Forside

Søgeresultat

Viser resultat 231 - 240 af 2139

NYT: Vores materialeforbrug er steget 10 pct. siden 2015

Materialestrømsregnskab 2024

15. april 2026, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 143 mio. ton i 2024, hvilket svarer til en stigning på 10 pct. siden 2015. De materialetyper, der fylder mest, er biomasse og ikke-metalliske mineraler. Siden 2015 er forbruget af biomasse steget med 7 pct., og forbruget af ikke-metalliske mineraler er steget med 19 pct. Mængden af metalliske mineraler har udvist en volatil udvikling siden 2015 med nedgang de første år og en efterfølgende vækstperiode frem mod 2022. Fra 2015 til 2024 var der en stigning på 34 pct. Fossil energi er den eneste materialetype, der er faldet siden 2015 - en nedgang på 6 pct. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding af råstoffer, afgrøder, fangst mv. plus import fratrukket eksport., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Ikke-metalliske mineraler udgør størstedelen af dansk ressourceindvinding, Den danske ressourceindvinding var 108 mio. ton i 2024. Ikke-metalliske mineraler udgjorde med 67,2 mio. ton den største andel af indvindingen. Ikke-metalliske mineraler består hovedsageligt af sand og grus. Danmark importerede 73,7 mio. ton materialer, mens eksporten udgjorde 38,1 mio. ton. Det betyder, at Danmark var nettoimportør af materialer opgjort i mængder i 2024. Fossil energi var med 29,2 mio. ton den mest importerede materialetype i 2024. Materialeforbruget af biomasse i Danmark udgjorde 42,8 mio. ton, baseret på en indenlandsk indvinding af 36,0 mio. ton samt en nettoimport (dvs. import minus eksport) på 6,8 mio. ton. Importen og eksportens vægt er opgjort, som den faktiske vægt ved grænsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Importens råstofækvivalent var højere end Danmarks ressourcefodaftryk, Ressourcefodaftrykket udgjorde 148 mio. ton i 2024. Ressourcefodaftrykket er et mål for det samlede materialeforbrug opgjort i råstofækvivalenter. Råstofækvivalent angiver den samlede mængde råstoffer, der globalt er anvendt til at producere de varer og tjenester, som vi importerer, eksporterer - og forbruger. Både importens og eksportens vægt er derfor højere opgjort i råstofækvivalenter end den faktiske vægt ved grænsen. Importens råstofækvivalent var højest (153 mio. ton) og bestod især af fossil energi (58 mio. ton), og ikke-metalliske mineraler (43 mio. ton). Eksportens råstofækvivalent udgjorde 112 mio. ton og var især sammensat af fossil energi (39 mio. ton), ikke-metalliske mineraler (30 mio. ton), og biomasse (28 mio. ton)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme1, Olieprodukter og metalvarer fyldte mest i importens råstofækvivalent i 2024, Importens råstofækvivalent var større end eksportens i 2024. De produktgrupper, som har den største vægt i importen, når den er opgjort inkl. råstoffer fra hele produktionen, er især koks og raffinerede jordolieprodukter med 29 mio. ton, metal og metalvarer med 25 mio. ton, råstofindvinding med 17 mio. ton samt fødevarer, drikkevarer og tobak med 13 mio. ton. På eksportsiden fyldte især transport og oplagring med 23 mio. ton, fødevarer, drikkevarer og tobak med 18 mio. ton samt kemikalier, farmaci, gummi og plast med 11 mio. ton., Kilde: , www.statistikbanken.dk/rme2, Materialestrømsregnskab 2024, 15. april 2026 - Nr. 91, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54160

Nyt

NYT: Offentligt overskud på 35,5 mia. kr. i 2. kvt. 2026

Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2026

Offentlig saldo , 35,5 mia. kr., 2. kvt. 2026, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 871,0 mia. kr., 2. kvt. 2026, -11,0 mia. kr., 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, 25. september 2026, I andet kvartal 2026 var overskuddet på de offentlige finanser 35,5 mia. kr., hvilket er 12,3 mia. kr. højere end i første kvartal 2026. De samlede offentlige udgifter udgjorde 379,9 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de største udgiftsposter var aflønning af ansatte på 116,2 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne på 116,9 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 415,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne i 2026 fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Skatte- og Vækstministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue falder, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 11 mia. kr. i andet kvartal 2026. Dermed udgjorde nettoformuen 871 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. På trods af en offentlig saldo på 35,5 mia. kr., kan faldet i nettoformuen hovedsageligt henføres til negative omvurderinger på børsnoterede aktier og andre ejerandelsbeviser på 14,1 mia. kr., positive omvurderinger af statens forpligtelser vedrørende langfristede statsobligationer samt øvrige negative omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer i finansielle aktiver og passiver. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med 98,1 mia. kr. over det seneste år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 19,4 mia. kr. i andet kvartal 2026 til 859,1 mia. kr. ØMU-gælden udgjorde dermed 27 pct. af BNP ved udgangen af andet kvartal 2026. Stigningen i ØMU-gælden kan hovedsageligt tilskrives en stigning i statens udstedelse af statsobligationer med lang løbetid og en stigning i kommuner og regioners lån med kort løbetid. , ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , statistikdokumentationen om offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2026 er blevet opjusteret med 13,9 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2026 nu opgjort til 23,2 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af pensionsafkastskatten på 10,9 mia. kr. , Offentlig saldo , 35,5 mia. kr., 2. kvt. 2026, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 871,0 mia. kr., 2. kvt. 2026, -11,0 mia. kr., 1. kvt. 2026 til 2. kvt. 2026, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2026, 25. september 2026 - Nr. 247, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Clara Westphal Jensen, , , tlf. 40 11 91 88, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52502

Nyt

NYT: Danske forbrugerpriser fortsat EU´s højeste i 2024

Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024

19. december 2025, Danmark havde de højeste forbrugerpriser i EU i 2024, hvor prisniveauet lå 41 pct. over EU gennemsnittet. Kun EFTA-landene Schweiz og Island havde højere forbrugerpriser og lå på hhv. 73 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land lå på 27 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er markant under det danske prisniveau. De næsthøjeste forbrugerpriser i EU i 2024 fandtes i Irland, der lå 37 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg og Finland som lå hhv. 31 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser var observeret i Bulgarien og Rumænien, hvor de hhv. lå 40 og 36 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PPP01, Fødevarer er dyrest i Luxembourg og Danmark, Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol lå Luxembourg og Danmark i toppen inden for EU med et prisniveau på 24 og 19 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Irland, der lå 14 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Island og Norge havde endnu højere prisniveau på hhv. 60, 48 og 32 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande lå Sverige 6 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland lå 3 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien., Luxembourg og Danmark dyrest, Rumænien og Bulgarien billigst i EU, Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, var i 2024 højest i Luxembourg og Danmark og lå på ca. 30 pct. over EU gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz og Island havde et højere prisniveau på hhv. 59 og 51 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden lå Rumænien og Bulgarien på hhv. 40 og 38 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveauindeks for privat forbrug, fødevarer og BNP. 2024*, Land, , Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer, uden alkohol , BNP, , , Land, , Privat , forbrug, , Fødevarer og , drikkevarer , uden alkohol , BNP, , , EU-27, 1, = 100, , , EU-27, 1, = 100, EU-27, 1, 100, 100, 100, , Malta, 91, 113, 93, Euroområdet, 104, 103, 104, , Slovenien, 90, 100, 88, , , , , , Tjekkiet, 88, 88, 81, Danmark, 141, 119, 129, , Portugal, 87, 102, 82, Irland, 137, 114, 118, , Grækenland, 87, 106, 82, Luxembourg, 131, 124, 130, , Slovakiet, 85, 84, 80, Finland, 122, 109, 120, , Letland, 83, 105, 79, Belgien, 117, 105, 112, , Litauen, 82, 102, 78, Sverige, 116, 106, 118, , Kroatien , 77, 104, 71, Nederlandene, 115, 98, 117, , Ungarn, 74, 95, 71, Østrig, 112, 109, 113, , Polen, 72, 87, 72, Frankrig, 111, 109, 109, , Rumænien, 64, 78, 60, Tyskland, 109, 103, 112, , Bulgarien, 60, 90, 62, Estland, 100, 106, 92, , , , , , Italien, 97, 101, 96, , Schweiz, 173, 160, 159, Cypern, 92, 104, 90, , Island, 162, 148, 151, Spanien, 91, 96, 90, , Norge, 127, 132, 125, *Foreløbige tal. , 1, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande., Kilde: , Eurostat, Hvad er købekraftpariteter?, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen, får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer landene imellem ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger., Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger 2024, 19. december 2025 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. december 2026, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse, i samarbejde med de deltagende lande. Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gnsl. priser for en europæisk repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inkl. moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Ændringer i valutakursen påvirker således direkte udviklingen i landenes prisniveauer. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-28. Generelt er der en positiv sammenhæng mellem økonomisk udvikling og prisniveau. Lande med et højt prisniveau har også et højt BNP- og et højt faktisk individuelt forbrug pr. indbygger, selv efter, at der er korrigeret for forskelle i prisniveauet mellem landene. Det relativt høje prisniveau i lande med et højt BNP pr. indbygger hænger sammen med, at der også i disse lande er relativt høje lønninger. Prisniveauindekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængde af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med. Den benyttede stikprøve er udvalgt som en repræsentativ europæisk stikprøve. Det betyder, at de udvalgte varer- og tjenester ikke nødvendigvis er fuldt repræsentative for alle lande. Data kan derfor, især på detaljeret niveau, være behæftet med en vis statistisk usikkerhed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51053

Nyt

NYT: Der blev solgt lidt mindre øl, vin og spiritus i 2025

Salg af alkohol og tobak 2025

19. juni 2026, Det seneste år er der blevet solgt mindre øl, vin og spiritus i danske forretninger. I 2025 blev der solgt, hvad der svarer til 42,6 mio. liter ren alkohol i danske forretninger. Det svarer til, at hver dansker over 18 år i gennemsnit købte 8,8 liter ren alkohol om året eller 11,3 genstande om ugen, når én genstand svarer til 1,5 cl ren alkohol. Det er et fald i forhold til 2024, hvor det var 9,1 liter ren alkohol., Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salget af øl, vin og i spiritus i 2025, Ser man på salget af alkohol i forhold til 2024, er salget af vin faldet med 2,9 pct., , øl er faldet med 2,6 pct., mens salget af spiritus er faldet 1,9 pct. Øl og vin er de mest almindeligt handlede typer alkohol, idet de udgør 82 pct. af det samlede salg af alkohol i Danmark. Spiritussalget står for de resterende 18 pct. af det samlede salg., Salget af cigaretter er næsten uændret det seneste år, Salget af cigaretter steg i 2025 fra 3506 mio. styk til 3520 mio. styk. Salget af røgtobak steg med 14,4 pct. - fra 250 tons til 286 tons. Røgtobak omfatter løs tobak til piber og rul-selv-cigaretter. Salget af cigarer og cigarillos er det seneste år faldet fra 20 mio. styk til 12 mio. styk., Salg af alkohol og tobaksvarer, , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, , mio. liter, Salg af pilsnerækvivalenter, i alt , 355, 383, 378, 358, 363, 354, Salg af vin, i alt , 161, 169, 151, 150, 145, 141, Salg af spiritus, i alt , 19, 23, 22, 21, 20, 19, , 1.000 liter, Salg af alkohol i alt, ren alkohol , 45, 285, 48, 935, 46, 023, 44, 400, 43, 741, 42, 626, Salg af øl, ren alkohol , 16, 335, 17, 629, 17, 377, 16, 450, 16, 719, 16, 289, Salg af vin, ren alkohol, 21, 274, 22, 261, 19, 776, 19, 769, 19, 201, 18, 662, Salg af spiritus, ren alkohol, 7, 676, 9, 044, 8, 870, 8, 182, 7, 822, 7, 675, , mio. stk., Salg af cigaretter , 5, 328, 4, 826, 4, 060, 3, 852, 3, 506, 3, 520, Salg af cigarer og cigarillos, 41, 20 , 22 , 22, 20, 12, , ton, Salg af røgtobak , 516, 477, 378, 320, 250, 286, Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko6, Salg af alkohol og tobak pr. person, , 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, 2025, , liter, Gns. salg af ren alkohol, , , , , , , Pr. indbygger, 7,8, 8,4, 7,8, 7,5, 7,3, 7,1, Pr. indbygger over 18 år, 9,7, 10,4, 9,7, 9,3, 9,1, 8,8, Fordelt på typer:, , , , , , , Øl, 2,8, 3,0, 2,9, 2,8, 2,8, 2,7, Vin, 3,7, 3,8, 3,4, 3,3, 3,2, 3,1, Spiritus, 1,3, 1,6, 1,5, 1,4, 1,3, 1,3, Gns. salg af cigaretter, , , , , , , Pr. indbygger, 915, 825, 687, 648, 587, 586, Pr. indbygger over 18 år, 1, 140, 1, 027, 854, 804, 726, 723, Kilde: , www.statistikbanken.dk/alko2, og beregninger, der ikke findes i Statistikbanken., Salg af alkohol og tobak 2025, 19. juni 2026 - Nr. 157, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Salg af alkohol og tobak, Kontakt, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Datagrundlaget er oplysninger fra SKAT om provenu ved salg af afgiftsbelagte alkoholholddige drikkevarer og tobaksvarer, samt data fra Skatteministeriet. Salget af alkohol og tobak bygger på den antagelse, at forretningernes indkøbte varer sælges videre til forbrugerne umiddelbart efter. Hvis forretninger køber til lager med henblik på salg året efter, holder denne antagelse ikke., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Salg af alkohol og tobak, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/54477

Nyt

NYT: Fonde uddeler 27,5 mia. kr. til almennyttige formål

Fondes aktiviteter 2024

17. november 2025, De private fonde gav tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr. i 2024, hvilket er en stigning på 1,4 mia. fra 2023. De erhvervsdrivende fonde stod for 71,3 pct. af de almennyttige bevillinger, hvilket er samme andel som tidligere år. Dermed er niveauet for de almennyttige bevillinger på niveau med de to foregående år. Bevillinger kan være flerårige og derfor udbetales senere end bevillingsåret og over flere år. Fondene udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål i 2024, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. sammenlignet med 2023. Fondene kan også have bevillinger til ikke-almennyttige formål, der svinger mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022-2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond17, Fald i sundhedsformål, men fortsat højt niveau, Selvom de samlede bevillinger til sundhedsformål faldt med 3,9 mia. til 5,1 mia. kr. i 2024, er sundhedsformål fortsat det område, der modtager flest bevillinger i 2024. Det kan bemærkes, at der er en mere stabil udvikling i udbetalingerne i forhold til bevillingerne, hvor der blot er et fald på 1 mia. kr. til sundhedsformål. Natur- og miljøformål har oplevet en stigning i bevillingerne på 1,5 mia. kr. fra 2023 til 2024, hvilket er den største nominelle stigning blandt formålene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond02, Statistik præget af store aktører, Det skal i tolkningen af udsving mellem formålene tages i betragtning, at der indgår meget store aktører i statistikken, hvilket betyder, at ændringer i enkelte fondes bevillingsmønstre slår igennem i statistikken., Forskning udgør over 1/3 af alle samlede bevillinger, Sundhedsforskning er det område, der tiltrækker flest private fondsbevillinger sammenlignet med de øvrige forskningsområder. Jordbrugsvidenskab har oplevet den største stigning sammenlignet med 2023, nemlig en stigning på 1,9 mia. I 2024 var halvdelen af forskningsbevillingerne konkurrenceudsatte, hvilket er samme niveau som i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fond20, Fondes aktiviteter 2024, 17. november 2025 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. november 2026, Alle udgivelser i serien: Fondes aktiviteter, Kontakt, Sara Tvile Marker, , , tlf. 23 74 28 36, Kilder og metode, Tallene er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt danske fonde og foreninger. Bevillinger er de midler der er givet tilsagn om i året. Disse kan blive udbetalt i bevillingsåret, eller i efterfølgende år. Udbetalinger er de midler der er udbetalt fra fonden i året, uanset om de er bevilliget i året eller i tidliere år. Fonde med virksomhedsformerne Erhvervsdrivende fond, samt Fonde og andre selvejende institutioner. Alle fonde med disse virksomhedsformer indgår i populationen, såfremt de tilhører den private sektor. Stikprøven udvælges og opregnes i forhold til fondens anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven. Hertil suppleres med en gruppe af enheder - fx patientforeninger - der agerer som fonde. Disse indgår i statistikken sammen med de almene fonde., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fondes aktiviteter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53906

Nyt

NYT: Formuen i fast ejendom steg 6,4 pct. i 2025

Husholdningernes formue i fast ejendom 2025

12. maj 2026, Hver familie, som ejede fast ejendom, oplevede i gennemsnit en stigning i markedsværdien af deres faste ejendom på 6,4 pct., svarende til ca. 216.000 kr. i 2025. Dette svarer til en samlet stigning i husholdningernes formue i fast ejendom på ca. 312 mia. kr. Den procentuelle udvikling varierer på tværs af kommunerne med de største stigninger i hovedstadsområdet. Husholdningernes formue i fast ejendom udgjorde 5.202 mia. kr. ultimo 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejerfof1, Familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning målt i kr., De bosiddende familier i Region Hovedstaden oplevede den største stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af deres samlede faste ejendom målt i kr. med ca. 542.000 kr. pr. familie, hvor landsgennemsnittet lå på ca. 216.000 kr. Udviklingen i Region Hovedstaden svarer til en stigning i markedsværdien på 10,6 pct. Region Nordjylland oplevede den mindste stigning i den gennemsnitlige markedsværdi målt i kr. med ca. 52.800 kr. pr. familie, svarende til en stigning på 2,2 pct. , Ejerlejligheder steg mere end enfamiliehuse, I 2025 var ejerlejligheder den ejendomstype, som oplevede den største stigning i markedsværdien med en stigning på 13 pct. på landsplan og er dermed højere end stigningen i markedsværdien af enfamiliehuse, som lå på 6,5 pct. Region Hovedstaden oplevede den største procentuelle stigning af både enfamiliehuse og ejerlejligheder med en stigning på hhv. 10,3 pct. og 15,9 pct. Alle regioner oplevede en stigning i den gennemsnitlige markedsværdi af enfamiliehuse, hvorimod én ud af fem regioner oplevede et fald i markedsværdien af ejerlejligheder. I Region Nordjylland faldt markedsværdien med 0,1 pct. Markedsværdien af sommerhuse på landsplan steg med 2,7 pct. i 2025, hvor Region Hovedstaden og Region Nordjylland oplevede den største og laveste procentuelle stigning på hhv. 4,2 pct. og 0,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdfoe1, Husholdningernes formue i fast ejendom 2025, 12. maj 2026 - Nr. 114, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Husholdningernes formue i fast ejendom, Kontakt, Mathias Spindler Juhl Bundgaard, , , tlf. 21 45 37 78, Mikkel Bjerre Trolle, , , tlf. 29 36 68 25, Kilder og metode, Husholdningernes formue i fast ejendom er baseret på Danmarks Statistiks registerbaserede boligmodel, der estimerer markedsværdien af fast ejendom på baggrund af faktiske salg. Opgørelsen af markedsværdi vurderes at være mere usikker for ejendomme beliggende i yderområder. Gældskomponenter og dermed beregnet friværdi er ikke tilgængelige for det seneste år og er derfor udeladt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husholdningernes formue i fast ejendom, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53908

Nyt

NYT: Udgifter for 908 mia. kr. til sociale ydelser i 2025

Sociale udgifter 2025

8. oktober 2026, Der blev i 2025 brugt 908 mia. kr. til sociale ydelser. Dette er en stigning på 41 mia. kr., svarende til 5 pct. i forhold til 2024. Den største stigning ses under hovedformålet , Alderdom,, som stiger med 17 mia. kr. fra 2024 til 2025. Den største post herunder er folkepensionen, hvor stigningen skal ses i lyset af et stigende antal modtagere samt en årlig regulering af ydelsen. De sociale ydelser gives enten som en kontant udbetaling eller i form af en naturalieydelse, dvs. ydelser, der gives i form af en varer eller tjenesteydelse til borgere i en udsat position, f.eks. i forbindelse med arbejdsløshed, sygdom eller et handicap., Kilde , www.statistikbanken.dk/esspros1, Flest udgifter går til Alderdom, De sociale ydelser opdeles i otte hovedformål samt administrationsudgifter. I 2025 kunne 37 pct. heraf, eller 339 mia. kr., henføres til formålet , Alderdom, . 84 pct. af udgifterne til , Alderdom, , eller 284 mia. kr., er udbetalt som en kontantydelse. Heraf var der udgifter på 170 mia. kr., til folkepension (inkl. delpension, tillæg og ældrecheck) i 2025. De resterende 55 mia. kr. under , Alderdom, dækkede udgifter til naturalieydelser. Disse ydelser omfatter under dette formål hovedsageligt plejehjem og hjemmehjælp., Under formålet , Sygdom og Sundhed, gives naturalieydelser bl.a. i form af behandling på sygehuse og hos praktiserende læge. Derudover ligger der udgifter til udbetaling af sygedagpenge under dette formål. Samlet set svarede udgifterne til , Sygdom og Sundhed, til 190 mia. kr. eller 21 pct. af de samlede udgifter til sociale ydelser. Udgifter til formålet , Invaliditet, dækker ydelser i forbindelse med fysisk eller psykisk handicap og udgjorde 18 pct. i 2025. De resterende 24 pct. relaterede sig til de øvrige formål , Familier, , , Arbejdsløshed,, Bolig, , , Efterladte, , og , Øvrige sociale ydelser, samt til , Administrationsudgifter, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/esspros1, Sociale udgifter 2025, 8. oktober 2026 - Nr. 260, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Sociale udgifter, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken Sociale udgifter belyser udgifter forbundet med social beskyttelse. Social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Tiltag, der ikke er rettet imod et individ, såsom kampagner, indgår ikke i denne opgørelse. De sociale ydelser kan opdeles i otte hovedformål, der er internationalt bestemt. Hovedformålene fortæller hvad den sociale ydelse har til formål at beskytte imod og sikrer international sammenlignelighed på statistikken for social beskyttelse. Hovedformålene dækker Sygdom og sundhed, Invaliditet, Alderdom, Efterladte, Familier, Arbejdsløshed, Bolig og Øvrige sociale ydelser. Statistikken bruges således også til at sammenligne social beskyttelse internationalt. I udgifterne medtages både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgifter af kollektiv art, som er uden obligatoriske modydelser. Se mere i , statistikdokumentationen om Sociale udgifter, og på , emnesiden om Sociale udgifter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale udgifter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/52344

Nyt

NYT: Offentlige udgifter budgetteret til 1.103 mia. i 2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016

15. oktober 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016. Af de samlede udgifter er 44 pct. til , social beskyttelse, , som dermed er det største udgiftsområde. , Sundhedsvæsenet, står for det næststørste udgiftsområde med 16 pct. af udgifterne. , Undervisning, og , generelle offentlige tjenester, er på en delt tredjeplads med 13 pct. af udgifterne hver. Generelle offentlige tjenester indeholder bl.a renteudgifter, udgifter til domstole og økonomisk bistand til udlandet. De resterende 14 pct. af udgifterne er fordelt på en række mindre områder., Forslag til finanslov 2016 bearbejdet efter internationale retningslinjer, De offentlige budgetter for 2016 er her opgjort på nationalregnskabsform, dvs. bearbejdet efter de internationale retningslinjer for offentlige finanser. Opgørelsen tager udgangspunkt i forslag til finansloven for 2016 og i den indgåede kommuneaftale. , Offentligt underskud på 55,2 mia. kr. i 2016, Der er budgetteret med et underskud på 55,2 mia. kr. i løbende priser i 2016. Sidste år blev der i forbindelse med forslag til finansloven for 2015 budgetteret med et underskud på 59,9 mia. kr. , Offentligt forbrug budgetteret til 531,2 mia. kr., Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,2 mia. kr. i 2016 i løbende priser. , Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service, , , 2016*, 1, , , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 1, 026, 862, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 360, 363, 2., Kapitaludgifter, 76, 068, 2.1, Kapitalakkumulation, 70, 094, 2.2, Kapitaloverførsler, 5, 974, A., Udgifter i alt, 1, 102, 930, 3., Driftsindtægter, 1, 045, 741, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 366, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 577, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 24, 094, 3.4, Løbende skatter, 911, 726, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 19, 232, 3.6, Andre løbende overførsler, 18, 745, 4., Kapitalindtægter, 2, 015, B., Indtægter i alt, 1, 047, 756, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 18, 879, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A), , , (fordringserhvervelse, netto), -55, 174, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service, , , 2016*, 1, , , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 330, 861, 2., Forbrug af fast realkapital, 59, 351, 3., Forbrug i produktionen , 186, 522, 4., Andre produktionsskatter, 3, 303, 5., Andre produktionssubsidier, -5, 884, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 574, 153, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 017, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 366, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 577, 10., Forbrugsudgift (6+7+8+9), 531, 226, * Foreløbige tal., 1, Tal udarbejdet på basis af budgetdokumenter., Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version) 2016, 15. oktober 2015 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (september-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20049

Nyt