Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 661 - 670 af 1337

      Næsten hver tiende voksne i Danmark kan ikke stemme

      Andelen af indbyggere i Danmark, som ikke kan stemme ved folketingsvalgene, er stigende. Mere end 9 pct. af befolkningen er således udenlandske statsborgere, som ikke har stemmeret i Danmark. I København og nogle kommuner vest for hovedstaden er andelen over 15 pct., 6. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Stadigt flere personer i Danmark kan ikke stemme ved folketingsvalgene, da de ikke er danske statsborgere. 1. januar 2019 var der således 434.000 udenlandske statsborgere på mindst 18 år i Danmark, som ikke har stemmeret. Det svarer til 9,4 pct. af den voksne danske befolkning. I 1980 var andelen 1,8 pct., ”Andelen af befolkningen, der ikke kan stemme, fordi de er udenlandske statsborgere, er altså mangedoblet i løbet af de seneste 40 år, så dem uden stemmeret nu er flere, end de voksne der bor i Aarhus og Odense til sammen,” siger afdelingsleder, Dorthe Larsen., ”Nogle udenlandske statsborgere rejser hurtigt ud igen, men i gennemsnit har de udenlandske statsborgere været i Danmark i over 10 år, viser vores statistik,” tilføjer Dorthe Larsen., Ud over de udenlandske statsborgere kan danske statsborgere også være uden stemmeret, hvis de er umyndiggjorte. , Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om ca. 1.900 personer, . Disse personer er ikke med i denne opgørelse., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. 18+ år. 1. jan., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk2, Andelen uden stemmeret er størst i nærheden af København, Andelen af udenlandske statsborgere er størst i Ishøj Kommune, hvor 23 pct. af den voksne befolkning var udenlandske statsborgere 1. januar 2019. Derefter fulgte Københavns og Høje-Taastrup kommuner, hvor 18 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere. 16 af de 18 kommuner, hvor mere end 10 pct. af de voksne var udenlandske statsborgere, ligger i Region Hovedstaden. De to resterende kommuner er Horsens og Aabenraa. , Andelen af beboerne, som er udenlandske statsborgere, er lavest i Kalundborg, Sorø, Odsherred, Morsø, Jammerbugt og Rebild kommuner, hvor under 5 pct. af beboerne ikke havde dansk statsborgerskab i begyndelsen af 2019., ”Generelt er andelen af udenlandske statsborger klart størst i hovedstadskommunerne, mens den er lavest i land- og oplandskommuner,” siger afdelingsleder Dorthe Larsen med henvisning til , Danmarks Statistiks kommunetyper, ., Udenlandske statsborgere som andel af befolkningen. , 18+ år., 1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/folk1d, Langt de fleste uden stemmeret er fra Europa eller Asien, 45 pct. af de udenlandske statsborgere over 18 år i Danmark er fra et andet EU-land, 19 pct. er fra et andet europæisk land, og 24 pct. er fra Asien. Til sammen udgør udenlandske statsborgere fra Europa og Asien dermed 88 pct. af udenlandske statsborgere, der ikke kan stemme i Danmark.  , Polske statsborgere er den største gruppe (33.500 personer) efterfulgt af rumænske (25.700 personer) og tyrkiske (24.400 personer)., Udenlandske statsborgere fordelt på lande og verdensdele. , 18+ år.,  1. jan. 2019, Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/folk2, Der er forskel på, hvem der har stemmeret til folketingsvalget, kommunal- og regionsrådsvalg og EU-Parlamentsvalg. Læs mere om stemmeretten til de forskellige valg på , Social og Indenrigsministeriets hjemmeside, ., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-03-06-uden-stemmeret

      Bag tallene

      Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

      Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

      Bag tallene

      Midtjyderne forrest med kontakt til læge over e-mail

      Danskerne satte i 2016 ny rekord i antallet af e-mailkonsultationer, vi havde med lægen. Vi bruger også nettet mere og mere til at søge helbredsrelaterede informationer på egen hånd. , 28. september 2017 kl. 7:30 ,  , Siden 2003 har det været muligt at have en konsultation med sin læge over e-mail, og i 2009 blev det obligatorisk for alle læger at tilbyde ydelsen. Antallet af personer, der bruger ydelsen, er steget støt over årerne, og nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 2016 blev endnu et rekordår. Cirka 1,7 mio. mennesker valgte i 2016 at gøre brug af en e-mailkonsultation hos en almen læge. I forhold til 2015 er det en stigning på næsten 9 pct., Kigger man på kontakten til lægerne over e-mail ud fra andelen af personer med kontakt til læge mv. fordelt på  de danske regioner, er der dog udsving. Opgjort på denne måde er det folk i Region Midtjylland og Region Hovedstaden, der bruger e-mailkonsultationerne mest. I 2016 var andelen 33 pct. i region Midtjylland, mens den var 30 pct. i Region Hovedstaden., Det er et stykke over Region Sjælland, hvor det i 2016 var 25 pct. af personer med kontakt til almen læge mv., der brugte e-mailkonsultationer., Sammenligner man 2011 med 2016, er der ikke den store forskel på, hvor meget brugen af e-mailkonsultationer er gået frem i hver af de fem regioner. Med en fremgang på 13 procentpoint har Region Midtjylland den relativt største fremgang.  Region Sjælland har oplevet den mindste fremgang fra 2011 til 2016, der dog alligevel var på 10 procentpoint.   , Samlede antal lægebesøg er stabilt, Ovenfor var der fokus på antallet af personer, der gør brug af e-mailkonsultationer. For at få et mere generelt billede af danskernes brug af almen læge, kan man også se på antallet af lægebesøg i alt. Sammenholder man udviklingen i antal lægebesøg, der foregår over e-mail, med antallet af konsultationer hos lægen og antallet af telefonkonsultationer, tyder stigningen i e-mailkonsultationer ikke på, at danskerne søger almen læge oftere. Hvert år fra 2011 til 2015 har stort set lige mange været på besøg hos lægen, og telefonkonsultationer er gået ned med stort set det samme, som e-mailkonsultationer er gået op.   , Mange bestiller lægetid på nettet, Også når det kommer til fysiske besøg hos lægen, spiller internettet en fremtrædende rolle. Mange danskere udnytter nemlig muligheden for at bestille tid hos lægen over nettet. I 2016 var det 40 pct. af de danske internetbrugere, der havde bestilt en lægetid på internettet. Nogenlunde lige mange mænd og kvinder udnyttede denne mulighed. Når man ser på internetbrugernes alder er det dem mellem 25 og 64 år, hvor flest har bestilt tid hos lægen over nettet. Unge mellem 16 og 24 år samt ældre mellem 75 og 89 år bruger muligheden i noget mindre grad. De 65- til 74-årige lægger sig imellem. , Nye tal fra , Eurostat, viser, at Danmark med de 40 pct. har førstepladsen over lande i EU, hvor flest borgere booker lægeaftaler via internettet. Til sammenligning ligger gennemsnittet for hele EU væsentligt lavere på 13 procent, når man betragter befolkningen mellem 16 og 74 år. , Du kan læse mere om danskernes internetbrug i en europæisk kontekst i publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, ., Digital søgen efter helbreds­relateret information, Når danskerne bruger internettet til at søge information, der kan gøre dem klogere på deres helbred, er det ikke altid, de involverer deres læge. I publikationen , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’, har man undersøgt, hvor mange danske internetbrugere, der har søgt helbredsrelateret information såsom symptomer, sygdom eller ernæringsråd mv. Her viser resultatet, at 65 pct. af alle internetbrugere i 2016 havde søgt efter den slags informationer på internettet., Sammenligner man med 2011 er der sket en lille stigning, og det gælder uanset, om man kigger på mænd eller kvinder. Undersøgelsen viser også, at der er flere kvinder end mænd, der leder efter helbredsrelaterede informationer på internettet., Hvis du ønsker flere informationer om udviklingen i antallet af e-mailkonsultationer, er du velkommen til at kontakte Susanne Brondbjerg  på mail , snb@dst.dk, eller tlf: 39173546 . Hvis du har spørgsmål til publikationerne , ’It-anvendelse i befolkningen 2016’ , eller , ’It-anvendelse i befolkningen – EU-sammenligninger 2016’, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på mail , ata@dst.dk, eller tlf: 39173144.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-09-28-Midtjyderne-forrest-med-kontakt-til-laege-over-email

      Bag tallene

      Staycation: Flere danskere vil holde sommerferie i danske sommerhuse

      Danskere har forud-booket over dobbelt så meget tid i hjemlandets feriehuse i den kommende sommerferie sammenlignet med niveauet før Covid-19. , 1. juli 2021 kl. 8:00 , Af , Presse, Danske sommerhuse ser i år ud til at være rammen om markant flere danskeres sommerferie end normalt., Således har danskere allerede forud-booket rundt regnet 75.000 hus-uger i danske feriehuse i juli måned 2021, hvilket er 125 pct. mere, end hvad der var forud-booket for den kommende juli måned i sommeren 2019 - før Covid-19 ramte landet. , Hus-uger er et mål for, hvor mange hele uger på syv dage et sommerhus har været udlejet til en gæst., ”Antallet af danske forud-bookinger i sommerferien tog sit første store ryk opad i sommeren 2020,” forklarer specialkonsulent i Danmarks Statistik Paul Lubson., ”Sommeren 2021 fortsætter denne trend og lægger lidt til med en stigning på 2 pct. sammenlignet med det hidtidige rekordår 2020.” , Danskeres forud-bookinger af feriehuse i kommende juli måned, Kilde: Danmarks Statistik,, www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Anm: Forud-bookingerne i kommende juli måles i alle årene pr. maj måned og viser altså, hvor mange hus-uger, der i maj måned det givne år, var forud-booket sommerhus i den kommende juli måned., Faldende trend stoppet af Covid-19, Antallet af danskere som valgte at bruge sommerferien i et dansk sommerhus, har siden 2015 været faldende, hvor udlejninger til danskere i juli toppede med 44.000 udlejede hus-uger., Dette antal faldt i årene herefter og landede på ca. 40.000 udlejede hus-uger i 2019, som er det seneste hele år, hvor Covid-19 ikke påvirker ferieplanlægningen og dermed statistikken. Det svarer til et fald på 9 pct., Dermed går juli måned imod den generelle trend på udlejningsmarkedet for sommerhuse, hvor antallet af hus-uger købt af danskere i årets øvrige måneder, har været stigende i en lang årrække. , ”Danskeres forud-bookinger i juli accelerer dog kraftig efter Covid-19’s indtog i 2020. Her fordobledes antallet af udlejede hus-uger, når man sammenligner juli 2019 med juli 2020,” forklarer specialkonsulent Paul Lubson., ”Covid-19 har altså bremset en trend, som for juli måneds vedkommende siden 2015 år efter år har været svagt nedadgående.”, Bemærk, at der i dette afsnit tælles faktisk udlejede uger, som er udlejernes endelige resultater, når regnskabet er gjort op, og ikke forud-bookinger, som i artiklens første afsnit. , Udlejede hus-uger købt af danskere i juli måned, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1, Fakta: Danskere holder ferie i danske sommerhuse, Statistikken om feriehusudlejning omfatter alle feriehusudlejere med mindst 25 huse til rådighed og dækker en samlet portefølje på knap 40.000 huse. , Læs mere om statistikkens indhold og dækning her., Juli er den mest populære måned at holde sommerhusferie i for danskerne og stod i 2020 alene for 30 pct. af alle årets udlejede hus-uger til danskere., Herefter fulgte august som alene stod for 12 pct. af de samlede hus-uger udlejede til danskere. , 11 pct. af sommerhusudlejningerne blev købt i juni måned, som følges af maj, som stod for 8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FERIEH1,   , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Paul Lubson på PAL@dst.dk, Læs mere om covid-19’s generelle påvirkning af feriehusudlejninger her: , Næstbedste år for feriehusene trods COVID-19,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-07-01-staycation-sommerhus

      Bag tallene

      Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

      Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

      Bag tallene

      Forskningsservice gennem et kvart århundrede

      1. januar 1988 er en mærkedag i Danmarks Statistiks historie. Fra det tidspunkt har danske forskningsinstitutioner haft mulighed for at grave sig ned i den uendelige mængde af data om Danmark og danskerne, som Danmarks Statistik ligger inde med. Her blev nemlig åbnet op for Danmarks statistiks forskningsservice. I dag benytter mere end 1.400 forskere om året sig af denne mulighed., 2. december 2014 kl. 9:00 ,  , UDEN DENNE ÅBNE TILGANG, til data ville meget forskning ikke kunne lade sig gøre og meget viden om vores samfund og land ville ikke eksistere. Mængdemæssigt har brugen af Damarks Statistiks forskningsdata være konstant stigende fra dag et. Det skyldes, at der er et behov, og at der er mange tilfredse kunder i butikken. På sundhedsområdet er det fx muligt at lave effektstudier, som både lægevidenskaben og industrien har glæde af, idet man kombinerer sociale data med data fra Lægemiddelstyrelsens kæmpe database over danskernes medicinforbrug. , DEN NÆSTEN DANSKE NOBELPRIS I ØKONOMI., Også ude i den store verden her ordningen givet genlyd. En amerikansk forsker, Dale T. Mortensen, har modtaget en Nobelpris i økonomi bl.a. på grund af sit arbejde med IDA, den Integrerede Database for arbejdsmarkedsforskning. Hans modeller beskriver sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger. Disse modeller blev udbygget med danske data i 1980’erne og 1990’erne, og dette var stærkt medvirkende til den flotte pris. I 2010 blev modellerne så fundet værdige til Nobelprisen i økonomi. , TRE KRITIKPUNKTER FRA FORSKERNE., Forskerne var da også fra starten meget tilfredse med, at de nu havde bedre muligheder for at anvende den guldgrube af data om danske samfundsforhold, som Danmarks Statistik ligger inde med. Men forskerordningen var ikke en rendyrket succes fra starten af. , ”Kravet om den fysiske tilstedeværelse var den ene ting, forskerne var utilfredse med. Og så var de utilfredse med priserne på data og utilfredse med priserne for at køre på forskermaskinen. Det var sådan set de tre centrale kritikpunkter af os,” siger daværende rigsstatistiker Jan Plovsing. , Denne kritik mundede ud i, at Danmarks Statistik fra 2000 stillede en webopkobling til rådighed, så forskerne ikke længere behøvede bevæge sig hen til Danmarks Statistik, når de skulle arbejde med data. Det var et kæmpe fremskridt. Fra 2002 fik Danmarks Statistik en bevilling, der muliggjorde, at data blev stillet gratis til rådighed. , SIKKERHED, SIKKERHED, SIKKERHED., Forskerne var også utilfredse med, at de ikke kunne få udleveret data med identificerbare personoplysninger, fx med cpr-nummer. Men en helt central forudsætning for, at ordningen kan eksistere er netop, at datasikkerheden er helt i top. Forskerne må under ingen omstændigheder kunne identificere enkeltindivider og enkeltvirksomheder. Dette punkt er der aldrig blevet gået på kompromis med. , Sikkerheden af borgernes og virksomhedernes data blev både dengang og nu vægtet højere end forskernes tilfredshed. Man har dog fundet løsninger, så forskerne alligevel har mulighed for at gennemføre analyser med udgangspunkt i individdata. , FOR AT SIKRE EN MAKSIMAL DATASIKKERHED , tages flere forholdsregler. Danmarks Statistik erstatter personnumre og andet, der kan identificere enkeltindivider, med nogle projektspecifikke løbenumre, der ikke siger, hvem personen er, men stadig gør det muligt at koble data fra flere kilder. Samtidig sikres, at de samkøringer af registrerede oplysninger, som er nødvendige, sker under lukkede og kontrollerede forhold. Endelig forpligter forskerne sig til kun at trække generelle resultater og ikke individuelle oplysninger ud, og de underkaster sig kontrol heraf. På den måde kan forskerne eksempelvis stadig følge forskellige udvalgte gruppers livsforløb uden at få kendskab til personernes identiteter. , DATASIKKERHED ER HJERTEBLOD., Danmark og de øvrige nordiske lande er i hele verden berømte for deres liberale tilgang til national statistik. Dette kan kun lade sig gøre, hvis man har befolkningens tillid. , ”Det er det vigtigste. For uden at folk har tillid til, at vi passer godt på data, og de ikke kommer ud og bliver brugt mod folk, så kan vi ikke have nogen statistik. Så det er simpelthen et kernepunkt for Danmarks Statistik. Det er hjerteblod,” siger Lars Thygesen, som er afdelingsdirektør for bl.a. forskerservice og formand i Danmarks Statistiks datafortrolighedsudvalg. , Borgernes tillid har stor betydning for, at der kan laves så god statistik af så høj kvalitet som muligt – og Danmarks Statistik har aldrig nogensinde haft uheld med udslip af data indeholdende deres personnumre eller personlige oplysninger. , FOR AT FÅ ADGANG TIL DATA SOM FORSKER, skal man være en del af et forskningsmiljø, som er tilstrækkeligt stort og anerkendt til at blive autoriseret, som bruger af Danmarks Statistiks forskerordning. Den ansvarlige chef skal skrive under på en erklæring om vilkårene for behandling af data, samt at forskerne på stedet aldrig vil søge efter enkeltpersoner eller virksomheder. Det samme skriver de enkelte forskere også under på. , STRAMME SANKTIONER, er i vente, hvis forskerne bryder dette regelsæt. Hvis en forsker fra en autoriseret institution bryder reglerne, udelukker Danmarks Statistik enhver dataadgang for alle forskere fra den pågældende institution i kortere eller længere perioder. Det vil være meget alvorligt for de berørte institutioner, der alle er afhængige af at have adgang til data. , Danmarks Statistik har i alt 88 gange siden 2010 oplevet brud på de krav Danmarks Statistik stiller til datafortroligheden i forskerordningen. Næsten alle disse brud har handlet om, at forskerne har sendt analyseresultater, der indeholder afidentificerede oplysninger, til deres egen computer. Forskeren gør det primært for at tjekke, om de har kodet rigtigt. , Da alle oplysninger i forvejen er afidentificerede, kan en forsker ikke vide, hvilke konkrete personer oplysningerne vedrører. Men da Danmarks Statistik kræver, at man tjekker koder i det sikrede miljø, Danmarks Statistik stiller til rådighed, er dette imod Danmarks Statistiks sikkerhedskrav. Derfor opfattes og behandles det på Danmarks Statistik som et brud på datafortroligheden. Og ethvert brud er alvorligt – derfor betyder det også sanktioner., ”Vi tager brud på forskerordningens datasikkerhed meget alvorligt, og vi følger hele tiden op på kontrollen med forskernes adfærd og har strammet kraftigt op på de sanktioner, vi iværksætter, når vi opdager brud på reglerne”, siger Ivan Thaulow, der er Kontorchef i Forskning og Metode. , ”I dag er det sådan, at vi, så snart vi får mistanke om et brud lukker for al dataadgang – ikke alene for den forsker, der har forårsaget bruddet, men også for hele den institution, der er ansvarlig for pågældende forsker. Hvis den nærmere undersøgelse viser, at mistanken var begrundet, forbliver hele institutionens adgang til data lukket i mindst en måned. Sanktionerne strammes ved gentagende overtrædelser,” siger han. , ET FESTSKRIFT, er blevet udarbejdet i anledning af 25-året for Danmarks Statistiks forskningsservice. Festskriftet kommer også ind på alle de udfordringer, som en sådan forskerordning stiller i forhold til datasikkerheden og beskyttelsen af enkeltindivider og virksomhedernes oplysninger. Festskriftet findes på Danmarks Statistiks , hjemmeside, , hvor man også kan læse endnu mere om de unikke muligheder, som ordningen har givet forskere.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-11-27-forskningsservice-gennem-et-kvart-aarhundrede

      Bag tallene

      Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

      Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 20. februar 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 13,3 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2018 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 591.678 indvandrere og 178.719 efterkommere., 58 pct. af indvandrerne og 84 pct. af efterkommerne i Danmark kommer fra ikke-vestlige lande, dvs. lande uden for , EU/EØS-samarbejdet m. fl, .  Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere tæller i alt 493.468 personer., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst pr. 1. januar 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , Indvandrere i Danmark 2018, Se hvordan de forskellige indvandrer- og efterkommergrupper fordeler sig på oprindelsesland i publikationen , Indvandrere i Danmark 2018, s. 13 tabel 1.3 samt s. 16 tabel 1.4., Faktaboks indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født uden for Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både født i Danmark og dansk statsborger., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab., Indvandrere fra Syrien og Irak søger beskyttelse mens kinesiske og indiske indvandrere uddanner sig og arbejder, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996 efter opholdsgrundlag – altså grunden til, de er kommet til Danmark – ser man, at indvandrere fra Syrien, Irak, Afghanistan og Iran i høj grad opholder sig i landet, fordi de har søgt asyl., Den største indvandrergruppe efter 1996 er syrerne, som tæller 34.619 personer. Her er 97 pct. af de indvandrede efter 1996 kommet til Danmark enten som flygtninge (57 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Den næststørste gruppe er irakere, som tæller 16.233 personer. Indvandrere med irakisk oprindelse kom i 49 pct. af tilfældene til landet som flygtninge og 44 pct. som familiesammenførte. Afghanske indvandrere efter 1996 tæller 12.378 personer og fordeler sig på 55 pct. flygtninge og 41 pct. familiesammenførte., Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.10, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Fordelingen af opholdsgrundlag ser noget anderledes ud for indvandrere fra fx Kina og Indien. Således er 34 pct. af de kinesiske indvandrere (10.356 personer i alt), i landet for at arbejde, og yderligere 34 pct. er her for at uddanne sig. Blandt de 9.369 indiske indvandrere er 76 pct. i landet for at arbejde, mens 10 pct. er her for uddannelse., Vestlige indvandrere er kommet til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande indvandret efter 1996 er størstedelen – uagtet oprindelse - kommet til Danmark for at arbejde. Blandt Danmarks største vestlige indvandrergruppe – polakkerne (33.889 personer) – var 60 pct. af de indvandrede her for at arbejde og 9 pct. var her for at uddanne sig., Vestlige indvandrere fordelt efter opholdsgrundlag 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 1.9, Anm: Figuren viser de 10 største indvandrergrupper, som er indvandret efter 1996. 1996 er valgt som udgangspunkt, fordi data om opholdsgrundlag er ikke tilgængelig for årene før 1997., Store forskelle på beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på de ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Ser man på de store ikke-vestlige indvandrergrupper fra Syrien og Irak har de beskæftigelsesfrekvenser, der er under 50 pct. for både mænd og kvinder, mens indvandrere fra Afghanistan har beskæftigelsesfrekvenser på 57 pct. for mænd og 30 pct. for kvinder. , Læs mere om, hvordan opholdsgrundlag afspejler sig i indkomstfordeling her, ., Beskæftigelsesfrekvens for 30-64-årige i de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 2.5, Anm: Fokus er indsnævret til at omfatte 30-64-årige indvandrere. Det skyldes først og fremmest et ønske om at sortere de store grupper af unge studerende med midlertidigt ophold i Danmark fra. De fylder meget for nogle oprindelseslande og lidt for andre., Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina ligger på henholdsvis 69 pct. for mænd og 63 pct. kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde. Mange indiske indvandrere opholder sig også i Danmark for at arbejde. Men blandt de indiske indvandrere er der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne har en forholdsvis lav beskæftigelsesfrekvens på 48 pct. mod mændenes, der ligger på 77 pct., Overordnet set er differencen mellem, hvor mange ikke-vestlige indvandrere og personer med dansk oprindelse, der er i beskæftigelse, blevet mindre de sidste 20 år. I 1995 var der 40 procentpoints forskel i beskæftigelsesfrekvens mellem mandlige ikke-vestlige indvandrere og mænd af dansk oprindelse. Der var 44 procentpoints forskel for kvindernes vedkommende. Fra 1996-2016 er forskellen i beskæftigelsesfrekvens for mændenes vedkommende faldet med 18 procentpoint og er nu 22 procentpoint. For kvinderne faldt forskellen i beskæftigelsesfrekvens med 16 procentpoint og var i 2016 28 procentpoint. , Se her hvilke brancher indvandrere i Danmark typisk arbejder i, ., De vestlige indvandrere har højere beskæftigelsesfrekvens end de ikke-vestlige indvandrere. Se beskæftigelsesfrekvenser for vestlige indvandrere i publikationen ”, Indvandrere i Danmark 2018, ” s. 40 tabel 2.2., Halvdelen af asyl-indvandrede har grundskole som højeste uddannelse, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau varierer, alt efter hvilket opholdsgrundlag de har. Eksempelvis har indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag ofte lange uddannelser. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte beløbsordning og positivliste tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., Således har 49 pct. af indvandrerne med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse. Det tilsvarende niveau blandt personer med dansk oprindelse er 12 pct., Indvandrere med asyl som opholdsgrundlag er den gruppe, hvor færrest har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, .  50 pct. af indvandrerne med asyl som opholdsgrundlag har grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens kun 6 pct. har en lang videregående uddannelse., En femtedel af gruppen har en kort-, mellemlang- eller lang videregående uddannelse med sig (21 pct.), hvilket er en lavere andel end de andre indvandrergrupper illustreret i nedenstående figur., 1 , Med erhvervskompetencegivende uddannelser forstås uddannelser ud over grundskole- og gymnasieniveau., Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 tabel 3.2, For såvel 25-64-årige personer med dansk oprindelse samt vestlige og ikke-vestlige indvandrere med enten en dansk og en udenlandsk uddannelse, er der en generel tendens til højere beskæftigelse for stigende uddannelsesniveau. Eksempelvis havde mandlige 25-64-årige ikke-vestlige indvandrere, der kun har afsluttet en dansk grundskoleuddannelse en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct. i 2016, Modsat lå beskæftigelsen på 79 pct. blandt mandlige ikke-vestlige indvandrere, der har afsluttet en lang videregående uddannelse i Danmark., Læs mere om indvandrere, uddannelse og beskæftigelse i , Indvandrere i Danmark 2018 kapitel 3, ., Flest unge begår kriminalitet, Kriminalitet bliver i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre. Og det gælder uanset, om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx blev 1,8 pct. af unge mænd i alderen 20-24 år fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven i 2016. Til sammenligning var det fx kun 0,3 pct. af de 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt er en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er dømt for kriminalitet. Fx er 5,7 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2016. For efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel på 2,0 pct. og for mænd med dansk oprindelse på 1,5 pct., Større andel af efterkommere end af indvandrere er dømt, Både blandt mænd med vestlig og med ikke-vestlig oprindelse er der generelt en større andel af efterkommerne end af indvandrerne, der er blevet fundet skyldig i kriminalitet, uanset arten af kriminaliteten., Billedet er nogenlunde tilsvarende for kvindernes vedkommende. Dog er der ikke den store forskel i andelen, der er dømt for straffelovskriminalitet mellem kvindelige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande., Kriminalitetshyppigheder for mænd. Straffelov. 2016, Kriminalitet hænger ofte sammen med alderssammensætningen i en gruppe samt familiens uddannelsesniveau, indkomst og socioøkonomiske status. Danmarks Statistik har udarbejdet forskellige kriminalitetsindeks, der viser, hvordan enkelte befolkningsgruppers kriminalitet påvirkes, når der korrigeres for disse forhold. , Læs mere om dette i Indvandrere i Danmark 2018 s.107, ., Halvering af andel som har fået dom som 18-årig, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 18-årige var dømt efter straffeloven er væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det gælder både for personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 18-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst, Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2018 kap. 6.3 ”Fødselsårgange”, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgangene fra og med 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i disse årgange vurderes at være store nok til, at der meningsfuldt kan foretages opgørelser på dem. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset størrelse, at det er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt de ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 28 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 19 år, denne andel er for 1997-årgangen faldet til 14 pct. - altså en halvering., Også for de ikke-vestlige efterkommere er der sket fald i årgangens kriminalitet. 24 pct. af de ikke-vestlige efterkommere født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 19 år, dette tal var for 1997-årgangen faldet til 15 pct. For personer med dansk oprindelse er der sket en halvering fra 10 pct. til 5 pct. i perioden.,  

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-18-fakta-om-indvandrere-og-efterkommere-i-danmark

      Bag tallene

      Lidt flere unge har et fritidsjob

      35,7 pct. af unge mellem 13 og 17 år havde et fritidsjob i 2022 mod 34,9 pct. i 2021. Der er flest unge vestjyder, som har et fritidsarbejde, og færrest i kommuner i hovedstadsområdet. , 7. marts 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Lidt flere unge vælger at bruge noget af deres fritid på at arbejde. Nye tal viser, at andelen af unge mellem 13 og 17 år, som har et fritidsarbejde, er steget fra 34,9 pct. i 2021 til 35,7 pct. i 2022. Den største stigning ses hos drengene, hvor andelen er steget fra 33,1 pct. i 2021 til 34,5 pct. i 2022. Der er med 36,8 pct. dog stadig flest piger i aldersgruppen, som har et fritidsjob. , ”Beskæftigelsesfrekvensen for den ældste gruppe blandt de unge, dvs. de 17-årige, er på hele 61,8 pct. Blandt de 17-årige arbejder 64,0 pct. af pigerne og 59,7 pct. af drengene. Til sammenligning arbejder 22,7 pct. af de 17-årige i vores naboland Sverige. I Sverige er forskellen på piger og drenges fritidsarbejde også større end i Danmark, idet 27,8 pct. af pigerne arbejder, mens kun 17,9 pct. af drengene arbejder,” siger Pernille Stender, chefkonsulent hos Danmarks Statistik., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2021-2022, Kilde: Særtræk fra Danmarks Statistik., Fire ud af ti 15-17-årige med fritidsjob arbejder i supermarkeder og varehuse, I 2022 var 38,5 pct. af de 15-17-årige med fritidsjob beskæftigede i supermarkeder og varehuse. Dernæst følger 14,3 pct. af gruppen, som får deres lønseddel fra en restaurant. Hos de 13-14-årige med fritidsjob er der flest ansat i post- og kurertjeneste med 25,2 pct. efterfulgt af restauranter med 10,0 pct. , Flest i Ringkøbing-Skjern Kommune og færrest i Gentofte Kommune, Fordeler vi andelen af unge med et fritidsarbejde i aldersgruppen mellem 13 og 17 år i 2022 efter bopælskommuner, finder vi den højeste beskæftigelsesprocent i Ringkøbing-Skjern Kommune med 47,0 pct. I Varde og Lemvig Kommuner er hhv. 45,7 og 44,9 pct. i beskæftigelse. , Den laveste beskæftigelsesprocent finder vi blandt flere kommuner i hovedstadsområdet, hvor den laveste andel er i Gentofte Kommune med 28,3 pct. Dernæst følger Frederiksberg, Lyngby-Taarbæk og Københavns Kommuner med hhv. 28,8, 29,3 og 29,7 pct. , Faktaboks: Ny tabel for unge og fritidsjobs, Danmarks Statistik har oprettet en ny tabel i Statistikbanken, hvor der kan trækkes tal for antal personer, der har et fritidsjob. Her kan man trække tal på et-års-interval mellem 13 og 70 år for perioden 2008 til 2022. Man kan også se tallene pr. kommune og efter køn. Tabellen kan findes her: , www.statistikbanken.dk/RAS210, Faktaboks om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på de 13-17-årige og deres beskæftigelse. Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen ultimo november. Et fritidsjob forbindes ofte med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse samtidig med, at de har et fritidsjob. 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-03-07-Lidt-flere-unge-har-et-fritidsjob

      Bag tallene

      Fakta om arbejdsmarked

      Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

      Bag tallene

      Folkeskoleudgifter højest i ø-kommuner

      Læsø, Samsø, Langeland og Lolland er blandt de kommuner med de højeste udgifter pr. folkeskoleelev i 2023. , 20. august 2024 kl. 13:30 ,  , I sidste uge ringede det ind til første time efter sommerferien for landets 503.200 folkeskoleelever. , I gennemsnit brugte kommunerne 79.000 kr. pr. folkeskoleelev i 2023 ifølge de seneste kommunale regnskabstal. , Gennemsnittet dækker over stor variation kommunerne imellem. I 2023 gik spændet fra 64.000 kr. pr. elev om året i Kolding Kommune som det laveste til 141.500 kr. i Læsø Kommune som det højeste., Lige efter Læsø følger kommunerne Samsø, Lolland, Langeland og Halsnæs. Disse fem kommuner brugte som de eneste over 100.000 kr. pr. folkeskoleelev sidste år. Hvis man ser på grupper af kommuner, så brugte hovedstadskommuner 81.000 kr. pr. folkeskoleelev, mens storbykommuner, provinskommuner, oplandskommuner og landkommuner brugte henholdsvis 81.000, 76.000, 79.000 og 86.000 kr. pr. folkeskoleelev. (læs mere om kommunegrupper i faktaboksen)., Se , oversigt over de enkelte kommuners folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, Forskellene i udgifter pr. elev skal ses i lyset af de variationer i geografi og befolkningssammensætning, som kommunerne har, samt den politiske prioritering i kommunen, pointerer Maximilian Jerome Hueg, fuldmægtig i Dammarks Statistik. , ”Når ø-kommunerne Læsø og Samsø har de højeste folkeskoleudgifter pr. folkeskoleelev, er en del af forklaringen, at sådanne kommuner typisk har små skoler med færre elever. Driften af små skoler er generelt dyrere pr. elev, da faste omkostninger som skolebygningers vedligeholdelse og lærerlønninger skal dækkes uanset antallet af elever,” siger Maximilian Jerome Hueg., Udgifter pr. folkeskoleelev, 2023, Anm: Beløbet er nettodriftsudgifter pba. kommunale regnskabstal for 2023. Data er baseret på udgifter til offentlige folkeskoler, dvs. ’ren’ folkeskoleudgift (se faktaboks), Kilde: , www.statistikbanken.dk/NGLK,  , Hvis kommunernes udgifter var 1.000 kr., Samlet set tegner folkeskolen sig for 15,5 procent af kommunernes samlede driftsudgifter. Denne andel har ligget på nogenlunde samme niveau siden 2012., I 2023 brugte alle landets kommuner tilsammen ca. 62 mia. kr. på folkeskolen m.v., hvis man ser på de samlede udgifter til folkeskolen, dvs. den post i kontoplanen, som dækker folkeskolen. Denne post omfatter også bl.a. SFO, specialundervisning, rådgivning og idrætsfaciliteter. En mere detaljeret forklaring af, hvordan folkeskolen er blevet opdelt ud fra kontoplanen, kan findes i faktaboksen nederst i artiklen., Kommunernes samlede årlige nettodriftsudgifter lød på 402 mia. kr. sidste år., Hvis man ikke til dagligt jonglerer med beløb i milliardklassen, kan så store beløb være abstrakte at forholde sig til. For overskuelighedens skyld har vi omregnet fordelingen af kommunernes driftsudgifter til andele af 1.000 kr. Med andre ord: Hvis alle kommunernes udgifter skulle betales med en tusindkroneseddel, ville 155 kr. gå til folkeskolen., Den største post på den kommunale tusindkroneseddel er sociale opgaver og beskæftigelse, som tegner sig for 580 kr. af de 1.000 kr. Området består af en række underområder, blandt andet tilbud til ældre, som står for 133 kr. af de 1.000 kr., og dermed er socialområdet den største undergruppe. Tilbud til voksne med særlige behov står også for en stor del af budgettet med 100 kr. ud af tusindkronesedlen., Udgifter til beskæftigelse ligger under de to underposter senior- og førtidspension samt kontante ydelser., Anm.: De kommunale nettodriftsudgifter er driftsudgifterne fratrukket driftsindtægter og statsrefusion. Grupperingerne i figuren bygger på regnskabernes hovedområder og hovedfunktioner. ”Øvrige” består bl.a. af transport og infrastruktur, byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Fakta, Læs mere om de forskellige , kommunegrupper, .,  , Udgifterne pr. elev er taget fra tabellen , NGLK i Statistikbanken, . Dette dækker over de samlede nettodriftsudgifter for funktion , 3.22.01 Folkeskolen, i kommunernes autoriserede kontoplan, divideret med antallet af skoleelever for det samme år som udgifterne er beregnet ud fra. , (Se mere i statistikdokumentationen tilknyttet tabellen)., Udgifterne til Folkeskolen m.v. i afsnittet ’Hvis kommunernes udgifter var 1000,- kr.’ dækker over hele hovedfunktion 3.22 i kommunernes autoriserede kontoplan og indeholder derfor udover ”rene” udgifter til folkeskolen, også udgifter til eksempelvis skolefritidsordninger, kommunale specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder og bidrag til statslige og private skoler., Der fokuseres på hovedfunktionerne, når kommunernes regnskaber samles, da forskelle i konteringen kan skabe usikkerhed. Det giver et mere pålideligt grundlag og reducerer risikoen for fejltolkninger, som kan opstå ved kontering på underfunktionsniveau. Dermed opnår vi en mere præcis forståelse af kommunernes økonomi.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-08-20-kommunernes-folkeskoleudgifter

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation