Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 201 - 210 af 2139

      NYT: Danske fødevarepriser næst højest i EU

      Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024

      1. juli 2025, Med et prisniveau på 19 pct. over EU-gennemsnittet lå danske fødevarepriser næst højest blandt alle 27 EU-lande, efterfulgt af Irland (12 pct.), Frankrig, Østrig og Malta (11 pct.). Den beskedne forskel på 1 procentpoint betyder, at landene reelt ligger på samme prisniveau. De højeste fødevarepriser findes i Luxembourg, der lå 26 pct. over EU-gennemsnittet. I den modsatte ende finder man de laveste prisniveauer i Rumænien og Slovakiet. Således ligger prisniveauet i Rumænien og Slovakiet hhv. 25 og 17 pct. under EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats undersøgelse fra 2024, der er gennemført i samarbejde med de deltagende lande., Kilde: , Eurostat, Danmark er dyrest, når det gælder brød og kornprodukter samt fisk, Ud af alle fødevarer, ligger det danske prisniveau højest for brød og kornprodukter samt fisk med hhv. 36 pct. og 30 pct. over EU-gennemsnittet., EFTA-landene er dyrest, De tre EFTA-lande Schweiz, Island og Norge har dog langt de højeste fødevarepriser. Således ligger Schweiz helt i top med 61 pct. over EU-gennemsnittet, mens Island og Norge ligger hhv. 46 pct. og 31 pct. over EU-gennemsnittet. , Stor spredning i priserne på alkohol og tobak landene imellem, Priserne for ikke-alkoholiske drikkevarer i Danmark, Kroatien og Litauen er de næst højeste i EU med ca. 31 pct. over EU-gennemsnittet, kun overgået af Irland, hvor priserne lå 40 pct. over EU gennemsnittet. Priserne for alkohol lå i Danmark 25 pct. over EU-gennemsnittet. Højere er de i EU-landene Finland, Irland, Grækenland, Sverige, Litauen og Estland, der alle ligger mellem 110 og 35 pct. højere end EU-gennemsnittet. Laveste priser på alkohol er at finde i Italien og Tyskland, som ligger hhv. 16 og 13 pct. under EU-gennemsnittet. Priserne for tobak lå i Danmark 24 pct. over EU-gennemsnittet og er dermed lavere end i Irland, Frankrig, Nederlandene, Finland og Belgien, der alle ligger mellem 159 og 36 pct. over EU-gennemsnittet. Lavest ligger Bulgarien med priser 51 pct. under EU-gennemsnittet., Prisniveau for fødevarer, drikkevarer og tobak. 2024, Land, Føde-, varer, i alt, 1, Brød , og , korn-, pro-, dukter, Kød,  , Fisk,  , Mælk, , ost og, æg,  , Olie , og, fedt-, stoffer,  , Frugt, og , grønt-, sager,  , Ikke-, alko-, holiske , drikke-, varer, Alko-, holiske , drikke-, varer,  , Tobak,  ,  , EU-27, 2, = 100, Luxembourg, 126, 129, 137, 115, 121, 121, 124, 119, 103, 84, Danmark, 119, 136, 104, 130, 116, 116, 112, 131, 125, 124, Irland, 112, 117, 100, 105, 111, 106, 109, 140, 198, 259, Frankrig, 111, 113, 132, 111, 96, 107, 119, 97, 102, 195, Østrig, 111, 120, 120, 126, 103, 113, 103, 108, 90, 90, Malta, 111, 104, 98, 98, 124, 130, 114, 125, 125, 83, Finland, 108, 115, 102, 106, 106, 112, 112, 123, 210, 158, Sverige, 107, 109, 106, 101, 101, 115, 116, 105, 146, 104, Estland, 105, 102, 95, 93, 113, 114, 111, 116, 135, 81, Belgien, 105, 105, 120, 104, 99, 103, 100, 107, 114, 136, Grækenland, 105, 105, 95, 112, 130, 118, 89, 114, 154, 69, Cypern, 105, 109, 88, 102, 131, 117, 98, 104, 119, 72, Italien, 104, 109, 105, 94, 105, 90, 103, 82, 84, 84, Litauen, 103, 102, 82, 107, 114, 124, 103, 130, 137, 78, Tyskland, 103, 106, 112, 117, 97, 104, 103, 102, 87, 117, Portugal, 101, 103, 88, 91, 108, 102, 98, 113, 109, 85, Kroatien, 101, 107, 86, 104, 111, 103, 91, 131, 126, 67, Letland, 99, 105, 80, 90, 114, 121, 98, 121, 124, 77, Slovenien, 99, 107, 95, 95, 106, 103, 88, 107, 109, 76, Nederlandene, 97, 90, 106, 94, 101, 117, 95, 120, 100, 161, Spanien, 95, 96, 91, 94, 93, 91, 96, 101, 91, 81, Ungarn, 94, 97, 78, 100, 102, 109, 98, 103, 96, 80, Tjekkiet, 89, 86, 87, 106, 92, 105, 82, 90, 90, 92, Bulgarien, 87, 73, 75, 84, 126, 118, 81, 108, 107, 49, Polen, 86, 89, 77, 95, 90, 86, 89, 99, 106, 66, Slovakiet, 83, 83, 70, 94, 86, 96, 84, 89, 91, 77, Rumænien, 75, 56, 73, 83, 106, 87, 70, 88, 95, 84,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Schweiz, 161, 163, 208, 166, 147, 170, 137, 135, 153, 133, Island, 146, 151, 173, 110, 172, 122, 136, 129, 285, 183, Norge, 131, 129, 140, 103, 132, 115, 136, 139, 226, 211,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1, Fødevarer i alt inkluderer ikke: Ikke-alkoholiske drikkevarer, alkoholiske drikkevarer og tobak., 2, EU-27 dækker over de 27 EU-medlemslande, uden Storbritannien., Kilde: , Eurostat, Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer 2024, 1. juli 2025 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juli 2028, Alle udgivelser i serien: Europæisk købekraftsundersøgelse - prissammenligninger, fødevarer, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Kilder og metode, Købekraftpariteter opgøres på grundlag af de gennemsnitlige priser for en repræsentativ stikprøve af varer og tjenester. Priserne er de markedspriser, som forbrugerne betaler, inklusive moms og afgifter. Ved at dividere købekraftpariteten med valutakursen får man et udtryk for den reelle forskel i prisniveauet imellem landene. Prisniveauindekset angiver prisniveauet i det enkelte land i forhold til gennemsnittet i EU-27. Indekset måler forskelle i prisniveauer ved at angive antallet af enheder af en fælles valuta, der er nødvendig for at kunne købe samme mængede af en bestemt vare eller varegruppe landene imellem. Prisniveauindeks har til formål at give en indikation af størrelsesordenen af prisniveauet i et land i forhold til de andre. Indekstallene kan derimod ikke bruges til en håndfast rangorden af landene, idet mindre forskelle imellem landenes prisniveauindeks ligger inden for den usikkerhed, tallene er forbundet med., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Købekraftpariteter, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32756

      Nyt

      NYT: 3.787 personer har fødselsdag 29. februar

      Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020

      25. februar 2020, 3.787 personer kan fejre deres fødselsdag 29. februar. Fødselarerne består af 1.862 mænd og 1.925 kvinder. Aldersmæssigt er der flest, som fylder 48 år, nemlig 261 personer. En enkelt person runder 100 år den 29. februar, og dette er en kvinde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, ., Knap 600 ægtepar har bryllupsdag 29. februar, Der findes 597 ægtepar i Danmark, som er blevet gift 29. februar. En fjerdedel blev gift i 1992 og kan derfor i år fejre deres 28-års bryllupsdag. I 1992 var denne specielle dag en lørdag, hvilket formentlig er derfor, at dette år skiller sig ud. Måske vil lørdag 29. februar 2020 også skille sig ud som en dag, hvor mange bliver gift. Den næststørste gruppe er ægtepar, der blev gift i 2008, og som i år har været gift i 12 år. Et enkelt ægtepar har 29. februar været gift i 68 år, hvilket er det højeste antal år for denne specielle dag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik., Region Hovedstaden har flest fødselarer 29. februar, En tredjedel af alle med fødselsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, nemlig 1.164 personer. Herefter følger Region Midtjylland med 872 personer, Region Syddanmark med 803, Region Sjælland med 548 og til sidst Region Nordjylland med 400 personer., Flest ægtepar med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden, 31 pct. af ægteparrene med bryllupsdag 29. februar bor i Region Hovedstaden. Herefter følger Region Midtjylland med 21 pct. og Region Syddanmark med 20 pct. Region Sjælland har 19 pct. af parrene boende, og de sidste 9 pct. bor i Region Nordjylland., Antal personer og antal ægtepar 1. januar 2020 med hhv. fødselsdag og bryllupsdag 29. februar, Fødselsår, Personer,  , Vielsesår, Ægtepar, I alt, 3, 787,  , I alt, 597, 2016, 144,  , 2016, 82, 2012, 152,  , 2012, 48, 2008, 169,  , 2008, 102, 2004, 136,  , 2004, 12, 2000, 175,  , 2000, 50, 1996, 212,  , 1996, 36, 1992, 180,  , 1992, 137, 1988, 183,  , 1988, 23, 1984, 161,  , 1984, 14, 1980, 185,  , 1980, 24, 1976, 157,  , 1976, 3, 1972, 261,  , 1972, 7, 1968, 232,  , 1968, 3, 1964, 216,  , 1964, 52, 1960, 215,  , 1960, -, 1956, 211,  , 1956, 3, 1952, 192,  , 1952, 1, 1948, 182,  , 1948, -, 1944, 157,  , 1944, -, 1940, 126,  , 1940, -, 1936, 87,  , 1936, -, 1932, 37,  , 1932, -, 1928, 8,  , 1928, -, 1924, 8,  , 1924, -, 1920, 1,  , 1920, -, Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk3, og grunddata i Danmarks Statistik., Befolkningen, fødsler og bryllupper 29. februar 2020, 25. februar 2020 - Nr. 69, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Befolkningen, fødsler og bryllupper, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/36029

      Nyt

      NYT: Lange arbejdstider hindrer ikke frivilligt arbejde

      Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde

      19. juli 2016, I løbet af det seneste år har 39 pct. af befolkningen over 16 år udført ulønnet frivilligt arbejde gennem en organisation eller forening. Af de personer, som samtidig angiver, at de arbejder mere end 37 timer om ugen anfører 45 pct., at de har arbejdet frivilligt. I denne gruppe anfører 30 pct., at tidsmangel er hovedårsagen til, at de ikke har udført frivilligt arbejde. Blandt studerende og beskæftigede med 37 timer eller derunder er det omkring fire ud af ti, som har arbejdet frivilligt., Hver tredje pensionist arbejder frivilligt, Blandt pensionister har 32 pct. arbejdet frivilligt. Blandt de ikke-beskæftigede, som hovedsageligt er modtagere af dagpenge og kontanthjælp, er det lidt mere end 30 pct., som har arbejdet frivilligt inden for det seneste år. I gruppen af ikke-beskæftigede angiver 43 pct., at de ikke har arbejdet frivilligt på grund af øvrige årsager. De øvrige årsager kan dække over helbredsproblemer, men fx rådighedsforpligtelser kan også have spillet ind.  Rådighedsforpligtelser betyder, at personer, som skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kun må arbejde frivilligt i begrænset omfang. Reglerne herfor blev delvist lempet i foråret 2015. Det formodes at betyde, at rådighedsforpligtelser fremover vil indvirke mindre på ikke-bekæftigedes mulighed for at arbejde frivilligt. For både de ikke-beskæftigede og pensionister er det kun omkring hver tiende, der angiver, at de ikke har tid til at arbejde frivilligt. Hhv. 15 og 18 pct. angiver, at de ikke har interesse heri., Børn giver lyst til frivilligt arbejde, Målt på familietype er personer i parforhold med børn den gruppe, som oftest arbejder frivilligt. Her svarer 45 pct., at de arbejder frivilligt, mens 25 pct. indikerer, at manglende tid er hovedårsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. For hver tredje af de enlige med børn er manglende tid årsagen til, at de ikke arbejder frivilligt. Andelen er markant højere end for enlige uden børn, hvor andelen er halvt så stor., Mænd arbejder mest frivilligt, En lidt større andel af mænd fortæller, at de har arbejdet frivilligt, end det er tilfældet for kvinder. Mænd er ligeledes overrepræsenteret blandt dem, som ikke har været interesseret i at arbejde frivilligt. Kvinder angiver i højere grad end mænd manglende tid og øvrige årsager (fx helbredsproblemer) som hovedårsag til, at de ikke arbejder frivilligt., Indikatorer for velfærd (tema) 2015, frivilligt arbejde, 19. juli 2016 - Nr. 320, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indikatorer for velfærd (tema), Kontakt, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Resultaterne stammer fra den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions (SILC) der gennemføres i alle EU's medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Undersøgelsens primære formål er, at belyse indkomster, levevilkår og social udstødelse. Da der er tale om en stikprøveundersøgelse, er tal fra denne undersøgelse behæftet med statistisk usikkerhed. Man bør derfor være lidt forsigtig med tolkningen af resultaterne. Særligt når der analyseres på små grupper. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/27124

      Nyt

      NYT: AMU-kurser er mest populære vest for Storebælt

      Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016

      21. august 2017, I 2016 deltog en højere andel af befolkningen i kommunerne vest for Storebælt i AMU-kurser sammenlignet med resten af landet. AMU-kurser er voksen- og efteruddannelseskurser med henblik på at styrke erhvervsrettede kompetencer hos ufaglærte og faglærte. Kommunerne med størst andel af AMU-kursister var Thisted og Norddjurs, hvor 9 pct. af befolkningen mellem 15 og 69 år deltog. Dernæst kom Ringkøbing-Skjern, Billund og Sønderborg, hvor 8 pct. deltog. Til sammenligning deltog 1 pct. af befolkningen i hovedstadskommunerne Gentofte, Hørsholm, Frederiksberg og Rudersdal i AMU-kurser., Flest i kommuner med høj andel lavt uddannede, I kommuner med en relativt høj andel deltagere på AMU-kurser ligger andelen af befolkningen mellem 15 og 69 år, der har grundskole som højest fuldført uddannelse, over landgennemsnittet på 25 pct. I 2016 havde 32 pct. i både Thisted, Norddjurs og Billund grundskolen som højest fuldført uddannelse, mens andelen var på 30 pct. i Ringkøbing-Skjern og 28 pct. i Sønderborg., Til sammenligning var der kun 13 pct. af befolkningen i Frederiksberg Kommune, som havde grundskolen som højest fuldført uddannelse. Gentofte havde en andel på 16 pct., Ruderdal 18 pct. og Hørsholm 19 pct., Markant fald i antallet af AMU-kursister, Set over en fem-årig periode falder antallet af AMU-kursister. I 2012 var der 661.493 AMU-kursister, mens der var 456.254 AMU-kursister i 2016 var på. Dette svarer til et samlet fald på 31 pct. , Med et fald på 37 pct. siden 2012 er tilbagegangen størst blandt kursister med en videregående uddannelse. Antallet af kursister med erhvervsfaglige uddannelser falder med 32 pct., mens antallet af kursister med en gymnasial uddannelse eller en grundskoleuddannelse begge falder med 31 pct. , Udviklingen må ses i sammenhæng med begrænsninger i rammebetingelserne for udbud af og deltagelse i AMU-kurser, der har medført en indsnævring i kursusudbuddet og indførelse af højere deltagerbetaling samt begrænsninger af mulighederne for VEU-godtgørelse. , Over halvdelen har fuldført en erhvervsfaglig uddannelse i 2016, I 2016 havde 56 pct. af AMU-kursisterne en erhvervsfaglig uddannelse som højest fuldført uddannelse, mens tallet for kursister med en afsluttet grundskole uddannelse var på 24 pct. Kursister, som havde en videregående uddannelse som højst fuldførte uddannelse, udgjorde 10 pct., Af kursisterne med en videregående uddannelse udgjorde kursister med en mellemlang videregående uddannelse og kursister med en kort videregående uddannelse hver 41 pct. , Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU 2016, 21. august 2017 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kursister ved voksen- og efteruddannelse, AMU, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den seneste årsopgørelse må betragtes som foreløbig og mindre justeringer vil ske i forbin-delse med næste års publicering. Der kan endvidere forekomme enkelte justeringer i de historiske opgørelser i forbindelse med forbedring af datagrundlaget., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Voksen- og efteruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29284

      Nyt

      NYT: Store børnefamilier hyppigst blandt lavt uddannede

      Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017

      12. oktober 2017, Børn, der bor i en familie, hvor ingen af de voksne har en uddannelse udover grundskoleniveau, bor langt oftere med mindst tre søskende, end børn fra familier med mindst en voksen, der har en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse. 15 pct. af de børn under 18 år, hvor de voksne i familien kun har en grundskoleuddannelse, bor med minimum tre andre søskende under 18 år. Det gælder under 4 pct. af de børn, hvor en eller begge voksne har en lang videregående uddannelse. Det betyder, at hvert fjerde barn, der bor med minimum tre andre søskende under 18 år, bor med voksne, der ikke har uddannelse ud over grundskoleniveau., 2,3 pct. af børnefamilierne har fire eller flere børn under 18 år, 15.321 børnefamilier havde pr. 1. juli fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. De udgør dermed 2,3 pct. af alle børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år. 65.333 børn bor i en familie med minimum tre søskende under 18 år og de udgør 5,7 pct. af hjemmeboende børn under 18 år., Størst andel børn med ikke-vestlig oprindelse bor i storfamilier, 8 pct. af familierne, hvor de voksne er af ikke-vestlig oprindelse, har fire eller flere hjemmeboende børn under 18 år. Det gælder kun 2 pct. af familierne, hvor de voksne er af dansk oprindelse. 18 pct. af børnene, der bor med voksne af ikke-vestlig oprindelse, bor med mindst tre søskende, mens det kun gælder 4 pct. af børnene, der bor med voksne af dansk oprindelse. I alt udgør børn i familier af ikke-vestlig oprindelse 36 pct. af børn i familier med fire eller flere børn, mens børn i familier af dansk oprindelse udgør 56 pct. 5 pct. bor i familier, der består af en voksen af dansk oprindelse med en partner af udenlandsk oprindelse. De resterende to pct. af børnene bor med en eller to voksne af vestlig oprindelse., Størst andel af storfamiliebørn uden for Sjælland, Mere end hvert tiende barn på Læsø, Morsø, Ærø og Fanø bor i en børnefamilie med fire eller flere børn. I Egedal og Frederiksberg Kommuner gælder det kun et ud af 30 børn. Ingen af de ti kommuner med mindst andel af børn i storfamilier ligger uden for Sjælland., Børnefamilier (tillæg) 1. juli 2017, 12. oktober 2017 - Nr. 401, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier (tillæg), Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, I børnefamilier er der en eller to voksne, hvoraf mindst en er forælder til børnene. Børnefamilier er her afgrænset til familier med hjemmeboende børn under 18 år, og antal børn er antallet af børn under 18 år. Familierne kan også have hjemmeboende børn over 18 år. Parfamilier, hvor de voksne har forskellig oprindelse indgår under 'Øvrige'. De rummer hovedsagligt par, hvor en af parterne er af dansk oprindelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/29378

      Nyt

      NYT: Mandlige ph.d.er tjener mere end de kvindelige

      Ph.d.-uddannedes indkomster 2015

      24. april 2017, Allerede fra begyndelsen af karrieren tjener mandlige ph.d.er ofte mere end de kvindelige. I alt var 8.900 kvindelige ph.d.er i beskæftigelse i 2015. Deres medianindkomst, baseret på erhvervsindkomsten, lå på 545.000 kr., mens de 12.900 mandlige ph.d.er i beskæftigelse havde en medianindkomst, der var næsten 50.000 kr. højere, nemlig 593.000 kr. Ph.d.er adskiller sig således på dette område ikke fra tendensen i andre analyser af indkomstforskelle mellem kønnene. En lang række forhold har betydning herfor. Se mere på , www.dst.dk/emner/person- og familieindkomster, . Forskellen mellem kønnene er mindst for de relativt nyuddannede, men i visse brancher er der dog allerede i de første år markante forskelle. Således har de relativt nyuddannede mandlige ph.d.er i sundhedsvæsenet en indtægt, der er mere end 10 pct. højere end de kvindelige ph.d.ers inden for samme branche., Stort gab mellem mandlige og kvindelige ph.d.er i sundhedsvæsenet, Inden for sundhedsvæsenet i den private sektor har de mandlige ph.d.er en medianindkomst, der er 30 pct. højere, end deres kvindelige kolleger har. Er de i stedet ansat i den offentlige sektor, og det vil primært sige på de offentlige hospitaler, så ligger deres medianindkomst 22 pct. over de kvindelige ph.d.ers medianindkomst. Inden for rådgivning i den private sektor ses også en markant indkomstforskel med 18 pct. højere erhvervsindkomst til mændene., Det mindste indkomstgab finder man inden for forskning og udvikling i den offentlige sektor. På højere læreanstalter, hvor 2.800 kvindelige ph.d.er er beskæftiget, er indkomstgabet for medianindkomsten på 6 pct., hvilket er mindre end i de fleste andre grupper. Blandt de nyuddannede ph.d.er i denne kategori er medianindkomsten endda højere for kvinder end for mænd., Måling af medianindkomst, Medianindkomsten er beregnet på grundlag af erhvervsindkomsten før skat og omfatter løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer., Medianindkomsten er det beløb, hvor præcis halvdelen af gruppen har en lavere indkomst, og den anden halvdel har en højere indkomst. Da personer med ekstremt høje indkomster ofte er mænd, så er indkomstforskelle målt ved medianen mindre, end hvis det måles med udgangspunkt i gennemsnitsindkomsten. Inden for den private sektor ligger mændenes gennemsnitsindkomst således på 956.000 kr. og kvindernes på 722.000 kr., mens deres medianindkomst ligger på hhv. 682.000 kr. og 611.000 kr. , Højeste indtægter til ph.d.er i den private sektor, Indtægten for ph.d.er beskæftiget i den private sektor er højere end i de andre sektorer. Hver tredje ph.d. er beskæftiget i den private sektor, og for denne gruppe ligger medianindkomsten på 652.000 kr. i 2015. I den offentlige sektor var medianindkomsten 616.000 kr., og for ansatte på de højere læreanstalter 512.000 kr. , Ph.d.er, der har taget deres grad inden for de seneste fem år, tjener mest i den offentlige sektor. Dog ses den største stigning i indkomst hen over de tre anciennitetsgrupper, 0- 5 år, 6-10 år og over 10 år, blandt beskæftigede i den private sektor., Stor variation i ph.d.ers indkomst, Ser man på branchegrupperne, hvor mindst 500 ph.d.er er beskæftiget, varierer medianindkomsten fra 515.000 kr. for beskæftigede med undervisning på de højere læreanstalter til 760.000 kr. for ph.d.er i det offentlige sundhedsvæsen. De to branchegrupper opsuger samtidigt flest ph.d.er. Hhv. 6.400 og 3.600 ph.d.er er beskæftiget med undervisning på højere læreanstalter og i det offentlige sundhedsvæsen., Analysen omfatter i alt 21.800 personer under 70 år, som har taget en ph.d.-grad ved en dansk institution, var bosatte og beskæftigede i Danmark anno 2015. Ph.d.er, som har taget deres grad i udlandet, er således ikke talt med. Personer beskæftiget med undervisning og forskning på højere læreanstalter er skilt ud fra den offentlige sektor og behandlet som en selvstændig sektor i analysen på grund af det store antal ph.d.er, som er beskæftiget indenfor dette område., Ph.d.-uddannedes indkomster 2015, 24. april 2017 - Nr. 171, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannedes indkomster, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16486

      Nyt

      NYT: Ph.d.'ere er i job, der kræver høj specialviden

      Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014

      30. september 2016, Næsten ni ud af ti ph.d.'ere er ansat i lønmodtagerjob på højeste færdighedsniveau, der typisk kræver en lang videregående uddannelse. Det gælder i mindre udstrækning kandidater, hvor det er to ud af tre. 5 pct. af ph.d.'erne er topledere, mens en større andel af kandidaterne er topledere. Mens 4 pct. af ph.d.'erne er selvstændige, har dobbelt så mange af kandidaterne valgt at have egen virksomhed. Det viser en analyse af de i alt 20.500 personer under 70 år, som har taget en dansk ph.d.-grad, og som var beskæftiget og bosat i Danmark november 2014., Ph.d.'erne er centrale inden for sundhed og forskning, Både i den offentlige og i den private sektor er en stor del af ph.d.'erne beskæftiget inden for sundhed - hhv. hospitalsvæsnet i den offentlige sektor og medicinalindustrien i den private sektor - samt inden for forskning og udvikling. Det gælder i noget mindre grad blandt kandidaterne. , Stor andel af ph.d.'ere arbejder i medicinalindustrien, I alt arbejder en tredjedel af ph.d.'erne eller 34 pct. i den private sektor. Andelen er større blandt kandidater, hvor det er 55 pct. I den private sektor er fire ud af ti ph.d.'ere beskæftiget i industrien, og her står medicinalindustrien for mere end halvdelen, nemlig 1.500 ph.d.'ere. Derefter følger kemisk industri, hvor næsten 500 ph.d.'ere arbejder., Flere kandidater i rådgivning, Blandt kandidaterne er der en relativt større andel end blandt ph.d.'ere, der er beskæftiget inden for rådgivning og gruppen , øvrig privat sektor, . For kandidater i denne gruppe udgør , handel, det største beskæftigelsesområde, efterfulgt af , it- og informationstjenester, , , finansiering og forsikring, og , sundhedsvæsen, . Beskæftigelsen i de fire brancher står for halvdelen af gruppen , øvrig privat sektor., Hver tredje ph.d.'er underviser eller forsker ved højere læreanstalter, En tredjedel af de beskæftigede ph.d.'ere arbejder med undervisning eller forskning ved universiteter og højere læreanstalter. Blandt de beskæftigede kandidater arbejder kun 6 pct. i denne sektor., Mange ph.d.'ere er beskæftiget på hospitalerne, Blandt de resterende offentligt ansatte ph.d.'ere, som altså ikke er ansat ved de højere læreanstalter, arbejder hver anden i sundhedsvæsnet, svarende til 3300 personer, og hver tredje er ansat til undervisning eller forskning og udvikling uden for de højere læreanstalter., Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor 2014, 30. september 2016 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ph.d.-uddannede i den private og offentlige sektor, Kontakt, Susanne Mainz Sørensen, , , tlf. 20 34 51 79, Kilder og metode, Ph.d.ers Karriere (Career development of doctorateholders) er en international undersøgelse, som er gennemført i en række lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse de forskeruddannedes arbejdskarriere og mobilitet. Opgørelserne er baseret på oplysninger fra en række eksisterende statistikregistre. Kilderne omfatter bl.a. Befolkningens højest fuldførte uddannelse, Befolkningsregistret, Register-baseret Arbejdsstyrke Statistik. Oplysninger fra yderligere en række statistikregistre indgik også i undersøgelsen., Undersøgelsen forventes gennemført hvert tredje år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskeruddannelse, Højest fuldført uddannelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/16485

      Nyt

      NYT: Flere bor i Hovedstadsområdet og større byer

      Byopgørelsen 1. januar 2026

      13. maj 2026, Ændret 21. maj 2026 kl. 10:10, Der var desværre fejl i Nyt'en, da byområder fra 2024 var med i opgørelsen og ikke fra 2025. De opdaterede tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Hovedstadsområdet er landets største sammenhængende byområde med , 1.408. 575, indbyggere i 2026. Det svarer til en andel på 23,4 pct. af befolkningen. I 2016 boede der 1.280.371 indbyggere i hovedstadsområdet eller 22,4 pct. af befolkningen. Det svarer til, at befolkningen i hovedstadsområdet er vokset med 10,0 pct. de sidste ti år. For byområder på 50.000 indbyggere og derover er andelen steget fra 15,9 pct. af befolkningen i 2016 til , 18,3, pct. i 2026, svarende til en vækst i befolkningen på , 21,2, pct. Det skyldes blandt andet, at antallet af byområder i perioden er steget fra 9 til 11. I 2026 boede der , 1.101.543, indbyggere i byområder på 50.000 indbyggere og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by2, Fortsat fald i indbyggere på landet, Andelen af befolkningen, der bor i landdistrikterne, dvs. i byer under 200 indbyggere eller uden for egentlig bymæssig bebyggelse, er faldet fra 12,2 pct. i 2016 til , 11,2, pct. i 2026 i forhold til hele befolkningen. Antallet af indbyggere i landdistrikterne var , 673.994, i 2026., De nyeste byområder er ikke med i årets opgørelse, Denne opgørelse er baseret på de senest tilgængelige byområder der også indgik i byopgørelsen i 2025. Manglende opdateringer af byområder skyldes ophør af opdateringer i Klimadatastyrelsens register: Danske Stednavne. Der er derfor ikke planlagt yderligere byopgørelser. Se yderligere under Kilder og metoder., Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar,  , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder,  , 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, 2016, 2026, Hele landet, •, •, 5, 707, 251, 6, 025, 603, 100,0, 100,0, 41,2, 42,7, Byområder, 1, 419, 1, 384, 5, 000, 896, 5, 342, 281, 87,6, 88,7, 41,1, 42,5, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 22,4, 23,4, 38,5, 39,3, Byområder i øvrigt med:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , 50.000 indbyggere og dero. , 9, 11, 908, 785, 1, 101, 543, 15,9, 18,3, 39,2, 40,4, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 552, 155, 615, 335, 9,7, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 6, 8, 356, 630, 486, 208, 6,2, 8,1, 40,8, 42,4, 10.000-49.999 indbyggere, 54, 52, 1, 178, 177, 1, 151, 548, 20,6, 19,1, 42,1, 44,1, 20.000-49.999 indbyggere, 23, 24, 741, 397, 750, 925, 13,0, 12,5, 41,7, 43,6, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 436, 780, 400, 623, 7,7, 6,6, 42,9, 45,0, 200-9.999 indbyggere, 1, 355, 1, 320, 1, 633, 563, 1, 680, 615, 28,6, 27,9, 43,5, 45,4, 5.000-9.999 indbyggere, 55, 64, 389, 629, 457, 833, 6,8, 7,6, 44,0, 45,9, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 172, 533, 980, 535, 707, 9,4, 8,9, 43,7, 45,1, 1.000-1.999 indbyggere, 216, 209, 303, 816, 296, 624, 5,3, 4,9, 43,0, 44,9, 500-999 indbyggere, 312, 289, 218, 610, 204, 535, 3,8, 3,4, 43,3, 45,2, 250-499 indbyggere, 413, 411, 146, 097, 147, 115, 2,6, 2,4, 43,4, 45,9, 200-249 indbyggere, 185, 175, 41, 431, 38, 801, 0,7, 0,6, 43,1, 46,1, Landdistrikter, •, •, 695, 306, 673, 994, 12,2, 11,2, 42,1, 44,5, Uden fast bopæl, •, •, 11, 049, 9, 328, 0,2, 0,2, 34,3, 36,9, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2016, Bynavn, Folketal, 2016, Folketal, 2026, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 280, 371, 1, 408, 575, 2, (2), Aarhus, 264, 716, 305, 227, 3, (3), Odense, 175, 245, 187, 558, 4, (4), Aalborg, 112, 194, 122, 550, 5, (5), Esbjerg, 72, 151, 71, 371, 6, (8), Horsens, 57, 517, 65, 037, 7, (6), Randers, 62, 342, 64, 764, 8, (7), Kolding, 59, 712, 63, 664, 9, (9), Vejle, 54, 862, 62, 153, 10, (10), Roskilde, 50, 046, 53, 897, 11, (14), Silkeborg, 43, 885, 53, 058, 12, (11), Herning, 48, 531, 52, 264, 13, (12), Hørsholm, 47, 000, 48, 797, 14, (13), Helsingør, 46, 829, 48, 450, 15, (15), Næstved, 42, 979, 45, 522, 16, (17), Viborg, 39, 856, 44, 021, 17, (16), Fredericia, 40, 248, 41, 761, 18, (18), Køge, 36, 831, 38, 840, 19, (20), Taastrup, 33, 971, 38, 328, 20, (19), Holstebro, 35, 392, 37, 533, 21, (22), Hillerød, 31, 897, 36, 873, 22, (21), Slagelse, 33, 000, 36, 140, 23, (24), Holbæk, 27, 579, 31, 112, 24, (23), Sønderborg, 27, 595, 28, 564, 25, (25), Svendborg, 27, 074, 27, 593, 26, (26), Hjørring, 25, 626, 25, 794, 27, (28), Nørresundby, 22, 478, 24, 831, 28, (31), Ølstykke-Stenløse, 21, 966, 23, 904, 29, (29), Ringsted, 22, 231, 23, 866, 30, (27), Frederikshavn, 23, 402, 22, 496, 31, (30), Haderslev, 21, 994, 22, 320, 32, (34), Smørumnedre, 19, 737, 21, 918, 33, (33), Birkerød, 20, 416, 21, 242, 34, (35), Farum, 19, 664, 20, 558, 35, (36), Skanderborg, 18, 659, 20, 370, 36, (32), Skive, 20, 617, 20, 092, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2026, 13. maj 2026 - Nr. 117, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra KDS (Klimadatastyrelsen). En detaljeret gennemgang af kilder og metoder findes i , statistikdokumentationen om byopgørelsen, . Se også , emnesiden Befolkningstal, . Det er vigtigt at bemærke, at denne opgørelsen er baseret på de samme byområder som i byopgørelsen fra 2025 som er de senest tilgængelige oplysninger fra Klimadatastyrelsen. I denne opgørelse indgår derfor ikke de nyeste ændringer, typisk udvidelser af en by med nye byområder. Det betyder samtidigt, at antallet af indbyggere i byer med nye byområder undervurderes, mens befolkningen i landdistrikterne overvurderes, da de nyeste byområder ikke er medtaget og nye indbyggere der er flyttet ind i de nye byområder derfor vil blive opgjort under landdistrikterne. Ophør af opdateringer af registret Danske Stednavne betyder at det fremadrettet ikke bliver muligt af opgøre udviklingen af befolkningen i byområder samt udviklingen af befolkningen i landdistrikter i Danmark. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54337

      Nyt

      NYT: Antallet af landbrug er næsten halveret på 20 år

      Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025

      19. juni 2026, I perioden fra 2005 til 2025 faldt antallet af bedrifter med landbrug og gartneri i Danmark med 48 pct. - tæt på en halvering. I samme periode er der blevet markant flere bedrifter på mindst 400 ha. Disse store landbrug har øget deres andel fra under 1 pct. til 5 pct. af alle bedrifter., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Dog stadig mange mindre bedrifter, Der er stadig mange små landbrug i dagens Danmark. Bedrifter på under 30 ha udgør over halvdelen af alle bedrifter, og de har endda haft en relativt stabil andel i perioden 2005-25 på omkring 55 pct. af alle bedrifter. , Antal bedrifter fordelt efter størrelse, Bedriftsstørrelse, 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, I alt, 51, 676, 42, 099, 36, 637, 33, 148, 27, 024, 0-30 ha , 27, 841, 23, 199, 19, 818, 18, 349, 14, 699, 30-50 ha, 7, 253, 4, 896, 4, 018, 3, 339, 2, 676, 50-100 ha, 9, 034, 5, 925, 4, 945, 4, 154, 3, 155, 100-150 ha, 3, 789, 3, 158, 2, 644, 2, 237, 1, 672, 150-200 ha, 1, 745, 1, 823, 1, 764, 1, 439, 1, 193, 200-400 ha , 1, 693, 2, 456, 2, 539, 2, 414, 2, 172, 400 ha og derover, 320, 642, 909, 1, 216, 1, 457,  , pct., I alt, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 0-30 ha , 53,9, 55,1, 54,1, 55,4, 54,4, 30-50 ha, 14,0, 11,6, 11,0, 10,1, 9,9, 50-100 ha, 17,5, 14,1, 13,5, 12,5, 11,7, 100-150 ha, 7,3, 7,5, 7,2, 6,7, 6,2, 150-200 ha, 3,4, 4,3, 4,8, 4,3, 4,4, 200-400 ha , 3,3, 5,8, 6,9, 7,3, 8,0, 400 ha og derover, 0,6, 1,5, 2,5, 3,7, 5,4, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, og , bdf, Bedrifter med husdyr er faldet, Kvæg og svin er de mest betydende husdyr i dansk landbrug. I 2005 havde 33 pct. af alle bedrifter kvæg i et eller andet omfang. Denne andel er ikke faldet så meget og var i 2025 på 28 pct. Anderledes drastisk har udviklingen været for bedrifter med svin, idet 17 pct. af bedrifterne havde svin i 2005 mod blot 6 pct. i 2025. Se mere om husdyr i landbruget i , statistikbanken, . , Antal bedrifter med kvæg og svin,  , 2005, 2010, 2015, 2020, 2025,  , bedrifter, Bedrifter med kvæg , 16, 884, 13, 576, 11, 643, 10, 261, 7, 718, Bedrifter med svin, 9, 015, 5, 068, 3, 769, 2, 921, 1, 706,  , I pct. af alle bedrifter, Bedrifter med kvæg , 32,7, 32,2, 31,8, 31,0, 28,6, Bedrifter med svin, 17,4, 12,0, 10,3, 8,8, 6,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/hdyr07, og , hdyr, Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2025, 19. juni 2026 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugs- og gartneritællingen, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54456

      Nyt

      NYT: Flere børn modtager støttende indsatser

      Støtte til udsatte børn og unge 2025

      16. juni 2026, Antallet af børn og unge, der modtager en støttende indsats, steg fra 2024 til 2025, mens det samlede antal støttende indsatser var på samme niveau som i 2024. I 2025 var der 85.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Det er en stigning på 3,6 pct. fra 2024, hvor der var 82.100 børn og unge, der modtog en eller flere støttende indsatser. Fra 2020 til 2025 er antallet af modtagere steget med 32,1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1 og , isbu02, Færre indsatser per modtager, Kommuner kan tilbyde børn, unge og familier en støttende indsats, når barnets trivsel eller udvikling vurderes at være i fare. Indsatserne spænder over alt fra økonomisk støtte til at dække udgifter i forbindelse med fritidsaktiviteter til udpegelse af en fast kontaktperson eller støtteophold i form af et døgnophold., Både i 2024 og i 2025 blev der i alt, i alle landets kommuner, givet 120.000 støttende indsatser. Stigningen i antallet af modtagere afspejles altså ikke i det samlede antal indsatser., Sammenlignet med 2020 er antallet af indsatser steget med 26,3 pct. Det er 5,8 procentpoint lavere end stigningen i antallet af modtagere på 32,1 pct. Fra 2020 til 2024 blev der i gennemsnit givet 1,5 indsats per modtager. Det er i 2025 faldet til 1,4 indsats i gennemsnit., Færre tidligt støttende indsatser, I 2025 blev der givet 26.600 tidligt støttende indsatser, hvilket er 10,4 pct. færre end i 2024, hvor der blev givet 29.700. Der var også en faldende udvikling i 2024, hvor faldet i de tidligt støttende indsatser var på 2,1 pct. , De tidligt støttende indsatser dækker over en række indsatser fra Barnets lov, der er tiltænkt at kunne iværksættes hurtigt for at imødekomme barnets eller den unges behov og trivsel. , De andre indsatser, der gives til børn og unge, hvor det vurderes, at hjælpen vil være af væsentlig betydning for barnet eller den unges trivsel, er steget med 3,6 pct. Disse indsatser vil som oftest være af længere varighed. Denne stigende udvikling var også gældende mellem 2023 og 2024, hvor antallet af indsatser steg med 7,5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/isbu0, 1, Flere anbringelser på baggrund af afgørelser uden samtykke, I perioden 31. december 2020 til 31. december 2025 er det samlede antal anbragte børn og unge i Danmark steget med 4,1 pct., fra 13.400 til 14.000. Denne udvikling er primært båret af en stigning i antallet af anbragte uden samtykke. Over perioden ses en stigning i antallet af anbragte i alle foranstaltningstyper, bortset fra de anbringelser, hvor foranstaltningstypen er uoplyst, som falder., Når et barn anbringes uden for hjemmet, kan afgørelsen for anbringelsen træffes med eller uden samtykke fra forældrene og den unge. Er den unge over 15 år, skal den unge også give samtykke for at blive anbragt med samtykke. En anbringelse med samtykke aftales mellem kommunen og indehaveren af forældremyndigheden. En afgørelse om anbringelse uden samtykke træffes af børne- og ungeudvalget i kommunen. Er den unge over 18 år, kan den unge ikke anbringes uden samtykke., Af de 14.000 anbragte børn og unge i 2025, var 10.600 anbragt med samtykke og ca. 3.000 anbragt uden samtykke, foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag. Af de 13.400 anbragte børn og unge i 2020 var 10.500 anbragt med samtykke og 2.500 var anbragt uden samtykke foruden 400 anbragte med øvrigt eller uoplyst lovgrundlag., Over perioden er antallet af børn og unge anbragt med samtykke steget med 100, en stigning på 0,8 pct. Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke i perioden fra 2.500 til 3.000 svarende til en stigning på 18,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/anb10, Børn og unge anbragt med samtykke anbringes i mindre grad i plejefamilier, I 2024 var 6.500 af de anbragte med samtykke anbragt i en plejefamilie, mens det var 6.000 i 2025, hvilket er et fald på 7 pct. Børn og unge, der anbringes med samtykke, anbringes dermed i højere grad i døgninstitution, opholdssted eller efterskole, eget værelse mv. , Til sammenligning steg antallet af anbragte uden samtykke, anbragt i en plejefamilie, fra 1.900 til 2.100 fra 2020 til 2025. Det er den største nominelle stigning i anbringelsessted for anbragte uden samtykke - en stigning på 200 anbragte svarende til 12,7 pct. , Børn og unge anbragt med samtykke på et opholdssted steg fra 1.600 i 2020 til 1.900 anbragte i 2025, en stigning på 16,7 pct. Antallet af børn og unge anbragt med samtykke på en efterskole, eget værelse mv. steg i perioden fra 800 til 1.000 anbragte, en stigning på 23,4 pct., Støtte til udsatte børn og unge 2025, 16. juni 2026 - Nr. 155, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Støtte til udsatte børn og unge, Kontakt, Anne Morsing, , , tlf. 21 82 17 60, Rasmus Waagø Jacobsen, , , tlf. 61 50 93 37, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der har modtaget sociale støtteforanstaltninger efter udvalgte paragraffer i barnets lov og loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Anbringelser af børn og unge, Indsatser og støtte til børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54465

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation