Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 141 - 150 af 2139

      NYT: Byerhvervenes værditilvækst steg 12 pct. i 2024

      Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024

      22. maj 2026, De private byerhverv havde en værditilvækst på 1.628 mia. kr. i regnskabsåret 2024, hvilket var en stigning på 174 mia. kr. (12 pct.), sammenlignet med 2023. Værditilvæksten beregnes som omsætning og andre driftsindtægter fratrukket forbrug i produktionen, og fungerer derfor som indikator for værdiskabelsen i erhvervene. Stigningen i værditilvæksten skal ses i lyset af lavere omkostninger på vareforbruget, idet omsætningen i samme periode forblev næsten uændret. Med en stigning på 81 mia. kr. i 2024, steg værditilvæksten mest inden for , industri, branchen, mens , ejendomshandel og udlejning, og , transport, bidrog med hhv. 42 mia. og 21 mia. kr. til den samlede stigning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Regnskabsåret 2024 bød på flere investeringer, I 2024 lød nettoinvesteringerne på 355 mia. kr., hvilket var en stigning på 86 mia. kr. (32 pct.) sammenlignet med 2023., Immaterielle anlægsaktiver, og , forudbetalinger for materielle anlægsaktiver, var de største regnskabsposter under investeringstilgangen, hvor begge udgjorde omkring 134 mia, ., kr, ., Generelt var stigningen i nettoinvesteringerne drevet af , industrien, , som stod for knap 79 pct. af stigningen, hvilket i høj grad skyldes investeringer i medicinalindustrien. De to brancher , vidensservice, og , transport, bidrog også positivt til væksten i nettoinvesteringer med hhv. 14 mia. kr. og 5 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, De store virksomheder beskæftiger hvert andet årsværk, I Danmark findes der knap 1.800 virksomheder med 100 ansatte eller derover i de private byerhverv, som dækkede 46 pct. af beskæftigelsen i 2024. Disse 1.800 virksomheder stod for næsten 74 pct. af de samlede nettoinvesteringer og 57 pct. af værditilvæksten. Samtidigt var der i 2024 næsten 226.000 små virksomheder med 0-9 ansatte. De små virksomheder stod for 23 pct. af den samlede beskæftigelse på ca. 1,5 mio. årsværk i byerhvervene og bidrog til nettoinvesteringer og værditilvækst med hhv. 48 mia. kr. (14 pct.) og 309 mia. kr. (19 pct.). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn20, Nettoinvesteringernes geografiske fordeling, På landsplan udgjorde nettoinvesteringerne ekskl. immaterielle anlægsaktiver 227 mia. kr., men der er stor forskel på, hvor meget der blev investeret i de enkelte kommuner. En virksomheds nettoinvestering kan lidt groft fordeles ud på kommuner, ud fra virksomhedens arbejdssteder. Arbejdsstedernes årsværk benyttes som vægte til at estimere, hvor stor en andel af virksomhedens nettoinvestering, der skal placeres i den pågældende arbejdsstedskommune. Hovedstads- og storbykommunerne repræsenterede en større andel af de samlede nettoinvesteringer i 2024, hvilket bl.a. kan tilskrives antallet af virksomheder og arbejdssteder i de større byer. Kommuner som Hillerød, Esbjerg, Fredericia og Kalundborg udgjorde også betydelige andele af de samlede nettoinvesteringer, hvilket bl.a. skal ses i lyset af store virksomheders tilstedeværelse, høj beskæftigelse og aktuelle byggeprojekter i regnskabsåret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/regn80, Regnskabsstatistik for private byerhverv 2024, 22. maj 2026 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. april 2027, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for private byerhverv, Kontakt, Jeppe Strandgaard Herring, , , tlf. 24 44 43 06, Søren Østerballe, , , tlf. 23 42 32 97, Kilder og metode, For regnskabsåret 2022 blev der udsendt et spørgeskema til en stikprøve på ca. 9.000 firmaer inden for det private erhvervsliv, herunder til alle firmaer med mindst 50 ansatte. Desuden anvendes oplysninger fra Erhvervs-registeret, SKAT og selskabernes årsrapporter. Bemærk at statistikken kun omfatter markedsaktivitet, dvs. statistikken omfatter ikke firmaer inden for offentlig forvaltning og service mv. Beløbene opgøres i løbende priser.,  Værditilvækst (pct.) er værditilvækst i pct. af summen af omsætning og andre driftsindtægter. Bruttoavance er bruttofortjeneste i pct. af omsætning. Bruttofortjenesten beregnes som omsætning minus vareforbrug og køb af lønarbejde og underentrepriser. Soliditetsgraden er et udtryk for forholdet mellem egenkapitalen og aktivernes sum. Overskudsgraden er målt som ordinært resultat i pct. af driftsindtægter og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer. Egenkapitalens forrentning er målt som resultat efter selskabsskat i pct. af den gennemsnitlige egenkapi-tal i løbet af året og omfatter kun ikke-personligt ejede firmaer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54481

      Nyt

      NYT: Husholdningerne sorterer affald i stigende grad

      Affaldsregnskab 2023

      17. september 2025, Der var desværre fejl i to tal i fjerde afsnit. Tallene er nu rettet og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Danske husholdninger producerede ca. 3,2 mio. ton affald i 2023, hvoraf 59 pct. blev indsamlet til genanvendelse (1,9 mio. ton). Dette er en stigning på 4 procentpoint siden 2022, hvor 55 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse. Udviklingen i genanvendelsesraten har overordnet været stigende siden 2011, hvor 38 pct. af husholdningsaffaldet blev sorteret til genanvendelse, dog med et midlertidigt fald mellem 2016 og 2017. Affald indsamlet til genanvendelse er ikke synonymt med reel genanvendelse, da en del af affaldet går til forbrænding eller deponering i forbindelse med oparbejdningen til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere mad-, plast- og tekstilaffald, I 2023 sorterede husholdningerne 278.000 ton madaffald til genanvendelse, hvilket svarer til fem gange så meget som i 2016. Der sorteres også mere plastaffald. I 2023 blev der indsamlet 91.000 ton plastaffald til genanvendelse, hvilket svarer til en stigning på 18 pct. siden 2022 og 119 pct. siden 2016. I 2023 sorterede husholdningerne 9.039 ton tekstilaffald til genanvendelse, sammenlignet med blot 774 ton i 2016. Udviklingen skal ses i lyset af nye affaldsordninger og et stigende fokus på sortering i husholdningerne. Mængden af papir der blev indsamlet til genanvendelse faldt med 38 pct. fra 2016 til 2023. I første del af samme periode blev der indsamlet lidt mere pap til genanvendelse. Fra 2019 har pap indsamlet til genanvendelse imidlertid været nogenlunde konstant. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningsaffald udgør en fjerdedel af affaldet i Danmark, Husholdningsaffaldet udgjorde, med de 3,2 mio. ton, cirka en fjerdedel af den samlede affaldsproduktion i Danmark i 2023. Den største affaldskilde var , bygge og anlæg, med 5,1 mio. ton. , Industri, råstofindvinding og forsyning, producerede 2,0 mio. ton affald, , handel, transport og service, 1,6 mio. ton og , landbrug, 0,6 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Mere importeret affald i 2023, Danmark importerede 1,8 mio. ton affald i 2023. Affaldet bestod primært af affaldsfraktionerne , forbrændingsegnet affald, , men også af , jern og metal, samt , øvrigt affald, . Importen af affald steg i perioden fra 2019 til 2023, hvor der fra 2022 til 2023 var en stigning på , 6,9, pct. (, 115.000, ton). Stigningen skyldes blandt andet mere import af affald til forbrænding på grund af den højere genanvendelsesrate for husholdningsaffald, som har skabt overskudskapacitet på de danske forbrændingsanlæg. For at udnytte denne kapacitet importeres derfor mere affald til forbrænding. Den store stigning fra 2021 til 2022 i import af affald til genanvendelse omfatter , andet affald, (fx farligt affald) samt , restprodukter fra forbrænding, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald04, Affaldsregnskab 2023, 17. september 2025 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. oktober 2026, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50577

      Nyt

      NYT: Flere ambulante sygehusbesøg i 2021 end i 2020

      Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021

      22. maj 2023, Ændret 18. september 2023 kl. 11:57, Der er desværre opdaget fejl i tekst samt tilrettet en figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I perioden 2019-2021 ses over 11 mio. ambulante sygehusbesøg pr. år på landets offentlige og private sygehuse (dvs. sygehusbesøg på mindre end 12 timer). Fra 2020 til 2021 voksede antallet af ambulante sygehusbesøg fra 11,53 mio. til 11,86 mio., svarende til 2,8 pct. Planlagte ambulante sygehusbesøg udgør 90 pct. af alle ambulante sygehusbesøg i 2020 og 2021, mens de akut ambulante udgør 10 pct. Fra 2020 til 2021 er antallet af planlagte ambulante besøg på sygehusene steget fra 10,39 mio. til 10,69, dvs. 2,9 pct. på landsplan, mens det for akut ambulante sygehusbesøg drejer sig om en stigning fra 1,15 mio. til 1,17 mio., dvs. 1,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, Bosatte i, Region Syddanmark har flest ambulante sygehusbesøg pr. borger, Region Hovedstaden har samlet set det højeste antal ambulante sygehusbesøg , blandt borgere bosat i regionen, , men opgjort pr. borger i hver region er der flest ambulante sygehusbesøg , hos borgere med bopæl, i Region Syddanmark. Det gælder både i 2020 og 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd, Kvinder har flere ambulante sygehusbesøg end mænd pr. 1.000 borgere. Der ses en tendens til at antallet af ambulante sygehusbesøg stiger med alderen hos begge køn. Ældre over 70 år er aldersgrupperne med flest ambulante sygehusbesøg pr. 1.000 borgere. Blandt voksne kvinder (dvs. ældre end 20 år) ses færrest ambulante sygehusbesøg hos de 40-49 årige pr. 1.000 borgere i aldersgruppen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ambu01, og , folk1a, Databrud i 2019, Der er databrud pga. , overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) i februar, -marts, 2019. Det betyder, at man skal være forsigtig med sammenligninger med 2019, da fx, januar måned ikke indgår i 2019 tallene., Sygehusbenyttelse (tillæg) 2019, 2020 og 2021, 22. maj 2023 - Nr. 175, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Sygehusbenyttelse (tillæg), Kontakt, Line Neerup Handlos, , , tlf. 26 64 03 00, Kilder og metode, Statistik om sygehusbenyttelse er baseret på Landspatientregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen koblet med baggrundsdata fra andre registre fra Danmarks Statistik. Statistikken omfatter indlæggelser og ambulante ophold på offentlige og private sygehuse., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sygehusbenyttelse, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/50937

      Nyt

      NYT: Dansk livstilfredshed højere end EU-gennemsnittet

      Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024

      12. juni 2025, Målt på en skala fra 0-10 lå gennemsnittet for den danske befolknings selvrapporterede livstilfredshed på 7,6 i 2024. Til sammenligning lå den gennemsnitlige livstilfredshed på tværs af EU-medlemslandene på 7,2. Der er generelt tale om en jævn fordeling, hvor Bulgarien tegner sig for den laveste gennemsnitlige livstilfredshed med 6,2 på livstilfredshedsskalaen, mens Finland topper med 7,8., Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Den højeste indkomstgruppe havde højest livstilfredshed, Gennemsnittet i Danmark for den laveste indkomstgruppe var 7,0 på livstilfredshedsskalaen, mens det for den højeste indkomstgruppe var 8,2 i 2024. Ser man på en tidsserie ligger de højere indkomstgrupper generelt relativt højere på livstilfredshedsskalaen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/silc50, Forskel i livstilfredshed for indkomstgrupper på niveau med EU-gennemsnit, Forskellen mellem livstilfredshed, på 0-10 skalaen for den laveste og den højeste indkomstgruppe i Danmark, var i 2024 på 1,2 point, hvilket er på niveau med den gennemsnitlige forskel for EU-landene. Landet med den største forskel i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgruppe var Grækenland, hvor den laveste indkomstgruppes livstilfredshed var 5,4, mens det for den højeste indkomstgruppe var 7,6. I modsat ende af spektret lå Malta med en livstilfredshed blandt den laveste indkomstgruppe på 7,3 mod 7,7 blandt den højeste indkomstgruppe., Difference i livstilfredshed mellem laveste og højeste indkomstgrupper, EU og Norge. 2024,  , Laveste indkomstgruppe, Højeste indkomstgruppe, Difference,  , Gennemsnit af livstilfredshedsskala 0-10, Grækenland, 5,4, 7,6, 2,2, Bulgarien, 5,6, 7,2, 1,6, Kroatien, 6,3, 7,9, 1,6, Tyskland, 6,2, 7,7, 1,5, Litauen, 6,5, 8,0, 1,5, Ungarn, 6,3, 7,7, 1,4, Frankrig, 6,4, 7,8, 1,4, Portugal, 6,6, 7,9, 1,3, Slovakiet, 6,6, 7,9, 1,3, Rumænien, 7,1, 8,3, 1,2, EU-gennemsnit, 6,6, 7,8, 1,2, Tjekkiet, 6,8, 8,0, 1,2, Cypern, 6,7, 7,9, 1,2, Danmark, 7,0, 8,2, 1,2, Estland, 6,6, 7,7, 1,1, Letland, 6,4, 7,5, 1,1, Nederlandene, 7,0, 8,1, 1,1, Østrig, 7,0, 8,1, 1,1, Spanien, 6,7, 7,7, 1,0, Slovenien, 7,1, 8,1, 1,0, Sverige, 6,9, 7,9, 1,0, Norge, 7,0, 8,0, 1,0, Belgien, 7,1, 8,0, 0,9, Luxembourg, 6,6, 7,5, 0,9, Finland, 7,3, 8,2, 0,9, Italien, 6,8, 7,6, 0,8, Irland, 7,2, 7,9, 0,7, Polen, 7,3, 7,9, 0,6, Malta, 7,3, 7,7, 0,4, Kilde: Udtræk fra , Eurostats statistikbank, Levevilkårsundersøgelsen (tillæg) 2024, 12. juni 2025 - Nr. 173, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Levevilkårsundersøgelsen (tillæg), Kontakt, Martin Faris Sawaed Nielsen, , , tlf. 23 69 90 67, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Tallene fra 2024 bygger på interviews med 6.010 husstande i Danmark. Disse husstande omfatter 11.249 personer. Kun én af husstandens voksne er blevet interviewet, men på spørgsmål, der omhandler husstanden, antages det, at svarene dækker alle husstandsmedlemmer inkl. børnene. Undersøgelsen bygger på en stikprøve og er derfor behæftet med statistisk usikkerhed. Man skal derfor være varsom med fortolkning af små niveauforskelle, særligt hvis man betragter mindre undergrupper af befolkningen. Undersøgelsen er en del af den fælles europæiske undersøgelse Statistics on Income and Living Conditions, SILC, der gennemføres i alle EU¿s medlemslande og i fx Norge og Schweiz. Formålet er bl.a. at belyse fattigdom og social udstødelse. Eurostat offentliggør resultater fra undersøgelsen via hjemmesiden , ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview, . Se nærmere om statistikken i , statistikdokumentationen om levevilkårsundersøgelsen (SILC), og på , emnesiden Levevilkårsundersøgelsen (SILC), . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Levevilkårsundersøgelsen (SILC), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51005

      Nyt

      NYT: Udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse i 2024

      Udgifter til uddannelse 2024

      27. november 2025, I 2024 var der udgifter for 182 mia. kr. til uddannelse. Til sammenligning var udgifterne i 2023 på 175 mia. kr., svarende til en stigning på 4 pct. De samlede udgifter svarer til 6 pct. af BNP i 2024 og dette forhold har været stabilt siden 2016, som er det første år udgifterne til uddannelse er opgjort for. I 2024 var 44 pct. af udgifterne relateret til grundskoler herunder efterskoler og 15 pct. gik til ungdomsuddannelserne dvs. gymnasier og erhvervsskoler. Derudover gik 41 pct. til de videregående uddannelser såsom erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, Løn udgør den største udgiftspost af de samlede udgifter, Udgifterne til uddannelse kan opdeles i Lønudgifter, Andre løbende udgifter, Investeringer, Forskning og udvikling (FoU) samt SU og andre stipendier. 90 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024 gik til løn. Andre løbende udgifter udgjorde 24 mia. kr., mens der blev foretaget investeringer for 8 mia. kr. Udbetalinger af SU og andre stipendier samt midler til Forskning og udvikling (FoU) stod for hhv. 23 og 30 mia. kr. af de samlede udgifter til uddannelse i 2024. Derudover indgår der i statistikken udgifter for 8 mia. kr. under udgiftsposten Ukendt, der ikke kan henføres til en specifik undergruppering., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, 91 pct. af uddannelse finansieres af det offentlige, Finansiering af uddannelse stammer fra forskellige kilder. Størstedelen af udgifterne finansieres af det offentlige, hvor kommuner og regioner stod for 35 pct. i 2024, mens staten stod for 56 pct. af den samlede finansiering. Kommuner og regioner finansierer primært grundskolerne, hvor staten hovedsageligt finansierer universiteterne og ungdomsuddannelser. Husholdningerne finansierer 3 pct. igennem brugerbetalinger til hovedsagelig efterskoler, fri- og privatskoler. De resterende 6 pct. finansieres af hhv. virksomheder, 5 pct., og udlandet (internationale kilder), 1 pct. Finansieringen fra virksomheder og udlandet, herunder EU, går primært til forskningsformål på de videregående uddannelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2024, 27. november 2025 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2026, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51074

      Nyt

      NYT: Flere visteres til hjemmehjælp, men til færre timer

      Service til ældre 2024

      17. juni 2025, Ændret 26. juni 2025 kl. 08:20, Data vedr. vedligeholdelsestræning og genoptræning er opdateret grundet fejl i opregningerne. Rettelserne er markeret med rødt og kan findes i sidste afsnit samt sidste figur., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Antallet af borgere visiteret til hjemmehjælp i eget hjem er steget fra 157.500 i 2023 til 160.200 i 2024. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. fra 2023 til 2024. I 2024 var det primært ydelsestypen praktisk hjælp som fx rengøring og madservice, der blev visiteret til. I samme periode steg det samlede antal visiterede hjemmehjælpstimer i gennemsnit pr. måned fra 470.00 i 2023 til 480.400 i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,2 pct. Over de sidste ti år fra 2014 til 2024 er antallet af timer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem generelt faldet, mens antallet af modtagere er steget. Det betyder bl.a., at hvor hjemmehjælpsmodtagere i eget hjem i 2014 i gennemsnit blev visiteret til 3,7 timers hjemmehjælp om ugen, så blev de i 2024 visiteret til 3,0 timers hjemmehjælp om ugen. Det er et fald på 23,3 pct. for den gennemsnitlige visiterede hjemmehjælp pr. modtager i eget hjem fra 2014 til 2024, svarende til 42 minutters mindre hjemmehjælp om ugen over en tiårig periode., Geografisk variation mellem kommunerne, Andelen af befolkningen, der modtog hjemmehjælp i eget hjem, er i 2024 2,7 pct. I 2023 var dette 2,6 pct. Den største andel af borgere, der i 2024 modtog hjemmehjælp i eget hjem, var 67 år og derover. Ud af de 160.200 personer, der modtog hjemmehjælp, var 129.600 personer på 67 år og derover. Andelen af personer visiteret til hjemmehjælp i eget hjem i denne aldersgruppe var 11,6 pct. af befolkningen (11,7 pct. i 2023). Ses der på kommuneniveau, varierede andelen af personer på 67 år og derover, som i 2024 var visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, mellem 7,5 og 17,9 pct. af kommunernes indbyggere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed06, og , folk1a, Fald i modtagere af genoptræning og vedligeholdelsestræning, I 2024 modtog 2, 6, ., 1, 00 borgere i gennemsnit pr. måned kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven. Genoptræning efter servicelovens § 86 stk.1 har til formål at afhjælpe fysisk funktionsnedsættelse efter sygdom, der ikke behandles efter ophold på et sygehus. Til sammenligning har vedligeholdelsestræning efter servicelovens § 86 stk.2 til formål at vedligeholde borgerens fysiske og psykiske færdigheder, hvor disse har været nedsat. Størstedelen (5, 0, ,, 3, pct.) af de visiterede borgere modtog i 2024 vedligeholdelsestræning (13.100 personer). Dertil modtog 4, 5,2, pct. (11., 8, 00 personer) genoptræning og 4,, 5, pct. modtog både genoptræning og vedligeholdelsestræning, svarende til 1.200 personer. I perioden 2022 til 2024 ses det, at antallet af personer, der modtog genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, var faldet fra 26.500 personer i 2022 til 2, 6, ., 1, 00 personer i 2024, svarende til et fald på , 0,7, pct. I alle tre år ses det, at personer i aldersgruppen 80 år og derover oftest blev visiteret til vedligeholdelsestræning, genoptræning eller begge, hhv. 13.900 personer i 2022, 14.100 i 2023 og 13.700 i 2024. For alle tre år er det gældende, at aldersgruppen 67-79 år blev næstmest visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge, og at personer under 67 år blev mindst visiteret til genoptræning, vedligeholdelsestræning eller begge., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aed08, Service til ældre 2024, 17. juni 2025 - Nr. 180, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Service til ældre, Kontakt, Marie Borring Klitgaard, , , tlf. , Kilder og metode, I opgørelserne indgår der tal fra alle 98 kommuner, hvor kommunerne har godkendt deres indberetning om visiteret hjemmehjælp. Alle befolkningstal i artiklen er for ultimo det pågældende år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Sociale ydelser til ældre, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/51286

      Nyt

      NYT: Jordbrugets bytteforhold gik frem i 2025

      Jordbrugets prisforhold (år) 2025

      17. april 2026, Jordbrugets bytteforhold udviste fremgang i 2025 med en stigning på 5 pct. i forhold til 2024. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem de priser, som landmændene opnår for deres produkter (salgspriser), og de priser, som de betaler for varer til brug i deres produktion (købspriser). Forbedringen i 2025 skyldes, at priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 6 pct., mens priserne på forbruget i produktionen kun steg med 1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Animalske salgspriser steg bredt i 2025, Stigningen i jordbrugets salgsprodukter var primært drevet af højere priser på de animalske produkter. Mælkeprisen steg 11 pct. i 2025, men faldt markant mod årets slutning til under niveauet ved årets begyndelse. En tilsvarende udvikling gjaldt for svin, hvor en årlig stigning på 4 pct. afspejlede stigende salgspriser for smågrise og slagtesvin frem til sommeren og faldende priser resten af året. Salgsprisen på fjerkræ gik frem med 8 pct. i forhold til 2024. Den største prisstigning i 2025 sås for kvæg, hvor salgsprisen steg 43 pct., som følge af højere priser på både oksekød og levekvæg (se , www.statistikbanken.dk/lpris10, )., Lavere priser på korn og spisekartofler, I 2025 faldt de vegetabilske salgsprodukter samlet med 1 pct., herunder kornpriserne, som faldt med 8 pct. Prisfaldet omfattede alle kornafgrøder og fortsatte den nedadgående udvikling siden 2022. Værst gik det ud over salgsprisen på havre, som faldt 21 pct., efterfulgt af byg, der faldt 9 pct. Salgsprisen på spisekartofler faldt 32 pct. fra 2024 til 2025 til 254 kr. pr. 100 kg. Til gengæld var prisen steget markant fra 2023 til 2024, hvor producenterne solgte deres spisekartofler til 369 kr. pr. 100 kg. (se , www.statistikbanken.dk/lpris32, )., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Positiv prisudvikling for gartneriprodukter og juletræer, Salgspriserne på grøntsager, frugt og bær samt juletræer er steget år for år siden basisåret 2020. I 2025 steg priserne på grøntsager med 11 pct., og frugt og bær steg med 10 pct. Udviklingen skyldes i høj grad højere salgspriser på frilandsgrøntsager, som steg 29 pct. fra 2024 til 2025, herunder særligt gulerødder. Salgsprisen på de konventionelle gulerødder steg med 40 pct., mens de økologiske gulerødder steg med 89 pct. , Fald i foderpriser, men højere priser på gødning og energi, Købspriserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion steg som nævnt med 1 pct. fra 2024. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og købsprisen faldt 2 pct. fra 2024 til 2025. Både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder blev billigere for landmændene at købe. Faldet i købspriserne på enkeltfoderstoffer hænger især sammen med de lavere kornpriser. Købsprisen på gødningsstoffer steg derimod 3 pct. fra 2024 til 2025, mens energipriserne steg 11 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser),  , Prisindeks, Ændringer,  , Vægt-fordeling, 2022, 2023, 2024*, 2025*, 2024-2025,  , promille, indeks 2020 = 100, Pct., Bytteforholdet, …, 92, 96, 96, 100, 4,9, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 123, 125, 119, 126, 6,1, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 137, 137, 124, 122, -1,3, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 122, 171, 157, 135, 124, -8,4, Raps, 22, 153, 144, 122, 125, 2,8, Grøntsager og prydplanter, 76, 112, 122, 124, 137, 10,5, Frugt og bær, 7, 105, 111, 119, 131, 9,9, Spisekartofler, 6, 145, 180, 219, 148, -32,4, Juletræer og pyntegrønt, 11, 117, 123, 139, 155, 12,0, Animalske salgsprodukter, 690, 117, 120, 116, 127, 9,6, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 40, 162, 148, 142, 203, 43,1, Svin , 383, 92, 109, 98, 102, 4,0, Fjerkræ , 28, 127, 137, 136, 147, 7,8, Mælk , 224, 150, 130, 139, 154, 10,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 134, 131, 124, 125, 1,2, Forbrug i produktionen, 852, 138, 133, 124, 126, 1,0, Heraf,  ,  ,  ,  ,  ,  , Udsæd, 47, 123, 125, 126, 124, -1,6, Energi , 51, 219, 174, 163, 181, 11,4, Gødningsstoffer , 44, 251, 169, 145, 149, 2,6, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 103, 109, 111, 113, 1,4, Enkeltfoderstoffer, 164, 151, 146, 130, 127, -2,4, Blandingsfoderstoffer, 186, 142, 143, 126, 124, -1,3, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 111, 115, 119, 123, 3,3, Tjenesteydelser, 197, 106, 112, 111, 112, 1,7, Investeringsgoder, 148, 112, 119, 121, 124, 2,2, Anm: * Foreløbige tal. Endelige tal for 2024 kommer april 2027., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2025, 17. april 2026 - Nr. 94, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. april 2027, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52022

      Nyt

      NYT: Udsatte unge har svært ved at komme i arbejde

      Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016

      14. marts 2018, Unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse i november 2008, halter markant efter de øvrige unge på arbejdsmarkedet mange år senere. Blandt unge mellem 16 og 24 år, som i 2008 hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, var 46,6 pct. i arbejde i november 2016. Til sammenligning var 76,1 pct. i beskæftigelse i 2016 blandt de unge, som enten var under uddannelse eller i beskæftigelse i 2008. Andelen af unge som ikke er i beskæftigelse og uddannelse betegnes som NEET-indikatoren efter den internationalt anvendte forkortelse af 'Not in Employment, Education or Training'. Indikatoren beskriver udsatte unge, som kan være i risiko for social eksklusion og fattigdom., Hver fjerde udsat ung er på kontanthjælp eller førtidspension otte år senere, Ud over at de unge i NEET-gruppen i alderen 16-24 år i 2008 havde en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet i 2016 end de øvrige unge, modtog markant flere kontanthjælp eller førtidspension i november 2016. For unge, som i 2008 var i NEET-gruppen, modtog 11 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 13 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Blandt de unge, som ikke var i NEET-gruppen i 2008, modtog 2 pct. kontanthjælp eller integrationsydelse og 1 pct. modtog førtidspension eller var i ressourceforløb i 2016. Andelen, der var i gang med en uddannelse, for de to grupper var på nogenlunde samme niveau i 2016., 12.000 flere unge uden job eller under uddannelse i 2016 end i 2008, I november 2016 var 68.900 unge mellem 16 og 24 år hverken i beskæftigelse eller i uddannelse, hvilket svarer til, at NEET-indikatoren var på 10,2 pct. Dermed var der 12.000 flere unge, som hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse, end i 2008. Udviklingen svarer til en stigning i NEET-indikatoren på 0,5 procentpoint fra 2008 til 2016. , Højest NEET-indikator på Samsø - lavest i Egedal, Det var særligt kommunerne Samsø, Lolland, Odsherred og Langeland, som havde en høj NEET-indikator i 2016. Kommuner med lave NEET-indikatorer var koncentreret omkring København, Aarhus, Odense og Aalborg. Den højeste NEET-indikator var i Samsø Kommune med en andel på 18,9 pct., mens den laveste var i Egedal Kommune med en andel på 7,6 pct., Tal for NEET-indikatoren i Statistikbanken, Samtidig med denne udgivelse offentliggøres tal for NEET-indikatoren i statistikbanken, hvor bl.a. NEET-indikatoren fordelt efter bopælskommune kan findes., Arbejdsmarkedsregnskab, tema november 2016, 14. marts 2018 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Arbejdsmarkedsregnskab, tema, Kontakt, Thomas Thorsen, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelserne er foretaget ultimo november på baggrund af Arbejdsmarkedsregnskabet, (AMR). Metoden er beskrevet i , metodenotatet, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdsmarkedsregnskab (AMR), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30249

      Nyt

      NYT: 43 pct. læser kandidatstudier på engelsk

      Engelsksprogede uddannelser 2018

      16. marts 2018, Af de 64.700 igangværende kandidatstuderende i 2017 er 27.700 indskrevet på en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Dette svarer til 43 pct. På de korte videregående uddannelser er det 16 pct. af de studerende, der læser uddannelsen med engelsk som undervisningssprog, hvor det på bacheloruddannelserne og de mellemlange videregående uddannelser er hhv. 8 og 7 pct. af de studerende., Flest danske statsborgere, Ser man på kandidatstuderende på landets otte universiteter, er der pr. 1. oktober 2017 62.900 studerende, hvoraf 27.700 er indskrevet på en kandidatuddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk. Af de 27.700 studerende havde 15.800 dansk statsborgerskab, hvilket svarer til 57 pct. Derudover er 18 pct. EU-statsborgere, der er kommet til Danmark for at studere og 5 pct. er EU-statsborgere med andet opholdsgrundlag. , Udover danske statsborgere er 1.200 studerende med tysk statsborgerskab den største gruppe blandt studerende med engelsk som undervisningssprog. Derefter følger Italien, Norge, Spanien og Grækenland med omkring 400-600 studerende. Studerende med statsborgerskab fra disse fem lande udgør 12 pct. af alle studerende med engelsk som undervisningssprog., Det bør noteres, at for 9 pct. af de studerende på engelske uddannelser har det ikke været muligt at finde oplysninger om statsborgerskab og opholdsgrundlag. Dette skyldes, at de ikke havde et gyldigt personnummer på opgørelsestidspunktet., Store forskelle mellem universiteterne , På Danmarks Tekniske Universitet foregår samtlige kandidatuddannelser på engelsk. De to øvrige specialiserede universiteter i Danmark har også en overvægt af kandidatstuderende, der læser på engelsk med hhv. 71 pct. på IT-Universitetet og 68 pct. på Copenhagen Business School. Roskilde Universitet har færrest kandidatstuderende der studerer på engelsk med kun 15 pct., Mange tekniske og naturvidenskabelige studerende på engelsk, Der er størst andel af studerende på uddannelser med engelsk som undervisningssprog inden for de tekniske og naturvidenskabelige hovedområder. Ud af 8.800 tekniske kandidatstuderende er undervisningssproget engelsk for 7.900 af dem, hvilket svarer til 90 pct. Dette skyldes blandt andet, at alle kandidatuddannelser på Danmarks Tekniske Universitet udbydes på engelsk. På de naturvidenskabelige kandidatuddannelser er 4.500 af de 6.200 studerende på en uddannelse med engelsk som undervisningssprog, svarende til 73 pct. På det samfundsvidenskabelige område, som er det største med 24.700 studerende, er der 44 pct. af de studerende med engelsk som undervisningssprog. Ser man på kandidatstuderende inden for sundhedsvidenskab, er det 8 pct. af de 7.100 studerende. , Engelsksprogede uddannelser 2018, 16. marts 2018 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engelsksprogede uddannelser, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/30250

      Nyt

      NYT: IP-rettigheder bruges ofte i forskning og udvikling

      Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder

      24. september 2018, Virksomheder, der har intellektuelle rettigheder (IPR) i form af fx patenter, bruger dem ofte i deres forskning og innovation. I 2016 anvendte 41 pct. af virksomhederne med IPR-aktivitet i høj eller i nogen grad rettighederne i deres udviklingsarbejde. Andelen er stigende med virksomhedens størrelse. Blandt virksomheder med over 1.000 ansatte var andelen 61 pct. Der var i undersøgelsen ca. 450 virksomheder med ti ansatte eller mere, der havde eller havde søgt IP-rettigheder., IPR er sjældent et selvstændigt mål for forskning og udviklingsaktivitet, I undersøgelsen blev der også spurgt, om formålet med virksomhedernes forskning og udvikling er at opnå registrerede IP-rettigheder. Hertil svarede 24 pct. af de relevante virksomheder, at dette var tilfældet i høj eller i nogen grad. 16 pct. svarede, at det i ringe grad var tilfældet, mens 56 pct. af virksomhederne svarede benægtende. De største virksomheder har i højere grad rettigheder som målsætning for forskningen end de mindre, men for flertallet i alle grupper er IPR ikke målet. Der var ca. 900 virksomheder, der udfører forskning, med mindst ti ansatte., Mere tilgang end afgang af IP-rettigheder i FoU-aktive virksomheder, Der er flere virksomheder, der har købt eller indlicenseret (købt ret til at anvende i en periode) patenter og andre IP-rettigheder end virksomheder, som har solgt/udlicenseret dem. Dette flugter med, at IP-rettigheder ofte anvendes i udviklingsarbejdet, mens opnåelse af nye rettigheder mindre ofte er formålet. Ligesom større forsknings- og udviklingsaktive virksomheder er mest IPR-aktive, er der også større andel med køb/indlicensering og salg/udlicensering af IP-rettigheder med stigende størrelse af virksomheder. De største virksomheder er tætte på at være lige så aktive til at sælge som at købe., Nogle virksomheder undlader bevidst at søge IP-rettigheder, Registrering af IP-rettigheder skal beskytte virksomhederne mod, at andre kopierer idéer og dermed får gevinst uden at have haft udviklingsomkostninger. En anden måde at beskytte opfindelser er at holde dem hemmelige. I undersøgelsen svarede 10 pct. af de forsknings- og udviklingsaktive virksomheder, at de har undladt at søge patenter eller andre rettigheder for at bevare produktionshemmeligheder. , Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg) 2016 IP-rettigheder, 24. september 2018 - Nr. 361, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling i erhvervslivet (tillæg), Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, , , tlf. 20 37 54 60, Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik som beskrevet i Frascati-manualen. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECDlandes., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/31393

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation