Gå til sidens indhold

    Søgeresultat

      Viser resultat 101 - 110 af 2139

      NYT: Væksthusgartnerier går fra naturgas til fjernvarme

      Væksthusproduktion 2023

      25. oktober 2024, De danske væksthusgartnerier er gået fra naturgas til fjernvarme, når det gælder valg af energitype. I perioden fra 2014-2020 udgjorde fjernvarme gennemgående lidt under halvdelen af det samlede energiforbrug. I 2023 er andelen imidlertid steget til 74 pct., mens andelen af naturgas i samme periode faldt fra 37 pct. til 15 pct., altså omtrent en halvering. Øvrige typer af energi som fx olie og kul udgør 11 pct. Det samlede forbrug af energi til opvarmning er faldet med 10 pct. fra 2020 til 2023. Faldet skyldes mindre væksthusareal og en forbedret energieffektivitet., Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Forbrug af energi i væksthus til opvarmning fordelt på energityper,  , Fjernvarme, Naturgas, Fuelolie, Letolie, Kul og koks, Brænde, træaffald mv. , Opvarmning I alt,  , 1.000 gigajoule, 2014, 1, 422, 1, 173, 123, 114, 354, 32, 3, 217, 2017, 1, 615, 1, 234, 43, 127, 273, 77, 3, 369, 2020, 1, 430, 1, 084, 68, 164, 180, 40, 2, 966, 2023, 1, 982, 387, 38, 78, 82, 99, 2, 666,  , pct., 2014, 44,2, 36,5, 3,8, 3,5, 11,0, 1,0, 100,0, 2017, 47,9, 36,6, 1,3, 3,8, 8,1, 2,3, 100,0, 2020, 48,2, 36,5, 2,3, 5,5, 6,1, 1,3, 100,0, 2023, 74,3, 14,5, 1,4, 2,9, 3,1, 3,7, 100,0, Kilde: landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistik for jordbrug, særkørsel, Stigende priser på naturgas, Årsagen til skift i valg af energiform skal ses i sammenhæng med drastisk stigende priser på naturgas, som fulgte i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Fra 2021 til 2022 steg priserne på gas og brændsel til opvarmning med 51 pct., der dog blev efterfulgt af et fald på 8 pct. fra 2022 til 2023. Se mere om landbrugets priser , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . , Produkter i væksthus, Foruden prydplanter producerer væksthusgartnerierne en række grøntsager. Tomater og agurker dominerer med 85 pct. af alle grøntsager. Øvrige grøntsager er salat, krydderurter og peber/chili. I tilgift til grøntsagerne er der også en produktion af jordbær i væksthus. , Grøntsagsproduktion i væksthuse,  , 2017, 2020, 2023,  , Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion, Bedrifter , Produktion,  , antal, ton, antal, ton, antal, ton, Grøntsager i alt , 120, 35, 543, 127, 31, 492, 93, 29, 154, Salat, 16, 1, 682, 17, 1, 128, 15, 1, 056, Tomater i alt, 66, 11, 759, 91, 11, 390, 66, 11, 355, Cherry- og cocktailtomater, 38, 4, 939, 58, 4, 553, 47, 4, 537, Andre tomater, 56, 6, 820, 74, 6, 837, 54, 6, 819, Agurker, 55, 15, 884, 48, 15, 592, 37, 13, 370, Krydderurter, 39, 579, 32, 1, 030, 24, 1, 020, Peber og chili, 28, 185, 16, 109, 12, 109, Andre grøntsager , 32, 5, 454, 24, 2, 243, 18, 2, 243, Jordbær under glas, 19, 491, 16, 706, 12, 673, Kilde: , www.statistikbanken.dk/gartn1, og særkørsel ud fra landbrugs- og gartneritællingen 2024, Betydningen af væksthusproduktion for det samlede jordbrug, Produktionen af grøntsager og potteplanter bidrager med knap 3 pct. af den samlede jordbrugssektors økonomi, hvor prydplanterne udgør ca. dobbelt så meget som grøntsagerne. Se mere om jordbrugets salgsprodukter og forbrug af rå- og hjælpestoffer , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Væksthusproduktion 2023, 25. oktober 2024 - Nr. 308, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Væksthusproduktion, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Vækstproduktionen er opgjort som en kombination af oplysninger fra landbrugs- og gartneritællingen og regnskabsstatistikken for jordbrug. Alle bedrifter med væksthuse er omfattet af landbrugs- og gartneritællingen, mens det er en stikprøve af disse, som indgår i regnskabsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/32001

      Nyt

      NYT: Højt niveau af læringsaktivitet på arbejdsmarkedet

      Voksne i uddannelse 2022

      20. juni 2024, Ændret 25. februar 2026 kl. 08:00, Der var desværre fejl i en række tal i tredje afsnit om højtuddannede Tallene er rettede og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2022 havde 58 pct. af samtlige beskæftigede mellem 18-69 år deltaget i en form for læringsaktivitet i løbet af de seneste 12 måneder. Det samme gør sig gældende for de ledige, hvor 57 pct. havde deltaget i en læringsaktivitet. Personer, der ikke var en del af arbejdsmarkedet, havde derimod en lavere deltagerandel på 44 pct. - fx studerende og pensionister. Læringsaktiviteter omfatter en bred vifte af kompetenceudvikling fra sidemandsoplæring til en kvalifikationsgivende uddannelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Beskæftigede primært engageret i uformel læringsaktivitet, Blandt de beskæftigede, der var i gang med en læringsaktivitet i 2022, deltog 80 pct. af dem alene i uformelle læringsaktiviteter, mens det var tilfældet for 56 pct. af de ledige og 34 pct. af personer uden for arbejdsmarkedet. Uformelle læringsaktiviteter er fx kurser, seminarer, workshops og sidemandsoplæring, som ikke giver en formel kompetence. Formelle læringsaktiviteter er uddannelser, som kan føre til en offentlig godkendt eksamen eller kvalifikation. , I gruppen af personer uden for arbejdsmarkedet (Andre), udgjorde formelle læringsaktiviteter den største andel med 40 pct. Det skal dog bemærkes, at studerende pr. definition vil være i gang med en formel læringsaktivitet, og de udgjorde 38 pct. af denne gruppe., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, De højtuddannede oftest engagerede i læringsaktiviteter, Det er primært højtuddannede personer, der er tilbøjelige til at deltage i læringsaktiviteter. I 2022 havde , 74, pct. af samtlige personer mellem 18-69 år, med en Ph.d. uddannelse bag sig, deltaget i en form for læringsaktivitet inden for de seneste 12 måneder. Tilsvarende var det 66 pct. i gruppen af personer med en videregående uddannelse, mens det var , 40, pct. blandt dem, der højest havde en grundskoleuddannelse bag sig, som deltog i en læringsaktivitet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/aes1a, Voksne i uddannelse 2022, 20. juni 2024 - Nr. 177, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Voksne i uddannelse, Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Den voksne befolknings deltagelse i livslang læring (Adult Education Survey) er en undersøgelse, som bliver gennemført i de fleste EU-lande efter de samme retningslinjer. Formålet er at belyse den 25-64-årige befolknings deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Danmarks Oplysningerne er baseret på interviews med ca. 3.600 personer og på oplysninger fra administrative registre. Referenceperioden er de seneste 12 måneder., Stikprøven er opregnet til fuld population, hvilket giver en usikkerhed i opgørelsen, der er for-bundet hermed. Undersøgelsen forventes gennemført hvert femte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/35224

      Nyt

      NYT: Normalt antal nye højvækstvirksomheder

      Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024

      25. juni 2026, I vækstperioden 2021 til 2024 var der 221 nye højvækstvirksomheder. Antallet var det fjerdehøjeste målt i de seneste ti vækstperioder. Til sammenligning var antallet af nye højvækstvirksomheder højere i perioderne 2020-2023 og 2019-2022 med henholdsvis 233 og 265. Gennemsnittet for de seneste ti vækstperioder var 223 virksomheder pr. år. Fra 2021-2024 skabte de nye højvækstvirksomheder beskæftigelse svarende til 4.434 årsværk. Det var et lavere antal skabte årsværk end i de tre foregående vækstperioder: 2020-2023, 2019-2022 og 2018-2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Mere end halvdelen af de nye højvækstvirksomheder ligger i hovedstaden, I Region Hovedstaden blev der skabt 115 nye højvækstvirksomheder i perioden. Det svarer til 52 pct. af alle nye højvækstvirksomheder. De stod samtidig for skabelsen af 2.764 årsværk, hvilket svarer til 62 pct. af den samlede jobskabelse i nye højvækstvirksomheder i vækstperioden 2021-2024. , Flest skabte årsværk i , Erhvervsservice, I perioden 2021-2024 skabte nye højvækstvirksomheder inden for , Erhvervsservice, 1.571 årsværk, og topper dermed som branchegruppe. Høj jobskabelse sås dog også hos nye højvækstvirksomheder inden for , Handel og transport mv. og Information og kommunikation, , hvor virksomhederne skabte henholdsvis 917 og 885 årsværk., Nye højvækstvirksomheder,  ,  , Virksomheder, Årsværk i startår, Årsværk i slutår, Skabte årsværk,  ,  , antal, Etableringsår, Vækstperiode,  ,  ,  ,  , 2010-2011, 2012-2015, 176, 1, 758, 4, 503, 2, 745, 2011-2012, 2013-2016, 220, 1, 844, 5, 237, 3, 393, 2012-2013, 2014-2017, 188, 1, 902, 5, 564, 3, 662, 2013-2014, 2015-2018, 235, 2, 356, 6, 374, 4, 018, 2014-2015, 2016-2019, 225, 2, 170, 5, 872, 3, 702, 2015-2016, 2017-2020, 219, 2, 184, 6, 516, 4, 332, 2016-2017, 2018-2021, 248, 2, 484, 7, 203, 4, 719, 2017-2018, 2019-2022, 265, 2, 771, 8, 134, 5, 363, 2018-2019, 2020-2023, 233, 2, 419, 7, 046, 4, 627, 2019-2020, 2021-2024, 221, 2, 045, 6, 479, 4, 434, Kilde: , www.statistikbanken.dk/viv, Indikator for gode vækstvilkår, Begrebet , nye højvækstvirksomheder, benyttes til at belyse nystartede virksomheder med høj relativ vækst. Begrebet kan fx hjælpe med at identificere brancher, der har særligt gode vækstvilkår. Nye højvækstvirksomheder kan betragtes som det overlap, der findes mellem højvækstvirksomheder og nye virksomheder. Nye højvækstvirksomheder er højvækstvirksomheder, som maksimalt er fem år gamle. Definitionen af nye højvækstvirksomheder findes under , Kilder og metoder, nedenfor. , Nye højvækstvirksomheder i Danmark 2024, 25. juni 2026 - Nr. 168, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Nye højvækstvirksomheder i Danmark, Kontakt, Kalle Emil Holst Hansen, , , tlf. 21 58 48 87, Kilder og metode, Højvækstvirksomheder er virksomheder, der har haft en gennemsnitlig årlig vækst på mindst 20 pct. over en treårig periode, og som har haft fem eller flere ansatte i starten af vækstperioden. Opgørelsen af nye højvækstvirksomheder i tre-årsperioden tager udgangspunkt i populationen af alle virksomheder, der var reelt nye i de to år inden tre-årsperioden og havde fem eller flere ansatte i det første år i treårsperioden., Indikatoren for vækst er antal ansatte, omregnet til fuldtidsansatte. Antal fuldtidsansatte er anvendt som et udtryk for den samlede arbejdsmængde, der er præsteret af virksomhedens ansatte det pågældende år. , Definitionen af nye højvækstvirksomheder i Danmark følger i udgangspunktet OECDs og Eurostats fælles definition, se "Eurostat OECD Manual on Business Demography Statistics, 2007 edition", som definerer nye højvækstvirksomheder som alle nye virksomheder, der er op til fem år gamle, der har 10 eller flere ansatte i starten af vækstperioden, og som har en samlet vækst på mindst 72,8 pct. (svarende til et årligt gennemsnit på 20 pct.) over en treårig periode., Den danske statistik afviger på det punkt, at cut-off grænsen på ti eller flere ansatte i starten af vækstperioden er ændret til fem eller flere ansatte, da det er vurderet, at en så høj størrelsesmæssig grænse ikke er anvendelig i en dansk økonomisk sammenhæng. Grænsen på minimum fem ansatte er sat for at undgå, at små virksomheder med høj procentvis vækst, men med lille absolut vækst, bliver kategoriseret som vækstiværksættere., Definitionen af højvækstvirksomheder er i den europæiske statistikorganisation, Eurostat, blevet ændret fra minimum 20 pct. vækst over en treårig periode til 10 pct. vækst over en treårig periode., Statistikken er afgrænset til det private byerhverv., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Højvækstvirksomheder i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54499

      Nyt

      NYT: Færre unge dømmes for straffelovsovertrædelser

      Fødselsårgangenes kriminalitet 2025

      27. maj 2026, Der ses en generelt faldende tendens blandt yngre fødselsårgange, hvor stadig færre bliver dømt for overtrædelser af straffeloven, hvilket også gælder, når der ses specifikt på de 18-årige. I fødselsårgangen fra 1986 havde 7,0 pct. fået en dom som 18-årige, mens andelen var 4,7 pct. for 1996-årgangen og 3,3 pct. for 2006-årgangen. Blandt personer født i 1966 er andelen af voksne (18+ årige), der har fået en dom, højere end blandt de øvrige årgange. Herefter falder andelen for de efterfølgende generationer på tværs af alle aldre. En undtagelse er dog fødselsårgangene fra 1982 til 1990, hvor andelen af dømte ligger højere end i de omkringliggende årgange., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Frihedsstraf blandt unge har været stabilt siden 1997, Antallet af frihedsstraffe blandt unge har været forholdsvis stabilt siden 1997. Personer født i 1980'erne og 1990'erne fik flere frihedsstraffe end både tidligere og senere årgange. For 1986-årgangen havde 18-årige fået 30 betingede og 10 ubetingede domme pr. 1.000 personer. For 2006-årgangen er niveauet lavere. Her havde 18-årige fået 13 betingede og 4 ubetingede domme pr. 1.000 personer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo4, Flest domme for ejendomsforbrydelser, De fleste domme blandt 18-årige vedrører ejendomsforbrydelser på tværs af alle fødselsårgange. Andelen er dog faldet over tid. For mænd født i 1966 var det 10,5 pct., der som 18-årige havde fået en dom for ejendomsforbrydelser. For 1976-årgangen var andelen 9,0 pct., mens den var 8,4 pct. for 1986-årgangen, 5,1 pct. for 1996-årgangen og 3,0 pct. for 2006-årgangen. Samtidig ses en mindre stigning i andelen, der dømmes for seksualforbrydelser blandt de yngste. For 2006-årgangen var 0,5 pct. dømt for seksualforbrydelser som 18-årige, hvilket er højere end tidligere årgange, hvor andelen ligger mellem 0,1 og 0,2 pct. Når det gælder voldsforbrydelser, toppede andelen blandt 18-årige mænd i 1986-årgangen med 3,2 pct. Siden er andelen faldet til 1,6 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976-årgangene. For andre straffelovsforbrydelser (der bl.a. indeholder salg og smugling af narkotika, forbrydelser mod offentlig myndighed, fredskrænkelser, mm.) topper niveauet også med 1986-årgangen med 0,7 pct. Siden er andelen faldet til omkring 0,5 pct. men ligger stadig over niveauet for 1966- og 1976 årgangene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/straffo1, Fødselsårgangenes kriminalitet 2025, 27. maj 2026 - Nr. 130, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. juni 2027, Alle udgivelser i serien: Fødselsårgangenes kriminalitet, Kontakt, Iben Pedersen, , , tlf. 23 60 37 11, Jonas Ellemand, , , tlf. 24 90 74 98, Statistikdokumentation, Fødselsårgangenes kriminalitet, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54501

      Nyt

      NYT: Mindre CO2 fra husholdningers bilkørsel

      Emissionsregnskab 2025

      15. september 2026, Udledningen af CO, 2, fra husholdningernes bilkørsel er faldet med ca. 30 pct. siden perioden før COVID-19. Faldet i udledning kan knyttes til flere elbiler og mere energieffektive benzin- og dieselbiler. Samtidigt er bestanden af biler i husholdninger steget. Bilkørsel udgør ca. 60 pct. af husholdningernes samlede udledning af CO, 2, i 2025. Resten udgøres af udledninger fra brug af olie og gas til fx opvarmning., Kilde: Baseret på særudtræk fra emissionsregnskabet,, www.statistikbanken.dk/bil710, og , tema9013, Fald i industriens udledninger af drivhusgasser, Udledninger af drivhusgasser fra industrien er fra 2016 til 2025 faldet fra 5,7 til 4,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det svarer til et fald på 30 pct. Faldet er primært sket i plast-, glas- og betonindustri og i føde-, drikke- og tobaksvareindustri, der har fald på henholdsvis 37 pct. og 48 pct. Industrien står i 2025 for 13 pct. af erhvervslivets samlede udledninger i Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af drivhusgasser er faldet, Udledningen af drivhusgasser fra landbruget er faldet fra 14,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 13,0 i 2025 svarende til et fald på 13 pct. Udledninger af metan er faldet fra 7,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 7,0 i 2025, svarende til et fald på 12 pct. Udledninger af lattergas er faldet fra 4,9 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 4,2 i 2025, svarende til et fald på 13 pct. Udledninger af CO, 2, er faldet fra 1,9 mio. ton i 2016 til 1,5 i 2025, svarende til et fald på 20 pct.  Landbrugets udledninger af metan kommer især fra dyrehold, mens lattergas primært kommer fra kvælstofholdig gødning. Landbrugets udledninger af CO, 2, kommer især fra energiforbrug og kalkning af landbrugsjord., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Mere CO, 2, fra biomasse i energiforsyningen, Udledninger af CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 2016. , D, et udgør i 2025 11,8 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Biomasse som flis og træpiller har især erstattet kul i produktionen af el og fjernvarme. De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 19,1 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2016 til 13,2 i 2025, svarende til et fald på 31 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er samtidig steget 3,6 pct. siden 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Emissionsregnskab 2025, 15. september 2026 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. september 2027, Alle udgivelser i serien: Emissionsregnskab, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54548

      Nyt

      NYT: Danmark havde 58.500 koncerner i 2024

      Koncerner i Danmark 2024

      21. september 2026, I 2024 var der 58.500 koncerner i Danmark, som bestod af i alt 164.000 firmaer. Koncernerne havde samlet 1.015.000 fuldtidsansatte målt i årsværk., Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc13, Størstedelen af koncerner består af to firmaer, Blandt de 58.500 koncerner i Danmark i 2024 bestod knap 99 pct. af mellem to og ni firmaer. Heraf udgjorde koncerner med to firmaer 66 procentpoint. Koncerner med mellem to og ni firmaer havde i gennemsnit fem fuldtidsansatte pr. firma. Koncerner bestående af 10 eller flere firmaer udgjorde godt 1 pct. af antallet af koncerner i Danmark og beskæftigede i gennemsnit 23 fuldtidsansatte pr. firma. I den øverste del af størrelsesfordelingen fandtes 33 koncerner med 50 eller flere firmaer. Disse koncerner omfattede tilsammen 3.000 firmaer og beskæftigede i alt 69.000 fuldtidsansatte., Antal koncerner, fuldtidsansatte og firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2024,  , Koncerner, Fuldtidsansatte, Firmaer i koncern, Fuldtidsansatte pr. firma i koncern,  , antal, I alt, 58, 460, 1, 014, 816, 163, 557, 6, 2 firmaer, 38, 662, 230, 575, 77, 324, 3, 3-5 firmaer, 17, 179, 318, 792, 58, 616, 5, 6-9 firmaer, 1, 846, 123, 528, 12, 840, 10, 10-19 firmaer, 586, 159, 266, 7, 408, 21, 20-49 firmaer, 154, 114, 079, 4, 370, 26, 50 firmaer og derover, 33, 68, 577, 2, 999, 23, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konc12, Koncerner i Danmark 2024, 21. september 2026 - Nr. 240, Hent som PDF, Næste udgivelse: 7. oktober 2027, Alle udgivelser i serien: Koncerner i Danmark, Kontakt, Julie Cathrine Krabek Sørensen, , , tlf. 23 66 46 60, Kilder og metode, Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik og årsregnskaber. Offentlig virksomhed mv. ekskluderes. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse. Danske firmaer, der er forbundet gennem udenlandske firmaer, opfattes således også som koncernforbundne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Koncerner i Danmark, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54663

      Nyt

      NYT: Uændrede normeringer for institutionerne i 2025

      Børnepasning før skolestart 2025

      28. september 2026, I 2025 var den gennemsnitlige normering i de kommunale og selvejende daginstitutioner 2,9 for de 0-2-årige (vuggestue) og 5,8 for de 3-5-årige (børnehave). For de 0-2-årige er normeringen uændret siden 2023. Blandt de 3-5-årige er der sket en mindre fremgang siden 2023, hvor normeringen var 5,9. Det seneste år har den dog været uændret. For dagplejen var normeringen 3,0 i 2025, hvilket er en fremgang siden 2024, hvor den var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Andelen af børn, der passes i dagpleje, er stadig faldende, Andelen af små børn, som bliver passet i den kommunale dagpleje, er faldet de seneste år. I 2017 blev der passet 33.159 børn af de kommunale dagplejere, hvilket svarer til en andel på 18,2 pct. af de 0-2-årige i befolkningen. Det er 7 procentpoint højere end i 2025, hvor andelen var 10,8 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , boern2, Dagpleje benyttes især i landkommunerne, Pasning i dagpleje er langt mere udbredt nogle steder i landet end andre. Generelt er tendensen, at jo længere man bor fra en storby, desto større er sandsynligheden for, at ens barn bliver passet af en dagplejer. I hovedstadskommunerne er det kun 2 pct af de 0-2-årige, mens det er 22 pct. i landkommunerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk1a, og , boern2, 70 pct. af de 0-2 årige på Samsø bliver passet i dagpleje, På Samsø er det ikke muligt, at få sit barn passet i en vuggestue i bopælskommunen. Samsø topper derfor skalaen med 70 pct. af de 0-2-årige, som bor i kommunen, der passes hos en dagplejer. Nr. to på listen er Skive, hvor 44 pct. af de 0-2-årige passes af en dagplejer. Herefter kommer Brønderslev med 39 pct. I modsætning til Samsø kommune tilbyder Fanø, Helsingør og Læsø ikke dagpleje, men kun vuggestue, hvorfor ingen børn passes af en kommunal dagplejer. I Frederiksberg, Hørsholm, København, Høje-Taastrup, Furesø, Gentofte, Rudersdal og Glostrup passes under 2 pct. af en dagplejer. , Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Ud over ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Hverken for børn eller for personale foretages der sygdoms- og feriekorrektion. For personalet er der foretaget barselskorrektion. Både personale og børn er teknisk omregnet til fuldtidsenheder. , Børnepasning før skolestart 2025, 28. september 2026 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2027, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/54680

      Nyt

      NYT: Familiens kulturvaner går i arv

      Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner

      20. marts 2025, Voksne, der blev taget med til kulturoplevelser uden for hjemmet i deres barndom, er mere tilbøjelige til at tage deres egne børn med til kulturoplevelser. Blandt voksne med hjemmeboende børn, der blev taget med på museum, i teatret eller til koncert som barn, har 71 pct. været på museum med deres børn inden for det seneste år. Blandt dem der ikke blev taget med som barn, er andelen 43 pct. For koncerter og musikfestivaler er det 45 pct., der har været afsted med deres børn, blandt dem der blev taget med som barn. Blandt dem der ikke blev taget med er det 38 pct., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Kulturforbrug for forældre er lidt højere end for voksne uden børn, Voksne med hjemmeboende børn deltager lidt mere i kulturelle aktiviteter end voksne uden. Andelen, der har været i biografen, til koncert eller på kunstudstilling inden for det seneste år, er steget fra 1987 til 2024 for både 30-55-årige med hjemmeboende børn og for 30-55-årige uden hjemmeboende børn. Indtil 2012 har der kun været små forskelle mellem de to grupper. Den største forskel var i 2012, hvor 88 pct. af voksne med hjemmeboende børn og 77 pct. af voksne uden havde foretaget sig mindst én af de tre kulturaktiviteter. Det svarer til en forskel på 11 procentpoint. I 2024 var forskellen på 9 procentpoint., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Størst forskel i brug af biblioteker, Voksne med hjemmeboende børn har været mere tilbøjelige til at tage på biblioteket end voksne uden gennem perioden 1987-2024. Andelen blandt voksne med hjemmeboende børn har ligget stabilt omkring 70 pct., mens andelen blandt voksne uden hjemmeboende børn er faldet - fra det højeste niveau i 2004 på 59 pct. til 47 pct. i 2024. Forskellen mellem de to grupper er størst i 2024 og 2012, hvor den ligger på 20 procentpoint. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser også, at det blandt de 30-55-årige især er voksne med hjemmeboende børn, der bruger biblioteket mindst én gang om måneden. I 2024 gjaldt det 20 pct., mens det blandt voksne uden hjemmeboende børn gjaldt 14 pct., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Manglende børnevenlighed afholder nogle fra at deltage i kultur, 23 pct. af voksne med hjemmeboende børn, der ikke har været til koncert eller musikfestival inden for det seneste år, angiver som årsag, at det ikke er børnevenligt. Dette gør koncerter og musikfestivaler til den kulturaktivitet uden for hjemmet, hvor flest, der slet ikke har deltaget inden for det seneste år, angiver manglende børnevenlighed som en årsag. For biografbesøg var den tilsvarende andel, blandt dem ikke har været i biografen inden for det seneste år, 14 pct. For scenekunst og sceneforestillinger var den 12 pct., og for museer også 12 pct. Omvendt angiver ingen, at de ikke har været på biblioteket inden for det seneste år, fordi det ikke er børnevenligt. Blandt hele gruppen af voksne med hjemmeboende børn siger halvdelen, at de har været på museum med hjemmeboende børn, og 4 ud af 10 siger, at de har været til koncert eller musikfestival med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 2024, Voksne uden hjemmeboende børn går mere på kunstmuseum, Voksne uden hjemmeboende børn har fra 1987 til 2024 været lige så tilbøjelige, eller mere tilbøjelige til at have været på kunstmuseum eller kunstudstilling inden for det seneste år. Forskellen var størst i 2004, hvor 34 pct. af voksne uden hjemmeboende børn havde været på kunstmuseum- eller udstilling inden for det seneste år, mens det gjaldt 25 pct. af voksne med hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Voksne med hjemmeboende børn går mere i biografen, Voksne med hjemmeboende børn er lidt mere tilbøjelige til at gå i biografen. Da forskellen mellem de to grupper var størst i 2012, havde 81 pct. af dem med hjemmeboende børn været i biografen inden for det seneste år, mens det gjaldt 66 pct. af dem uden hjemmeboende børn., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 20. marts 2025 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55380

      Nyt

      NYT: Eksport af smågrise overstiger slagtningerne

      Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026

      14. september 2026, Der blev slagtet 3,7 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2026, hvilket er en stigning på 8 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Samtidigt blev der eksporteret 4,2 mio. levende dyr, primært smågrise til Polen og Tyskland, hvilket er 1 pct. mindre i forhold til andet kvartal 2025. Den samlede produktion steg med 3 pct. til 8,0 mio. dyr i andet kvartal 2026 i forhold til andet kvartal 2025, mens bestanden af svin er opgjort til 12,2 mio. pr. 1. juli 2026, se , www.statistikbanken.dk/svin, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, Flere slagtninger af fjerkræ og lidt færre slagtninger af kvæg, Der blev slagtet 27 mio. stk. fjerkræ, primært kyllinger, og 119.ooo stk. kvæg i andet kvartal 2026. Det var en forøgelse på 5 pct. for slagtekyllinger, og kvæg er stort set på samme niveau som i andet kvartal 2025. Bestanden af kvæg er opgjort til 1,4 mio. stk. pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Lille stigning i produktionen af mælk, men færre æg, Der blev indvejet 1.238 mio. kg mælk på mejerierne i andet kvartal 2026, heraf 151 mio. kg økologisk mælk, hvilket svarer til 10 pct. Mængden af konventionel mælk steg 2 pct., mens den økologiske mælk steg med 1 pct. Der var 549.000 malkekøer pr. 30. juni 2026, se Kvægbestanden , www.statistikbanken.dk/kvaeg5, . , Ægpakkerierne modtog 19 mio. kg æg i andet kvartal 2026, som fordelte sig på 10 mio. kg skrabeæg, 5 mio. kg økologiske æg, 2 mio. kg æg fra fritgående høns og 1 mio. kg buræg. Der er et fald i den samlede indvejede mængde af æg på 9 pct. i forhold til andet kvartal 2025. Tallene er foreløbige for andet kvartal 2026. , Animalsk produktion,  , 2025, 2026,  , Ændring, 2.kvt. 2025,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , - 2.kvt. 2026,  , 1.000 stk.,  , pct., Kvæg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 121, 120, 121, 131, 120, 119,  , -1, Slagtninger, 1, 105, 105, 106, 113, 104, 102,  , -3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 16, 15, 15, 18, 16, 16,  , 9, Heraf kalve, 14, 14, 14, 17, 15, 15,  , 15,  , 1.000 stk.,  ,  , Svin ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 7, 945, 7, 721, 8, 060, 8, 240, 8, 273, 7, 971,  , 3, Slagtninger, 2, 3, 869, 3, 442, 3, 841, 4, 130, 4, 189, 3, 727,  , 8, Eksport af levende svin, 3, 4, 075, 4, 279, 4, 219, 4, 110, 4, 085, 4, 244,  , -1, Heraf smågrise, 3, 978, 4, 160, 4, 096, 3, 973, 3, 944, 4, 128,  , -1,  , mio. stk.,  ,  , Fjerkræ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Slagtninger på slagterier, 2, 26, 26, 27, 27, 27, 27,  , 5,  , mio. kg.,  ,  , Mælk,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet produktion, 4, 1, 417, 1, 505, 1, 487, 1, 424, 1, 443, 1, 538,  , 2, Indvejet på mejerierne, 1, 398, 1, 486, 1, 467, 1, 404, 1, 424, 1, 519,  , 2, Heraf konventionel, 1, 247, 1, 337, 1, 325, 1, 263, 1, 277, 1, 368,  , 2, Heraf økologisk, 151, 149, 142, 141, 147, 151,  , 1,  , mio. kg.,  ,  , Æg,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Samlet indvejet på ægpakkerier, 5, 19, 20, 21, 20, 19, 19,  , - 8, Buræg, 2, 2, 2, 2, 2, 1,  , - 34, Æg fra fritgående høns, 2, 2, 2, 2, 2, 2,  , 2, Skrabeæg, 10, 11, 12, 11, 10, 10,  , - 6, Økologiske æg, 6, 6, 6, 6, 5, 5,  , - 9, 1, Slagtningerne af kvæg er inklusiv slagtninger hos producenter og er foreløbige for de seneste to kvartal. , 2, Slagtningerne af svin og fjerkræ er foreløbige for alle kvartaler i tabellen., 3, Eksport af avlsvin indgår ikke i opgørelsen. Data for eksporten er foreløbige for alle kvartaler i tabellen. , 4, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,0 mio. kg til foder og 3,7 mio. kg til konsum. , 5, Indvejet æg på pakkerierne er foreløbige for andet kvartal 2026., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani71, og , ani81, Animalsk produktion (halvårlig, kvartal) 1. juli 2026, 14. september 2026 - Nr. 234, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. april 2027, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (halvårlig, kvartal), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/55716

      Nyt

      NYT: Teknologi er vigtig i offentlige innovation

      Innovation i den offentlige sektor 2022-2023

      5. december 2023, Teknologi spiller en central rolle i mange af den offentlige sektors innovationer. For 11 pct. af de innovative arbejdssteder er den seneste innovation en teknologisk løsning. For 26 pct. af arbejdsstederne er teknologi en vigtig del af deres seneste innovation, og kun for 27 pct. indgår teknologi slet ikke i den seneste innovation. Andelen af arbejdssteder med egentligt teknologiske innovationer, og innovationer, hvori teknologi udgør en vigtig del, er uændret fra 2019 til 2023., Eksempler på teknologisk innovation, Innovation kan bestå af flere forskellige former for planlagt udvikling og forandring, herunder ny anvendelse af eksisterende viden. Eksempler på den offentlige sektors innovationer, som er teknologiske, eller hvor teknologi er en vigtig del, er:, •, Indførelse af robotter til administrative opgaver, fx betaling af fakturaer, •, Digital kortlægning af naturtyper ved hjælp af AI (kunstig intelligens), •, Chatbotten Muni, som en lang række kommuner anvender til at besvare spørgsmål fra borgerne, •, Brug af AI til vurdering af skader/tilstand på vejnettet, •, Små, programmérbare robotter, der anvendes i folkeskolens undervisning, •, Brug af VR (virtual reality) til onboarding af nye medarbejdere, •, VR-spil til personer med særlige fysiske handicaps, •, Brug af robotkatte i institutioner for personer med psykiske handicap, •, Træning med borgere i eget hjem via individuelt træningsprogram på IPad, De offentlige arbejdssteder har også været innovative på en række andre områder, fx miljøområdet, hvor nogle benytter varmt vand til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Et andet eksempel er oprettelse af såkaldte klimaspots, hvor borgere kan få råd og inspiration omkring iværksættelse af klimatiltag., Især innovative produkter og kommunikationsløsninger er teknologiske, For flertallet af arbejdsstederne med produktinnovation - 55 pct. - gælder, at disse produkter er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Eksempler på dette er indførelse af VR-teknologi i undervisningen, brug af musikpuder til demente borgere samt sensorer til skraldespande, som angiver, hvornår de bør tømmes. 49 pct. af arbejdsstederne angiver, at deres seneste innovative kommunikationsløsninger er teknologiske eller har teknologi som et vigtigt element. Det er fx indførelse af Aula som kommunikationsplatform, brug af iPads til kommunikation i hjemmeplejen, brug af digitale møder samt oprettelse af facebookgrupper til dialog med forældre til børn i folkeskolen. Innovationer relateret til serviceydelser og processer/organisering er i mindre grad teknologiintensive - her er hhv. 36 pct. og 33 pct. teknologiske løsninger eller har teknologi som et vigtigt element., Kilde: Særkørsel baseret på undersøgelsen af Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, Fire ud af fem offentlige arbejdssteder er innovative, I perioden 2022-2023 var lidt mere end fire ud af fem offentlige arbejdssteder innovative og indførte nye eller væsentligt ændrede arbejdsprocesser, kommunikationsmetoder, produkter eller serviceydelser. Det er en stigning på 3 procentpoint siden undersøgelsen blev gennemført første gang i 2016. Det er især andelen af arbejdssteder med innovation inden for processer og organisering, som er steget., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oin01dk, Øget kvalitet er den hyppigste gevinst ved offentlig innovation, 69 pct. af de offentlige arbejdssteder vurderer selv, at de har opnået øget kvalitet med deres seneste innovation, og halvdelen af arbejdsstederne (53 pct.) vurderer, at medarbejdertilfredsheden er øget. Lidt over hver tredje arbejdssted (37 pct.) har med deres seneste innovation opnået forøget effektivitet - fx samme resultater med brug af færre ressourcer - mens 28 pct. med innovationen har kunnet indfri politiske mål. For lidt mere end hvert fjerde arbejdssted - 26 pct. - har innovationen resulteret i større indsigt eller indflydelse for borgerne., Innovation i den offentlige sektor 2022-2023, 5. december 2023 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Innovation i den offentlige sektor, Kontakt, Helle Månsson, , , tlf. , Kilder og metode, Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Center for Offentlig Innovation. Formålet er at belyse innovation på offentlige arbejdssteder. Tallene er baseret på frivillig indsamling af oplysninger fra en stikprøve på ca. 4.500 offentlige arbejdssteder med tre eller flere ansatte. Undersøgelsen følger i store træk de retningslinjer fra EU og OECD for innovationsstatistik som beskrevet i den såkaldte Oslo-manual. Det er tredje gang Danmarks Statistik og Center for Offentlig Innovation gennemfører undersøgelsen af innovation i den offentlige sektor, for hhv. 2013-2014, 2015-2016 og 2018-2019, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Innovation i den offentlige sektor, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/nyt/52522

      Nyt
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation