Gennemsnittet af de foregående ti år var 4,3 pct. for konventionelle og 4,1 pct. for økologiske mælkeproducenter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, Flere dyr og højere mælkeydelse på malkekvægbedrifter, Udviklingen i resultatet for malkekvægbedrifter kan bl.a. tilskrives stigninger i både mælkepriser, antal malkekøer og mælkeydelse. Prisen på mælk steg fra 2024 til 2025 med 41 øre til 4,08 kr. pr. kg mælk for konventionelle bedrifter og med 70 øre til 4,86 kr. pr. kg mælk for økologiske bedrifter. På ti år er antallet af malkekøer opgjort primo året på konventionelle malkekvægbedrifter steget med 78 pct. til 307 køer i gennemsnit i 2025. Ydelsen pr. konventionelle årsko er i samme periode steget med 17 pct. til 11.701 kg. mælk pr. årsko. For økologiske bedrifter er antallet af malkekøer i samme periode steget med 54 pct. til 241 malkekøer opgjort primo året, og ydelsen med 14 pct. til 10.006 kg mælk pr. årsko., Specialiserede konventionelle svinebedrifter, Svinebedrifterne i Danmark deles op i tre bedriftstyper: Søer med smågrise, slagtesvin og integreret produktion. , Søer med smågrise, er bedrifter, der sælger de fleste grise ved typisk syv eller 30 kg. , Slagtesvin, er en bedriftstype med få eller ingen søer, men som oftest køber smågrise til opfedning, mens , Integrerede bedrifter, har søer, men også sælger slagtesvin. I 2025 var ca. halvdelen af bedrifterne af typen , Søer med smågrise, , mens ca. 40 pct. var af typen , Slagtesvin, og de resterende 10 pct. var , integreret produktion, ., Smågriseproducenter med bedst resultat blandt svinebedrifter, Det gennemsnitlige driftsresultat for konventionelle svinebedrifter steg med 0,2 mio. kr. til 2,1 mio. kr. i 2025. Det dækker over forskelligrettet udvikling i resultatet for de tre driftsformer For smågriseproducenter faldt driftsresultatet med 1,4 mio. kr. til 2,5 mio. kr. i 2025, mens resultatet for både slagtesvineproducenter og bedrifter med integreret produktion steg betragteligt til 1,7 mio. kr. i 2025, se , www.statistikbanken.dk/jord2, . Trods faldet i driftsresultatet er 2025 det tredje år i træk, hvor smågriseproducenter har det bedste resultat blandt de forskellige typer svinebedrifter.  , Stigende bruttoudbytte opvejes af omkostninger for smågriseproducenter, For bedrifter med smågriseproduktion steg bruttoudbyttet med 2,2 mio. kr. til 28,7 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde bruttoudbyttet fra svineproduktion 25,6 mio. kr., svarende til 89 pct. Stigningen kan tilskrives, at bedrifterne i gennemsnit var større, men også at priserne på smågrise steg med 6 pct. fra 2024 til 2025, se , www.statistikbanken.dk/lpris32, . Det afspejles også i eksporten af levende svin, som i 2025 steg med 0,2 mio. svin til 16,7 mio. og bestod næsten udelukkende af smågrise, se , www.statistikbanken.dk/ani51, . Stigningen i bruttoudbyttet opvejedes imidlertid af driftsomkostninger, som steg med 3,8 mio. kr. til 24,5 mio. kr. i 2025. Omkostninger til foder udgjorde størstedelen af driftsomkostningerne med 12,5 mio. kr. mod 9,9 mio. kr. i 2024., Bedre resultat trods mindre areal for planteavlere, For heltidsbedrifter med konventionel planteavl blev det gennemsnitlige driftsresultat 1,3 mio. kr. i 2025, hvilket var 0,5 mio. kr. højere end året før. Trods et fald i arealanvendelsen på bedrifterne på 15 ha i gennemsnit, steg bruttoudbyttet med 0,6 mio. kr. til 8,5 mio. kr. i 2025. Heraf udgjorde planteproduktion 80 pct. (6,8 mio. kr.) mod 77 pct. i 2024. , Regnskabsresultater for landbrug,  , Heltidsbedrifter, Deltidsbedrifter , 1, Alle,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*,  , antal, Bedrifter, 6, 294, 5, 817, 5, 856, 10, 200, 9, 702, 8, 778, 16, 182, 15, 233, 14, 634, 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 13, 315, 14, 349, 16, 241, 821, 870, 988, 5, 690, 6, 028, 7, 092, Driftsomkostninger, 10, 673, 11, 345, 12, 194, 808, 830, 844, 4, 656, 4, 856, 5, 386, Resultat af primær drift, 2, 642, 3, 004, 4, 046, 13, 40, 144, 1, 034, 1, 172, 1, 706, Finansieringsomkostninger, 1, 669, 2, 061, 1, 834, 186, 244, 225, 766, 942, 869, Generelle driftstilskud, 571, 548, 585, 115, 123, 132, 294, 286, 313, Driftsresultat, 1, 544, 1, 491, 2, 797, -58, -81, 50, 562, 517, 1, 150, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 1, 036, 960, 2, 293, -235, -264, -125, 257, 201, 842,  , pct., pr. bedrift, Afkastningsgrad, 4,4, 4,5, 5,8, -0,4, -0,1, 0,7, 3,2, 3,3, 4,7, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 31,3, 32,2, 31,5, 48,5, 45,6, 46,6, 36,6, 36,2, 35,6, Anm.: Gennemsnit for alle konventionelle og økologiske landbrugsbedrifter. , *Foreløbige tal., 1) Deltidsbedrifter inden for statistikkens undersøgelsesområde, se under , Kilder og metoder, . Herudover findes jf. , Landbrugs- og gartneritællingen, yderligere knap 12.500 små deltidsbedrifter i 2025. Deltidsbedrifterne indeholder også et antal deltidsgartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, , , jord2, , , jord3, , , jord6, , , jord7, og , jord8, Regnskabsresultater for landbrugets hoveddriftsformer (heltidsbedrifter),  , Planteavl,  , Svin,  , Malkekvæg,  , Malkekvæg, , økologisk,  , 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*, 2023, 2024, 2025*,  , antal, Bedrifter, 1, 974, 1, 815, 1, 933, 1, 444, 1, 350, 1, 315, 1, 675, 1, 635, 1, 582, 310 , 292, 245,  , 1.000 kr. pr. bedrift, Bruttoudbytte, 7, 231, 7, 869, 8, 494, 22, 892, 23, 270, 26, 587, 14, 760, 16, 578, 20, 538, 12, 842, 13, 628, 17, 505, Driftsomkostninger, 5, 668, 5, 612, 5, 977, 18, 141, 19, 373, 22, 627, 11, 828, 12, 899, 13, 951, 10, 719, 10, 896, 12, 447, Resultat af primær drift, 1, 563, 2, 258, 2, 517, 4, 751, 3, 898, 3, 960, 2, 933, 3, 679, 6, 586, 2, 122, 2, 732, 5, 058, Finansieringsomkostninger, 1, 878, 2, 277, 2, 034, 2, 028, 2, 485, 2, 372, 1, 434, 1, 802, 1, 543, 1, 930, 2, 019, 1, 903, Generelle driftstilskud, 794, 766, 784, 499, 481, 508, 444, 413, 461, 647, 594, 655, Driftsresultat, 480, 747, 1, 267, 3, 222, 1, 893, 2, 096, 1, 942, 2, 290, 5, 504, 839, 1, 307, 3, 809, - bedste fjerdedel, 2, 777, 3, 390, 3, 975, 9, 263, 7, 700, 5, 775, 4, 738, 5, 827, 11, 701, 2, 545, 3, 355, 7, 286, - dårligste fjerdedel, -1, 437, -1, 351, -407, -544, -2, 138, -491, 119, 19, 1, 740, -777, -189, 1, 202, Driftsresultat efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ejeraflønning, 24, 250, 769, 2, 717, 1, 387, 1, 619, 1, 369, 1, 701, 4, 944, 290, 731, 3273,  , pct. pr. bedrift, Afkastningsgrad, 2,4, 3,0, 3,4, 6,8, 5,0, 4,9, 5,8, 7,0, 10,8, 3,6, 4,5, 7,8, Soliditetsgrad efter,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , hensættelser, 35,3, 35,2, 32,6, 29,8, 30,0, 32,2, 26,9, 29,6, 28,9, 22,9, 27,7, 28,9, Anm.: Konventionelle landbrugsbedrifter, hvor intet andet er nævnt. , *Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, og , jord7, Regnskabsstatistik for jordbrug 2025, 10. juli 2026 - Nr. 190, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for jordbrug, Kontakt, Charlotte Filt Slothuus, , , tlf. 24 26 05 58, Kilder og metode, Statistikken er en stikprøvebaseret undersøgelse og dækker landbrug med en produktion svarende til et standard output på mindst 25.000 euro. Heltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer. Deltidslandbrug har et samlet arbejdsforbrug på mindre end 1.665 timer. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsind¬sats og investerede kapital. Driftsresultat efter ejeraflønning er resultat efter ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timepris. Afkastningsgrad viser for¬rentningen af den investerede kapital i pct. Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapital efter hensatte for¬pligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/56635

      Nyt

      NYT: Byggeaktiviteten trækkes op af boligbyggeri

      Byggeaktivitet 2. kvt. 2026

      Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, 14. august 2026, I alt 1,71 mio. m, 2, byggeri blev , påbegyndt, i andet kvartal 2026. Det er en stigning på 5 pct. i forhold til kvartalet inden og 8 pct. mere end i andet kvartal 2025. Stigningen i seneste kvartal er især båret af , beboelsesbygninger, , hvor det påbegyndte areal steg med 14 pct. Det , tilladte, byggeareal steg også i andet kvartal 2026. Med 1,6 mio. m, 2, tilladt byggeri er der tale om en stigning på 6 pct., mens det , fuldførte, byggeri steg med 5 pct. til 1,8 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Etagebyggeri forstærker stigningen, Det samlede antal af påbegyndte boliger steg med 1.260 fra første til andet kvartal 2026, hvilket svarer til en fremgang på 23 pct., mens arealet af påbegyndte , beboelsesbygninger, kun steg med 14 pct. i samme periode. Det kan skyldes, at der var et markant skift i typen af påbegyndte boliger fra første til andet kvartal. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 4 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggeri, steg med 59 pct. fra 2.166 boliger i første kvartal til 3.434 boliger i andet kvartal 2026. , Flere tilladte erhvervsbygninger, Selvom andet kvartal stod i boligens tegn for det påbegyndte byggeri, så var det ikke tilfældet for det tilladte byggeri. Arealet af det tilladte byggeri steg med 6 pct. i 2026, men det bygger på et underliggende fald for , beboelsesbygninger, på 10 pct. og en stigning i , erhvervsbygninger, på 31 pct. Samme tendens ses også, når man ser på antallet af tilladte boliger, der faldt med 13 pct. i andet kvartal. Her var der fald i antallet af , enfamiliehuse, på 23 pct., mens antallet af boliger i , etagebyggerier, faldt med 6 pct. , Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1670, 1742, 1676, 1528, 1619, 6, Beboelsesbygninger, 674, 718, 619, 689, 623, -10, Erhvervsbygninger, 1, 581, 657, 714, 482, 632, 31, Øvrige bygninger, 2, 415, 367, 343, 357, 364, 2, Påbegyndt, 1584, 1754, 1736, 1627, 1714, 5, Beboelsesbygninger, 698, 694, 763, 626, 713, 14, Erhvervsbygninger, 1, 521, 713, 610, 665, 636, -4, Øvrige bygninger, 2, 365, 347, 363, 336, 364, 8, Fuldført, 1822, 1690, 1681, 1759, 1843, 5, Beboelsesbygninger, 682, 730, 649, 695, 723, 4, Erhvervsbygninger, 1, 765, 582, 647, 681, 706, 4, Øvrige bygninger, 2, 375, 378, 385, 383, 415, 9, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2025, 2026, 2. kvt. 2026, i forhold til,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 1. kvt. 2026,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5917, 6848, 5577, 6537, 5715, -13, Enfamiliehuse, 1, 2890, 2912, 2520, 3180, 2456, -23, Etagebyggeri, 2300, 3222, 2499, 2852, 2692, -6, Øvrige bygninger, 2, 727, 714, 558, 505, 568, 12, Påbegyndt, 6809, 6415, 6476, 5454, 6714, 23, Enfamiliehuse, 1, 3019, 2584, 3160, 2719, 2617, -4, Etagebyggeri, 3311, 3238, 2618, 2166, 3434, 59, Øvrige bygninger, 2, 476, 594, 698, 569, 663, 17, Fuldført , 5510, 7278, 6129, 6414, 6616, 3, Enfamiliehuse, 1, 2784, 2682, 2603, 2809, 2953, 5, Etagebyggeri, 2350, 3887, 3250, 2885, 2853, -1, Øvrige bygninger, 2, 376, 709, 275, 720, 809, 12, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2025, 2026,  , 2025, 2026,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, -5, 0, 5, 2,  , -2, -1, -2, -2, Antal boliger, -2, -3, 2, 5,  , -1, 0, -4, -3, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,7 mio. m, 2, 2. kvt. 2026, +5 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 6.714, 2. kvt. 2026, +23 %, 1. kvt. 2026 - 2. kvt. 2026, Se tabel, Byggeaktivitet 2. kvt. 2026, 14. august 2026 - Nr. 206, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2026, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52827

      Nyt

      NYT: Sygefraværet faldt i 2024

      Fravær fra arbejde 2024

      6. november 2025, Fraværet, som følge af egen sygdom, udgjorde i 2024 4,1 pct. på tværs af sektorer. Det er et fald på 0,2 procentpoint i forhold til 2023. I særligt den offentlige sektor ses der et fald i forhold til 2023. Fraværsprocenten for både , Regioner, og , Kommuner, faldt med 0,4 procentpoint, således at fraværsprocenten for 2024 nu ligger på hhv. 6,0 og 6,8 pct. Faldet i fraværsprocenten for , Regionerne, gør, at niveauet er tilbage på samme niveau som 2021. Det mindste fald ses i , Stat (inkl. sociale kasser og fonde),, hvor faldet var på 0,1 procentpoint. Det er fortsat , Virksomheder og organisationer,, der har den laveste fraværsprocent på 3,3 pct. i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Flere mænd på barsel, De senere år har der været en gradvis stigning i andelen af mænd, der havde fravær grundet barsels- og adoptionsorlov. I 2024 lå dette niveau for sektorer i alt på 0,8 pct. Det er en stigning på 0,1 procentpoint i forhold til 2023. Den største stigning i mænds barsels- og adoptionsorlov ses i sektoren , Virksomheder og organisationer, . Her lå niveauet i 2023 på 0,7 pct. og steg til 0,8 pct. i 2024., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/fra020, Børns sygdom, For alle delsektorer er fravær som følge af børns sygdom i 2024 faldet sammenlignet med 2023. For , Regioner, lå antallet af fraværsdagsværk pr. fuldtidsansatte på 0,9 i 2023. Dette niveau faldt til 0,8 i 2024, og Regioner er dermed den sektor med det største fald i fraværet som følge af børns sygdom. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fra020, Fravær fra arbejde 2024, 6. november 2025 - Nr. 309, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde, Kontakt, Anne Katrine Bach Jensen , , , tlf. 93 51 13 15, Summer Cook, , , tlf. 30 68 39 52, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk, fraværsperioder og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52863

      Nyt

      NYT: Mindre skovhugst i 2024

      Hugsten i skove og plantager 2024

      15. december 2025, Efter nogle år med stigninger i hugsten i de danske skove var hugsten i 2024 10 pct. mindre sammenlignet med året før, hvor hugsten var rekordstor. Sammenlignet med tidligere år er hugsten stadig på et højt niveau, og den er 20 pct. større end for 10 år siden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov55, Gode priser på træ, Den store hugst i de seneste år skal med stor sikkerhed ses i sammenhæng med gode priser på træ, som navnlig har forbedret de private skoves økonomi., Mere skov i Danmark, Gennem årene har vi fået mere skov i Danmark. År for år er arealet med skov steget. Set over en periode på 100 år er arealet fordoblet, så skov nu udgør 15 pct. af Danmarks areal. I samme periode er arealet med landbrug faldet med næsten 600.000 ha, heraf ca. 180.000 ha de seneste 35 år. Se ældre tal for Danmarks landbrugsareal fordelt på afgrøder i , www.statistikbanken.dk/hst1920, ., Danmarks areal med skov og landbrug,  , 1923, 1931, 1951, 1965, 1976, 1990, 2015, 2024,  , 1.000 ha, Skovareal, 322, 348, 371, 405, 406, 445, 625, 655, Landbrug, 3, 210, 3, 239, 3, 139, 3, 001, 2, 912, 2, 788, 2, 633, 2, 605, Kilde: Diverse udgaver af Statistisk Årbog og Skove og plantager, fra statistikbanken HST1920 og AFG5, Hugsten i skove og plantager 2024, 15. december 2025 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2026, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50048

      Nyt

      NYT: Pensionsformuerne voksede i 2025

      Pensionsformuer 2025

      26. juni 2026, Den gennemsnitlige værdi af pensionsformuen efter skat for personer over 18 år steg fra 638.000 kr. i 2024 til 668.000 kr. i 2025. Det svarer til en stigning på 4,7 pct. Den gennemsnitlige pensionsformue er steget tre år i træk efter et stort fald i 2022. Pensionsformuen er nu 4,4 pct. højere end i 2021, men samme periode er forbrugerprisindekset steget med 13,7 pct., hvilket betyder, at pensionsformuernes reale værdi fortsat er lavere end i 2021. Medianen for pensionsformuen opgjort i løbende priser var i 2025 på 301.000 kr. Det betyder, at halvdelen af befolkningen over 18 år har en pensionsformue efter skat på over 301.000 kr. Det er fortsat under niveauet i 2021, hvor medianen toppede på 309.000 kr., Livrente- og ratepensioner vokser hurtigst, Den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner (ekskl. ATP) og ratepensioner er fra 2024 til 2025 steget med hhv. 6,0 pct. og 7,3 pct. Efter skat opgøres den gennemsnitlige værdi af livrentepensioner for personer over 18 år til 281.000 kr. og ratepensioner til 217.000 kr. i 2025. Det er henholdsvis 12,4 pct. og 15,7 pct. højere end i 2021, hvilket nogenlunde matcher inflationen på 13,7 pct. i samme periode. Det gennemsnitlige indestående på aldersopsparinger er vokset med 4,5 pct. fra 2024 til 2025 og med 8,2 pct. siden 2021. Aldersopsparinger er altså vokset lidt langsommere end livrente- og ratepensioner de senere år. Aldersopsparinger og kapitalpensioner udbetales typisk som engangsbeløb eller i få portioner. Ratepensioner udbetales typisk månedligt over en afgrænset periode, eksempelvis 15 år, mens livrentepensioner udbetales månedligt i resten af pensionistens levetid., Teknikalitet forårsaget af højere renter bag "faldende" formue i ATP i 2025, En af årsagerne til, at værdien af de samlede pensionsformuer efter skat ikke har kunnet følge med inflationen siden 2021, er, at den gennemsnitlige pensionsformue efter skat hos ATP er faldet fra 117.000 kr. i 2021 til 83.000 kr. i 2025. En del af forklaringen har teknisk karakter, da rentestigninger påvirker pensionsformuen hos ATP. ATP garanterer deres kunder en bestemt ydelse i pensionstilværelsen. Når renten stiger, som den gjorde i 2025, bliver det beløb, ATP skal hensætte for at finansiere de fremtidige pensionsudbetalinger (pensionshensættelser), mindre. Disse hensættelser udgør størstedelen af de beløb, som indgår i statistikken for ATP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Pensionsformuen vokser langsomt for de unge, I 2025 var medianværdien af pensionsformuen efter skat blandt de 35-39-årige 276.000 kr. Det betyder, at halvdelen af aldersgruppen havde en højere pensionsformue, mens den anden halvdel havde en lavere. Sammenlignet med 2015, hvor medianen var 241.000 kr., svarer det til en stigning på 14 pct. I samme periode er forbrugerpriserne steget med 21 pct. Dvs., at de 35-39-årige i 2025 havde opbygget mindre pensionsformue, end samme aldersgruppe for ti år siden, når der er korrigeret for prisudviklingen. De 30-34-årige og 40-44-årige har i samme periode haft en stigning i pensionsformuen på 26 pct., hvilket altså er lidt mere end forbrugerprisudviklingen. De 65-69-årige har med en median på 1.078.000 kr. i 2025 derimod en pensionsformue efter skat, der er mere end dobbelt så stor, som samme aldersgruppe for ti år siden, og for de 75-79-årige er der over det seneste årti næsten tale om en tredobling af den nominelle værdi af pensionsformue efter skat., Kilde: , www.statistikbanken.dk/penfor11, Personer født i 1980-1995 har ikke større pensionsformue end årgangen før, Når pensionsformuerne er steget så relativt lidt i aldersgruppen 30-44 år, så kan det blandt andet tilskrives en lidt senere indtræden på arbejdsmarkedet som følge af længere tid i uddannelsessystemet. Ser man på , statistikken over højest fuldførte uddannelser, , er det således 55 pct. af de 30-44-årige, der har gennemført en videregående uddannelse i 2025 mod 43 pct. i 2015. Derudover er det også en generation, som har oplevet et lidt lavere realafkast som følge af finanskrisen i de unge år, de lave renter i slutningen af 2010'erne samt den høje inflation og det dårlige på finansmarkederne i 2022. , Højere pensionsalder bidrager til højere formue blandt ældre, Betragter man de ældre, skal de kraftigt stigende pensionsformuer ses i lyset af, at omfanget af pensionsindbetalinger er øget voldsomt siden starten i 1980'erne. Det betyder, at den generation, der går på pension nu, gennemsnitligt har sparet mere op over flere år end den foregående generation. Derudover har forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 67 år mellem 2019 og 2022 også bidraget til flere opsparingsår for en stor del af de 65-69 årige i 2025. Den forhøjede pensionsalder betyder også, at udbetalingerne og dermed nedsparingen starter senere for mange, lige som aldersgrænserne for den seneste udbetaling af rate- og kapitalpensioner samt aldersopsparinger er hævet siden 2014., Der bliver færre banker og pensionskasser, Statistikken bygger på indberetninger fra alle banker, livsforsikringsselskaber og pensionskasser med indberetningspligt i Danmark samt ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Siden 2015 er antallet af pengeinstitutter, som indberetter til statistikken, faldet fra 74 til 43. Antallet af medlemsejede pensionsselskaber er faldet fra 36 til 28. Antallet af livsforsikringsselskaber er faldet fra 17 til 15. Den samlede danske pensionsformue er dermed koncentreret hos et stadigt faldende antal organisationer., Kilde: Særudtræk baseret på registret om pensionsformuer, Pensionsformuer 2025, 26. juni 2026 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Pensionsformuer, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Statistikken om pensionsformuer er baseret på Danmarks Statistiks formueregister og omhandler dels størrelsen af pensionsformuer for personer i Danmark, og dels pensionsformuer opsparet i danske selskaber af personer i Danmark og udlandet. Populationen er afgrænset til personer på mindst 18 år og som er bosat i Danmark d. 31. december i året. Tjenestemandspensioner og indefrosne feriemidler indgår ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51809

      Nyt

      NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

      Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

      23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020,  , Andel,  , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation,  , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2,  ,  , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation,  , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020,  , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse,  , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6,  , procent af alle med lønkompensation,  , I alt, 100,0, 18,2, 81,8,  , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/38424

      Nyt

      NYT: Flest bliver syge om mandagen

      Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

      20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31490

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation