Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 151 - 160 af 2139

      NYT: Fysiske og digitale lån på bibliotekerne steg i 2025

      Individbaserede biblioteksudlån 2025

      21. maj 2026, I 2025 blev der foretaget 36,3 mio. lån af fysiske og digitale materialer på bibliotekerne, hvilket er en stigning på 2 pct. i forhold til 2024. Lån af materialer fortsætter derfor med at stige for de tre tjenester, som statistikken dækker over: folkebibliotekerne, eReolen og Filmstriben. Lån på folkebibliotekerne steg fra 24,1 mio. i 2024 til 24,8 mio. i 2025. De digitale lån på eReolen steg fra 9,8 mio. til 9,9 mio., mens lån på Filmstriben steg fra 1,5 mio. til 1,6 mio. Fordelingen af lån på de tre tjenester er uændret sammenlignet med 2024. Lån på folkebibliotekerne udgør 68 pct. af de samlede lån på bibliotekerne, mens lån på eReolen og Filmstriben udgør hhv. 27 pct. og 4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib1a, og , fstrib1a, En ud af fire lånere foretager både lån på folkebiblioteker og eReolen, I 2025 lånte 1,5 mio. personer materialer på både folkebibliotekerne og eReolen, hvilket svarer til 25 pct. af befolkningen. 42 pct. af lånerne kom udelukkende på folkebibliotekerne for at låne materialer, mens 32 pct. kun lånte materialer på eReolen. Det betyder, at tre ud af fire lånere kun lånte via én tjeneste, enten folkebiblioteker eller eReolen. De resterende lånere benyttede sig af både folkebiblioteker og eReolen (26 pct.)., Kilde: Særkørsel, Flest lån pr. låner på folkebibliotekerne blandt de 0-9 årige, På folkebibliotekerne blev der i aldersgruppen 0-9 år gennemsnitligt lånt 32 materialer pr. låner og på eReolen 16 digitale materialer pr. låner Det er det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på folkebibliotekerne og næsthøjeste på eReolen på tværs af aldersgrupper. Personer i aldersgruppen 70 år og derover havde med 17 materialer pr. låner det højeste gennemsnitlige antal lån pr. låner på eReolen. Modsat havde aldersgruppen 20-29 år det laveste gennemsnitlige antal lån pr. låner på både folkebiblioteker og eReolen. Personer i aldersgruppen 70 år og derover foretog, med 6 film pr. låner, flest lån på Filmstriben, mens de 10-19 årige samt 20-29 årige lånte færrest med 3 film pr. låner., Antal lån, lånere og lån pr. låner fordelt på udlånssted og aldersgruppe. 2025,  , Folkebibliotekerne, eReolen, Filmstriben,  , Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns., Lån, Lånere, Gns.,  , tusinde, antal, tusinde, antal, tusinde, antal, 0-9 år, 1, 473, 46, 32, 450, 28, 16, 11, 3, 4, 10-19 år, 1, 264, 102, 12, 1, 280, 168, 8, 92, 35, 3, 20-29 år, 966, 102, 9, 402, 69, 6, 235, 75, 3, 30-39 år, 5, 681, 183, 31, 1, 715, 116, 15, 263, 72, 4, 40-49 år, 5, 042, 170, 30, 2, 017, 142, 14, 251, 67, 4, 50-59 år, 2, 650, 127, 21, 1, 403, 118, 12, 270, 64, 4, 60-69 år, 3, 070, 116, 26, 1, 243, 85, 15, 225, 45, 5, 70 år og, derover, 4, 479, 155, 29, 1, 352, 79, 17, 193, 35, 6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ibib2a, og , fstrib2a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fra tællingsåret 2025 er dækningen af lån på folkebibliotekerne forbedret ved at inkludere unilogin (et digitalt id for elever), som en ekstra identifikationsvariabel i data. Denne tilføjelse til data er et ekstra trin i processen med at identificere lån, hvor cpr-nummeret ikke er tilgængeligt og har muliggjort identifikation af 337.000 lån på folkebibliotekerne. Det svarer til 1,4 pct. af de samlede lån. Størstedelen af disse lån tilskrives personer under 20 år i region Midtjylland., Individbaserede biblioteksudlån 2025, 21. maj 2026 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2027, Alle udgivelser i serien: Individbaserede biblioteksudlån, Kontakt, Niels Christian Høgsgaard Andersen, , , tlf. 23 41 83 14, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Statistikdokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53919

      Nyt

      NYT: Tæt på 19 mio. afrejsende flypassagerer i 2025

      Luftfart (år) 2025

      Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, 27. februar 2026, Der var tæt på 19 mio. afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne i 2025, hvilket er det højeste nogensinde. Der var 840.00 flere passagerer i 2025 end i 2024, hvilket svarer til en samlet stigning på 5 pct. Der var dog store forskelle for de forskellige lufthavne. I Københavns Lufthavn var der i alt 16,2 mio. afrejsende passagerer i 2025 - en stigning på 1,3 mio. eller 8 pct. i forhold til 2024. Omvendt faldt det samlede antal afrejsende passagerer fra Billund Lufthavn med 440.000 eller 22 pct. i samme periode., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv31, Aarhus og Aalborg havde flere afrejsende passagerer i 2025, I både Aarhus og Aalborg lufthavne steg det samlede antal afrejsende passagerer i 2025 med 3 pct., hvilket svarer til hhv. 8.000 og 25.000 flere afrejsende passagerer end i 2024. Passagerer i Øvrige lufthavne faldt med 9 pct. i forhold til 2024. Fælles for disse lufthavne er, at der var fald i international rutetrafik, mens der var stigning i national rutetrafik., Flere afrejsende passagerer på både internationale og nationale fly, Antallet af afrejsende passagerer på internationale fly steg samlet med 4 pct. eller 630.000 i 2025 i forhold til 2024, mens stigningen for nationale fly var på 15 pct., svarende til 215.000. Der var 1,1 mio., eller 8 pct. flere afrejsende internationale passagerer fra Københavns Lufthavn, mens Billund Lufthavn omvendt oplevede det største fald i international rutetrafik med ½ mio. færre afrejsende internationale passagerer. , Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2025, Hele året, Ændring,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt. , 4. kvt., 2024, 2025,  ,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 575, 5, 067, 5, 591, 4, 602, 17, 994, 18, 835, 5, National, 286, 443, 454, 432, 1, 400, 1, 615, 15, International, 3, 289, 4, 624, 5, 137, 4, 171, 16, 593, 17, 220, 4, Rutetrafik i alt, 3, 355, 4, 771, 5, 157, 4, 392, 16, 840, 17, 676, 5, National, 277, 433, 439, 419, 1, 356, 1, 569, 16, International, 3, 079, 4, 338, 4, 718, 3, 973, 15, 483, 16, 107, 4, Charter- og taxitrafik, 213, 287, 424, 203, 1, 135, 1, 127, -1, National, 6, 8, 10, 9, 38, 33, -12, International, 207, 279, 414, 193, 1, 097, 1, 094, 0, Anden trafik, 6, 9, 10, 8, 19, 33, 70,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 3, 036, 4, 360, 4, 770, 3, 999, 14, 901, 16, 164, 8, National rutetrafik, 156, 243, 249, 230, 767, 877, 14, International rutetrafik, 2, 749, 3, 960, 4, 290, 3, 656, 13, 511, 14, 656, 8, Charter- og taxitrafik mv., 132, 156, 231, 112, 623, 631, 1, Billund, 325, 388, 477, 323, 1, 953, 1, 514, -22, National rutetrafik, 3, 27, 30, 21, 31, 82, 167, International rutetrafik, 264, 269, 312, 236, 1, 577, 1, 081, -31, Charter- og taxitrafik mv., 58, 93, 134, 66, 345, 350, 1, Aalborg, 143, 196, 219, 185, 719, 744, 3, National rutetrafik, 81, 109, 111, 122, 385, 424, 10, International rutetrafik, 44, 62, 66, 45, 232, 217, -6, Charter- og taxitrafik mv., 18, 24, 42, 18, 102, 103, 1, Aarhus, 42, 79, 83, 59, 256, 264, 3, National rutetrafik, 17, 23, 20, 21, 69, 80, 16, International rutetrafik, 21, 45, 48, 34, 156, 147, -6, Charter- og taxitrafik mv., 4, 12, 16, 4, 30, 36, 18, Øvrige lufthavne, 29, 44, 42, 37, 165, 150, -9, National rutetrafik, 20, 31, 29, 25, 105, 106, 1, International rutetrafik, 1, 2, 2, 1, 8, 6, -25, Charter- og taxitrafik mv., 7, 11, 11, 11, 52, 39, -25, Kilde: , www.statistikbanken.dk/flyv91, Afrejsende flypassagerer, 18,8 mio. , 2025, +5 % , Fra 2024 til 2025, Se tabel, Luftfart (år) 2025, 27. februar 2026 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. marts 2027, Alle udgivelser i serien: Luftfart (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Luftfart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53921

      Nyt

      NYT: Fremgang i både passagerer og gods i havnene

      Skibsfart (år) 2025

      12. maj 2026, Såvel passager- som godstrafikken gennem danske havne steg i 2025 i forhold til 2024. I alt gik 42,1 mio. passagerer gennem de 77 danske færgehavne i 2025, hvilket var en stigning på 2,4 pct. Godsmængderne i de 117 godshavne steg 1,4 pct. til 95,1 mio. ton gods. De 26 største godshavne, der håndterede over 1 mio. ton gods, stod for 86 pct. af den samlede godsmængde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib101, Ø-ruter vinder passagerer og genvejsruter taber passagerer, Færgeruterne til de danske øer uden broforbindelse (undtaget Bornholm) har fået flere passagerer efter et dyk i 2023 og havde 5,9 mio. passagerer i 2025. Det var en stigning på 8 pct. i forhold til 2024. , Landsdelsfærgerne, som forbinder forskellige dele af landet, havde en mindre fremgang på 1 pct. i 2025 ift. året før., Genvejsruterne, som giver en genvej over fx fjorde, hvor der også er alternative vejforbindelser over broer, har haft faldende passagertal over flere år og havde med 1,7 mio. passagerer i 2025 et fald på 4 pct. i 2025 ift. 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, Fortsat vækst i krydstogtspassagererne, 1,1 mio. krydstogtpassagerer besøgte Danmark i 2025. Dermed fortsætter væksten i krydstogtturismen i Danmark de senere år med en stigning på 5,4 pct. i forhold til 2024. Antallet af krydstogtskibe, der anløber danske havne er steget 16 pct. i 2025 ift. året før. De store krydstogtdestinationer er København, Aarhus, Skagen og Rønne, som samlet set står for over 98 pct. af passagererne, og København har alene 61 pct. af krydstogtpassagererne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib35, Passager- og færgefart i danske havne,  , 2021,  , 2022,  , 2023,  , 2024,  , 2025,  , Ændring, 2024-2025,  , 1.000 passagerer, pct., Passagerer i alt, 22, 326, 29, 946, 30, 104, 30, 177, 30, 770, 2,0, Udenrigsruter, 11, 143, 18, 827, 19, 184, 19, 246, 19, 459, 1,1, Indenrigsruter, 11, 183, 11, 119, 10, 920, 10, 931, 11, 311, 3,5, Anm: I tabellen opgøres passagerer for ruten, mens de i figuren øverst opgøres for havnen. For indenrigsruter betyder det, at passagertallet på en rute indgår dobbelt i figuren. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib31, og , skib32, Samlet godsomsætning efter vareart. 2025,  , Udlosset fra, Indladet til, I alt, Andel,  , Udland, Indland, Udland, Indland,  ,  ,  , 1.000 ton, pct., I alt, 46188, 13291, 27961, 7629, 95069, 100, Flydende bulk , 12288, 1371, 7018, 1715, 22392, 24, Fast bulk , 13776, 8132, 4477, 2470, 28855, 30, Stykgods, 20123, 3788, 16466, 3443, 43820, 46, Kilde: , www.statistikbanken.dk/skib451, Skibsfart (år) 2025, 12. maj 2026 - Nr. 113, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Skibsfart (år), Kontakt, Heidi Sørensen, , , tlf. 24 79 86 81, Peter Ottosen, , , tlf. 30 42 91 91, Kilder og metode, Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Passager- og færgefart i danske havne, Skibsfarten på danske havne, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/53922

      Nyt

      NYT: Flere passagerer steg på toget i 2025

      Jernbanetransport (år) 2025

      Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, 28. august 2026, I 2025 steg antallet af passagerer på det danske jernbanenet med 13,0 mio. til 362,3 mio., hvilket svarer til en stigning på 3,7 pct. i forhold til året før. Passagertallet steg inden for alle banekategorier på nær , S-tog., Kilde: Indeks baseret på , www.statistikbanken.dk/bane21, Størst stigning i antallet af Metropassagerer, Den største stigning i antallet af passagerer i 2025 var i Metroen med en stigning på 9,5 mio. passagerer, svarende til 7,6 pct. Den ordinære togdrift, der dækker den internationale trafik, den landsdækkende trafik over Storebælt samt den regionale togtrafik i både Øst- og Vestdanmark, havde en stigning i antallet af passagerer på 3,9 mio. passagerer svarende til 4,5 pct. Antallet af passagerer på letbane og andre baner steg med 0,6 mio. passagerer svarende til en fremgang på 2,2 pct., Flere tager toget på internationale rejser, I 2025 var der 18,2 mio. passagerer, der tog med toget til udlandet, hvilket er en stigning på 4,8 pct. i forhold til året før. Langt den største del tog over Øresund, nemlig 17,1 mio. En stor del af disse passagerer må formodes at være Øresundspendlere samt rejsende til/fra Københavns lufthavn. I forhold til året før steg denne gruppe af passagerer 5,4 pct. De resterende passagerer, der tog til udlandet, udgjorde i 2025 1,1 mio. passagerer, hvilket svarer til et fald på 4,0 pct. i forhold til året før. Hovedparten af disse passagerer må formodes at være ferierejsende., Fald i godstransporten med tog, I 2025 faldt godstransportarbejdet med tog i Danmark med 7,2 pct. til 1.657 mio. tonkm. Transittransporten, som i 2025 udgjorde 86 pct. af al godstransport med tog i Danmark, faldt med 2 pct., mens den internationale transport af gods til Danmark faldt med hele 44 pct., 40 procent af det danske jernbanenet er elektrificeret, Den 1. januar 2026 var 1060 km af det danske jernbanenet elektrificeret, svarende til 40,2 pct. Det er stigning på 0,6 procentpoint i forhold til 2025. I år 2000 udgjorde den elektrificerede del af det danske jernbanenet 22,1 pct. Ses der bort fra Metro og Letbane, så er 35,4 pct. af det resterende jernbanenet elektrificeret. Til sammenligning var 57,8 pct. af jernbanenettet i EU elektrificeret i 2024 ekskl. Metro og Letbane., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Persontransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , 1000 passagerer, pct., I alt, 211, 428, 301, 567, 334, 004, 349, 324, 362, 324,  , 13, 000, 4, Banedanmarks net, 123, 918, 172, 080, 190, 155, 197, 761, 200, 659,  , 2, 898, 1, S-tog, 74, 206, 98, 548, 106, 179, 112, 051, 111, 069,  , -, 982, - 1, Landsdækkende trafik, 43, 267, 59, 537, 67, 061, 68, 357, 71, 404,  , 3, 047, 4, Øst for Storebælt, 23, 896, 34, 030, 40, 503, 40, 992, 43, 497,  , 2, 505, 6, Vest for Storebælt, 13, 596, 17, 291, 18, 297, 18, 384, 18, 185,  , -, 199, - 1, Mellem Øst- og Vestdanmark, 5, 775, 8, 216, 8, 261, 8, 981, 9, 722,  , 741, 8, Internationale tog, 6, 446, 13, 996, 16, 915, 17, 353, 18, 185,  , 832, 5, Øresundstrafik, 5, 951, 12, 876, 15, 868, 16, 184, 17, 063,  , 879, 5, Metro, 73, 376, 107, 919, 119, 653, 125, 588, 135, 129,  , 9, 541, 8, Andre baner, 10, 158, 12, 816, 12, 711, 12, 686, 12, 776,  , 90, 1, Letbane, 3, 976, 8, 752, 11, 485, 13, 289, 13, 760,  , 471, 4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane21, Godstransport med tog,  , 2021, 2022, 2023, 2024, 2025,  , Ændring seneste år,  , mio. tonkm, pct., Godstransportarbejde i alt, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -, 129, -7, Banedanmarks net, 1, 986, 2, 211, 1, 905, 1, 786, 1, 657,  , -129, -7, Nationalt, 77, 111, 97, 95, 77,  , -18, -19, Internationalt til Danmark, 195, 226, 176, 187, 104,  , -83, -44, Internationalt fra Danmark, 80, 90, 80, 56, 51,  , -5, -9, Transit, 1, 634, 1, 784, 1, 552, 1, 448, 1, 425,  , -23, -2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane1, Banenettet pr. 1. januar,  , Netlængde,  , Over-, skæringer,  , Stands-, nings-, steder,  , I alt,  , Med flere , spor,  , Med el,  , Med , hastigheds- , og togstop-, kontrol, Med , stræknings-, sikrings-, anlæg,  ,  ,  , km, antal, 1990, 2, 858, 927, 230, .., .., .., 282, 2025, 2, 615, 1, 108, 1, 033, 1, 969, 2, 554, 863, 598, 2026, 2, 640, 1, 135, 1, 060, 1, 997, 2, 555, 976, 606, Banedanmark, 1, 962, 1, 035, 866, 1, 808, 1, 962, 393, 303, Hovedbaner, 725, 707, 474, 725, 725, 10, 69, Regionalbaner, 594, 157, 178, 553, 594, 149, 68, S-baner, 171, 171, 171, 171, 171, .., 87, Lokalbaner, 468, .., 43, 357, 468, 233, 79, Godsbaner, 4, .., .., 2, 4, 1, -, Metro, 43, 43, 43, 43, 43, -, 46, Andre baner, 484, -, -, 25, 456, 464, 169, Letbane, 151, 57, 151, 121, 94, 119, 88, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bane41, Jernbanetransport af gods, 1.657 mio. tonkm, 2025, -7,2 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport af passagerer, 362 mio., 2025, +3,7 %, fra 2024 til 2025, Se tabel, Jernbanetransport (år) 2025, 28. august 2026 - Nr. 219, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. august 2027, Alle udgivelser i serien: Jernbanetransport (år), Kontakt, Inger Hansen, , , tlf. 40 23 78 84, Mathias Dybdahl Bluhme, , , tlf. 40 22 56 37, Kilder og metode, Transportarbejde opgøres i tonkm eller personkm. En tonkm/personkm er det arbejde, der foregår, når et ton eller en person flyttes en km. Oplysningerne er ikke sæsonkorrigerede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jernbanetransport, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54123

      Nyt

      NYT: Sundhedsudgifterne steg med 4 pct. i 2025

      Udgifter til sundhed 2025

      27. april 2026, De samlede danske sundhedsudgifter udgjorde 293 mia. kr. i 2025. Dette er en stigning på 4 pct. eller 12 mia. kr. i forhold til 2024. Udgifter til , Behandling, udgør størstedelen af sundhedsudgifterne. , Behandling under indlæggelse, og , Ambulant behandling, stiger med hhv. 2 og 5 mia. kr., hvilket bringer de samlede udgifter til , Behandling, op på 172 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Den største andel af sundhedsudgifterne kan henføres til hospitalerne, Næsten halvdelen af sundhedsudgifterne relaterer sig til , Hospitaler, . I 2025 kunne udgifter for 133 mia. kr. eller 45 pct. tilskrives somatiske, psykiske eller specialhospitaler. Den næststørste andel af udgifterne kan henføres til de ambulante aktører, hvor 75 mia. kr. eller 26 pct. henføres til. De , Ambulante aktører, består af praksissektoren, tandlæger, øvrige sundhedsklinikker, ambulante sundhedscentre samt sygepleje og personlig pleje i regi af hjemmeplejen. , Apotekere og detailhandlere, samt , Boligfaciliteter med langtidspleje, står hver for 12 pct. af sundhedsudgifterne. , Boligfaciliteter med langtidspleje, dækker bl.a. over sundhedsudgifter på plejehjem og botilbud., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Størstedelen af sundhedsudgifterne er finansieret af det offentlige, 83 pct. eller 243 mia. kr. af sundhedsudgifterne blev i 2025 finansieret af , Offentlige sundhedsordninger, , som bl.a. dækker udgifter til behandling på hospitaler, hos ambulante aktører og i langtidspleje. De resterende udgifter blev finansieret via , Husholdningernes egenbetaling, og , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Husholdningerne betalte selv for 15 pct. af de samlede sundhedsudgifter i 2025, mens 3 pct. blev betalt via , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, . Både , Husholdningernes egenbetaling, og de , Frivillige sundhedsforsikringsordninger, dækker udgifter til medicin samt tandlæge, men bl.a. også udgifter til behandling på øvrige sundhedsklinikker såsom psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer ol. Fordelingen mellem finansieringskilderne har ligget stabilt over længere tid., Kilde: , www.statistikbanken.dk/sha1, Udgifter til sundhed 2025, 27. april 2026 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. april 2027, Alle udgivelser i serien: Udgifter til sundhed, Kontakt, Jonathan Hald-Andersen, , , tlf. 23 83 05 47, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af sundhedsydelser, sundhedsaktører samt finansiering af sundhed i Danmark. Statistikken gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken dækker både finansiering fra det offentlige, husholdningers egenbetaling samt betaling fra sundhedsforsikringer. Statistikken er baseret på en lang række kilder. De offentlige kilder består af statsregnskabet, kommunernes og regionernes regnskaber, mens kilder til husholdningernes egenbetaling stammer fra hhv. forbrugsundersøgelsen samt oplysninger fra sundhedsdatastyrelsen. De COVID-19-relaterede udgifter er indsamlet ved kontakt til regionerne samt data modtaget fra Sundhedsdatastyrelsen på udgifter til behandling af COVID-19 patienter og udskilles ikke længere fra 2023. Detaljeret information omkring det tilskudsberettigede salg af lægemidler og regionernes udgifter til medicintilskud offentliggøres af Sundhedsdatastyrelsen hvert kvartal og kan findes på , esundhed, . Se mere på , emnesiden Udgifter til sundhed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til sundhed (SHA), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54381

      Nyt

      NYT: NEET-gruppen har oftere psykiske lidelser

      Sårbare gruppers sundhed 2024

      24. september 2026, Unge i alderen 16-29 år uden for beskæftigelse og uddannelse (NEET-gruppen: Not in Employment, Education, or Training) har i årene 2019-2024 i højere grad haft ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, sammenlignet med den øvrige gruppe af unge i alderen 16-29 år (de aktive). Andelen af unge i NEET-gruppen, der havde ophold på et hospital pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, varierede i perioden mellem 13,0 pct. og 14,1 pct., mens den for gruppen af aktive unge varierede mellem 3,0 pct. og 3,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetdia2, Størst forskel mellem NEET-gruppen og de aktive i Region Syddanmark, Andelen af de 16-29-årige, der havde ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser, lå i samtlige regioner højere blandt unge i NEET-gruppen sammenlignet med gruppen af aktive unge. Den største forskel ses blandt unge bosat i Region Syddanmark, hvor 16,5 pct. af de unge i NEET-gruppen havde ophold på hospitalet pga. psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser i 2024, mens den tilsvarende andel for de aktive unge var 3,7 pct. Den mindste forskel mellem grupperne ses blandt unge bosat i Region Hovedstaden. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetdia2, Forskel i køb af receptpligtige lægemidler til nervesystemet, Blandt gruppen af aktive unge indløste 18,2 pct. en eller flere recepter på lægemidler til behandling af lidelser i nervesystemet i 2024, mens den tilsvarende andel blandt unge i NEET-gruppen var 34,7 pct. I begge grupper steg andelen, der indløste recepter på lægemidler til behandling af lidelser i nervesystemet, i perioden 2019 til 2024. Lægemidler til nervesystemet defineres i denne sammenhæng som psykofarmaka, smertestillende medicin, bedøvelsesmidler og medicin mod epilepsi og parkinson., Kilde: , www.statistikbanken.dk/neetmed2, Bag om NEET-gruppen, Til og med sidste års udgivelse inkluderede NEET-gruppen de 16-24-årige. Ved dette års udgivelse er gruppen udvidet til også at omfatte de 25-29-årige. Ved den nyeste udgivelse udgjorde NEET-gruppen 116.100 personer (10,9 pct.) af de i alt 1.069.100 unge i alderen 16-29 år. Af dem var 11.100 (9,6 pct.) førtidspensionister. Der var en lidt højere andel af NEET-gruppen blandt mænd end kvinder, mens andelen af ikke-aktive steg med alderen fra 3,6 pct. blandt de 16-årige til 14,5 pct. blandt de 29-årige. De fem geografiske regioner havde omtrent samme andel af ikke-aktive - den højeste andel fandtes i Region Sjælland (12,5 pct.), mens den laveste andel fandtes i Region Hovedstaden (9,9 pct.)., Sårbare gruppers sundhed 2024, 24. september 2026 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Sårbare gruppers sundhed, Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) omfatter hele befolkningen (16-24 år), idet der skelnes mellem NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Opgørelsestidspunktet er den sidste uge i november, og en person kategoriseres som ikke-aktiv, hvis vedkommende er uden for beskæftigelse i denne uge og samtidig i samme uge samt de foregående tre uger heller ikke har været under uddannelse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54413

      Nyt

      NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

      Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

      22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54481

      Nyt

      NYT: E-salg er fordoblet siden 2012

      It-anvendelse i virksomheder 2026

      15. september 2026, Det samlede e-salg udgør i 2025 en tredjedel af virksomhedernes omsætning. Det er en stigning fra 16 pct. i 2012, der var første gang e-salgets andel af virksomhedernes omsætning blev målt. Statistikken dækker virksomheder med mindst ti ansatte i de private, ikke-finansielle byerhverv. I 2025 bidrog websalget med 12 pct., mens EDI-salget udgjorde den største andel med 20 pct. af virksomhedernes omsætning. EDI-salg (Electronic Data Interchange) er ordrer afgivet automatisk fra virksomhed til virksomhed gennem elektroniske løsninger, mens websalg er ordrer afgivet af private forbrugere og virksomheder via hjemmesider eller apps. Samlet betegnes disse to former for salg som e-salg. Det samlede e-salg udgjorde 1.530 mia. kr. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav13, og , itav25, Flere virksomheder har e-salg, Andelen af virksomheder med e-salg er steget fra 30 pct. i 2012 til 40 pct. i 2025. Hver tredje virksomhed har i 2025 websalg via egne hjemmesider/apps eller via digitale markedsplatforme (fx Zalando, eBay, Amazon, Hotels.com osv.), mens hver sjette virksomhed har modtaget ordrer afgivet som EDI. Websalg er dermed mere udbredt blandt virksomheder end EDI-salg. Til gengæld udgør EDI-salg en større andel af den samlede omsætning fra e-salg. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, E-salg mest udbredt inden for Handel, transport, overnatning og restauranter, E-salg er mest udbredt inden for branchegruppen , Handel, transport, overnatning og restauranter, , hvor 62 pct. af virksomhederne har e-salg. Dette er en stigning fra 43 pct. i 2012. Væksten i andelen af virksomheder med e-salg i denne branche har dermed været højere end i de øvrige brancher gennem årene. Inden for , Handel, transport, overnatning og restauranter, har 43 pct. af virksomhederne websalg til private forbrugere, hvilket er højere end i de øvrige brancher. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav12, og , itav24, Ni ud af ti i befolkningen handler på nettet, Danmarks Statistiks undersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025 viser, at hovedparten af befolkningen i alderen 16-74 år handler online. Andelen er steget fra 73 pct. i 2012 til 91 pct. i 2025 svarende til 4 mio. private forbrugere. Blandt dem, der angiver at have handlet på nettet, angiver 96 pct., at de har købt fysiske varer og 100 pct. angiver, at de har købt digitale varer eller tjenester. Det kan være biografbilletter, transport, streaming af musik og film, apps med nyheder, fitness osv. Halvdelen af de private forbrugere har i 2025 købt transporttjenester digitalt gennem en virksomhed, fx tog, bus eller taxa, mens 42 pct. har brugt hjemmesider eller apps til at booke overnatning gennem hotel eller rejsebureau., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, It-anvendelse i virksomheder 2026, 15. september 2026 - Nr. 237, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2027, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder, Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54594

      Nyt

      NYT: Kommunerne får fortsat flere underretninger

      Underretninger om børn og unge 2025

      15. september 2026, I 2025 modtog kommunerne samlet 193.500 underretninger, som indeholdt en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Det var 6 pct. flere end i 2024, hvor antallet var 182.900. Antallet af underretninger er steget hvert år siden, statistikken blev udgivet for første gang i 2015. Fra 2020 til 2025 steg antallet af underretninger med 57.200, svarende til 42 pct. I 2025 blev der underrettet om 102.200 børn og unge. Det var 3.800 flere end året før og svarer til en stigning på 4 pct. For 38 pct. af børnene blev der indgivet to eller flere underretninger i løbet af året. Antallet af børn og unge med to eller flere underretninger steg fra 36.600 i 2024 til 38.800 i 2025, svarende til 6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, og , und2, Flest underretninger kom fra skoler og sundhedsvæsenet, I lighed med 2024 kom flest underretninger i 2025 fra sundhedsvæsenet samt skoler og andre uddannelsessteder. Tilsammen stod de to grupper for 43 pct. af alle underretninger i 2025. Fra 2024 til 2025 steg antallet af underretninger fra sundhedsvæsenet med 13 pct., mens underretninger fra skoler og andre uddannelsessteder var stort set uændret. Kommunerne modtog samtidig flere anonyme underretninger og underretninger fra politi eller domstole, mens antallet af underretninger fra anbringelsessteder derimod faldt med 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/und1, Årsagerne til underretninger varierer med barnets alder, I 2025 var bekymrende adfærd hos forældre den hyppigst angivne årsag i underretninger om børn i alderen 0-4 år. For de 10-14-årige var det bekymrende adfærd hos barnet, fx udadreagerende adfærd. Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne blev oftere angivet som årsag i underretninger om børn under 10 år end børn i alderen 10-18 år. Omvendt blev skole- eller uddannelsesproblemer, fx fravær, angivet som årsag i en større andel af underretningerne om 10-18-årige end i underretningerne om de øvrige aldersgrupper. Det samme gjaldt sundhedsforhold hos barnet eller den unge., Hyppighed af angivne årsager i underretninger, efter alder. 2025,  , 0-4 år, 5-9 år, 10-14 år, 15-18 år,  , antal, Underretninger i alt , 26, 809, 49, 446, 60, 995, 51, 161,  , pct., Misbrug hos barn/ung, 0,0, 0,0, 1,0, 6,7, Kriminalitet hos barn/ung, 0,0, 0,1, 3,1, 10,9, Skole- eller uddannelsesproblemer hos barn/ung fx fravær, 0,3, 7,4, 17,9, 16,1, Anden bekymrende adfærd hos barnet eller den unge fx udadreagerende adfærd, 12,6, 27,9, 41,8, 45,1, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller , psykisk funktionsevne hos barnet eller den unge, 2,1, 5,3, 8,4, 11,0, Sundhedsforhold hos barnet eller den unge, 8,6, 8,3, 13,9, 18,6, Misbrug hos forældre, 15,1, 10,3, 7,6, 4,8, Kriminalitet hos forældre, 3,8, 2,2, 1,3, 0,7, Anden bekymrende adfærd hos forældre, 49,4, 38,3, 29,1, 19,3, Betydelig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk , funktionsevne hos forældre, 7,5, 5,1, 3,5, 2,4, Højt konfliktniveau eller vold i hjemmet mellem voksne, 21,1, 14,8, 9,8, 5,1, Utilstrækkelig omsorg fra forældre, 18,2, 13,6, 11,0, 7,4, Fogedsag, hjemløshed eller udsættelse fra bolig, 2,7, 1,9, 1,6, 1,2, Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt, begået af forældrene, 11,1, 14,2, 7,0, 4,0, Overgreb mod barn/ung fx seksuelt eller voldeligt, begået af andre end barnets/den unges forældre , 2,8, 4,1, 3,8, 4,0, Anm.: Der kan være angivet flere årsager i den samme underretning. En underretning kan derfor tælle med under flere årsager, hvilket betyder, at andelene ikke summerer til 100 pct. Observationer med ufødte samt ukendt alder er ikke medregnet i tabellen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/und3, og , und1, Underretninger om børn og unge 2025, 15. september 2026 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Underretninger om børn og unge, Kontakt, Marko Malic, , , tlf. 51 70 56 95, Kilder og metode, En underretning er en henvendelse, som en fagprofessionel eller en borger sender til kommunen, og som omhandler en bekymring for et barns, en ungs eller et ufødt barns trivsel eller udvikling. Statistikken omfatter data for 2015-2025 fra landets kommuner, der har indsendt og godkendt data om underretninger., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Underretninger om udsatte børn og unge, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54615

      Nyt

      NYT: Stigning i amerikansk ejede firmaer i Danmark

      Udenlandsk ejede firmaer 2024

      22. juli 2026, Der var 14.100 udenlandsk ejede firmaer i Danmark i 2024, og de udgjorde 3,5 pct. af det samlede antal firmaer i den markedsrettede sektor i Danmark. Fra 2023 til 2024 steg antallet af udenlandsk ejede firmaer i Danmark med 2 pct. Ud af alle udenlandsk ejede firmaer i Danmark har amerikansk ejede firmaer i Danmark oplevet en markant vækst fra 2019 til 2024. I 2019 var der 926 virksomheder, mens antallet var vokset til 1.231 i 2024. Det svarede til en stigning på 33 pct. Omsætningen i amerikansk ejede virksomheder voksede ligeledes betydeligt. Fra 145 mia. kr. i 2019 steg omsætningen til 210 mia. kr. i 2022, hvilket var det højeste niveau i perioden. I 2024 var omsætningen i disse firmaer 195 mia. kr., men lå fortsat 34 pct. over niveauet i 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf20, EU-ejede firmaer udgjorde over halvdelen af de udenlandsk ejede firmaer, I 2024 var EU-ejede firmaer i Danmark den største ejergruppe blandt de udenlandsk ejede firmaer målt på både antal firmaer, beskæftigelse og omsætning. Af alle de udenlandsk ejede firmaer havde 56 pct. en ejer fra et andet EU-land. Disse firmaer stod for 58 pct. af de ansatte og 51 pct. af den samlede omsætning. Blandt de 7.900 EU-ejede firmaer i Danmark var 2.800 kontrolleret fra Sverige, svarende til 35 pct. af ejerskab fra EU-lande., Størst andel af medarbejdere inden for handel og transport, Andelen af medarbejdere, der var ansat i udenlandsk ejede firmaer i Danmark, var med 35 pct. størst inden for branchegruppen , handel og transport, . Derefter fulgte , industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, med 26 pct. , Ejendomshandel og udlejning, var med 1 pct. branchegruppen med den laveste andel medarbejdere ansat. På tværs af alle branchegrupper var 24 pct. af lønmodtagerne i den markedsrettede sektor i Danmark ansat i et udenlandsk ejet firma., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Stor del af erhvervslivets omsætning i udenlandsk ejede firmaer, Omsætningen i de udenlandsk ejede firmaer var i 2024 på 1.413 mia. kr., svarende til 25 pct. af den samlede omsætning i den markedsrettede sektor i Danmark (ekskl. finansielle firmaer). Med blot 24 pct. af fuldtidsansatte i udenlandsk ejede firmaer, var omsætningen pr. fuldtidsansat gennemsnitligt højere i udenlandsk ejede firmaer, end i dansk ejede firmaer, som samlet stod for 76 pct. af fuldtidsansatte og 75 pct. af omsætningen. Udenlandsk ejede firmaer var i 2024 med 28 fuldtidsansatte pr. firma også markant større end dansk ejede firmaer, hvor der gennemsnitligt var tre fuldtidsansatte pr. firma., Firmaer, fuldtidsansatte og omsætning i den markedsrettede sektor. Fordelt på dansk og udenlandsk ejerskab,  , I alt, Dansk ejerskab, Udenlandsk ejerskab,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mia. kr., Omsætning, 1, 6, 404, 5, 675, 5, 713, 4, 984, 4, 281, 4, 300, 1, 421, 1, 394, 1, 413,  , tusinde, Fuldtidsansatte, 1, 616, 1, 637, 1, 655, 1, 266, 1, 262, 1, 266, 350, 375, 390,  , antal, Firmaer, 407, 653, 410, 163, 405, 030, 395, 088, 396, 322, 390, 909, 12, 565, 13, 841, 14, 121, Fuldtidsansatte,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pr. firma, 4, 4, 4, 3, 3, 3, 28, 27, 28,  , pct., Omsætning, 1, 100,0, 100,0, 100,0, 77,8, 75,4, 75,3, 22,2, 24,6, 24,7, Fuldtidsansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 78,3, 77,1, 76,5, 21,7, 22,9, 23,6, Antal firmaer, 100,0, 100,0, 100,0, 96,9, 96,6, 96,5, 3,1, 3,4, 3,5, 1, Omsætningen omfatter ikke pengeinstitutter og finansieringsvirksomhed, foreninger mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifatsf10, Udenlandsk ejede firmaer 2024, 22. juli 2026 - Nr. 196, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. juli 2027, Alle udgivelser i serien: Udenlandsk ejede firmaer, Kontakt, Alina Grecu, , , tlf. 30 55 18 24, Kilder og metode, På basis af oplysninger fra Nationalbanken, private datakilder og firmaernes officielle regnskaber dannes populationen af udenlandsk ejede firmaer. Oplysninger om firmaernes branche og størrelse er hentet fra den generelle firmastatistik. De udenlandsk ejede firmaer omfatter dem, det har været muligt at finde vha. ovennævnte kilder og det vurderes til at udgøre langt hovedparten. I forbindelse med offentliggørelse af nye tal kan der forekomme revisioner i tidligere offentliggjorte tal. , I statistikken er fastlæggelsen af et firmas ejerskab knyttet til den ultimative ejer, der har kontrol over firmaet, dvs. har mulighed for at fastlægge et firmas generelle strategi ved om nødvendigt at vælge en bestyrelse. Som hovedregel fortolkes den kontrollerende enhed som den ultimative ejer, der direkte eller indirekte besidder mere end 50 pct. af egenkapitalen eller aktionærenes stemmerettigheder. Ultimativ ejer skal forstås i relation til den direkte ejer, idet et firma umiddelbart kan være ejet (direkte) fra et land, selvom det i sidste ende (ultimativt) er ejet fra et andet land. Fx vil et firma i Danmark, der i første omgang er ejet fra fx Luxembourg, men som i sidste ende er ejet med kontrol fra Sverige, indgå i statistikken som et svensk firma. Tilsvarende vil et firma ejet direkte fra Luxembourg indgå som et dansk firma, hvis den ultimative ejer med kontrol er placeret i Danmark., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udenlandsk ejede firmaer, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54630

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation