Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 181 - 190 af 732

    Fredede bygninger og fortidsminder

    Hvor mange fredede bygninger og fortidsminder findes der i Danmark? Find ud af hvilke typer der er, og i hvilen region de ligger. Du kan også få et overblik over, hvor mange bygninger og fortidsminder, der fredes og affredes hvert år., Antal fredede bygninger fordelt på region, Her kan du se en geografisk fordeling af antallet af fredede bygninger., Hent flere tal i Statistikbanken om Fredede bygninger (KFRED1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 2.3.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2027, Kilder, Data leveres af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af udtræk fra de nationale registre: "Fredede og bevaringsværdige bygninger" (FBB) og "Fund og fortidsminder". Disse registre anvendes primært til administrative formål, og statistikken afspejler derfor de administrative praksisser. I forhold til fredede bygninger, er det Bygnings- og Boligregistrets (BBR) grunddata, der danner grundlag for tabellerne, idet, Kulturstyrelsens bygningsregister er baseret på import af bygningsdata fra OIS (Offentlig Information Server)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fredede bygninger og fortidsminder, Antal fredede fortidsminder efter anlægstype og region, Her kan du se en geografisk fordeling af antallet af fortidsminder efter anlægstype., Hent flere tal i Statistikbanken om Fredede fortidsminder (KFRED2), Mere om figuren, Seneste opdatering, 2.3.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2027, Kilder, Data leveres af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af udtræk fra de nationale registre: "Fredede og bevaringsværdige bygninger" (FBB) og "Fund og fortidsminder". Disse registre anvendes primært til administrative formål, og statistikken afspejler derfor de administrative praksisser. I forhold til fredede bygninger, er det Bygnings- og Boligregistrets (BBR) grunddata, der danner grundlag for tabellerne, idet, Kulturstyrelsens bygningsregister er baseret på import af bygningsdata fra OIS (Offentlig Information Server)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fredede bygninger og fortidsminder, Antal fredninger og affredninger fordelt på region, Her kan du se en geografisk fordeling af antallet af fredninger og affredninger af bygninger og fortidsminder., Antal fredninger og affredninger af bygninger og fortidsminder, Enhed: , Antal, Fortidsminder - Nyfredning, Fortidsminder - afffredning, Bygninger - nyfredning, Bygninger - affredning, 2025, Hele landet, 19, 6, 3, 0, Region Hovedstaden, 3, 1, 1, 0, Region Sjælland, 8, 2, 0, 0, Region Syddanmark, 1, 2, 0, 0, Region Midtjylland, 6, 1, 2, 0, Region Nordjylland, 1, 0, 0, 0, Hent flere tal i Statistikbanken om Nyfredninger og affredninger (KFRED3), Mere om figuren, Seneste opdatering, 2.3.2026, Opdateres næste gang, 16.2.2027, Kilder, Data leveres af Slots- og Kulturstyrelsen på baggrund af udtræk fra de nationale registre: "Fredede og bevaringsværdige bygninger" (FBB) og "Fund og fortidsminder". Disse registre anvendes primært til administrative formål, og statistikken afspejler derfor de administrative praksisser. I forhold til fredede bygninger, er det Bygnings- og Boligregistrets (BBR) grunddata, der danner grundlag for tabellerne, idet, Kulturstyrelsens bygningsregister er baseret på import af bygningsdata fra OIS (Offentlig Information Server)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fredede bygninger og fortidsminder, Andel af befolkningen, der har besøgt forskellige typer af kulturarv, Se, hvor stor en andel af befolkningen, der har besøgt forskellige typer af kulturarv samt fordeling på køn. Tallene kommer fra Kulturvaneundersøgelsen., Hent flere tal i Statistikbanken om Besøg på dansk kulturarv (KV2KAR1), Mere om figuren, Seneste opdatering, 4.3.2026, Opdateres næste gang, 5.3.2027, Kilder, Kulturvaneundersøgelsen udarbejdes på baggrund af stikprøvebaserede spørgeskemaundersøgelser og baggrundsvariable udtrukket af Danmarks Statistiks befolkningsregister. Stikprøven trækkes simpelt tilfældigt hvert kvartal fra Danmarks Statistiks befolkningsregister. Personer uden registreret bopæl i CPR, samt rådhusadresse eller adressebeskyttelse indgår ikke i undersøgelsen. For hvert kvartal udtrækkes 15.100 personer til stikprøven. Undersøgelsen for 2025 blev ikke indsamlet i første kvartal, men i stedet med en dobbelt stikprøve i andet kvartal. Denne stikprøve inddeles i fire grupper som hver respondent tildeles til med lige stor sandsynlighed. Grupperne bruges til at fordele respondenterne over fire forskellige versioner af spørgeskemaet., Spørgeskema for Kulturvaneundersøgelsen 2025, Statistikken om medlemstal for ungdoms- og friluftsorganisationer udarbejdes på baggrund af indberetninger fra følgende organisationer:, Det Danske Spejderkorps, Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne i Danmark, Danske Baptisters Spejderkorps, DUI - LEG og VIRKE, Dansk Camping Union, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Det Danske Haveselskab, Dansk Vandrelaug, Dansk Ornitologisk Forening, Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Fredede bygninger og fortidsminder, Formålet med statistikken er at skabe et samlet overblik over de danske fredede bygninger og fredede fortidsminder, herunder også ny- og affredninger. For fredede bygninger findes data fra 2012 og frem. For fredede fortidsminder findes oplysninger fra 2010 og frem. Der er blevet fredet bygninger i Danmark siden 1918., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Fredede bygninger og fortidsminder, Kulturvaneundersøgelsen, Formålet med Kulturvaneundersøgelsen er at belyse befolkningens kulturvaner. Kultur defineres bredt, idet undersøgelsen dækker kultur-, medie- og fritidsvaner herunder fx koncerter, scenekunst, biograf, litteratur, motion, digitale spil og fritidsaktiviteter. Undersøgelsen er gennemført med jævne mellemrum siden 1964. Danmarks Statistik har stået for gennemførelsen af undersøgelsen for 2018-2023 og for 2024-, mens tidligere undersøgelser blev gennemført af Kulturministeriet. Undersøgelsen er fra første kvartal 2024 udført med et nyt spørgeskema og er derfor ikke direkte sammenlignelig tilbage i tid. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Kulturvaneundersøgelsen, Brug for flere tal om Fredede bygninger og fortidsminder?, Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Christian Max Gustaf Törnfelt, Telefon: 21 63 60 20, Mail: , cht@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/kulturarv/fredede-bygninger-og-fortidsminder

    Emneside

    Producent- og importprisindeks for varer

    Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser og importørernes købspriser? Hvad er prisudviklingen for udvalgte varegrupper såsom; jern og stål, træ eller plast? Producentprisindeks (hjemmemarked+eksport), Importprisindeks samt Producentprisindeks for indenlandsk vareforsyning (hjemmemarked+import) belyser prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse af indeksene er til fastprisberegninger, så man kan måle realudviklingen i den danske økonomi, men de fungerer også som konjunkturindikatorer og til kontraktreguleringer i erhvervslivet., Producentpris , Salgspris på produkter i første omsætningsled, som oftest er salg af varer fra producent til andre virksomheder. I producentprisindekset er den relevante pris basisprisen, hvor moms og andre fradragsberettigede afgifter knyttet til omsætningen ikke er inkluderet. Afgifter og skatter på varer og tjenester, faktureret af virksomheden, er heller ikke inkluderet, mens eventuelle produktrelaterede subsidier og rabatter er inkluderet., Hjemmemarkedspris , Prisen på danskproducerede varer solgt til hjemmemarkedet, opgjort ved producenten som producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, eksklusive alle skatter og afgifter, men inklusive rabatter og subsidier på produktniveau., Eksportpris , Prisen på danskproducerede varer solgt til eksport, opgjort ved producenten som producenternes faktiske salgspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, f.o.b. (Free on board dvs. før international transport), eksklusive alle skatter og afgifter, men inklusive rabatter og subsidier på produktniveau., Importpris , Prisen på importerede varer, opgjort som importørens faktiske købspriser, i enkelte tilfælde interne afregningspriser, c.i.f. (Cost, Insurance and Freight dvs. inklusive omkostninger til transport og forsikring frem til grænsen), eksklusive alle skatter og afgifter., Transaktionspris , Prisen på en vare eller tjeneste, som faktisk betales i markedet. Transaktionsprisen repræsenterer den faktiske betalte pris, inklusiv eventuelle rabatter og tillæg, for en transaktion der kan observeres gentagende gange., Transfer pricing , Prissætning af transaktioner mellem koncernforbudne virksomheder. Det gøres i praksis ved at prissætte transaktionerne med henblik på, at hvert led i koncernens værdikæde får et overskud, der ligger inden for de rammer, som myndighederne har udstukket., Prisudviklingen i det samlede producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se udviklingen over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Producent- og importprisindeks for varer, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for producent- og importprisindeks for varer, samt måneds- og årsudviklingen fordelt på hovedgrupper. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Producent- og Importprisindeks, hovedtal., Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2026M02, Samlet dansk produktion, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 142,6, 0,6, -2,5, Råstofindvinding og industri, 131,8, 0,4, -0,5, Råstofindvinding, 188,2, 12,4, -14,1, Fremstillingsvirksomhed, 126,7, 0,1, 0,4, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 153,7, 2,3, -15,0, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, 120,7, 0,0, 2,9, Hjemmemarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 149,9, 1,4, -3,8, Råstofindvinding og industri, 131,2, 1,2, -1,8, Råstofindvinding, 221,4, 12,3, -14,7, Fremstillingsvirksomhed, 119,3, 0,6, -0,5, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Eksportmarked, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 133,3, 0,0, -0,5, Råstofindvinding og industri, 129,7, 0,1, 1,2, Råstofindvinding, 107,4, 12,7, -12,3, Fremstillingsvirksomhed, 129,9, 0,0, 1,6, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, .., .., .., Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Import, Råstofindvinding, Industri, Energi- og Vandforsyning, 116,9, 0,6, -3,4, Råstofindvinding og industri, 114,7, 0,6, -3,4, Råstofindvinding, 114,6, 5,2, -12,8, Fremstillingsvirksomhed, 114,9, 0,4, -2,7, El-, gas- og fjernvarmeforsyning, 69,4, -3,5, 19,7, Vandforsyning; kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand, .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Producent- og importprisindeks for varer (PRIS4321), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se udviklingen i totalen for prisindeks for indenlandsk vareforsyning samt udvalgte varegrupper over tid. Grafen viser den procentvise ændring i indekset sammenlignet med samme måned året før., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Her kan du se de sidst udgivne prisindeks for indenlandsk vareforsyning for varer, samt måneds- og årsudviklingen. Indeksreferenceperioden er 2021, dvs. at udviklingen [i pris] ses i forhold til 2021 (hvor indeks=100). Tabellen opdateres den 15. – eller førstkommende hverdag – for senest afsluttede måned. Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn., Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, hovedtal., Enhed: , Indeks, Indeks, Ændring i forhold til måneden før (pct.), Ændring i forhold til samme måned året før (pct.), 2026M02, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning i alt, 115,9, 0,7, -2,8, 02 Kød og spiseligt slagteaffald, .., .., .., 03 Fisk og krebsdyr, 149,1, 1,7, 11,3, 04 Mælk og mejeriprodukter mv., .., .., .., 05 Diverse produkter af animalsk oprindelse, 103,6, 1,3, -1,0, 09 Kaffe, te og krydderier i alt, 195,4, 2,3, 17,3, Importeret rå kaffe, 233,0, 2,2, 23,5, 11 Mølleriprodukter, malt, stivelse mv., 128,7, -2,5, -0,6, 13 Schellak o.l., naturharpiks mv., .., .., .., 15 Anim. og veg. olier og fedtstoffer i alt, 135,7, 1,9, -0,9, 16 Tilberedte varer af kød, fisk og krebsdyr, 122,6, -1,2, -3,3, 17 Sukker og sukkervarer i alt, 107,8, -2,1, -5,9, 18 Kakao og tilberedte varer deraf, 161,8, -1,6, 1,3, 19 Tilberedte varer af korn, mel eller mælk: bagværk, 123,5, -0,1, 1,6, 20 Varer af grøntsager, frugt mv., 150,2, -0,3, -4,0, 21 Div. produkter fra næringsmiddelindustrien, 125,1, 0,6, 2,5, 22 Drikkevarer mv., 121,3, 0,1, 2,8, 23 Rest- og affaldsprodukter fra næringsmiddelindustrien, 103,4, 1,4, -5,0, Importerede oliekager, .., .., .., 24 Tobak og fabrikerede tobakserstatninger, 130,7, 1,9, 6,4, Importeret råtobak, .., .., .., 25 Salt, svovl, kalk, cement ol. i alt, 131,8, 0,0, 2,4, 27 Mineralske brændstoffer, mineraler mv., i alt, 109,3, 5,4, -15,7, Importeret råolie, 101,9, 6,8, -16,3, Benzin, .., .., .., Gasolie, 111,1, 2,1, -17,4, Brændselsolie, .., .., .., Importeret smøreolie og anden olie, 118,9, -0,3, -4,2, 28 Uorganiske kemikalier, 171,2, -0,1, -2,3, 29 Organiske kemikalier, .., .., .., 30 Pharmaceutiske produkter, .., .., .., 31 Gødningsstoffer i alt, .., .., .., 32 Farvestoffer, lakker og malervarer, 119,3, 0,0, 0,9, 33 Parfume, kosmetik og toiletmidler, 113,2, 0,0, -2,3, 34 Sæbe, vaske- og rengøringsmidler, 119,2, 0,1, -0,3, 35 Proteiner, lim og klister, .., .., .., 37 Fotografiske artikler, .., .., .., 38 Diverse kemiske produkter, 119,7, 0,1, 0,3, 39 Plast og varer deraf i alt, 104,3, 0,4, -2,6, Plast i ubearbejdet form, 88,5, 1,0, -6,4, Importeret plast i ubearbejdet form, 87,9, 1,0, -6,7, Halvfabrikata og forarbejdede varer af plast, 113,5, 0,2, -0,5, 40 Gummi samt varer deraf i alt, 113,2, 0,2, -2,1, 41 Rå huder og skind samt læder, .., .., .., 42 Varer af læder, rejseartikler, håndtasker mv., 100,4, 0,1, -8,0, 44 Træ og varer deraf i alt, 112,2, 0,9, 0,4, Nåletræ, i alt, 90,7, 2,7, -4,1, Importeret nåletræ, 86,8, 3,2, -6,5, Importeret egetræ, .., .., .., Importeret tropiske træsorter, .., .., .., Varer af træ, 124,0, 0,2, 2,1, 48 Papir og pap samt varer deraf i alt, 121,4, -0,4, -0,6, Papir og pap i ruller og ark, 116,1, -0,4, -3,7, Varer af papir og pap, 124,3, -0,4, 1,4, 49 Tryksager, 112,7, -1,5, 1,5, 55 Korte kemofibre, i alt, .., .., .., 56 Vat, filt og fiberdug, 110,0, -1,3, -2,0, 57 Gulvtæpper og anden gulvbelægning af tekstilmaterialer, 106,5, 2,3, 3,0, 59 Imprægneret, overtrukne, belagt eller lamineret tekstilstof, .., .., .., 61 Beklædningsgenstande og tilbehør af trikotage, 119,6, 1,5, -4,5, 62 Beklædningsgenstande og tilbehør, undtagen varer af trikotage, 108,3, 2,0, -7,4, 63 Andre konfektionerede tekstilvarer, 106,7, 0,2, -4,7, 64 Fodtøj, gamacher o.l. samt dele dertil, 99,9, 0,1, -2,4, 68 Varer af sten, beton, cement, asbest ol., 126,5, 0,2, 3,9, 69 Keramiske produkter, 123,9, 0,3, -0,3, 70 Glas og glasvarer, 115,7, 0,0, 0,9, 71 Ædle metaller og varer deraf, 127,1, 6,5, 8,3, 72 Jern og stål, i alt, 86,1, 2,5, -3,5, Importeret jern og stål, 86,2, 2,7, -3,7, 73 Varer af jern og stål, 113,7, 1,2, 0,3, 74 Kobber og varer deraf i alt, 138,6, 1,8, 10,8, Importeret rå kobber og halvfabrikata, 147,2, 2,5, 16,7, 76 Aluminium og varer deraf i alt, 119,7, 0,3, 0,3, Importeret rå aluminium og halvfabrikata, 121,3, 0,7, -0,2, 79 Zink og varer deraf i alt, .., .., .., Importeret rå zink og halvfabrikata, .., .., .., 82 Værktøj og redskaber af uædle metaller, 121,8, -0,1, 1,7, 83 Diverse varer af uædle metaller, 121,9, 3,6, 3,5, 84 Maskiner og apparater og dele dertil, i alt, 116,0, 0,2, -0,6, Væskepumper også med målere; væskeelevatorer, .., .., .., Landbrugs- og havebrugsmaskiner, 123,3, 0,7, 4,1, Haner, ventiler og lignende tilbehør til rørledninger, kedler, kar o.l., .., .., .., Andre maskiner og apparater, 115,9, 0,3, -1,1, 85 Elektriske maskiner og apparater og dele dertil, 105,6, 0,2, -2,0, 86 Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje samt dele dertil (2019-), .., .., .., 87 Køretøjer og dele dertil, i alt, 112,4, 0,4, -0,4, Automobiler, 111,2, 0,8, -0,6, Traktorer, 125,7, 0,0, 3,6, 90 Optiske instr. mv., måle-, kontrolinstr. mv., 113,0, 1,2, -2,2, 91 Ure og dele dertil, 117,8, 0,0, 0,9, 94 Møbler samt visse belysningsartikler, 116,2, -0,2, -5,6, 95 Legetøj, spil, sportsartikler og dele dertil, .., .., .., 96 Andre varer (2019- ), .., .., .., Hent flere tal i Statistikbanken om Prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS1121), Mere om figuren, Seneste opdatering, 16.3.2026, Opdateres næste gang, 15.4.2026, Kilder, Til stikprøven indsamles der ca. 7.400 priser fra udvalgte producenter og importører i Danmark, til beregning af , det samlede Producent- og importprisindeks for varer, . Af disse anvendes ca. 3800 prisindberetninger til beregning af , Producentprisindeks for varer, , ca. 3.600 til beregning af , Importprisindeks for varer, og ca. 5900 prisindberetninger anvendes til beregning af , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, . , Stikprøven på ca. 7.400 priser er fordelt på ca. 1.100 varegrupper. Disse varegrupper udvælges så de dækker minimum 70 procent af den samlede omsætningsværdi for populationen. Inden for hver af disse varegrupper udvælges de største virksomheder(top-down), baseret på omsætningsværdi. Ved at udvælge de største virksomheder inden for en given varegruppe, antages det via. grundlæggende markedsteori, at der indsamles priser fra prissætterne, som er med til at sikrer en repræsentativ stikprøve for hele varegruppen. Hver af disse virksomheder anmodes om at udvælge deres mest repræsentative varer, altså deres mest solgte/mest importerede varer inden for en given varegruppe. For at matche omsætningsbalancerne i nationalregnskabet, indsamles der kun priser fra virksomheder, som har produktions- eller importværdi inden for de specifikke varegrupper. , Hver udvalgt virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register, bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer. I enkelte tilfælde afviges fra princippet om, at én juridisk enhed svarer til én virksomhed. Flere virksomheder kan slås sammen til én enhed hvorfra der indsamles priser, hvis de fx har fælles administration eller at der er tale om franchisevirksomhed. Virksomhederne skal så vidt muligt indberette den pris, der er gældende den 15. i måneden. Hvis der ikke foreligger prisoplysninger for den 15. i måneden, så kan en passende dag tidligere på måneden eller et gennemsnit af priserne for månedens første 15 dage anvendes. For industrier eller varer med høj variation inden for måneden, spørges der efter et gennemsnit over måneden i stedet., For at imødekomme EU’s krav om vægtenes aktualitet vil der fra 2025 blive gjort brug af 3 år gamle vægtsæt fra det Foreløbige Nationalregnskab. Det vil eksempelvis sige, at vægtene der tages i brug i 2025 vil være 2022-vægte. Det Foreløbige Nationalregnskab har dog en mindre detaljeringsgrad, hvorfor det kun er muligt at få det overordnede vægtgrundlag for 2022. For at kunne udregne de enkelte varers andele af vægten gøres der brug af vægtfordelingerne fra 2021 fra det Endelige Nationalregnskab. Disse fås på et meget detaljeret niveau hvilket muliggør fordelingen af vægte på de enkelte varer. Det vil sige at vægtgrundlaget for 2025 er 3 år gammelt, imens vægtfordelingen varer imellem er 4 år gammelt. National Regnskabets vægte dækker hoveddelen af al handel i første omsætningsled i Danmark, inden for statistikkens afgrænsning, og det vurderes at vægtgrundlaget er repræsentativt for den danske økonomi. Virksomheder under en defineret størrelse indgår ikke i Nationalregnskabets balancer. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Producent- og importprisindeks for varer, Formålet med statistikken Producent- og importprisindeks for varer er at belyse prisudviklingen på varer i første omsætningsled. Den primære anvendelse er til fastprisberegninger, men den fungerer også som konjunkturindikator og til kontraktreguleringer i erhvervslivet. Indekset kan opdeles i Producentprisindeks for varer, Importprisindeks for varer og Prisindeks for indenlandsk vareforsyning. Prisindeks for indenlandsk vareforsyning kan føres tilbage til 1876, og går i sin nuværende form tilbage til 1981. Producentprisindeks for varer går tilbage til 2000 og Importprisindeks til 2005., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Producent- og importprisindeks for varer, Øvrig dokumentation, Særlige forhold for vægtgrundlaget 2024 (pdf), Særlige forhold for vægtgrundlaget 2025 (pdf), Indlemmelse af revolutionerende produkter (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2025 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2025 (pdf), Vægte Prisindeks for indenlandsk vareforsyning pr. januar 2026 (pdf), Vægte Producent- og importprisindeks for varer pr. januar 2026 (pdf), Brug for flere tal om Producent- og importprisindeks for varer?, Se fx udviklingen i Producent- og Importprisindekset fordelt på forskellige vare- og branchegrupper., Gå til Statistikbanken, Kontaktperson for denne statistik, Producentpriser, Telefon: 39 17 34 40, Mail: , producentpriser@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producent-og-importprisindeks-for-varer

    Emneside

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation