Søgeresultat

Analyser: Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?

Danmark har indvundet olie og naturgas i Nordsøen siden 1972, hvilket har haft stor betydning for Danmarks BNP og statslige indtægter. Fluktuerende oliepriser og aftagende ind-vinding bidrager dog til usikkerhed omkring oliens og naturgassens fremtid som indtægtskilde og energiressource for landet., Denne analyse ser nærmere på både økonomiske og miljømæssige aspekter af den danske olie- og naturgasindvinding. Hvad er værdien af olien og naturgassen i Nordsøen? Hvilket bidrag yder olie- og gasindvindingen til det danske samfund i form af skatteindtægter? Hvilke klima- og miljømæssige påvirkninger kan der være knyttet til indvindingen af fossile brændsler i Nordsøen?, Analysens hovedkonklusioner:, Fysisk indvinding af olie og naturgas toppede i midten af 2000’erne, og har været faldende de seneste år. I 2019 var indvindingen på det laveste niveau siden 1990., Indvindingen af olie og naturgas indbragte i 2019 5,3 mia. kr. til den danske stat i form af skatteindtægter, men indtægten har været faldende siden midten af 2000’erne. Den økonomiske aktivitet ved indvinding af olie og naturgas var på sit højeste i 2008, hvor bidraget var 4 pct. af bruttoværditilvæksten. I 2017 var tallet faldet til 1 pct., Modelberegninger fra det grønne nationalregnskab viser at den samlede værdi af nordsøolien er faldet kraftigt og kan estimeres til mellem 0 og 104 mia. kr. Estimatet for den samlede værdi af nordsøressourcen afhænger i høj grad af antagelser om de fremtidige priser på olie og naturgas. Alle de undersøgte prisscenarier viser et fald i den estimerede værdi hen over de senere år., Hvis man antager, at hele den resterende olie- og naturgasreserve bliver indvundet og brugt som energikilde i Danmark eller udlandet, vil det betyde en global CO2-udledning på 500 mio. ton., hvilket til sammenligning svarer til knap 15 gange Danmarks nuværende årlige udledning af CO2., Hent som pdf, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Kolofon, Hvad er værdien af Danmarks olie og naturgas i Nordsøen?, Emnegruppe: Miljø og energi, Udgivet: 9. december 2020 kl. 08:00, Nr. 2020:18, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Sara Elisabet Svantesson, Telefon: 30 46 42 06

https://www.dst.dk/analyser/44582-hvad-er-vaerdien-af-danmarks-olie-og-naturgas-i-nordsoeen

Analyse

Analyser: Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?

Antallet af indvandrere og efterkommere i Danmark har været stigende igennem en årrække til primo 2021 at udgøre i alt 14 pct. af befolkningen. De største grupper af indvandrere og efterkommere har oprindelse i Tyrkiet, Polen, Syrien, Rumænien, Tyskland og Irak., Andelen af indvandrere og efterkommere er højest i de største byer, men andelen er også steget i fx landkommunerne de sidste ti år. Denne analyse ser nærmere på, hvor personer med udenlandsk oprindelse bor Danmark – både totalt set og for personer med oprindelse i en række specifikke lande., Analysens hovedkonklusioner:,  , Personer med oprindelse i Pakistan, Sverige og Tyrkiet er overrepræsenterede i hovedstadskommunerne, mens personer med oprindelse i Syrien, Rumænien og Tyskland er overrepræsenterede i landkommunerne., De højeste andele af indvandrere og efterkommere findes i og omkring København samt i Aarhus, Odense og Aalborg. I hovedstadskommunerne udgør andelen af indvandrere primo 2021 16,1 pct., mens efterkommerne udgør 5,7 pct. De tilsvarende tal for landkommunerne er 7,6 og 1,7 pct., Andelen af indvandrere og efterkommere er fra 2011 til 2021 steget både på landsplan og i alle kommunetyperne. Andelen er steget mest i hovedstadskommunerne., I hovedstadskommuner og storbykommuner i 2021 udgør efterkommere under 18 år ca. halvdelen af alle efterkommere, mens tre fjerdedele af efterkommerne i landkommunerne er under 18 år., Hent som pdf, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Kolofon, Hvor i Danmark bor personer med udenlandsk oprindelse?, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 29. april 2021 kl. 08:00, Nr. 2021:06, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Lisbeth Harbo, Telefon: 20 58 64 08

https://www.dst.dk/analyser/45741-hvor-i-danmark-bor-personer-med-udenlandsk-oprindelse

Analyse

Publikation: Skatter og afgifter 2023

Publikationen giver et bredt overblik over det danske skattesystem. Det danske skattesystem spiller både en væsentlig rolle for den enkelte og for samfundsøkonomien. Bland andet fordi skatter og afgifter er de vigtigste kilder til finansiering af de offentlige udgifter og dermed af det danske velfærdssamfund., Personskat udgør hovedindtægten, Størstedelen af skatteindtægterne kommer fra personlige indkomstskatter, og sammen med selskabsskatter, pensionsafkastskat og moms udgør personlige indkomstskatter 87 pct. af de samlede skatter og afgifter i 2022., Grundskyld forsætter med at stige, Grundskylden har været stigende siden midten af 1990’erne, hvor den udgjorde 8,2 mia. kr. svarende til 80 pct. af ejendomsskatterne. I 2022 udgjorde grundskylden 30,0 mia. kr. svarende til 91 pct. af ejendomsskatterne., Hvis Danmarks skatteindtægter var 100 kroner, Rettelser:, Side 86 Tabel 5.12 Personbeskatning, Side 88 Tabel 5.12 Personbeskatning, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, Hent som pdf, Skatter og afgifter 2023, Kolofon, Skatter og afgifter, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2435-1, Udgivet: 13. oktober 2023 kl. 08:00, Antal sider: 187, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/47220

Publikation

ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19)

22. april 2021 kl. 0:00 - Opdateret 29. april 2021 kl. 0:00 ,  , ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/adam-ktober-2020-afloeser-adam-juni-2019

Indkomsten steg fire gange mere i toppen end i bunden

Siden år 2000 har dem med de højeste indkomster haft en fire gange større årlig indkomststigning end dem med de laveste indkomster. , 18. august 2015 kl. 9:00 , Af , Marianne Kjær Mackie, Den femtedel af befolkningen, der har de højeste indtægter, har i gennemsnit haft en årlig indkomststigning på 1,9 pct., mens indkomsten hos den laveste femtedel kun er steget 0,5 pct. årligt. Det viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2015, , som udkommer i dag. Tallene er opgjort i årlig stigning i ækvivaleret disponibel indkomst efter skat, hvilket betyder, at indkomsten for en enlig kan sammenlignes med indkomsten for en stor familie., Gennemsnitlig årlig stigning i ækvivaleret familieindkomst i forskellige indkomstgrupper. 2000-2013,  , ”Udviklingen er markant, men ikke overraskende,” siger Torben M. Andersen, Professor ved Aarhus Universitet og tidligere formand for velfærdskommissionen. , ”Det følger en international trend de seneste 10-20 år, hvor indkomstfordelingen er blevet mere ulige i mange OECD-lande. Det er som en harmonika, der bliver trukket ud, men især i toppen, hvor de mest velstående løber fra resten. I nogle lande har der endda været et fald i indkomst for de lavest placerede.”, Da perioden dækker hen over den økonomiske krise, har der været store forskelle på indkomstudviklingen i løbet af de 13 år, både inden for og imellem grupperne.  , ”Selvfølgelig er det påvirket af krisen, idet nogle har haft stigende formuer og tabt penge på fx aktier, da krisen kom. Men den større spredning er en trend, som har at gøre med mere end finanskrise,” siger Torben M. Andersen og uddyber: , ”Danmark følger et internationalt mønster i mange OECD-lande, hvor en væsentlig drivkraft er en større lønspredning på arbejdsmarkedet.  Samtidig er lettelsen af topskatterne kommet de højestlønnede til gavn.”, Stigende indkomstulighed – i Danmark og internationalt, I årene op til krisen steg indkomstuligheden målt med ginikoefficienten, der bruges internationalt som en målestok for ulighed. I starten af den økonomiske krise faldt indkomstuligheden i Danmark kortvarigt. Faldet skyldes primært et kraftigt fald i formueindkomsterne hos de rigeste under krisen. Men efterfølgende er uligheden steget igen. , Ginikoefficient. 2000-2013,  , En stigende ulighed kan have nogle samfundsmæssige konsekvenser ifølge Torben M. Andersen: , ”Meget tyder på, at ikke alle har de samme løn- og beskæftigelsesmuligheder. Det kan dels betyde, at vi som samfund ikke udnytter tingene bedst muligt, dels kan det mindske sammenhængskraften i samfundet og være med til at give spændinger”. , På trods af den stigende ulighed i det danske samfund, er vi stadig blandt de lande, der har den laveste ginikoefficient, påpeger Torben M. Andersen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2015/2015-08-18-tiaar

Bag tallene

Fædre uden ungdomsuddannelse holder mindst barsel

Fædre uden ungdomsuddannelse holdt med 19 dage i gennemsnit kortest forældreorlov i 2015. Generelt stiger barselslængden for mænd med deres uddannelseslængde, mens det forholder sig modsat for kvinder., 25. januar 2019 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra 2005 til 2015, hvor de seneste tal for barselsdagspenge er fra, er barselslængden for mænd i gennemsnit steget fra 19 til 31 dage. , Der er dog forskel på, hvor lang tid mænd er på forældreorlov, når man deler dem efter deres uddannelse. Nybagte fædre uden en ungdomsuddannelse – dvs. studentereksamen eller en erhvervsuddannelse – var i gennemsnit på orlov 19 dage i 2015. Til sammenligning var fædre med en lang videregående uddannelse på orlov med deres børn i 47 dage., Blandt mødre var den gennemsnitlige barselslængde på omkring 300 dage i 2015. Mødre med en lang videregående uddannelse adskiller sig fra de andre mødre ved at være kortere tid på barsel (279 dage) i gennemsnit., Som reglerne er i dag har forældrepar til sammen ret til 48 ugers barsel efter barnet er født, hvilket svarer til 336 dage. 300 dage svarer til knap 43 uger., ”Hvis mændene i fremtiden skal have øremærket forældreorlov, er det særligt fædre med kortere uddannelser, som skal være længere tid på orlov. Omvendt vil det også være i familier med kvinder uden en lang videregående uddannelse, at kvindernes barselslængde i fremtiden kan blive kortere,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Torben Lundsvig.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Når begge forældre har kortere uddannelser har moren mere barsel, I familier, hvor begge forældre har højest en ungdomsuddannelse, var kvindernes barsel 309 dage i gennemsnit i 2015, mens mændenes var 18 dage. I familier, hvor begge forældre havde mindst en mellemlang videregående uddannelse, var kvindernes barsel kortere med 283 dage, mens mændenes barsel var længere med 46 dage.,  , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Anm.: Figuren omfatter kun samboende forældre, hvor begge forældre har ret til barselsdagpenge., Mænd holder mest barsel i København, I 2015 var den gennemsnitlige forældreorlov for nybagte fædre med 44 dage længst i landsdel Byen København efterfulgt af Københavns Omegn og Nordsjælland, hvor fædrene var på orlov i henholdsvis 34 og 33 dage. , Korstest forældreorlov holdt fædrene i landsdelene Nordjylland (23 dage), Vestjylland (24 dage), Sydjylland (24 dage) og Vest- og Sydsjælland (25 dage)., ”De geografiske forskelle kan i nogen grad skyldes forskelle i forældrenes uddannelsesbaggrund,” understreger Torben Lundsvig., Nye fædres forældreorlov i gennemsnit i dage. 2015, Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/barsel02, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Torben Lundsvig, 39 17 34 21, , tlu@dst.dk, ., Danmarks Statistik har tidligere udgivet , denne artikel om orlovslængde og ret til barselsdagpenge, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-25-barsel-til-faedre

Bag tallene

Flere historiske tal i Statistikbanken

Det er nu blevet muligt på flere områder at dykke ned i fortiden og mærke historiens vingesus, når man besøger Statistikbanken. For eksempel kan befolkningsudviklingen følges helt tilbage til 1769, og antallet af fødsler, vielser, skilsmisser og meget mere kan følges tilbage til 1901., 22. juli 2003 kl. 0:00 ,  , Skilsmisser var der ikke mange af i de gode gamle dage. I 1901 var der sølle 376 personer, der blev skilt, men siden er tallet vokset til 15.304 i 2002. Befolkningstallet er naturligvis steget i samme periode - fra 2.449.540 personer i 1901 til 5.368.354 i 2002. Men antallet af vielser er på samme niveau, når man ser på vielser pr. 10.000 indbyggere. I 1901 var der 71 vielser pr. 10.000 indbyggere, og i 2002 var tallet 69. Der har dog været udsving i giftelysten igennem årene - året efter befrielsen, 1946, toppede antallet af vielser med 98 pr. 10.000 indbyggere, mens det var lavest i 1982 med 48 vielser pr. 10.000 indbyggere. , Statistikbanken, , www.statistikbanken.dk, , giver rig mulighed for at dykke ned i fortiden, og løbende bliver flere og flere tabeller udvidet med historiske tal. Fx er det nu muligt at sammenligne antallet af flerfødsler, tvillinge-, trillinge- og firlingefødsler, helt tilbage til 1850 og frem til 2001. Her kan man fx se, at antallet af tvillingefødsler var større i 1850 med 625 tvillingefødsler end i 1980, hvor antallet kun var 582. Til gengæld er antallet af tvillingefødsler vokset markant siden 1980 og var i 2001 oppe på 1395. , Vi drikker mere , Det er ikke kun nøgletal om befolkningen, man kan følge tilbage til 1901. Der er fx også tal for inflationen helt tilbage til 1900, tal for jagtudbyttet tilbage til 1941 og forbruget af alkohol og tobak er der tal for tilbage til 1955. , Det er sikkert ingen overraskelse, at vi drak mere i 2002 end i 1955, men 2002 var dog ikke noget rekord år, og faktisk er alkoholforbruget faldet de senere år - i hvert fald når man, som Danmarks Statistik, ser på det beskattede forbrug i Danmark, hvor grænsehandlen altså ikke indgår. Omregner man alkoholforbruget til, hvor meget ren alkohol hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak, er rekordåret 1983, hvor hver indbygger over 14 år gennemsnitlig drak 12,8 liter ren alkohol. I 1955 var tallet nede på 4,3 liter ren alkohol, og i 2002 var det på 11,3 liter. , Ved første øjekast ser det også ud til, at det øgede alkoholforbrug varmer i statskassen: Hvor udbyttet af alkoholbeskatningen i 1955 var på næsten 530 mio. kr., så var det steget til 4,3 mia. kr. i 2002. Men tager man højde for prisudviklingen fra 1955 til 2002, så er statskassens udbytte af alkoholbeskatningen faldet, idet 530 mio. kr. i 1955 svarer til 6,2 mia. kr. i 2002. , Denne artikel er offentliggjort 22. juli 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-07-22-Historiske-tal

Bag tallene

Hjemmehjælp til ældre

Danmarks Statistik har foretaget en ny analyse af fordelingen af hjemmehjælp til ældre., 2. december 2013 kl. 15:00 ,  , I foråret 2013 blev der foretaget en analyse af de ældre hjemmehjælpsmodtagere og deres børn, om hvorvidt der var en sammenhæng mellem deres indkomstniveau og den visiterede hjemmehjælp. Konklusionen var bl.a., at jo mere velhavende de ældres børn var, jo mere hjælp fik de ældre. Der blev imidlertid sat spørgsmålstegn ved den anvendte metode., Derfor har Danmarks Statistik nøje gennemgået analysen. Der er nu anvendt en ny undersøgelsesmetode på det samme datamateriale., Hovedkonklusionen i den nye analyse er, at for størstedelen af de ældre bliver hjælpen fordelt efter objektive kriterier, men der er dog et element af, at flere af de rigeste ældre med høj handlingskapacitet (dvs. personer, der har overskud til aktivt at tage kontakt til kommunen, sætte sig ind i lovgivningen og kræve sin ret) får  hjælp end forventet, hvis de er visiteret til under en times hjemmehjælp. , Undersøger vi, om der er en sammenhæng mellem de ældres børns indkomstniveau og hvem, der får hjælp, bliver hjælpen generelt fordelt som forventet. Grupperes hjemmehjælpen i timeintervaller, er der imidlertid en svag tendens i nogle af timegrupperingerne til, at flere mænd med rige børn får hjælp end det forventede antal., Nogle af undersøgelsens øvrige konklusioner er:, Overordnet er der ikke en sammenhæng mellem, at jo mere velhavende den ældre selv er, jo større mulighed er der for at få personlig pleje og praktisk hjælp. Analysen viser, at jo mindre velhavende den ældre er, jo større er sandsynligheden for at få hjælp, Når man opdeler hjælpen på timeintervaller, var tendensen, at lidt flere rige ældre fik hjælp end forventet, hvis de var visiteret til under 1 times hjælp. , Uanset indkomstgruppe har de ældre stort set de samme antal lægekontakter. Hvis man derimod betragter antal indlæggelsesdage på hospitalet, er fattige ældre oftere på hospitalet og modtager flere hjemmehjælpsydelser end rige ældre., Grupperer vi de ældre efter barnet med den højeste indkomst og kigger på det faktiske antal ældre i forhold til det forventede antal ældre i hver indkomstgruppe, kunne vi ikke se, de ældre med rige børn fik mere hjemmehjælp end forventet. Tværtimod viste en af analyserne, at jo større indtægt den ældres barn havde, jo mindre var sandsynligheden for at få hjemmehjælp., Grupperer vi imidlertid de ældre efter barnet med den højeste indkomst og antal timer, den ældre fik hjemmehjælp, kunne vi se en svag tendens til, at det faktiske antal ældre fædre, der modtog mellem 4-20 timers hjælp, og som havde de mest velhavende barn, var højere end forventet., Der er ikke forskel på, hvor i landet den ældre bor, idet niveauet for hjemmehjælp er ens, uanset om man bor i en rig eller fattig kommune. Ældrebyrden er højest i de fattige kommuner, og de rigeste kommuner har en markant højere andel af private leverandører af hjemmehjælp, og dermed har de ældre her en større palet af leverandører og ydelser at vælge imellem. , Du kan læse mere om undersøgelsen , på dette link, ., Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 39 17 30 18 eller , avj@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2013/2013-12-02-Hjemmehjaelp-til-aeldre

Bag tallene

Antallet af danske feriehusgæster på Bornholm firdobles under Folkemødet

Sidste år steg antallet af danske feriehusgæster fra omkring 1.000 i ugen op til folkemødet til over 4.000 natten mellem fredag og lørdag i folkemødeweekenden. Også antallet af flyrejser stiger kraftigt i dagene med folkemøde., 13. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Mens Folkemødet løb af stablen på Bornholm i juni 2018, steg antallet af gæster i sommerhusene til op til fire gange så mange, som i dagene før og efter Folkemødet. Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., ”Folkemødeeffekten kan i den grad ses i vores tal for feriehusudlejninger,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Folkemødet lå i 2018 fra torsdag den 14. juni til søndag den 17. juni. Antallet af danske feriehusgæster steg fra 999 den 8. juni, over godt 3.000 overnattende gæster i begyndelsen af ugen med folkemøde til 4.043 gæster natten til lørdag på Folkemødet., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel. Månedstal kan findes her: , www.statistikbanken.dk/FERIEH6, ., En del gæster tager tidligt hjem, Folkemødet varede i 2018 til og med søndag d. 17. juni, men allerede natten til søndag var antallet af sommerhusgæster begyndt at falde. Således var der 2.929 gæster i sommerhusene den 16. juni og blot 1.398 den 17. juni, hvor Folkemødet sluttede. Den typiske udlejningsperiode for et feriehus er lørdag til lørdag, hvilket også kan være tilfældet her. , ”Gæsterne til Folkemødet bor ikke kun i feriehuse, men tallet er alligevel bemærkelsesværdigt,” siger Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Efter Folkemødet faldt antallet af gæster i sommerhusene til niveauet fra før Folkemødet på omkring 1.000 gæster pr. dag. , Flypassagerer topper torsdag og søndag, Antallet af flypassagerer til og fra Bornholm steg markant i dagene omkring Folkemødet i 2018. På en ”almindelig” juni-dag fløj 500-1.000 passagerer til og fra Bornholm sidste år. Men i alle Folkemødets fire dage fløj mindst 2.000 passagerer til eller fra øen. Antallet var størst den 14. juni – på Folkemødets første dag – hvor 3.625 passagerer lettede fra eller landede i lufthavnen i Rønne., Den 14. juni var langt de flest passagerer rejsende til Bornholm, mens de den 17. juni altovervejende forlod øen., ”Mens gæsterne i feriehuse ser ud til at komme i dagene før Folkemødet og tage hjem inden folkemødet er forbi, ser det ud til, at flypassagererne kommer på den dag, Folkemødet begynder, og forlader Bornholm på den sidste dag for Folkemødet,” siger Else-Marie Rasmussen., Kilde: , http://stat.trafikstyrelsen.dk/, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, Danmarks Statistik, , emr@dst.dk, , 39 17 33 62., Danmarks Statistik deltager på Folkemødet 2019, som en del af #Faktaboksen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-12-feriegaester-til-folkemoede

Bag tallene

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre.,   , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”,   , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene