Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 521 - 530 af 1154

    Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor

    Fortæl os menuen til din julefrokost, og vi kan fortælle dig, hvor i landet du bor. Om julen er lig med sylte eller chokolade, hjemlig julehygge eller julefrokost et sted i byen, er nemlig meget forskelligt alt afhængigt af, i hvilken region du bor., 14. december 2018 kl. 10:47 ,  , Er du én af dem, der oplever, at slidmærkerne på dit Dankort tager til i takt med, at kalenderlyset svinder ind? I julemåneden ændrer danskerne købevaner, men hvordan julestemningen kan aflæses af vores kontoudtog kan afhænge meget af, hvor i landet vi bor. , Sylten er rykket til Region Hovedstaden, At være til julefrokost i en anden region kan vise sig som lidt af en eksotisk rejse ind i fremmede madkulturer. Meget tyder nemlig på, at menuen til julefrokosten varierer fra region til region. I Region Hovedstaden brugte familierne i gennemsnit 12 kr. på sylte og syltede grisetæer mv. Det var 7 gange mere end i en af årets øvrige måneder. I Region Sjælland, som i 2016 havde det største forbrug af sylte i december, brugte familierne i 2017 godt halvt så mange penge på sylte som københavnerne, mens midtjyderne og nordjyderne brugte en tredjedel. , Det store julepølsebord blev anrettet i Syd og Nord, Familierne med det mindste sylteforbrug bor i Region Syddanmark. Her brugte de i gennemsnit mellem 1 og 2 kr. Til gengæld brugte de 19 kr. på fjerkræpølse. Det er tre gange mere end i en af årets øvrige måneder og det største forbrug i landets fem regioner. I Region Sjælland stod menuen på blodpølse. I gennemsnit brugte familierne her godt 7 kr. på blodpølse, hvor de i årets øvrige måneder gennemsnitligt brugte under 1 kr. om måneden. I Region Nordjylland spiste man næsten seks gange så meget pålæg af svine-, kalve- og lammefilet og fire gange så meget medisterpølse som normalt. , Julemiddagene er mere ens, Når det kommer til selve julemiddagen er der ikke så stor forskel på, hvad vi spiser rundt om i landets regioner. I gennemsnit brugte danske familier 112 kr. på ænder, gæs, ande- og gåsebryst i december mod 8 kr. i én af årets øvrige måneder. Med hhv. 135 og 121 kr. brugte folk i Region Hovestaden og Region Midtjylland flest penge på and og gås. Københavnerne lå også i top hvad angik rulle- og ribbenssteg. De brugte 25 kr.,  mens nordjyderne brugte 15 kr. I gennemsnit, brugte vi 13 kr. på rulle- og ribbenssteg i december 2017. Den lette dessertløsning blev i høj grad valgt af folk i Region Sjælland. I denne region brugte familierne i gennemsnit 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris a la mande, mens man på landsplan kun brugte 5 kr. , Den sødeste juletid var i Region Sjælland, I gennemsnit brugte vi 134 kr. på chokolade i december. Det er omtrent tre fjerdedele mere, end vi gennemsnitligt brugte i en af årets øvrige måneder. Til gengæld købte vi en smule mindre slik. Regionerne Nordjylland og Syddanmark brugte omtrent 150 kr. på chokolade i december, mens Region Sjælland med 229 kr. for alvor fik skruet op for den søde juletid. , Midtjyderne lod kanen stå, mens folk i Region Sjælland smurte mederne, Det er langt fra alle varer, danskerne køber mere af i december end i resten af året. Fx brugte vi i gennemsnit 93 kr. mindre på benzin i december end i årets øvrige måneder. Det svarer til en besparelse på godt en femtedel. Særligt danskerne i Region Midtjylland lod i højere grad kanen stå. Her brugte de i gennemsnit 114 kr. mindre på benzin i december. Vendte man mulen tværs over landet til Region Sjælland, kunne man omvendt opleve lidt flere benzinslugende rensdyr end normalt. Her brugte folk i gennemsnit 97 kr. mere på benzin i december. Det er en femtedel mere end gennemsnittet for resten af årets måneder. , Region Hovedstadens kvinder og mænd var til bløde pakker, Noget tyder på, at kvinderne i Region Hovedstaden er glade for bløde pakker. Her blev der nemlig købt mere end dobbelt så meget kvindetøj i december som i årets øvrige måneder, hvis man ser bort fra overtøj, bukser og nederdele. Som de eneste brugte familierne her i gennemsnit flere penge på fx undertøj til kvinder i december end i resten af året. Næsten to gange så meget lingeri blev det til i denne region. Luskede man sig til at mærke lidt på mændenes pakker under de sjællandske juletræer, ville man også have fundet en del bløde af slagsen. Både i Region Hovedstaden og Region Sjælland købte familierne flere bluser og t-shirts til mænd i december 2017 end i en af årets øvrige måneder, mens tøj ikke lod til at stå lige så højt på hverken mændenes eller kvindernes ønskelister i de øvrige regioner. , Pyntesygen bredte sig i regionerne Hovedstaden og Syddanmark , Smykker var blandt de materielle varer, danskerne brugte flest penge på i december. I gennemsnit brugte hver dansker 146 kr. på smykker. Det er fire gange så meget, som vi i gennemsnit brugte i hver af årets første 11 måneder. Det var især folk i Region Hovedstaden og Region Syddanmark, der funklede. Med en udgift på hhv. 194 og 192 kr. i gennemsnit brugte familierne her mellem fem og seks gange så mange penge på smykker som i de øvrige måneder. Københavnernes pyntesyge lod ikke til at være smitsom. I den øvrige del af Sjælland brugte familierne nemlig kun 39 kr. på smykker. Det var lidt under halvdelen af, hvad de i gennemsnit brugte i Region Sjælland i de første 11 måneder af 2017. , Klejnerne bruges og nydes ude på nær i Nordjylland, I december bruger danskerne langt flere penge på at spise og drikke på restauranter og caféer end i resten af året. I december brugte den gennemsnitlige dansker 647 kr. på at spise og drikke ude. Det var særligt de våde varer som øl og spiritus, der trak forbruget op, mens vi i mindre grad bestilte wienerbrød, kaffe, kakao og te. I Region Sjælland havde man erstattet de vanlige øl og drinks med vin. I Region Hovedstaden bestilte man mere af alle typer alkohol. I Region Syddanmark langede beværtningerne drinks henover baren, mens de i Region Midtjylland skænkede færre øl end normalt. Nordjyderne lod i højere grad til at nyde både vådt og tørt i mere hjemlige omgivelser., I gennemsnit brugte danske familier 2.430 kr. mere på dagligvarer i december 2017, end de i gennemsnit brugte i en af årets øvrige 11 måneder. Det svarer til et merforbrug på 24 pct., Fakta om juleopgørelsen og forbrugsundersøgelsen , Tallene i denne artikel stammer fra , juleopgørelsen, . Den er et lille udsnit af forbrugsundersøgelsen. Juleopgørelsen angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte af regnskabsvarer. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40. pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. Juleopgørelsen er baseret på de husstande, der deltog i undersøgelsen fra den 25. november til den. 24. december 2017.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-14-dine-juleindkoeb-kan-afsloere

    Bag tallene

    Regnbuefamilien er blevet større

    Antallet af mandepar og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er stigende. Samtidig er den typiske regnbuefamilie blevet større. , 15. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Børnefamilier, hvor de voksne er gift eller registrerede partnere med en af samme køn, er i vækst i Danmark. Fra 2009-2019 er antallet af såkaldte regnbuefamilier mere end fordoblet, så der nu findes 1.465 danske familier, hvor enten to mænd eller to kvinder bor sammen og har hjemmeboende børn.  , Antal par af samme køn som har hjemmeboende børn 1990 – 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Og det er ikke kun antallet af regnbuefamilier, som er i vækst. Den typiske regnbuefamilie er også blevet større: I dag er 46 pct. af regnbuefamilierne familier med to hjemmeboende børn, hvor det for 10 år siden blot var 35 pct. af regnbuefamilierne, som havde to børn. , Tendensen skyldes især, at flere et-barns-familier er blevet til to-barns-familier. I 2009 var 57 pct. af regnbuefamilierne familier med ét barn, hvor andelen i 2019 er på 42 pct. , Der er også lidt flere regnbuefamilier, som består af tre eller flere børn. I 2009 var det 8 pct. af regnbuefamilierne, som havde 3 eller flere hjemmeboende børn, mens det i 2019 er 12 pct. , Børnefamilier med voksne af samme køn. 1990-2019, Børnefamilier med voksne af forskelligt køn. 1990-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Par af samme køn har sjældnere hjemmeboende børn end par af forskelligt køn, Selvom der er kommet flere par af samme køn, som har hjemmeboende børn, så udgør de et mindretal, opgjort i forhold til samtlige ægtepar og registrerede partnere af samme køn., I Danmark findes der 5.430 par af samme køn, som enten er gift eller registrerede partnere, og 1.465 af disse par har hjemmeboende børn, svarende til 27 pct., Blandt ægtefolk af forskelligt køn har 43 pct. af ægteparrene et eller flere hjemmeboende børn. , Dermed sker det sjældnere, at mandepar og kvindepar har hjemmeboende børn, sammenlignet med ægtepar bestående af en mand og en kvinde. , Børnefamilier som andel af samtlige familier, hvor de voksne er gift. 2009-2019, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FAM44N, Har du spørgsmål til data i denne artikel er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på tlf. 39173294 eller mail : , LHB@dst.dk, Se også publikationen: ”, Børn og deres familier 2018, ,” hvis du vil læse mere om ”regnbuebørn” og deres familier. , Se artiklen: ” , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, ” for mere info om regnbuefamilierne: Hvor de bor og hvorvidt det mest er mande- eller kvindepar, som har hjemmeboende børn, Fakta: Hvad menes der med regnbuefamilier?, Regnbuefamilier defineres af , Den Danske Ordbog, , som ”familier der består af et homoseksuelt par, deres børn og evt. børnenes biologiske forældre.” , Danmarks Statistik har ikke oplysninger om personers seksualitet. Via CPR-oplysninger kan man dog se, hvem der er registrerede partnere eller er gift med en af samme køn og dermed identificere en del af de par, af samme køn, der bor sammen. Det er derimod ikke muligt at identificere de par af samme køn, som hverken er gift eller i registreret partnerskab. , Opgørelsen vil altså ikke fange alle forældre, der lever som LGBT+-personer. Opgørelsen er dermed et forsøg på at lave et tal for børnefamilier, hvor de voksne er to af samme køn, som enten er gift eller i registreret partnerskab., Kilde: Den Danske Ordbog & , Danmarks Statistik, Børn og deres familier 2018,  , Fakta: Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. (Kilde: Danmarkshistorien)  , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken (Kilde: Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad), Par i et registreret partnerskab har mulighed for at adoptere den anden partners barn, fuldstændig som ved en stedbarnsadoption. Loven herom blev vedtaget af folketinget i maj 1999. (Kilde: Adoption & Samfund) , Det har ifølge dansk lov været muligt for registrerede partnere at adoptere på lige fod med par af forskelligt køn siden 2010 (Kilde: Politiken og Adoption & Samfund)., I 2015 blev det muligt for to kvinder, som får et barn via assisteret reproduktion , at registrere den ikke-fødende kvinde som ’medmoder.", Medmoderskabet indebærer blandt andet, at medmoderen har pligt til at forsørge barnet og at barnet har ret til at arve efter medmoderen (Kilde: Statsforvaltningen). 

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-14-regnbuefamilien-er-blevet-stoerre

    Bag tallene

    Restaurationsbranchen vokser fortsat i hele landet

    Målt i antallet af ansatte og samlede salg i Danmark er restaurantionsbranchen vokset kraftigt i alle regioner siden 2009. Men siden 2015 er der især i Region Hovedstaden kommet flere konkurser. (Opdateret), 19. februar 2018 kl. 7:30 - Opdateret 18. februar 2019 kl. 11:31 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er opdateret med tal for 2018., Restauranternes samlede salg i Danmark er i løbende priser steget med 62 pct. fra 27,8 mia. kr. i 2009 til 45,1 mia. kr. i 2018. Stigning skyldes især udviklingen i Region Hovedstaden, hvor salget er vokset med 85 pct. siden 2009, mens den i de fire andre regioner er vokset mellem 38 pct. og 54 pct. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Anm.: Salget er opgjort i løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, Firmaers køb og salg. , statistikbanken.dk/10099, I 2018 var restauranternes salg var størst i Region Hovedstaden med 23,2 mia. kr. Derefter fulgte Region Syddanmark med 7,7 mia. kr. og Region Midtjylland med 7,1 mia. kr., Restaurationsbranchen, I denne artikel omfatter både restauranter og restaurationsbranchen alle restaurationsvirksomheder, hvor der tilbydes komplette måltider eller drikkevarer til umiddelbar fortæring. Derfor omfatter branchen både traditionelle restauranter og cafeterier, men også fx restauranter, der leverer mad ud af huset og boder med fast eller midlertidig placering og med eller uden siddepladser. Det afgørende er, at der tilbydes måltider til umiddelbar fortæring, ikke hvilken type faciliteter, der tilbyder dem. , Læs mere i , Dansk Branchekode 2007, fra side 321., Beskæftigelsen vokser kraftigt, Antallet af lønmodtagere i restaurationsbranchen er ligesom salget vokset kraftigt. Fra 3. kvartal 2009 til 3. kvartal 2018 er antallet steget med 55 pct. til 99.000 lønmodtagere i branchen. Fordelt på regioner er antallet af lønmodtagere vokset relativt mest i Region Hovedstaden med 71 pct., mens antallet af lønmodtagere er vokset med mellem 41 pct. og 50 pct. i de fire andre regioner., I 3. kvartal 2018 var 42.300 personer ansat i restaurationsbranchen i Region Hovedstaden, 19.100 i Region Midtjylland, 17.900 i Region Syddanmark, 10.200 i Region Sjælland og 9.500 i Region Nordjylland.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312,  og , statistikbanken.dk/lbesk31, Også andelen af samtlige lønmodtagere i Danmark, som arbejder i restaurationsbranchen, er steget fra 2,4 pct. i 3. kvartal 2009 til 3,6 pct. i 3. kvartal 2018. , Se tabel nederst i artiklen for regionale tal., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, lønmodtagerstatistik, , statistikbanken.dk/10312, Flere konkurser siden 2015, Samtidig med højere salg og flere ansatte er der imidlertid også flere konkurser i branchen. Fra 2009 til 2018 er antallet af konkurser på landsplan vokset fra 250 til 501 om året. Stigning er især sket siden 2015 – først i Region Hovedstaden, men fra 2017 også andre steder i landet.  , Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, konkurser, , statistikbanken.dk/10104, Andelen af virksomheder i restaurationsbranchen, der går konkurs i løbet af et år, er også steget siden 2015, men lå nogenlunde stabilt fra 2009 til 2015. I 2018 gik 2,8 pct. af virksomhederne i restaurationsbranchen konkurs. I Region Hovedstaden skete det for 3,6 pct., Kontakt:, Salg i restaurationsbranchen: Fuldmægtig, Pia Cordsen, , pco@dst.dk, , 39 17 33 65, Lønmodtagere i restaurationsbranchen: Chefkonsulent, Thomas Thorsen, , tst@dst.dk, , 39 17 30 48, Konkurser i restaurationsbranchen: Specialkonsulent, Søren Dalbro, , sda@dst.dk, , 39 17 34 16, Salg i mia. kr. i restaurationsbranchen (løbende priser), 2009,  , 2017,  , 2018, Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 27,8,  , 43,2,  , 45,1, 62,  , Region Hovedstaden,  , 12,5,  , 22,0,  , 23,2, 85,  , Region Sjælland,  , 2,7,  , 3,9,  , 3,8, 43,  , Region Syddanmark,  , 5,6,  , 7,3,  , 7,7, 38,  , Region Midtjylland,  , 4,6,  , 6,8,  , 7,1, 54,  , Region Nordjylland,  , 2,3,  , 3,2,  , 3,2, 38,  , Lønmodtagere i restaurationsbranchen,  , 2009 (3. kvt.),  , 2017 (3. kvt.),  , 2018 (3. kvt.), Udvikling i pct. (´09-´18),  , I alt,  , 63.698,  , 95.361,  , 98.985, 55,  , Region Hovedstaden,  , 24.662,  , 40.280,  , 42.295, 71,  , Region Sjælland,  , 6.992,  , 9.952,  , 10.229, 46 , Region Syddanmark,  , 12.673,  , 17.009,  , 17.887, 41,  , Region Midtjylland,  , 12.683,  , 18.794,  , 19.072, 50,  , Region Nordjylland,  , 6.687,  , 9.326,  , 9.503, 42

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-restaurationsbranchen-vokser-i-hele-landet

    Bag tallene

    Mere end hver fjerde baby kommer til kiropraktor i deres første leveår

    De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren mere end fordoblet. Især på Vest- og Sydsjælland samt på Fyn tager mange nybagte forældre deres babyer til kiropraktor. , 30. august 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Danske forældre tager i stigende grad deres spædbørn med til kiropraktor, og ud af alle 61.000 babyer født i 2017 var knap 16.000 en tur forbi kiropraktorens briks i deres første leveår med tilskud fra det offentlige. Dette svarer til 26 pct. af alle 0-årige født i 2017., Forældrene opsøger generelt kiropraktik til deres babyer i de første måneder af barnets liv. Kurven topper, når babyerne er mellem 6 og 12 uger gamle, hvor der er mere end 3.000 kontakter hos kiropraktoren., Kontakter med kiropraktor for 0-årige født i 2017 efter leveuge., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Anm: Leveuge er defineret ud fra fødselsdag og honoraruge i Sygesikringsregisteret, Mere end hver tredje baby var til kiropraktor i Vest- og Sydsjælland og på Fyn, Mest populært er kiropraktik til babyer i landsdelen Vest- og Sydsjælland, hvor 35 pct. af de 0-årige født i 2017 var en tur forbi kiropraktoren i deres første leveår., Herefter følger landsdelene Fyn og Nordjylland, hvor 34 og 31 pct. af de 0-årige var til kiropraktor inden de var fyldt et år. , I bunden af skalaen ligger Bornholm, hvor kun 7 pct. af øens spædbørn var til kiropraktor i det første leveår. Herefter følger landsdelene Københavns omegn og Byen København, hvor 20 og 21 pct. af de i 2017 fødte 0-årige modtog kiropraktik. , Andel 0-årige født i 2017 som modtog kiropraktiske ydelser i deres første leveår. Bopæls-landsdel., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Halvdelen af spædbørn i Brønderslev var til kiropraktor, På kommuneniveau, så topper Brønderslev og Næstved listen over, hvor relativt flest forældre tog deres baby med til kiropraktoren. , I Brønderslev var 199 af byens 350 spædbørn født i 2017 til kiropraktor deres første leveår, hvilket svarer til 57 pct. af alle 0-årige født i kommunen det år. Herefter følger Næstved, hvor 326 af de 733 0-årige i kommunen var til kiropraktor svarende til 44 pct. , Mindst populært var kiropraktik til spædbørn i kommunerne Samsø, Thisted og Bornholm, hvor det blot var mellem 4-7 pct. af kommunens 0-årige født i 2017, der var til kiropraktor. , Find din kommune på kortet og i tabellen nedefor. , Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel (kiropraktik 53, delvist vederlagsfri). Se yderligere begrebsforklaring i artiklens bund, Fordobling på 10 år, De seneste 10 år er antallet af nyfødte, som kommer en tur forbi kiropraktoren, mere end fordoblet. I 2008 var knap 5.300 0-årige, som blev født det år, en tur forbi kiropraktorens briks inden for samme kalenderår, et antal der i 2018 var vokset til 13.000. , Det svarer til, at 21 pct. af alle 0-årige børn født i 2018, var til kiropraktor inden for samme kalenderår, mens det kun var 8 pct. i 2008.  , Bemærk at denne opgørelse ulig resten af artiklen kigger på antal 0-årige født i 2018, som er til kiropraktor inden for kalenderåret 2018, og altså ikke inden for hele barnets første leveår. Denne opgørelse er lavet, da den tillader sammenligning over tid. , Den gennemsnitlige baby fik i 2018 fire konsultationer hos kiropraktoren. Dette tal har ikke ændret sig siden 2008.  , ”Den enkelte baby modtager altså ikke i gennemsnit mere kiropraktik, der er blot flere forældre, som benytter sig af ydelsen til deres børn,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Susanne Brondbjerg. , Andel 0-årige modtagere af kiropraktiske ydelser inden for fødselsåret 2008-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS2,   (kiropraktik 53) & , www.statistikbanken.dk/FOLK1A, Tabel: Procentvis andel af spædbørn født i 2017, som var til kiropraktor i første leveår, Kommune, Andel, Brønderslev, 57, Næstved, 44, Slagelse, 44, Guldborgsund, 41, Ikast-Brande, 41, Assens, 41, Odder, 41, Nordfyns, 41, Langeland, 39, Sorø, 37, Ringsted, 37, Billund, 36, Herning, 35, Stevns, 35, Faxe, 35, Hjørring, 35, Mariagerfjord, 35, Odense, 34, Middelfart, 34, Faaborg-Midtfyn, 34, Frederikshavn, 34, Horsens, 34, Køge, 33, Fredericia, 33, Randers, 33, Kerteminde, 32, Aalborg, 32, Svendborg, 32, Lolland, 32, Hedensted, 31, Vejle, 31, Holstebro, 31, Nyborg, 31, Lemvig, 31, Jammerbugt, 31, Gribskov, 30, Norddjurs, 30, Favrskov, 30, Kalundborg, 30, Greve, 30, Vejen, 29, Solrød, 28, Ringkøbing-Skjern, 28, Struer, 27, Rebild, 27, Roskilde, 27, Skanderborg, 27, Rudersdal, 27, Frederikssund, 26, Aabenraa, 26, Frederiksberg, 25, Silkeborg, 25, Herlev, 25, Aarhus, 25, Gentofte, 24, Lejre, 24, Holbæk, 24, Egedal, 24, Vordingborg, 23, Kolding, 22, Ballerup, 22, Vallensbæk, 22, Halsnæs, 22, Hvidovre, 22, Varde, 22, Skive, 21, Hillerød, 21, Ishøj, 21, Glostrup, 21, Vesthimmerlands, 20, Gladsaxe, 20, København, 20, Esbjerg, 20, Tårnby, 20, Fredensborg, 19, Allerød, 19, Lyngby-Taarbæk, 19, Læsø, 18, Syddjurs, 18, Dragør, 18, Høje-Taastrup, 17, Hørsholm, 17, Rødovre, 17, Haderslev, 17, Sønderborg, 16, Furesø, 16, Helsingør, 16, Albertslund, 15, Ærø, 15, Tønder, 15, Viborg, 14, Brøndby, 14, Morsø, 12, Fanø, 11, Odsherred, 11, Bornholm, 7, Thisted, 7, Samsø, 4, Fakta om kiropraktik , En kiropraktor giver behandling for smerter og andre gener i led, muskler og ledbånd. Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra en læge., Kiropraktorbehandling er en del af det offentliges tilbud om behandling. Derfor kan du få offentligt tilskud til kiropraktorbehandling. Du skal ikke være henvist fra en læge for at få tilskud., Den mest gængse tilskudsform registreres som kiropraktik 53. , Tilskudsformen kiropraktik 64 er ikke medtaget i denne opgørelse, da målgruppen for denne type ydelser kun er voksne., Også blandt de 1-årige er brug af kiropraktik steget. For 10 år siden var 2.800 1-årige til kiropraktor, svarende til hver 25. barn i den alder, et tal der i 2018 var steget til 7.600 svarende til hver ottende 1-årig. , Kilder: Sundhed.dk og Danmarks Statistik,  Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Susanne Brondbjerg på tlf.3917 3546 eller mail , snb@dst.dk,  ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-30-mere-end-hver-fjerde-baby

    Bag tallene

    28.000 nye mødre kan fejre Mors dag i år

    Der bliver formentlig travlt i vinhandlerne og blomsterforretningerne 8. maj, når næsten halvanden millioner mødre hyldes på Mors dag. 28.000 af dem blev førstegangsmødre sidste år., 6. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Søndag den 8. maj kan 27.889 mødre, der fødte for første gang i 2021, stå op til en ny dag i deres tegn. Kalenderen markerer nemlig , Mors dag, , og uanset om man får morgenmad på sengen, en hjemmelavet tegning eller blomster og chokolade, har vi i Danmark 1.497.895 kvinder, der hyldes for deres titel som mor denne dag., Det er en stigning på 38.000 over de seneste 10 år., ”Omtrent 62.500 kvinder fik børn i 2021, og for næsten 28.000 af dem var det deres første barn. Det er en lille stigning fra 2020,” siger Lisbeth Harbo, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Kvinderne fik tilsammen 63.473 børn, og 143 af dem kom til verden på Mors dag den 9. maj 2021. Der var en lille overvægt af nyfødte drengebørn i 2021., Mens gennemsnittet er 2,1 børn i familier med børn, har en enkelt mor i Danmark født hele 18 børn., Mødre i Danmark, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FORAELD, Nye mødre er yngst i Nordjylland, Gennemsnitsalderen for kvinder, der fik et barn i 2021, var på 31,4 år. Førstegangsmødrene havde en gennemsnitsalder på 29,8 år i 2021., ”Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var højest i hovedstadsregionen med 30,9 år og lavest i region Nordjylland. Her var den mere end to år lavere med 28,7 år,” siger Lisbeth Harbo., Ni børn fik en mor på 16 år eller derunder i 2021, mens 11 kvinder over 50 år fik et barn. Flest kvinder, der fik et barn sidste år, var dog 30 år., Gennemsnitsalder for fødende kvinder i hele landet og regionerne, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD111, Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 3917 3294 eller , lhb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-06-mors-dag

    Bag tallene

    Andelen af kvindelige kandidater højere end nogensinde

    To tredjedele af kandidaterne er dog fortsat mænd. Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse., 3. juni 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, 34,3 pct. af kandidaterne til folketingsvalget den 5. juni 2019 er kvinder. Det er en højere andel end nogensinde før. I 2011 var 33,2 pct. af kandidaterne kvinder, hvilket indtil dette års valg var den højeste andel., 309 kvinder stiller op til folketingsvalget. I alt er der 900 kandidater til de 175 danske mandater. Dertil kommer fire mandater, som er på valgt i Grønland og Færøerne., ”Kvinderne har altid været i undertal blandt kandidaterne. Også blandt folketingsmedlemmerne er der flere mænd end kvinder. Ved valget i 2015 var 37,1 pct. af de valgte kvinder,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik med henvisning til , Statistikbanken, . , Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, Hver tredje folketingskandidat har en lang videregående uddannelser , Personer, der har gennemført en lang videregående uddannelse, er overrepræsenterede blandt de opstillede til folketingsvalget i 2019 i forhold til den samlede befolkning. , Således havde over en tredjedel af kandidaterne til folketinget en lang videregående uddannelse som højest fuldførte uddannelse i 2018. I hele befolkningen var andelen godt 10 pct. , Omvendt er andelene med grundskole eller en erhvervsuddannelse i befolkningen over 18 år væsentligt højere end andelen blandt folketingskandidaterne., Kilde: Danmarks Statistik; , http://dst.dk/valg/Valg1684447/other/Kandidatstatistik2019.pdf, ; , www.statistikbanken.dk/HFUDD20, og , https://www.statistikbanken.dk/HFUDD10, ., Anm.: Adgangsgivende uddannelsesforløb er lagt ind under erhvervsfaglige uddannelser, mens ph.d. er lagt sammen med lang videregående uddannelse. , Kandidaterne er oftere 40-59 år end befolkningen, 11,0 pct. af kandidaterne er under 30 år, mens det gælder for 19,9 pct. af befolkningen over 18 år. Også den ældre befolkning er underrepræsenteret blandt kandidaterne. 2,8 pct. af kandidaterne er fyldt 70 år, men det gælder for 17,6 pct. af befolkningen. Til gengæld er over halvdelen af kandidaterne 40-59 år., 100 flere kandidater end ved sidste valg, 900 kandidater stiller op til dette folketingsvalg. Det er 101 flere end ved seneste valg, hvor 799 kandidater var på valg., Specielt antallet af ny-opstillede kandidater er steget. 556 af kandidaterne stillede ikke op til folketinget i 2015, hvilket svarer til 61,8 pct. af kandidaterne. I 2015 var der 467 nye kandidater på valg., ”De mange kandidater – og mange ny-opstillede kandidater - hænger i nogen grad sammen med, at tre nye partier er på valg ved dette folketingsvalg. Til sammen stiller partierne Nye Borgerlige, Klaus Riskær Petersen og Stram Kurs med 100 kandidater,” siger Dorthe Larsen., Folketingsvalget bliver afholdt den 5. juni. Du kan følge valgresultatet på , dst.dk/valg, , efterhånden som stemmerne bliver talt op. I løbet af natten til torsdag 6. juni bliver partiernes stemmetal offentliggjort, og i løbet af torsdagen bliver de personlige stemmer offentliggjort. , Du kan læse mere om kandidaterne i , denne tabel, , som er tilgængelig på , dst.dk/valg, ., De kan læse andre valgrelaterede historier på , www.dst.dk/fv19, . , Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, . ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-03-Kandidater-til-folketinget

    Bag tallene

    Dansk tøj er made in China

    Markant stigning i importen af tøj fra Kina i løbet af årets første syv måneder. Inden for visse varegrupper er importen fra Kina mere end tredoblet siden handelsrestriktionerne blev fjernet ved årsskiftet., 9. september 2005 kl. 0:00 ,  , Kina er stærkt på vej til at blive den altdominerende leverandør af nyt tøj til danskernes klædeskabe. Uanset om vi taler om jakkesæt, herrebukser, strikketrøjer eller skjorter, bliver langt det meste hentet direkte til landet med en , made in China, mærkat på indersiden af tøjet. Og udviklingen har været ekstraordinært kraftig siden ophævelsen af handelsrestriktionerne ved årsskiftet, viser nye tal fra Danmarks Statistik. , I de første syv måneder af 2005 nåede værdien af importen af beklædningsgenstande fra Kina op på 3 mia. kr., en stigning på 37 pct. i forhold til samme periode i 2004. Ifølge statistikken nåede importen sit foreløbige højdepunkt i juli 2005, hvor importen af beklædningsgenstande fra Kina var 51 pct. højere end i juli 2004. Den store fremgang i importen af tøj fra Kina betyder, at næsten en tredjedel af den samlede import af beklædningsgenstande til det danske marked nu kommer fra ét eneste land - Kina. , Ser vi nærmere på udvalgte varegrupper i tekstilimporten er udviklingen endnu mere dramatisk. Tag for eksempel varegruppen strik (sweatere, pullovere, trøjer, cardigans mv.). Importen af strik er i løbet af årets første syv måneder næsten firedoblet i forhold til samme periode året før. Da EU for nylig indførte særlige kvoter for at begrænse importen af tøj fra Kina, var netop strikvarerne den første varegruppe, der stødte mod loftet. , Importen af beklædningsgenstande fra Kina er nu mere end dobbelt så stor som importen fra Tyrkiet, der er nummer to på listen over de lande, hvorfra Danmark importerer mest tøj. Samtidig er de tidligere store europæiske tekstilproducerende nationer som eksempelvis Portugal og Polen for længst blevet overhalet af Kina og andre lande i Asien, når det gælder om at forsyne det danske marked med beklædningsgenstande (se figur).,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-09-09-Tekstiler-fra-kina

    Bag tallene

    Hvert femte hus på Sjælland er et sommerhus

    Den jyske vestkyst bliver overhalet med flere længder af Sjælland, når det gælder andelen af sommerhuse set i forhold til mængden af beboelseshuse på egen grund. Med den målestok er andelen af sommerhuse størst i Vest- og Sydsjælland, hvor mere end hvert fjerde hus er et sommerhus. , 8. juli 2024 kl. 7:30 ,  , Selv om den 500 km lange kyst ud til Vesterhavet er gavmildt bebygget med sommerhuse, er det ikke i denne del af landet, at sommerhusene udgør den største andel af beboelseshuse. Det er nemlig i Vest- og Sydsjælland, hvor andelen er oppe på knap 27 pct. I Vestjylland er andelen på 14 pct., hvis man måler antallet af sommerhuse i forhold til beboelseshuse på egen grund, og i Nordsjælland er andelen på 26 pct., dvs. mere end hvert fjerde hus. Ser man på hele Sjælland under ét, er andelen af sommerhuse på omkring 20 pct., dvs. hvert femte hus., Huse på egen grund forstås her primært som parcelhuse samt et mindre antal stuehuse til landbrug og sammenbyggede enfamiliehuse. Disse tre typer er der i alt ca. 1.245.685 af i Danmark, hvoraf parcelhusene udgør 1.137.091. Opgørelserne i denne artikel medregner ikke etagebyggeri, hvor der er flere boliger pr. ejendom (se også faktaboks)., Tre ud af fire huse på Fanø er et sommerhus, Zoomer man ind på kommuneniveau ift. placeringen af landets omkring 220.000 sommerhuse, overhaler en enkelt vestjysk kommune dog Sjælland indenom: Fanø Kommune har en andel på hele 74 pct. sommerhuse målt i forhold til det samlede antal huse. Herefter følger tre sjællandske: Odsherred på Vestsjælland med 70 pct. og Gribskov og Halsnæs i Nordsjælland med hhv. 56 og 51 pct., Andele (pct.) af sommerhuse ud af huse, 2024, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Anm.: Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel udvalgt enfamiliehuse. Etagebygninger indgår ikke i opgørelserne, da der er flere boliger pr. bygning. Denne målestok tager ikke højde for, at fordelingen mellem lejligheder og enfamiliehuse ikke er ens, nå der sammenlignes på tværs af kommuner. (se også faktaboks)., Odsherred er den kommune i landet med flest sommerhuse: Omkring 24.000. Det er langt flere end i nogen anden kommune. Gribskov Kommune har med knap 15.000 sommerhuse landets næsthøjeste antal. Kun to andre kommuner har mere end 10.000 sommerhuse: Ringkøbing-Skjern og Syddjurs har begge omkring 10.400., Top-10 kommuner med flest sommerhuse, 2024, (Antal afrundet til nærmeste 100), Odsherred, 24.200, Gribskov, 14.800, Ringkøbing-Skjern, 10.500, Syddjurs, 10.400, Jammerbugt, 8.800,  Halsnæs, 8.700,  Kalundborg, 8.500,  Varde, 8.500, Guldborgsund, 7.700, Frederikssund, 6.200, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70,  , Ganske få kommuner har ingen sommerhuse registreret: Odense, Glostrup, Albertslund og Frederiksberg. I alt 13 kommuner har færre end 10 sommerhuse; de befinder sig alle undtagen Odense i omegnen af København. Københavns Kommune er registreret med 12 sommerhuse., Hvert tredje sommerhus er bygget før 1970, To tredjedele af landets sommerhuse er bygget efter 1970 (67 pct.),   , Leder man efter et sommerhus med nostalgisk stemning fra før 1970, er der særligt mange at vælge imellem i Greve, Rebild og Fredensborg Kommuner, hvor mindst 75 pct. af sommerhusene er bygget før 1970., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse fra før 1970, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Greve, 83,2, Rebild, 78,8, Fredensborg, 75, Ærø, 71,4, Tårnby, 70,9, Køge, 63,0, Ringsted, 61,6, Roskilde, 55,6, Rudersdal, 55,4, Nyborg, 54,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Historisk gamle sommerhuse skal man lede længe efter. Sommerhuse med mere end 100 år på bagen udgør kun 2,5 pct. af den samlede bestand af sommerhuse. Flest sommerhuse, som er mere end 100 år gamle, finder man på Bornholm – her ligger 636 af slagsen. Gribskov Kommune er nummer to med 482 sommerhuse bygget før 1924., Den største andel sommerhuse i den aldersklasse ift. den samlede bestand af sommerhuse, finder man på Ærø. Her er hvert andet sommerhus mere end 100 år gammelt., Top-10 kommuner med størst andel sommerhuse bygget før 1924, (Pct. af alle sommerhuse i kommunen, 2024. Listen omfatter udelukkende kommuner med flere end 50 sommerhuse)., Ærø, 52,4, Brøndby, 50,0, Fredericia, 20,3, Horsens, 19,1, Fredensborg, 15,4, Bornholm, 14,9, Ringsted, 14,0, Sorø, 13,7, Morsø, 12,4, Køge, 12,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Stråtækt sommerhusidyl, Sommerhus med stråtag er en sjældenhed: 9.128 sommerhuse i hele landet har stråtag, svarende til kun 4 pct. af alle sommerhuse. De stråtækte sommerhuse fordeler sig ujævnt rundt omkring i landet; de landsdele med flest stråtækte sommerhuse er Vestjylland, hvor 11 pct. af alle sommerhuse har stråtag, og Sydjylland, hvor andelen er 10 pct. , Ser man på enkeltkommuner, topper Holstebro Kommune, hvor 30 pct. af sommerhusene har stråtag. Det samme gælder 20 pct. af sommerhusene på Fanø. , De tre kommuner med det største antal sommerhuse med stråtag er Varde (1.373 sommerhuse), Ringkøbing-Skjern (1.347 sommerhuse) og Holstebro (841 sommerhuse). , I alt har ca. 53.000 bygninger i Danmark stråtag. Heraf udgør sommerhuse med stråtag 17 pct., Næsten hvert andet stråtækte beboelseshus i Vestjylland er et sommerhus, efterfulgt af Nordsjælland med 35 pct., FAKTA, Da der sammenlignes med antallet af bygninger, er der til denne artikel alene udvalgt enfamiliehuse (dvs. parcelhuse, stuehuse til landbrugsejendomme og sammenbyggede enfamiliehuse). Der er derfor valgt at se bort fra etagebygninger hvor der er flere boliger per bygning. Se alle kategorier af bygninger her: , www.statistikbanken.dk/BYGB70, Læs mere: , Sommerhuse i Danmark, (Analyse, Danmarks Statistik, 2018)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2024-07-08-sommerhusandel-storst-paa-sjaelland

    Bag tallene

    Dansker får toppost i Eurostat

    Som nyudnævnt direktør i Eurostat får Laurs Nørlund et vigtigt ansvar for at få de nye EU-lande ind i det statistiske samarbejde i Europa., 18. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Det er en af Danmarks mest erfarne EU-embedsmænd, der netop har overtaget en af de seks direktørposter i EU-kommissionens statistiske afdeling, Eurostat. , Laurs Nørlund får ansvaret for den europæiske statistik indenfor landbrug, fiskeri, miljø, skovbrug og regionale forhold.   , "Jeg får ansvaret for, at disse centrale statistikker fungerer upåklageligt og samtidig løbende bliver videreudviklet," forklarer Laurs Nørlund. Han fortsætter: , "Der er ingen tvivl om, at disse statistikker har stor betydning for medlemslandene, fordi så stor en del af EU's økonomiske indsats knytter sig til disse områder. Alene regional- og landbrugspolitikken dækker tre fjerdedele af EU's samlede budget."  , Nye medlemslande udfordrer, Laurs Nørlund betegner ikke overraskende indsatsen for at få gjort de nye EU-lande til fuldgyldige medlemmer af det statistiske samarbejde som den største udfordring for Eurostat i de kommende år. , "Det bliver naturligvis en stor opgave at få det statistiske samarbejde gearet til så mange nye lande, som ikke har tradition for at levere statistik til Eurostat," siger Laurs Nørlund, og fortsætter: , "Vi har jo ikke ubegrænsede ressourcer. Derfor skal vi hele tiden forsøge at afgøre, hvad vi skal prioritere højest. Når vi har ti nye lande, som skal integreres i det statistiske samarbejde, bliver vi tvunget til at prioritere benhårdt i forhold til de statistiske indsatsområder."

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-06-18-Dansker-faar-toppost-i-eurostat

    Bag tallene

    Danmark og eurolande: Samme prisstigning

    Det er ikke blevet dyrere at gå i et euro-supermarked end i et dansk supermarked. Men går man på café, så har Danmark og eurolandene byttet rolle: Før steg café- og restaurantpriserne nemlig mest i Danmark - nu er de røget mest op i eurolandene., 22. august 2002 kl. 0:00 ,  , Selv om danske turister kommer hovedrystende hjem fra ferie i Sydeuropa og fortæller om horrible prisstigninger i caféer og restauranter efter euroens indførelse, så har den samlede prisstigning i Danmark og eurolandene været næsten ens. Det viser en sammenligning af udviklingen hhv. før og efter euroens indførelse, ifølge tal fra EU's statistikbureau Eurostat. , "Prisstigningerne i Danmark har de sidste par år stort set ligget på samme niveau som i resten af EU. For det samlede forbrug har indførelsen af euroen i januar 2002 ikke medført ekstra prisstigninger af betydning i eurolandene", siger chefkonsulent Carsten Boldsen Hansen, Danmarks Statistik. , "Men turisterne, der fortæller om prishop i Sydeuropas restauranter, har alligevel ret. Fra nytår til juni er priserne i eurolandenes caféer og restauranter steget med fire procent, hvorimod danske caféer og restauranter kun er steget med godt en procent," tilføjer han. , "Det har betydet, at Danmark og eurolandene har byttet rolle i café- og restaurantpriser. Før euroen blev indført var det Danmark, der havde førertrøjen på i prisstigninger for caféer og restauranter. Nu er det eurolandene, der har de største stigninger på serveringsstederne," siger Carsten Boldsen Hansen. , Restaurantbesøg flerdobles under ferierejsen, Prisstigninger på caféer og restauranter har kun lille betydning, når man bliver hjemme. Danskere og andre EU-borgere bruger nemlig kun omkring fem procent af pengene på den slags fornøjelser i hverdagen. Men tager man på ferie, så dominerer café og restauranter langt mere i budgettet: , "Når turister kommer til Danmark og bor på hoteller, bruger de i gennemsnit 16 pct. af deres penge på restauranter. Det viser vores seneste opgørelser," siger analysechef Anders Krogenberg Knoth, Danmarks Turistråd. , Turisterne, der kommer til Danmark, har dermed kunnet glæde sig over de beskedne prisstigninger på caféer og restauranter. Men danskere, der tager sydpå, har altså oplevet det modsatte. , De værste prisstigninger på caféer og restauranter er sket i et af danskernes foretrukne ferielande, nemlig Spanien. Grækenland følger skarpt efter, mens de franske og italienske serveringssteder har været knap så ublu.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2002-08-22-Danmark-og-eurolande

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation