Søgeresultat

Analyser: De fleste flytninger er over korte afstande

I 2018 var der ca. 892.000 flytninger fra ét sted i Danmark til et andet. En stor del af flytningerne foregik over en begrænset afstand, men der var også flytninger på tværs af det meste af landet. De unge er flittigst til at flytte, og det er typisk dem, der flytter længst. Flytningerne har betydning for ændringer i de lokale befolkningstal, blandt andet er der flere, der flytter fra landdistrikterne og de små byer, end der flytter til., Denne analyse ser nærmere på flyttemønstrene i Danmark og sammenhængen til urbaniseringen., Analysens hovedkonklusioner: , I 2018 var der nettofraflytning i landdistrikter og små byer samt i hovedstadsområdet., Den gennemsnitlige flytteafstand i 2018 var på 28 km, og 57 pct. af flytningerne var kortere end 10 km., De unge flytter oftest og længst. Godt en fjerdedel af alle flytninger i 2018 (ca. 235.000) blev foretaget af de unge fra 18-24 år. De 20-årige flyttede med et gennemsnit på 40 km længst., Nettofraflytningen fra landdistrikter og små byer skyldes primært nettofraflytning blandt unge (18-24 år) og seniorer (65-85 år). For de øvrige aldersgrupper er der stort set lige mange, der flytter til og fra landdistrikter og små byer., Hent som pdf, De fleste flytninger er over korte afstande, Kolofon, De fleste flytninger er over korte afstande, Emnegruppe: Borgere, Udgivet: 13. november 2019 kl. 08:00, Nr. 2019:19, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Anne Kaag Andersen, Telefon: 91 37 64 25

https://www.dst.dk/analyser/34242-de-fleste-flytninger-er-over-korte-afstande

Analyse

ADAM modelversion juli 2017

17. oktober 2017 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juli 2017,  , 17-10-2017 , Modelversionen fra juli 2017 (Jul17) er nu udsendt. , Ændringer i forhold til modelversionen fra oktober 2016 (Okt16) inkluderer , - Befolkning og arbejdsmarkedsbalance giver med Jul17 mulighed for fordeling på ydelse såvel som aktivitet. I den forbindelse er der opstillet data samt modelrelationer for flere ydelsesopdelte memoposter, som fx integrationsydelse, ledighedsydelse og sygedagpenge. , - Ændring i leverance af private tjenester til offentligt forbrug. Produktionen i qz- og o-branchen er nu delt i to. En del der leverer til anvendelse i offentligt forbug, og en del, der leverer til de øvrige anvendelser. , - Omlægning af LD opsparing. ADAMs ligninger er udvidet så de kan håndtere at LDs pensionsformue består af såvel en del, der påhviler udskudt skat og resten der ikke gør. , - Derudover en række mindre tilpasninger og fejlrettelser som har karakter af tekniske ændringer. , Der kan læses mere om modelversionen Jul17 under , modelversionsnyt, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2017/adam-modelversion-juli-2017

Ny version af ADAM med nyt IO-system

13. december 2019 kl. 0:00 ,  , Ny version af ADAM med nyt IO-system, 13-12-2019, Stærke forbedringer i input-output systemet og ændringer i ATP-indbetalingerne er de væsentligste ændringer i den endelige udgave af modelversionen ADAM juni 2019., IO relationerne er gennemgået og omskrevet for at sikre konsistens i både mængde- og prissammenbindingen marginale ved forskydninger i sammensætningen. Ændringer i ATP indbetalinger og relationerne for sociale ydelser er medtaget for at kunne håndtere afskaffelsen af satsreguleringspuljen., Ændringerne betyder kun lidt for modellens samlede egenskaber. Man kan illustrere forskellen til den tidligere modelversion med et regneeksempel, hvor det offentlige forbrug udvides med 0.1 pct. af BNP. Det svarer til knap 5.000 personer i offentlig beskæftigelse og en stigning i det offentlige forbrug på 0.6 pct., Ovenstående figur viser effekten på beskæftigelsen i den tidligere model (Okt18) og i den nye model (Jun19). Den samlede beskæftigelsen reagerer kraftigere på kort og mellemlangt sigt i den nye model. På langt sigt er effekterne ens i de to modeller., Der findes også opdateret dokumentation af modellen her: , Vedrørende Jun19, , , førsteårseffekter, , , standardmultiplikatorer, og , eksempelsamling, .  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/ny-version-af-adam-med-nyt-io-system

Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM

10. januar 2020 kl. 0:00 ,  , Dynamiske effekter af offentlige udgifter er blandt de nye regneeksempler til ADAM, 10-01-2020, Dynamiske effekter af skatter og offentlige udgifter er med i den nye samling af eksempler til ADAMs brugere. Eksempelvis vises hvordan et topskattefald på 0.86 pct.point kan kombineres med dynamiske effekter. Dynamiske effekter øger arbejdstiden og multiplikatorne flyttes., En ufinansieret topskattelettelse øger privat disponibel indkomst og giver positive effekter på det private forbrug. Medregnes dynamiske effekter i timeudbuddet af arbejdskraft bliver virkningen stærkere. På langt øges timeudbuddet med ca. 0.025 pct. og effekten på det private forbrug bliver 8 pct. større. Arbejdsudbudseffekten øger effekten på forbruget fra 0.139 pct. til 0.151 pct., ATP og obligatorisk opsparing for modtagere af sociale ydelser samt kompensation for tabt rentefradrag (skattenedslag) er blandt de nye eksempler, som i øvrigt er knyttet modelversionen Jun19. , De nye eksempler findes i den seneste , eksempelsamling.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/dynamiske-effekter-af-offentlige-udgifter-er-blandt-de-nye-regneeksempler-til-adam

ADAM modelversion juni 2019

16. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAM modelversion juni 2019, 16-07-2019 , Modelversionen juni 2019 er nu klar i beta udgave. Versionen afløser modelversionen fra oktober 2018 (Okt18)., Der er ændringer i modellens input-output ligninger, hvor der i ligningerne for io-cellekoefficienterne fremover vil være tilknyttet både et mængde-jled og et pris-jled. Ændringen sikrer at justeringer i cellernes jled ikke skaber inkonsistens i modellen., En typisk ligning for io-cellekoefficienten fra fødevareproduktion til privat forbrug af fødevarer ser i Jun19 ud som  følger, aXnf_Cf = (aXnf_Cf(-1) - (am01_cf(-1)*(kfmz01-1)+JDam01_cf)*pm01(-1)/pxnf(-1)  + JDaXnf_Cf)*(1+JRpXnf_Cf) , Det fremgår at ligningen har to jled, hvor der i Okt18 blot er inkluderet et enkelt jled, som både skulle fange pris- og mængdejusteringer i modellen. Dette skaber ofte inkonsistenser ved justeringer, og med inklusionen af et ekstra pris-jled (her jrpxnf_cf), er det nu muligt at adskille stød til mængder og priser. , Se papiret , JAO02119, ., Af hensyn til produktivitetsanalyser er der ændret i ligningerne for offentlig produktion. Der er ændret i modellens relationer for offentlig varekøb (fVm01 og fVe01). Disse følger nu den offentlige produktion (fXo1) fremfor offentligt BVT (fYfo1). Herudover er der ændret i relationerne for fXqz_co og pxqz_co., Se papiret , TMK03918, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adam-modelversion-juni-2019

Effekter af Corona epidemien

25. marts 2020 kl. 0:00 ,  , Effekter af Corona epidemien, 25-03-2020, Modelgruppen har udviklet et modul til ADAM, der kan beregne makroøkonomiske effekter af Corona epidemien. Covid19-modulet sammenvejer brugervalgte forudsætninger om epidemiens længde og dybde og beregner effekten. Hjælpe- og krisepakker er med i modulet. , Figuren viser effekter på bnp under antagelse af at det private forbrug af tjenester, turisme mv rammes hårdt parret med et dyk på verdensmarkedet (blå kurve). Alternativet (gul kurve) forudsætter et endnu kraftigere fald i verdensmarkedet, samt at ekstraordinært tilbageholdende forbrugere og investorer forstærker faldet i indenlandsk efterspørgsel. Økonomien påvirkes negativt når efterspøgslen falder og produktionen lukkes ned. Krisepakkerne holder hånden under beskæftigelse og indkomst, men virksomheder+selvstændige bliver pressede og det er uundgåeligt at ledigheden stiger. Covid19-modulet gør det lettere at holde styr på forudsætningerne og at prøve nye forudsætninger., Modulet er udviklet til modelversionen jun19, og brugere af ADAM kan få modulet tilsendt ved henvendelse til modelgruppen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/effekter-af-corona-epidemien

Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020

15. oktober 2020 kl. 0:00 ,  , Nyt forbrugssystem i betaversion af ADAM Oktober 2020, 15-10-2020, Corona pandemien har givet væsentlige ændringer i danskernes forbrugsmønstre og faldet i turistindtægterne er kraftigt. Der har givet anledning til en ændringen i Adams ligninger for fordelingen af forbrugsefterspørgslen. Der er indarbejdet nye data for turistindtægterne i perioden 2000-2018 og forbrugssystemet er tilpasset sådan at forbrugsbeslutning for danskere og udenlandske turister er adskilt. Det samlede forbrugssystem er estimeret på data tilbage til 1967.     , Indholdet af Adam Okt20 forventes at blive , 1., Langsigtede strukturelle niveauer, 2., Io rettelser og forbedringer, 3., Øvrige ændringer, Den første betaversionen indeholder mange ændringer. Der er fx nyt forbrugssystem, mediecheck og skattefri engangstilskud til offentlig forsørgede samt reestimationer af henholdsvis makroforbrug, forbrugssystem, lagerinvesteringsrelationer og prisrelationer. Betaversion indeholder også ændringer i io-ligningerne. Men der forventes flere ændringer i løbet af betaperioden. Den første version har ikke ’langsigtede strukturelle niveauer’ med. , Adam oktober 2020 bruger Gekko version 2.5. Brugere af ADAM kan få betaversionen ved henvendelse til modelgruppen., Læs mere om modelversionen oktober 2020 her: , Vedrørende okt20, . 

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2020/nyt-forbrugssystem-i-betaversion-af-adam-oktober-2020

Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter

23. december 2021 kl. 0:00 ,  , Modelversion Oktober 2020 har kraftigere førsteårseffekter, 23-12-2021, Finanseffekterne er i de fleste tilfælde blevet kraftigere i modelversionen Okt20. Nedenstående tabel viser et par udvalgte eksempler, hvor der sammenlignes med forgængeren Jun19. , Finanseffekten måler kortsigtede afledte effekter på økonomien ved en ændring i et finanspolitisk instrument. De øgede førsteårs effekter i Okt20 afspejler sig i kraftigere effekter på fx BNP, investeringer eller beskæftigelse. Aktivitetseffekten er et vigtigt mål for finanspolitikken. Økonomisk aktivitet giver tilbageløb i de offentlige kasser gennem bl.a. afgifter og skatter. Mere aktivitet giver mere tilbageløb. Derved bliver den samlede effekt på de offentlige finanser mindre i den nye model. Effekten på de offentlige finanser kaldes budgeteffekten. Budgeteffekten måler trækket på de offentlige finanser. , Se den samlede analyse af førsteårseffekterne , her, (eller i , Shg04221, ), Baggrunden for de ændrede førsteårseffekter er en ny relation for boliginvesteringerne. Okt20-modellen har et bedre fit end Jun19-modellen, jf. ovenstående figur. De faktiske boliginvesteringer (blå kurve) sammenlignes med de modelberegnede investeringer i modelversion Okt20 (orange kurve) og Jun19 (stiplet, grå kurve). Det er især tydeligt i årene omkring finanskrisen, hvor der er store konjunkturbevægelser. Den nye relation giver kraftigere konjunktureffekter. , Se mere om ændringerne i boligmodellen i , SHG04620, . ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/modelversion-oktober-2020-har-kraftigere-foersteaarseffekter

Publikation: Folketælling 1787

Titel:, Tabeller over Folkemængden i Kongeriget Danmark inddelt efter Kiøn, Alder, gift, ugift eller Enke-Stand og Næringsveje efter Optælningen den 1ste Jul: 1787, Bogen indeholder tabeller med folkemængden opdelt på mænd og kvinder efter alder og civilstand, gift, ugift eller enkestand. Samtidig er der angivet erhverv: Gejstlige, officerer, matroser, embedsmænd, købmænd, håndværkere, jordegodsejere, gårdmænd, husmænd, skippere, fiskere, søfarende, kunstnere, fabrikanter, rentierer, pensionister, daglejere, tjenestefolk, inderster og fattige. , Der er geografiske opdelinger på samtlige købstæder (samlede tal), og "på landet" (samlede tal). Desuden er der tabeller med tal på de enkelte amter opdelt på hele amtet og "på landet" i amterne. Der er også tal for nogle stifter og for nogle større geografiske områder, fx. Sjælland og Fyn. Endelig er der separattabeller for København by.,  , Bogen er i foliant-format og er en fotografisk kopi af originalmanuskriptet., Ukendt udgivelsesår (1790?),  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, Folkemængden 1787, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1800 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=19934

Publikation: Folketingsvalget 18. juni 2015

Publikationen om folketingsvalget d. 18. juni 2015 indeholder detaljerede valgresultater ikke blot fra Danmark, men også fra Færøerne og Grønland. Ud over selve valgresultaterne beskriver publikationen også relevante love i forhold til valg, og fremgangsmåden for tildeling af mandater samt udvælgelsen af kandidater gennemgås også.,  , Den 1. oktober 2008 overtog Danmarks Statistik opgaven med valgopgørelse i forbindelse med folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg fra det daværende Velfærdsministerium, i dag kaldet Social- og Indenrigsministeriet.,  , Med publikationen om folketingsvalgte d. 18. juni 2015 er det nu anden gang, at Danmarks Statistik har udarbejdet valgstatistik i forbindelse med folketingsvalg siden overtagelsen af valgopgørelsen. Publikationen er i høj grad opbygget på samme måde som publikationen om folketingsvalget 2011 samt 2007, og den indeholder med enkelte undtagelser de samme tabeller.,  , Se mere om folketingsvalg på , www.dst.dk/valg,  , Se også Danmarks Statistiks ældre publikationer om valg til folketinget:, - , Folketingsvalg i perioden 1849-2007, - , Folketingsvalg 2011, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 31. oktober og 1. november 2022, 5. juni 2019, 18. juni 2015, den 15. september 2011, Hent som pdf, Folketingsvalget 18. juni 2015, Kolofon, Folketingsvalget, Borgere, ISBN: 978-87-501-2232-6, Udgivet: 17. marts 2016 kl. 09:00, Antal sider: 284, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=26329