Forside

Søgeresultat

Viser resultat 71 - 80 af 2122

NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

Udenrigshandel med økologiske varer 2024

Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112)

https://www.dst.dk/nyt/52867

Nyt

NYT: Eksporten faldt i februar

Betalingsbalance og udenrigshandel februar 2026

9. april 2026, I februar faldt den samlede eksport af varer og tjenester med 3,7 pct. til 167,9 mia. kr. Den samlede import steg med 0,5 pct. til 145,7 mia. kr. Over de seneste tre måneder er den samlede eksport faldet med 3,0 pct., mens importen er faldet med 1,5 pct. Det viser tallene opgjort i løbende priser, når der korrigeres for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Eksporten af varer til USA faldt i februar, I februar var den samlede eksport af varer og tjenester til USA på 25,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. lavere end i januar. Eksporten af varer faldt 1,0 mia. kr. til 17,0 mia. kr., mens eksporten af tjenester steg 0,3 mia. kr. til 8,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uhm, Fald i overskuddet på betalingsbalancen i februar, I februar lå overskuddet på betalingsbalancens løbende poster på 25,1 mia. kr., hvilket er 7,9 mia. kr. mindre end i januar. Overskuddet på varehandel faldt med 2,4 mia. kr. i februar, mens overskuddet på tjenestehandel faldt med 4,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse, Overskuddet på betalingsbalancens løbende poster er nedjusteret med 2,3 mia. kr. for januar 2026 i forhold til seneste offentliggørelse. Det skyldes primært ny viden fra virksomhederne. , Betalingsbalancens løbende poster, , Sæsonkorrigerede tal, Faktiske tal, , 2026, 2026, Udvikling, Februar, , Jan., Feb., Feb., 1, 3 mdr., 2, 2025, 2026, , mia. kr., pct., mia. kr., Løbende poster i alt, 33,0, 25,1, .., .., 59,4, 58,6, Indtægter, 205,3, 198,3, -3,4, -2,7, 396,6, 379,9, Udgifter, 172,3, 173,2, 0,5, -1,3, 337,2, 321,2, Varer og tjenester, 29,4, 22,2, .., .., 49,6, 51,8, Eksport, 174,4, 167,9, -3,7, -3,0, 337,9, 325,6, Import, 144,9, 145,7, 0,5, -1,5, 288,2, 273,8, Varer, 27,2, 24,8, .., .., 47,9, 52,3, Eksport, 104,7, 101,5, -3,1, -2,6, 205,2, 201,6, Import, 77,5, 76,7, -1,0, -1,1, 157,4, 149,3, Varer som krydser dansk grænse, 6,2, 5,6, .., .., 7,1, 12,1, Eksport, 77,0, 75,4, -2,0, -1,6, 148,6, 147,8, Import, 70,8, 69,9, -1,3, -1,2, 141,5, 135,7, Varer som ikke krydser dansk grænse, 21,0, 19,2, .., .., 40,8, 40,2, Eksport, 27,7, 26,0, -6,0, -5,1, 56,6, 53,7, Import, 6,7, 6,9, 2,4, -0,5, 15,8, 13,5, Tjenester, 2,2, -2,5, .., .., 1,8, -0,5, Eksport, 69,7, 66,4, -4,6, -3,7, 132,6, 124, Import, 67,5, 69,0, 2,2, -2,0, 130,9, 124,5, Indkomst, 6,2, 5,9, .., .., 18,5, 15,3, Indtægter, 27,5, 27,2, -1,2, -0,8, 53,1, 49,5, Udgifter, 21,3, 21,3, -0,1, 1,3, 34,6, 34,2, Løbende overførsler, -2,6, -3,0, .., .., -8,7, -8,4, Indtægter, 3,4, 3,3, -4,5, -0,9, 5,7, 4,8, Udgifter, 6,0, 6,2, 3,3, -5,2, 14,4, 13,2, Kapitaloverførsler mv., -0,6, -0,6, .., .., -1,3, -1,3, Fordringserhvervelse, netto, 32,3, 24,5, .., .., 58,0, 57,4, 1, Februar 2026 i forhold til januar 2026., 2, December 2025-februar 2026 i forhold til september-november 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bbm, Andre indikatorer for eksport, På , emnesiden Industriens produktion og omsætning, findes også statistik om eksport, som omfatter salg af varer, der er produceret i og uden for Danmark. Industriens produktion og omsætning (IPO) omfatter indberetninger for produktionssteder i industrien, mens betalingsbalancen omfatter varehandel på tværs af alle brancher. Endvidere omfatter IPO varer, der er produceret af virksomheden selv, mens vareeksport i betalingsbalancen også omfatter videresalg. Der kan derfor være forskelle i udviklingstendenserne i de to statistikker., Betalingsbalance og udenrigshandel februar 2026, 9. april 2026 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Betalingsbalance og udenrigshandel, Kontakt, Agnes Urup, , , tlf. 40 13 62 87, Mads Møller Liedig, , , tlf. 40 12 97 72, Kilder og metode, Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Se flere oplysninger i statistikdokumentationen for , Betalingsbalance, , , Udenrigshandel med varer, og , Udenrigshandel med tjenester, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Betalingsbalancen, Udenrigshandel med tjenester, Udenrigshandel med varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51882

Nyt

NYT: Familierne brugte19,7 milliarder på nye biler i 2024

Nyregistrerede motorkøretøjer (tillæg) 2024 værdien af nyregistrerede personbiler

Der var desværre en fejl i beregningen af forbrugerprisen særligt på elbiler, som har medført, at tallene i denne NYT ikke var retvisende.

https://www.dst.dk/nyt/51155

Nyt

NYT: Salg til storkøkkener rundede 25 mia. kr. i 2024

Salg af føde- og drikkevarer til foodservice 2024

Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112).

https://www.dst.dk/nyt/51813

Nyt

NYT: Fortsat fremgang i byggebeskæftigelsen

Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025

25. april 2025, Der var 198.300 beskæftigede inden for bygge og anlæg i første kvartal 2025. Det er en stigning på 0,4 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024, hvor der var 197.500 beskæftigede. Periodens største stigning var hos , maler- og glarmestre, , hvor beskæftigelsen steg med 4,0 pct., mens , anlægsentreprenørerne, med en fremgang på 1,9 pct. havde den næsthøjeste stigning. , Byggeentreprenørerne, og , tømrermestrene, var de eneste to brancher med nedgang i beskæftigelsen. , Byggeentreprenørerne, faldt med 1,3 pct., mens , tømrermestrene, faldt med 0,5 pct. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Fra nybyggeri til vedligehold, Over halvdelen af de beskæftigede ved bygge og anlæg arbejder med , nybyggeri og tilbygning, eller , reparation og vedligeholdelse, . I første kvartal 2025 var 48.100 beskæftigede med , nybyggeri og tilbygning, , hvilket er 1.800 færre end i kvartalet forinden, svarende til et fald på 3,7 pct. I samme periode steg antallet, som beskæftigede sig med , reparation og vedligeholdelse,, til 72.800, hvilket er 1.100 flere end i kvartalet inden, svarende til 1,5 pct. , Fra anlægsentreprenører til elektrikere, Den samlede omsætning i bygge og anlæg i fjerde kvartal 2024 var på 102,9 mia., hvilket er et fald på 0,3 pct. i forhold til samme kvartal i 2023. Dette relativt lille fald sker på trods af store udsving i omsætningen for både , anlægsentreprenører, og , el-installation mv., Specielt er omsætningen faldet med 20,7 pct. for , anlægsentreprenører,, der har omsat for 3,7 mia. mindre end i samme kvartal 2023. Omvendt er omsætningen for , el-installation mv., steget med 2,2 mia., hvilket er en stigning på 21,5 pct. De resterende brancher inden for bygge og anlæg havde en mere stabil omsætning i samme periode. , Byggeentreprenører, og , murere, faldt med -0,4 pct., mens de resterende brancher steg med mellem 2,0 og 6,2 pct., Fra kvartalvis udgivelse til årlig, Dette er sidste gang byggebeskæftigelsen udgives kvartalsvist. Statistikken udgives næste gang i 2026 med beskæftigelses- og omsætningstal for hele 2025. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygoms1, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre , , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 28,9, 19,3, 33,9, 19,6, 41,2, 14,2, 11,2, 24,8, 193,2, 2. kvt. 2024, 28,8, 20,0, 35,2, 19,4, 42,3, 14,4, 11,6, 25,4, 197,0, 3. kvt. 2024, 28,8, 19,6, 35,0, 19,3, 43,0, 14,6, 11,7, 26,0, 197,9, 4. kvt. 2024, 28,6, 20,3, 35,0, 19,4, 43,3, 14,7, 11,9, 25,8, 199,0, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,2, 35,1, 19,7, 42,0, 14,7, 11,2, 25,2, 196,2, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2025, -3,0, 5,0, 3,5, 0,2, 1,9, 3,5, 0,3, 1,5, 1,6, , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2024, 29,3, 19,7, 33,9, 19,5, 41,8, 14,4, 11,6, 25,3, 195,4, 2. kvt. 2024, 29,0, 19,7, 35,3, 19,5, 42,5, 14,5, 11,5, 25,4, 197,5, 3. kvt. 2024, 28,7, 19,6, 35,0, 19,4, 42,5, 14,5, 11,5, 25,8, 197,0, 4. kvt. 2024, 28,4, 20,2, 34,9, 19,4, 43,0, 14,4, 11,6, 25,4, 197,5, 1. kvt. 2025, 28,1, 20,6, 35,1, 19,6, 42,7, 15,0, 11,7, 25,6, 198,3, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2025, -1,3, 1,9, 0,3, 0,7, -0,5, 4,0, 0,1, 0,8, 0,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg1, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2025, 25. april 2025 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49437

Nyt

NYT: Kornpriserne faldt i 2025

Kapitelstakster 2025

13. februar 2026, For tredje år i træk faldt priserne på korn, der bruges til beregning af de såkaldte 'kapitelstakster'. I 2025 faldt prisen på byg med 13 pct. og hvede med 8 pct. sammenlignet med 2024. Sammenlignet med 2022 er begge typer korn faldet med 33 pct. I 2022 var prisstigningerne ekstraordinært høje sammenlignet med 2021, nemlig 48 pct. for byg 45 og pct. for hvede. Stigningen skyldtes Ruslands invasion af Ukraine, som markant mindskede udbuddet af korn på verdensmarkedet. Kapitelstakster er beregnet og anvendt til forskellige formål i mere end 400 år, og er dermed den længstlevende statistiske opgørelse i Danmark. Priserne i statistikken omfatter køb af korn fra høsten til årets udgang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Areal med korn, Arealet med korn udgjorde i 2024 1,3 mio. ha hektar, svarende knap til halvdelen af det danske landbrugsareal eller et areal omtrent på størrelse med Region Syddanmark. Sammenlignet med situationen for fyrre år siden er det faldet fra lidt under 60 pct. af landbrugsarealet. Se flere detaljer om det danske landbrugsareal og dets fordeling på afgrøder på emnesiden , Det dyrkede areal, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/afg6, Anvendelse af statistikken, Kapitelstakster anvendes først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. 42 pct. af det danske landbrugsareal var i 2024 i forpagtning, mens 51 pct. af alle bedrifter havde forpagtet areal i et eller andet omfang. Se flere detaljer om forpagtning i , statistikbanken, . Læs mere om kapitelstakster under , Kilder og metoder, . , Kapitelstakster efter område, løbende priser, , Byg, Hvede, , 2024, 2025, Ændring, 2024, 2025, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 158,4, 137,7, -13,1, 149,5, 137,2, -8,3, Sjælland med omliggende øer, 160,1, 137,7, -14,0, 146,4, 127,5, -12,9, Lolland-Falster med omliggende øer, 169,3, 147,2, -13,1, 149,3, 127,6, -14,5, Bornholm, 144,4, 135,0, -6,5, 138,9, 123,6, -11,0, Fyn med omliggende øer, 157,7, 137,3, -12,9, 151,1, 141,2, -6,5, Sønderjylland, 157,4, 134,5, -14,6, 154,8, 143,9, -7,0, Østjylland, 162,3, 140,6, -13,3, 151,9, 139,6, -8,1, Vestjylland, 157,9, 132,8, -15,9, 152,2, 142,3, -6,5, Nordjylland, 150,5, 136,6, -9,2, 145,3, 144,6, -0,5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kapit1, Kapitelstakster 2025, 13. februar 2026 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53146

Nyt

NYT: Formuerne voksede i 2024

Formue og gæld 2024

27. november 2025, Den gennemsnitlige nettoformue var på 2.178.000 kr. for personer over 18 år ved udgangen af 2024. Det er 9,3 pct. højere end i 2023, hvoraf ca. 2 procentpoint dog må tilskrives et databrud i opgørelsen af boligformuen i forbindelse med overgangen fra det gamle til det nye ejendomsvurderingssystem. Det er beskrevet nærmere i afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . Formuegennemsnittet er kraftigt påvirket af enkeltpersoner med meget store formuer. Det gælder i mindre grad medianen for nettoformuen, som angiver det beløb, hvor præcis halvdelen af befolkningen over 18 år har en formue over dette beløb. Medianen var på 801.000 kr. i 2024. Det er 8,4 pct. højere end i 2023. Alle med en nettoformue mellem 801.000 kr. og 2.178.000 kr. den 31. december 2024 havde således en formue under gennemsnittet, men tilhørte samtidig den halvdel af befolkningen, der havde de største nettoformuer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Nye ejendomsvurderinger giver ekstra stor stigning i boligformuen, Den gennemsnitlige markedsværdi af ejendomme er opgjort til at være 8,1 pct. højere ved udgangen af 2024 sammenlignet med 2023. Omtrent halvdelen af stigningen i boligformuen kan dog i gennemsnit tilskrives et databrud i forbindelse med overgangen fra gamle til nye boligvurderinger i beregningen af boligernes markedsværdi samt en forbedring af dækningen af særligt nyopførte ejendomme. , Databruddets størrelse varierer betydeligt på tværs af kommuner. I kommuner, som har oplevet store ejendomsprisstigninger og forskellen mellem de faktiske handelspriser og de gamle offentlige vurderinger er vokset mest gennem det seneste årti, estimeres markedsværdierne nu højere. I kommuner, der omvendt har oplevet lavere prisstigninger end landsgennemsnittet i perioden, hvor det nye vurderingssystem har været under udvikling, er statistikkens bud på markedsværdien derimod ofte justeret lidt ned., Svært år for danske investorer i enkeltaktier, Generelt var 2024 et godt år på de finansielle markeder. Den gennemsnitlige formue i investeringsfonde voksede med 14,7 pct. fra 2023 til 2024. Den generelt positive udvikling på aktiemarkedet var også størstedelen af forklaringen bag stigningen i værdien af de unoterede aktier på 11,8 pct. Det står ganske usædvanligt i stærk kontrast til formueudviklingen i noterede aktier, som kun var på 1,2 pct. i 2024. Den relativt lave stigning i værdien af noterede enkeltaktier hænger sandsynligvis sammen med de kursfald, der indtraf i slutningen af 2024 på nogle af de mest populære danske enkeltaktier, som fx Novo Nordisk, Ørsted og særligt Vestas. De øvrige finansielle formuer, der primært består af kontantindeståender i bankerne, voksede med 4,1 pct. fra 2023 til 2024., Pensionsformuerne voksede i 2024, Samlet voksede pensionsformuerne med 6,0 pct. i 2024. Arbejdsmarkeds- og privatpensioner voksede med 7,1 pct., hvilket især var drevet af, at formuer stående på ratepensioner voksede med 9,9 pct. og aldersopsparinger med 7,0 pct. fra 2023 til 2024. Værdien af tjenestemandspensioner faldt i 2024 med yderligere 2,9 pct. i takt med at færre personer er berettiget til tjenestemandspension., Lavere gæld til det offentlige, Den gennemsnitlige prioritetsgæld og anden privat gæld til fx banker voksede hver især med 1,0 pct., mens gælden til det offentlige faldt med 2,3 pct. i løbet af 2024. Det resulterede i, at den samlede gæld i befolkningen voksede med 0,8 pct., men da aktiverne er opgjort til at stige med 10,1 pct. i 2024, er nettoudviklingen en stigning i den samlede nettoformue på 9,3 pct., Store formueforskelle blandt ledere og selvstændige, Der er stærk sammenhæng mellem formuerne og den socioøkonomiske status. For lønmodtagere med ledelsesarbejde var medianen for nettoformuen på 2,9 mio. kr. i 2024. Ledernes gennemsnitlige nettoformue var 8,5 mio. kr., så gennemsnittet er altså mere end dobbelt så højt som medianen. Nogenlunde samme billede fremkommer, hvis man betragter de selvstændiges formuer. Her var medianen, der kan tolkes som det 'almindelige' formueniveau blandt de selvstændige, på 1,7 mio. kr., mens gennemsnitsformuen var på 6,3 mio. kr. i 2024. De store forskelle på gennemsnit og median indikerer, at der er store formueforskelle inden for gruppen, og at der er en mindre gruppe af personer med væsentligt højere formuer end normen i gruppen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Aldersprofil hovedårsag til store formuer hos efterlønsmodtagere, Det vil måske være overraskende for mange, at gruppen af efterlønsmodtagerne er den socioøkonomiske gruppe med den næsthøjeste median for nettoformuen på 2,1 mio. kr. i 2024. Den primære forklaring herpå er, at efterlønsmodtagere er tæt på pensionsalderen, hvor formuerne topper for de fleste personer, samt at efterlønsmodtagere i kraft af mange år på arbejdsmarkedet oftest har sparet meget op via deres arbejdsmarkedspensioner. Aldersprofilen bidrager også lidt til de højere formueniveauer for ledere og selvstændige, der gennemsnitligt er ældre og dermed har haft flere år til at spare op end de øvrige lønmodtagergrupper. Formueforskellene i blandt gruppen af efterlønsmodtagere er til gengæld ikke så store, og deres gennemsnitlige nettoformue er på 2,6 mio. kr., hvilket ikke er meget højere end medianen. Folkepensionisterne har også en gennemsnitlig nettoformue på 2,6 mio. kr., men en noget lavere median på lidt under 1,5 mio. kr., Relativt små opsparinger for ufaglærte arbejdere og arbejdsløse, Ser man på 'lønmodtagere i øvrigt', som omfatter lønmodtagere i ufaglærte stillinger, så har halvdelen af gruppen en nettoformue på under 514.000 kr. En meget stor del af denne formue udgøres dog af reale aktiver samt pensionsformuer. Betragtes de mere likvide formuer, så havde halvdelen af gruppen en finansiel formue, der bl.a. inkluderer bankindeståender på under 45.000 kr. ved udgangen af 2024. Blandt arbejdsløse havde halvdelen af gruppen en nettoformue på under 229.000 kr. og ligeledes havde halvdelen af de arbejdsløse finansielle aktiver på under 26.000 kr. ved udgangen af 2024. Niveauet af den finansielle formue er ofte en god indikator for modstandsdygtigheden over for et kortsigtet tab af indkomst eller evnen til økonomisk at klare uventede udgifter uden at skulle optage lån. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue13, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Der er databrud på markedsværdien af boliger mellem 2023 og 2024. Databruddet skønnes at have bidraget med op imod halvdelen af stigningen i boligformuerne på 8,1 procent i 2024. Databruddet skyldes primært overgangen fra gamle til nye boligvurderinger for størstedelen af ejendommene i Danmarks Statistiks model, som beregner boligernes markedsværdi. Modellen der har omsat vurderinger til markedsværdier har haft en tendens til at søge mod lidt mere gennemsnitlige prisstigninger. Databruddets størrelse varierer derfor også en del på tværs af kommuner og boligtyper. I de områder, der har oplevet de største prisstigninger, siden den systematiske opdatering af de gamle vurderinger stoppede i 2011, der har udviklingen i markedsværdierne været undervurderet og omvendt har markedsværdien været let overvurderet i de områder, der har haft de laveste prisstigninger i perioden fra 2011 til 2023. Derudover er statistikkens dækning forbedret bl.a. gennem en estimation af værdien af de primært nyopførte ejendomme, som ikke har en vurdering og dermed ikke før nu har indgået i statistikken med en markedsværdi. Stigningen fra 2023 til 2024 på 8,1 pct. er både en konsekvens af reelle prisstigninger i 2024, ændrede ejerskabsmønstre samt databruddene beskrevet ovenfor. Det har ikke været muligt præcist at kvantificere databruddenes størrelse., Det er vurderingen, at 2024-databruddet giver mere præcise estimater for markedsværdierne, og hermed også at markedsværdien på landsplan har været undervurderet i de tidligere udgaver af statistikken. Der var også et lille databrud mellem 2022 og 2023, og forventningen er, at der kommer endnu et databrud i 2025 i takt med, at udrulningen af de nye vurderingssystemer fortsætter. Generelt bør brugere af statistikken derfor tolke forsigtigt på udviklingen i markedsværdien af ejendomme i de her år, hvor det ny ejendomsvurderingssystem implementeres gradvist i statistikken. Når det nye vurderingssystem er fuldt implementeret, vil det blive undersøgt, om det er muligt at revidere opgørelsen tilbage i tid med henblik på at reducere databrud. Læs mere i notatet , Databrud i ejendomsformuerne 2024, ., Revision og ny revisionspolitik, I forbindelse med denne udgivelse er formuerne for 2023 revideret. Boligformuen er revideret, idet der ligesom for 2024 også i 2023 er estimeret markedsværdier af boliger uden en endelig vurdering, der er herudover fjernet nogle dubletter på ejendomme i udlandet, og endelig er det blevet muligt at benytte BBR-registret til bedre fordeling af boligformuerne mellem primær-, fritids- og andre boliger. Nettoeffekten er, at boligformuen er opgjort 0,5 pct. højere for 2023 ift. den hidtidige offentliggørelse. Værdien af bilformuerne er derimod nedjusteret med 1,8 pct. med udgangspunkt i et opdateret datagrundlag. Derudover er værdien af unoterede aktier i 2023 opjusteret med omkring 3,3 pct. Omkring halvdelen af denne revision skyldes en højere vurdering af virksomhedernes værdi i nationalregnskabet. Den anden del af stigningen skyldes udvidet brug af det offentlige ejerregister til at fordele værdier, som ikke har kunnet fordeles ved hjælp af registret om reelle ejere. Det har øget den andel af formuerne i aktie- og anparts selskaber, som indgår i statistikken fra 80,9 pct. til 82,2 pct. mellem første og anden version af 2023-statistikken. Læs mere om fordelingen af unoterede aktier i notatet , Værdiansættelse af unoterede aktier og fordeling på personer i 2024, ., Formue og gæld 2024, 27. november 2025 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2026, Alle udgivelser i serien: Formue og gæld, Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Formuestatistikken bygger på alle tilgængelige data om formue og gæld, som kan fordeles på personer. Visse formuetyper kan ikke fordeles på personer - det gælder bl.a. værdi af indbo mv., kontanter, kryptovaluta samt ikke registrerede formuer i udlandet. Disse er således ikke en del af statistikken. Udover den personfordelte formue- og gældsstatistik publicerer Danmarks Statistik også en , nationalregnskabsmæssig formue- og gældsstatistik, , der er mere omfattende, men hvor data ikke kan fordeles på alder, køn, geografi osv. Læs mere i , statistikdokumentationen formue og gæld, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Formue og gæld, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53148

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

20. december 2018, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær fra arbejde (tema), Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt

NYT: Mange job med lønkompensation i hovedstaden

Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020

23. juni 2020, I april blev 222.100 lønmodtagerjob støttet under lønkompensationsordningen. Det svarer til 11,0 pct. af alle job i det private. En stor del af de lønkompenserede job findes på arbejdssteder i hovedstadsområdet, idet de fem kommuner med den højeste andel af job med lønkompensation alle ligger i hovedstadsområdet. Tårnby har med stor afstand den højeste andel lønkompenserede job, idet 43,8 pct. af de private job i april var omfattet af lønkompensationsordningen. Det hænger sammen med, at mange job i kommunen har tilknytning til luftfart. Næsthøjest ligger Rødovre med 18,8 pct., fulgt af Frederiksberg med 15,5 pct. Lavest ligger Kalundborg med 4,3 pct. og Samsø med 4,8 pct., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Hver femte med lønkompensation er under uddannelse, I april var der 215.900 lønmodtagere, der havde et job, som er støttet under lønkompensationsordningen. Af disse var 39.300 eller 18 pct. under uddannelse. Det er en lidt større andel end generelt blandt lønmodtagere i det private, der omfatter sektorgruppen virksomheder og organisationer, hvor 15 pct. var under uddannelse. Se nærmere under , Særlige forhold ved denne opgørelse, vedrørende afgrænsningen., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Stor andel uden en erhvervsuddannelse, Når man ser bort fra uddannelsessøgende, var der blandt personerne med lønkompenserede job forholdsvis flere, der ikke har en erhvervsuddannelse, men kun har en grundskole eller gymnasial uddannelse, end blandt lønmodtagere i det private som helhed. Blandt samtlige ikke uddannelsessøgende lønmodtagere i det private har 24 pct. alene en grundskole eller gymnasial uddannelse, mens det gælder for 31 pct. af lønmodtagerne med lønkompenserede job. Til gengæld er der færre med en lang videregående uddannelse, der har et lønkompenseret job. 13 pct. af samtlige lønmodtagere eksklusive uddannelsessøgende har en lang videregående uddannelse, og det gælder kun for 8 pct. af de lønmodtagere, som har et lønkompenseret job., Erhvervsfagligt uddannede er største gruppe, Personer med en erhvervsfaglig uddannelse udgjorde 39 pct. af de ikke-uddannelsessøgende lønmodtagere med lønkompenserede job og var dermed den største gruppe. , Yderligere oplysninger, Danmarks Statistik har også udgivet , eksperimentelle statistikker, , der relaterer sig til personer, der har et job med lønkompensation. Disse tal er ikke begrænset til job i en bestemt periode eller afgrænset til personer, der findes i , Beskæftigelse for lønmodtagere, . Derfor afviger totaler og fordelinger fra denne opgørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Data er fra , Beskæftigelse for lønmodtagere, og Erhvervsstyrelsen, Denne opgørelse belyser lønmodtagere i job, hvor arbejdsgiveren har modtaget lønkompensation i forbindelse med COVID-19. Lønmodtagere, hvis job ifølge Erhvervsstyrelsens data har modtaget støtte under lønkompensationsordningen, er koblet med statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, på jobniveau. Et job i , Beskæftigelse for lønmodtagere, regnes som støttet, hvis jobbet overlapper i tid med en støtteperiode i Erhvervsstyrelsens data for lønkompensation. Opgørelsen omfatter job i det private, dvs. virksomheder og organisationer. Denne sektorgruppe omfatter private virksomheder, private nonprofit-organisationer og offentlige virksomheder med markedsmæssig produktion. , Den geografiske opgørelse er foretaget på baggrund af antal støttede job i pct. af samtlige job ud fra arbejdsstedets beliggenhedskommune. Erhvervsstyrelsens tal ændrer sig hurtigt, idet der løbende foretages sagsbehandling. Tallene i denne udgivelse er således et billede af situationen, som den ser ud med de oplysninger, der er modtaget ved udarbejdelsen., Opgørelsen fordelt på uddannelse fremkommer ved kobling med Danmarks Statistiks elevregister og register over højeste fuldførte uddannelse og omfatter personer, som har et job, der er støttet under lønkompensationsordningen. , Andel job med lønkompensation efter arbejdsstedskommune. April 2020, , Andel, , pct., I alt, 11,0, Kommuner med højeste andel job med lønkompensation, , Tårnby, 43,8, Rødovre, 18,8, Frederiksberg, 15,5, Vallensbæk, 14,7, København, 14,2, , , Kommuner med laveste andel job med lønkompensation, , Odsherred, 5,4, Nordfyn, 5,3, Gladsaxe, 5,2, Samsø, 4,8, Kalundborg, 4,3, Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere og lønkompensationsdata, Personer med lønmodtagerjob støttet med lønkompensation fordelt efter uddannelse. April 2020, , I alt , Under, uddannelse, Ikke under uddannelse, , tusinde, pct. af dem,, som ikke er, under udd., Højeste fuldførte uddannelse i alt, 215,9, 39,3, 176,6, 100,0, Grundskole eller gymnasial uddannelse, 87,3, 32,8, 54,5, 30,8, Erhvervsfaglig uddannelse, 71,0, 1,6, 69,4, 39,3, Kort eller mellemlang videregående., 37,4, 4,7, 32,7, 18,5, Lang videregående uddannelse., 13,4, 0,1, 13,5, 7,7, Uoplyst uddannelse, 6,5, 0,1, 6,4, .3,6, , procent af alle med lønkompensation, , I alt, 100,0, 18,2, 81,8, , Anm. Kort og mellemlang videregående uddannelse indeholder også bacheloruddannelse. Lang videregående uddannelse indeholder også ph.d. og forskeruddannelse. Grundskole og gymnasial uddannelse indeholder også adgangsgivende uddannelsesforløb., Kilde: Beskæftigelse for lønmodtagere, elevregisteret, registeret over højeste fuldførte uddannelse og lønkompensationsdata., Lønmodtagere omfattet af lønkompensation april 2020, 23. juni 2020 - Nr. 244, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagere omfattet af lønkompensation, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. 23 69 94 27, Statistikdokumentation, Beskæftigelse for lønmodtagere (md.), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/38424

Nyt

NYT: Rekordmange fagforeningsmedlemmer i 2024

Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024

19. maj 2025, I løbet af 2024 steg antallet af medlemmer af lønmodtagerorganisationerne med tilknytning til arbejdsmarkedet med 21.900 til 1.960.900 pr. 31. december 2024. Stigningen kan ses i lyset af, at det samlede antal lønmodtagere er steget med 33.600 i løbet af 2024. Det samlede medlemstal er steget hvert år siden 2013, og medlemsantallet i 2024 er det højeste siden statistikkens start i 2007., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Flere medlemmer hos AC og Uden for hovedorganisationerne, I 2024 havde Akademikernes Centralorganisation (AC) en stigning på 10.500 medlemmer, svarende til en stigning på 3,2 pct., mens antallet af medlemmer Uden for hovedorganisationerne steg med 15.900, svarende til en stigning på 3,6 pct. Samtidig har der i 2024 været et fald i antallet af medlemmer hos Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) på 3.400, svarende til et fald på 0,3 pct., og et fald i antallet af medlemmer hos Lederne på 1.100, svarende til et fald på 0,9 pct. Hvis man ser på udviklingen siden 2007, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i FH faldet med 291.100. I samme periode, er antallet af medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet i AC, Lederne og Uden for hovedorganisationerne steget med hhv. 163.900, 37.500 og 205.200., Fortsat størst andel af kvinder hos FH og størst andel af mænd hos Lederne, I 2024 var 50,8 pct. af fagforeningsmedlemmerne med tilknytning til arbejdsmarkedet kvinder, hvilket er stort set uændret i forhold til 2023, hvor andelen udgjorde 50,7 pct. I 2024 var andelen af kvinder størst hos FH med 55,1 pct. Dernæst fulgte AC med 51,6 pct., mens kvinders andel Uden for hovedorganisationerne var 44,7 pct. Den laveste andel af kvinder fandtes fortsat blandt medlemmerne hos Ledernes Hovedorganisation med 32,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed2, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal fordelt på hovedorganisationer. 31. december, , 2023, 2024, , Mænd, Kvinder, I alt, Mænd, Kvinder, I alt, Medlemmer i alt, 954, 535, 984, 457, 1, 938, 992, 965, 028, 995, 897, 1, 960, 925, FH, 471, 965, 582, 735, 1, 054, 700, 471, 654, 579, 620, 1, 051, 274, AC, 163, 217, 168, 365, 331, 582, 165, 667, 176, 442, 342, 109, Ledernes Hovedorganisation, 77, 429, 37, 390, 114, 819, 76, 601, 37, 153, 113, 754, Uden for hovedorganisationerne, 241, 924, 195, 967, 437, 891, 251, 106, 202, 682, 453, 788, Anm.: Se , De enkelte fagforeningers tilhørsforhold til hovedorganisationer pr. 31.12. 202, 4. Det bemærkes, at 2023-medlemstallet for FH er blevet opjusteret med 6.672 siden sidste års offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lonmed3, Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2024, 19. maj 2025 - Nr. 140, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51272

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation