Søgeresultat

Publikation: Mænd og familier 2020

Publikationen giver et indblik i en række aspekter ved mænds familiedannelse, herunder i hvilket omfang de får børn eller ej, og om der er forandringer i andelen af mænd som har/ikke har børn., Mænd og familier 2020 , beskriver familiedannelse med udgangspunkt i mændene, men for kontekstens skyld sættes det oftest i forhold til de tilsvarende opgørelser for kvinder. Dermed belyses også den forskel, der er imellem kønnene., Grundlæggende forhold er naturligvis: hvor stor andel af mænd får børn; hvor mange børn får de mænd, som får børn; og hvor gamle er mænd, når de får børn. Derudover belyses sammenhængen mellem disse forhold og mændenes uddannelsesniveau, erhvervs­aktivitet og indkomst­niveau. Endelig indeholder publikationen en analyse af, i hvilken grad mændene deler bopæl med deres børn, hvis forældreparret ikke bor sammen., Publikationen kaster dermed lys over en række centrale elementer ved mænds familiedannelse, og forhåbningen er, at den samtidig nuancerer nogle af de fore­stillinger, som eksisterer, om emnet. , Publikationen viser blandet andet:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de var fyldt 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for mændene fra årgang 1980., Mænd bliver i mindre grad forældre end kvinder. Omkring hver femte mand får ikke børn, mens det samme gælder for hver ottende kvinde., Højtuddannede mænd får i højere grad børn. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste fuldførte uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har i højere grad børn, hvis de har en høj grad erhvervsaktivet. Blandt de erhvervsaktive stiger andelen med børn efter indkomstniveau. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene., Dog havde 83 pct. af alle børn født i 2019 fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover., Hent som pdf, Mænd og familier 2020, Kolofon, Mænd og familier, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2369-9, Udgivet: 17. december 2020 kl. 08:00, Antal sider: 35, Kontaktinfo:, Connie Østberg, Telefon: 23 60 19 14

https://www.dst.dk/pubomtale/41883

Publikation

Publikation: Jordbruget i Danmark 2012

Publikationen belyser forandringerne i jordbruget gennem temaer som husdyr, økonomien i svineproduktionen samt jordbrugets gæld og investeringer., Derudover er der et tema om gårdbutikker og stalddørssalg, som er mest udbredt blandt økologiske bedrifter., Gårdbutikker og stalddørssalg, For første gang offentliggør Danmarks Statistik detaljerede oplysninger om gårdbutikker og stalddørssalg. Blandt de interessante oplysninger er disse facts:, 7 pct. af de danske landbrugsbedrifter sælger produkter direkte til forbrugerne. Det kan enten være egentlige gårdbutikker eller stalddørssalg., 24 pct. af de økologiske bedrifter driver en gårdbutik., Gårdbutikker er mest udbredt på Fyn, hvor de findes på 14 pct. af bedrifterne., Flere svin vest for Storebælt, Fra 1990 til 2012 er antallet af svin vokset med 35 pct. i Vestdanmark, mens bestanden i Østdanmark i dag er på samme niveau som i 1990. Fire ud af fem svin befinder sig i Jylland og på Fyn., I 1990 var der 24.600 bedrifter med svin i Vestdanmark og 5.300 i Østdanmark. I 2012 var disse tal faldet til 3.600 bedrifter vest for Storebælt og kun 600 bedrifter i resten af landet., Antallet af svin er samtidig øget fra 9,5 mio. i 1990 til 12,3 mio. i 2012. For hver bedrift var der i 1990 i gennemsnit 318 svin mod ca. 3.000 i dag., Øget specialisering, Gennem de seneste 30 år har det danske jordbrug gennemgået en kraftig strukturel udvikling, hvor antallet af bedrifter er mere end halveret. Der er blevet færre, større og mere specialiserede bedrifter., Et aktuelt billede af jordbruget får man bl.a. af disse facts:, Der findes omkring 40.000 landbrugsbedrifter. Heraf er der 12.000 heltidsbedrifter., Gælden i dansk jordbrug har været stigende. Faldende renter har til gengæld været med til at holde jordbruget rentabelt i de seneste år., Siden 2008 har der været negative nettoinvesteringer i dansk jordbrug, hvilket betyder, at nedslidningen af bygninger og maskiner m.m. ikke modsvares af nye investeringer., Landbrugets areal udgør 2,6 mio. hektar. Det svarer til 61 pct. af det samlede danske areal., Både tallene for gårdbutikker og ovenstående tal for aktuelt areal og antal bedrifter er tal for 2012., Hent som pdf, Jordbruget i Danmark, Kolofon, Jordbruget i Danmark, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2143-5, Udgivet: 19. februar 2014 kl. 09:00, Antal sider: 41, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/20699

Publikation

Publikation: Patenter og varemærker 2007

Patenter og varemærker 2007 er en ny årlig publikation fra Danmarks Statistik. Den indeholder bla. profiler af de virksomheder, der har rettigheder. Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Publikationen tegner en profil af danske virksomheder med patenter og varemærker., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig med fire intellektuelle ejendomsrettigheder (intellectual property rights - IP-rettigheder): , Patenter , Varemærker , Design , Brugsmodeller (også kendt som ¿det lille patent¿)., Patenter og varemærker 2007 beskæftiger sig blandt andet med danske virksomheders handel med IP-rettigheder., Internationale sammenligninger, Publikationen sætter de danske virksomheders ¿IPR-aktivitet¿ i internationalt perspektiv. I forhold til indbyggertallet ligger Danmark på en sjetteplads i verden, når det drejer sig om patentansøgninger., Inden for vedvarende energi bliver Danmark kun overgået af USA og Japan, når det handler om patenter. Danmark er også langt fremme inden for bioteknologiske patentansøgninger., Samarbejde med Patent- og Varemærkestyrelsen, Publikationen er blevet til på baggrund af et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Patent- og Varemærkestyrelsen (PVS). , PVS har stillet data til rådighed og gjort det muligt at samkøre oplysninger om danske indehavere af IP-rettigheder med andre registeroplysninger., Hermed har det bl.a. været muligt for Danmarks Statistik at danne profiler af de virksomheder, der har rettigheder., Ligeledes er det muligt at sammenligne udviklingen i virksomheder, der har IP-rettigheder, med den generelle udvikling i erhvervslivet., Lidt historie, I 1973 blev den europæiske patentkonvention vedtaget. Konventionen førte til dannelsen af den Europæiske Patent Organisation. Hermed blev der skabt en fælles juridisk ramme for europæiske patenter., Ordet patent kommer af det franske lettre patente, der betyder åbent brev. Patenter er altså åbne i den forstand, at de er offentlige kundgørelser af en eneret., Man regner almindeligvis patentets historie for at gå tilbage til 1400-tallets Italien., De første typer af varemærker kan spores helt tilbage til antikken, hvor romerrigets bygmestre forsynede deres mursten med sit navn., Det er dog først langt senere, omkring 1585, at man finder en egentlig lovgivning, som beskytter varemærker, nemlig English Common Law., Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Patenter og varemærker, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-1737-7, Udgivet: 17. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/13852

Publikation

Publikation: Kvinder & Mænd 2011

Publikationen samler oplysninger fra forskellige dele af den eksisterende statistik for at belyse ligheder og uligheder mellem kønnene i Danmark., Publikationen gennemgår bl.a. familieliv, børn, helbred, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst og kriminalitet., Desuden ser publikationen på politisk deltagelse, ledelse og magt., Mht. til det seneste valg til folketinget (2011) fremgår det således, at 33 pct. af de 804 opstillede kandidater var kvinder. Blandt de 175 valgte kandidater var 68 kvinder, svarende til en andel på 39 pct., Mænd uden børn, En af de forskelle, som publikationen belyser, er, hvor mange mænd og kvinder der ikke får børn. Svaret er, at hver femte danske mand på 49 år ikke har nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for hver syvende jævnaldrende kvinde., Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., Flest mænd dømmes for lovovertrædelse, En række andre kønsforskelle springer læseren i øjnene, bl.a. disse:, Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder., Hvordan så det ud for 12 år siden?, Kvinder & Mænd 2011 er en videreførelse af Kvinder & Mænd 1999., Se også publikationen , Kvinder og mænd i 100 år - fra lige valgret mod ligestilling, , som er udkommet i 2015 i anledning af Grundlovens jubilæum., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2011, 1999, 1995, 1985, Hent som pdf, Kvinder & Mænd 2011, Kolofon, Kvinder & Mænd, Borgere, ISBN: 978-87-501-1967-8, Udgivet: 19. december 2011 kl. 09:00, Antal sider: 91, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/17520

Publikation

Publikation: 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig

Hvordan har det danske samfund udviklet sig siden 2. verdenskrig?, Publikationen beskriver, hvordan Danmark er vokset i både velstand, indbyggertal og globalt udsyn de seneste 65 år., Vi lever ti år længere, Både mænd og kvinder lever i dag mere end 10 år længere end i 1955. Kræft er i dag årsag til 30 pct. af alle dødsfald og dermed den hyppigste dødsårsag., I efterkrigstiden var hjerte-karsygdomme skyld i hvert andet dødsfald., Danskernes forbrug af alkohol er også steget markant. Især er vi blevet glade for at drikke vin. I 1947 drak en voksen dansker omkring tre liter vin om året, mens det i dag er omkring 34 liter., Selv om rygerne har udgjort en stadig mindre del af befolkningen, er der blevet røget flere cigaretter pr. voksne dansker frem til midten af nullerne - altså har rygerne skruet godt op for forbruget., Madvarer og bolig, Madvarer udgør en mindre del af vores forbrug. I 1948 gik 38 pct. af danskernes forbrug til mad, mens det i dag kun er 14 pct., Vi bruger en meget større andel af vores penge på boligen, som da også er blevet opgraderet., I midten af 1950'erne havde 62 pct. af boligerne eget toilet, og der boede i gennemsnit 3,1 person pr. husstand. I dag har 99 pct. af boligerne eget toilet, og der er nu kun 2,1 person til at dele det., Flere biler og færre dræbte i trafikken, Rigtig mange flere har også en bil til rådighed. Der kører i dag 58 gange så mange biler på vejene som i 1946, men heldigvis betyder det ikke 58 gange så mange trafikdrab., I 2012 blev 167 dræbt i trafikken, og det er faktisk færre end i 1946., Bilerne importerer vi fra andre lande, men vores egen eksport er også kommet til at fylde mere. I 1948 udgjorde den danske eksport af varer og tjenester under 20 pct. af BNP, mens den i dag udgør over 50 pct., Velegnet til undervisning, Publikationen er velegnet til undervisning i bl.a. historie og samfundsfag i både grundskolens ældste trin og på gymnasieniveau., Pdf-udgaven af bogen indeholder links til statistik for alle 65 år i regneark, som eleverne kan arbejde videre i., Publikationen er en opdateret udgave af , 60 år i tal, ., Der findes følgende rettelser til 65 år i tal:, 21. april 2015: Rettet: Side 14 - Arbejdsmarked, 19. juni 2014: Rettet: Side 27 - Globalisering, 9. maj 2014: Rettet: Side 12 - Arbejdsmarked, Hent som pdf, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Kolofon, 65 år i tal - Danmark siden 2. verdenskrig, Borgere, ISBN: 978-87-501-2126-8, Udgivet: 29. april 2014 kl. 09:00, Antal sider: , Kontaktinfo:, Marianne Kjær Mackie, Telefon: 30 46 18 41

https://www.dst.dk/pubomtale/19228

Publikation

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside

Publikation: Statistisk Årbog 2017

2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/22259

Publikation

KV2NYH5: Barrierer for forbrug af nyheder

årsag
2024-2025 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2NYH5

Statistikbanktabel

Erhvervsliv og Verdensmål

Læs om undersøgelsen i nyheden "Små virksomheder har fokus på socialt ansvar

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/virksomheder

Publikation: Forskning, udvikling og innovation 2022

Download og læs publikationen, 26. oktober 2022, Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen belyser udviklingen inden for forskning, udvikling og innovation i Danmark., Publikationens temakapitel handler om virksomhedernes innovation og grønne omstilling. Erhvervslivet spiller en vigtig rolle i den grønne omstilling af samfundet.  Den miljømæssige gevinst fra en innovation kan opstå i forbindelse med virksomhedens produktion eller i forbindelse med brugen af produktet hos slutbrugeren. Danmarks Statistiks undersøgelse for 2020 viser bl.a. at 20 pct. af de innovative virksomheder har haft fokus på genbrug af materialer i produktionen, og 20 pct. havde introduceret produkter, som medførte mindsket energiforbrug hos slutbrugeren., Forskning, udvikling og innovation 2022,  viser også, at de samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2020 var 69,0 mia. kr., hvilket svarer til 3,0 pct. af BNP. Erhvervslivet og den offentlige sektor bidrog med henholdsvis 42,5 mia. kr. og 26,5 mia. kr. De samlede FoU-udgifter i 2020 steg med 3 pct. i forhold til 2019. Der blev anvendt 60.100 årsværk (fuldtidsbeskæftigede) til FoU, hvor erhvervslivet beskæftigede 35.500 årsværk og den offentlige sektor beskæftigede 24.600 årsværk., Forskning, udvikling og innovation 2022,  er en fortsættelse af de årlige publikationer om , Forskning, udvikling og innovation , , som er udkommet i årene 2012-2014 og 2016-2019 og 2021. Dette års publikation giver indblik i følgende:, FoU-aktivitet i erhvervslivet og den offentlige sektor, Virksomhedernes grønne omstilling, Internationale sammenligninger, Offentligt forskningsbudget, Patenter og andre IP-rettigheder, Om publikationen, Titel, : Forskning, udvikling og innovation, Emne, : , Uddannelse og forskning, ISBN pdf, : 978-87-501-2414-6, Udgivet, : 26. oktober 2022 kl. 08:00, Antal sider, : 50, Kontakt, Anne-Sofie Dam Bjørkman, Telefon: 20 37 54 60, Mail: , asd@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2022, 2021

https://www.dst.dk/pubomtale/44691

Publikation